Motivation i innovation hos undervisere og studerende på tværs af uddannelser
|
|
- Christoffer Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Motivation i innovation hos undervisere og studerende på tværs af uddannelser [SUBTITLE WITH CAPITAL LETTERS] præsen TATION
2 Disposition 1. Motivation i Innovation - set fra videregående uddannelser 2. Motivation hos studerende: VIA, AAA, AU 3. Centrale drivkræfter i motivation (Bandura, Deci & Ryan) 4. Motivation hos undervisere: VIA, AAA, AU 5. Udfordringer 6. Hvad er motiverende skolerammer? 2
3 Innovation på tværs af uddannelser empiri fra 3 uddannelsesområder VIA, Horsens Bygningsingeniørs uddannelsen udbud af et 3 ugers entreprenørskabsforløb på enten modul 3 eller 5. Materialet er indsamlet af Leila Kæmsgåd Pagh Schmidt og publiceret i artiklen: Foretagsomme kompetencer i den almene didaktik, VIA AAA Studio Biennale, Kandidatforløb på 60 ECTS. 2011/12 i samarbejde med tegnestuerne CEBRA og TRANSFORM. Forløbet resulterede i det danske bidrag på13. internationale arkitektur Biennale i Venedig 2012 og en udstilling med temaet Hvad kan verden lære af Grønland hvad kan Grønland lære af verden? Materialet er indsamlet af Karriereværkstedet og dokumenteret i publikationen Future Act, Arkitektskolen Århus og Entreprenørskabsfonden, AU Kandidat forløb på 10 ECTS, Kandidatuddannelse i Oplevelsesøkonomi. Materialet er indsamlet af Bager, Blenker, Rasmussen og Thrane
4 Innovation som foretagsomhed, engagement, ansvar VIA: foretagsomhed at give kompetence til at iværksætte forandrende handling, som har positiv værdi for andre AAA: at integrere foretagsomhedskompetencer hos de studerende og fremme de studerendes engagement i verden gennem samarbejde med relevante og værdiskabende arkitektfaglige problemstillinger med eksterne parter. AU: Entreprenørskab at give den studerende tilbage til sig selv: Den studerende skal blive i stand til at tage ansvar og forholde sig til sine egen muligheder og sin egen udvikling som et springbræt til at skabe værdi for sig selv og for andre i verden. 4
5 VIA-studerende siger Undervisning giver oplevelse af større foretagsomhed når: Undervisning relaterer sig til, og inddrager praksis og kobler teori og praksis Giver mening og skaber rød tråd Sender de studerende selv på banen for at undervise andre og giver dem mulighed for at være dem der ved noget Giver mulighed for at arbejde med noget man brænder for og føler ejerskab overfor Bygger på dialog hvor de studerendes erfaringer inddrages Foregår i mindre grupper frem for store klasser/auditorier Giver mulighed for at komme i dybden og reflektere Ref: Leila Kæmsgaard Pagh Schmidt,
6 Arkitekt-studerende siger Det har motiveret mig, at biennale projektet skulle vises til hele verden. På den måde har det været vigtigt, at tema, relevans og formidling har siddet lige i skabet. Det har også motiveret mig at få lov til at afprøve nye metoder og derigennem udvikle mine faglige kompetencer. Man har ofte været på tynd is i dette forløb, da man ikke har vidst, hvilken vej man skulle gå, og man har derfor måttet træffe nogle mere bevidste valg og beslutninger. Biennaleforløbet har på den måde været katalysator for en række eksperimenter, og det lærer jeg personligt meget af. Ref: Future Act,
7 AU-studerende siger Denne måde at arbejde på har været komplet ny for mig. Igennem hele min bachelor, er jeg blevet skolet i at skabe en problemformulering eller en undren, hvor efter jeg gennem analyse har konkluderet mig til et svar gennem en teoretisk værktøjskasse spækket med medieforskere, sociologer, filosoffer og andre kloge meningstilkendegivere, der kan underbygge ens påstande. Pludselig var det her jeg og min gruppe, der bliver de bærende i projektet. Vi kan argumentere gennem vores egne oplevelser, og i stedet for at fokusere på målet eller konklusionen, har der været fokus på processen. Ref: Bager, L.,T. (2009) 7
8 Motivation hos de studerende i et tværgående perspektiv: Afprøve teori og praksis og metoder og eksperimentere skabe mening og rød tråd Se relevans Bygge på og inddrage egne erfaringer og brænde for noget Mulighed for selvstændige handlinger Samarbejde, dialog og mindre grupper Synlige læreprocesser 8
9 Motivation og afgørende udgangspunkter /behov Engagement lyst og interesse Mod tillid til at kunne handle Kompetence oplevelse af at have viden, kompetencer til at løse opgaver Socialt forbundet trivsel i det sociale fællesskab Selvbestemmelse oplevelse af frihedsgrader 9
10 Albert Bandura Self-efficacy Individets forventning om egen kompetence til at gennemføre en bestemt handling Kognitive processer(mål) Motivationelle processer (forestillinger) Affektive processer (stemning/følelser) Selektive processer (til/fra valg)
11 Typer af motivation Ros og belønning Trussel om straf At blive opfattet som dygtig Tydelige krav Forudsigelighed Fokuseret på mål/minimum Ydre motivation Selvstændighed og selvledelse Forventning om mestring udholdenhed Tåler usikkerhed Distance til magt og autoriteter Indre motivation Autonom motivation Ref: Deci & Ryan (2000)
12 Ryan & Deci: Self Determination Theory/ Autonom motivation At opleve sig kompetent At opleve sig socialt forbundet At opleve at have autonomi, frihed til at vælge, handle og tage ansvar 12
13 VIA undervisere siger Det fortælle noget om at det her er svært. Det er en fin ballenceakt mellem at skubbe og støtte og tude give slip og tro på, at de studerende selv kan gribe bolden Ved at lege med entreprenørskab i modul 5, får vi redskaber, som vi kan bruge i undervisningen Jeg er blevet vant til hele tiden at ændre deres måde at lære på. Jeg tænker ikke: gad vide om de vil. Jeg er selv blevet mere modig og foretagsom, fordi vi er tvunget ti at arbejde på en helt anden måde. Ref: Leila Kæmsgaard Pagh Schmidt,
14 AAA undervisere siger Det har virkelig været en lærerrolle. Samtidig med at man havde nogle forestillinger om, hvordan opgaverne skulle blive, så skulle det være tydeligt for de studerende, at man sådan set heller ikke selv vidste, hvad det skulle ende med. Det var en balancegang mellem ens egen usikkerhed og så alligevel at kunne drive de studerende frem. I lang tid har jeg primært arbejdet sammen med personer som har den samme faglige profil som jeg selv har. I Studio Biennale projektet var fagligheden ikke kun orienteret imod en enkelt lille del, men hele tiden kontekstuel og hele tiden i diskussioner om en større sammenhæng. Det er en uvurderlig social læring og også kompetenceudviklende for lærerne på skolen at møde så adrætte praksisfolk. Ref: Future Act,
15 AU undervisere siger Det har taget tid at lære at være en anden slags autoritet. Det er aldrig noget statisk. Ens rolle er jeg bruger meget energi på at tænke over den der rolle. Det kommer også an på, om man selv bliver dygtigere. Hvordan får man bedst deres løsning frem? Jeg er rollemodel for deres learning by doing ( ) Vi undersøger sammen, afhængigt af det, de finder ud af. Jeg ved bare, hvorfor vi gør det. Hvis jeg tænker på en uge, så er der godt nok meget tid, hvor jeg gør noget andet end at stå ved tavlen og sige noget og være den, der skal vide det hele. ( ) Hvis jeg kigger på en undervisnings-uge, så er der mange mange typer af funktioner. Så det er meget anderledes. Ref: Lene Tortzen Bager,
16 Innovation for underviserne Integration af innovation i fag og arbejdsformer og: Mod til at give slip Aflæse behov for og variation af skub og støtte Håndtere usikkerhed Være i proces Indgå i nye lærings fællesskaber - med eksterne parter Skabe andre didaktiske arbejdsformer Udvikle egne forestillinger om de studerende og ændre forventninger til dem 16
17 Self-efficacy og innovation Innovative indsatser kræver en robust self-efficacy i og med at man investerer en anseelig mængde tid og kræfter i en længere periode uden at vide, m ens anstrengelser vil bære frugt. Albert Bandura, 1994
18 Hvad ved vi om læreres udfordringer i praksisudvikling? Ref: Lene Tortzen Bager 2014 Hvis jeg tænker på en uge, så er der godt nok meget tid, hvor jeg gør noget andet end at stå ved tavlen og sige noget og være den der skal vide det hele Jeg synes, det er interessant at føle sig forpligtet til at opretholde et højt fagligt niveau, samtidig med, at den studerende bliver i stand til faktisk at omsætte sin viden. Både jeg og mine studerende er meget dårlige til at bevæge os i processer Vi har en faglig logik med nogle ting, de skal kunne og en entreprenøriel logik med en bestemt forståelse af proces. Og det clasher! Der er logikker i begge dele (..) det er en udfordring at få koblet det her. Det har taget tid at lære at være en anden slags autoritet. ( ) jeg er en rollemodel for deres learning by doing (..) Skal vi ikke åbne verden sammen? 18
19 Hvad ved vi om læreres motivation i praksisudvikling? Ref: Lene Tortzen Bager 2014 Hele verden spiller ind på det, man laver. ( )Jeg er blevet mere interesseret i processer, der er sket et skred. Hvis det (at arbejde med entreprenørskab) skal give mening for mig, så skal der ske noget nyt. De studerende skal brænde for noget. Sådan har jeg det selv. At tænke sig selv som et menneske, der ikke står stille! Jeg vil gerne ruste dem til verden: Hvad kan jeg bidrage med? Jeg er nysgerrig! Jeg viser de studerende, de skal blive ved. Det kræver meget, men man mærker det ikke, fordi man kan li det. Det er der hele tiden. Det er en livsstil. Jeg laver nutidsanalyse gennem min undervisning. 19
20 Opsummerende om motivation hos lærere Den er drevet af individuel motivation Den er drevet af faglig og personlig motivation i forhold til faglige perspektiver, syn på studerendes kompetencer og fagets aktuelle samfundsmæssige kontekst Den forudsætter genforhandling med fagfeltet Genforhandling er en omfattende proces, som involverer både faglige og personlige dimensioner 20
21 Praksisudvikling og læring Forandring og udvikling af praksis er en både faglig og personlig proces, fordi lærerens viden er baseret på viden og erfaring Det kræver dybdestrategier: helhed og perspektiv for at blive forbundet med positive følelser
22 Hvad ved vi om: Barrierer for forankring af innovation? 4 tegn på manglende forankring på universiteter 1. Drives af ildsjæle men ejes af hvem? 2. Tilfældig og projektbaseret spredning 3. Uddannelseskulturer spænder ben (monofaglig, ikke-praksisorienteret, strukturer, fag-trængsel) 4. Manglende viden om effekt Ikke-publiceret DEA analyse, jf. Iben Hougaard Berg, Sorø
23 Hvilke risikofaktorer kender vi til? Svigtende engagement, faglighed og dialog i fællesskabet giver plads til: Policybaseret udvikling (ydre styring) Disembedding/udlejring af ekspertfaglighed (disintegration) Konstrueret kollegialitet (overflade kultur) Ikke kompetent uddannelsesmiljø med risiko for regression til tidligere ikke adækvate elev-, lærer-, og leder-roller Hargreaves & Fullan, (2003)
24 Kan I genkende udfordringerne? Mulighed for praksissamarbejde Organisering af mere fleksible undervisningsformer Tid til planlægning og evaluering/eftersamtale om samarbejde Mulighed for at formidle praksiserfaring og refleksioner Mulighed for at fortsætte samarbejde, eksperimenter Tæt relation til ledelse Faglig selvledelse og strategisk ledelse
25 Motivation og afgørende udgangspunkter /behov Individ Engagement lyst og interesse Mod tillid til at kunne handle Kompetence oplevelse af at have viden, kompetencer til at løse opgaver, Socialt forbundet trivsel i det sociale fællesskab Selvbestemmelse oplevelse af frihedsgrader Skole Mulighed for at udfolde lyst og interesse indenfor skolens strategi Handlerum, delt ledelse Anerkendelse Rammesat skolefællesskab Selvansvar og fælles ansvar 25
26 Hvilke rammer stimulerer innovation? Når læreres engagement ikke bliver spillet frem på en fælles bane, bliver de til ildsjæle og de risikerer at brænde ud. Så spørgsmålet er, om der i vores skoler og uddannelsers organisation gives tilstrækkeligt med plads og tillid til, at læreres professionelle udvikling sker i rammer, der imødeser og anerkender, at lærere er lærende, der skal mødes med motiverende rammer, som fremmer og stimulerer deres engagement i den fælles opgave? Ref: Susanne Th. Jensen og Lene Tortzen Bager Gymnasieskolen. 26
27 Referencer 1 Lene Tortzen Bager, (2009): Hjertet i entreprenørskab i Greve & Kirketerp: Entreprenørskabsundervisning. Aarhus Universitetsforlag. Bager, Blenker, Rasmussen og Thrane (2010): Entreprenørskabsundervisning proces, refleksion og handling, Aarhus Universitet. Lene Tortzen Bager (2013): Udvikling af undervisning og underviserkompetencer i praksis, CUDiM, Aarhus Universitet. _Udvikling_af_undervisning_og_underviserkompetencer_i_praksis_- _Lene_Tortzen_Bager_2013_-_webudgave.pdf Lene Tortzen Bager (2014): Progression og underviserkompetencer, i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift. 27
28 Referencer 2 Future Act, Arkitektskolen Århus og Entreprenørskabsfonden, Leila Kæmsgaard Pagh Schmidt: Foretagsomme kompetencer i den almene didaktik, VIA Th. Jensen og Lene Tortzen Bager : Skoleudvikling i praksis handler om at give dannelse og studiekompetence ny mening i Gymnasieskolen. Hargreaves & Fullan, (2003): Hvad er værd at kæmpe for i skolen? Klim Ryan & Deci (2000): Self Determination Theory Albert Bandura, (2013): Self efficacy i Kognition & pædagogik, nr. 83. Marco Van Gelderen (2013): Autonomi som vejledende mål i Kognition & pædagogik, nr
Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.
Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner
Læs mereEn f. En fugl i hånden. Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager
En f En fugl i hånden Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager Sara Sarasvathy Causation/mål Afsæt i produkt/idé Analyse af marked Analyse af kundegrupper Analyse af interessenter Forretningsplan Effectuation/middel
Læs mereMotivation i praksisudvikling
Motivation i praksisudvikling Lene Tortzen Bager præsen TATION Læreren og lærere Det bekymrer mig,at vi i den almindelige fortælling om skolen taler meget om læreren. Det er en fejl. Vi skal tale om lærere
Læs mereForetagsomme kompetencer i den almene didaktik
Foretagsomme kompetencer i den almene didaktik Foretagsomhedsmåling i VIA 24-01-2014 VIA University College Leila Kæmsgaard Pagh Schmidt Vejleder: Lene Tortzen Bager FoU i Entreprenørskabsundervisning
Læs mereENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereHvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.
Motivation Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser Fokusområder: 1) Motivation 2) Menneskelige forandringsprocesser
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs mereKREATIVITET. I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson
KREATIVITET I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson Fra udfordring over muligheder 1l prototype i entreprenørielle undervisningsdesigns På seminar to lægger vi ud
Læs mereFORETAGSOMHEDSDIDAKTIK
FORETAGSOMHEDSDIDAKTIK - Fra tanke til handling Anne L. Kirketerp,.D. Psykolog, faglig leder,, Aarhus Universitet akl@aec.au.dk www.aec.au.dk Mobil: 29 45 83 88 Anne Kirketerp Anne Kirketerp 2010 Download
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereMotivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker
Motivation og handlekraft Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker www.annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Skubmetoden Ændring af vaner Rollemodeller Anerkendelse for handling Succesoplevelser Næste
Læs mereInnovation og foretagsomhed
Innovation og foretagsomhed Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker Ekstern lektor AU Kunsthåndværker- psykolog Annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Entreprenørskab: Egne muligheder, som er omsat
Læs mereMotivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker
Motivation og handlekraft Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker www.annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Skubmetoden Ændring af vaner Rollemodeller Anerkendelse for handling Succesoplevelser Næste
Læs mereTrivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress
Trivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Fundamentale
Læs mereMotivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereOBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING
OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING
22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,
Læs mereAntropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?
Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereI ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I
I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs merewww.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereLæring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013
Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereMISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI
MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI MISSION: Social- og Sundhedsskolens formål er at uddanne medarbejdere til bistands-, pleje- og omsorgsområdet så de matcher samfundets behov. Skolen skal give mulighed
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereJob- og personprofil for områdechefer
Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereJeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereLedelse og udvikling af fælles grundfaglighed
Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereInnovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever
1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereINNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE
INNOVATØREN Tendens #1: En kompleks verden i hastig forandring Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer på. Vi gør fuld brug af de muligheder, som teknologi
Læs mereHeidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS
Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereStrategi Horsens Statsskole
Strategi Horsens Statsskole 2018-19 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager
Læs mereInterdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I. Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation
Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation Nyt center - ét fælles mål Overordnet mål: BRINGE FORSKNINGSBASERET VIDEN I
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereSkalaer i UiL foreløbig udgave
Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give
Læs mereFind din indre motivation
Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereSAND BOX stecherinsti.com/sand-box
SAND BOX 3 SAND BOX stecherinsti.com/sand-box Vil du gerne omsætte viden til værdi, og finde ud af, hvordan du bringer dig selv i spil til et interessant job, som du brænder for, så deltag i mit 10 ugers
Læs mereHvad er motivation, og hvordan hjælper man studiestartere?
Hvad er motivation, og hvordan hjælper man studiestartere? Workshop om studiestart for decentrale AAU-vejledere 19. april 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi, AAU dagard@learning.aau.dk Min
Læs mereHvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereHigh Performance Talent
High Performance Talent Akademiet for Talen9ulde Unge 20$21.Januar2015 MikaelTrolle Mikael Trolle Cand. scient. i Idræt & Biologi Sportsdirektør og herrelandstræner, Dansk Volleyball Forbund Partner og
Læs mereDannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Læs mereNytænkning og udvikling
Køb bøgerne i dag Nytænkning og udvikling D. 10. nov. 2014 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereInnovationskompetence - fremtidens kernekompetence
Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk
Læs mereLæring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Med afsæt i formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
Læs mereTilværelsespsykologi Radikalisering
Handouts til oplæg på Radikaliseringskonferencen 09-11- 2015 Yderligere oplysninger, herunder praktiske redskaber, henvisninger til bøger om tilværelsespsykologi, samt teoretiske artikler om den her præcenterede
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på fire moduler: Introduktion, Læring, kognition og
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereInnovation og læreprocesser Adjunktforløb marts Gunnar Näsman Anne Marie Mathiasen
Innovation og læreprocesser Adjunktforløb marts 2016 Gunnar Näsman Anne Marie Mathiasen Dagens program Velkommen Afsættet Diaktikske overvejelser Innovation Frokost De studerendes kompetencer Vurdering
Læs mereLedelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør
Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende tre moduler indenfor kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik:, Pædagogisk
Læs mere