notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Transkript

1 notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne har indflydelse på udviklingen af deres boligafdeling. Jf. værdigrundlaget skal fsb tilbyde attraktive boliger og boligområder, som imødekommer tidens krav. Målrettede boligsociale indsatser i udsatte boligafdelinger og områder er derfor en del af fsb s kerneaktiviteter og har over tid udviklet sig på væsentlige områder: fra (med kommunal opbakning) at være paralleltilbud til kommunale indsatser til i stedet at være brobyggende til det omgivende samfund, sådan at fsb s beboere kan drage nytte af de tilbud, som gives af kommune, frivillige aktører og afdelingens drift (jf. Bilag 1). Københavns Kommune arbejder også med indsatser i de udsatte by- og boligområder. Med Politik for udsatte byområder har kommunen netop sat fokus på styrket samarbejde og helhedsorienterede løsninger. fsb s arbejde med boligsociale indsatser er helt i tråd med den kommunale tankegang på området, som også bakkes op af både Landsbyggefonden (LBF), Kommunernes Landsforening og stemmer i øvrigt overens med BL s boligsociale strategi. Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? Formålet er at udstikke den overordnede ramme og retning for det boligsociale arbejde samt at fastlægge principperne herfor. Strategien skal også bidrage til en fælles forståelse på tværs af organisationen af, hvad det boligsociale arbejde kan og skal løfte. drift byg og jura Rådhuspladsen København V Tel Fax driftbygogjura@fsb.dk Giro CVR Telefontider man-tors fre Åbningstider man-tors fre De boligsociale helhedsplaner udgør en stor del af det boligsociale arbejde, og strategien er derfor også en fælles ramme for udarbejdelse af en evt. ny runde af boligsociale helhedsplaner i fsb, når de nuværende planer udløber ved udgangen af juni 2014 Strategien indeholder: 1. Vision for det boligsociale arbejde 2. Mål hvad kan og skal det boligsociale arbejde 3. Principper for det boligsociale arbejde i fsb 4. Typer af boligsociale indsatser i fsb 5. Hvornår iværksættes og afvikles boligsociale indsatser Side 1 af 5

2 1. Vision for det boligsociale arbejde i fsb fsb s boligsociale arbejde skal gennem skræddersyede indsatser og i tæt samarbejde med boligafdelingerne og Københavns Kommune være med til at bringe byen i balance, således at det er lige så godt at bo og leve i én bydel som i en anden. Visionen for fsb s boligsociale arbejde er: Gennem målrettede og tidsbegrænsede indsatser, at bidrage til at øge trivslen og trygheden i fsb s boligafdelinger til gavn for beboerne. 2. Mål hvad kan og skal det boligsociale arbejde På trods af at boligsociale indsatser ofte igangsættes i boligafdelinger og -områder præget af samfundsmæssige udfordringer som fattigdom, ledighed og mangelfuld integration, skal de boligsociale indsatser netop ikke løse samfundsmæssige og strukturelle problemstillinger. Boligsocialt arbejde handler altså ikke om at varetage opgaver, der skal løses af kommunen og af ejendomsdriften eller som beboergrupper i forvejen løfter. fsb s boligsociale arbejde skal derimod understøtte en positiv udvikling af boligafdelingerne gennem følgende fire mål for den boligsociale indsats: Styrke naboskab Brobygge til kommunal drift Understøtte ejendomsdrift Udvikle velfærdspolitiske områder A. Styrke naboskab og understøtte netværksdannelse beboerne i mellem: Godt naboskab, netværk og aktiviteter styrker det sociale liv i boligafdelingerne, hvilket øger beboernes trivsel og tryghed. Styrken ved det boligsociale arbejde er netop den nære relation til og mellem beboerne, hvilket giver større muligheder for deres aktive deltagelse ift. udviklingen af boligområdet. B. Bygge bro til den kommunale kernedrift: Her der er fokus på, at beboerne får de tilbud, som de har behov for og krav på. Det boligsociale arbejde er baseret på en frivillig relation, som giver god mulighed for kontakt til udsatte og sårbare beboere. Indsatsen skal derfor bygge bro mellem beboere og kommune og om nødvendigt være med til at facilitere dialogen. På den måde øges muligheden for, at udsatte beboere får gavn af målrettede kommunale tilbud. C. Understøtte fsb s ejendomsdrift: I samarbejde med ejendomsdriften skal det boligsociale arbejde udvikle og gennemføre beboernære indsatser i forhold til udsatte og sårbare beboere, som ikke pt. kan varetages inden for rammerne af den ordi- Side 2 af 5

3 nære ejendomsdrift. I forhold til service til udsatte og sårbare beboere kan der være behov for at anvende andre metoder og tilgange. D. Medvirke til udvikling på det velfærdspolitiske område: Det boligsociale arbejde er også en platform for innovation i mødet mellem beboere/borgere og hhv. kommune og lokalområdets foreningsliv. Det handler bl.a. om udvikling af fremskudte kommunale indsatser i nærområdet, etablering af nye samarbejder mellem lokalområdets aktører og afprøvning af nye metoder i arbejdet med at skabe kontakt og relationer til områdets udsatte beboere, frivillige foreninger og/eller kommunen. F.eks. tilstedeværelse af kommunale vejledningstilbud i boligområdet indenfor social- og beskæftigelsesområderne. 3. Principper for det boligsociale arbejde i fsb Det boligsociale arbejde er karakteriseret ved at være: Projekt-/udviklingsorienteret og tidsbegrænset : fsb arbejder (sammen med andre lokale aktører) mod et fælles mål om at afhjælpe konkrete udfordringer i en tidsbegrænset periode. Engagement og medfinansiering fra de involverede afdelinger: Det boligsociale arbejde skal være baseret på lokalt engagement og lokal medfinansiering fra de involverede boligafdelinger. Medfinansiering skal sikre, at beboerne er med til at prioritere igangsætningen af en boligsocial indsats i deres boligafdeling. Tilrettelagt med øje på lokal forankring af relevante indsatser: For så vidt muligt at sikre en effekt ud over projektperioden, prioriteres indsatser med lokalt forankringspotentiale, hvor lokale kræfter (helt eller delvist) viderefører indsatserne efter projektperioden. Derudover indgår fsb forpligtende samarbejdsaftaler med alle relevante samarbejdspartnere ved projektstart. Funderet i konkrete erfaringer, evidens og løbende udvikling af nye metoder: I planlægningen af indsatsen anvender fsb først og fremmest dokumenterede indsatser samt egne erfaringer (jf. boks 1). Men de boligsociale indsatser er også en arena for nytænkning og metodeudvikling. Side 3 af 5

4 Boks 1: Erfaringer med det boligsociale arbejde i fsb: Boligsociale indsatser bør omfatte flere boligafdelinger, fordi dermed skabes et mere solidt organisatorisk ophæng, som gør indsatserne mindre sårbare ift. lokale og personalemæssige udfordringer. Større volumen giver også mulighed for en bredere kontaktflade og flere samarbejdsrelationer mellem den boligsociale indsats og andre lokale aktører. Udviklingsforløb for konkrete beboergrupper bør tilrettelægges med målrettet fagligt indhold, fordi det har god effekt for både deltagerne og i boligområdet 1. For at sikre det bedst mulige forandrings- og forankringspotentiale, bør de boligsociale indsatser være organiseret, så de engagerer beboere fremfor blot at servicere dem. Beboernære indsatser i forhold til udsatte beboere skal udvikles og gennemføres i samarbejde med ejendomsdriften, fordi det både styrker driften og det boligsociale arbejde. Selvom det er ressourcekrævende, skal der anvendes opsøgende metoder i arbejdet med at skabe kontakt og relationer, fordi det ofte er den mest effektive metode til at nå de udsatte beboere. Samarbejdet med Københavns Kommune bør tilrettelægges, så der udvikles nye tiltag og platforme ift. kommunens adgang til (især udsatte) beboerne. 4. Typer af boligsociale indsatser I fsb er der pt. fire forskellige typer boligsociale indsatser, som på forskellig vis kan imødekomme de lokale udfordringer: Boligsociale helhedsplaner Beboerguider, lokal forebyggende og afhjælpende indsats Beboerrådgivere ifm. fysiske helhedsplaner og fremtidssikringer Udviklingsprojekter Indsatserne er forskellige både i indhold, varighed og omfang. De kan også variere fra at rette sig mod en mindre gruppe beboere i én boligafdeling til længerevarende mere helhedsorienterede indsatser i flere boligafdelinger/større boligområder. For alle typer boligsociale indsatser gælder det, at de lever op til flere af de formulerede mål med fsb s boligsociale arbejde, jf. afsnit 2. De boligsociale helhedsplaner, som er de mest omfattende indsatser, lever op til alle fire mål. Mens de mindre og mere afgrænsede indsatser, som f.eks. beboerguiderne primært lever op til formål om styrket naboskab, brobygning til kommunale indsatser og understøtning af ejendomsdriften. 1 F.eks. lektiecafeer, bydelsmødre og familiekurser Side 4 af 5

5 Hvilken type indsats, der er relevant i et boligområde, afhænger af en nærmere analyse af ressourcer og udfordringer (For uddybning af de boligsociale indsatser, henvises til Bilag 1). 5. Hvornår iværksættes og afsluttes en boligsocial indsats i fsb? I forlængelse af at boligsociale indsatser er et midlertidigt instrument, er det særdeles vigtigt, at igangsætningen og ophør af indsatsen overvejes og forberedes nøje. Igangsætning Iværksættelse af boligsociale indsatser i fsb bygger på analyse af afdelingens behov og udfordringer med inddragelse af flere relevante aktører. Opstart og forberedelse af en boligsocial indsats sker med afsæt i: Screening af boligafdelingen og boligområdet (bl.a. med udgangspunkt i data fra Københavns Kommune, fsb og Danmarks Statistik) Dialog med kommunale samarbejdspartere og evt. Landsbyggefonden Dialog med den/de involverede afdelingsbestyrelse(r) og den lokale drift. Viser analysen, at der er behov for en boligsocial indsats, vurderer administrationen i samarbejde med de involverede boligafdelinger, hvilken type indsats der er relevant, hvad målene for indsatsen er, hvordan indsatsen skal finansierens, og hvor længe den tænkes at løbe. Hvis der er tale om en boligsocial helhedsplan eller en indsats i forbindelse med en fysisk helhedsplan, besluttes indsatsen af organisationsbestyrelsen, afdelingsmødet, LBF og kommune. Ved beboerguider eller lign. besluttes iværksættelsen på et afdelingsmøde. Afslutning En boligsocial indsats skal også afsluttes med udgangspunkt i en konkret individuel vurdering af flere forskellige parametre, som typisk vil være at: Afdelingerne vurderes ikke længere at have behov for en trygheds- og trivselsskabende indsats De opstillede mål for indsatsen er nået, og der er igangsat en stabil positiv udvikling i afdelingerne Relevante aktiviteter og tiltag er forankret lokalt og kan fortsætte vha. lokale ressourcer Der er ikke længere opbakning i afdelingerne til en boligsocial indsats Der kan ikke længere opnås ekstern støtte (f.eks. vedr. boligsociale helhedsplaner, hvor pt. 87,5 pct. af støtten er ekstern) og en fortsættelse af indsatsen udgør en for høj økonomisk udgift for boligafdelingen. Side 5 af 5