Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. Nøgletal for sundhedsområdet. Ledelsesinformation December Indhold NOTAT

Transkript

1 NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget Nøgletal for sundhedsområdet Ledelsesinformation December 217 Indhold Ledelsesinformation December Baggrund Udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet Uhensigtsmæssige genindlæggelser Forebyggelige indlæggelser Uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene Nøgletal for rehabiliteringsafdelingen Nøgletal for træningsenheden Nøgletal for tandplejen Nøgletal for Sundhedsplejen...19 Datakilder og tidspunkter for datatræk...21

2 Baggrund Formålet med ledelsesinformationen er at skabe overblik over folkesundheden i Frederikssund Kommune samt at belyse udgifter, kapacitet og serviceniveau i relation til kommunens sundhedsområde. Derudover sætter ledelsesinformationen fokus på de væsentligste udviklingstendenser i forhold til udvalgte nøgletal for kommunens sundhedsområde. Ledelsesinformationen bliver dannet kvartalsvis. Ledelsesinformationen indeholder nøgletal, udvalgt med baggrund i de landspolitiske mål for sundhedsvæsenet samt lokale nøgletal for sundhedsområdet. De landspolitiske mål, som også er indskrevet i økonomiaftalerne omhandler: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene Det vurderes, at forebyggelsespotentialet uhensigtsmæssige indlæggelser er størst blandt +65-årige og særligt blandt de borgere i kommunen, der modtager EOJ-ydelser og som kommunen derfor i forvejen har kontakt til. Der præsenteres nøgletal for alle områder på sundhedsområdet: Rehabiliteringsafdelingen, Træningsenheden, Tandplejen og Sundhedsplejen. Bagerst i Ledelsesinformationen findes en oversigt over datakilder og tidspunkter for datatræk. Bemærk at der i 217 fortsat skal tages ekstra forbehold for tallene, pga. implementeringen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden. 2/21

3 1. Udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet Frederikssund Kommune medfinansierer regionale sundhedsydelser indenfor somatik-, psykiatri- og sygesikringsområdet. Størstedelen af Frederikssund Kommunes medfinansiering omhandler somatisk behandling. Tabel 1.: Udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet Udgifter i Dkr kvartal kvartal kvartal 217 Somatik Psykiatri Sygesikring Total Tabel 1 viser udgifterne til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet for 215 og 216 (efterjusterede tal) samt sammenligning af 2. kvartal 217 med 2. kvartal for de to foregående år. Af Tabel 1 fremgår det, at der har været en lille stigning i udgifterne til kommunal medfinansiering fra 215 til 216. Den lille stigning dækker over et fald i udgifter til somatik og små stigninger i udgifter til psykiatri og sygesikring. Tabellen viser, at der har været et fald i udgifterne til kommunal medfinansiering i 2. kvartal 217 sammenlignet med 2. kvartal de foregående år. Dette dækker primært over et fald i udgifterne til somatik. Der skal tages forbehold for tallene, i det de kan være påvirket af implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden, grundet manglende registreringer af aktiviteter. 3/21

4 2. Uhensigtsmæssige genindlæggelser Det er et landspolitisk mål for sundhedsvæsenet at få nedbragt antallet af genindlæggelser. En genindlæggelse defineres, som en fornyet akut somatisk indlæggelse op til 3 dage efter seneste udskrivelsesdato. Tabel 2.1 Genindlæggelser for alle +65-årige i Frederikssund det seneste kvartal Årstal Hele år 2. kvartal Antal indlæggelser Antal indlæggelser Antal genindlæggelser Procentdel genindlæggelser/ antal indlæggelser Udgift til genindlæggel ser % kr % kr % kr Tabel 2.1 viser, at antallet af genindlæggelser i andet kvartal er steget siden 215. I 2. kvartal 217 har der været 2 genindlæggelser for borgere over 65 år. Genindlæggelserne udgjorde 22 % af alle indlæggelser for denne gruppe, og udgiften til genindlæggelserne var i denne periode på kr. 1 Estimat baseret på andet kvartal 217. I estimatet er der ikke taget højde for eventuelle udsving mellem kvartaler. 4/21

5 Figur 2.1 Udviklingen i antal genindlæggelser for borgere, der modtager EOJydelser Borgere, der modtager EOJ-ydelser, defineres som borgere som kommunen i op til 1 dage inden indlæggelsen har haft kontakt til, gennem hjemmehjælp, hjemmesygepleje, genop- eller vedligeholdelsestræning. Som det fremgår af tabellen, er der en del udsving, men sammenlignes 2. kvartal 216 med 2. kvartal 217, er der sket et lille fald for EOJ-borgere fra 34 til 29 genindlæggelser. Genindlæggelser for plejeboligborgere svinger mellem 5 og 11. I 2.kvartal 216 var der 1 genindlæggelser, i 217 var der 11 genindlæggelser i 2. kvartal blandt borgere der bor i plejebolig. 5/21

6 3. Forebyggelige indlæggelser En forebyggelig indlæggelse er en indlæggelse med en af de udvalgte indlæggelsesdiagnoser, der er defineret som forebyggelige. De forebyggelige diagnoser er: Blærebetændelse Brud Dehydrering Ernæringsbetinget anæmi (blodmangel) Forstoppelse Gastroenteritis (Mave-tarm infektion) Nedre luftvejssygdom Sociale og plejemæssige forhold Tryksår Tabel 3.1 Forebyggelige indlæggelser for alle +65-årige i Frederikssund det seneste kvartal sammenlignet med samme kvartal de to foregående år Årstal Hele år 2. kvartal Antal indlæggelser Antal indlæggelser Antal forebyggelige indlæggelser Procentdel forebyggelige indlæggelser/antal indlæggelser Udgift til forebyggelige indlæggelser % kr % kr % kr Tabel 3.1 viser antallet af forebyggelige indlæggelser, procentandelen af disse ud af det samlede antal indlæggelser samt de udgifter, der er forbundet med de forebyggelige indlæggelser for 2. kvartal Antallet og andelen af forebyggelige indlæggelser for 2. kvartal 217 ligger på niveau med det for 2. kvartal 216. Det samme gør sig gældende for udgifterne. 2 Estimat baseret på andet kvartal 217. I estimatet er der ikke taget højde for eventuelle udsving mellem kvartaler. 6/21

7 Figur 3.1 Udviklingen i antal forebyggelig indlæggelser for + 65-årige i Frederikssund Forebyggelige indlæggelser Modtager EOJ-ydelser Bor i plejebolig kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal kvartal Figur 3.1 viser udviklingen i forebyggelige indlæggelser, herunder for borgere der modtager EOJ-ydelser eller bor i plejebolig. Som det ses, er der en del udsving kvartalerne imellem, men for borgere der modtager EOJ-ydelser, har tendensen de sidste par år været faldende. Der har dog været en stigning i antallet af forebyggelige indlæggelser blandt EOJborgerne i tredje og fjerde kvartal 216. I 2. kvartal 217 er antallet faldet igen. Forebyggelige indlæggelser for borgere i plejebolig er lidt lavere i 2. kvartal 217 (n=11) sammenlignet med 2. kvartal 216 (n=15), men er nogenlunde på niveau med 3. og 4. kvartal 216. Det bør bemærkes at tallene er meget små. 7/21

8 4. Uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser En uhensigtsmæssig akut kortidsindlæggelse defineres, som en indlæggelse, hvor indlæggelsesdato og udskrivelsesdato, er samme dag. Tabel 4.1 Korttidsindlæggelser for alle +65-årige i Frederikssund det seneste kvartal Hele år 2. Kvartal Antal korttidsindlæggelser Antal korttidsindlæggelser Andel korttidsindlæggelser Udgift til korttidsindlæggelser % kr % kr % kr Tabel 4.1 viser, at Frederikssund Kommune har haft 133 korttidsindlæggelser i 2. kvartal 217 for borgere over 65 år. Korttidsindlæggelserne udgjorde 17 % af alle indlæggelser for denne målgruppe og udgiften til korttidsindlæggelserne i perioden er kr. Antallet af korttidsindlæggelser er faldet i antal fra 228 korttidsindlæggelser i 2. kvartal 216 til 133 i 2. kvartal 217. Udgifterne er ligeledes faldet. Implementering af Sundhedsplatformen kan betyde at tallene er så lave. 3 3 Estimat baseret på de to første kvartaler i 217. I estimatet er der ikke taget højde for eventuelle udsving mellem kvartaler. 8/21

9 Figur 4.1 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser for +65-årige i Frederikssund Korttidsindlæggelser Modtager EOJ-ydelser Bor i plejebolig kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Figur 4.1 viser udviklingen i antallet af korttidsindlæggelser, herunder for borgere der modtager EOJ-ydelser eller bor i plejebolig fra 2. kvartal 215 til 2. kvartal 217. Antallet af korttidsindlæggelser er faldet markant fra 1. til 2. kvartal 217. En mulig forklaring kan være implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden. Eventuelle konklusioner bør afvente de efterregulerede tal. Antallet af korttidsindlæggelser for borgere, der modtager EOJ-ydelser svinger en del og ligger i 2. kvartal 217 på 24. Antallet af korttidsindlæggelser for borgere der bor i plejebolig er generelt lavt og der er også her udsving i antallet. I 2. kvartal 217 er antallet 11, hvor det i 2. kvartal 216 var 15 og i /21

10 5. Færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene Nedenfor opgøres antallet af ventedage for færdigbehandlede somatiske patienter som kommunen betaler ventedage for. Figur 5.1: Udviklingen i antal ventedage kommunen betaler for færdigbehandlede patienter (januar 215 til marts 217) Antal færdigbehandlede dage Gennemsnit 215 (ca. 27) 47 Gennemsnit 216 (ca. 14) Gennemsnit 217 (ca. 3) Figur 5.1 viser, at der har været et betydeligt fald i antallet af ventedage fra 215 til 217. I 215 var det gennemsnitlige antal ventedage på 27 mens det i 216 er nedbragt til 14 ventedage. De foreløbige tal for 217 tyder på, at antallet af ventedage er faldet yderligere til et gennemsnit på 3. Tallene for andet kvartal 217 skal dog tages med forbehold, da der er en forholdsvis stor usikkerhed omkring data 4. 4 Usikkerheden opstår fordi kommunen løbende laver indsigelser i forhold til regionens registreringer. Der går ofte mellem 3-6 måneder før alle regionens registreringer samt kommunens indsigelser er slået igennem i de data, der kan trækkes fra E-sundhed. Hertil lægges implementering af Sundhedsplatformen. 1/21

11 6. Nøgletal for rehabiliteringsafdelingen Rehabiliteringsafdelingen har en kapacitet på 24 sengepladser og kan rumme borgere indenfor følgende pladstyper: Pladstype Aflastningsophold Midlertidige døgnophold Rehabiliteringsophold Akutophold Midlertidigt pleje- og omsorgsophold Beskrivelse Opholdet skal aflaste samboende og pårørende, som i det daglige yder personlig og praktisk hjælp til borgere, der er berettiget til hjælp efter 83 i Sundhedsloven. Udgangspunkt for opholdets varighed er mellem 2 og 14 dage. Opholdet skal give pleje, omsorg og støtte til borgere der er godkendt til plejebolig og som ikke kan være i eget hjem, mens de venter på en plejebolig. Opholdet er for borgere, der efter behov tilbydes pleje og omsorg samt en tværfaglig tidsbegrænset rehabilitering ved et døgnophold. Opholdet skal sikre borgerens funktionsmæssige forudsætninger for tilbagevenden til eget hjem. Opholdet har til formål at iværksætte akut behandling og pleje af borgere ved akut opstået sygdom, som ikke kan varetages i hjemmet. Indsatsen leveres i maksimalt 48 timer. Opholdet er for borgere der viser tegn på almen svækkelse efter fx sygdomsforløb, eller som i en kortere periode har en påvirket almen tilstand, og hvor der er behov for afklaring eller vurdering, pleje- og omsorg samt evt. træning med det formål at forbedre borgerens almene tilstand. Figur 6.1 viser, at antallet af aflastningsophold og midlertidige døgnophold er faldet kvartal 217, mens antallet af rehabiliteringsophold er steget. Der har ikke været borgere på akutpladsen i perioden 3. kvartal 216 til 3. kvartal 217. Det midlertidige pleje- og omsorgsophold er en ny opholdstype, der blev taget i brug per Forløbene er indtil videre registreret under de øvrige opholdstyper og fremgår derfor ikke særskilt af data. I 3. kvartal har der været 5 borgere på pleje- og omsorgsophold. 11/21

12 Figur 6.1 Antal forløb pr. opholdstype (3. kvartal kvartal 217) kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Figur 6.2 viser, at det gennemsnitlige antal dage per opholdstype falder for aflastningsophold og rehabiliteringsophold men stiger for midlertidige døgnophold fra 2. kvartal til 3. kvartal 217. Akutpladsen har ikke været benyttet i perioden. Figur 6.2 Gennemsnitslig antal dage pr. opholdstype (3. kvartal kvartal 217) kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Aflastningsophold Midlertidigt døgnophold Rehabiliteringsophold 12/21

13 Tabel 6.1 Belægningsprocent på rehabiliteringsafdelingen (juli-september 217) Antal pladser Antal mulige belægningsdage ((24*365)/4) Antal belægningsdage Belægningsprocent Belægning % Belægningsprocenten på Rehabiliteringsafdelingen har i 2. kvartal 217 ligget på 99,3 %, hvilket er meget højt. I 3. kvartal 217 var belægningsprocenten faldet til 86 %. Til sammenligning var belægningsprocenten for hele ,4 %. Belægningsprocenten er varierende, og der er således perioder, hvor der er ledig kapacitet, mens der i andre perioder er fuld udnyttelse af kapaciteten. En del af forklaringen på den varierende belægningsprocent er, at Afdeling C har været under renovering i foråret 217. I den periode har Rehabiliteringsafdelingen varetaget alle midlertidige opholdstyper. Afdeling C åbnede igen i september 217, hvor belægningsprocenten ligeledes er faldet. Belægningsprocenten beregnes med udgangspunkt i en given periode som følger: Antal faktiske opholdsdage / maksimal antal opholdsdage. 13/21

14 7. Nøgletal for træningsenheden Frederikssund Kommune yder genoptræning efter sundhedsloven 14, som er genoptræning til borgere efter udskrivelse fra sygehus. Det er sygehusene, der visiterer til genoptræning ved at sende en genoptræningsplan til kommunen for de borgere, der har behov efter endt sygehusbehandling. Tabel 7.1 Gennemsnitlig ventetid på genoptræning Ventetider - genoptræning efter sundhedslov Gennemsnit (median) Antal dage 217 (1.-3. kvartal) Tabel 7.1 viser den gennemsnitlige ventetid på genoptræning. Medianen i 217 beror på data fra de tre første kvartaler i 217, og den kan derfor ændre sig. I ventedagene indgår også weekenddage, så det kan ikke direkte sammenlignes med målet om 1 hverdage. Ifølge bekendtgørelsen vedrørende genoptræningsplaner 5, skal der angives en tidsfrist for opstart af genoptræningen efter udskrivelse fra sygehus, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor. Det er aftalt i regi af samordningsudvalget tilknyttet Nordsjællands Hospital, at hvis ikke andet er angivet i genoptræningsplanen, arbejdes der efter en tidsfrist på 1 hverdage. Derudover er ventetid på genoptræning en del af de Nationale mål for sundhedsvæsenet 6. I 215 lå medianen for landsgennemsnittet på 14 dage. 5 Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus. Sundheds- og Ældreministeriet, BEK nr 188 af 6/1/ Nationale mål for sundhedsvæsenet. Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner /21

15 Figur 7.1 Antal modtagne genoptræningsplaner i første halvår fordelt på måneder GOP almen 6 GOP spedialiseret Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Aug Sep Figur 7.1 viser, at kommunen i de tre første kvartaler af 217 modtog 1288 genoptræningsplaner, heraf 112 almene og 168 specialiserede (genoptræner på sygehusene). Antallet af almene genoptræningsplaner svinger fra måned til måned, men ser ud til at være faldende, mens antallet af specialiserede genoptræningsplaner ser ud til at være mere stabilt. 15/21

16 8. Nøgletal for tandplejen Tandplejen arbejder efter Sundhedslovens og er dermed forpligtet til at tilbyde tandpleje til børn og unge, tandregulering, omsorgstandpleje og specialtandpleje. Behandling Tandregulering Omsorgstandpleje Specialtandpleje Beskrivelse Diagnosticering, forebyggelse og behandling af tandstillingsfejl, der ubehandlet vil medføre skader på tænder, tændernes støttevæv eller tyggemuskler og kæbeled. Forebyggende og behandlende tandpleje til personer med nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap, dvs. primært plejehjemsbeboere og hjemmebundne ældre. Plejehjemsbeboere tilbydes omsorgstandpleje, mens hjemmeboende ældre skal visiteres. Specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede mv. Specialtandplejen i Frederikssund varetager efter aftale og med fuld betaling opgaver for Halsnæs, Gribskov og Egedal Kommune. Tandsundheden følges på landsplan for de 5, 7, 12 og 15-årige ved hjælp af Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register SCOR. Tabel 8.1 Procentdel af børn uden huller i tænderne (216) 5-årige 7-årige 12-årige 15-årige Mælketænder Mælketænder Blivende tænder Blivende tænder Frederikssund 88,7 % 73,8 % 78,6 % 63,8 % Region H 86,1 % 73,9 % 8,3 % 64,2 % Landsgennemsnit 85,3 % 72,8 % 78,5 % 6,8 % Tabel 8.1 viser hvor stor en procentdel af børn, der har nul huller i tænderne. For de 5- og 7-årige ligger Frederikssund lidt bedre eller omkring gennemsnittet for Region H og hele landet. For de 12- og 15-årige er der lidt færre børn i Frederikssund med nul huller sammenlignet med Region H. Tandplejen indkalder til regelmæssigt tandeftersyn for børn (i intervaller mellem 12 og 24 måneder, afhængig af en individuel vurdering af behov). Der er ventetid på denne indkaldelse. Der er dog altid akutte tider, som borgerne kan få, hvis de skulle have problemer, fx mistanke om huller i tænderne etc. 16/21

17 Tabel 8.2 Ventetid på indkaldelse til tandeftersyn Lokation Ventetid i måneder 2. kvt. 217 Ventetid i måneder 3. kvt. 217 Slangerup 6 7 Ådalen 4 6 Trekløver 1 12 Jægerspris 4 6 Fjordland 3 6 Specialtandplejen 2 5 I Frederikssund Kommune er den gennemsnitlige ventetid til almindelig tandpleje steget fra 5,4 måneder 7 i 2. kvartal til 7,4 måneder i 3. kvartal. Ventetiden til specialtandpleje er steget fra 2 til 5 måneder fra 2. kvartal til 3. kvartal i 217. Omsorgstandpleje Omsorgstandpleje tildeles ældre i plejeboliger eller plejekrævende borgere i eget hjem. Sundhedsstyrelsen har i november 216 udgivet en ny vejledning for visitation til omsorgstandpleje, som forventes at give en fordobling i antallet af borgere, der modtager omsorgstandpleje. Stigningen medfører højere udgifter og større ressourcetræk, da omsorgstandpleje er ressourcetungt sammenlignet med almindelig børnetandpleje. En konsultation i omsorgstandplejen tager ca. 2,5 gange så lang tid som en almindelig konsultation i klinikken 8. Figur 8.1 Antallet af patienter der modtager omsorgstandpleje kvt kvt 217 Figur 8.1 viser antallet af omsorgspatienter opgjort per og på samme dato for de foregående år. Figuren viser at der har været en stigning i antallet af omsorgspatienter fra 215 til 216. Antallet af patienter der modtager omsorgstandpleje ligger stabilt fra 2. til 3. kvartal Gennemsnittet er beregnet ud fra antal måneders ventetid til og med juni, for hver matrikel, divideret med antallet af matrikler. 8 Pga. pakning af materialer, transport mv. 17/21

18 Tandregulering Data fra Tandreguleringen viser, at der er 53 patienter i gang med en tandregulering, at 194 patienter følges af tandreguleringen som opfølgning på tandregulering og at 1278 patienter følges med henblik på at vurdere deres behov for eventuel senere tandregulering. Der er 198 patienter på venteliste til tandregulering og 415 patienter har status +B, hvilket betyder at de er vurderet til at skulle have tandregulering. En stor andel af dem (n=186), har efter Tandreguleringens vurdering, overskredet det optimale tidspunkt for påbegyndelse af tandregulering. Der er ikke data på ventetiden for patienter på venteliste til tandregulering, men Tandreguleringens egen vurdering er, at den er på måneder. Tabel 8.3: Data fra tandreguleringen Beskrivelse 2. kvt 3. kvt Antal aktive patienter Antal retentionspatienter Antal OBSpatienter Venteliste Patienter, der er i gang med tandregulering Patienter der har stabiliseringsapparatur efter afsluttet tandregulering og som kontrolleres af Tandreguleringen Patienter med en tandstatus, der observeres ift. tandskifte og vækst. Antallet er for hele tandplejen. En stor procentdel kontrolleres på tandreguleringen. Antal patienter på venteliste til tandregulering. Ventelisten forventes at stige i forbindelse med efterårsvisitationer, hvor specialtandlægerne screener børn på de fem tandklinikker /21

19 9. Nøgletal for Sundhedsplejen Sundhedsplejen arbejder efter Sundhedslovens og bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge 1-3. Småbørn Familier med spæd og småbørn mellem 1 år tilbydes 5-6 hjemmebesøg, hvilket er inklusiv barselsbesøg. Familier med spæd og småbørn kan tilbydes behovsbesøg som primært ydes til småbørnsfamilier, som i en kortere eller længere periode har særlige behov for støtte og vejledning fra sundhedsplejersken i forbindelse med problemer vedrørende amning, ernæring samt udfordringer i relation til forældre og barnets udvikling. Der er cirka 4 nyfødte om året i Frederikssund Kommune. Figur 9.1 Antal barselsbesøg og behovsbesøg, herunder ammebesøg estimat Antal behovsbesøg Antal ammebesøg Antal barselsbesøg Figur 9.1 viser, at Sundhedsplejen i perioden fra 215 til 217 har foretaget et stigende antal behovsbesøg. Over tid er der sket en stigning i antallet af barselsbesøg og ammebesøg, i det både fler- og nu også førstegangsfødende udskrives fra fødegangen indenfor 72 timer efter fødslen, ved ukomplicerede fødsler. 19/21

20 Skolebørn For børn i den undervisningspligtige alder tilbyder sundhedsplejen sundhedssamtaler og funktionsundersøgelser på seks skoleårgange, herunder ind- og udskolingsundersøgelser hvor der indgår undersøgelser af syn, hørelse, vægt og højde. Sundhedsplejen har således sundhedssamtaler med børn i., 1. 3., 5., 7. og 8/9 klassetrin samt hvert andet år med børn i specialskole. Figur 9.2 Antal skolebørn og behovskontakter Antal børn med behov for ekstra kontakter Antal behovskontakter 2 1 Skoleår Skoleår Figur 9.2 viser, hvor mange børn Sundhedsplejen har været i kontakt med i løbet af de to sidste skoleår. Sundhedsplejen har sundhedssamtaler med cirka 33 børn i løbet af et skoleår. I skoleåret , havde 449 børn behov for ekstra kontakter med Sundhedsplejen. I det seneste skoleår har det været en stigning i antallet af behovskontakter, selvom antallet af børn med behov har været konstant. Der ses en stigning i antallet af kontakter, der omhandler trivsel fra til /21

21 Datakilder og tidspunkter for datatræk Område Datakilde Datatræk for Udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet KØS - Kommunaløkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag 2. kvartal 217 sammenlignet med 2. kvartal Efterjusterede tal for 216 Uhensigtsmæssige genindlæggelser Forebyggelige indlæggelser Uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene KØS - Kommunaløkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag KØS - Kommunaløkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag KØS - Kommunaløkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag KØS - Kommunaløkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag 2. kvartal 217 sammenlignet med 2. kvartal kvartal 217 sammenlignet med 2. kvartal kvartal 217 sammenlignet med 2. kvartal kvartal 217 sammenlignet med 2. kvartal Antal forløb per opholdstype på rehabiliteringsafdelingen Antal dage per opholdstype på rehabiliteringsafdelingen Belægningsprocent på rehabiliteringsafdelingen CSC Vitae (omsorgssystem) 3. kvartal 217 CSC Vitae (omsorgssystem) Fra 3. kvartal 216 til 3. kvartal 217 CSC Vitae (omsorgssystem) Fra 3. kvartal 216 til 3. kvartal 217 Antal modtagne genoptræningsplaner Træningsenhedens registrering af genoptræningsforløb 216 til3. kvartal 217 Ventetid på genoptræning CSC Vitae (omsorgssystem) 1, 2 og 3. kvartal 217 Procentdel af børn uden huller i tænderne SCOR- Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register 216 (opgøres årligt) Ventetid på indkaldelse til regelmæssigt tandeftersyn Antal borgere der modtager omsorgstandpleje Data fra Tandreguleringen Tandplejens egen registrering Opgørelse Tandplejens egen registrering Opgørelse per Tandreguleringens egen registrering Opgørelse per Sundhedsplejen TRIO/Novax 213 til 3. kvartal /21