Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Transkript

1 Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 2/14 Indledende kommentarer Hermed følger den anden resultatrapport for effektstyring på arbejdsmarkedsområdet for 14. Rapporterne indgår som bilag til de kvartalsvise afrapporteringer til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, hvor der følges op på budgetmålene og investeringsstrategien Investering i selvforsørgelse. Som nævnt i den førte resultatrapport er datagrundlaget først og fremmest baseret på tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens officielle statistik-database Jobindsats.dk., dog suppleret med tal fra fagsystemerne (sygedagpengesystemet, workbase mm) da tallene fra jobindsats.dk typisk kommer med en forsinkelse på 1-2 måneder. Tallene fra fagsystemerne angiver de aktuelle udviklingstendenser, men vil ikke kunne sammenlignes direkte med tallene fra jobindsats.dk og de budgetterede tal. Sygedagpenge Langvarige sager (varighed over 52 uger) I 14 er der budgetteret med 98 langvarige sygedagpengesager, hvilket er 15 mere end i 13. I budgettet er der således flyttet midler fra de kortere sager til de langvarige sager, dels med henblik på et mere realistisk budget for de langvarige sager, dels med henblik på et stærkere fokus på de korterevarende sager, jf. afsnittet om de korte sager nedenfor. Efter at have været faldende fra maj til november 13 har antallet af langvarige sager udvist en svagt stigende tendens i de første måneder af 14. På nuværende tidspunkt ligger antallet af langvarige sager 9 sager over budgetmålet, jf. figur 1 nedenfor. Ses på de aktuelle tal fra sygedagpengesystemet har disse i en længere periode udvist et fald i antallet af langvarige sager. Aktuelt (april) er tallet faldet til 1 sager hvilket et det laveste tal i over 2 år. De aktuelle tal indikerer således en positiv udvikling og at det er muligt at nå budgetmålet for 14 ved en fokuseret indsats.

2 18 Figur 1. Udviklingen i langvarige sygedagpengesager over 52 uger forudsat faktisk KMD Kilde: Jobindsats.dk samt KMD I det seneste kvartal (perioden 15/1 til 8/4) er der lukket 35 sager med varighed over 52 uger. I nedenstående figur 2 er vist ophørsårsagen for det samlede antal lukkede sager fra 1/7 13 til 8/4 14. Oversigten omfatter 1 lukkede sager. 39 af sagerne er lukket fordi borgeren raskmeldes, enten af borgeren selv, eller af forvaltningen. 37 af sagerne er lukket fordi borgeren er tilkendt retten til et fleksjob. Endelig er 24 sager lukket, fordi borgeren ikke længere opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpengene (opfylder ikke længere 27). En mindre del af sagerne er lukket med en tilkendelse af en revalidering, førtidspension eller påbegyndelse af et ressourceforløb Figur 2. Lukkede sager fordelt på ophørsårsag (juli 13 - april 14)

3 Korte sager (varighed mellem 5 og 52 uger) Som noget nyt omfatter investeringsstrategien fra 14 også et fokus på de korterevarende sager. En tidlig indsats på sygedagpengeområdet er nødvendig for at muliggøre en tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked. Desuden udgør de korterevarende sager (særligt sager med varighed mellem 27 og 52 uger) fødekæden for de langvarige sager, og det er derfor også nødvendigt at have løbende overblik over sagsudviklingen indenfor denne type af sager. Der er i 14 budgetteret med 65 sager med en varighed mellem 5 og 52 uger. De korte sager på sygedagpengeområdet er præget af sæsonudsving med et større antal sager efterår og vinter. Budgettet for 14 er derfor periodiseret med udgangspunkt i fordelingen af sager på måneder i 13. Som det ses af figur 3 nedenfor lå antallet af korte sager i januar 14 ca. 6 pct. under det budgetterede for måneden. De helt aktuelle tal fra sygedagpengesystemet (KMD) fra april har dog vist en stigning i antallet af korte sager. 8 Figur 3. Udviklingen i korte sygedagpengesager mellem 5 og 52 uger korr. Budget faktisk KMD Kilde: Jobindsats og KMD Doc2archive Kontanthjælp (inklusiv uddannelseshjælp) I 14 var der i det oprindelige budget budgetteret med 1.89 fuldtidspersoner i kontanthjælp. Som følge af kontanthjælpsreformen (og i mindre grad førtidspensionsreformen og forkortelsen af dagpengeperioden) samt ændringer i konjunkturerne er der sket væsentlige ændringer i budgettet i forbindelse med 1. forventet regnskab for 14. Der budgetteres nu med 2.68 fuldtidsmodtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp i 14. Sidstnævnte gruppe udgør ca. ¼ af den samlede gruppe.

4 Selvom uddannelseshjælp er en ny ydelse fra 14 indgår udgifterne som en del af kontanthjælpsudgifterne 1. Aktiviteterne for kontanthjælp er derfor indtil videre opgjort inklusiv uddannelseshjælp, selvom det er muligt at skille de to typer af aktiviteter og ydelser. Efter at have været stigende fra september til december er antallet af modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp faldet fra december til februar. Navnlig fra januar til februar er der sket et ret stort fald i antallet af modtagere, jf. figur 4 nedenfor. Faldet har både gjort sig gældende for kontanthjælp og uddannelseshjælp. Som det ses af figuren ligger antallet af modtagere i februar 6 personer under det budgetterede antal, svarende til ca. 3 pct. Ses på de aktuelle tal fra workbase viser de også en faldende tendens både hvad angår kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere. Navnlig indenfor kategorien af åbenlyst uddannelsesparate er der sket et ret stort fald fra 92 modtagere i januar 14 til 6 modtagere i april 14. Faldet kan hænge sammen med at denne gruppe efter kontanthjælpsreformen er forpligtet til at arbejde for ydelsen og måske derfor fravælger at søge om uddannelseshjælp. 2. Figur 4. Udviklingen i antal modtagere af kontant- og uddannelseshjælp korrigeret budget faktisk workbase Kilde: Jobindsats og workbase 1 Der er i den autoriserede kontoplan oprettet grupperinger til uddannelseshjælp under funktionen Kontanthjælp og aktivering.

5 A-dagpenge De seneste aktuelle tal fra jobindsats.dk viser at der med udgangen af november 13 var i alt 638 personer i Frederiksberg Kommune der havde opbrugt deres dagpengeret. Som nedenstående figur 5 viser har udfaldet stabiliseret sig i de seneste måneder, så der i gennemsnit er ca. 3 personer der månedligt mister retten til dagpenge. 1 Figur 5. Antal personer med opbrugt dagpengeret pr. måned i Som nedenstående tabel 1 viser, svarer udfaldet i Frederiksberg Kommune til godt 3 procent af dagpengemodtagerne, når der ses på hele perioden januar-november. Til sammenligning havde knap 28 procent af dagpengemodtagerne på landsplan opbrugt deres dagpengeret, når der ses på den samme periode. Andelen af dagpengemodtagere der har mistet retten til dagpenge er således lidt højere i Frederiksberg end i landet som helhed. Tabel 1. A-dagpengemodtagere med ophørt dagpengeret Frederiksberg Hele landet Udfald A-dagpengemodtagere (gennemsnit) Udfaldsandel 3,1 27,8 I figur 6 nedenfor er det vist, hvilken forsørgelse personerne der har opbrugt dagpengeretten er overgået til. Der er vist tal for henholdsvis Frederiksberg Kommune og landsgennemsnittet. Som det ses er langt de fleste overgået til den særlige uddannelsesydelse der blev besluttet i slutningen af 12. I Frederiksberg er andelen 54 pct., hvor den på landsplan er 48 pct. Den særlige uddannelsesydelse udfases i løbet af 1. halvår 14, hvorefter en del af personerne overgår til den nye midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Knap hver femte person modtager slet ingen forsørgelse efter ophøret af dagpenge. Enten fordi de forsørges af ægtefælle, eller pga. for stor formue.

6 I Frederiksberg er det ca. 1 pct. af personerne der har påbegyndt en SU-berettiget uddannelse, hvor det på landsplan kun er ca. 6 pct. Ca. 8 pct. har fået lønnet beskæftigelse. Og endelig er det ca. 4 pct. af dagpengemodtagerne i Frederiksberg der er overgået til kontanthjælp, mod ca. 7 pct. på landsplan. Kategorien øvrige dækker over en række forskellige forsørgelsesydelser som dagpenge, seniorjob, efterløn, jobrotation, eller genoptjent dagpengeret. Det er først og fremmest andelen af personer der er overgået til seniorjob der ifølge Jobindsats.dk er højere i landet som helhed sammenlignet med Frederiksberg. 6 5 Figur 6. Forsørgelse efter ophør af dagpengeret. Andele i procent 3 FK Hele landet 1 særlig udd.ydelse ingen indkomst SU lønmodtager kontanthjælp øvrige øvrige: sygedagpenge, seniorjob, efterløn, jobrotation, genoptjent dagpengeret Job på særlige vilkår (ledighedsydelse og fleksjob) Som noget nyt er der i investeringsstrategien fra 14 som led i projektet Job på særlige vilkår fastsat en målsætning om at antallet af langvarige ledighedsydelsessager med varighed over 52 uger skal reduceres til i løbet af en to-årig periode. For så vidt angår 14 er det ensbetydende med en målsætning om at der ultimo året maksimalt må være 22 personer på ledighedsydelse som har været på ydelsen i mere end 52 uger. Projektet Job på særlige vilkår er allerede opstartet i 13. Det giver derfor mening allerede at præsentere tal for sagsudviklingen i 13. Som det ses af nedenstående figur 7 har antallet af sager i 13 ligget i underkanten af, men med en svagt stigende tendens i de seneste måneder. De seneste aktuelle tal (januar 14) viser 44 personer der har været på ydelsen i over 52 uger. Der er således behov for et yderligere fokus på området, hvis målsætningen om reduktion i antallet af sager skal opfyldes. I projektet følges der op på udviklingen for hver enkelt borger. I 1. kvartal 14 er der i alt 16 borgere der er ophørt på ledighedsydelse. Stort set alle disse borgere er påbegyndt i et fleksjob (en enkelt er overgået til fleksydelse). 3 af disse har haft en ledighedsperiode på mere end 52 uger.

7 Figur 7. Ledighedsydelse - sager med varighed over 52 uger budget 14 faktisk 13 faktisk 14 5 Kilde: jobindsats.dk Jobrotation Jobrotationsprojektet der startede op i 13 fortsætter i 14. Som figur 8 nedenfor viser er der fortsat en stigning i antallet af besatte årsværk såvel indenfor den private som den offentlige sektor. Som det imidlertid også ses er stigningstakten aftagende, hvilket indikerer at det er blevet vanskeligere at finde nye deltagere og arbejdspladser. Der er også fortsat en stigning i antallet af arbejdspladser der indgår i projektet. Der er på nuværende tidspunkt 8 arbejdspladser omfattet af jobrotationsprojektet, fordelt med 53 offentlige arbejdspladser og 27 private, jf. tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Antal arbejdspladser omfattet af jobrotation jan. 14 Antal arbejdspladser offentlige 53 private 27 i alt 8

8 8 Figur 8. Udviklingen i besatte årsværk i jobrotationsprojektet offentlige private i alt 1 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 Effektmåling på kontanthjælpsområdet Som led i arbejdet med effekt er der nu i tre kvartaler blevet foretaget målinger af selvforsørgelsesgrader for kontanthjælpsmodtagere. Helt konkret er der blevet målt på hvor mange kontanthjælpsmodtagere der 3 måneder efter afsluttet forløb er selvforsørgende (dvs. at borgeren ikke længere har en sag i workbase i Frederiksberg). Målingen er foretaget på aktørniveau og på visitationskategori, hvor borgerne er opdelt i jobparate og aktivitetsparate. Nedenstående figur 9 viser resultatet af målingerne for borgere der har afsluttet et forløb i 2., 3. og 4. kvartal af 13. Der er henholdsvis 2, 7 og 214 borgere med i målingerne, så der er samlet set tale om relativt store populationer. Opdelt på de enkelte aktører er der imidlertid ofte tale om ret små populationer, og der er derfor en vis usikkerhed knyttet til de konkrete tal for den enkelte aktør. Det skal bemærkes at fraflytninger fra kommunen vil forøge selvforsørgelsesgraderne. Hvis en borger der har været i et forløb i Frederiksberg efterfølgende er fraflyttet kommunen vil det tælle med som en selvforsørgende, idet den pågældende borger jo ikke længere optræder i workbase i Frederiksberg Kommune.

9 6 Figur 9. Selvforsørgelsesgrader - gennemsnit af kvartal Som det ses af figuren ovenfor er det jobparate ledige der har været i et forløb hos F86 der har den bedste effekt. Ca. halvdelen af disse borgere er selvforsørgende 3 måneder efter afsluttet aktivering. For så vidt angår andre aktører har der været en forholdsvis høj effekt af forløbene hos AS3 i 2. kvartal 13. Her er det ca. 1/3 der 3 måneder efter endt aktivering er selvforsørgende. I de to efterfølgende kvartaler har effekten imidlertid været mindre god, så der samlet set for de jobparate hos AS3 er 21 pct. af deltagerne der efterfølgende er blevet selvforsørgende. Effekten ligger på niveau med den der gør sig gældende for jobparate hos de øvrige aktører. Generelt skal sammenligningerne på tværs af aktører gøres med forsigtighed, da der kan være forskel på borgernes ressourcer og forudsætninger i de enkelte grupper. Yderst til højre er vist den samlede effekt for henholdsvis jobparate og aktivitetsparate. Ikke overraskende er der højst effekt hos de jobparate, som er de borgere der generelt har de fleste ressourcer. Her er det ca. 28 procent der er selvforsørgende efter endt forløb. Hos de aktivitetsparate er selvforsørgelsesgraden kun ca. 11 procent. Totalt set er det ca. 22 procent af borgerne i målingen der er selvforsørgende efter endt aktivering. Forbrug af mentorer På Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets møde 24/3 14, sag nr. 26 blev der nærmere redegjort for implementeringen af kontanthjælpsreformen, herunder tilrettelæggelse af mentorindsatsen. Udvalget besluttede, at der fremlægges status på brugen af mentorer gennem de kvartalsvise resultatrapporter. Nedenfor i tabel 3 ses forbruget på mentorordninger efter marts måned. Som det ses, har der efter marts været et forbrug på 1,3 mio. kr. svarende til 21 pct. af de budgetterede udgifter.

10 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udmeldt en øvre ramme for kommunerne som der kan hjemtages refusion for. For Frederiksberg er rammen fastsat til t. kr., hvilket er et stykke over budgettet. Udgifter under rammen kan der hjemtages refusion af (5 pct.). Tabel 3. Forbrug af mentorer 1. kr. budget forbrug marts forbrugspct. ramme mentor for én person mentorer for flere personer Udgifter uden refusion 26 I alt Det er pt. ikke muligt at trække statistik i workbase vedrørende omfang af mentorindsatser i form af personer, timer mm. Besparelsespotentiale Jobindsats.dk offentliggør hvert kvartal et besparelsespotentiale pr. kommune/jobcenter, der viser hvordan jobcentrets forsørgelsesydelser har udviklet sig, i forhold til hvad rammevilkårene tilsiger at jobcentrets udgifter skulle være. I sidste effektstyringssag (Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 17/2 14 sag nr. 18, bilag 2) blev der nærmere redegjort for besparelsespotentialet. Her fremgik det at Frederiksberg Kommune efter 3. kvartal 13 havde et negativt besparelsespotentiale på 43,8 mio. kr. Dvs. at Frederiksbergs udgifter var 43,8 mio. kr. lavere end rammevilkårene tilsagde, og at Frederiksberg således klarede sig bedre end hvad de objektive faktorer forudsagde. I den seneste opgørelse efter 4. kvartal er det negative besparelsespotentiale vokset til 71,5 mio. kr. jf. tabel 4 nedenfor. Dvs. at Frederiksberg i løbet af 4. kvartal er blevet yderligere effektiv i forhold til reduktion af forsørgelsesudgifterne. Det er særligt på A-dagpengeområdet og de permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) at Frederiksberg har udviklet sig positivt i 4. kvartal. Tabel 4. Besparelsespotentiale Frederiksberg jobcenter Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 13 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,93 3, ,7 Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 3,2 3, ,7 Sygedagpenge 1,25 1, ,9 Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) 4,47 4, ,8 I alt 11,67 12, ,5