Udvalg: Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Bemærkninger bevillingsområde Beskæftigelsesindsats og kontante ydelser for alle målgrupper Servicerammen Mio. kr. Opr. (1) Korr. ex overf. (2) Bevillingsansøgning (3) Korr. eks overf. inkl. TB 31/3 (4) = 2+3 Forventet regnskab (5) Årets resultat (afvigelse) (6) = 5-4 Overf. fra 2016 (7) Forv. overf. til 2018 i alt (8)= Beskæft., integration og kont. ydelser Integerationsindsats 3,1 3,1-1,0 2,1 2,1 0,0 0,0 0,0 Øvrig beskæftigelsesindsats 28,4 28,4 0,0 28,4 28,6 0,2-0,2 0,0 Driftsudgifter i alt 31,5 31,5-1,0 30,4 30,7 0,2-0,2 0,0 (- angiver mindreforbrug i kolonne 6-8) Servicerammen på beskæftigelsesområdet omfatter udgifter til flygtningeboliger, produktionsskoler og EGU, arbejdsgiverudgifter til kommunale løntilskudsjob samt fleks- og skånejob bevilget af central pulje. Indkomstoverførsler Mio. kr. Opr. (1) Korr. ex overf. (2) Bevillingsansøgning (3) Korr. eks overf. inkl. TB 31/3 (4) = 2+3 Forventet regnskab (5) Årets resultat (afvigelse) (6) = 5-4 Overf. fra 2016 (7) Forv. overf. til 2018 i alt (8)= Beskæft., integration og kont. ydelser Kontante ydelser 337,6 334,5 11,0 345,5 345,5 0,0 0,0 0,0 Sygedagpenge 194,2 194,2 0,0 194,2 194,2 0,0 0,0 0,0 Førtidspensioner og personlige tillæg 503,0 499,6 0,0 499,6 499,6 0,0 0,0 0,0 Fleks- og skånejob 133,3 133,3 0,0 133,3 133,3 0,0 0,0 0,0 Seniorjob 14,0 12,6 0,0 12,6 12,6 0,0 0,0 0,0 Integrationsindsats 28,8 28,8-12,0 16,8 16,8 0,0-1,5 0,0 Driftsudgifter og mentorordninger 37,4 46,0 0,0 46,0 46,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige beskæftigelsesindsats 7,2 3,2 0,0 3,2 3,2 0,0 0,0 0,0 Boligydelse og boligsikring 96,9 96,2 0,0 96,2 96,2 0,0 0,0 0,0 Driftsudgifter i alt 1.352, ,3-1, , ,3 0,0-1,5 0,0 (- angiver mindreforbrug i kolonne 6-8) Overordnet forventes balance på området. Skønnene er dog fortsat meget usikre, da der kun er 2-3 måneders data og der er store sæsonudsving på områderne. Generelt tegner der sig et billede af, at det er de målgrupper med behov for større og længerevarende indsats, der er tilbage på kontante ydelser jf. at antallet af forsikrede ledige falder ligesom de bedste kontanthjælpsmodtagere også i stigende grad kommer i job. Det skal allerede nu overvejes, om der skal flyttes midler midler fra udgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet til målrettet indsats for de målgrupper med behov for større og længerevarende indsats for at komme i

2 beskæftigelse. Det foreslås, at udviklingen følges tæt og at det i forbindelse med kommende opfølgninger overvejes om der skal flyttes midler fra beskæftigelsestilskuddet over til kontante ydelser for også at få igangsat en positiv udvikling og et fald for disse målgrupper. Det oprindelige i tabellen ovenfor afviger fra den fordeling der vil kunne findes i bemærkningerne for Bortset fra mindre på 4 mio. kr. vedr. mentorudgifter til socialområdet (3. kontrol 2016) er der alene tale om en ændring af kontoplanens struktur. Som følge heraf er integrationsydelsen nu fordelt på hhv. integrationsområdet (flygtninge m.v.) og kontante ydelser (øvrige på integrationsydelse) Endvidere omfatter området driftsudgifter og mentorordninger nu både driftsudgifter med loft, driftsudgifter uden refusion og driftsudgifter med refusion uden loft og afspejler det faktiske netto, som Jobcenteret disponerer over i forbindelse med deres prioritering af tilbudsviften. Kontante ydelser De kontante ydelser omfatter kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse til ikke integrationsborgere (som følge af den såkaldte 7-årsregel), kontantydelse (udfaldstruede), revalideringsydelse, ressourceforløb og ledighedsydelse. Det er overvejende udgifterne til kontant-/uddannelseshjælp (inkl. integrationsydelsen), der fylder i tet for de kontante ydelser. Her udgør tet 256,5 mio. kr. af de i alt 337,6 mio. kr. på området (76%). De to øvrige ydelsestyper på området er ressourceforløb og ledighedsydelse. Der ses en forskel mellem det oprindelige og det korrigerede på -3,1 mio. kr., der er overflyttet til driftsudgifter og mentorordninger, i henhold til Beskæftigelsesudvalgets beslutning den De skøn, der er angivet nedenfor, er endnu meget usikre. Dels er der kun gået tre måneder af året, og dels er der store sæsonbetingede udsving på især kontant- og ledighedsydelsesområdet. Kontante ydelser Oprindeligt Korrigeret Udgiftsskøn pr. 31/ Budget flyttes fra integrationsområdet Integrationsydelse (7-årsregel) *) 21,7 21,7 9,7-12,0 Kontanthjælp / uddannelseshjælp 234,8 233,7 250,7 17,0 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse 2,4 1,9 1,9 0,0 Revalidering 3,4 1,8 1,8 0,0 Ressourceforløb 38,9 38,9 43,9 5,0 Ledighedsydelse 36,4 36,5 37,5 1,0 I alt kontante ydelser 337,6 334,5 345,5 11,0 Fra integrationsområdet -11,0 *) integrationsydelse efter 7-årsreglen er blot en lavere kontant ydelse end kontanthjælpen. Målgruppen er de ordinære kontant- og uddannelseshjælpsmålgrupper (LAB 2.2, 2.3, 2.12 og 2.13), men ydelsen gives til de personer, der ikke har været i Danmark i de seneste 7 ud af 8 år. Der er derfor både tale om udlændinge, der ikke er under integrationsprogrammet, og danske statsborgere, der har været ude af landet i mere end et år. Der ses øget behov på kontant- og uddannelseshjælp, også selvom der korrigeres for den mindre forventning på integrationsydelsesdelen. Derudover tegner der sig et merbehov på 5 mio. kr. til ressourceforløbsydelse og 1 mio. kr. til ledighedsydelse. Budgetterne reguleres ved intern overflytning af 11 mio. kr. fra integrationsområdet, hvor antallet af flygtninge og familiesammenførte har været langt lavere end forventet.

3 Nedenfor gennemgås kontanthjælp m.v., ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse mere detaljeret. Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse til øvrige (7-årsreglen) I forbindelse med 2017 blev det skønnet, at i alt 300 helårspersoner ville overgå til den nye, lavere integrationsydelse som følge af reglen om, at alle der ikke har opholdt sig i Danmark i 7 år ud af de seneste 8 år, i stedet for kontant- eller uddannelseshjælp, skal på en lavere ydelse end kontanthjælpen. Af tabellen nedenfor ses det, at der i årets første tre måneder kun er ca. 100 personer på ydelsen. Der er ikke grund til at forvente særligt sæsonbestemte udsving på området, og 100 helårspersoner, dvs. 200 helårspersoner mindre end teret, vil derfor være det reviderede bud. Der overføres derfor på i alt 12 mio. kr. til den ordinære kontant- og uddannelseshjælp, hvor der i gennemsnit har været 279 helårspersoner mere end forventet ved lægningen. På det samlede kontanthjælpsområde (LAB 2.2, 2.3, 2.12 og 2.13), inkl. borgere på integrationsydelse, er der således 79 helårspersoner flere end teret. De stigende udgifter på området skyldes dog ikke alene flere personer på ydelserne, men også at den dyrere kontanthjælp var underteret i forhold til den billigere integrationsydelse. Modtagere af integrationsydelse efter 7-årsreglen, BI/Fasit, marts 2017 Modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, BI/Fasit, marts 2017

4 Ressourceforløb Der er pr. marts helårspersoner mere end de terede 310. Der forventes yderligere tilgang til området, som følge af at en del jobafklaringsforløb afsluttes til ressourceforløb og til området overføres på 5 mio. kr. fra integrationsområdet, jf. tabellen vedrørende de kontante ydelser. Ledighedsydelse På ledighedsydelsesområdet forventes der flere udgifter end teret, til trods for at der er færre personer på ydelsen. Området er omfattet af en særlig overgangsordning, hvilket gør det vanskeligt at lægge den præcise nettoudgift / helårsperson på det samlede område. Til området overføres på 1 mio. kr. fra integrationsområdet, jf. tabellen vedrørende de kontante ydelser.

5 Sygedagpenge og jobafklaring På det samlede sygedagpengeområde ses den samlede aktivitet at være faldende siden årsskiftet, så det pr. marts 2017 ligger 21 årspersoner under det terede. Der arbejdes endvidere intensivt med at få afsluttet flere af jobafklaringsforløbene til job og flexjob eller yderligere indsats på ressourceforløb. Førtidspensioner og personlige tillæg

6 Som des ses i diagrammet over tilkendelser, er der sket en mindre opbremsning af antallet af tilkendelser i første kvartal af Det er forventningen, at oprydningen fra reformerne i forhold til ressourceforløb, kontanthjælp og efterfølgende førtidspension er ved at være tilendebragt. Der er af det oprindelige på i alt 503 mio. kr. overført 3,3 mio. kr. til driftsudgifter og mentorordninger, i henhold til Beskæftigelsesudvalgets beslutning den Fleksjob Det ses i tabellen, at der er et væsentligt højere gennemsnitligt antal årspersoner end teret. Forventningerne peger således også på en lille merudgift på området på godt 4 mio. kr. Det er dog for tidligt at sige noget præcist, og der søges ikke tillægsbevilling til området. Generelt er fleksjobområdet et kompliceret område og det økonomiske skøn er derfor meget usikkert. Der er tre forskellige ordninger, med hver sin nettoudgift og den gennemsnitlige nettoudgift pr. fleksjobber afhænger derfor at, hvor hurtigt afgangen er fra de gamle til den nye (og dyrere) ordning finder sted. Integrationsindsats Der er lavet et særskilt notat for integrationsindsatsen, der beskriver og behov for den samlede integrationsindsats, herunder også udgifter til drift af Jobcenterets Integrationsteam. Overordnet ser økonomien ud som tabellen nedenfor: Integration Mio. kr. Bemærkning Mindreudgifter forsørgelse -22,6 indkomstoverførsler Mindreudgifter midlertidige boliger -1,0 serviceudgifter under SA Mindreudgifter i alt -23,6 Mindreindtægter (færre grundtilskud, faldende refusion m.m.) 10,6 indkomstoverførsler Merudgifter kt 6 integrationsafdeling 2,0 serviceudgifter, flyttes til ØU Mindreindtæger/merudgifter i alt 12,6 Nettoresultat (integration) -11,0 (- angiver mindreudgifter) 13 mio. kr. i overskud på SA og 2 mio i underskud på ØU. Mindreudgifterne på de 11,0 mio. kr. flyttes til kontante ydelser.

7 Området består dels af forsørgelsesudgifter til flygtninge og indvandrere, og dels af udgifter til integrationsindsatsen, inklusiv drift af Sprogcenter Randers og indtægter fra de statslige tilskud til området. På forsørgelsesudgifterne er der 394 helårspersoner i gennemsnit i første kvartal, dvs. 406 årspersoner færre end teret. Den mindre aktivitet er anslået til at betyde en mindre udgift på forsørgelsen på i alt 22,6 mio. kr. Af denne mindre udgift finansierer de 10,6 mio. kr. mindre indtægterne på indsatsdelen, som følge af færre statstilskud og indtægter fra sprogcenteret. Endvidere overføres på 11 mio. kr. til kontante ydelser, og endelig søges der overført 1,0 mio. kr. fra konto 5 til konto 6, til Integrationsteamet. Der søges også overført 1 mio. kr. fra området - boliger integration - til Integrationsteamet. Den samlede fremstilling findes i notatet Økonomiopfølgning vedr. integrationsområdet 2017, af Seniorjob Der er 10 årspersoner færre end forudsat i det oprindelige. Som følge af forventningen om en mindre udgift på området er overført 1,4 mio. kr. af tet til området for driftsudgifter og mentorordninger, i henhold til Beskæftigelsesudvalgets beslutning den Driftsudgifter og mentorordninger

8 Det blev på beskæftigelsesudvalgets møde den besluttet at overføre 8,6 mio. kr. til tet for tilbud på beskæftigelsesområdet igennem interne omplaceringer indenfor bevillingsområdet. De 8,6 mio. er tillagt tet, ved at flytte mindre beløb fra de områder, hvor der var et mæssigt overskud, dvs. områderne for revalidering og forrevalidering, kontantydelse (udfaldstruede), førtidspension, seniorjob og boligstøtte. Som det også er beskrevet i sagen følges området nøje, med henblik på om indsatsen kan rummes indenfor tet, da det i stigende grad er de målgrupper med behov for større og længerevarende indsats, der er tilbage på kontante ydelser jf. at antallet af forsikrede ledige falder ligesom de bedste kontanthjælpsmodtagere også i stigende grad kommer i job. Øvrig beskæftigelsesindsats Området omfatter jobrotation, forsørgelsesudgifter vedr. EGU-forløb (erhvervsgrunduddannelser) og andre sociale formål, det ikke har været oplagt at samle under de øvrige områder. Boligydelse og boligsikring Forbrug og prognoser viser en forventning om mindre forbrug på boligstøtteområdet på 0,7 mio. kr. Budget på 0,7 mio. kr. er overflyttet til området for driftsudgifter og mentorordninger, i henhold til Beskæftigelsesudvalgets beslutning den Bemærkninger bevilling 3.3 Udgifter omfattet af beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskud Mio. kr. Oprindeligt Korrigeret Forventet regnskab Afvigelse ml korr og forv regnskab Udgifter omfattet af beskæftigelsestilskud Dagpenge, forsikrede ledige 196,5 196,5 180,7-15,8 Beskæftigelsesindsats 13,8 13,8 6,7-7,1 Symmetri, Beskæftigelsestilskud 18,8 18,8 41,7 22,9 Driftsudgifter i alt 229,1 229,1 229,1 0,0 På bevillingsområdet vedr. de forsikrede ledige er der overordentlig stor usikkerhed i forhold til det forventede årsresultat. Dels er op til 3 måneders forsinkelse på ledighedsdata fra a-kasserne, og dels udbetales statens finansiering af udgifterne, Beskæftigelsestilskuddet, via en kompleks fordelingsmodel, hvor ledighedsudviklingen i Randers kun er én faktor blandt mange. Med forbehold for denne usikkerhed, skønnes regnskabsresultatet dog at blive et markant mindre forbrug på godt 40 mio. kr. i forhold til korrigeret.

9 Der er ikke tradition for, at disse penge anvendes til andre formål, idet der vil forekomme reguleringer i Beskæftigelsestilskuddet, både som en midtvejsregulering i sommeren 2017 og igen efter regnskabsafslutningen, dvs. i 2018.