IKKE-BINDENDE VEJLEDNING OM GOD PRAKSIS VED GENNEMFØRELSEN AF DIREKTIV 2003/10/EF (STØJ PÅ ARBEJDET)

Transkript

1 KE DA-N De kan downloade dem eller blive tilmeldt gratis via internettet: De er også velkommen til at tilmelde Dem Europa-Kommissionens gratis e-nyhedsbrev om det sociale Europa på IKKE-BINDENDE VEJLEDNING OM GOD PRAKSIS VED GENNEMFØRELSEN AF DIREKTIV 2003/10/EF (STØJ PÅ ARBEJDET) Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling? IKKE-BINDENDE VEJLEDNING OM GOD PRAKSIS VED GENNEMFØRELSEN AF DIREKTIV 2003/10/EF (STØJ PÅ ARBEJDET) ISBN Europa-Kommissionen

2

3 "Hvordan undgås eller formindskes arbejdstagernes eksponering for støj under arbejdet" Ikke-bindende vejledning om god praksis ved gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling Kontor F4 Manuskript afsluttet i december 2007

4 Hverken Europa-Kommissionen eller nogen anden person, der handler på Kommissionens vegne, kan holdes ansvarlig for eventuel anvendelse af oplysninger i denne publikation. fotos Yves Cousson - med velvillig tilladelse fra INRS Frankrig Enhver anvendelse eller gengivelse af fotografier, der ikke er omfattet af De Europæiske Fællesskabers ophavsret, kræver ansøgning herom hos ophavsretsindehaveren/-indehaverne. For yderligere oplysninger henvises til: Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling Kontorchef EMPL/F/4 - Sundhed, sikkerhed, og hygiejne på arbejdspladsen Euroforum-bygningen EMPL-F4-secretariat@ec.europa.eu Fax: (+352) Websted for kontor EMPL F/4: Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren ( De Europæiske Fællesskaber, 2009 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Bibliografiske data findes bagest i denne publikation Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2009 ISBN doi /19086

5 Forord Forord Problemer med høretab som følge af støj er én af de 10 hyppigste erhvervssygdomme i Den Europæiske Union (EU). Nedsat hørelse eller døvhed forårsaget af skadelig støj er én af de sygdomme, der er anført på den europæiske liste over erhvervssygdomme 1. Data, der er indsamlet af Eurostat som led i "de europæiske statistikker over erhvervsbetingede sygdomme (EODS)", viser, at der i Europa (EU-15) i 2005 blev konstateret ca tilfælde af høretab som følge af støj, hvilket svarede til 9,5 tilfælde for hver arbejdstager. Det bør fremhæves, at blandt de konstaterede tilfælde er ca. 98 % mænd, og 73 % arbejder inden for fremstillings-, minedrifts- og byggeindustrien. Ifølge den seneste arbejdsmiljøundersøgelse, som blev udført af Dublin-instituttet i 2005, er ca. 20 % af de europæiske arbejdstagere eksponeret i det mindste i halvdelen af deres arbejdstid for støjniveauer, der er så høje, at de er nødt til at råbe for at blive hørt af deres kolleger. Selv om støj er et almindeligt problem i alle økonomiske aktivitetsområder, især inden for fremstillings-, minedrifts- og byggeindustrien, hvor ca. 35 til 40 % af arbejdstagerne er eksponeret, findes det også i alle andre industrigrene. Konstant eksponering resulterer i høretab med deraf følgende nedsatte udfoldelsesmuligheder og svigtende arbejdsevne for de berørte arbejdstagere. Det begrænser deres potentiale for mobilitet, mulighed for genansættelse eller bare for at påtage sig nye arbejdsopgaver for slet ikke at nævne de negative aspekter af kvaliteten af deres privatliv og deraf følgende social udelukkelse. Ud over høretabet for de arbejdstagere, der allerede er ramt, forårsager støj i almindelighed yderligere risici for ulykker på arbejdspladsen som følge af kommunikationsvanskeligheder på grund af selve aktiviteten. Ud over problemer med høretab forårsager støj også psykosociale problemer, som f.eks. stress og angst. Denne situation kan føre til en forværring af de berørte sektorers image i offentlighedens øjne, og dermed bliver det sværere at tiltrække de unge arbejdstagere. Det skyldes, at den form for arbejde eller aktivitet er mindre attraktiv, og det er således vanskeligt at fastholde de mere erfarne arbejdstagere, som kunne videregive deres viden til kommende generationer. EU har jobkvalitet som en erklæret målsætning. En nedbringelse af antallet af tilfælde med høretab som følge af støj er en væsentlig målsætning, og for at nå dertil skal alle de berørte aktører inddrages: dvs. arbejdsgivere i alle sektorer - især i de mest støjende arbejdstagere, offentlige myndigheder, forsikringsselskaber eller den nationale sundhedsvæsen, arbejdstilsyn og selvfølgelig de små og mellemstore virksomheder. Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i februar 2003 direktiv 2003/10/EF 2 om arbejdstagernes eksponering for risici på grund af støj, som erstattede det oprindelige direktiv 86/188/EØF 3, og sørgede dermed for et reelt og effektivt middel til at opfylde sin forpligtelse. Endvidere bør man huske på, at der i "fællesskabsstrategien for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen " 4, som fik støtte af Rådet 5 og Europa-Parlamentet 6, også blev opfordret til en styr- 1. K(2003) 3297 endelig vedtaget den 19. september 2003, EUT nr. L 238 af , side Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) EUT L 42 af , s Rådets direktiv 86/188/EØF af 12. maj 1986 om beskyttelse af arbejdstagere mod risici ved at være udsat for støj under arbejdet, EFT L 137 af , s Meddelelse fra Kommissionen - Tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (KOM(2002) 118 endelig af ). 5. Rådets resolution af 3. juni 2002 om en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen ( ), EFT C 161 af s Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om "Tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen " (KOM(2002) 118 endelig), EUT C 300 E af , s. 2. 3

6 kelse af kulturen for risikoforebyggelse; den effektive anvendelse af fællesskabslovgivningen gennem uddannede aktører, der ved, hvad der står på spil; anvendelse af de forskellige mekanismer, der er til rådighed, for at fremme procedurer, der betyder en reel forbedring, og ikke bare overholdelse af normerne. I den forbindelse er der på nationalt plan fastsat målsætninger for den fortsatte formindskelse af erhvervsulykker og sygdomme, og denne vejledning kan bidrage til at opfylde disse. Direktiv 2003/10/EF indeholder bestemmelser om fastsættelsen af en ikke-bindende adfærdskodeks i samråd med arbejdsmarkedets parter for at hjælpe arbejdstagere og arbejdsgivere i musik- og underholdningsbrancherne med at opfylde deres retlige forpligtelser således som fastsat i dette direktiv. Til det formål indeholder vejledningen et særligt kapitel med praktiske og specifikke bestemmelser, der skal hjælpe arbejdstagere og arbejdsgivere i musik- og underholdningsbrancherne, hvor især arbejdstagerne er udsat for meget høje støjniveauer. Denne ikke-bindende vejledning, som er udarbejdet i henhold til direktiv 2003/10/EF, er udarbejdet i den hensigt at hjælpe virksomheder, især små og mellemstore virksomheder, og alle enkeltpersoner, der deltager aktivt i forebyggelsen af erhvervssygdomme, med at gennemføre direktivets bestemmelser. Endelig skal den ikke-bindende vejledning anvendes i forbindelse med den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i direktiv 2003/10/EF, for så vidt angår foranstaltninger, der skal træffes for at forhindre risici som følge af eksponering for erhvervsbetinget støj, især ved at tage fat på problemet med støj ved kilden og ved at tilskynde til anvendelsen af kollektive beskyttelsesforanstaltninger frem for personlig værnemidler. Vejledningen kan også hjælpe virksomheder med at vælge de bedst egnede løsninger for at opnå effektive forbedringer inden for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. Faktisk er en ambitiøs politik vedrørende støjforebyggelse en konkurrencemæssig faktor. Til gengæld vil det medføre store omkostninger for samfundsøkonomi og virksomheder, hvis man ikke anvender denne politik, for slet ikke at tale om menneskelig lidelse. nikolaus G. van der Pas Generaldirektør

7 Indhold Indhold: Indledning...6 De væsentligste forskelle mellem direktiv 2003/10/EF og det gamle direktiv 86/188/EØF...8 Sådan læses vejledningen Hvorfor begrænse eksponeringen for støj Sådan finder man oplysninger i vejledningen Kapitel 1: Akustik grundlæggende begreber Kapitel 2: Risikovurderingen Kapitel 3: Arbejdspladsens udformning Kapitel 4: Hvordan begrænses støjeksponeringen? Kapitel 5: Personlige værnemidler: Høreværn - egenskaber og valg Kapitel 6: Anskaffelse af støjsvagt arbejdsudstyr Kapitel 7: Høreskader og helbredskontrol Kapitel 8: Musik- og underholdningsbrancherne Kapitel 9: Resumé af EU-lovgivning om støj Bilag I. Ordliste, liste over nøgleord og liste over forkortelser II. Lovgivning, standarder og kilder til yderligere oplysninger om støj EU-direktiver Direktiver om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Direktiver om det indre marked Udvalgte standarder EU-standarder Internationale standarder EU-medlemsstaternes nationale lovgivning til gennemførelse af direktiv 2003/10/EF (indtil den 31. december 2007) Bibliografi Websteder III. Eksperter, der har medvirket i udarbejdelsen af denne vejledning

8 Indledning Indledning Direktiv 2003/10/EF 7, som blev vedtaget den 6. februar 2003 af Europa-Parlamentet og Rådet, vedrører minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af støj og er resultatet af overvejelser, som har fundet sted i forbindelse med analyser af 10 års gennemførelse af Rådets direktiv 86/188/EØF 8. Direktiv 86/188/EØF fastsætter, at disse bestemmelser skal tages op til fornyet behandling af Rådet (artikel 10) på forslag af Kommissionen for at tage højde for de erfaringer, der er vundet i forbindelse med direktivets gennemførelse, og for den videnskabelige og teknologiske udvikling på området. Eksponering af fysiske risici*, (%) Vibrationer Støj Endvidere havde Kommissionen i sin meddelelse 9 om sit program vedrørende sikkerhed, hygiejne og sundhed på arbejdspladsen til hensigt at vedtage foranstaltninger med henblik på at forstærke sikkerheden på arbejdspladsen, udvide anvendelsesområdet for direktiv 86/188/ EØF og tage grænseværdierne op til fornyet overvejelse. Rådet hilste i sin resolution af 21. december Kommissionens program velkomment og var enig i at fremhæve behovet for at forbedre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. I September 1990 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om at opfordre Kommissionen til at uarbejde et særdirektiv om risici i forbindelse med støj og vibrationer og andre fysiske agenser på arbejdspladsen. Efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om "vibrationer" (2002/44/EF 11 ) anså Europa- Parlamentet og Rådet det for et hensigtsmæssigt tidspunkt at indføre foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagerne mod risici på grund af støj under hensyntagen til indvirkningen på arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, herunder især høreskader. Lave temperaturer Indånding af røg, røg, støv Håndtering af kemiske produkter / stoffer Stråling Smertefulde, trættende stillinger Gentagne hånd- eller armbevægelser * % Udsat en fjerdedel eller mere af tiden % af arbejdstagere, der mener, at de har en risiko for at få problemer med hørelsen Landbrug og fiskeri Fremstilling og minedrift Electricitet, gas og vand Byggeri Engros- og detailhandel Hotel og restauration Transport og kommunikation Financiel formidling Fast ejendom Off. administration og forsvar Uddannelse Sundheds- og socialarbejde Andre tjenester Alle arbejdstagere Mænd Kvinder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) EUT L 42 af , s Rådets direktiv 86/188/EØF af 12. maj 1986 om beskyttelse af arbejdstagere mod risici ved at være udsat for støj under arbejdet, EFT L 137 af , s EFT C 28 af , s EFT C 28 af , s Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) EFT L 177 af , s

9 Indledning Den fjerde ESWC 12, som blev udført af Dublin-instituttet i 2005, viste, at ca. 30 % af de europæiske arbejdstagere er eksponeret i det mindste i en fjerdedel af deres arbejdstid for støj på arbejdspladsen. Denne eksponering for støj er i øjeblikket et almindeligt problem i alle økonomiske aktivitetsområder, især inden for fremstillings-, minedrifts-, bygge-, landbrugs-, fiskeri- og transportindustrien, hvor ca. 25 til 46 % af arbejdstagerne er eksponeret. Blandt arbejdstagerne er to gange så mange mænd som kvinder eksponeret for støj. ESWC-undersøgelsen viser også, at ca. 7 % af de europæiske arbejdstagere mener, at deres arbejde påvirker sundheden i form af problemer med hørelsen. Denne risiko er især tydelig inden for fremstillings-, minedrifts-, bygge- og transportindustrien, hvorimod den næsten ikke gør sig gældende i den finansielle sektor. Ifølge resultaterne af ad hoc-modulet om arbejdsulykker og sundhedsproblemer på arbejdet i arbejdsmarkedsundersøgelsen (LFS), som blev udført i 1999, fremgik det endvidere af ca. 0,1 % af besvarelserne, at arbejdstagerne har problemer med hørelsen, som i henhold til dem selv er blevet forårsaget eller forværret af deres arbejde. Det betyder, at ca europæiske arbejdstagere (enten i arbejde eller pensionerede) har problemer med hørelsen. Dertil kommer, at disse tal hvert år forøges med tusinder af nye tilfælde af høretab, der klassificeres som arbejdsskader. Ifølge oplysninger i forbindelse med de europæiske statistikker over erhvervssygdomme (EODS-projektet) for referenceåret 2003 indtager høretab på grund af støj fjerdepladsen blandt de 10 hyppigste erhvervssygdomme i EU med tilfælde i de 12 medlemsstater, som leverede oplysninger (dvs. ca tilfælde, hvis man omregner tallet på EU-15). Det betyder en hyppighed 13 på 9,5 pr i beskæftigelse. Kommissionen forelagde et nyt direktiv, som blev endeligt vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 6. februar Direktivet tog udgangspunkt i disse oplysninger, den seneste videnskabelige udvikling og behovet for at inddrage alle aktivitetsområder, idet direktiv 86/188/EØF ikke finder anvendelse på sø- og luftfart. Endvidere er der i direktivet taget hensyn til de vigtigste principper om forebyggelse, der er anført i direktiv 89/391/EØF 14 (rammedirektivet), som foreskriver, at de kollektive beskyttelsesforanstaltninger skal prioriteres højere end individuelle beskyttelsesforanstaltninger, samt den internationale lovgivning om støjniveauer. Endelig bør det bemærkes, at alle arbejdsgivere som følge af kravene i direktiv 2003/10/EF, som sænker støjniveauerne, ved hvilke arbejdsgiverne er forpligtet til at træffe foranstaltninger med hensyn til støjreduktion og -kontrol på arbejdspladsen, bør være klar over, at deres arbejdslokaler nu kan falde ind under direktivets anvendelsesområde. De traditionelt støjende sektorer kender til risikoen ved støj, men faktisk kan kontorer, børnehaver, skoler, fritidsinstitutioner, vuggestuer, printerlokaler i bygninger, sorteringsrum på postkontorer, små fremstilingsenheder osv. falde ind under den nedre grænseværdi på 80 db(a), og disse typer arbejdspladser kan således for første gang blive nødt til aktivt at beskytte deres arbejdstagere mod risici for støj i overensstemmelse med dette direktiv. Det er derfor væsentligt, at alle arbejdsgivere tager stilling til risici som følge af støj på deres arbejdspladser og er klar over, at ansvaret udelukkende ligger hos dem selv (uanset virksomhedens størrelse, antal arbejdstagere eller erhvervssektor), således at forstå, at de skal beskytte deres arbejdstagere mod risici for eksponering på grund af støj, hvor der er støj på arbejdspladsen, eller hvor der opstår støj som følge af en arbejdsaktivitet. 12. ESWC står for europæisk arbejdsmiljøundersøgelse. 13. Eurostat Data Population and social conditions Health Health and safety at work Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EFT L 183 af , s. 1. 7

10 Indledning De væsentligste forskelle mellem direktiv 2003/10/EF og det gamle direktiv 86/188/EØF Direktivets opbygning Det nye direktiv 2003/10/EF, som bygger på artikel 137 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, er det 17. særdirektiv og har en meget klarere opbygning, idet det følger den forebyggende tilgang fra direktiv 89/391/EØF (rammedirektivet). I modsætning hertil fulgte direktiv 86/188/EØF, som byggede på et andet retsgrundlag (artikel 100 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab), ikke denne forebyggende tilgang. Af den grund tillod direktivet ikke, at der blev fastsat klare målsætninger for risikoforebyggelse, vurdering af uundgåelige risici og behandling af risici ved kilden gennem kollektive foranstaltninger frem for individuelle beskyttelsesforanstaltninger. Direktiv 89/391/EØF fastsætter de væsentligste principper om forebyggelse og især arbejdsgivernes forpligtelser og ansvar. Disse principper finder tilsvarende anvendelse især i forbindelse med risikovurdering, foranstaltninger der skal forebygge eller nedbringe arbejdstagernes eksponering for støj, begrænsning af eksponering, helbredskontrol såvel som personlige oplysninger, uddannelse, høring og inddragelse af arbejdstagerne i denne proces. Formål Artikel 1 i det nye direktiv 2003/10/EF fastsætter minimumsforskrifter for beskyttelsen af arbejdstagere mod risici for deres sundhed og sikkerhed, der opstår eller kan opstå som følge af eksponering for støj, og især risikoen for høreskader. Disse bestemmelser finder anvendelse på aktiviteter, hvor arbejdstagerne eksponeres eller kan blive eksponeret for risici på grund af støj i forbindelse med deres arbejde. Direktiv 2003/10/EF har til formål at bekæmpe risici som følge af arbejdstagernes eksponering for støj (Artikel 1) Anvendelsesområde Det nye direktiv 2003/10/EF finder anvendelse på alle aktiviteter uden undtagelse (artikel 1, stk. 2). De eneste undtagelser kan være de undtagelser, der er anført i artikel 2, stk. 2, i direktiv 89/391/EØF dvs. "når særlige forhold i tilknytning til visse specifikke aktiviteter i den offentlige tjeneste, f.eks. i de væbnede styrker eller inden for politiet, eller til visse specifikke aktiviteter i civilbeskyttelsestjenesterne på afgørende vis taler imod dets anvendelse". På den anden side udelukker direktiv 86/188/EØF sø- og luftfart og derigennem alle arbejdstagere, der er beskæftiget inden for disse transportområder. Direktiv 2003/10/EF finder anvendelse på alle aktiviteter uden undtagelse (Artikel 1, stk. 2) Definitioner Det nye direktiv 2003/10/EF forenkler på en klar måde (uden at anvende komplicerede matematiske formler) de forskellige fysiske parametre, der anvendes som risikoindikatorer. I den forbindelse er der tale om en tilbagevenden til den internationale standard ISO 1999/1990 med sin forenklede ordlyd. Definitioner: Maksimalt lydtryk ρ max Daglig støjbelastning L db(a) EX,8h Ugentlig støjbelastning L EX,8h Eksponeringsgrænseværdier og -aktionsværdier Ved direktiv 2003/10/EF indføres begreberne "eksponeringsgrænseværdi" og "eksponeringsaktionsværdi". Disse værdier gør det muligt for arbejdsgiverne at optimere gennemførelsen af direktivet, især med hensyn til vurderingen af de risici, som arbejdstagerne eksponeres for eller kan eksponeres for under arbejdet. Den nye grænseværdi, som blev fastlagt af direktiv 2003/10/EF, er fastsat på et lavere niveau end direktiv 86/188/EØF og udgør for en virksomhed det acceptable støjniveau, som ingen konsekvenser har for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. Med hensyn til eksponering for støj øges risikoen med højere eksponeringsværdier, 8

11 Indledning og det er derfor nødvendigt at anvende forholdsmæssige foranstaltninger over for denne risiko, uden at grænseværdien overskrides. Den nye grænseværdi fastsættes til L EX,8h = 87dB(A) for den daglige støjbelastning (det vægtede gennemsnit af støjniveauet for en otte timers arbejdsdag) og til ρ max = 200 Pa for det maksimale lydtryk. Direktiv 86/188/EØF fastsatte værdier på L EX,8h = 90dB(A) for den personlige daglige støjbelastning og ρ max = 200 Pa for lydtrykværdien. Eksponeringsgrænseværdier: L EX,8h = 87 db(a) og ρ max = 200 Pa Denne grænseværdi må under ingen omstændigheder overskrides (Artikel 3) Ved anvendelsen af grænseværdien tages der ved fastsættelsen af arbejdstagerens effektive støjeksponering hensyn til nedsættelsen heraf som følge af arbejdstagerens brug af høreværn. Fornyelsen i direktiv 2003/10/EF i forhold til direktiv 86/188/EØF ligger i, at der fastsættes to eksponeringsværdier, som udløser handling: En øvre [L EX,8h = 85 db(a) og ρ max = 140 Pa] og en nedre [L EX,8h = 80 db(a) og ρ max = 112 Pa]. Disse værdier, som kan overskrides, udløser en handling, uden at selve grænseværdien dog overhovedet overskrides. Det gør det muligt for arbejdsgivere på en hensigtsmæssig og fleksibel måde at håndtere de forebyggende foranstaltninger, der skal træffes for at tage højde for de risici, der opstår som følge af arbejdstagernes eksponering for støj. Hvis den øvre aktionsværdi overskrides, forpligter direktivet arbejdsgiveren til at fastlægge og gennemføre et program med tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger, som tager sigte på at begrænse eksponeringen for støj, som f.eks. lægeundersøgelser af arbejdstagernes hørelse. Hvis den øvre aktionsværdi overskrides: L EX,8h 85 db(a) og ρ max 140 Pa Arbejdsgiveren skal: fastlægge og gennemføre et program med tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger, som tager sigte på at begrænse eksponeringen for støj, (artikel 5, stk. 2) sørge for, at arbejdstagere, der på arbejdsstedet eksponeres for støj, får underretning og undervisning i relation til risici, der er forbundet med eksponering for støj (artikel 8) sikre, at de arbejdssteder, hvor arbejdstagere vil kunne blive eksponeret for støj, der overskrider de øvre eksponeringsaktionsværdier, markeres med passende skilte (artikel 5, stk. 3) give arbejdstagere adgang til at få undersøgt deres hørelse af en læge eller en anden kvalificeret person under en læges ansvar og i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis (artikel 10, stk. 2) Arbejdstagerne skal,: hvis støjeksponeringen er lig med eller overskrider de øvre eksponeringsaktionsværdier, anvende personlige høreværn (artikel 6, stk.1, litra b)) Desuden skal arbejdsgiveren, når arbejdspladsen eller arbejdstagerne kan tænkes at blive eksponeret for støj, som overskrider den øvre aktionsværdi, L EX,8h 85 db(a) og ρ max 140 Pa, sørge for uddannelse og underretning af arbejdstagerne om de risici, de eksponeres for, og der skal være opstillet passende skiltning for at begrænse adgangen, hvor det er muligt og berettiget som følge af risikoen, og arbejdstagerne skal have adgang til præventive audiometriske undersøgelser. 9

12 Indledning Hvis eksponeringen er på mellem: L EX,8h = 80 og 85 db(a) og ρ max = 112 og 140 Pa Arbejdsgiveren skal: sikre, at arbejdstagere, der på arbejdsstedet eksponeres for støj, får underretning og undervisning i relation til risici, der er forbundet med eksponering for støj (artikel 8) stille personlige høreværn til rådighed for arbejdstagerne (artikel 6, stk. 1, litra a)) sikre, at der gives adgang til en præventiv audiometrisk undersøgelse til de arbejdstagere, der anses for at være i risikozonen (artikel 10, stk. 2) Endelig skal arbejdsgiveren, når arbejdstagerne eksponeres for et støjniveau på arbejdspladsen, der er lig med eller over den nedre aktionsværdi L EX,8h 80 db(a) og ρ max 112 Pa, sørge for underretning og uddannelse, der står i forhold til de risici, der opstår som følge af eksponering for støj, f.eks. ved at give sine arbejdstagere adgang til en præventiv audiometrisk undersøgelse. Hvis den nedre aktionsværdi overskrides: L EX,8h 80 db(a) og ρ max 112 Pa Arbejdsgiveren skal: underrette arbejdstagerne (artikel 8) uddanne arbejdstagerne (artikel 8) stille personlige høreværn til rådighed for arbejdstagerne (artikel 6, stk. 1, litra a)) give arbejdstagerne adgang til en præventiv audiometrisk undersøgelse (artikel 10, stk. 2) Identificering og vurdering af risici Det nye direktiv 2003/10/EF indeholder særlige bestemmelser om arbejdsgivernes identificering og vurdering af risici. Imidlertid var direktiv 86/188/EØF ikke tilstrækkeligt entydigt med hensyn til disse aspekter, især ikke om eksponeringsstyrke og type, grænseværdier, direkte og indirekte effekt på arbejdstagernes sundhed, rådgivning om støjemission fra fabrikanter af udstyr, muligheden for at anvende alternativt arbejdsudstyr, helbredskontrol, problemer med interaktioner mellem støj og ototoksiske stoffer, mellem støj og vibrationer eller mellem støj og advarselssignaler, der skal kunne høres for at forebygge ulykker osv. Risikovurdering: (Artikel 4) Arbejdsgiveren vurderer og måler, om nødvendigt, støjniveauet Metoderne kan omfatte udtagning af repræsentative stikprøver Faktorer, der skal overvejes: eksponeringens styrke, type og varighed eksponeringsgrænseværdier eksponeringsaktionsværdier arbejdstagere, der eksponeres for særlig risiko interaktioner mellem støj og ototoksiske stoffer og vibrationer interaktioner mellem støj og advarselssignaler oplysning om støjemission for udstyr Bestemmelser med sigte på at undgå eller begrænse støjeksponeringen Direktiv 2003/10/EF er meget mere præcist på dette område, idet det giver arbejdsgiveren nogle retningslinjer, der skal tages i betragtning, når man skal forebygge eller begrænse eksponeringen. Således gives der altid fortrinsret til kollektive foranstaltninger frem for individuelle beskyttelsesforanstaltninger. Ligeledes indeholder direktiv 2003/10/EF bestemmelser, således at arbejdsgiveren omgående kan træffe foranstaltninger i de tilfælde, hvor grænseværdierne er blevet overskredet. Bestemmelse med sigte på at undgå eller begrænse eksponeringen (Artikel 5) Arbejdsgiveren skal tage højde for den tekniske udvikling og fastlægge og gennemføre et program med tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger Aspekter, der skal tages i betragtning: alternative arbejdsmetoder valg af passende arbejdsudstyr arbejdsstedernes udformning relevant information til og træning af arbejdstagerne tekniske midler til reduktion af luftbåren støj og strukturbåren støj programmer for vedligeholdelse af arbejdsudstyr arbejdstilrettelæggelse skiltning personlige værnemidler 10

13 Indledning Personlige værnemidler Direktiv 2003/10/EF er entydigt på dette område. Hvis risikoen for støjeksponering ikke kan forebygges med andre midler, tillader direktivet, at der anvendes høreværn som en sidste udvej for at overholde grænseværdien. Arbejdsgiverne skal sørge for, at arbejdstagerne har adgang hertil, og de skal opfylde bestemmelserne i direktiv 89/656/EØF 15 og direktiv 89/391/EØF uden at tilsidesætte kravene i direktiv 89/686/EØF 16 vedrørende de særlige betingelser i forbindelse med fremstillingen af personlige værnemidler. Personlige værnemidler (Artikel 6) Hvis risikoen for eksponering for støj ikke kan forebygges med andre midler, skal arbejdsgiver sørge for, at arbejdstagerne anvender personlige høreværn Betingelser: Når eksponeringen overskrider "de nedre eksponeringsaktionsværdier", skal arbejdsgiver stille høreværn til rådighed for sine arbejdstagere Når eksponeringen er lig med eller over "de øvre eksponeringsaktionsværdier", skal arbejdstagerne anvende personlige høreværn Høreværnet skal kunne fjerne risikoen eller begrænse den så meget som muligt Helbredskontrol Dette aspekt er grundlæggende, idet støj er en risiko, der gradvist skader de eksponerede arbejdstageres helbred. I tilfælde, hvor eksponeringen overskrider aktionsværdierne, har de lovgivende myndigheder sørget for undersøgelser af de pågældende, der er tænkt som helbredskontrol og tidlig diagnosticering af eventuelt høretab på grund af støj. Ifølge direktiv 2003/10/EF har arbejdstagerne ret til at få undersøgt deres hørelse af en læge eller en anden kvalificeret person, når den øvre aktionsværdi overskrides [L EX,8h > 85dB(A) og ρ max > 140 Pa (arbejdsmedicinsk undersøgelse)], og de skal have adgang til en præventiv audiometrisk undersøgelse for arbejdstagerne, når den nedre aktionsværdi overskrides [L EX,8h > 80dB(A) og ρ max > 112 Pa]. 15. Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet, EFT L 393 af , s Rådets direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler (EFT L 399 af , s. 18). Hvis der konstateres en identificerbar forværring, underrettes arbejdstagerne, og arbejdsgiver skal revurdere risici og træffe foranstaltninger, der skal fjerne eller begrænse risici. I modsætning hertil var direktiv 86/188/EØF mindre strikt, især med hensyn til undersøgelsestyper, eksponeringsniveau og revurderingen af risici og de foranstaltninger, der skal træffes. Helbredskontrol (Artikel 10) Arbejdstagere kan få undersøgt deres hørelse under en læges ansvar, hvis eksponeringen overskrider 85 db(a) og/eller ρ max = 140 Pa Arbejdstagere kan få foretaget en præventiv audiometrisk undersøgelse, hvis eksponeringen overskrider 80 db(a) og/eller ρ max = 112 Pa Dispensationer Direktiv 2003/10/EF finder anvendelse på alle aktiviteter uden undtagelse. Ikke desto mindre kan medlemsstaterne i undtagelsessituationer give dispensationer i forbindelse med bestemmelser om anvendelsen af personligt beskyttelsesudstyr. Disse dispensationer kan gives på betingelse af, at risici nedbringes til et minimum, og at de berørte arbejdstagere er underlagt en yderligere helbredskontrol. Dispensationerne tages op til fornyet overvejelse hvert fjerde år, og medlemsstaterne skal indsende en liste over dispensationer til Kommissionen. Dispensationer (Artikel 11) I undtagelsessituationer skal man: sikre, at risici nedbringes til et minimum foretage skærpet helbredskontrol tage dispensationerne op til fornyet overvejelse hvert fjerde år ophæve dem, så snart årsagerne til indførelsen heraf bortfalder Underretning, undervisning, høring og inddragelse af arbejdstagerne Det nye direktiv, der bygger på rammedirektiv 89/391/EØF, er meget klart og detaljeret på disse områder. Det forpligter arbejdsgiverne til at sørge for underretning og passende undervisning af arbejdstagerne, når de eksponeres for støjniveauer lig med eller over 11

14 Indledning aktionsværdierne. Det indeholder også bestemmelser om høring og inddragelse af arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter vedrørende vurdering af risici og angivelse af, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at fjerne disse risici, samt valg af høreværn. I modsætning hertil indeholder direktiv 86/188/EØF ingen henvisninger til disse spørgsmål. Undervisning er væsentlig for at kunne gennemføre og overholde denne lovgivning og sikre en passende beskyttelse af arbejdstagerne under arbejdet. Det er også utrolig vigtigt, at arbejdstagerne er klar over og forstår begrundelserne for, at der er behov for særlig kontrol, og at der er udvalgt bestemte foranstaltninger. Med hensyn til de personlige værnemidler er det ikke bare vigtigt, at der sørget for de korrekte og egnede værnemidler, men også at arbejdstagerne kender til begrundelserne herfor og ved, hvordan de skal anvendes for at give den bedste beskyttelse. Undervisning i anvendelse og brug af personlige værnemidler er væsentlig, og uden den kan det føre til en følelse af falsk sikkerhed og/eller til en opfattelse af, at der findes et bestemt beskyttelsesniveau, som i virkeligheden ikke er tilfældet (f.eks. hvis de personlige værnemidler ikke anvendes eller ikke anvendes korrekt). Underretning, undervisning, høring og inddragelse af arbejdstagerne (artikel 8 og 9) om støjens karakter om de trufne foranstaltninger om eksponeringsgrænseværdierne og eksponeringsaktionsværdierne om resultaterne af risikovurderingen om den korrekte anvendelse af høreværn om betingelserne for helbredskontrol om valget af høreværn osv. Adfærdskodeks Sammenlignet med direktiv 86/188/EØF og under hensyntagen til musik- og underholdningsbranchernes særlige karakter skal medlemsstaterne i henhold til direktiv 2003/10/EF udarbejde en adfærdskodeks for at hjælpe arbejdstagere og arbejdsgivere inden for disse områder med at opfylde de retlige forpligtelser, der vedrører dem. For at adfærdskodeksen kan udarbejdes for denne bestemte sektor har medlemsstaterne en overgangsperiode på to år, dvs. indtil den 15. februar Adfærdskodeks (Artikel 14) hjælpe arbejdstagere og arbejdsgivere i musik- og underholdningsbrancherne med at opfylde deres retlige forpligtelser Gennemførelsen udsat to år Gennemførelse Medlemsstaterne skal sørge for, at de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af direktiv 2003/10/EF, træder i kraft inden den 15. februar For at tage hensyn til særlige omstændigheder er det ifølge direktiv 2003/10/EF muligt for medlemsstaterne ved anvendelsen af bestemmelserne i artikel 7 "Begrænsning af eksponering for støj" på besætningen om bord på søgående skibe at udskyde gennemførelsen i national lovgivning yderligere fem år, dvs. indtil den 15. februar Gennemførelse i national lovgivning: (artikel 17) "For at tage hensyn til særlige forhold kan medlemsstaterne om nødvendigt få en yderligere frist på fem år fra den 15. februar 2006, dvs. i alt otte år, til at iværksætte bestemmelserne i artikel 7 for så vidt angår besætningen om bord på søgående skibe."

15 Indledning Bestemmelse Direktiv 86/188/EØF om støj Det nye direktiv 2003/10/EF om støj Begrænsning af risiko Vurdering af og om nødvendigt måling af eksponering Til det lavest mulige Der, hvor der konstateres støj Fjernes ved kilden eller begrænses til et minimum Der, hvor arbejdstagere eksponeres eller kunne eksponeres for støj Vurderingsperiode Arbejdsdag Arbejdsdag eller -uge Oplysning og undervisning af arbejdstagerne og deres repræsentanter Helbredskontrol Arbejdstagernes ret til høreundersøgelse/ audiometrisk undersøgelse Tilrådighedsstillelse af høreværn Obligatorisk anvendelse af høreværn Over 85 db(a) i daglig eksponering og 140 db Pmax God praksis ved 90 db(a) og derover Over 85 db(a) i daglig eksponering og 140 db Pmax Over 85 db(a) i daglig eksponering og 140 db Pmax Over 90 db(a) i daglig eksponering og 140 db Pmax Over 80 db(a) i daglig/ugentlig eksponering og 135 db Pmax Regelmæssigt eksponeret for mindst 85 db(a) i daglig eksponering eller 137 db(c) Pmax. Over 85 db(a) i daglig/ugentlig eksponering og 137 db(c) Pmax. Tilbydes ved 80 db(a) og 135 db(c), hvis der findes en risiko Over 80 db(a) i daglig/ugentlig eksponering og 135 d(c) Pmax Ved eller over 85 db(a) i daglig/ ugentlig eksponering og 137 db(c) Pmax. Høreværn skal fjerne risikoen eller begrænse den til et minimum Eksponeringsgrænse 87 db(a) i daglig/ugentlig eksponering og 140 db(c) Pmax ved øret Program for kontrolforanstaltninger Afgrænsning af områder, skiltning og adgangsbegrænsning Arbejdstagernes repræsentanter skal underrettes Dispensationer Over 90 db(a) i daglig eksponering og 140 db Pmax Over 90 db(a) i daglig eksponering og 140 db Pmax (hvis det er praktisk muligt) Ved >85 db(a) i daglig eksponering og 140 db Pmax (vurderinger) og >90 db(a) i daglig eksponering og 140 db Pmax (program for foranstaltninger) Det ugentlige eksponeringsgennemsnit: Fra anvendelse af høreværn ved fare for sundhed og sikkerhed Over 85 db(a) i daglig eksponering og 137 db(c) Pmax Over 85 db(a) i daglig/ugentlig eksponering og 137 db(c) Pmax Henviser til direktiv 89/391/EØF Fra anvendelse af høreværn ved fare for sundhed og sikkerhed Overgangsperioder Yderligere overgangsperiode for søtransport og for musik og underholdningsbrancherne Finder ikke anvendelse Sø- og lufttransport Konflikt med aktiviteter inden for den offentlige tjeneste Tabel 0.1 Sammenligning mellem det gamle direktiv om støj og direktivet om fysiske agenser (støj) 13

16 Indledning Sådan læses vejledningen Vejledningen er inddelt i 9 kapitler, som kan læses uafhængigt, alt efter hvilket emne man interesserer sig for. Det enkelte kapitel er inddelt i nummererede afsnit, som omfatter et enkelt emne, hvilket gør det nemt at få adgang til de enkelte oplysninger. I hvert afsnit står hovedpunkterne med fede typer og følges af en liste med kommentarer og råd. De illustreres med klare eksempler. Der er billeder til de fleste afsnit. Sidst i nogle af afsnittene er der i kursiv er anført supplerende tekniske oplysninger, som introduceres med følgende logo Kapitlerne indledes med et resumé af de relevant krav i direktiverne. Kapitel fire indeholder særlige oplysninger om teknisk støjreduktion. I forbindelse med teknisk støjreduktion anføres følgende oplysninger: Teknik og forklaring: Hvordan fungerer det? Forholdsregler, der er nødvendige for et vellykket resultat. Det er muligt at finde oplysninger om særlige emner ved at anvende to ordlister: En liste over nøgleord med henvisning til de tilsvarende kapitler i vejledningen, hvor ordet forklares. o En ordliste, som indeholder korte og klare definitioner af de gængse tekniske udtryk. I slutningen af vejledningen findes der en liste over forkortelser. 14

17 Indledning Hvorfor begrænse eksponeringen for støj Selv uden at tage højde for det lovgivningsmæssige aspekt synes det oplagt som for alle andre sundhedsrisici at prøve at undgå risikoen for støj, især fordi døvhed som følge af støj er én af de hyppigste erhvervssygdomme i Europa. Imidlertid kræver støjreduktion på arbejdspladsen ikke bare en indsats, det kræver også nogle ændringer af arbejdspraksis og -holdninger, og derfor møder det modstand. Desuden er risikoen ikke så synlig, idet døvhed normalt udvikler sig langsomt, og selv de arbejdstagere, som er mest udsat, er uvillige til at ændre deres vaner. Derfor er det så vigtigt at gentage de farer, der opstår såvel over for ledere som over for arbejdstagere som følge af eksponering for støj på arbejdspladsen. Eksponering for højt støjniveau Forårsager uoprettelig døvhed. Hvordan påvirker dette en arbejdstagers arbejdsaktivitet? Hvordan klarer den pågældende følgerne for privatlivet? Forhindrer koncentration og forringer dermed præstationen. Skaber stress og forringer arbejdsevnen. Er en trussel for sikkerheden, idet den pågældende har vanskeligt ved at høre advarsler. Giver et dårligt billede af virksomheden, især over for potentielle arbejdstagere og offentligheden. Forhindrer kommunikation mellem arbejdstagere. I forbindelse med disse punkter indeholder tabel 0.2 en række svar på hyppige reaktioner fra arbejdstagerne. Arbejdstagerne og deres repræsentanter skal underrettes og inddrages i problemløsningen. Spørgsmålet om eksponeringsgrænseværdier er tæt knyttet til spørgsmålet om beskyttelse mod støj: uanset hvilke foranstaltninger der træffes, vil der altid være støj. Hvad er det acceptable støjniveau? EU-direktiv 2003/10/EF indeholder forpligtelser til aktions- og grænseværdier (jf. kapitel 9 i "Resumé af EU-lovgivning om støj"). Disse aktions- og grænseværdier kan reduceres i forbindelse med gennemførelsen i den nationale lovgivning. Eksponeringsaktionsværdierne og -grænseværdierne er defineret i relation til risikoen for skade, og arbejdsgiveren bør søge at opnå lavere værdier. I særlige tilfælde kan der være situationer, hvor arbejdet kræver lavere niveauer af hensyn til koncentration, stressreduktion og øget effektivitet (f.eks. kontorarbejde, præcisionsarbejde, kliniske laboratorier, forskningscentre osv.) Som anført ovenfor kan støj forårsage stress og forhindre koncentration og derigennem forringe arbejdstagernes arbejdsevne og præstation. Derfor er arbejdstagerens indsats i forbindelse med støjreduktion i den pågældendes egen interesse. "Støjkontrol er utrolig vigtigt, da et menneske ikke på samme måde kan slukke for sin hørelse, som det kan lukke sine øjne" Indvendinger Jeg behøver ingen beskyttelse, jeg er vant til støj. Hvis støjen begrænses, kan jeg ikke høre, om mit arbejdsudstyr er tændt. Det generer mig at bære høreværn. Det er ubehageligt og for varmt, og det generer i forhold til andet beskyttelsesudstyr. Støjreduktionsudstyret er i vejen for mine maskiner. Jeg har arbejdet i lang tid her, jeg er ikke blevet døv endnu. Nå, men hvis jeg bliver døv, bruger jeg bare høreapparat. Svar Er du "vant til støj", eller er du ved at blive døv og dermed mindre følsom over for støj? Det er kun et spørgsmål om vane: Du lærer dit arbejdsudstyrs nye lyde at kende. Der findes mange forskellige høreværn: prøv at finde det bedst egnede og mest behagelige. Dette udstyr er til din egen sikkerhed. Men har du nogle forslag til, hvordan man kan forbedre driften af dine maskiner? Døvhed opstår gradvis, og det er vanskeligt at konstatere, at man mister hørelsen. Får du foretaget audiometriske undersøgelser regelmæssigt? Husk, at døvhed er uopretteligt, og at høreapparater kun styrker den høreevne, der er tilbage. Tabel 0.2 Nogle reaktioner og svar i forbindelse med indvendinger over for støjbeskyttelse. 15

18 Indledning Sådan finder man oplysninger i vejledningen Metode 1: Oplysninger om, hvordan man reducerer eksponeringen for støj Hvad er støj? Akustik grundlæggende begreber: Kapitel 1 Risikovurdering Måling af risiko, risikovurdering: Kapitel 2 Arbejdsgiverens forpligtelser til at beskytte arbejdstagerne mod støj EU-krav: Kapitel 9 Sundhedsrisici: Kapitel 7 Foregribelse af problemet (arbejdspladsens udformning) Arbejdspladsens udformning: Kapitel 3 Valg af støjsvagt udstyr: Kapitel 6 Prognoser om eksponering for støj: Kapitel 3 Første undersøgelser: Bilag - Bibliografi Særlige situationer Musik- og underholdningsbrancherne: Kapitel 8 Arbejdstagere i risikogrupperne: Kapitel 7 Multipel eksponering: Kapitel 7 Ny risikoevaluering efter støjkontrol Procedure for identificering og vurdering af risici: Kapitel 2 Støjkontrol Foretræk kollektive løsninger Som sidste udvej anvend individuelle løsninger Hvordan begrænses støjekspo-neringen?: Kapitel 4 Personlige værnemidler: egenskaber og valg: Kapitel 5 Helbredskontrol Gennemførelse af periodisk kontrol Gennemførelse af helbredskontrol: Kapitel 7 EU-krav: Kapitel 9 16

19 Indledning Metode 2: Oplysninger om, hvordan man opfylder direktivets krav I skemaet sammenfattes de i direktiv 2003/10/EF krævede foranstaltninger. Nedennævnte skema sammenfatter de foranstaltninger, der kræves i direktivet for at reducere risikoen som følge af støj, og illustrerer, hvordan den enkelte foranstaltning fører til den næste. Oplysningerne på omstående side indeholder de tilsvarende artikler i direktivet og de kapitelnumre i vejledningen, som indeholder yderligere oplysninger. Der tages stilling til risici jf. definitionen i direktivet af aktionsværdierne og grænseværdierne Den personlige eksponering på de arbejdssteder, hvor arbejdstagere eksponeres eller kan eksponeres for støj, vurderes Støjeksponeringen for personer i risikogruppen reduceres gennem tekniske og organisatoriske ændringer Hvis der fortsat er risiko, anven-des høreværn for at fjerne risikoen Al form for eksponering over grænseværdierne forhindres Arbejdstagerne høres og inddrages Arbejdstagerne inddrages i hele processen Der sørges for underretning og undervisning af arbejdstagerne, når de nedre aktionsværdier nås eller overskrides Helbredskontrol tilbydes, hvis ricisi er over den nedre aktionsværdi 17

20 Indledning Metode 3: Oplysninger om, hvordan man opfylder direktivets krav Direktiv 2003/10/EF - artikler og tilsvarende referencer i vejledningen Der henvises til kapitel 9 for et resumé af de væsentligste krav i direktivet og relaterede bestemmelser og til kapitel 1 for grundlæggende vejledning i forståelsen af begreberne og videnskaben i forbindelse med akustik og støjkontrol. For særlig vejledning vedrørende musik- og underholdningsbrancherne henvises til kapitel 8. Artikel og vejledning Kapitel i vejledningen Artikel 3 - Eksponeringsgrænseværdier og eksponeringsaktionsværdier Direktiv daglige og maksimale aktionsværdier og grænseværdier Grundlæggende udtryk, der beskriver risikoen for høretab Kap. 2.0 Kap. 1.6 og 7.5 Artikel 4 - Identificering og vurdering af risici Direktiv - krav til vurdering af støj Grundlæggende parametre, der beskriver lyd Grundlæggende udtryk i forbindelse med vurdering af risikoen for høretab Procedure for identificering og vurdering af risici Skøn over støjeksponeringsniveau Planlægning og måling af støjeksponeringsniveau Beregning af støjeksponering Artikel 5 - Bestemmelser med sigte på at undgå eller begrænse eksponeringen Direktiv arbejdsgivernes og arbejdstagernes forpligtelser Grundlæggende lyds opståen og -udbredelse Teknisk støjreduktion Undgå for megen støj Begræns støjen ved kilden Begræns luftbåren støj Begræns lydudbredelse gennem faste stoffer Uddybning af en indkøbt løsning Arbejdsstedernes udformning Valg af støjsvagt udstyr Artikel 6 - Personlige værnemidler Direktivet om anvendelse af personlige værnemidler Personlige værnemidler: egenskaber og valg Underretning af arbejdsgivere og arbejdstagere Artikel 7 - Begrænsning af eksponering for støj Kap. 2.0 og 2.1 Kap. 1.3 Kap. 1.6 Kap. 2 Kap. 2.3 Kap. 2.4 og 2.5 Kap. 2.7 Kap. 4.1 Kap. 1.5 Kap. 4 Kap. 4.2, 4.3 og 4.4 Kap. 4.5 Kap. 4.6 Kap. 4.7 Kap. 4.8 Kap. 3 Kap. 6 Kap. 5.1 Kap. 5 Kap. 5.7 Direktiv arbejdsgivernes forpligtelser Indledning Artikel 8 - Underretning og undervisning af arbejdstagerne Direktiv - underretning, undervisning, høring og inddragelse af arbejdstagerne Indledning Artikel 9: Høring og inddragelse af arbejdstagerne, jf. kap. 2.8 Artikel 10 - Helbredskontrol Direktiv - helbredskontrol Høreskader Høreskader som følge af støj Høreskader som følge af kemiske agenser Symptomer på høreskader Audiometrisk undersøgelse Kap. 7.1 Kap. 7 Kap. 7.3 Kap. 7.4 Kap. 7.5 og 7.6 Kap

21

22

23 Kapitel 1: Akustik grundlæggende begreber 1. Indledning Lyd og støj Lyd Støj Udbredelse gennem luft, væske og andre medier Grundlæggende parametre, der anvendes til at beskrive lyd Frekvens Infralyd og ultralyd Lydtryk Lydtrykniveau og decibel Lydeffekt og lydeffektniveau Sammenlægning af lydtrykniveauer Analyse af lydens frekvens Tone og akustisk spektrum Oktav- og 1/3-oktavbånd Lyds opståen og udbredelse Udstråling, emission og immission Retningskarakteristik Lydudbredelse og rummets indflydelse Udtryk og vendinger, der anvendes i forbindelse med vurdering af risiko for høretab Fysiske parametre, der anvendes som risikoindikatorer Høretærsklen Frekvensvægtning Eksponering og eksponeringsniveau Det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau Det maksimale lydtryk Genkendelse af advarselssignaler og taleforståelighed... 35

24 Kapitel 1: Akustik grundlæggende begreber 1. Indledning Lydskabelsesprocessen kan illustreres gennem eksemplet med en gong (figur 1.1). Akustik er videnskaben bag lyd Lyd er ét af de grundelementer, der udgør en persons umiddelbare omgivelser. Støj er en bestemt form for lyd og forbindes mest med industriprocesser. Det er én af de største risici i arbejdsmiljøet. Lyd og støj er, hvad vi hører, så vi kan intuitivt give dem navne uden at tænke på deres fysiske natur. Det følgende kapitel indeholder forklaringer på en række termer, som anvendes til at beskrive akustiske fænomener, såvel som besvarelser på følgende spørgsmål. Hvad er lyd egentlig? Hvilke parametre beskriver lyd? Hvad er forskellen mellem lyd og støj? Lyd Lyd og støj Lyd er svingninger af luftpartikler, der spredes som en lydbølge (eller akustisk bølge) igennem luften. Rummet, som lydbølgen spredes i, kaldes et lydfelt. Lyd opstår, når luftpartiklerne begynder at bevæge sig. Kilderne til disse svingninger, dvs. lydkilderne, kan være vibrerende genstande, maskiner, luftstrømme og stød eller slag. Overfladen på en gong, som der er slået på, begynder at vibrere ved at bevæge sig frem og tilbage (bestanddele af eller beklædninger på forskellige industrimaskiner kan vibrere på samme måde). Figur 1.1 Gong og overfladesvingning. Når gongens overflade bevæger sig fremad, skubber den luftpartiklerne fremad og øger luftdensiteten lokalt (figur 1.2). Når den bevæger sig tilbage, trækker den luftpartiklerne med sig og formindsker luftdensiteten lokalt (figur 1.2). Luftpartikler, der sættes i bevægelse, begynder at svinge frem og tilbage på samme måde som overfladen. Disse svingninger spredes til stadigt fjernere liggende luftpartikler, og således opstår lyden. Det ligner det fænomen, som kan ses på overfladen af stille vand, når der kastes en genstand i vandet. Genstanden sætter vandpartiklerne i bevægelse og skaber en bølge. De svingninger, der spredes ved luftpartikler, kaldes en lydbølge. Hastigheden, med hvilken luftpartikelsvingningerne bevæger sig gennem luften, kaldes "lydhastigheden", og den er lig med 340 m/s (meter pr. sekund). Det betyder, at på 1 sekund tilbagelægger lyden 340 meter, når den bevæger sig gennem luften. Overflade, der bevæger sig fremad Områder med øget luftdensitet Luftpartiklernes bevægelse Overflade, der bevæger sig tilbage Områder med lav luftdensitet Lydudbredelsens retning Figur 1.2 Lydproduktion. 22

25 Kapitel 1: Akustik grundlæggende begreber Eksempler: Hvis vi befinder os 340 meter væk fra udstyr, der producerer lyd, kan vi høre udstyret et sekund efter, at det er blevet sat i gang. Det mest almindelige fænomen, hvor man nemt kan observere lydens hastighed, er en elektrisk udladning. Lys bevæger sig næsten en million gange hurtigere end lyd, derfor ser vi først lynet, og nogen tid senere hører vi tordenen. Hvis vi hører tordenen tre sekunder efter, at vi har set lynet, er det nemt at regne ud, at den elektriske udladning skete ca. 1 kilometer væk (3x340 m) Støj Støj er uønsket lyd Mange mennesker forbinder ofte støj med høje lyde, der kan beskadige hørelsen, så hvis vi ser på støjens eventuelle sundhedsskadelige virkninger, kan vi definere støj som en høj lyd, der kan forårsage høreskader. Høje lyde opfattes ikke altid som støj, selv om de kan påvirke en persons sundhed f.eks. høj musik under en koncert. Omvendt kan lyde, der ikke er særligt høje eller skadelige, i nogle situationer opfattes som støj. Sådanne lyde kan indvirke negativt på koncentrationen under arbejde, der kræver en mental indsats, f.eks. læsning, skrivning og verbal kommunikation. Støj er stort set et subjektivt begreb og kan defineres som enhver uønsket lyd på et givet tidspunkt. Alle former for støj er lyd, men ikke alle lyde er støj. Der skelnes imidlertid ikke mellem disse to begreber senere i dette kapitel. Støj som følge af stød eller slag er impulsstøj, der forårsages af kolliderende genstande. Eksempler: En ballon, der revner, hammerslag, støj fra en lokkemaskine eller våbenskud. Figur 1.4 Impulsstøj udbredelse gennem luft, væske og andre medier Lyd, som består af akustiske bølger, udbredes ikke bare gennem luften, men også gennem andre elastiske medier, som f.eks. vand, beton eller stål. Lyd, der bevæger sig gennem luften, kaldes luftbåren lyd. Lyd, der bevæger sig gennem et fast stof, kaldes strukturbåren lyd. Lyd, der bevæger sig gennem væsker, kaldes fluidbåren lyd. Støjkilder kan derfor være af forskellig art (luft, væske, eller fast stof), og foranstaltninger med henblik på støjreduktion vil være forskellige afhængig af støjkildens art. Når støjkilden er luft, kan der være tale om gasudstødninger, eksplosioner osv. Når støjkilden er væske, kan der være tale om væsker, der passerer rør, vandfald osv. Når støjkilden er faste stoffer, vil årsagen normalt være mekanisk kontakt: redskaber, stænger, hamre osv. Figur 1.3 Støj er et subjektivt begreb. Lyde, der er musik for nogle mennesker, kan være støj for andre, også selv om de ikke er for høje. Impulsstøj eller støj som følge af stød eller slag er en høj lyd, der opstår pludseligt. Impulsstøj eller støj som følge af stød eller slag har en maksimal varighed på et sekund og efterfølges af en stille periode. Forskellige former for stød, slag eller eksplosioner kan forårsage impulsstøj. Figur 1.5 Forskellige former for støj. Lydens hastighed gennem et fast stof er højere end lydens hastighed gennem luft. 23

26 Kapitel 1: Akustik grundlæggende begreber Eksempel: Lydens hastighed gennem beton er på m/s og på m/s gennem stål. 3. Grundlæggende parametre, der anvendes til at beskrive lyd Hørbare lyde kan inddeles i lavfrekvenslyde, der opfattes som dybe (figur 1.6) højfrekvenslyde, der opfattes som høje (figur 1.7). Eksempel: En mandlig dyb stemme, lyden af en dieselmotor eller en transformator er lavfrekvenslyde. En kvindelig sopran, en mygs summen eller en vandkedels fløjten er alle højfrevenslyde Frekvens Frekvensen er antallet af cyklusser i en periodisk bevægelse pr. sekund. Antallet af cyklusser pr. sekund i genstandes svingninger og i luftens bevægelse kan variere. Frekvensen er udtryk for antallet af svingningscyklusser, der afsluttes på et sekund. Frekvensen karakteriseres ved symbolet "f" og måles i hertz (Hz). Jo hurtigere partiklerne svinger, jo højere er frekvensen af disse svingninger målt i Hz. En frekvensenhed tusind gange højere end hertz er khz (kilohertz), Hz = 1 khz. Eksempel: En frekvens på 1 hertz (f = 1 Hz) betyder, at en genstands svingninger afslutter en bevægelse frem og tilbage på et sekund. En frekvens på 100 Hz betyder, at en molekyles svingninger afslutter 100 bevægelser frem og tilbage på et sekund. Lyde, der kan høres af mennesker, kaldes hørbare lyde. Hørbare lyde har frekvenser inden for området 20 Hz 20 khz. Figur 1.6 Lavfrekvenslyde. Figur 1.7 Højfrekvenslyde Infralyd og ultralyd Lyd i et frekvensområde under 20 Hz kaldes infralyd. Lyd i et frekvensområde over Hz kaldes ultralyd (figur 1.8). Infralyd og ultralyd kan ikke høres. Selv om de ikke kan opfattes med det menneskelige øre, kan lyde i dette frekvensområde påvirke mennesker negativt og forårsage hovedpine, træthed osv. 24

27 Kapitel 1: Akustik grundlæggende begreber Krafttransformator Slibemaskine Myg 20 Hz 200 Hz 2000 Hz Hz Jordskælv Infralyd Dieselmotor Hørbar lyd Rensemaskine (ultralyd) Ultralyd 0 Hz 20 Hz Frekvens Hz Figur 1.8 Lydområder på frekvensskalaen Lydtryk Lydtryk "p" er en ændring i forhold til det atmosfæriske tryk, der spredes gennem luften som en bølge. Der findes et vist tryk i den omkringliggende luft, som kaldes det atmosfæriske tryk. Dets værdi angives dagligt i vejudsigterne. Når lyden bevæger sig gennem luft (figur 1.9), skaber den områder med høj eller lav luftdensitet. Det betyder, at på steder med høj luftdensitet vil lufttrykket være lidt højere end det atmosfæriske tryk. Omvendt vil lufttrykket på steder med lav luftdensitet (hvor der er lidt luft) være lidt lavere end det atmosfæriske tryk. Således opstår der mindre trykændringer i luften, når lyden passerer. En mindre ændring i lufttrykket som følge af en lyd, der spredes, kaldes lydtryk og karakteriseres ved symbolet "p". Den akustiske trykenhed måles i pascal [Pa]. Menneskets øre reagerer på lydtryk, og vi kan derfor høre lyde. Store svingninger fra en støjkilde skaber højere lydtryk. Lyde med et højere lydtryk er højere. Eksempler: Lydtryk i forbindelse med en række lyde: hvisken 0,0003 Pa: køleskab 0,005 Pa; samtale 0,01 Pa; støvsuger 0,05 Pa; rundsav 5 Pa; trykluftsbor 10 Pa; flyvemaskine, der letter (tæt ved) 30 Pa. atmosfærisk tryk Pa Lydtrykniveau og decibel Lydtrykniveau er et logaritmisk mål for lydtryk målt for en given lyd i forhold til et referencelydtryk. Det karakteriseres ved "L p " og udtrykkes i decibel [db]. Referencetrykket er lig med 20 µpa (mikropascal). Ved en frekvens på Hz er den lavest hørbare lyd for et menneske med god hørelse et lydtryk på 20 µpa, Overflade, der bevæger sig fremad Område med øget luftdensitet Luftpartiklernes bevægelse Lydtryk Tryk Atmosfærisk tryk Figur 1.9 Lydtryk. 25

28 Kapitel 1: Akustik grundlæggende begreber dvs. 0,00002 Pa. Omvendt har den højeste lyd, som et menneske kan opfatte, et tryk på ca. 20 Pa (en lyd med et så højt lydtryk opfattes som smertefuldt for øret). Lydtryk med de for mennesker højest mulige hørbare lyde er en million gange højere end de lavest hørbare lyde (figur 1.10). Støj, der udsendes af bestemte typer udstyr, har et lydtryk, der overstiger den grænseværdi betydeligt, over hvilken der kan opstå høreskader hos mennesker, f.eks. affyring af et kraftigt våben Pa. Eksistensen af et lydtrykområde med så stor spændvidde førte til indførelsen af en hensigtsmæssig lydtrykmåling. Udtrykt i decibel er det en logaritmisk kvantitet kaldet lydtrykniveau, og det viser, hvor mange gange lydtrykket overstiger referenceværdien på 20 µpa. For et lydtryk på 20 µpa, er lydtrykniveauet på 0 db. Lydtrykniveauet er relateret til lydenergien. Når lydenergien eller varigheden af eksponeringen fordobles, stiger lydtrykniveauet med 3 db og omvendt. Når lydtrykniveauet øges eller formindskes med 10 db, opfattes lyden normalt som dobbelt så høj eller halvt så høj, men +/- 10 db betyder, at risikoen for øret forøges eller formindskes 10 gange. En person med god hørelse kan genkende en ændring i lydtrykniveauet på ca. 1 3 db (afhængig af lydens frekvens og trykniveau) Lydeffekt og lydeffektniveau Lydeffekt (P) er mængden af energi, der udsendes af en støjkilde over en tidsperiode (f.eks. et sekund). Lydeffekt udtrykkes i watt (W). Lydeffekten er et af de grundlæggende parametre, der anvendes til at beskrive en støjkilde, da den ikke ændrer sig i forhold til støjkildens omgivelser. Ud fra lydeffekten er det normalt muligt at fastslå lydtrykniveauet på et bestemt sted i nærheden af en støjkilde. Lydtryk (Pa) Lydtrykniveau (db) Eksempler: HALLO! HI! psss... Figur 1.10 Sammenligning med lydtryk og lydtrykniveau ved forskellige former for lyde. Støjkilder og deres lydeffekter: hviskende person 0, W, musikorkester 5 W, jetfly W. Som følge af det store numeriske område af lydeffektværdier, som udsendes af støjkilder, angives lydeffektniveauet (L w ) normalt i decibel (ligesom lydtrykniveauet). Referenceværdien for lydeffektniveauet er på P0 = W = 0, W. I henhold til direktiv 98/37/EF * skal fabrikanten af maskinerne eller udstyret i nogle tilfælde måle lydeffektniveauet og anføre denne oplysning i brugsanvisningen * Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 98/37/EF af 22. juni 1998 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner, EFT L 207 af , s Sammenlægning af lydtrykniveauer En decibel er en logaritmisk kvantitet, hvilket betyder, at lydtrykniveauet som følge af støj forårsaget af mange forskellige støjkilder ikke bare kan udregnes ved at lægge de lydtrykniveauer sammen, som de enkelte kilder har udsendt. 26

29 Kapitel 1: Akustik grundlæggende begreber Eksempler: En maskine udsender støj med et lydtrykniveau på 80 db. Hvis vi placerer en identisk maskine ved siden af, hvilket lydtrykniveau vil der så være for den støj, der udsendes samtidigt af begge maskiner? (figur 1.11.a). Figur 1.11.a Sammenlægning af lydtrykniveauer. Hvilket lydtrykniveau vil der så være for den støj, der udsendes af ti maskiner, der anvendes samtidigt? (figur 1.11.b). Numerisk forskel mellem to støjniveauer (db(a)) Værdi, der skal lægges til det højeste støjniveau [db eller db(a)] 0 3,0 1 2,5 2 2,1 3 1,8 4 1,5 5 1,2 6 1,0 7 0,8 8 0,6 9 0,5 10 0,4 Tabel 1.1. Tal til udregning af det kombinerede lydtrykniveau. Når forskellen mellem lydtrykniveauerne overstiger 10 db, kan man se bort fra det kombinerede niveau, og det højeste af de to støjniveauer regnes for at være det kombinerede lydtrykniveau. Figur 1.11.b Sammenlægning af lydtrykniveauer. Ved siden af den maskine, som udsender støj med et lydtrykniveau på 80 db, anbringer vi en maskine, som udsender støj med et lydtrykniveau på 60 db. Hvilket lydtrykniveau vil der i alt blive udsendt? (figur 1.11.c). Figur 1.11.c Sammenlægning af lydtrykniveauer. Den mest støjende maskine bestemmer faktisk lydtrykniveauet for den støj, der udsendes af de to maskiner. Hvis forskellen mellem maskinernes lydtrykniveau overstiger 10 db, regner vi med, at det samlede lydtrykniveau er lig med lydtrykniveauet for den mest støjende maskine. 4. Analyse af lydens frekvens 4.1. Tone og akustisk spektrum En lyd, der skabes af en sinussvingning, kaldes for en ren tone eller bare for en tone. Et akustisk spektrum er en fordeling af lydtryk eller intensitet målt som en funktion af frekvensen. Rene toner kan vises i en graf, hvor den vandrette akse er frekvensen og den lodrette akse er lydtrykniveauet (figur 1.12). Denne form for graf kaldes et lydspektrum. Rene toner findes sjældent i virkeligheden. De lyde, der normalt omgiver os, består af mange forskellige sammensatte toner. Den forenklede metode, som vises nedenfor, kan anvendes til udregning af de kombinerede lydtrykniveauer for to kilder. Første trin Beregn forskellen mellem de to individuelle støjniveauer for maskinerne. Andet trin Læg den tilhørende værdi fra skemaet til det højeste af de to decibeltal. 27

30 Kapitel 1: Akustik grundlæggende begreber Lydtrykniveau [db] Lydtrykniveau [db] Lydtrykniveau [db] Frekvens [Hz] Frekvens [Hz] Figur 1.12 Tonesignaler og deres spektra. Eksempler: Frekvens [Hz] 28

31 Kapitel 1: Akustik grundlæggende begreber Tidssignal for en lyd med tre toner (100Hz, 200 Hz og 300 Hz) og lydspektrum. Det er normalt ikke nødvendigt at måle lydtrykniveauet separat for alle frekvenser. Det er tilstrækkeligt at måle lydtrykniveauet inden for bestemte frekvensbånd Oktav- og 1/3-oktavbånd Et oktavbånd er et bånd, hvor den øvre frekvens er to gange højere end den nedre frekvens. Hvert oktavbånd er inddelt i tre 1/3-oktavbånd. Lydtrykniveau [db] I henhold til internationalt anerkendte standarder kan frekvensområdet for hørbare lyde inddeles i ti oktavbånd. Oktav- og 1/3-oktavbånd benævnes oftest ved deres centerfrekvenser (jf. ISO 266:2003 Akustik. Normalfrekvenser). Følgende centerfrekvenser for oktavbånd foretrækkes: 31,5 Hz, 63 Hz, 125 Hz, 250 Hz, 500 Hz, 1 khz, 2 khz, 4 khz, 8 khz og 16 khz. Eksempel: Oktav Frekvens [Hz] 1/3 oktav 1/3 oktav 1/3 oktav Tidssignal for støj og dens vedvarende frekvensspektrum: Frekvens, Hz Figur 1.14 En oktav med centerfrekvens på 500 Hz og tre 1/3-oktavbånd med centerfrekvenser på 400 Hz, 500 Hz og 630 Hz. Et lydspektrum baseret på et oktavbånd kaldes et oktavspektrum, og et spektrum baseret på 1/3-oktav kaldes et 1/3-oktavspektrum. Analyse af støjspektret kan også udføres ved at anvende frekvensbånd, der er smallere end 1/3-oktav. Figur 1.13 Støjspektrum for en stor krafttransformator. Eksempel: De fysiske egenskaber ved materialer og strukturer i relation til lyd (isolering, absorption, dæmpning osv. - se Kapitel 4 "Hvordan begrænses støjeksponeringen?) afhænger af støjfrekvensen. Det første skridt til en reduktion af støjen er derfor at måle og evaluere dens frekvensspektrum. Kendskab til frekvensspektret gør det muligt at vælge de løsninger, som vil være mest effektive over for en bestemt støj. Analyse af støjspektret kan udføres med forskellige grader af nøjagtighed. Lydtrykniveau [db] Figur 1.15 Oktavspektrum. Frekvens [Hz] 29

32 Kapitel 1: Akustik grundlæggende begreber 5. Lydens opståen og udbredelse Immission beskrives normalt ved lydtrykniveauet. Eksempler: 5.1. Udstråling, emission og immission Når støjende udstyr udsender lyd, siger man, at det udstråler lydenergi. Lyd, der udstråles på den måde, kaldes emission. Udstråling er en konvertering af en støjkildes svingningsenergi til lydenergi. Emission er mængden af lyd, der kun udstråles fra én given kilde. Støjemission kan kvantificeres enten gennem lydeffektniveau eller lydtrykniveau. Figur 1.17 Lydimmission Retningskarakteristik Ved retningskarakteristik forstås evnen til at udstråle lyd i fastlagte retninger. Mængden af lydenergi, der udstråles af en støjkilde, kan variere alt efter retningen. Når støjende udstyr udstråler mere lydenergi i en bestemt retning, betyder det, at lydtrykniveauet er højere i den retning end i andre retninger. Figur 1.16 Udstråling og emission. Lydeffektniveauet er en af de to størrelser, der anvendes til at beskrive lydemissionen fra maskiner eller udstyr. Den anden størrelse er lydtrykniveauet målt et givet sted. Metoder til måling af lydtrykniveauet på arbejdssteder og andre specifikke steder er fastlagt i de internationale ISO-standarder til I disse standarder beskrives måling af luftbåren lyd, der udstråles af en veldefineret støjkilde (f.eks. en maskine, der afprøves) under særlige betingelser for drift og montage. Immission er mængden af lyd, der når frem til et givet målepunkt (f.eks. et arbejdssted, en mikrofon eller et menneskes øre figur 1.17), inklusive lyd fra forskellige støjkilder og refleksioner i rummet. Eksempel: Når man går rundt om en radio, er musikken højere foran radioen end til siden og meget højere foran den end bag den. Diagrammet for retningskarakteristikken for en støjkilde kan fastlægges ved at måle lydtrykniveauerne rundt om den. Diagrammet for støjkildens retningskarakteristik angiver den retning, i hvilken kilden udstråler lyden på det højeste lydtrykniveau, og hvor meget dette afviger fra lydtrykniveauer, der udstråles i andre retninger. En støjkilde, der udstråler lydenergi i samme omfang i alle retninger, kaldes for en omnidirektional kilde. En støjkildes retningskarakteristik afhænger af den udsendte frekvens. Lavfrekvente støjkilder er ofte omnidirektionale. 30

33 Kapitel 1: Akustik grundlæggende begreber Figur 1.18 Diagram for retningskarakteristik omnidirektional (stor tromme) og direktional (hornhøjtaler) lydudbredelse og rummets indflydelse Et åbent rum, hvor lyden bevæger sig frit, kaldes et frit felt. Lydtrykniveauet i et frit felt falder med 6 db, hver gang afstanden til støjkilden fordobles. Transmission er, når lydenergien passerer en forhindring. Den reflekterede, absorberede eller transmitterede del af lyden afhænger af forhindringens fysiske egenskaber og dimensioner såvel som af lydens frekvens. Eksempel: Eksempel: Lydbølge Forhindring Absorberet Transmitteret Reflekteret Figur 1.19 Lydudbredelse i et frit felt fra en individuel kilde. Når lydbølger møder en forhindring, reflekteres en del af lydenergien, en del absorberes, og en del transmitteres gennem forhindringen. Refleksion er et fænomen, der involverer tilbagekastning af en lydbølge fra en overflade. Absorption er en konvertering af lydenergi til varme. Figur 1.20 Refleksion, absorption og transmission. 31

34 Kapitel 1: Akustik grundlæggende begreber 6. Udtryk og vendinger, der anvendes i forbindelse med vurderingen af risiko for høretab 6.1. fysiske parametre, der anvendes som risikoindikatorer Med henblik på direktivet defineres tre fysiske parametre, der anvendes som risikoindikatorer: maksimalt lydtryk, daglig støjbelastning og ugentlig støjbelastning. Det maksimale lydtryk udtrykkes i db(c), mens den daglige og den ugentlige støjbelastning udtrykkes i db(a). Man kan sige, at: Støjbelastningen gør det muligt at vurdere virkningerne af en langvarig eksponering for støj. Det maksimale lydtryk gør det muligt at vurdere virkningerne af eksponering for korte, meget høje lyde (impulsstøj) Høretærsklen Minimumslydtrykniveauet for en bestemt hørbar frekvens kaldes høretærsklen. Den defineres som det lydniveau, ved hvilket en person under særlige forhold afgiver 50 % korrekt respons under gentagne forsøg (jf. ISO 226:2003). Evnen til at opfatte svage lyde afhænger af: lydtrykniveau frekvens. Den menneskelige hørelse er mest følsom over for lyde med en frekvens på ca. 4kHz. For unge med god hørelse ligger høretærsklen inden for dette frekvensområde på et lydtrykniveau på ca. 3 db. Lyde ved højere eller lavere frekvenser høres ikke så let. Mennesker kan opfatte lyde med forskellig frekvenser og niveauer som lige høje. I et lydtrykniveau/frekvenskoordinationssystem kaldes en kurve, der forbinder punkter, som repræsenterer de toner, der opfattes som lige høje, for en hørestyrkekurve. Forskelle i lydopfattelsen får en lyd med en frekvens på 1kHz og et lydtrykniveau på 30 db til at virke lige så højt som en lyd med en frekvens på 100 Hz og et lydtrykniveau på 45 db eller en lyd med en frekvens på 8kHz og et lydtrykniveau på 40 db. Ved meget høje lydtrykniveauer (ca. 130 db) er det mindre udpræget, at lydstyrken opfattes forskelligt ved forskellige frekvenser. Lydtrykniveauer ved forskellige frekvenser, som gør ondt i ørerne, adskiller sig mindre fra hinanden end lydtrykniveauer for lyde, der kun lige er hørbare. Eksempel: Frekvenser og lydniveauer, der opfattes som lige høje: 20 Hz 75 db; 60 Hz 35 db; 100 Hz 25 db; 300 Hz 10 db; 600 Hz 5 db; 1 khz 0 db; 6 khz 5 db; 10 khz 15 db; 6.3. Frekvensvægtning På grund af forskelle i lydopfattelse alt efter frekvens og niveau anvendes et vægtet lydtrykniveau til at måle risikoen for høretab. Et A-vægtet lydtrykniveau udtrykt i db(a) svarer bedst til den subjektive opfattelse af lyde ved et lavt lydtrykniveau. Et C-vægtet lydtrykniveau udtrykt i db(c) svarer bedst til den subjektive opfattelse af lyde ved et højt lydtrykniveau. Kort sagt er vægtning en tilpasning eller korrektion af lydtrykniveauer. Vægtning foretages for hvert frekvensbånd. 32

35 Kapitel 1: Akustik grundlæggende begreber Tabel 1.2 nedenfor viser korrektionerne for hver af centerfrekvenserne på oktavbåndet. Ved A-vægtningskurven korrigeres lydtrykniveauerne meget for lavfrekvenslyde. Lydtrykniveauerne, der udtrykkes i db (uden frekvensvægtning) og db(a), vil derfor være meget forskellige for lyde med kraftige lavfrekvente komponenter. Centerfrekvenserne på oktavbåndet, Hz Relativ respons [db] Frekvens [Hz] Figur 1.21 Vægtningskurver. A-vægtning, korrektion, db C-vægtning, korrektion, db 31, Eksempel: Lydtrykniveau [db] Frekvens [Hz] Lydtrykniveau [db] Frekvens [Hz] Tabel 1.2 Centerfrekvenserne på oktavbåndet, korrektion til A- og C-vægtningskurver. Figur 1.22 Spektre i forbindelse med den samme lyd udtrykt i db og db(a). 33

36 Kapitel 1: Akustik grundlæggende begreber 6.4. Eksponering og eksponeringsniveau Til vurdering af den skadelige virkning af støj på en person anvendes den kvantitet, der kaldes den A-vægtede daglige støjdosis (E A, 8h ) (ISO-standard 1999:1990). Den skadelige virkning, som støj har på hørelsen, afhænger af mængden af lydenergi, som absorberes af en persons ører, og afhænger derfor af parametre som lydtrykniveauet og eksponeringens varighed. En arbejdstager kan under arbejdets udførelse være udsat for støj med forskellige lydtrykniveauer i forskellige tidsrum. Derfor udføres vurderingen af de skadelige virkninger af støj på grundlag af en nominel 8-timers arbejdsdag eller en uge med fem nominelle 8-timers arbejdsdage som beskrevet i ISO-standard 1999:1990. Støjdosis er en størrelse, der svarer til mængden af den absorberede lydenergi. Eksempler: En tømrers opgaver omfatter reparation af forskellige trædele. Det er arbejdsopgaver, hvor arbejdstageren ikke normalt er eksponeret for støj manuelt arbejde, sammenlimning og lakering af trædele. Men fra tid til anden skal arbejdstageren arbejde med elektrisk værktøj, f.eks. en rundsav, en høvl osv., som udsender støj med et kraftigt lydtrykniveau helt op til 115 db(a). Risikoen for skadelig støj ved den type arbejde vurderes ud fra en nominel 8-timers arbejdsdag. Virkningen af støj på en person kan sammenlignes med solbadning. Fornuftig solbadning resulterer ikke i skadelige virkninger. Men overdreven eksponering for stærke stråler fører hurtigt til solskoldning. Den samme virkning opstår, når personen eksponeres for svage stråler over en længere periode som følge af den mængde solarenergi, der optages af huden i perioden. Støjeksponering udgør et lignende tilfælde. Selv den korteste støjeksponering ved et højt lydtrykniveau fører til høreskade, men det samme gælder eksponering for støj på lavt niveau over en længere periode. Der anvendes meget ofte støjbelastning udtrykt i decibel (L EX, 8h ) i stedet for daglig støjdosis (E A, 8h ). Direktiv 2003/10/EF 17 fastlægger følgende udtryk for støjbelastning. Daglig støjbelastning (L ) (db(a) re. 20 μpa): tidsvægtet gennemsnit af støjniveauerne for en nominel EX, 8h 8-timers arbejdsdag som defineret i den internationale ISO-standard 1999:1990. Ugentlig støjbelastning ( L ): tidsvægtet gennemsnit af de daglige støjbelastninger for en nominel EX, 8h uge med fem 8-timers arbejdsdage som defineret i den internationale ISO-standard 1999:1990. Bemærk, at (L EX, 8h ) er den gennemsnitlige støjbelastning, der er udregnet ud fra L EX, 8h for de enkelte arbejdsdage i ugen det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau Det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau for ikke-konstant støj er det A-vægtede lydtrykniveau for konstant støj, som ville forårsage den samme virkning på en person som den støj, for hvilken vi beregner det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau. For konstant støj (dvs. støj, hvor lydtrykniveauet ikke varierer mere end 5 db), der påvirker en person på en nominel 8-timers arbejdsdag, er den daglige støjbelastning lig med dens lydtrykniveau udtrykt i db(a). For varierende støj (dvs. støj, hvor lydtrykniveauet varierer mere end 5 db), anvendes det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau (LA eq, T ) til at beskrive den daglige støjbelastning. Eksempel: En arbejdstager var under de første tre timers arbejde eksponeret for et støjniveau på 85 db(a). I de næste fire timer udførte arbejdstageren sit arbejde i et stille rum [60 db(a)], og i den efterfølgende time arbejdede den pågældende ved en maskine, der støjede ved et lydtrykniveau på 100 db(a). Det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau for 8 timers arbejde er lig med 91 db(a). 17. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) EUT L 42 af , s

37 Kapitel 1: Akustik grundlæggende begreber Lydtrykniveau 7. Genkendelse af advarselssignaler og taleforståelighed Timer Figur 1.23 Ækvivalent niveau [91 db(a)] på en 8-timers arbejdsdag Det maksimale lydtryk Det maksimale lydtryk (p max ) er maksimumsværdien af det "C"-vægtede øjeblikkelige lydtryk. Det maksimale lydtryk (p ) anvendes sammen med max støjbelastningen til at vurdere den skadelige virkning af støj. Grænseværdierne for det maksimale lydtryk, som er anført i direktivet, er de lydtrykværdier, ved hvilke der er en alvorlig risiko for omgående høreskade. Man kan sige, at: Støjbelastningen gør det muligt at vurdere virkningerne af en langvarig eksponering for støj. Det maksimale lydtryk gør det muligt at vurdere virkningerne af eksponering for korte, meget høje lyde (impulsstøj). Taleforståeligheden i støjende omgivelser defineres som en procentdel af korrekt genkendte ord og udsagn osv. Den kan beregnes på forskellige måder. Et karakteristisk fænomen ved støj består i, at man ikke hører lyde, som er svagere end støjen. Dette fænomen kaldes maskering af lyd. Maskering af lyd er meget farligt på arbejdssteder, hvor en arbejdstager har brug for at høre advarsler om eventuelle farer (f.eks. maskiner eller deres bevægelige dele) eller skal efterkomme mundtlige instrukser. Maskering af lyd kan føre til, at en arbejdstager ikke kan høre eller genkende advarselssignaler, og det kan medføre ulykker. Maskering af lyd påvirker taleforståeligheden. En lav taleforståelighed kan føre til misforståelser af mundtlige instrukser og kan også medføre ulykker. I henhold til bestemmelserne i direktiv 2003/10/EF og 89/391/EØF 18 skal arbejdsgiveren især være omhyggelig ved vurdering af risici i forbindelse med indirekte virkninger på arbejdstagernes sundhed og sikkerhed som følge af samspil mellem støj, advarselssignaler eller andre lyde, som man er nødt til at være opmærksom på for at reducere risici for ulykker. 18. Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EFT L 183 af , s

38 Kapitel 1: Akustik grundlæggende begreber 36

39 Kapitel 2: Risikovurderingen Resumé Direktivets krav Indledning Oversigt over risikovurderingen vedrørende støj Findes der nogen i risikogruppen? Indledende undersøgelser Lyttetest og enkle test i forbindelse med konstant støj Enkle test af det maksimale lydtrykniveau Planlægning af en risikovurdering Kvalifikationer Undersøgelse af situationen Anvendelse af eksisterende oplysninger frem for støjmåling Støjmålingsinstrumenter Påkrævede målinger Måleoptioner i forbindelse med støjmåler Måling af daglig støjbelastning Måling af det maksimale lydtryk Måling Forberedelse Måling med støjmåler Måling med støjdosimeter Efter målingen Måling af støj tæt ved øret Evaluering af vurderingsresultater Beregning af støjeksponering En beregningsmetode Måleusikkerhed Udpegning af betydelige støjkilder Interaktion mellem støj, arbejdsrelaterede ototoksiske stoffer og vibrationer Krav i forbindelse med høreværn Oplysning uddannelse, høring og inddragelse af arbejdstagerne

40 Kapitel 2: Risikovurderingen Resumé Direktiv 89/391/EØF, artikel 7: Risikovurdering spiller en afgørende rolle for beskyttelsen af arbejdstagere mod de risici for deres sundhed og sikkerhed, der opstår eller kan opstå som følge af risikoen for eksponering for støj. Formålet med risikovurderingen er at udpege de arbejdstagere, der er eksponeret for risici som følge af støj, og fastsætte støjbelastningen. Risikovurderingen er ikke et mål i sig selv, men har til formål at udpege de tiltag, der kræves, når aktionsværdierne nås eller overstiges. Arbejdsgivers forpligtelser Artikel 4 i direktiv 2003/10/EF 19 fastlægger, at arbejdsgiveren skal vurdere eller om nødvendigt måle arbejdstagernes eksponering for støj. Direktiv 2003/10/EF, artikel Arbejdsgiveren skal vurdere eller om nødvendigt måle arbejdstagernes eksponering for støj. 2. De metoder og det apparatur, der anvendes, skal være tilpasset de faktiske forhold, især på baggrund af karakteren af den støj, der skal måles, eksponeringens længde, faktorer i omgivelserne og måleapparaturets art. Den ovenfor omhandlede vurdering og måling af eksponeringen planlægges omhyggeligt og gennemføres med passende mellemrum af den kompetente tjeneste, navnlig under hensyn til den i artikel 7 i direktiv 89/391/EØF 20 krævede kompetente sagkundskab. Resultaterne af vurderingen og/eller målingen af eksponeringen for støj opbevares i en passende form, så de senere kan konsulteres. 1. En arbejdsgiver skal udpege en eller flere arbejdstagere, som skal varetage aktiviteterne til beskyttelse og aktiviteterne til forebyggelse af erhvervsbetingede risici inden for virksomheden og/eller institutionen. 3. Hvis personalet i virksomheden og/eller institutionen ikke er tilstrækkelig kompetent med henblik på tilrettelæggelsen af disse aktiviteter til beskyttelse og forebyggelse, skal arbejdsgiveren henvende sig til kompetent sagkundskab (personer eller serviceorganer) uden for virksomheden og/eller institutionen. Ved anvendelsen af artikel 4 i direktiv 2003/10/EF tages der ved vurderingen af måleresultaterne hensyn til unøjagtigheder i målingen efter almindelig måleteknisk praksis. De metoder og det apparatur, der anvendes, skal være tilpasset de faktiske forhold, især på baggrund af karakteren af den støj, der skal måles, eksponeringens længde, faktorer i omgivelserne og måleapparaturets art. Disse metoder og dette apparatur skal gøre det muligt at fastlægge parametrene og at fastslå, om de fastsatte værdier er overskredet. De anvendte metoder kan omfatte stikprøvekontrol, som skal være repræsentativ for en arbejdstagers personlige eksponering. Direktiv 2003/10/EF, artikel 4: 3. De anvendte metoder kan omfatte stikprøvekontrol, som skal være repræsentativ for en arbejdstagers personlige eksponering. 5. Ved anvendelsen af denne artikel tages der ved vurderingen af måleresultaterne hensyn til unøjagtigheder i målingen efter almindelig måleteknisk praksis. 19 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) EUT L 42 af , s Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EFT L 183 af , s

41 Kapitel 2: Risikovurderingen Den ovenfor omhandlede vurdering og måling planlægges omhyggeligt og gennemføres med passende mellemrum af kompetente tjenester. Resultaterne af vurderingen og/eller målingen af eksponeringen for støj opbevares i en passende form, så de senere kan konsulteres. Endelig skal arbejdstageren især være opmærksom på de grænseværdier og aktionsværdier, der er anført i artikel 3 i direktiv 2003/10/EF, på eksponeringens styrke, type og varighed, herunder eksponering for impulsstøj, og på enhver effekt af sundheds- og sikkerhedsmæssig art på arbejdstagere, der eksponeres for særlig risiko, på enhver effekt af interaktioner mellem støj, ototoksiske stoffer og vibrationer samt på interaktionen mellem støj og advarselssignaler osv. Direktiv 2003/10/EF, artikel 3: Eksponeringsaktionsværdier og eksponeringsgrænseværdier 1. I dette direktiv fastsættes eksponeringsgrænseværdierne og eksponeringsaktionsværdierne for den daglige støjbelastning og det maksimale lydtryk til: a. eksponeringsgrænseværdier: hhv. L = EX,8h 87 db(a) og ρ max = 200 Pa b. øvre eksponeringsaktionsværdier: hhv. LEX,8h = 85 db(a) og ρ max = 140 Pa c. nedre eksponeringsaktionsværdier: hhv. LEX,8h = 80 db(a) og ρ max = 112 Pa. 2. Ved anvendelsen af eksponeringsgrænseværdierne tages der ved fastsættelsen af arbejdstagerens effektive støjeksponering hensyn til nedsættelsen heraf som følge af arbejdstagerens brug af personlige høreværn. Der tages ikke hensyn til virkningen af eventuelle høreværn i forbindelse med eksponeringsaktionsværdierne. 3. Under behørigt begrundede omstændigheder kan medlemsstaterne for så vidt angår aktiviteter, hvor den daglige støjeksponering varierer mærkbart fra arbejdsdag til arbejdsdag, med henblik på anvendelsen af eksponeringsgrænseværdierne og eksponeringsaktionsværdierne lægge den ugentlige støjbelastning til grund for vurderingen af arbejdstagerens eksponering for støj i stedet for det daglige støjeksponeringsniveau, på betingelse af: a. at den ugentlige støjbelastning, som det fremgår af en passende overvågning, ikke overstiger eksponeringsgrænseværdien 87 db(a), og b. at der træffes passende foranstaltninger til at begrænse risikoen ved disse aktiviteter til et minimum. Hvornår er der tale om risiko? Risikoen angives ved den daglige støjbelastning (L EX, 8h ) 21. Støjeksponering fastsættes ud fra eksponeringens varighed og det gennemsnitlige lydtrykniveau (L eq ) i den periode, eksponeringen fandt sted. Den daglige støjbelastning fastsættes ved at lægge de enkelte perioder med støjbelastning i løbet af dagen sammen for at nå frem til den samlede daglige værdi. Denne daglige periode normaliseres til otte timer. Risikoen fastsættes også ved det maksimale lydtryk udtrykt som et C-vægtet maksimalt lydtrykniveau. En arbejdstager anses for at være eksponeret for risici, hvis den daglige støjbelastning eller det maksimale lydtryk for den pågældende overstiger de nedre aktionsværdier. Hvordan vurderes risici? Man kan anvende indledende undersøgelser for at skønne, om det er sandsynligt, at de nedre aktionsværdier overskrides. Disse indledende undersøgelser er ikke nøjagtige, men bare tilstrækkelige til at sikre sig en første vurdering eller afgøre, om der er tale om et alvorligt risikopotentiale. Der kræves en kvantitativ vurdering, hvis der er sandsynlighed for, at de nedre aktionsværdier nås eller overstiges. I den forbindelse skal vurderingen tage i betragtning, hvordan arbejdet udføres, og om det varierer fra dag til dag. Der kræves også pålidelige oplysninger om støjniveauet for den enkelte arbejdsopgave. De kan fremskaffes ved at foretage målinger på arbejdspladsen eller ved at anvende andre pålidelige kilder. Når resultaterne sammenlignes med aktionsværdierne, skal der tages højde for evalueringsusikkerhed. Når det er muligt snarere end sikkert, at en aktionsværdi eller grænseværdi overskrides, skal der træffes foranstaltninger ud fra formodningen om, at den overskrides. Formålet med risikovurderingen er at udpege de arbejdstagere, der tilhører risikogruppen, og medvirke til at udpege de områder og arbejdsopgaver, der i særlig grad bidrager til arbejdstagernes støjeksponering. Den vil danne grundlag for planlæggelsen af støjdæmpning, helbredskontrol og krav til høreværn. Gem resultaterne og tag risikovurderingen op til fornyet overvejelse, når ændringer på arbejdspladsen påvirker støjeksponeringen. 21. Daglig støjbelastning angives i db(a). Det må ikke forveksles med andre værdier, der også angives i db(a) f.eks.: Lydtrykniveau (L ) - umiddelbart lydtrykniveau. p Lydeffektniveau (L ) - samlet lydeffektniveau (emission) i forbindelse med støjende udstyr. w Der er anført støjparametre i kapitel 1. 39

42 Kapitel 2: Risikovurderingen 1. Direktivets krav Stk. 1, 2, 3, 4 og 5, i artikel 4 i direktiv 2003/10/EF indeholder følgende bestemmelser: For at opfylde forpligtelserne i artikel 6, stk. 3, og artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, vurderer eller om nødvendigt måler arbejdsgiveren arbejdstagernes eksponering for støj. De metoder og det apparatur, der anvendes, skal være tilpasset de faktiske forhold, især på baggrund af karakteren af den støj, der skal måles, eksponeringens længde, faktorer i omgivelserne og måleapparaturets art. Disse metoder og dette apparatur skal gøre det muligt at fastlægge de parametre, der er defineret i artikel 2, og at fastslå, om de i artikel 3 fastsatte værdier i et givet tilfælde er overskredet. (d) (e) (f) (g) (h) (i) (j) så vidt det er teknisk muligt enhver effekt på arbejdstagernes sundhed og sikkerhed af interaktionen mellem støj og arbejdsrelaterede ototoksiske stoffer og mellem støj og vibrationer enhver indirekte effekt på arbejdstagernes sundhed og sikkerhed af interaktionen mellem støj og advarselssignaler eller andre lyde, der skal kunne høres for at reducere risikoen for ulykker oplysninger om støjemission fra fabrikanterne af arbejdsudstyr i henhold til de relevante EF-direktiver muligheden for at anvende alternativt arbejdsudstyr, som er udformet med henblik på at nedbringe støjemissionen eksponering for støj efter arbejdstidens ophør, der foregår på arbejdsgiverens ansvar relevante oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med helbredskontrollen, herunder offentliggjorte oplysninger, i det omfang det er muligt eksistensen af høreværn med tilstrækkelig lyddæmpende effekt De anvendte metoder kan omfatte stikprøvekontrol, som skal være repræsentativ for en arbejdstagers personlige eksponering. Den i stk. 1 omhandlede vurdering og måling planlægges omhyggeligt og gennemføres med passende mellemrum af den kompetente tjeneste, navnlig under hensyn til den i artikel 7 i direktiv 89/391/EØF krævede kompetente sagkundskab. Resultaterne af vurderingen og/eller målingen af eksponeringen for støj opbevares i en passende form, så de senere kan konsulteres. Ved anvendelsen af denne artikel tages der ved vurderingen af måleresultaterne hensyn til unøjagtigheder i målingen efter almindelig måleteknisk praksis. I overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 89/391/EØF skal arbejdsgiveren være særlig opmærksom på følgende, når risikoen vurderes: (a) eksponeringens styrke, type og varighed, herunder eksponering for impulsstøj (b) eksponeringsgrænseværdierne og eksponeringsaktionsværdierne i artikel 3 i nærværende direktiv (c) enhver effekt af sundheds- og sikkerhedsmæssig art på arbejdstagere, der eksponeres for særlig risiko Arbejdsgiveren skal være i besiddelse af en risikovurdering i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 89/391/EØF og kunne angive, hvilke foranstaltninger der skal træffes i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 5, 6, 7 og 8. Risikovurderingen opbevares i en passende form efter national lovgivning og praksis. Risikovurderingen skal holdes ajour, især hvis der er sket væsentlige ændringer, der kunne gøre den uaktuel, eller hvis resultaterne af helbredskontrollen viser, at det er nødvendigt. Indledning Formålet med risikovurderingen er at udpege de arbejdstagere, der eksponeres for særlig risiko, fastslå deres eksponering for støj og oplyse dem om støjdæmpning og valg af høreværn. Dette kapitel vejleder om følgende spørgsmål: indledende skøn over støjniveau planlægning og udførelse af en vurdering målinger med støjmåler eller dosimeter beregning af støjbelastning udpegning af betydelige støjkilder underretning, undervisning, høring og inddragelse af arbejdstagerne. 40

43 Kapitel 2: Risikovurderingen 3. Oversigt over risikovurderingen vedrørende støj Høreundersøgelser Eksisterende oplysninger Oplysninger om maskinstøj Støjmålinger FINDES DER NOGEN I RISIKOGRUPPEN? NEJ JA/MÅSKE Planlægningen af vurderingen Hvilke støjende arbejdsområder og aktiviteter handler det om? Hvilke arbejdstagere er i risikogruppen? Er der tale om konstant eller varierende støj eller impulsstøj? Hvordan kan støjniveauet skønnes eller måles? Vurderingens gennemførelse For den enkelte arbejdstager i risikogruppen Den enkelte støjende aktivitet i løbet af dagen registreres Den enkelte aktivitets varighed registreres Det gennemsnitlige støjniveau for hver aktivitet skønnes eller måles Det registreres, om der findes støjdæmpning Det registreres, om der anvendes høreværn Den daglige personlige støjbelastning beregnes, og der foretages et skøn over usikkerheden Risiko? NEJ Ingen risiko JA Vurderingen og tiltag registreres Den vurderede eksponering registreres De vigtigste kilder til støjeksponeringen udpeges Støjbekæmpelsen planlægges Der foretages høring af arbejdstagerne i forbindelse med risikovurderingen Der træffes foranstaltninger angående høreværn Der sørges for underretning og uddannelse af arbejdstagerne Vurderingen tages op til fornyet overvejelse ved ændringer i arbejdspraksis ved ændringer i støjeksponeringen ved nye former for støjdæmpning Figure 2.1 Diagram over de forskellige etaper i vurderingsproceduren 41

44 Kapitel 2: Risikovurderingen 4. Findes der nogen i risikogruppen? - Indledende undersøgelser Ved en støjvurdering konstateres det måske bare, om der findes en risiko eller ej. Hvis støjvurderingen for en arbejdstager formodes at nå op på de nedre aktionsværdier, er det nødvendigt med en kvantitativ vurdering af arbejdstagerens støjeksponering. Lyttetest, eksisterende oplysninger om typiske støjniveauer og almindelige støjmålinger kan medvirke til at afgøre, hvor der kan være en risiko lyttetest og enkle test i forbindelse med konstant støj Daglig eksponering er en funktion af både niveau og varighed. Lyttetest bidrager til at skønne støjniveauet og hjælpe arbejdsgiveren med at afgøre, om en arbejdstagers eksponering formodes at overstige den nedre aktionsværdi. Husk på, at lyttetest kun er tilnærmelsesvise. visse maskiner anvendes. Målinger med en almindelig støjmåler i bageriet tyder på, at den nedre aktionsværdi kan være overskredet. Der kræves en mere præcis vurdering, der skal afgøre, om den øvre aktionsværdi også er overskredet enkle test af det maksimale lydtrykniveau Der findes ingen lyttetest, når det drejer sig om at skønne det maksimale lydtrykniveau, og der kan kun foretages målinger med støjmålere, som opfylder de europæiske normkrav. Offentliggjorte værdier for spidsniveauet på operatørpladsen (der, hvor arbejdstageren befinder sig) er den bedste måde, hvorpå man indledningsvis kan vurdere, om der er risiko for, at den maksimale eksponering formodes at overstige den nedre aktionsværdi for spidsniveauet. Af nedennævnte tabel fremgår typiske maksimale lydtrykniveauer i forbindelse med forskellige støjkilder. Grænseværdi Maksimalt lydtryk db(c) Støjkilde Gevær, haglgevær, pistol (stor kaliber), sprængstof Fyrværkeri, pistol (lille kaliber) Grænseværdi Indikativ niveau db(a) Lyttetest Du er nødt til at råbe for at blive hørt tydeligt af en person, 1 m væk Øvre aktionsværdi Testskydning, faldhammer, sænksmedie, sømpistol, nitter Øvre handling-værdi Lavere handling-værdi Du er nødt til at råbe for at blive hørt tydeligt af en person, 2 m væk Din egen stemme lyder næsten lige så højt for dig som lyden når man taler normalt Nedre aktionsværdi Håndhamre ved forarbejdning af træ og metalfabrikation Normal samtale er uhindret Figur 2.2 Lyttetest, indikative niveauer for konstant støj og typiske former for støj. På dette stade kan man også anvende billige og almindelige støjmålere, der foretager cirkamålinger af konstant støj og bekræfter lyttetesten. Hvis man har mistanke om, at den nedre aktionsværdi for den daglige støjbelastning er overskredet, er man nødt til at foretage en mere præcis vurdering som beskrevet senere i dette kapitel. Eksempel: Der foretages en lyttetest i et supermarked. Normal samtale er mulig i de fleste områder, hvilket bekræfter, at der ikke findes en risiko. I bageriet er man nødt til at råbe over korte afstande for at kommunikere, når Figur 2.3 Typiske maksimale lydtrykniveauer for kilder til impulsstøj. Eksempel: En skytte anvender altid en lyddæmper på sit gevær. Offentliggjorte målinger for kombinationen af gevær, ammunition og lyddæmper viser et maksimalt lydtryk på 130 db(c) og en daglig støjbelastning på 76 db(a), når der affyres 100 skud i løbet af en dag. Antallet af skud, der affyres på en dag, begrænses til under 100. Dermed overskrides de nedre aktionsværdier ikke, og der kræves ikke høreværn. Der føres register over de offentliggjorte målinger, og den støjdæmpning, der kræves, når geværet anvendes. Registeret indgår i risikovurderingen af støjen. Andre eksempler, som f.eks. roterende borehammer og aktiviteter i forbindelse med retning af metal er medtaget i tabel 2.1. nedenfor. 42

45 Kapitel 2: Risikovurderingen Støjkilde Støjkilder med højt maksimalt lydtrykniveau Lydtrykniveau i db L Cmax L AImax L AFmax L Aeq (L A,1s ) Hælepindemaskine Tappeanlæg Roterende borehammer Tabel 2.1 Støjkilder med højt maksimalt lydtrykniveau: Lydtrykniveau i db. BIA - Berufsgenossenschaftliches Institut für Arbeitsschutz (Institut for erhvervsmæssig sikkerhed) Borehammer Søm, der drives ind i træ: Pneumatisk sømpistol (97) Håndholdt hammer Boltpistol (96) (111) Aktiviteter i forbindelse med retning (103) (115) Excenterpresse (10 t) Guillotinesaks (107) Opsamlingsbeholder for tunge stålsektioner (120) Smedehammer Faldhammer (750 kg) (110) Dobbeltvirkende (10 t) (115) Pilotering med dieseldrevet rambuk (Hohmann) Planlægning af en risikovurdering Det er nødvendigt at foretage en kvantitativ vurdering af støjeksponeringen, når den kan tænkes at overskride de nedre aktionsværdier. Dette afsnit beskæftiger sig med planlægningen, herunder også beslutningen om, hvilke oplysninger, udstyr og kvalifikationer der kræves for at foretage vurderingen Kvalifikationer De kvalifikationer, der kræves, afhænger af situationens kompleksitet. De personer, der foretager vurderingen, skal som et minimum: have kendskab til arbejdstagernes arbejdsmønstre og -processer forstå formålet med målingerne og de oplysninger, der kræves for at vurdere eksponeringen vide, hvordan man anvender måleapparaterne have et kendskab til grundlæggende fysisk akustik. De personer, der anvender målingerne eller andre oplysninger, skal forstå: hvordan eksponeringen vurderes de tiltag, der kræves, når aktions- og grænseværdierne overskrides hvordan man iværksætter et program til støjdæmpning. Eksempel: Ved at kombinere deres kvalifikationer opstiller personalet et program til vurdering og dæmpning af støjen. 43

46 Kapitel 2: Risikovurderingen En værkfører udpeger de arbejdstagere, der kan være udsat for risici i de støjende områder, og sørger for oplysninger om deres arbejdsmønstre. En tekniker måler støjen på de områder, som værkføreren har udpeget. En sikkerhedsmedarbejder vurderer eksponeringen og udpeger de steder, hvor der skal indføres støjdæmpning Undersøgelse af situationen Som en hjælp til planlægningen af vurderingen skal der foretages en indledende undersøgelse af det generelle støjproblem. Udpeg de områder eller aktiviteter, hvor personalet kan være udsat for risici. Udpeg de arbejdstagere, som er udsat for risici. Registrer især, hvem der kan have en særlig risiko, f.eks. personer, der i forvejen har problemer med hørelsen, gravide og unge. Overvej, om der er tale om konstant eller varierende støj eller impulsstøj. Bemærk, om der omgående kan træffes almindelige støjdæmpningsforanstaltninger. Man kan spare meget ved at begrænse støjen med det samme frem for at fortsætte med vurderingen. Figur 2.4 Undersøgelse af situationen. Eksempel: En mindre træforarbejdningsfabrik har et værksted med maskiner. Et andet værksted anvendes til konstruktion og færdiggørelse. Følgende arbejdstagere udpeges som værende i risikogruppen: Arbejdstagere på maskinværkstedet. En tidligere støjvurdering har vist, at operatørernes daglige støjbelastning overskrider den øvre aktionsværdi. Der anvendes allerede høreværn, men dette medregnes ikke, når der sammenlignes med aktionsværdierne. Arbejdstagere, der anvender motordrevne slibe- og pudsemaskiner på det andet værksted. En arbejdstager i det andet værksted med tinnitus. Støjen er varierende, men det er ikke impulsstøj, så risici stammer fra den daglige støjbelastning frem for det maksimale lydtrykniveau anvendelse af eksisterende oplysninger frem for støjmåling Med henblik på at vurdere den personlige støjeksponering for de arbejdstagere, der kan tænkes at være eksponeret, skal støjniveauet for den enkelte støjende aktivitet i løbet af arbejdsdagen vurderes. Denne oplysning kan fås gennem offentliggjorte data om støjniveauer, oplysninger fra maskinfabrikanter og leverandører, eller gennem målinger. Man skal huske på, at det er nødvendigt at tage højde for støjen fra alle kilder og for rummets lydforstærkende effekt, når man vurderer en persons støjniveau. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at data, der ikke er indhentet ved målinger, er repræsentative for arbejdssituationen, og at man tager højde for alle former for usikkerhed, når man skal fastslå, om aktionsværdierne er overskredet. Husk på, at lydtrykniveauer på arbejdsstedet kan være forøget som følge af efterklang og baggrundsstøj. Vurderingen af lydtrykniveauer ud fra data om lydeffekt kan være kompliceret. I kapitel 1 Akustik grundlæggende begreber beskrives forskellen mellem lydeffekt og lydtrykniveau, hvorimod kapitel 3 Arbejdspladsens udformning indeholder en forklaring af, hvordan man skal vurdere støjeksponeringen ud fra data om lydeffekt og arbejdspladsens akustiske betingelser. Eksempel: Fabrikanten af et håndholdt værktøj har oplyst, at det gennemsnitlige lydtrykniveau for operatøren er på 85 db(a) med en usikkerhed på 5 db. Værktøjet anvendes i 30 til 60 minutter pr. dag i et ellers stille område. Resten af dagen arbejder operatøren på et stille kontor, hvor lyttetest har bekræftet, at lydtrykniveauet er på under 70 db(a). Operatøren befinder sig tæt på støjkilden, således at de akustiske forhold på arbejdsstedet ikke kan formodes at påvirke støjniveauet ved øret betydeligt. For at tage højde for usikkerheden antages den gennemsnitlige støjbelastning at være på 90 db(a) (85 db(a) + 5 db(a) usikkerhed), og den værst tænkelige varighed antages at være på 60 minutter. Således antages det, at den nedre aktionsværdi på 80 db(a) kan overskrides. 44

47 Kapitel 2: Risikovurderingen 5.4. Støjmålingsinstrumenter Der findes to typer elektroniske instrumenter til måling af støjniveau: støjmåler og dosimeter (som er en personbåret støjmåler). Nogle instrumenter har dobbelt funktion, de kan både anvendes som støjmåler og som dosimeter. Uanset om der anvendes en støjmåler eller et dosimeter, bør der vælges et instrument, der opfylder de europæiske normkrav. En vindskærm, der skal beskytte mikrofonen, og en lydkalibrator (kalibreret støjkilde til afprøvning af målekæden) er væsentligt tilbehør. Eksempel: Der er valgt dosimetre for at måle støjeksponeringen for en gaffeltruckfører, der kører ind og ud af støjende områder, og for en person, der arbejder i stor højde. Dosimetrene skal registrere både den samlede A-vægtede L eq -værdi og den A-vægtede L eq -værdi for intervaller på 1 minut i overvågningsperioden. De to resultater betyder, at man kan analysere forskellen i lydniveau, og de gør det muligt at angive den samlede L eq -værdi for hele perioden. Figur 2.5 Støjmåler med lydkalibrator. Foto med velvillig tilladelse fra Brüel & Kjær. Støjmålere angiver direkte støjniveauet for operatøren. Generelt er en støjmåler mere præcis, idet operatøren overvåger målingen. Der vælges en støjmåler for at måle det lydtrykniveau, som maskinoperatørerne eksponeres for i et åbent værksted. Målingerne aflæses på arbejdsstedet Påkrævede målinger Måleoptioner i forbindelse med støjmåler Frekvensvægtning Tidskonstant Funktion Støjniveau db A F max 140 Figur 2.6 Dosimeter. Foto med velvillig tilladelse fra Brüel & Kjær. Dosimetre er støjmålere, der skal bæres på kroppen, og som måler eksponeringen under et helt eller halvt arbejdsskift. Et dosimeter anvendes kun, når det ikke er praktisk at foretage målinger med en støjmåler, f.eks. når adgangen er vanskelig, eller arbejdstageren er meget mobil. Det skyldes, at der kan manipuleres med dosimeteret under ukontrollerede målinger, hvilket giver upålidelige resultater. Nogle dosimetre registrerer støjniveauet med jævne mellemrum under målingen. Denne registrering er medvirkende til at udpege de forskellige støjkilders eller -aktiviteters bidrag og hjælpe med at eliminere eventuelle upålidelige resultater. C L Lin Tabel 2.2 Typiske optioner på en støjmåler. S P SPL L eq 110 En støjmåler vil normalt have brugeroptioner til målingen. De kan vælges ud fra en menu på displayet eller ved at trykke på forskellige knapper på frontpanelet. I tabel 2.2 vises nogle af de typiske optioner. Nogle støjmålere har automatiske indstillinger for målinger af den daglige støjdosis og spidsbelastningen

48 Kapitel 2: Risikovurderingen Mulighederne for frekvensvægtning skal omfatte A-vægtning og C-vægtning og kan omfatte en lineær frekvensrespons. Tidskonstanter styrer responshastigheden i forbindelse med det viste lydtrykniveau og kan omfatte følgende standardindstillinger: F og S ( Fast og Slow ) er betegnelsen for midlingstider for målervisningen ved måling af RMSlydtrykniveau. I stilling F varierer måleren omtrent på den måde lydtrykniveauet opfattes af øret. I stilling S er midlingstiden længere, og dermed udjævnes hurtige ændringer i lydtrykniveauet. P står for en hurtig stigetid, som gør det muligt at vise det maksimale lydtrykniveau. Funktionsmulighederne kan være: Max den maksimale r.m.s.-værdi eller det maksimale spidsniveau under målingen. SPL eller LP - det umiddelbare lydtrykniveau. L (det energiækvivalente niveau) står for det eq gennemsnitlige lydtrykniveau i måleperioden. L eq kendes også som LA eq, eller L Ceq i forbindelse med målingerne med A- eller C-vægtning. En begrænsning af måleområdet gør det muligt for brugeren at fastsætte et måleområde for støjmåleren alt efter støjniveauet. Måleområderne er ofte, men ikke altid karakteriseret ved den øvre grænse for indikatorområdet i db. Nogle støjmålere opererer på et enkelt bredt måleområde, og der er ikke mulighed for at begrænse det Måling af daglig støjbelastning Der kan anvendes SPL-eller L p - målinger ved relativ konstant støj. Det kræver følgende indstillinger på støjmåleren: SPL A-vægtning Tidskonstant S eller F, tidskonstanten S langsommere respons vil udligne små udsving. Et passende måleområde. Eksempel: En benzindreven plæneklipper genererer en konstant lyd. SPL måles med en støjmåler, der holdes i hovedhøjde ved siden af operatøren, mens plæneklipperen anvendes. De fleste variationer i støjniveau udlignes ved at vælge repons S. Resultatet ligger på mellem 81 og 82 db(a). SPL db(a) Plæneklipper Tid S Figur 2.7 Lyden af den benzindrevne plæneklipper i et givet tidsrum. L eq målinger kan anvendes både for konstant og varierende støj. Det kræver følgende indstillinger på støjmåleren: Leq A-vægtning Et passende måleområde. Eksempel: En kompostkværn udsender varierende støj. SPL på støjmåleren, der holdes ved siden af operatøren, varierer mellem 69 og 87 db(a). De L eq -værdier, der er målt under fire typiske arbejdsforløb, er på 82 db(a). SPL db(a) Makulator Tid S L eq 82 db(a) Figur 2.8 Kompostkværnens varierende støj i et givet tidsrum med den endelige L eq -værdi ved periodens udløb. 46

49 Kapitel 2: Risikovurderingen Måling af det maksimale lydtryk 6. Måling Impulslydtryk 6.1. Forberedelse Brugsanvisningen følges: Lydtryk 0 Tid Figur 2.9 Tidsforløb for lydtryk med impulsstøj som for et geværskud. I den forbindelse behøver man en måling af den højeste øjebliksværdi af lydtryk. Det kræver følgende indstillinger på støjmåleren: tidskonstant P (max) maksimumangivelse C-frekvensvægtning et måleområde, der mindst rækker til 140 db. Hvis det er sandsynligt, at det maksimale lydtryk vil være over 140 db, skal man sikre sig, at måleren har det nødvendige måleområde. Eksempel: En operatørs måling af en pneumatisk sømpistol sker ved hjælp af en støjmåler med en mikrofon med lav følsomhed, der kan måle op til 155 db. Både det C-vægtede maksimale lydtrykniveau og det A-vægtede Leq måles i et typisk arbejdsforløb på fem minutter. Kontroller at målerens batteritilstand og dens kalibrator er tilstrækkelige Kontroller, og om nødvendigt juster målerindikationen ved hjælp af kalibratoren. (Bemærk: Det nominelle kalibratorniveau varierer normalt lidt fra forskellige mikrofontyper og til tider kræves der korrektion for det atmosfæriske tryk.) Monter mikrofonen på forruden for at beskytteden og undgå støj fra luftbevægelse. Figur 2.10 Målingens forberedelse: brugsanvisning Måling med støjmåler Foretag målinger på hvert støjende område, som en person arbejder i eller passerer i løbet af en arbejdsdag. Man kan normalt se bort fra eksponeringer under 70 db(a), men glem ikke støj fra radioer, personlige discmen, og kommunikation, hvis disse er af betydning, såvel som højfrekvent impulsstøj, der bidrager til den daglige støjbelastning. Undgå støjrefleksion fra den person, der foretager målingen, ved at holde støjmåleren i strakt arm eller anbring den på et stativ og hold en afstand på mindst 50 cm til måleren. Foretag målinger af støjen der, hvor operatørens hoved normalt befinder sig, og hold måleren i retning af støjkilden. Hvis målingen foretages med operatøren til stede, skal man forsøge at få den pågældende til at stå lidt til siden og holde mikrofonen mindst 15 cm fra hovedet. 47

50 Kapitel 2: Risikovurderingen Når der måles støjsituationer af meget kort varighed, skal det A-vægtede L eq for en eller flere støjsituationer måles, og antallet af støjsituationer medregnes. Mål både den A-vægtede daglige støjbelastning og det C-vægtede maksimale lydtryk for høj impulsstøj. Husk at registrere: Figur 2.11 Måling af støjniveau ud for operatørens øre. Foto med velvillig tilladelse fra Health and Safety Executive Storbritannien. I tilfælde af varierende støj skal L eq måles i tilstrækkelig lang tid, til at støjmåleren kan registrere gennemsnitsniveauet. Det kan være nødvendigt at måle L eq i hele den periode, hvor personen er tilstede. Hvis der måles i en kortere periode, skal man afvente med aflæsningen, til målingen etablerer sig inden for et område på 1 db, eller der skal måles i flere perioder, hvis støjen er cyklisk. den eller de arbejdstager(e), for hvem målingen gælder arbejdsaktiviteten under målingen stedet for målingen de målte støjniveauer og den målte varighed baggrundsstøjen, hvis den er af betydning eksponeringens typiske varighed eller hvor mange støjsituationer der indtræffer under målingen, og hvor mange støjsituationer der opstår i løbet af en arbejdsdag arbejdstagerens eventuelle høreværn. Eksempel: Journal over målinger med en støjmåler til vurdering af en maskinoperatørs eksponering: Støjmåling hos "International Widgets" Jobbeskrivelse Operatør af Widgets stansemaskine / forsendelse Måledato 31. april 2006 Nærmere oplysninger om måleapparatet Måler Type 123 Løbenummer 12345: Kalibrator Type 456 Løbenummer 54321: Widgets stansemaskine Støjkilde L eq db(a) Maks. db(c) Måletid Eksponeringstid Operatørpladsen sekunder 4 timer Samlingssted hos Widget sekunder 30 minutter Trykluftrenser sekunder 45 minutter Pakning og forsendelse hos Widget < sekunder Måling foretaget af R. Green 1 time og 30 minutter 48

51 Kapitel 2: Risikovurderingen 6.3. Måling med støjdosimeter Anbring mikrofonen på skulderen og helst i nærheden af skulderleddet for at undgå, at den kommer i berøring med halsen og tøjet. Anbring dosimeteret i en lomme, så det undgår beskadigelse. Foretag målinger under hele støjeksponeringen i løbet af arbejdsdagen eller i en kortere periode med typisk støjeksponering i løbet af dagen. Undgå meget korte målinger, som giver et resultat med lav dosis, da det kan være unøjagtigt som følge af en begrænset opløsning på målerens display. Husk at registrere: den arbejdstager, som bar dosimeteret arbejdsaktiviteten i overvågningsperioden (det skal måske udfyldes af arbejdstageren selv) målingens og den daglige eksponerings varighed arbejdstagerens eventuelle høreværn. Figur 2.12 Dosimetermikrofon anbragt på skulderen. Eksempel: Journal over målinger med dosimeter i løbet af en hel arbejdsdag: Måling med støjdosimeter på skolen St Swithin Arbejdstagerens navn Jobbeskrivelse D. Brown Sportslærer Måledato 31. juni 2006 Nærmere oplysninger om måleapparatet Dosimeter Type DM 234 Løbenummer 654 Mikrofon anbragt på skulderen Kalibrator Type C 789 Løbenummer 432 Daglig eksponering i måleperioden 81 db(a) Aktiviteter i løbet af dagen Tid Skoletime Aktivitet Sted 9 til Registrering Klasseværelse til Hockey Hockeybane til Aerobic Aerobicsal til Pause Lærerværelse til Tennis Tennisbaner til Frokost Lærerværelse til Fritime Lærerværelse til Pause Forberedelse Gymnastiksal til Gymnastik Gymnastiksal Efter skole til Fodboldhold Fodboldbane 49

52 Kapitel 2: Risikovurderingen Tidsoversigt de individuelle A-vægtede L eq da-resultater (målt i sekvensintervaller på 15 minutter i overvågningsperioden). Perioden indtil L eq db(a) Perioden indtil L eq db(a) < < < Af dosimeterresultaterne fremgår det, at læreren er eksponeret for mere end den nedre aktionsværdi, idet den daglige støjbelastning er på 81 db(a). Af tidsoversigten fremgår det, at aerobic-timen er den mest støjende i løbet af dagen Efter målingen Brugsanvisningen følges: Batterierne i måleapparatet og i kalibratoren kontrolleres igen. Måleapparatet kontrolleres igen med en kalibrator, og visningen registreres Måling af støj tæt ved øret Støjeksponering fra kilder tæt ved øret f.eks. hovedtelefoner, eller mens man anvender arbejdshjelme til beskyttelse mod sandblæsning eller motorcykelhjelme, kan ikke vurderes ud fra målinger med en støjmåler eller et dosimeter. Figur 2.13 Måling af støj ved øret under anvendelse af HATS- og MIREmetoderne med velvillig tilladelse fra Health and Safety Executive Storbritannien Hoved- og overkropsimulator. (Kilde HEAD Acoustics GmbH, Tyskland). MIRE-teknik. Støjniveauet kan kun vurderes ud fra målinger i øret. Der findes to målemetoder, en mikrofon i øret (MIRE-teknik) beskrevet i EN ISO :2002, og en teknik, der anvender hoved- og overkropsimulator (HATS-teknik), som er beskre vet i ISO :2004. Disse målinger er komplekse og bør kun udføres af personer med den nødvendige ekspertise. Fjern batterierne fra måleapparatet og kalibratoren for at forhindre skader, når apparatet ikke anvendes. 50

53 Kapitel 2: Risikovurderingen 7. Evaluering af vurderingsresultater Der vises nogle eksempler efter tabel 2.3. Lydtrykniveau eller L eq db(a) Støjpoint Daglig støjbelastning (L EX,d ) db(a) 7.1. Beregning af støjbelastning Beregningsmetode Støjbelastning beregnes ud fra styrken og varigheden af den enkelte støjeksponering i løbet af dagen. Der findes en række enkle metoder, hvor der anvendes diagrammer, nomogrammer og computerprogrammer. Et eksempel på en enkel metode til beregning af eksponeringen ved at lægge støjpoint sammen er givet nedenfor For lydtrykniveau eller L -målinger aflæses de eq tilsvarende støjpoint i tabel Antallet af point ganges med antal eksponerede timer på det tilsvarende niveau. Eller For en måling af enkeltstående støjsituationer skal antallet af støjpoints (EP) ganges med målingens varighed i timer (t) og antallet af støjsituationer på en dag (N) og divideres med antallet af støjsituationer i løbet af målingen (m). 3. Læg alle støjpoint for alle eksponeringsperioderne i løbet af dagen sammen. 4. Find L -tallet i kolonne 3, som svarer til de samlede EX,d støjpoint i kolonne Hvis der også kræves en beregning af den ugentlige støjbelastning, skal støjpointene for ugen lægges sammen, og man når til det ugentlige gennemsnit ved at dividere med Tabel 2.3 Tabel over beregning af støjpoint. 22. Et enkelt støjpoint svarer til en daglig personlig støjbelastning på 65dB(A). 51

54 Kapitel 2: Risikovurderingen Eksempler: Støjbelastningsberegning, der anvender støjpoint: Eksempel 1 Slibning af støbeforme Støjkilde L eq db(a) Max. db(c) Måletid Eksponeringstid Operatørpladsen sekunder 4 timer Samlingssted i forbindelse med støbning sekunder 30 minutter Trykluftrenser sekunder 45 minutter Pakning og forsendelse i forbindelse med støbning Eksponeringsoplysninger < sekunder Støjpoint 4 timer ved 89dB(A) 4 x 32 = 128 0,5 time ved 86dB(A) 0,5 x 16 = 8 45 minutter ved 97dB(A) 0,75 x 200 = 150 Eksponering under 70dB(A) er ubetydelig 0 Støjpoint i alt 286 Daglig støjbelastning Mellem 89 og 90dB(A) 1 time og 30 minutter Eksempel 2 Der foretages støjmålinger under testafskydningen af fire haglpatroner (m = 4). L eq er på 102 db(a) (EP = 640) under en måling på 100s (t = 100 sekunder = 0,028 time). Operatøren affyrer normalt 10 (N = 10) patroner pr. dag. I operatørens arbejdsområde er baggrundsstøjen under 75 db(a). Eksponeringsoplysninger 10 skud, hvor 4 skud på 100s giver en L eq på 102dB(A). Støjpoint (640 x 0,028 x 10)/4 = 45 Støjpoint i alt 45 Formel for Beregning af støjbelastning: hvor L eq eller lydtrykniveauet er blevet målt: hvor: arbejdsdagen omfatter n enkeltstående tidsperioder og T 0 = 8 timer = sekunder T i = periodens varighed i sekunder (LA eq )i = det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau (eller lydtrykniveau), som en person eksponeres for i perioden i og varigheden af personens samlede daglige støjeksponering i sekunder. hvor L eq for enkeltstående støjsituationer er blevet målt: L EX,d = L eq + Den daglige støjbelastning (L EX,d = L EX,8h ): tidsvægtet gennemsnit af støjniveauerne for en arbejdsdag på nominelt otte timer som defineret ved international standard ISO 1999:1990, punkt 3.6 Der er ikke tale om en simpel sammenlægning, idet db-værdierne er logaritmiske og ikke lineære værdier. hvor: n = antallet af støjsituationer i løbet af arbejdsdagen m = antallet af støjsituationer i løbet af målingen T 0 = 8 timer = sekunder t = målingens varighed. 52

55 Kapitel 2: Risikovurderingen Formel for Beregning af støjbelastning: Formel for Beregning af støjbelastning: Den ugentlige støjbelastning (L EX,w = L EX,8h ): tidsvægtet gennemsnit af de daglige støjbelastninger for en nominel uge på fem arbejdsdage à otte timer som defineret ved international standard ISO 1999:1990, punkt 3.6 Der er ikke tale om en simpel sammenlægning, idet db-værdierne er logaritmiske og ikke lineære værdier. Den ugentlige støjbelastning kan udtrykkes matematisk som vist nedenfor: ISO-standarden 9612 "Acoustics Measurement and calculation of occupational noise exposure Engineering method" indeholder målestrategier for vurdering af støjeksponering. De metoder, der beskrives i standarden, er beregnet på at optimere den indsats, der kræves for at opnå en given grad af nøjagtighed. Disse metoder er mere komplekse og detaljerede end de enkle metoder i denne vejledning, men er nyttige, hvis der kræves meget nøjagtige målinger. Imidlertid fastsætter artikel 4 i direktiv 2003/10/EF: hvor: (L EX,8h )i = L EX,d -værdierne for hver af de arbejdsdage m i den uge, som indgår i beregningen Måleusikkerhed Alle målinger har en indbygget usikkerhed. Der, hvor der forekommer tydelige variationer i styrke eller arbejdsmønstre, kan det være nødvendigt med gentagne målinger, og det kan være mest hensigtsmæssigt at basere vurderingen på den oftest forekommende daglige eksponering. Målinger er behæftet med usikkerhed på grund af støjmålerens nøjagtighed og den anvendte metode. Den første usikkerhed skyldes måleudstyret, og den anden er knyttet til udvælgelsen af de statistisk repræsentative situationer og skyldes de daglige variationer i eksponeringen og variationer, der konstateres i forbindelse med de gentagne målinger (stikprøver). Støjmålere af type 1 eller klasse 1 er de mest præcise måleapparater for feltmålinger. Støjmålere og dosimetre af type 2 eller klasse 2 er mindre præcise. Uanset hvilken præcision måleapparatet har, vil usikkerheden som følge af de varierende støjniveauer imidlertid ofte være meget større end usikkerheden som følge af måleapparatets nøjagtighed. Der skal i hvert enkelt tilfælde foreligge en vurderingsrapport, som indeholder usikkerheden i forbindelse med de standardiserede målinger De metoder og det apparatur, der anvendes, skal være tilpasset de faktiske forhold, især på baggrund af karakteren af den støj, der skal måles, eksponeringens længde, faktorer i omgivelserne og måleapparaturets art. Disse metoder og dette apparatur skal gøre det muligt at fastlægge de parametre, der er defineret i artikel 2, og at fastslå, om de i artikel 3 fastsatte værdier i et givet tilfælde er overskredet. De anvendte metoder kan omfatte stikprøvekontrol, som skal være repræsentativ for en arbejdstagers personlige eksponering. Den i stk. 1 omhandlede vurdering og måling planlægges omhyggeligt og gennemføres med passende mellemrum af den kompetente tjeneste, navnlig under hensyn til den i artikel 7 i direktiv 89/391/EØF krævede kompetente sagkundskab. Resultaterne af vurderingen og/eller målingen af eksponeringen for støj opbevares i en passende form, så de senere kan konsulteres. Ved anvendelsen af denne artikel tages der ved vurderingen af måleresultaterne hensyn til unøjagtigheder i målingen efter almindelig måleteknisk praksis. I overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 89/391/EØF skal arbejdsgiveren være særlig opmærksom på følgende, når risikoen vurderes: a) eksponeringens styrke, type og varighed, herunder eksponering for impulsstøj 53

56 Kapitel 2: Risikovurderingen b) eksponeringsgrænseværdierne og eksponeringsaktionsværdierne i artikel 3 i nærværende direktiv c) enhver effekt af sundheds- og sikkerhedsmæssig art på arbejdstagere, der eksponeres for særlig risiko d) så vidt det er teknisk muligt enhver effekt på arbejdstagernes sundhed og sikkerhed af interaktionen mellem støj og arbejdsrelaterede ototoksiske stoffer og mellem støj og vibrationer e) enhver indirekte effekt på arbejdstagernes sundhed og sikkerhed af interaktionen mellem støj og advarselssignaler eller andre lyde, der skal kunne høres for at reducere risikoen for ulykker f) oplysninger om støjemission fra fabrikanterne af arbejdsudstyr i henhold til de relevante EF-direktiver g) muligheden for at anvende alternativt arbejdsudstyr, som er udformet med henblik på at nedbringe støjemissionen h) eksponering for støj efter arbejdstidens ophør, der foregår på arbejdsgiverens ansvar Udpegning af betydelige støjkilder Støjdæmpning foretages med størst succes, hvis man beskæftiger sig med de områder og aktiviteter, som bidrager mest til den daglige støjeksponering. Den mest betydningsfulde kilde er ikke nødvendigvis den kilde, der producerer det højeste støjniveau, men den, som bidrager med det højeste støjpoint til den daglige støjbelastning. Eksempel: Slibning af støbeforme Støjpoint Operatørpladsen 128 Samlingssted for støbeforme 8 Trykluftrenser 150 Pakning og forsendelse af støbeforme 0 Støjpoint i alt 286 Daglig støjbelastning Mellem 89 og 90dB(A) Da de højeste støjpoint opstår for rensningen af maskinen, er det denne opgave, der prioriteres højest i forbindelse med støjdæmpning eller risikobegrænsning. Det andet hovedområde, der skal prioriteres, er en dæmpning af støjen på operatørpladsen interaktion mellem støj, arbejdsrelaterede ototoksiske stoffer og vibrationer Videnskabelige undersøgelser har ført til den almindelige accept af, at støj og både ototoksiske stoffer og vibrationer indgår i et samspil (jf. kapitel 7, punkt 4.1). Det bekræftes af artikel 4, stk. 6, litra d), i direktiv 2003/10/EF, som kræver, at der skal tages højde for disse interaktioner i risikovurderingen, så vidt som det er teknisk muligt. Kapitel 7 Høreskader og helbredskontrol indeholder en ikke-udtømmende liste over ototoksiske kemiske agenser og de berørte industrier. Der foreligger i dag ikke nøjagtige kvantitative dosis-effektforhold for disse interaktioner, selv ikke for de anførte ototoksiske stoffer, og der findes kun begrænset viden om interaktioner mellem støj og vibrationer. Det er i øjeblikket umuligt at fremskaffe pragmatiske bestemmelser om risikovurdering med grænseværdier for disse interaktioner. Der kræves yderligere undersøgelser, f.eks. med støtte af videnskabelige konferencer på medlemsstatsog EU-plan. For at sikre de forebyggende foranstaltninger trods manglen på videnskabeligt kendskab til dosis-effekt-forholdet anbefaler nogle eksperter, at aktionsværdierne i forbindelse med helbredskontrollen (audiometriske undersøgelser) sættes ned med 5 db for kombineret eksponering for støj og ototoksiske stoffer eller støj og højt vibrationsniveau ud over de aktionsværdier, som kræves af direktiv 2004/44/EF 23 om vibrationer. Det fremgår af videnskabelige undersøgelser, at både hånd-arm-vibrationer og helkropsvibrationer indebærer interaktioner med støj. Der findes imidlertid ingen nøjagtige dosis-effekt-forhold for disse interaktioner. Kapitel 7 indeholder vejledning om dette emne Krav i forbindelse med høreværn Direktivet fastlægger, at når man anvender grænseværdierne, skal der ved vurderingen af arbejdstagerens effektive støjeksponering tages hensyn til nedsættelsen heraf som følge af arbejdstagerens brug af høreværn. Støjeksponering, når arbejdstageren bærer høreværn, vurderes ud fra målinger af den støjeksponering, som den pågældende er eksponeret for, og ud fra beregninger på baggrund af de standard testdata, der er leveret sammen med høreværnet. Vejledning om dette emne findes i kapitel 5 Personlige værnemidler: høreværn - egenskaber og valg. 23. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) EFT L 177 af , s

57 Kapitel 2: Risikovurderingen 8. Oplysning, uddannelse, høring og inddragelse af arbejdstagerne Rammedirektiv 89/391/EØF (artikel 10, 11, 12) fastsætter, at arbejdsgiveren træffer passende foranstaltninger med henblik på at oplyse, høre og uddanne arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter samt sikre deres deltagelse i forbindelse med alle forhold, der vedrører arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i overensstemmelse med national lovgivning og praksis. (c) (d) (e) (f) (g) (h) eller begrænse den til et minimum, herunder de omstændigheder, hvorunder foranstaltningerne finder anvendelse eksponeringsaktionsværdierne og eksponeringsgrænseværdierne i artikel 3 i nærværende direktiv resultatet af de vurderinger og målinger af støj, der foretages i henhold til artikel 4 i nærværende direktiv, samt en forklaring af deres betydning og de potentielle risici korrekt brug af høreværn hvorfor og hvordan tegn på høreskader skal opdages og anmeldes hvornår arbejdstagerne har ret til helbredskontrol og formålet med helbredskontrol, jf. artikel 10 i dette direktiv sikker arbejdspraksis, der kan begrænse eksponeringen for støj mest muligt. Direktiv 2003/10/EF, især artikel 8 og 9, fastlægger følgende: Artikel 8: Med forbehold af artikel 10 og 12 i direktiv 89/391/EØF sørger arbejdsgiveren for, at arbejdstagere, der på arbejdsstedet eksponeres for støj på højde med eller over de nedre eksponeringsaktionsværdier, og/eller disses repræsentanter får underretning og undervisning i relation til risici, der er forbundet med eksponering for støj, navnlig vedrørende: (a) (b) karakteren af sådanne risici de foranstaltninger, der træffes i henhold til dette direktiv for at fjerne risikoen for støj Artikel 9: Arbejdstagerne og/eller disses repræsentanter høres i henhold til artikel 11 i direktiv 89/391/EØF om og deltager i afgørelsen af de spørgsmål, der er omfattet af nærværende direktiv, navnlig: den i artikel 4 omhandlede vurdering af risici og angivelse af, hvilke foranstaltninger der skal træffes de i artikel 5 omhandlede foranstaltninger med sigte på at fjerne eller begrænse risici ved støjeksponering den i artikel 6, stk. 1, litra c), omhandlede mulighed for personlige høreværn. 55

58 Chapter 1: Principles of acoustics 56

59 Kapitel 3: Arbejdspladsens udformning 1. Direktivets krav Rumments indflydelse (i praksis) Lydrefleksion og -absorption Det direkte felt og efterklangsfeltet Rummets karakteristika Efterklangstid Lydudbredelseskurve Løsninger, der skal forbedre arbejdspladsen Ændringer på arbejdspladsen Opsætning af absorberende materialer og anordninger Støjprediktion

60 Kapitel 3: Arbejdspladsens udformning 1. Direktivets krav Artikel 6 i rammedirektivet 89/391/EØF 24 fastsætter generelle forpligtelser for arbejdsgiverne: Som et led i arbejdsgiverens ansvar træffer denne de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, herunder aktiviteter til forebyggelse af erhvervsbetingede risici, til oplysning og til oplæring samt tilrettelæggelse af en ordning og tilvejebringelse af de nødvendige midler. Arbejdsgiveren skal drage omsorg for, at disse foranstaltninger tilpasses for at tage hensyn til ændrede omstændigheder, og søge at forbedre de eksisterende forhold. Arbejdsgiveren iværksætter de ovenfor nævnte foranstaltninger, på grundlag af følgende generelle forebyggelsesprincipper: a)forhindring af risici b) evaluering af risici, som ikke kan forhindres c) bekæmpelse af risici ved kilden d) tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejdsog produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet e) hensyntagen til den tekniske udvikling f) udskiftning af det, der er farligt, med noget, der er ufarligt eller mindre farligt g) planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkning fra faktorer i arbejdsmiljøet h) vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse i) hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne. Arbejdsgiveren skal overholde følgende bestemmelser i artikel 9 i rammedirektivet 89/391/EØF: 1. Arbejdsgiveren skal: a) have en vurdering af risici for sikkerheden og sundheden under arbejdet til sin rådighed, herunder også risici for så vidt angår de grupper af arbejdstagere, der er udsat for særlige risici b) fastsætte de beskyttelsesforanstaltninger, der skal træffes, og om nødvendigt det beskyttelsesudstyr, der skal anvendes. Endelig indeholder artikel 5 i direktiv 2003/10/EF 25 om støj bestemmelser med sigte på at undgå eller begrænse eksponeringen: Under hensyn til den tekniske udvikling og de foranstaltninger, der kan anvendes for at reducere risikoen ved kilden, skal de risici, der er en følge af eksponeringen for støj, elimineres ved kilden eller begrænses til et minimum. En begrænsning af disse risici foretages på grundlag af de generelle principper om forebyggelse, og der tages navnlig hensyn til: a) alternative arbejdsmetoder, der medfører lavere eksponering for støj b) valg af passende arbejdsudstyr med det lavest mulige støjniveau under hensyn til det arbejde, der skal udføres, herunder muligheden for at stille arbejdsudstyr til rådighed for arbejdstagerne i henhold til EF-bestemmelser, der tager sigte på eller har den virkning at begrænse eksponeringen for støj c) arbejdsstedernes og arbejdspladsernes udformning og indretning. Rummets indflydelse (i praksis) 2.1. Lydrefleksion og -absorption Rummets vægge reflekterer alle lyde i et værksted. Disse reflekterede lyde øger lydtrykniveauet i rummet. Hver gang lyden når til en væg, reflekteres en del af energien. Rummet har derfor indflydelse på de akustiske forhold; dette fænomen kaldes for "efterklang". Det samlede lydtrykniveau skyldes den kombinerede lyd, der udsendes direkte af udstyret og de mange refleksioner, der når frem til samme sted. Der kan anbringes absorberende anordninger på væggene, eller der kan opsættes nedhængte baffler på lydens vej for at dæmpe de reflekterede lyde; disse systemer beskrives nærmere nedenfor (jf. afsnit 4.2). 24. Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EFT L 183 af , s Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) EUT L 42 af , s

61 Kapitel 3: Arbejdspladsens udformning Eksempler: To ekstreme eksempler på akustisk indflydelse fra rummet er en katedral (megen efterklang) og et lille kontrol fyldt med akustisk materiale og tæpper, men det mest absorberende område er selvfølgelig den frie luft! Direkte lyd Reflekteret lyd Reflekteret lyd Figur 3.1: Arbejdspladsens vægge reflekterer lyden fra en akustisk kilde. Arbejdstageren eksponeres for en kombination af reflekteret og direkte lyd. Absorberende materiale 2.2. Det direkte felt og efterklangsfeltet Rummets indflydelse på lydtrykniveauet varierer meget med afstanden til støjkilden. Indflydelser fra rummet dominerer ved større afstand til kilden. Jo længere væk fra udstyret, jo større er den reflekterede lyds indflydelse. Rummet kan derfor inddeles i forskellige områder ud fra afstanden til kilden: Direkte lyd dominerer tæt ved kilden. Dette område kaldes for det "direkte felt". Reflekterede lyde dominerer ved større afstand til kilden. Dette område kaldes for "efterklangsfeltet". I efterklangsfeltet er lydtrykniveauet ret konstant. Akustisk absorption i et rum er ret effektivt i efterklangsfeltet, men temmelig virkningsløst i det direkte felt. Eksempler: Det direkte felt strækker sig normalt et par meter fra maskinen. En bruger af et håndværktøj befinder sig normalt i dets direkte felt; en beklædning med absorberende materiale af de tilstødende vægge vil være mere effektiv for andre arbejdstagere i nærheden end for operatøren selv. Absorberende materiale Figur 3.2: Absorberende materialer og anordninger begrænser den reflekterede lyd og muliggør således en reduktion af rummets virkning. Direkte felt Efterklangsfelt Figur 3.3 Tæt på støjkilden kommer det meste støj direkte fra kilden selv: dette område kaldes for det "direkte felt". Reflekterede lyde dominerer ved større afstand til støjkilden: dette område kaldes for "efterklangsfeltet". 59

62 Kapitel 3: Arbejdspladsens udformning Skillevægge skaber lydisolering. Lydisolering mellem en kilde og en person dæmper den lyd, der høres (jf. kapitlet om metoder til støjreduktion). Hvis et værksted er opdelt i separate områder ved hjælp af skillevægge, bør hvert enkelt område undersøges separat med hensyn til efterklang. Der findes mange softwarepakker, som er beregnet til at analysere absorption på arbejdspladsen. De gør det muligt at fastslå den mest hensigtsmæssige mængde absorberende materialer og anbringelsen heraf ud fra en sammenligning af akustiske fordele og dermed forbundne omkostninger. Rumindretning, skærme og store maskiner influerer også på de akustiske forhold på arbejdspladsen. De spiller en rolle med hensyn til refleksion, isolering og absorption. Hvis de er store i forhold til rummets størrelse, bør de tages med i den akustiske analyse. 3. RUMMETS KARAKTERISTIKA 3.1. Efterklangstid Målingen af efterklangstiden gør det muligt at få et skøn over rummets generelle akustik. Hvis en støjkilde i et rum eller et afskærmet område pludselig slukkes, fortsætter de akustiske refleksioner med at bevæge sig fra væg til væg samtidig med, at lydenergien gradvis mindskes fra én refleksion til en anden, indtil den maskeres af rummets baggrundsstøj. Jo mere efterklang et rum har, jo langsommere formindskes støjniveauet i det. Rummets akustik kan derfor vurderes som en udklingningstid for lydtrykniveauet, der kaldes "efterklangstid" (Tr) og defineres som et fald i eller en udklingning af lydtrykniveauet på 60 db. Støjkilden, der anvendes til at måle T r, kan være en impulsstøj (f.eks. et skud) eller en vedvarende, konstant støj, som pludselig ophører. Eksempler: Gennemsnitlige efterklangstider ligger på ca. 0,5 s for et soveværelse, 1 2 s i en koncertsal og 4 8 s i en katedral. db Afbrudt lydemission 60dB Fald i lydtrykniveau Efterklangstid Baggrundsstøj Tid (s) Figur 3.4 Rummets akustik kan vurderes ved at afbryde lyden og måle dens udklingningstid som følge af overfladerefleksioner. "Efterklangstid" (Tr) er den tid, det tager at reducere støjniveauet med 60 db Lydudbredelseskurve De akustiske forhold i et rum kan beskrives ved hjælp af lydreduktionen over en vis afstand i forhold til rummets generelle dimensioner. Dette kan også vurderes ved rummets forstærkning målt i visse punkter ud fra, hvor meget lyden aftager med afstanden. Hvis en vedvarende, konstant støjkilde placeres for enden af et rum, kan man måle, hvordan lydtrykniveauet aftager langs med rummets midterlinje; resultates kan udskrives som en "lydudbredelseskurve". Rummets indflydelse kan vurderes ved hjælp af DL - 2 parametren. Den beskriver, hvor meget lydtrykniveauet aftager, når afstanden til kilden fordobles. DL 2 står for "lydreduktion pr. afstandsfordobling" Udendørs (i et såkaldt "frit felt") vil lydreduktioner pr. afstandsfordobling være på 6 db (dvs: DL 2 = 6). Forskellen i støjniveau på et givet sted i rummet og det forventede støjniveau i et frit felt (DL f ) kaldes for rummets forstærkning. De almindelige betragtninger for de forskellige akustiske parametre for et rum er, som følger: En lav forstærkning i rummet svarer til en høj DL - 2 værdi og lave DL f - og T r -værdier. DL -, DL - og T -værdierne afhænger af frekvensen; de 2 f r kan anføres for oktavbånd. DL -, DL - og T -værdierne afhænger af rummets volumen. 2 f r Eksempler: I EN ISO anbefales følgende værdier: T r < 0,8 s for en volumen på < 200 m 3, T r < 1,3 s for en volumen på < m 3 og DL 2 > 3 eller 4 for et rum med større volumen. 60

63 Kapitel 3: Arbejdspladsens udformning Støjniveau i db (A) db (A) Frit felt (6 db pr. afstandsfordob-ling) Lydudbredelseskurve Arbejdssted uden absorberende beklædning Arbejdssted med absorberende beklædning Kaugus, m Figur 3.5 Lydens udklingning i et værksted kan måles langs med en linje fra støjkilden til enden af rummet. Rummets akustik kan dernæst beregnes på to måder: "gennemsnitlig" udklingning af lyd eller ved sammenligning med en lignende udklingning udendørs (frit felt). ( INRS-CRAM Rennes) 5,3 db (A) De akustiske parametre for rum er ikke fastlagt af EU-direktiver, men nogle nationale bestemmelser fastlægger værdier, der bygger på rummets dimensioner og brug. De i EN ISO anbefalede værdier er anført ovenfor. DL 2 og DL f er de mest repræsentative parametre til vurdering af arbejdslokaler, men for små rum, hvor DL ikke kan måles pålide-ligt, er det mere hensigtsmæssigt at anvende T r -parametren. En anden parameter kan karakterisere rummets absorption: det kaldes det ækvivalente absorptionsareal (A eq ) og svarer til et fuldt absorberende areal, der giver samme absorption som selve rummet. Sabines formel anvendes ofte. Rummets volumen er V, dets samlede areal S og efterklangstiden er T r : α S = (0.16 V) / (T r S) hvor a S står for absorptionskoefficient foranstaltninger til reduktion af støjtransmission gennem luft, der omfatter løsninger som skærme anbragt tæt ved arbejdstageren opsætning af absorberende materialer og anordninger Absorberende materiale anvendes til at begrænse den reflekterede støj. Et materiales eller systems lydabsorberende evne udtrykkes ved "absorptionsfaktoren" α, forholdet mellem den absorberede lydenergi og den samlede lydenergi. De mulige α-værdier rækker fra 0 (ingen absorption) til 1 (total absorption, dvs. svarende til udendørs forhold uden refleksion). For et givet materiale eller system varierer α-værdierne i forhold til lydens frekvens. Forskellige former for absorption kan inddeles i følgende grupper: Porøse materialer (glasuld, mineraluld osv.) omdanner lydenergi til varme. De er mest effektive ved høje frekvenser, de anbringes på væggenes overflader eller opsættes i loftet som nedhængte bafler. "Membranabsorbenter" er træpaneler, der er anbragt på vægge ved hjælp af trælister; omdannelsen af energi sker ved en deformation af panelet, hvorved luften bagved trykkes sammen, membraner er mest effektive ved lave frekvenser. "Resonatorer" er luftfyldte hulrum, der er i forbindelse med den frie luft ved hjælp af en kanal (ligesom en flaskehals), luftens bevægelser i hulrummet opsuger lydenergien. Resonatorerne er effektive ved en udvalgt frekvens, som er bestemt gennem deres geometri. For den samme konstruktion varierer a-værdierne alt efter geometri, massefylde, tykkelse osv. 4. Løsninger, der skal forbedre arbejdspladsen 4.1. Ændringer på arbejdspladsen Ændringer på arbejdspladsen omfatter de løsninger på støjproblematikken, som er anført i kapitel 4 i denne vejledning "Hvordan begrænses støjeksponeringen?", nemlig "forebyggende foranstaltninger" herunder organisatoriske løsninger kombineret med ændringer på arbejdspladsen, f.eks. ændret placering, anvendelse af fjernbetjening osv. Eksempler: Typiske α-værdier for marmor er på 0,01, 0,04 for beton, 0,8 for glasuld osv. Typisk α-variation i forhold til frekvens kan illustreres, som følger: α 250 Hz 500 Hz Hz Hz Glasuld 0,3 0,7 0,9 0,95 Membran 0,6 0,4 0,2 0,1 Resonator (beregnet på 500 Hz) 0,2 0,9 0,2 0,05 Eksempler og specifikationer fra industrien, som skal anvendes ved anskaffelsen af absorberende materialer, findes i kapitel 4 "Hvordan begrænses støjeksponeringen?" 61

64 Kapitel 3: Arbejdspladsens udformning Som det fremgik ovenfor, varierer rummets akustiske virkning, alt efter om man er tæt på eller langt fra støjkilden. Fordelen ved rumabsorption varierer på samme måde: den kan være på mellem 1 og 3 db tæt ved kilden og på mellem 5 og 12 db langt fra den (ref. EN ISO 11690). Figur 3.6 Porøse materialer kan anbringes på vægge i et arbejdslokale eller anvendes som nedhængte bafler, der er opsat i loftet, for at dæmpe højfrekvent støj. Konturerne på en overflade har en betydelig indvirkning på lydabsorptionen. Det tages der højde for via en gennemsnitlig absorptionsværdi, der måles for et område, som er meget større end den aktuelle geometri. En væg er sjældent ensartet i alle aspekter: den kan have vinduer, døre, delvise beklædninger osv. Disse elementer skal betragtes som individuelle elementer, når de udgør et stort område i forhold til væggen. Hvis det ikke er tilfældet, kan der anvendes gennemsnitlige værdier for hele væggen. Figur 3.7 "Membranabsorbenter" er træpaneler, der er anbragt på vægge ved hjælp af trælister. De dæmper lavfrekvent støj. Hals Hulrum Figur 3.8 Akustiske "resonatorer" er åbne luftfyldte rum. De anbringes normalt inde i tykke mure for at dæmpe støj ved bestemte frekvenser. 5. Støjprediktion Der findes metoder og software til beregning af lydtrykniveauet bestemte steder, hvis man kender lydemissionen fra udstyr i rummet og rummets absorptionskarakteristika. Man skal bruge oplysninger om udstyrets lydudstråling. Der kræves oplysninger om arbejdspladsen: geometri, rumudnyttelse, absorptionskoefficienter for overflader sidstnævnte kan angives ved teoretiske værdier. Resultaterne kan angives i form af lydtrykniveauer på bestemte steder, støjkortberegning eller parametre, der beskriver absorptionen i rummet. Resultatet er en lydimmission, som bygger på forskellige emissionskilder og vægrefleksioner. En beregning af eksponeringen kræver også oplysninger om eksponeringstider på forskellige arbejdssteder. 62

65 Kapitel 3: Arbejdspladsens udformning Figur 3.9 Software til udforming af arbejdspladsmodeller med henblik på beregning af støjniveauer i dette tilfælde et støjkort, hvor støjniveauerne vises på en farveskala. (RayPlus software med velvillig tilladelse fra INRS - France) Disse former for hjælpemidler anvendes, når der planlægges nye arbejdspladser, eller til arbejdspladser, som er væsentligt ændret. De anvendes til prognoser om fremtiden, og på den måde kan forskellige situationer sammenlignes med henblik på at finde den bedste løsning eller opfylde en målsætning for støjniveauet. Forskellige situationer kan sammenlignes ved at: ændre udstyrets lydudstråling, hvilket f.eks. betyder installering af mere støjsvagt udstyr eller anvendelse af afskærmning ændre arbejdstagerens eller udstyrets placering i arbejdslokalet øge absorptionen af relevante overflader. Der er en vis grad af usikkerhed i forbindelse med resultaterne afhængig af beregningsmetoden, pålideligheden i forbindelse med data og forudsætningerne for beregningen. Ikke desto mindre kan forskellige resultater, som svarer til forskellige løsninger, sammenlignes og medvirke til, at der træffes et velovervejet valg. Det "velovervejede valg" træffes ud fra: det beregnede støjniveau for hver situation konsekvenserne af den enkelte løsning (omkostninger, indvirkning på processen og på andre arbejdsmiljøfaktorer, forurening osv.) EN ISO :1997 indeholder nogle metoder til beregning af lydtrykniveauer og støjimmission på arbejdspladser. Der findes forskellige softwarepakker til beregning af rummets akustik. De kan variere alt efter kriterierne f.eks. ergonomiske forhold, beregningshastighed, mængden af data (geometri, materialernes absorptionskarakteristika osv.) forudsætninger og beregningsnøjagtighed osv. Figur 3.10 Modellen gør det muligt at simulere forskellige ændringer af arbejdspladssituationer og vurdere fordelene i den forbindelse. (RayPlus software med velvillig tilladelse fra INRS - France) De fleste metoder indebærer forenklede forudsætninger. Det har normalt ikke nogen stor betydning, for så vidt angår de mellemste frekvenser, der spiller den største rolle med hensyn til arbejdstagernes eksponering. 63

66 Chapter 1: Principles of acoustics 64

67 Kapitel 4: Hvordan begrænses støjeksponeringen? 1. Direktivets krav Der findes mange løsninger på et støjproblem Kollektive løsninger har fortrinsret Vejledning i forståelsen af forebyggelsesløsninger Løsningens effektivitet varierer med frekvensen Klassificering af metoder til støjreduktion Foranstaltninger af organisatorisk art Foranstaltninger ved kilden Foranstaltninger i forbindelse med flydende kilder Foranstaltninger i forbindelse med faste kilder Foranstaltninger i forbindelse med luftbåren transmission Skillevægge Indesluninger Kabiner Skærme Absorption i rummet Foranstaltninger i forbindelse med udbredelse/transmission gennem faste stoffer Løsning: - Specifikationer Nødvendige specifikationer Almindelige specifikationer Udvalgte standarder

68 Kapitel 4: Hvordan begrænses støjeksponeringen? 1. Direktivets krav I artikel 5 i direktiv 2003/10/EF 26 fastlægges følgende bestemmelser om forebyggelse eller begrænsning af eksponering for støjrisici Under hensyn til den tekniske udvikling og de foranstaltninger, der kan anvendes for at reducere risikoen ved kilden, skal de risici, der er en følge af eksponeringen for støj, elimineres ved kilden eller begrænses til et minimum. En begrænsning af disse risici foretages på grundlag af de generelle principper om forebyggelse, og der tages navnlig hensyn til: a) alternative arbejdsmetoder, der medfører lavere eksponering for støj b) valg af passende arbejdsudstyr med det lavest mulige støjniveau under hensyn til det arbejde, der skal udføres, herunder muligheden for at stille arbejdsudstyr til rådighed for arbejdstagerne i henhold til EF-bestemmelser, der tager sigte på eller har den virkning at begrænse eksponeringen for støj c) arbejdsstedernes og arbejdspladsernes udformning og indretning d) relevant information til og træning af arbejdstagerne med hensyn til korrekt anvendelse af arbejdsudstyret, således at deres eksponering for støj reduceres til et minimum e) teknisk støjreduktion reduktion af luftbåren støj, f.eks. ved hjælp af afskærmninger, indeslutninger og afdækninger med lydabsorberende materiale reduktion af strukturbåret støj, f.eks. ved hjælp af støjdæmpning eller isolering f) passende programmer for vedligeholdelse af arbejdsudstyr, arbejdssteder og arbejdspladssystemer g) støjreduktion ved arbejdstilrettelæggelsen: begrænsning af eksponeringens varighed og omfang passende arbejdsplaner med tilstrækkelige pauser. Hvis de øvre eksponeringsaktionsværdier overskrides, skal arbejdsgiveren fastlægge og gennemføre et program med tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger, som tager sigte på at begrænse eksponeringen for støj, idet der navnlig tages hensyn til de ovenfor omhandlede foranstaltninger På grundlag af risikovurderingen markeres arbejdssteder, hvor arbejdstagere vil kunne blive eksponeret for støj, der overskrider de øvre eksponeringsaktionsværdier, med passende skilte. De pågældende områder skal også afgrænses og adgangen til dem begrænses, når dette er teknisk muligt, og eksponeringsrisikoen gør dette berettiget. Hvis en arbejdstager på grund af aktivitetens art har adgang til at benytte hvilefaciliteter under arbejdsgiverens ansvar, skal støjen i disse faciliteter reduceres til et niveau, der er foreneligt med deres formål og betingelserne for deres anvendelse I henhold til artikel 15 i direktiv 89/391/EØF tilpasser arbejdsgiveren de i nærværende artikel nævnte foranstaltninger efter de behov, som arbejdstagere, der tilhører særligt følsomme risikogrupper, har. 2. Der findes mange løsninger på et støjproblem 2.1. Kollektive løsninger har fortrinsret Prioritering af kollektiv beskyttelse danner grundlaget for forebyggelsen som defineret i direktiv 89/391/EØF. Der findes mange kollektive løsninger i forbindelse med støj. Alle løsninger i dette kapitel er kollektive. Individuelle tiltag involverer hovedsageligt anvendelsen af høreværn (jf. kapitel 5 om "Personlige værnemidler: høreværn - egenskaber og valg") og kabiner. Sidstnævnte behandles her sammen med indkapslinger, da de har samme fysiske principper vejledning i forståelsen af forebyggelsesløsninger Der findes mange kollektive løsninger på støjbekæmpelse; det vigtigste er at være klar over det store udbud og vide, hvordan man vælger. I dette kapitel introduceres der forskellige "kategorier" af løsninger, og principperne forklares. Effektiviteten af disse løsninger illustreres ved akustiske parametre, og der gives eksempler på, hvordan de anvendes som løsninger i industrien. 26. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) EUT L 42 af , s Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EFT L 183 af , s

69 Kapitel 4: Hvordan begrænses støjeksponeringen? I forbindelse med valget af en løsning får indkøberen specifikationer, der skal sikre, at løsningen er effektiv, og at misforståelser undgås. I slutningen af dette kapitel findes der oplysninger til opfyldelsen af denne målsætning løsningens effektivitet varierer med frekvensen Alle materialers og systemers akustiske egenskaber varierer med frekvensen. Effektiviteten af den akustiske løsning vil variere meget med den. Den akustiske effektivitet øges normalt, men ikke altid, med frekvensen. Lave frekvenser er svære at dæmpe. Der er særlige frekvensbånd, hvor effektiviteten er lavere. 3. Klassificering af metoder til støjreduktion Formålet er at fastlægge den bedste løsning blandt mange forskellige muligheder for støjreduktion. Den bedste løsning er den, der giver det bedste resultat, har de laveste omkostninger og er underlagt de færreste betingelser. Nogle støjreduktionsforanstaltninger er almindeligt anvendt i industrien, men det egentlige udbud af løsninger er større, end den gængse praksis får os til at tro. Gængse løsninger er ikke altid egnet til det konkrete problem eller den konkrete fabrik, endvidere kræver de en optimering med hensyn til målsætningerne for reduktion af støj. Lederen af et industriforetagende må ikke blive afskrækket af bestemte løsninger, - enkle løsninger kan meget ofte give betydelige resultater. Eksempler: En samlet akustisk behandling af et arbejdslokale, herunder beklædning af vægge og loft med absorberende materiale, kan være ude af proportioner og nogle gange temmelig ineffektiv, hvis f.eks. støjkilden er tæt på arbejdstageren. På samme måde kan en kabine til en arbejdstager være komplet ineffektiv, hvis den pågældende er nødt til at forlade den med jævne mellemrum. Der kan være flere typer løsninger på et støjproblem, og en foreløbig oversigt kan være en hjælp til at træffe et valg. Foranstaltninger under planlægningen. De omfatter arbejdstilrettelæggelse, fastlæggelse af arbejdsgange og levering af udstyr. De har størst virkning, når de inddrages i arbejdspladsens planlægningsfase eller gennemføres, inden der sker en større ændring. De gør det muligt at undgå problemer og uforudset arbejde, der opstår senere. Foranstaltninger "ved kilden". De omfatter ændringer af udstyret. Det største problem er at sikre, at den garanti, udstyret er omfattet af, fortsat gælder, hvis der foretages sådanne ændringer. Hvis de udføres korrekt, kan foranstaltninger "ved kilden" imidlertid føre til væsentlige støjreduktioner og bidrage til et bedre arbejdsmiljø, sommetider gennem billige løsninger. Tænk på enkle ideer eller "fif" og sørg for at inddrage vedligeholdelsesteamet eller leverandøren i problemet. Foranstaltninger i forbindelse med lydtransmission er de hyppigst anvendte. De anses for at have mindst indvirkning på arbejdstilrettelæggelse og betjening af udstyr, men det er dog ikke altid korrekt. De er effektive som foranstaltninger, når skaden er sket, men de kan også overvejes i planlægningsfasen. Deres virkning afhænger af den støjmæssige situation, og de kan give gode resultater, hvis de egner sig, men de kan også føre til høje omkostninger og kun medføre få akustiske fordele. Eksempler: Placering af støjende udstyr (ventilatorer, kompressorer osv.) væk fra arbejdstagerne er en billig løsning, hvis det gennemføres på det tidspunkt, værkstedet indrettes. Senere kan det være nemmere at indkapsle sådant udstyr, hvis der ikke kræves permanent adgang til maskinen. På baggrund af støjens art kan man finde de bedst egnede løsninger. I kapitel 1 introduceres de forskellige former for støj: Støj gennem faste stoffer (eller strukturbåren støj), luftbåren støj og væskebåren støj. Støj, der bevæger sig gennem luft og væske, anses for at være "fluid lyd", idet den form for støj har meget til fælles. Denne form for klassifikation vedrører lige så meget lydemission som lydudbredelse. Faste kilder er støj fra kilder, hvor mekaniske kræfter udveksles: gear, friktion, stød osv. Flydende kilder skabes ved trykforstyrrelser i et flydende medium: en fløjte, turbulens, våbenskud osv. Udbredelse gennem faste stoffer kaldes strukturbåren. Støjen ledes af gulv, vægge, rør osv. Udbredelse gennem luft kaldes luftbåren. Støjen spredes gennem luften, og i udvidet betydning taler man om "fluidbåren lyd". 67

70 Kapitel 4: Hvordan begrænses støjeksponeringen? En række løsninger er ikke taget i betragtning i dette kapitel, da de er beskrevet i andre dele af vejledningen. Personlige værnemidler: høreværn - egenskaber og valg (kapitel 5) Arbejdspladsens udformning (kapitel 3). Anvendelsen af tekniske simulationer kan være en hjælp i forbindelse med valget af den bedste foranstaltning til støjreduktion. De strækker sig fra en enkelt formel, der giver et skøn over løsningens virkning, til specialiserede softwareløsninger, hvorved virkningen af de kombinerede løsninger vurderes, og det bliver muligt at optimere valget. Omkostningerne ved sådanne simulationer modsvares ofte i høj grad af den fordel, der opnås, når arbejdet udføres. Foranstaltninger af organisatorisk art Foranstaltninger ved kilden Foranstaltninger ved transmission Foranstaltning Regelmæssig forebyggende vedligeholdelse Transmission gennem fast stof Transmission gennem luft Flydende kilder Faste kilder Afskærmninger Behandling af rummet Reparation eller udskiftning af udstyr Praktisk løsning Skillevægge Absorption Påvirk mediet Påvirk kraften Indkapsling Ændring af metode Lyddæmper Påvirk strukturen Vibrationsisolering Skærm Ændringer af arbejdsplads eller arbejdstilrettelæggelse Kabine Figur 4.1 Foranstaltninger til støjreduktion på arbejdspladsen 68

71 Kapitel 4: Hvordan begrænses støjeksponeringen? 4. Foranstaltninger af organisatorisk art Støjsvagt udstyr er hjørnestenen i politikken om støj. Valg af støjsvagt udstyr betyder, at det er muligt at undgå omfattende støjdæmpning. Der findes mere eller mindre støjende udstyr inden for hver maskin- eller værktøjskategori: de tekniske specifikationer for udstyr bør omfatte støjkrav til brug ved køb og salg. Der bør etableres en godkendelsesprocedure, der omfatter kontrol af udstyrets støj under brug. Man bør sørge for korrekt vedligeholdelse i udstyrets levetid: en velholdt maskine støjer ikke så meget. Eksempler: Anvendelse af støjsvagt værktøj (savklinger, trykluftblæser, skruetrækkere osv.) og støjsvage maskiner (kompressorer, motorer, ventilatorer osv.). Arbejdsmetoden forårsager mere eller mindre støjende arbejdsbetingelser. Eventuelt kan en mere støjsvag arbejdsmetode anvendes til at opnå det samme resultat. En støjsvag arbejdsmetode hænger ofte sammen med effektivitet og kvalitet. Mindre hændelser kan have en stor støjindvirkning (faldende genstande, trykluftrensning osv.) Når man forbedrer en arbejdsmetode, får man undertiden lejlighed til at løse problemer med andre forureninger (støv, varme osv.). Driftparametre kan justeres med henblik på at opnå mindre støjende betingelser, uden dog at glemme effektiviteten. Eksempler: Man kan lægge ting ned i stedet for at lade dem falde, der anvendes elektronisk frem for mekanisk hastighedskontrol, støjende perioder reduceres så meget som muligt, strømningshastigheder eller lufttryk indstilles på det mest støjsvage niveau osv. Figur 4.2 Vælg støjsvagt udstyr og sørg for korrekt vedligeholdelse Figur 4.3 Tilpas processen 69

72 Kapitel 4: Hvordan begrænses støjeksponeringen? Eksempler på en række arbejdsmetoder med reduceret emissionsniveau: Metode/Arbejdsprincip en nedsættelse på 50 % af arbejdstiden kun fører til en begrænsning på 3 db(a) (jf. kapitel 1 "Akustik grundlæggende begreber"]. Støj kan reduceres ved "passende arbejdsplaner med tilstrækkelige pauser". Reduceret støjemission Lægge noget ned Suge noget væk Arbejde med centerbor Bore Borehammer Boltesvejse (skibsværft) Svirvelnøgle Elektrisk fremdrift Støbe Glideleje Hydraulisk formpresning Hydraulisk træk/pres Splejse Maskine til laserskæring Optiske signaler Pendulsav Skære (plasmabue) Præge (f.eks. ved at rulle et stempel) Sammenpresse Remtræk Behandling med rundfil Save Skrue Svejse Rulle sammensvejsede led Påsprøjte svejsemiddel Maskine til prægning af f.eks. rør Taumelnitning Kontinuerlig transport Øget støjemission Smide noget ned Blæse noget væk Arbejde med kørner Stanse Maskine til hammerboring Påsvejse komponenter Momentnøgle Forbrændingsmotor Smede Rulleleje Bertling med hammer Forme/rette med hammer Nitte Maskinsaks med kort skær og hurtige bevægelser Akustiske signaler Afkortning med vinkelsliber Mekanisk skæring Stemple Slå Kædetræk Slibe Afkortning med vinkelsliber Nitte Nitte Sammenpresse med hammer Afhugge svejsesprøjt Prægning af tal/bogstaver ved slagpåvirkning Nitte ved slag Ikke-kontinuerlig transport Endvidere kan der træffes andre foranstaltninger: Organisatoriske foranstaltninger omfatter værkstedets udformning og arbejdets tilrettelæggelse. I forbindelse med værkstedets støjmæssige udformning skal der tages hensyn til udstyrets placering i forhold til arbejdstageren. Arbejdet skal tilrettelægges således, at de mest støjende opgaver begrænses for de eksponerede arbejdstagere. Osv. Der kræves ingen yderligere udstyr, og foranstaltningerne kan være prismæssigt overkommelige. Eksempler: Støjende udstyr anbringes væk fra vægge og hjørner og væk fra operatørpladsen, eller der opstilles skillevægge. Indfør arbejdsrotation for at "fordele" de støjende opgaver (uden at det går ud over arbejdstagerne!), anvend fjernbetjening for at adskille arbejdstagerne fra støjende udstyr osv. Foranstaltninger af organisatorisk art bør overvejes så tidligt som muligt, når indretningen planlægges. Det kan være en fordel at samarbejde med leverandører om disse foranstaltninger. Kapitel 6 handler specifikt om dette punkt. Tabel 4.1 Arbejdsmetoder med reduceret støjemission [BGI 688 "Lärm am Arbeitsplatz in der Metall-Industrie", s. 51] Organisatoriske foranstaltninger kan være en løsning. I artikel 5, stk. 1, litra g) nr. i), i direktiv 2003/10/EF fastlægges følgende krav: Støj kan reduceres ved " begrænsning af eksponeringens varighed og omfang". [Under hensyntagen til at Figur 4.4 Arbejdspladsens udformning, arbejdstilrettelæggelse. Yves Cousson, med velvillig tilladelse fra INRS Frankrig. Blæselamper er hyppige støjkilder i forbindelse med mange aktiviteter f.eks. inden for byggeriet. Hvis man anvender støjsvage blæselamper, reduceres støjemissionen med mellem 7 og 20 db(a) afhængig af gasstrømmen. 70

73 Kapitel 4: Hvordan begrænses støjeksponeringen? Udstyrets placering Arbejdstagernes tidsmæssige fordeling af opgaver Figur 4.5 Byggeri anvendelse af støjsvag blæselampe. 5. Foranstaltninger ved kilden På en slibemaskine anbringes det stykke, der opfanger luften, i strømningens retning i stedet for i en vinkel, "monter rør med glatte sider, anbring absorptionslyddæmpere ved luftindtag og udtag på ventilatoren i et system, der opsamler støv", erstat brugte ekspansionslyddæmpere, når de er tilstoppede ved trykluftafblæsninger på sprøjtestøbemaskiner foranstaltninger i forbindelse med flydende kilder Foranstaltninger i forbindelse med flydende kilder har normalt til hensigt at begrænse strømningens turbulens reducer strømningens hastighed øg overfladekvaliteten begræns forhindringernes størrelse og optimer deres form undgå skarpe bøjninger, pludselige ændringer i tværsnit f.eks. i rør. Figur 4.6 Fluide kilder: påvirk strømmen eller anvend lyddæmpere. Skruer til justering af rørlængde Udstødning Udstødning fra prøverum Der kan indarbejdes lyddæmpere så tæt som muligt på kilden. Absorptionslyddæmpere, der indeholder støjabsorberende materialer f.eks. til luftstrømme ved lav hastighed, af og til kaldet "baffler". Reaktive lyddæmpere, som bygger på geometrisk udformning, f.eks. billyddæmpere. Ekspansionslyddæmpere, som anvendes hovedsageligt i forbindelse med komprimeret luftudstødning og indsugning. Lydtrykniveau db Damprør Før Med lyddæmper Eksempler: Centerfrekvens Hz af oktavbånd Figur 4.7 Motorafprøvning anvendelse af lyddæmpere. med velvillig tilladelse fra Health and Safety Executive Det Forenede Kongerige. 71

74 Kapitel 4: Hvordan begrænses støjeksponeringen? Udstødningsstøj overdøver støj fra mange maskiner især forbrændingsmotorer. Anvendelse af passende lyddæmpere kan give en dæmpning på mellem 20 og 40 db(a). En standardlyddæmper er baseret på resonansprincippet (jf. kapitel 3 om "Arbejdspladsens udformning"), hvor længden er afstemt i forhold til den frekvens, der skal absorberes. En analyse af støjspektret afslører, at den dominante frekvens næsten er undertrykt foranstaltninger i forbindelse med faste kilder Foranstaltninger i forbindelse med faste kilder fokuserer normalt på selve den mekaniske kraft og skal: forebyg friktion forebyg slag sørg for, at kræfterne er så konstante som muligt begræns den kinetiske energi: begræns spillerum, de bevægelige deles masse osv. Udstyr kan skabe mere eller mindre vibrationer og støj, når de udsættes for samme kræfter; man kan tage højde for dette ved at foretage strukturelle ændringer: forebyg resonansen ved at ændre den strukturelle masse eller stivhed sørg for strukturdæmpning ved at anvende særlige foranstaltninger (beklædninger, dæmpere osv.); dæmpning omdanner vibrationsenergi til varme, som absorberes anvend strukturer, der leder færre vibrationer og udstråler mindre støj. Eksempler: Kontaktflader smøres, anvend plastikfrem for metalgear, begræns den højde, hvorfra noget kan tabes, anvend perforerede plader frem for hele plader, beklæd strukturdele med dæmpende lag osv. Når man ser bort fra en øget dæmpning, som uvægerligt forbedrer støjsituationen, kan foranstaltninger i forbindelse med udstyrets struktur sjældent udføres alene ud fra intuition. Det er bedre at udforme dem på baggrund af en specifik analyse ved at anvende egnede værktøjer til måling og beregning. Aktiv støjdæmpning er en løsning, som teoretisk kan anvendes både for en luftbåren og en strukturbåren støjkilde. Princippet indebærer, at der skabes en antifase, en modstøj eller modkraft i forhold til den oprindelige kilde. Den nuværende teknik begrænser anvendelsen af sådanne løsninger i industrien, og de tages oftere i betragtning i forbindelse med lavfrekvent luftbåren støj. L(a) Laser skærer igennem savbladet. Figur 4.9 Træsavning anvendelse af støjsvage savklinger. med velvillig tilladelse fra INRS Frankrig. (b) Der anbringes et dæmpende lag inde i savbladet. Klingen er den største støjkilde ved træsavning. Mange fabrikanter udbyder "støjsvage savklinger", som er baseret på forskellige former for teknologi: laserskæring (a) eller "dobbelte klinger" (b). De mest effektive klinger kan begrænse støjen under arbejdet med op til 7 db(a). Figur 4.10 Metalarbejde Beholdere til mekaniske dele. Figur 4.8 Strukturbåren støjkilde: påvirk kræfter eller udstyr. 72

75 Kapitel 4: Hvordan begrænses støjeksponeringen? I forbindelse med metalarbejde forårsager håndteringen af mekaniske dele ofte impulsstøj som følge af slag eller stød mellem delene. Ovenfor ses en beholder, der anvendes ved håndteringen af dele i en vaskeproces. Anvendelsen af en beholder med trådnet sikrer en begrænset støjudstråling. Der kan anvendes to enkle metoder til at begrænse støj fra dele, der falder ned i en beholder: delene ledes ned i beholderen ved hjælp af en skrånende plade (a), eller støjudstrålingen begrænses ved at anvende en beholder med trådnet (b). Når 0,5 kg bolte falder fra 1 meters højde ned i en tom container, er virkningen af løsning (a) ca. 6 db(a) og 14 db(a) for løsning (b). Endedæksel Ydre skal i almindeligt pladestål Tætningsflange (kun den ene ende) Tætningsflange (kun den ene side) Indre skal i perforeret pladestål Hurtigtåbnende låse Figur 4.11 God arbejdsproces isolering af rør. med velvillig tilladelse fra Health and Safety Executive Det Forenede Kongerige. Faste dele ledes gennem et stift rørsystem. Der opnås en støjreduktion på ca db(a) ved at anvende akustisk isolering af rør. Den akustiske isolering består af tykt halvstift mineraluld indkapslet i pladestål. Der skal tages højde for problemer i forbindelse med færdsel og adgang. Stor overflademasse er normalt tæt forbundet med større isolering. Anvendelse af flere lags vægge kan give en god isolering. Vinduer og døre skal være akustisk godt udformet: selv en lille "akustisk svaghed" reducerer den generelle isolering betydeligt. Alle former for utætheder skal forebygges, selv om de anses for at være små, anvend tætningsmiddel. Isolering øges normalt med frekvensen, men alle vægge har frekvensbånd, hvor isoleringen er utilstrækkelig; prøv at finde disse frekvenser ved at anvende produktdokumentation og cirkaberegninger. Eksempler: Indflydelse fra åbninger og utætheder i vægge: en åbning på 1 % reducerer væggens reduktionstal fra 30 til 20 db. Tabellen nedenfor viser eksempler på gennemsnitlige reduktionstal for visse vægtyper: Væg R db(a) 7 cm gipsplade enkelt lag 34 1 cm glas 33 5 cm mursten 39 7 cm gipsplade + fiber + 7 cm gipsplade 0,8 cm glas + 1,4 cm luft + 1 cm glas 35 9 cm beton Foranstaltninger i forbindelse med luftbåren transmission 9 cm beton + 5 cm fiber + 1 cm gips Skillevægge Inddeling af arbejdspladsen med skillevægge kan isolere mod luftbåren støj; væggene skal have god lydisolering. Støjende udstyr kan anbringes sammen på arbejdsstedet og adskilles fra resten af arbejdspladsen ved lydtætte vægge. Figur 4.12 Adskil støjende udstyr med vægge. 73

76 Kapitel 4: Hvordan begrænses støjeksponeringen? Vibrations-isolatorer Figur 4.14 Indkapsling af støjende udstyr. Figur 4.13 Tekstilindustrien opsætning af skillevægge på en tekstilarbejdsplads. Bernard Floret med velvillig tilladelse fra INRS Frankrig. På denne arbejdsplads for manufakturvarer har man opdelt et støjende værksted ved en akustisk væg med to-lags vinduer, så man stadig kan se hinanden Indkapslinger Kabiner En indkapsling er en "kasse", der indeholder støjende udstyr; der gælder de almindelige overvejelser i forbindelse med skillevægge, for så vidt angår denne løsning, men en række særlige punkter kræver opmærksomhed. Indkapslinger skaber problemer for adgangen til udstyret, og det skal der tages højde for. Indkapslinger forudsætter ofte åbninger for tilførsel og fratagning af produkter, ventilation osv. Disse åbninger skal behandles akustisk: overvej lyddæmpere, absorberende lydsluser, støjisoleringsgardiner osv. De indre overflader af en indkapsling skal beklædes med absorberende materiale for at forebygge en forstærkning af støjen i indkapslingen. Udstyret må ikke have nogen stiv forbindelse til indkapslingen (jf. afsnit 7). Eksempler: Dæmpningen af en indkapsling kan være på 20 til 30 db(a). Hvis der ikke anbringes absorberende materiale indvendigt, kan virkningen falde med op til 10 db. En indkapsling omkring en flasketransportør fastgjort med plaststrips til den åbne side kan medføre en dæmpning på 7 db(a). Figur 4.15 Råstofudvinding indkapsling. Bernard Floret - med velvillig tilladelse fra INRS Frankrig.Inden for råstofudvindingen er de største forureningskilder støv og støj. Inden for råstofudvindingen er de største forureningskilder støv og støj. For at bekæmpe begge dele har man i det viste stenbrud anbragt en stenknuser i en 25 m høj indkapsling, bestående af dobbelt bræddebeklædning foret med rockwool. En kabine er et rum, som arbejdstageren står inde i; fysisk opfører den sig på samme måde som en indkapsling, og der gælder lignende principper for dens udformning. Der skal tages højde for særlige krav til arbejdstagerens beskyttelse. Ligesom med høreværn er kabinen en personlig løsning, som kun kommer i betragtning som sidste udvej. En kabines effektivitet er betydeligt begrænset af den tid, som arbejdstageren tilbringer udenfor; virkningen falder i samme takt som for høreværn (jf. kapitel 5). 74

77 Kapitel 4: Hvordan begrænses støjeksponeringen? Ved vurdering af arbejdsmiljøet skal man inddrage andre forhold, f.eks. ventilation, temperatur, eksterne kommunikationsmetoder, opmærksomhed over for faresignaler osv. Eksempler: Lyddæmpningen af en kabine kan være på 25 til 35 db(a). Figur 4.17 Anbring skærme tæt på arbejdstagerne. Figur 4.16 Transport støj begrænses i kabinen i denne mandskabstransportvogn, ved at gulv og vægge er foret med mineraluld beklædt med pladestål og andre materialer med absorberende overflade. med velvillig tilladelse fra Health and Safety Executive Det Forenede Kongerige Skærme Skærme er vægsektioner, som ikke er sammenføjet ved én eller flere kanter. De udgør ikke problemer i forbindelse med adgang, men deres effektivitet er begrænset, og de skal opfylde minimumskrav. Anbring skærme så tæt som muligt på arbejdstagerne. Sørg for, at skærmen er tilstrækkelig høj (helst to gange ørehøjde). Tag hensyn til skærmens bredde, som skal være ca. to gange højden. Dæk skærmens overflader med absorberende materiale. Skærmmaterialet skal være af en sådan beskaffenhed, at det sikrer en 20 db luftisolering lige som en væg. Beklæd resten af rummet med lydabsorberende materiale. Figur 4.18 Metalarbejde skærm. Yves Cousson - med velvillig tilladelse fra INRS Frankrig. På dette værksted er arbejdstagerne adskilt med skærme, som hjælper i deres umiddelbare nærhed. Rummet er beklædt med lydabsorberende materiale, således at den enkelte arbejdstager er beskyttet mod naboen med op til 5 db(a) Absorption i rummet Absorption i rummet behandles i kapitel 3 om "Arbejdspladsens udformning". I dette kapitel findes der eksempler, jf. afsnit 8, side 77, "Løsning: specifikationer". Med hensyn til anvendelse af skærme i musik- og underholdningsbrancherne henvises til kapitel 8. Eksempler: Virkningen af skærme ligger måske kun på 10 db, og der kan maksimalt forventes 5 db i et hårdt rum. Figur 4.19 Bilværksted - Absorption i rummet. Yves Cousson, med velvillig tilladelse fra INRS Frankrig. 75

78 Kapitel 4: Hvordan begrænses støjeksponeringen? Bilværksteder har ofte lydreflekterende overflader, som forstærker støj. Der kan anbringes absorberende materiale på mange måder: ved nedhængte baffler, (venstre) (som giver en stor absorptionsoverflade), ved at beklæde vægge og lofter enten helt eller delvis med plader (højre). De nævnte løsninger har forskellige karakteristika med hensyn til effektivitet, som varierer med frekvensen, og deres effektivitet vil være forskellig alt efter, hvilken type støj der er tale om. En skærm, der f.eks. er mere effektiv over for høje frekvenser, medfører forskellige fordele, afhængig af om støjen er lav- eller højfrekvent. Isolering er et komplekst emne, da løsningerne generelt har svagheder ved bestemte frekvenser afhængig af deres geometri og konstruktion. Emnet skal derfor behandles i alle akustiske analyser, ved undersøgelse af målinger og tekniske faktablade. Mange er ofte usikre med hensyn til absorption og iso-lation. Forklaringerne i denne vejledning viser, at me-toder og formål er forskellige. Absorption er relevant for intern støj i et rum, hvorimod isolering vedrører støj-transmission mellem rum. Glasuld er f.eks. et glimrende absorptionsmateriale, men det har kun ringe isolerings-evne (17 db ved Hz for en massefylde på 20 kg/m 3 ) visse bestanddele sædvanligvis anses for at være betydelige: høje vibrationsniveauer for store strukturer (betonplader, vægge), lavfrekvent støj, støjudbredelse fra fjerne kilder osv. Vibrationsisolering er svaret på transmission gennem faste stoffer. Det indebærer hovedsageligt anvendelsen af fleksible antivibrationsophæng, men visse krav skal opfyldes. Princippet bag vibrationsisolering er at "ophænge" udstyret, så det er isoleret fra omgivelserne. Udstyret skal fastgøres ved hjælp af antivibrationsophæng, der er så fleksible som muligt, samtidig med at de skal kunne holde udstyret uden at ødelægge det. Der skal tages hensyn til alle forbindelser mellem udstyr og omgivelser: rør, ledninger osv. Den understøttende struktur (betonplade, gulvplade osv.) skal være tilstrækkelig stiv: pas på tynde betongulve eller letvægtsstålrammer. Eksempler: Maskiner med frem- og tilbagegående dele er udstyr, der typisk skal isoleres. Hvis de genererer for megen energi, kan de isoleres og støttes af solide betonblokke. 7. Foranstaltninger i forbindelse med udbredelse/transmission gennem faste stoffer Vær sikker på, at problemet er udbredelsen/transmissionen gennem faste stoffer, inden der handles. Transmission gennem faste stoffer indebærer som regel vibrationsproblemer: komfort, strukturskade osv. I forbindelse med støjeksponering under arbejdet er transmission gennem strukturer sjældent mere dominerende end lufttransmission. Specifikke målemetoder kan gøre det muligt at fastslå, hvilken andel transmissionen gennem strukturer udgør af støjeksponeringen. Alternativt kan Figur 4.20 Vibrationsisolering af udstyr sikres ved fleksibel montage. Princippet bag metoden med at vurdere den strukturbårne andel af transmissionen indebærer, at man kun sammenligner den faktiske transmission gennem strukturer med den luftbårne transmission. Det opnås ved f.eks. at anvende en højtaler. Vibrationsisolering bliver først effektiv over en vis frekvens, hvis værdi er 1,4 gange den såkaldte egenfrekvens. Denne frekvens er direkte proportional med ophængets stivhed og omvendt proportional med udstyrets masse. Derfor er det meget vanskeligt at isolere udstyr, der udsender lave frekvenser (under 8 Hz). 76

79 Kapitel 4: Hvordan begrænses støjeksponeringen? Figur 4.21 Fremstilling af reservedele vibrationsisolering. med velvillig tilladelse fra INRS CRAM Nancy Frankrig. Beholder Exciter Ophæng Smådele til automobilindustrien befinder sig i en vibrationsføder, hvis beholder har form som en tragt. Dette udstyr genererer lavfrekvent støj ("summen") på grund af dets vibrationsfrekvens på 50 Hz. Hvis man anbringer passende vibrationsisolering og fleksible antivibrationsophæng, kan man begrænse støjudbredelsen gennem strukturen. Samtidig er vibrationseksponeringen for arbejdstagere tæt på maskinen betydeligt begrænset. 8. Løsning: Specifikationer N.B. Dette afsnit indeholder en vejledning i, hvordan man fremstiller en række af de akustiske løsninger, som er blevet introduceret i dette kapitel. Det vedrører ikke tilvejebringelsen af såkaldt "støjsvagt" udstyr, som behandles i kapitel 6 i denne vejledning Nødvendige specifikationer Det er væsentligt at sikre sig, at den valgte løsning løser støjproblemet effektivt: derfor skal akustiske specifikationer medtages, når udstyret bestilles. En analyse af problemet og en række fornuftige foranstaltninger kan være en løsning på bestemte støjproblemer. Men i de fleste tilfælde må en lille og mellemstor virksomhed ty til en specialist for at finde og anskaffe sig den "rigtige" løsning. Det er dernæst nødvendigt at udarbejde en klar og utvetydig målemetode, når der udføres en godkendelsesprøve. Forskellige faktorer kan føre til betydelige forskelle i det, der opfattes som det endelige støjniveau: måleparametre, enheder, målebetingelser, udstyrets driftsbetingelser osv. For at undgå misforståelser vedlægger vi en liste over nyttige forslag til, hvordan man uddyber de mest almindelige løsninger. Listen er ikke udtømmende og vedlægges kun som vejledning Almindelige specifikationer Der findes almindelige specifikationer for alle akustiske løsninger. Den første er selvfølgelig de akustiske krav, dvs. den parameter, der anvendes til at kontrollere den opnåede akustiske fordel. Et generelt parameter, som er let at måle, er LpA [lydtrykniveauet i db(a)] på et givet tidspunkt, hvor udstyret er i brug, og den akustiske løsning er installeret. Om muligt skal målestedet være operatørpladsen. For at opnå en sammenligning af støjniveauet før og efter installeringen af løsningen skal der anføres en række betingelser for "godkendelsesprøver". Nogle af disse betingelser vedrører driften af udstyret og omgivelserne, herunder: udstyrets placering alt efter forholdene på arbejdspladsen driftsbetingelser for udstyret karakteristika for absorption i rummet overfyldt rum. Andre betingelser vedrører selve målingen f.eks.: måleudstyrets type og præcisionsklasse sporbar kalibrering af måleudstyr tjek af kalibrering udføres som minimum ved prøvens begyndelse og afslutning sikkerheden af de målte niveauer: f.eks. skal alle målte værdier overstige baggrundsniveauet med mindst 6 db(a), stabiliteten af støjniveauet: f.eks. må variationerne under målingen ikke overstige 3 db(a). I forbindelse med listen over specifikationer kan der være "konstruktionskrav": visse konstruktionsparametre kan påvirke de støjmæssige egenskaber; f.eks. utætheder, stive forbindelser osv. andre krav vedrører arbejdspladsen eller -processen: overfladebeskyttelse, biologisk kompatibilitet, brand- eller termisk beskyttelse, hygrometri, ventilation, adgang til udstyr, mulighed for nedtagning osv. Standarderne er de bedste referencer med hensyn til at opstille pålidelige krav til akustiske løsninger, og de findes for de mest almindelige løsninger (jf. afsnit 8.3 nedenfor). 77

80 Kapitel 4: Hvordan begrænses støjeksponeringen? 8.3. Udvalgte standarder Standarderne er de bedste referencer med hensyn til at udarbejde specifikationer: de er specifikke for den enkelte akustiske løsning. Standarderne indeholder nøjagtige definitioner på relevante parametre. Standarderne kan indeholde praktiske oplysninger, der er specifikke for den pågældende løsning. Standarderne uddyber normalt akustiske parametre, som er teknisk tilpasset til den pågældende løsning. Målingen af disse parametre er generelt mere kompliceret end for L pa, men resultatet er mere pålideligt Eksempler: Tabellen nedenfor indeholder referencer til standarder med generelle oplysninger om akustiske specifikationer eller specifikke oplysninger om akustiske løsninger. Standard reference ISO 11200:1995 ISO 15667:2000 ISO 12001:1996 ISO :1995: ISO 11957:1996 ISO 14257:2001 ISO 354:2003 ISO 11821:1997 ISO 11820:1996 Titel Akustik. Støj fra maskiner og udstyr. Måling af lydtryk ved operatørens øre (støjemission). Retningslinjer for anvendelse af grundlæggende standarder Akustik. Retningslinjer for støjdæmpende indkapslinger og kabiner Akustik. Støj fra maskiner og udstyr. Regler for udarbejdelse og præsentation af støjmålemetoder Akustik. Støjreduktion. Indkapslinger. Del 2 : In situ-bestemmelse (til accept/ verifikationsformål) Akustik. Støjreduktion. Kabiner. Laboratorieog in situ-målinger Akustik - Bestemmelse af lydudbredelseskurver til vurdering af lydforhold i arbejdslokaler Akustik - Måling af lydabsorption i efterklangsrum Akustik. Støjreduktion. Flytbare skærme. In situ-måling Akustik. In situ-målinger af lyddæmpere Tabel 4.2 Standardreferencer, der indeholder generelle oplysninger om akustiske specifikationer eller specifikke oplysninger om akustiske løsninger 78

81

82 Chapter 1: Principles of acoustics 80

83 Kapitel 5: Personlige værnemidler: høreværn - egenskaber og valg 1. Direktivets krav Indledning Forskellige former for høreværn Parametre for høreværn og deres indvirkning på effektiviteten Valg af den bedst egnede type høreværn Høreværn med CE-mærkning Valg af høreværn afhænger af den ønskede dæmpning Høreværnets dæmpning i "den virkelige verden" Valg af høreværn afhænger af særlige krav Valg af høreværn under hensyntagen til kompatibiliteten med personlige værnemidler Valg af høreværn afhænger af brugerens komfort og sundhedsmæssige problemer Høreværnets effektivitet afhænger af den tid, det anvendes Oplysninger til arbejdsgivere og arbejdstagere Særlige tilfælde

84 Kapitel 5: Personlige værnemidler: høreværn - egenskaber og valg Det bør understreges, at: Arbejdsgiveren sørger for vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse. (Artikel 6, stk. 2, litra h), i rammedirektiv 89/391/EØF). Personlige værnemidler skal anvendes, når farerne ikke kan undgås eller i tilstrækkelig grad begrænses ved kollektive tekniske beskyttelsesforanstaltninger eller ved foranstaltninger, metoder eller processer i forbindelse med organiseringen af arbejdet. (Artikel 3 i direktiv 89/656/EØF om personlige værnemidler) 1. Direktivets krav En række direktiver finder anvendelse på udvælgelse og anvendelse af høreværn som personlige værnemidler. Artikel 6, stk. 2, i rammedirektiv 89/391/EØF 28 fastlægger, at "arbejdsgiveren iværksætter de i stk. 1, første afsnit, nævnte foranstaltninger, på grundlag af følgende generelle forebyggelsesprincipper: h) vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse". Endvidere hedder det i artikel 13, stk. 2, litra b), i rammedirektiv 89/391/EØF: "Det påhviler den enkelte arbejdstager alt efter hans muligheder at drage omsorg for sin egen sikkerhed og sundhed samt for andre personers sikkerhed og sundhed, for så vidt de berøres af hans handlinger eller undladelser under arbejdet, i overensstemmelse med sin oplæring og med arbejdsgiverens instrukser. Med disse mål for øje skal arbejdstagerne navnlig i overensstemmelse med deres oplæring og med arbejdsgiverens instrukser: a) anvende maskiner, apparater, værktøj, farlige stoffer, transportudstyr og andre hjælpemidler korrekt b) anvende de personlige værnemidler, der stilles til deres rådighed, korrekt og sætte dem på plads efter brug". Rådets direktiv 89/656/EØF 29 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler finder også anvendelse uden at tilsidesætte kravene i direktiv 89/391/EØF. Det skal fremhæves, at det i artikel 3 fastslås, at "personlige værnemidler skal anvendes, når farerne ikke kan undgås eller i tilstrækkelig grad begrænses ved kollektive tekniske beskyttelsesforanstaltninger eller ved foranstaltninger, metoder eller processer i forbindelse med organiseringen af arbejdet". Endvidere anføres det i artikel 4, at 1. Personlige værnemidler skal være i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne vedrørende deres sikkerheds - og sundhedsmæssige udformning og fremstilling. Personlige værnemidler skal under alle omstændigheder: a) være hensigtsmæssige i forhold til de farer, der skal forebygges, uden selv at medføre en øget fare, b) svare til de eksisterende forhold på arbejdsstedet, c) tage hensyn til de ergonomiske krav og til arbejdstagerens helbred. 5. Fyldestgørende oplysninger om hvert enkelt personligt værnemiddel, der er nødvendige for gennemførelsen af stk. 1 og 2, skal stilles til rådighed og være disponible i virksomheden og/eller institutionen. 6. Personlige værnemidler stilles gratis til rådighed af arbejdsgiveren, som sikrer, at de med nødvendige vedligeholdelser, reparationer og udskiftninger fungerer tilfredsstillende og er i god, hygiejnisk stand. osv. 28. Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EFT L 183 af , s Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet, EFT L 393 af , s

85 Kapitel 5: Personlige værnemidler: høreværn - egenskaber og valg I den forbindelse bør man huske på, at Rådets direktiv 89/686/EØF 30 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler også finder anvendelse. I direktivet fastsættes der betingelser for markedsføring, den frie bevægelighed inden for EU og væsentlige sikkerhedskrav, som de personlige værnemidler skal opfylde for at garantere brugernes sikkerhed og sundhed. For at gøre det lettere at anvende direktiv 89/686/EØF og den relevante gennemførelse i den nationale lovgivning af direktivets tekst, som er juridisk bindende, er der blevet udarbejdet en vejledning af de relevante tjenestegrene i Generaldirektoratet for Erhvervspolitik i Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne, det europæiske erhvervsliv, de europæiske standardiseringsorganer og bemyndigede organer. ppe/guide.htm Europa-Kommissionen påtager sig imidlertid intet ansvar for oplysningerne i denne vejledning. Yderligere oplysninger, især med hensyn til specifikke produkttyper, findes på Kommissionens websted: ppe/index.htm Udstyret skal opfylde de procedurer, der er fastlagt for certificering og undersøgelse af standardmodeller, som skal udføres af godkendte organer, hvorigennem det garanteres, at slutproduktet har CE-kvalitet. I direktivet blev der etableret et system til produktkontrol, som omfatter bestemmelser, der gør medlemsstaterne i stand til at fjerne personlige værnemidler fra markedet og forbyde deres placering på markedet eller frie bevægelighed, hvis det konstateres, at de personlige værnemidler, der er CE-mærket, og som anvendes i henhold til tilstræbte mål, kan kompromittere den personlige sikkerhed. Høreværn skal kombinere de væsentlige krav til sundhed og sikkerhed, som er omfattet af direktivets bilag II, nr Høreværn til forebyggelse af støjgener skal kunne dæmpe disse således, at det af brugeren opfattede støjniveau i intet tilfælde overskrider de grænseværdier for daglig belastning, som er anført i Rådets direktiv 2003/10/EF Rådets direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler (EFT L 399 af , s. 18). 31. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) EUT L 42 af , s. 38 Alle høreværn skal være påsat et mærke med angivelse af dæmpningsværdien og et indeks for komfort i forbindelse med anvendelsen af det personlige værnemiddel. Hvis dette ikke er muligt, skal det være anbragt på emballagen. Det bør erindres, at: Hvis de risici, der er en følge af eksponeringen for støj, ikke kan forebygges med andre midler, skal der stilles passende, korrekt tilpassede personlige høreværn til rådighed for arbejdstagerne, som skal bruge dem på følgende betingelser: hvis støjeksponeringen overskrider de nedre eksponeringsaktionsværdier, skal arbejdsgiveren stille personlige høreværn til rådighed for arbejdstagerne hvis støjeksponeringen er lig med eller overskrider de øvre eksponeringsaktionsværdier, skal der anvendes personlige høreværn de personlige høreværn skal vælges således, at de fjerner risikoen for høreskader eller begrænser risikoen herfor til et minimum. (Artikel 6, stk. 1, i direktiv 2003/10/EF). 2. Indledning Hvis de risici, der er en følge af eksponeringen for støj, ikke kan forebygges med andre midler, skal der stilles høreværn til rådighed for arbejdstagerne. Hvis den daglige støjbelastning på en arbejdsplads (set over 8 timer) overskrider de nedre aktionsværdier, skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed for arbejdstagerne. Hvis daglige støjbelastning (set over 8 timer) på en arbejdsplads er lig med eller overskrider de øvre aktionsværdier, skal arbejdstagerne anvende høreværn. I den forbindelse skal arbejdsgiveren gøre alt for at: 1. undgå støjkilden eller undgå, at arbejdstagere eksponeres for støj 2. anvende passende tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger, der skal begrænse støjemissionen ved kilden 3. anvende passende tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger, der skal begrænse eksponeringen af arbejdstagere for støj 4. endelig skal arbejdsgiveren stille passende høreværn til rådighed for arbejdstagerne, hvis ovennævnte tekniske og organisatoriske foranstaltninger ikke kan gennemføres. 83

86 Kapitel 5: Personlige værnemidler: høreværn - egenskaber og valg Arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter skal høres, når der vælges høreværn. Den enkelte arbejdstager skal også inddrages i valget af sit eget høreværn. Høreværnets effektivitet afhænger først og fremmest af, om de anvendes hele tiden, og om de anvendes korrekt: Der anvendes flere objektive parametre i forbindelse med valget af den bedst egnede type høreværn (jf. afsnit 5 i dette kapitel), og arbejdstagerens valg er relevant. "Subjektive" parametre f.eks. manglende komfort og besvær kan begrænse høreværnets faktiske anvendelsestid og skal derfor tages i betragtning. Eksempler: 1. På arbejdsstedet måles en støjbelastning på 83 db(a), men den nedre aktionsværdi er på 80 db(a) i henhold til EU-direktivet om støj; arbejdsgiver skal sørge for at uddele høreværn til arbejdstagerne. 3. Forskellige former for høreværn Der findes mange forskellige former for høreværn. De kan generelt inddeles i høreværn af koptypen eller ørepropper. Ørekopper består af to kopper forbundet med en bøjle. Kopperne dækker øret helt og holdes på plads af en bøjle. Kopperne er normalt udstyret med akustisk absorberende materiale. Koppernes tætningsring er polstret, normalt med plastikskum eller en væske for at forbedre komforten og pasformen i forbindelse med ørekoppen. En ørekopbøjle kan bæres over eller bag på hovedet, under hagen eller i nakken. Ørekopper fås i tre størrelser: lille, mellem og stor. Hovedbøjle Tætningsring Kop Figur 5.1 Støjbelastningen overskrider de nedre aktionsværdier, arbejdsgiveren stiller høreværn til rådighed for arbejdstagerne. 2. På arbejdsstedet måles en støjbelastning på 87 db(a), men den øvre aktionsværdi er på 85 db(a) i henhold til EU-direktiv 2003/10/EF om støj; arbejdstagerne skal derfor bære høreværn. Figur 5.3 Ørekopper. med velvillig tilladelse fra Bacou-Dalloz / Howard Leight / Bilsom. Ørekopper, hvor bøjlen bæres over hovedet, må ikke bæres samtidig med sikkerhedshjelme. Ørekopper med nakkebøjler og hagerem må bæres samtidig med sikkerhedshjelme. Ørekopperne kan også fastgøres til sikkerhedshjelme. Ørepropper er høreværn, som sættes ind i eller over øregangen for at forsegle den. Figur 5.2 Støjbelastningen er lig med eller overskrider de øvre aktionsværdier, arbejdstagerne skal derfor bære høreværn. Genanvendelige ørepropper er normalt fremstillet af silikone, gummi eller plastik; nogle af dem fås med et bånd, eller en bøjle, der forbinder dem. 84

87 Kapitel 5: Personlige værnemidler: høreværn - egenskaber og valg Engangsørepropper er normalt fremstillet af skum eller bomuld. Ørepropper, der formes af brugeren, er fremstillet af materialer, som kan presses sammen og, som formes af brugeren selv, inden de indsættes i øregangen. Særligt tilpassede ørepropper formes individuelt, så de passer ind i den bestemte brugers øregang eller dækker den pågældende persons ydre øre. Nogle ørepropmodeller kan fremstilles i tre størrelser: lille, mellem og stor. Engangsørepropper må kun anvendes én gang. Hvis engangsørepropper anvendes mere end én gang, giver de ikke den forventede dæmpning. Til fremstilling af særligt tilpassede ørepropper, tages der silikoneaftryk af brugerens øregang eller ydre øre, og ud fra aftrykket fremstilles der ørepropper. Individuelt tilpassede ørepropper fremstilles af silikone (blød otoplast) eller akryl (hård otoplastik) og får et særligt lag lak af hensyn til kompatibiliteten med huden. Der opnås en høj dæmpnings-værdi (45 db og 30 db for høje henholdsvis lave frekvenser). Ørepropperne er udstyret med forskellige filterelementer for at give de særlige karakteristika i forbindelse med dæmpningen. Ud over passive høreværn findes der høreværn, der er udstyret med elektroniske systemer. Figur 5.4 Forskellige former for ørepropper med velvillig tilladelse fra Bacou-Dalloz / Howard Leight / Bilsom. Niveauafhængige ørekopper og ørepropper er udstyret med elektroniske systemer til lydgengivelse. Disse høreværn er beregnet på anvendelse ved varierende støj eller impulsstøj, hvor det er væsentligt, at tale og advarselslyde kan høres i stille perioder. Ørekopper med aktiv dæmpning er udstyret med elektroniske systemer, der skal sikre en yderligere dæmpning ved lavfrekvent støj. Ørekopper med kommunikationsfaciliteter, der tillader modtagelse af oplysninger eller advarselssignaler, og som samtidig sikrer den nødvendige dæmpning. Figur 5.5 Særligt tilpassede otoplastiske ørepropper. med velvillig tilladelse fra Auditech. Følgende standarder giver yderligere oplysninger om effektiviteten af høreværn med elektroniske systemer: For niveauafhængige ørekopper - EN 352-4:2001, Ørekopper med aktiv lyddæmpning - EN 352-5:2002, Ørekopper med audio-kommunikation - EN 352-6:2002. For niveauafhængige ørepropper - EN 352-7:

88 Kapitel 5: Personlige værnemidler: høreværn - egenskaber og valg 4. Parametre for høreværn og deres indvirkning på effektiviteten Dæmpningen gennem passive høreværn uden elektroniske systemer forøges med stigende frekvens. Undtagelser er høreværn med akustiske filtre, f.eks. ørepropper specielt til musikere. Standarden EN :2002 indeholder yderligere oplysninger om metoder til at teste dæmpning. Høreværnets effektivitet afhænger hovedsageligt af dets evne til at dæmpe støj. Høreværnets evne til at dæmpe støj kan defineres ved følgende parametre, som laboratorieafprøves under certificeringsprocessen. middelværdi og standardafvigelse for dæmpning dæmpning af højfrekvente lyde - H dæmpning af mellemfrekvente lyde - M dæmpning af lavfrekvente lyde - L enkelttalsværdien SNR. Middelværdien for dæmpning giver den mest nøjagtige vurdering af høreværnets effektivitet. Denne parameter specificerer dæmpningen i hvert frekvensbånd inden for 125 Hz til Hz. Middelværdien er baseret på laboratoriemålinger, der er udført på 16 lyttere, hvilket betyder, at standardafvigelsen også skal tages i betragtning. Standardafvigelsen er en statistisk enhed, der viser, hvor tæt de 16 forskellige målte værdier for dæmpning er samlet omkring middelværdien. Eksempler: Frekvens Middelværdi for dæmpning Standardafvigelse 125 Hz 11,1 db 3,3 db 250 Hz 18,1 db 3,3 db 500 Hz 25,1 db 3,1 db Hz 27,0 db 2,3 db Hz 28,6 db 2,4 db Hz 38,6 db 2,6 db Hz 40,2 db 3,3 db Dæmpningsværdier for højfrekvens (H), mellemfrekvens (M) og lavfrekvens (L) betegner, hvor effektivt høreværnet er over for højfrekvent, mellemfrekvent og lavfrekvent støj. Disse parametre angiver i decibel for høj-, mellem- og lavfrekvent støj, hvor megen støj der effektivt dæmpes ved at bruge det pågældende høreværn, f.eks.: H = 29 db, M = 23 db, L = 15 db. Enkelttalsværdien SNR er en mindre nøjagtig indikator for, hvor meget et høreværn kan dæmpe støj. SNR angiver den værdi i decibel, som støjen reduceres med, når man anvender høreværnet, f.eks. SNR = 26 db. Standarden EN ISO indeholder yderligere oplysninger om beregningen af H-, M- og L-dæmpninger og om SNR. Høreværns dæmpning i forskellige frekvensbånd afhænger af, hvordan høreværnet er konstrueret. Effektiviteten af ørekopper påvirkes af: masse og størrelse ørekoppens rotationsmulighed og justerbarhed med hensyn til korrekt pasform omkring brugerens ører bøjlens styrke og tætningsringens tryk rundt om brugerens ører modstandsdygtighed mod høje og lave temperaturer. Effektiviteten af ørepropper påvirkes af: konstruktionsmateriale form og størrelse. For at sikre en optimal effektivitet af ørekoppen skal koppens tætningsring slutte tæt omkring brugerens øre. På samme måde skal ørepropper for at sikre en optimal effektivitet anbringes korrekt i øregangen. Standarden EN :2002 indeholder yderligere oplysninger om metoder til test af høreværnets fysiske parametre. 86

89 Kapitel 5: Personlige værnemidler: høreværn - egenskaber og valg 5. Valg af den bedst egnede type høreværn Høreværn med CE-mærkning Høreværn valgt efter dæmpning 5.1. Høreværn med CE-mærkning Når man vælger et høreværn, der skal anvendes på en arbejdsplads, er det væsentligt at vælge blandt de høreværn, der er CE-mærket. Der findes et utal af forskellige høreværnsmodeller på det europæiske marked. Hvis et høreværn er CE-mærket, opfylder det kravene i standard EN 352. Personlige værnemidler til forebyggelse af støjgener skal opfylde bestemmelserne i bilag II, nr. 3.5, i direktiv 89/686/EØF. Høreværn valgt efter arbejdsforhold og ergonomiske faktorer, f.eks. aktivitet og særlige opgaver Det valgte høreværn skal være kompatibelt med andre personlige værnemidler Det valgte høreværn skal opfylde krav i forbindelse med sundheds-mæssige problemer; det skal være tilstrækkeligt behageligt og være accepteret af arbejdstageren Figur 5.7 CE-mærkning Figur 5.6 Skema over udvælgelsesprocessen Valg af høreværn afhænger af den ønskede dæmpning Figur 5.8 Særlig støj kræver den rigtige form for høreværn. 87

90 Kapitel 5: Personlige værnemidler: høreværn - egenskaber og valg Høreværn kan vælges efter, hvilken dæmpningsegenskaber der passer til det støjniveau og spektrum, som arbejdstageren eksponeres for. Det valgte høreværn skal reducere støjniveauet ved brugerens ører til ned under det passende aktionsniveau, der er fastsat i national lovgivning. Det bedst egnede høreværn sikrer, at støjniveauet ved brugerens trommehinde er 5 til 10 db under aktionsniveauet. Det er faktisk forkert at tro, at jo større dæmpning, des bedre er beskyttelsen (se figur 5.9). Arbejdstageren skal ikke have et høreværn, der sikrer en unødvendig høj dæmpning, og som reducerer støjniveauet med mere end 15 db under aktionsniveauet (se figur 5.9). Overbeskyttelse kan føre til kommunikationsproblemer og forhindre, at man hører advarselssignaler. Arbejdstageren kan opleve det som generende og isolerende og vælger måske derfor ikke at bruge høreværnet. Oktavbåndsmetoden er baseret på data om høreværns dæmpning og på oktavbåndslydtrykniveauer for støjen på arbejdspladen. HML-metoden er baseret på dæmpningsværdier for høreværn for høje (H), middel (M) og lave (L) frekvenser og på det A-vægtede lydtrykniveau og det C-vægtede lydtrykniveau for støjen på arbejdspladsen. HML-tjekmetoden kræver, at der foretages et subjektivt valg mellem to støjklasser ud fra eksempler på støjkilder. SNR-metoden er baseret på enkelttalsværdien SNR for høreværnet og på det A-vægtede lydtrykniveau og det C-vægtede lydtrykniveau for støjen på arbejdspladsen. De europæiske standarder EN 458:2004 og EN ISO :1995 indeholder nærmere oplysninger om metoder til vurdering af støjniveauet under høreværn. L Aktion L Aktion 5 db(a) L Aktion 10 db(a) L Aktion 15 db(a) Niveau L Utilstrækkelig beskyttelse Acceptabel beskyttelse God beskyttelse Acceptabel beskyttelse For høj beskyttelse 5.3. Høreværnets dæmpning i "den virkelige verden" Høreværnets dæmpning under virkelige arbejdsforhold kan være lavere end de værdier, der er konstateret ved laboratorietest udført af hensyn til certificering, og de oplysninger, som fabrikanten har offentliggjort. Det er derfor ikke altid muligt direkte at anvende oplysningerne fra fabrikanten af de personlige værnemidler til at vurdere den reelle dæmpning i betragtning af det støjniveau og det frekvensområde, som arbejdstagere, der anvender de personlige værnemidler, udsættes for. Figur 5.9 Når man anvender høreværn, skal beskyttelsen mod støjniveauet (ved trommehinden) være acceptabel (EN 458). Eksempler: Hvis aktionsniveauet er på 85 db(a),: er arbejdstageren godt beskyttet med et høreværn, når det effektive støjniveau ved øret er på mellem 75 db(a) 80 db(a) ligger det acceptable effektive støjniveau ved øret på mellem 80 db(a) 85 db(a) og 75 db(a) 70 db(a) er en arbejdstager overbeskyttet, når det effektive støjniveau ved øret er mindre end 70 db(a). Der findes fire metoder til at evaluere det A-vægtede lydtrykniveau, når der anvendes høreværn: oktavbåndsmetoden, HML-metoden, HMLtjekmetode og SNR-metoden. Det kan skyldes, at: høreværnet ikke er ordentligt tilpasset på grund af langt hår (ørekopper) de ikke er anbragt ordentligt i øregangen (ørepropper) der samtidig anvendes udstyr, der er i vejen for høreværnet, eller andre personlige værnemidler produkterne med tiden bliver ringere der findes forskelle i de akustiske betingelser mellem laboratorietest og arbejdspladser. Laboratoriemålt dæmpning er dog fortsat en kilde til værdifulde oplysninger med hensyn til valg af det bedst egnede høreværn. Laboratoriemålte dæmpningsværdier tillader en indledende rangorden af høreværns virkning. De indeholder også oplysninger om, hvordan virkningen varierer afhængigt af frekvensen. 88

91 Kapitel 5: Personlige værnemidler: høreværn - egenskaber og valg I øjeblikket undersøges påvirkningen af de akustiske betingelser fra den virkelige verden på høreværnets dæmpning. Hvis arbejdstagerne eksponeres for høje eller lave temperaturer (ca. 20 C eller +50 C) f.eks. skovarbejdere, skal der vælges ørekopper, der passer til sådanne arbejdsforhold valg af høreværn afhænger af særlige krav Der findes arbejdssteder, som er underlagt særlige betingelser, og hvor det kræves, at man bærer særlige former for høreværn. Arbejdssteder, hvor der skiftes mellem støjende og stille perioder, f.eks. skydebaner, stenbrud osv. I sådanne tilfælde skal man sikre sig tilstrækkelig taleforståelighed for arbejdstageren, og at den pågældende kan opfatte advarselssignaler i stille perioder. Sådanne forhold forudsætter, at man vælger niveauafhængigt høreværn, som sikrer god taleforståelighed og tillader opfattelsen af advarselssignaler i stille perioder. Hvis der hersker tvivl om en arbejdstagers evne til at høre vigtige alarmer, advarsler, nødopkald osv., skal der etableres alternative kommunikationsmidler f.eks. blinkende advarselslamper eller andre anordninger, der f.eks. vibrerer. Figur Arbejdstager med niveauafhængige ørekopper på en skydebane. Ørekopper med elektroniske kommunikationssystemer skal vælges på arbejdspladser med vedvarende støj, når arbejdstagerne skal kunne kommunikere med hinanden eller modtage instruktioner f.eks. piloter i små fly eller helikoptere, tv-kamerafolk osv. Figur 5.11 På en arbejdsplads, hvor kommunikation er nødvendig, bruger en arbejdstager ørekopper med elektroniske kommunikationssystemer. Figur 5.12 Om vinteren anvender skovarbejderen ørekopper beregnet på lave temperaturer. foto af Bernard Floret med velvillig tilladelse fra INRS Frankrig. Når arbejdstageren arbejder i fugtige omgivelser, kan der opstå ubehagelig transpiration under ørekoppernes tætningsring. I så fald anbefales ørepropper eller ørekopper, der er betrukket med et let, absorberende, og hygiejnisk materiale. Hvis der anvendes et sådant materiale, skal de dæmpningsværdier, der er anført i brugeroplysningerne, henvise til kombinationen af ørekopper og det hygiejniske betræk valg af høreværn under hensyntagen til kompatibiliteten med personlige værnemidler På mange arbejdssteder skal arbejdstagerne anvende andre personlige værnemidler ud over ørekopper Anvendelsen af ørekopper samtidig med f.eks. åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og ansigtsskærm kan formindske tætningsringens evne til at slutte tæt om øret, hvilket forringer dæmpningen. Det anbefales normalt at bruge ørepropper i sådanne tilfælde. Der anbefales normalt ørekopper fastgjort til sikkerhedshjelme, når sikkerhedshjelme og høreværn skal anvendes samtidigt. Det er dog nødvendigt at overbevise arbejdstagerne om betydningen af beskyttelse af sundhed og sikkerhed i betragtning af generne ved denne kombination. 89

92 Kapitel 5: Personlige værnemidler: høreværn - egenskaber og valg Eksempler: Hvis en arbejdstagers øregang ikke er typisk, er smal eller har en kompleks form, vil formstøbte ørepropper ikke egne sig til den pågældende arbejdstager. For en arbejdstager, der er under behandling for en hudlidelse i øregangen, anbefales ørekopper. Figur 5.13 En arbejdstager anvender ørekopper fastgjort til hjelmen på et arbejdssted, hvor der kræves sikkerhedshjelme. 6. Høreværnets effektivitet afhænger af den tid, det anvendes 5.6. valg af høreværn afhænger af brugerens komfort og sundhedsmæssige problemer Komfort er et særdeles vigtigt aspekt, når man vælger høreværn. Et høreværn må ikke være ubehageligt, især ikke hvis arbejdstageren skal anvende det hele dagen. Nogle former for høreværn egner sig ikke til alle. Alle er forskellige, og ørets anatomi varierer meget fra person til person. Når man anvender ørekopper, afhænger komforten af: høreværnets vægt tætningsringens tryk hovedbøjlens styrke og justerbarhed den type materiale, der er anvendt til tætningsringen. Når man anvender ørepropper, afhænger komforten af,: hvor nemt de kan anbringes og fjernes hvordan de passer i øregangen. Nogle gange klager en arbejdstager, som skal bære høreværn, over hovedpine, irritation i øregangen, ørevoks eller høretab. I disse tilfælde er arbejdstageren forståeligt nok tilbageholdende med at bære en bestemt form for høreværn. Man skal altid sørge for at få arbejdstagerens accept af valget af høreværn, inden der træffes en endelig afgørelse. Når det er nødvendigt at anvende personlige værnemidler, skal der anvendes høreværn i alle situationer, for at arbejdstagerne opnår en effektiv beskyttelse af deres hørelse. Selv en meget kort pause i anvendelsen af høreværn reducerer den effektive dæmpning og beskyttelse betydeligt. Nedennævnte tabel viser et eksempel på den effektive beskyttelse i forskellige tidsperioder uden høreværn i løbet af en 8-timers arbejdsdag. Tidsperiode uden høreværn [minutter] Effektiv beskyttelse [db] Figur 5.14 Effektiv beskyttelse, når høreværnet fjernes i et støjende miljø i løbet af en arbejdsdag på 8 timer. Eksempler: Hvis en arbejdstager anvender høreværn over en hel arbejdsdag på 8 timer, opnår den pågældende en beskyttelse på 30 db. Men en pause på en time uden høreværn betyder, at beskyttelsen falder til 9 db. 90

93 Kapitel 5: Personlige værnemidler: høreværn - egenskaber og valg 7. Oplysninger til arbejdsgivere og arbejdstagere Alle høreværn med CE-mærkning markedsføres med brugeroplysninger fra fabrikanten. Inden høreværnet vælges, skal arbejdsgiverne indsamle oplysninger og tekniske specifikationer for at kunne foretage det bedste valg. Når høreværnet er anskaffet, skal oplysningerne fra fabrikanten om høreværnets effektivitet, anvendelse og vedligeholdelse m.v. læses. Følgende oplysninger skal angives for alle typer høreværn: standarder, som høreværnet opfylder fabrikantens navn formålet med den bestemte type høreværn hvis det er relevant, oplysninger om, hvorvidt et givet høreværn kan anvendes ved høje eller lave temperaturer. instrukser om tilpasning og anvendelse af den bestemte type høreværn høreværnets størrelse anbefalede opbevaringsforhold dæmpningsværdier nødvendigt for at kunne vælge høreværn, der passer til den pågældende støj adresse, hvor man kan få yderligere arbejdstagerrelaterede oplysninger. Ved ørekopper fastgjort til sikkerhedshjelme henviser alle oplysninger kun til den kombinerede anvendelse. For ørekopper og genanvendelige ørepropper anføres metoder til rensning og desinficering. Ved engangsørepropper er det meget vigtigt at huske på, at dæmpningsværdierne kun gælder for én anvendelse. Gentagne anvendelser af engangsørepropper reducerer deres dæmpningsevne betydeligt. For høreværn med elektroniske systemer anføres yderligere oplysninger om det elektroniske systems sikkerhed, anvendelse og effektivitet og om batteriets vedligeholdelse. - instruere arbejdstageren i, hvordan man tilpasser, opbevarer og rengør høreværnet - overbevise arbejdstageren om, at høreværnet skal anvendes hele tiden under støj og uden pauser. Figur 5.15 Hvad skal arbejdsgiver fortælle sine arbejdstagere? 91

94 Kapitel 5: Personlige værnemidler: høreværn - egenskaber og valg 8. Særlige tilfælde Der er tilfælde eller særlige arbejdsaktiviteter, hvorunder arbejdstagerne skal anvende høreværn på grund af støjniveauet på arbejdspladsen, men hvor man også skal tage hensyn til, at nogle arbejdstagere for at kunne udføre deres arbejdsaktiviteter skal kunne modtage relevante oplysninger eller instrukser, mens de anvender de personlige værnemidler, f.eks. kamerafolk, arbejdstagere på forpladsen i lufthavne osv. Ørepropper til musikere Figur 5.16 Ørepropper med udskiftelige filtre til musikere. med velvillig tilladelse fra Infield Safety Gmbh, Tyskland. Musikere bør vælge specielle ørepropper, som giver en ensartet dæmpning af alle frekvenser. Det betyder, at de kan høre musikken med en naturlig lydkarakteristik. Disse særligt tilpassede silikoneørepropper har et udskifteligt filter, der kan dæmpe støj med 9, 15 eller 25 db(a). De fleste musikere, som spiller med ørepropper, selv med disse særlige anordninger, har brug for tid til at vænne sig til den ændrede opfattelse af instrumenterne (jf. kapitel 8). 92

95

96 94

97 Kapitel 6: Anskaffelse af støjsvagt arbejdsudstyr 1. Krav, der er fastlagt i direktiverne om sundhed og sikkerhed om anskaffelse af støjsvagt arbejdsudstyr Direktiv 98/37/EF om maskiner og direktiv 2000/14/EF om støjemission fra maskiner til udendørs brug Direktiv 98/37/EF om maskiner (erstattes efter den 29. december 2009 af direktiv 2006/42/EF) Direktiv 2000/14/EF om støjemission fra maskiner til udendørs brug (ændret ved direktiv 2005/88/EF) Forholdet mellem direktiverne om sundhed og sikkerhed og direktiverne om maskiner og støjemission fra maskiner til udendørs brug Støjrelaterede standarder Hvordan begrænses støjemission fra arbejdsudstyr? Sådan anmoder man om oplysninger om støjemission Oplysninger om støjemission Sådan vælges støjsvagt arbejdsudstyr Retlig forpligtelse Forskelle mellem fabrikanternes værdier og de reelle værdier for en arbejdsplads Hvorfor sammenligne forskellige maskiners støjemission? Hvornår bør man sammenligne forskellige maskiners støjemission? Hvordan sammenlignes forskellige maskiners støjemission? Bilag

98 Kapitel 6: Anskaffelse af støjsvagt arbejdsudstyr 1. Krav, der er fastlagt i direktiverne om sundhed og sikkerhed om anskaffelse af støjsvagt arbejdsudstyr For at forebygge eller begrænse arbejdstagernes eksponering for risici for støj på arbejdspladsen så meget som muligt skal arbejdsgiveren kende til og overholde følgende direktiver om sundhed og sikkerhed, herunder også de deraf følgende krav om anskaffelse af støjsvagt arbejdsudstyr. Rammedirektiv 89/391/EØF Artikel 6 i rammedirektiv 89/391/EØF fastlægger at: Som et led i arbejdsgiverens ansvar træffer denne de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, herunder aktiviteter til forebyggelse af erhvervsbetingede risici, til oplysning og til oplæring samt tilrettelæggelse af en ordning og tilvejebringelse af de nødvendige midler. Arbejdsgiveren skal drage omsorg for, at disse foranstaltninger tilpasses for at tage hensyn til ændrede omstændigheder, og søge at forbedre de eksisterende forhold. Arbejdsgiveren iværksætter de i stk. 1, første afsnit, nævnte foranstaltninger, på grundlag af følgende generelle forebyggelsesprincipper: forhindring af risici evaluering af risici, som ikke kan forhindres bekæmpelse af risici ved kilden ( ) Direktiv 2003/10/EF 33 om støj I artikel 5 i direktiv 2003/10/EF om støj fastlægges der bestemmelser om forebyggelse eller begrænsning af eksponering: 1. Under hensyn til den tekniske udvikling og de foranstaltninger, der kan anvendes for at reducere risikoen ved kilden, skal de risici, der er en følge af eksponeringen for støj, elimineres ved kilden eller begrænses til et minimum. En begrænsning af disse risici foretages på grundlag af de generelle principper om forebyggelse i artikel 6, stk. 2, i direktiv 89/391/EØF, og der tages navnlig hensyn til: ( ) b) valg af passende arbejdsudstyr med det lavest mulige støjniveau under hensyn til det arbejde, der skal udføres, herunder muligheden for at stille arbejdsudstyr til rådighed for arbejdstagerne i henhold til EF-bestemmelser, der tager sigte på eller har den virkning at begrænse eksponeringen for støj ( ) d) relevant information til og træning af arbejdstagerne med hensyn til korrekt anvendelse af arbejdsudstyret, således at deres eksponering for støj reduceres til et minimum. Direktiv 89/655/EF 34 om brug af arbejdsudstyr Endelig fastlægges der i artikel 3 i direktiv 89/655/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet bestemmelser om, at "Arbejdsgiveren træffer de nødvendige foranstaltninger, for at det arbejdsudstyr, der stilles til arbejdstagernes rådighed i virksomheden og/eller institutionen, er beregnet til det arbejde, der skal udføres, eller er forsvarligt tilpasset med henblik herpå, således at arbejdstagernes sikkerhed og sundhed ved brugen af dette arbejdsudstyr sikres. Ved valget af det arbejdsudstyr, der påtænkes anvendt, skal arbejdsgiveren tage hensyn til de særlige arbejdsvilkår og -forhold samt de risici, som gør sig gældende i virksomheden og/eller institutionen, navnlig på arbejdspladsen, med henblik på arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, og/eller til eventuelle yderligere risici, der måtte opstå som følge af brugen af det pågældende arbejdsudstyr". 32. Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EFT L 183 af , s Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) EUT L 42 af , s Rådets direktiv 89/655/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet, EFT L 393 af , s

99 Kapitel 6: Anskaffelse af støjsvagt arbejdsudstyr 2. Direktiv 98/37/EF om maskiner og direktiv 2000/14/EF om støjemission fra maskiner til udendørs brug For at opfylde bestemmelserne i direktiverne om sundhed og sikkerhed med hensyn til det, som kræves for at forebygge og begrænse arbejdstagernes støjeksponering ved kilden, bør arbejdsgiveren, som anskaffer udstyret, underrettes af fabrikanterne eller af deres autoriserede repræsentanter i EU (distributører, importører osv.) om de støjrelevante krav, der er fastlagt i: 35 Direktiv 98/37/EF vedrørende maskiner om den indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner. Dette direktiv vil blive erstattet af direktiv 2006/42/EF 36, som træder i kraft den 29. december og for maskiner, der hovedsageligt anvendes til udendørs brug: 37 Direktiv 2000/14/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug, ændret ved direktiv 2005/88/EF 38. I begge direktiver kræves det, at fabrikanterne og/eller deres autoriserede repræsentanter i EU (distributører, importører osv.) tilvejebringer oplysninger om støjemissionen for de maskiner, de udbyder. Det vil medvirke til, at man kan vurdere støjen på arbejdspladsen og vælge nyt arbejdsudstyr med lavere støjemission. 35. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 98/37/EF af 22. juni 1998 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner, EFT L 207 af , s Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF, EUT L 157 af , s Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/14/EF af 8. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug, EFT L 162 af , s Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/88/EF af 14. december 2005 om ændring af direktiv 2000/14/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug, EUT L 344 af , s direktiv 98/37/EF om maskiner (erstattes efter den 29. december 2009 af direktiv 2006/42/EF) Med hensyn til støj har direktiv 98/37/EF om maskiner og det efterfølgende direktiv 2006/42/EF to væsentlige krav, der skal overholdes af fabrikanterne og/eller deres autoriserede repræsentanter i EU (distributører, importører osv.). For det første gælder minimumskravene: "Maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at risici som følge af luftbåret støjemission mindskes til det lavest mulige niveau, der med rimelighed kan forventes på bag grund af den tekniske udvikling, og de eksisterende midler til støjdæmpning, bl.a. ved støjkilden". (jf. bilag I, nr "Støj"). Det nye direktiv 2006/42/EF om maskiner, supplerer: "Støjemissionsniveauet kan vurderes under henvis - ning til sammenlignende emisionsdata for tilsvarende maskiner". (jf. bilag I, nr "Støj"). For det andet skal der, således at det bliver muligt at vælge mere støjsvage maskiner og dermed gøre markedet for maskiner mere gennemsigtigt, foreligge oplysninger om støjemission i brugsanvisningen og i de tekniske specifikationer, hvor maskinen er beskrevet. Derudover anføres det i direktiv 2006/42/EF, at: "Det salgsmateriale, der beskriver maskinen, må ikke indeholde oplysninger, der er i modstrid med brugsanvisningen for så vidt angår de sikkerheds- og sundhedsmæssige aspekter. Det salgsmateriale, der beskriver maskinens ydeevne, skal indeholde samme oplysninger om emissioner, som dem, der findes i brugsanvisningen". (jf. bilag I, nr "Salgsmateriale"). Fabrikanten eller dennes repræsentant i EU skal for at dokumentere maskinernes og sikkerhedskomponenternes overensstemmelse med direktivet om maskiner for hver af de fremstillede maskiner udarbejde en EF-overensstemmelseserklæring og foretage en CE-mærkning af maskinen (jf. artikel 8 i direktiv 98/37/EF). For særlige maskiner skal fabrikanten eller dennes autoriserede repræsentant i EU aflevere en overensstemmelseserklæring til arbejdsgiveren (brugeren), og maskinen skal være CE-mærket. Imidlertid bør arbejdsgiveren (brugeren) være klar over, at CE-mærkning ikke er et kvalitetsstempel. 97

100 Kapitel 6: Anskaffelse af støjsvagt arbejdsudstyr Ifølge (bilag I, nr ) "Væsentlige sikkerhedsog sundhedskrav i forbindelse med konstruktion og fremstilling af maskiner" i direktiv 98/37/EF og efter den 29. december 2009, direktiv 2006/42/EF (ændringsdirektivet), pålægges fabrikanten eller dennes repræsentant i EU at sørge for, at: Maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at risici som følge af luftbåret støjemission mindskes til det lavest mulige niveau, der med rimelighed kan forventes på baggrund af den tekniske udvikling og de eksisterende midler til støjdæmpning, bl.a. ved støjkilden". Det nye direktiv 2006/42/EF tilføjer til dette afsnit følgende sætning: "Støjemissionsniveauet kan vurderes under henvisning til sammenlignende emissionsdata for tilsvarende maskiner". Med henvisning til artikel 6, stk. 2, litra c), i direktiv 89/391/EØF "bekæmpelse af risici ved kilden", og under henvisning til bilag I, nr , i direktiv 98/37/EF skal fabrikanten eller dennes repræsentant i EU sørge for, at arbejdsgiveren (brugeren) får "brugsanvisningen" (uddrag af bilag I, nr "Brugsanvisning" i direktiv 98/37/EF)): 2.2. direktiv 2000/14/EF om støjemission fra maskiner til udendørs brug (ændret ved direktiv 2005/88/EF) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/14/EF, ændret ved direktiv 2005/88/EF, fastsætter både grænser for støjemission og krav til mærkning for en række maskiner, der er bestemt til udendørs brug. Direktivet omfatter kun maskiner, der markedsføres eller ibrugtages som en samlet enhed, der er klar til den brug, de er beregnet til (jf. artikel 12 og 13 i direktiv 2000/14/EF, og artikel 12 i direktiv 2005/88/EF). Formålet med dette direktiv er at forbedre kontrollen med støjemission for udstyr, der anvendes udendørs, som f.eks. kompressorer, grave-læsse-maskiner, forskellige former for save, blandemaskiner og haveudstyr, f.eks. plæneklippere osv. (opført i artikel 12 og 13 i direktivet og fastlagt i bilag I). Følgende er ikke omfattet af direktivet (jf. artikel 2): tilbehør uden motor, som markedsføres eller ibrugtages særskilt, er ikke omfattet af direktivet; dog er håndbetjente betonbrækkere, pikhammere og hydrauliske hammere omfattet udstyr, der hovedsagelig er bestemt til gods- eller persontransport ad vej, med jernbane, i luften eller ad vandveje udstyr, der er specielt konstrueret eller bygget til anvendelse af militær, politi eller alarmtjenester. I henhold til direktivet er mærkning obligatorisk for alle opførte former for udstyr. Det omfatter: at CE-mærkningen skal være synlig, letlæselig og må ikke kunne fjernes fra det enkelte udstyr værdien af lydeffektniveauet L i db(a), reference wa 1 pw. For at kunne vurdere virkningen af direktivet blev der etableret en procedure for indsamling af oplysninger om støjemission. Disse oplysninger danner grundlag for udarbejdelse af økonomiske incitamenter og tildeling af miljømærke (eco-label ). Støjemissioner for udstyr til udendørs brug: noise/index.htm Link til Europa-Kommissionens database om støjemissionsværdier for maskiner, som er omfattet af direktiv 2000/14/EF om udendørs brug. noise/citizen/app/ 2.3. forholdet mellem direktiverne om sundhed og sikkerhed og direktiverne om maskiner og støjemission fra maskiner til udendørs brug Af diagrammet i tabel 6.1. fremgår det indbyrdes forhold mellem direktiverne om arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og direktiverne om maskinsikkerhed og støj fra maskiner til udendørs brug. Direktiv 2003/10/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) fastsætter i artikel 3 "eksponeringsgrænseværdier" og "eksponeringsaktionsværdier" for både de A-vægtede gennemsnitlige støjniveauer for en nominel arbejdsdag på 8 timer og det C-vægtede maksimale lydtrykniveau. 98

101 Kapitel 6: Anskaffelse af støjsvagt arbejdsudstyr Uddrag af bilag 1, nr i direktiv 98/37/EF "Brugsanvisning": a) Der skal til hver maskine medfølge en brugsanvisning, som mindst omfatter oplysninger om følgende: gentagelse af de oplysninger, der er anført i forbindelse med mærkningen bortset fra serienummeret (jf ), eventuelt suppleret med angivelser, der kan være af nytte for vedligeholdelsen (f.eks. adressen på importør, reparatører osv.) anvisninger således, at følgende operationer kan gennemføres uden fare: igangsætning, anvendelse, håndtering, opstilling, montering, demontering, vedligeholdelse, oplæringsinstrukser osv. ( ) d) For så vidt angår sikkerhedsaspekterne, må brochurer og lignende for maskinen ikke være i strid med brugsanvisningen. Brochurer og lign., som beskriver maskinen, skal give de i litra f) nævnte oplysninger om luftbåret støj og, for håndbårne og/eller håndstyrede maskiner, de i punkt 2.2 nævnte oplysninger om vibrationer. e) Brugsanvisningen skal om fornødent indeholde alle forskrifter vedrørende installation og montage med henblik på at mindske støj og vibrationer (f.eks. brug af støddæmpere, fundamentets art og masse osv.). f) Brugsanvisningen skal indeholde følgende oplysninger om den luftbårne støj fra maskinen, det være sig den effektive værdi eller en værdi fastsat på grundlag af måling foretaget på en tilsvarende maskine: det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau på arbejdsstederne, når det overstiger 70 db (A); såfremt niveauet ligger under eller svarer til 70 db (A), skal dette være anført den maksimale øjebliksværdi af det C-vægtede lydtryk på arbejdsstederne, når det overstiger 63 Pa (130 db i forhold til 20 µpa) lydeffektniveauet fra maskinen, når det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau på arbejdsstederne overstiger 85 db (A). Når maskinen er meget stor, angives i stedet for lydeffektniveauet de energiækvivalente lydtrykniveauer på nærmere angivne steder omkring maskinen. Støjen måles ved anvendelse af den mest hensigtsmæssige målemetode, tilpasset maskinen. Fabrikanten skal angive funktionsvilkårene for maskinen under målingen samt angive, hvilke metoder der er anvendt ved målingerne. Såfremt arbejdsstedet eller -stederne ikke er fastlagt eller ikke kan fastlægges, skal lydtrykniveauet måles i en afstand af 1 m fra maskinens overflade og i en højde af 1,60 m fra gulvet eller sokkelen. Stedet for og værdien af det maksimale lydtryk skal være angivet. Arbejdsgiver Direktiver om sundhed og sikkerhed Rammedirektiv 89/391/EØF Direktiv om støj 2003/10/EF Direktiv om anvendelse af arbejdsudstyr 89/655/EEC Valg af "støjsvagt" arbejdsudstyr Fabrikant Direktiver om produkter Oplysninger om støjemission Direktiv om maskiner 98/37/EF 2006/42/EF Direktiv om udendørs brug 2000/14/EC 2005/88/EC Fastsættelsen af arbejdstagerens effektive eksponering bør tage hensyn til alle former for støj på arbejdspladsen, herunder også støj fra maskiner. Formålet er at begrænse støjeksponeringen til et minimum under hensyntagen til grænseværdierne og aktionsværdierne. Derfor er det vigtigt at træffe et hensigtsmæssigt valg af arbejdsudstyr på baggrund af "risikovurderingen". Aktionsværdierne fører til konkrete foranstaltninger, som f.eks. kravet om underretning af arbejdstagerne om eventuelle risici, og om at stille høreværn til rådighed og anvende disse, kontrol af arbejdstagernes hørelse og udarbejdelse af et program til støjdæmpning, herunder et krav om anvendelse af de passende oplysninger med hensyn til valget af støjsvage maskiner. Tabel 6.1 Forholdet mellem direktiverne om sundhed og sikkerhed og direktiverne om maskiner og støjemission fra maskiner til udendørs brug. 99

102 Kapitel 6: Anskaffelse af støjsvagt arbejdsudstyr 100

103 Kapitel 6: Anskaffelse af støjsvagt arbejdsudstyr 101

104 Kapitel 6: Anskaffelse af støjsvagt arbejdsudstyr 3. Støjrelaterede standarder I 1985 traf Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, i dag Den Europæiske Union, en vigtig beslutning om at fjerne de tekniske handelshindringer. Det blev opnået gennem vedtagelsen af en række direktiver, hvis formål var "en tilnærmelse af lovgivningen i medlemsstaterne". I disse direktiver med en "ny metode", fastlægges den lovgivningsmæssige tilnærmelse inden for bestemte sektorer, hvor der fandtes handelshindringer som følge af forskellige nationale lovgivninger. Som eksempel kan nævnes vurderingen af risici i forbindelse med maskiner. Grundprincippet går ud på, at direktiverne er udarbejdet som en række enkle retlige krav (væsentlige krav til sundhed og sikkerhed), og det overlades til standarderne, hvordan disse mål skal opnås. Selv om det er frivilligt at anvende dem, er anvendelsen af en harmoniseret standard én måde at sikre sig en formodning om overensstemmelse i forbindelse med den nye direktivtype. Tre former for standarder Der er tre former for standarder, som underbygger direktivet om maskiner: Standarder af A-typen omfatter de grundlæggende sikkerhedskoncepter. Standarder af B-typen omfatter horisontale emner (f.eks. målinger af støjemission i almindelighed), og de finder anvendelse på mange forskellige maskiner. Standarder af C-typen, som også kaldes standarder om maskinsikkerhed, handler om sikkerhedsaspekter (herunder risici som følge af støjemission) i forbindelse med bestemte maskintyper. Vedrørende støj fra maskiner beskrives de grundlæggende målinger i B-standarderne uden oplysninger om egentlig drift, opstilling og installeringsbetingelser for de respektive maskiner. Disse vigtige oplysninger sammen med anbefalingerne i B-standarderne bør anvendes i målinger og anføres i støjmålemetoder. Sådanne støjmålemetoder er blevet udarbejdet af arbejdsgrupperne i CEN og CENELEC for en lang række forskellige maskintyper. En støjmålemetode er enten en særskilt standard eller et normativt bilag til en standard af C-typen, som er en standard om maskinsikkerhed. Der er allerede offentliggjort mere end 500 standarder (EN eller ISO eller EN-ISO), og andre er stadigvæk under udarbejdelse (pren). De omfatter en lang række forskellige maskintyper, som f.eks. pumper (EN 12639:2000); trykning, papirfremstilling og papirkonvertering (EN 13023:2003); landbrugs - maskiner (EN 1553:1999 indeholder referencestøjmålemetoden for denne vidt forgrenede maskintype) osv. Procedurerne for måling, angivelse og verificering af støjemission er fastlagt i følgende grundlæggende standarder (B-standarder): EN ISO 3740 (seriepublikation) og EN ISO fastlægger metoder til bestemmelse af lydeffektniveauet for maskiner både i særlige akustiske testrum og in situ (f.eks. på arbejdspladser). EN ISO fastlægger metoder til måling af lydtrykniveau på arbejdsstedet i forskellige omgivelser. EN ISO 4871 omhandler både angivelse og verificering af støjemission (kontrol). Hvis alle fabrikanter af en given maskintype anvender én enkelt målemetode for støjemission (testmetoden for den pågældende maskintype), giver det køberne af maskinen mulighed for at sammenligne støjemissionsværdier for maskiner af den samme type. Desuden giver det mulighed for at vurdere potentielle værdier og i sidste ende vælge støjsvage maskiner. 4. Hvordan begrænses støjemission fra arbejdsudstyr? 4.1. sådan beder man om oplysninger om støjemission For at begrænse støj på arbejdspladsen bør købere af maskiner bede om oplysninger om støjemissionsværdier fra forskellige fabrikanter og sammenligne disse værdier for at vælge den mest støjsvage maskine, som de forskellige forhandlere udbyder. For at sikre, at de ønskede støjemissionsværdier er sammenlignelige, foreslås det, at køberen af maskinerne beder fabrikanten om at tilvejebringe en støjdeklaration baseret på europæiske standarder. En sådan støjdeklaration indeholder pålidelige tekniske oplysninger om støjemissionsværdier, idet målingen heraf bygger på europæiske standarder om bestemte maskiner. Således er målemetoden, drifts- og montagebetingelserne såvel som proceduren for angivelse og verificering entydigt fastlagt for en lang række meget forskellige maskiner. Det er især vigtigt for store og/eller specifikke maskiner [jf. bilag I, nr , litra f), i direktiv 98/37/EF]: Når maskinen er meget stor, angives i stedet for lydeffektniveauet de energiækvivalente lydtrykniveauer på nærmere angivne steder omkring maskinen. 102

105 Kapitel 6: Anskaffelse af støjsvagt arbejdsudstyr Websted: otherpublications/catalogueetc.asp indeholder et ka - talog med en liste over standarder, der supplerer direktiv 98/37/EF om maskiner. Emission Eksponering eller eksponering. Derfor er det meget vigtigt ikke at forveksle lydtrykniveau L pa eller lydeffektniveau L WA for emission med lydtrykniveauer for immission, som også kaldes L pa eller eksponering sniveauer L AEX,T. Selv om disse niveauer alle udtrykkes i db(a), beskriver de totalt forskellige størrelser (jf. kapitel 1, afsnit 3 i denne vejledning). 5. Sådan vælges støjsvagt arbejdsudstyr Figur 6.1 Lavere støjemission fra maskiner betyder lavere eksponering for arbejdstagere Oplysninger om støjemission Ifølge kravene i direktiv 98/37/EF om maskiner (og efter den 29. december 2009 direktiv 2006/42/EF) skal fa - brikanterne tilvejebringe støjemissionsværdier, og der bør sondres tydeligt mellem disse og arbejdstagernes eksponeringsværdier. I overensstemmelse hermed skal fabrikanten eller dennes repræsentant i EU (distributører, importører osv.) anføre: det A-vægtede lydtrykniveau på arbejdsstederne, når det overstiger 70 db(a); hvis niveauet ligger under eller er lig med 70 db(a), skal dette være anført (emissionslydtrykniveauet) den maksimale øjebliksværdi af det C-vægtede lydtryk på arbejdsstederne, når det overstiger 63 Pa (130 db i forhold til 20 µpa) lydeffektniveauet fra maskinen, når det A-vægtede lydtrykniveau på arbejdsstederne overstiger 85 db (A) Retlig forpligtelse En arbejdsgiver har pligt til at træf fe passende foranstaltninger for at forebygge eller begrænse arbejdstagernes eksponering for støj. Med henblik på opfyldelsen af forpligtelsen i direktiv 2003/10/EF fastsættes det i artikel 4 "Regler vedrørende arbejdsudstyr" i direktiv 89/655/EØF, at 1. Med forbehold af artikel 3 skal arbejdsgiveren fremskaffe og/eller anvende: a) arbejdsudstyr, der, hvis det for første gang stilles til arbejdstagerens rådighed i virksomheden og/eller institutionen efter den 31. december 1992, opfylder bestemmelserne i alle relevante fællesskabsdirektiver, der gælder herfor de i bilaget fastsatte minimumsforskrifter, når der ikke gælder andre fællesskabsdirektiver, eller disse kun gælder delvis; b) arbejdsudstyr, der, hvis det allerede er stillet til arbejdstagernes rådighed i virksomheden og/eller institutionen den 31. december 1992, senest fire år efter denne dato opfylder de i bilaget fastsatte minimumsforskrifter. Maskiner kan normalt anses for væsentlige støjkilder på arbejdspladsen, derfor er det af stor betydning for støjdæmpningen på arbejdspladsen, at fabrikanter udformer støjsvage maskiner, og at arbejdsgiveren (brugeren) anskaffer sådanne maskiner ud fra sammenlignelige støjemissionsværdier. Figur 6.2 Emissionsværdier anført i oplysninger om støjemission. BAuA brochure "Technik 1 - Geräuschangaben für Maschinen - Informationen für den Machineneinkauf", side 18. Både emissionslydtrykniveauet og lydeffektniveauet er uafhængige af det miljø, maskinen er anbragt i. De karakteriserer derfor maskinen som støjkilde. Man skal være opmærksom på, når man læser "decibel", at det kan relateres til meget forskellige størrelser, der karakteriserer støj, og kan omfatte emission, immission Arbejdsgiverne (brugerne) er normalt ikke i stand til at ændre maskinernes grundlæggende udformning. Men som følge af kravene i direktiv 98/37/EF om maskiner, skal fabrikanterne eller deres repræsentanter i EU tilvejebringe støjemissionsværdier i brugsanvisningen eller mærke de pågældende maskiner med henholdsvis lydeffekt- og lydtrykniveauer. I henhold til det nye direktiv 2006/42/EF om maskiner skal de samme oplysninger om emission også være anført i salgsmaterialet, som beskriver maskinens karakteristika i relation til effektivitet. Endvidere tilvejebringer fabrikanten eller dennes 103

106 Kapitel 6: Anskaffelse af støjsvagt arbejdsudstyr repræsentant i EU (distributører, importører osv.) anvisninger, der skal gøre det lettere for arbejdsgiverne (brugerne) at vælge en maskine, tage den i brug, anvende, vedligeholde og tilpasse den således, at den under anvendelsen bidrager til en lavere støjemission og dermed begrænser arbejdstagernes eksponering for støj til et minimum under hensyntagen til de "eksponeringsgrænseværdier" og "eksponeringsaktionsværdier", der er blevet fastlagt i direktiv 2003/10/EF om støj. På den måde kan viden om støjemission, inden man vælger ny maskine, gøre det muligt for arbejdsgiverne (brugerne) at forebygge eller begrænse støjemissionen på arbejdspladsen. Disse oplysninger må ikke være i modstrid med andre instrukser om sundhed og sikkerhedsaspekter. Oplysninger om støj giver eventuelle købere af maskiner mulighed for at vælge den maskine, der har den laveste støjemission blandt en række forskellige mærker. Samtidig kan arbejdsgiveren opfylde den lovmæssige forpligtelse, som brugeren af maskinen har, til så vidt muligt at anskaffe støjsvagt arbejdsudstyr i henhold til artikel 5 i direktiv 2003/10/EF forskelle mellem fabrikanternes værdier og de faktiske værdier for en arbejdsplads En fabrikants støjdeklaration er et vigtigt redskab, der medvirker til en konstruktiv dialog mellem brugere og fabrikanter, for så vidt angår valget af maskinen med den laveste støjemission. Arbejdsgiver/køber/bruger bør derfor altid anmode om yderligere oplysninger fra fabrikanterne eller deres repræsentanter i EU. Under virkelige arbejdsforhold kan et lydtrykniveau for immission, som er lydtrykniveauet målt på den respektive arbejdsplads, afvige med mere end 10 db fra det anførte lydtrykniveau for emission, som er fastsat under frit-felt-betingelser, som følge af støj fra andre kilder, refleksioner fra vægge, lofter, gulve eller maskinoverflader og driftsvilkår, som afviger fra de vilkår, der er anført i standarderne. En sammenblanding af disse fundamentalt forskellige værdier, der betegner emission og immission eller sågar eksponering, som omfatter eksponeringstiden, forklarer de mange debatter, der føres, og misforståelser, der opstår mellem fabrikanterne og kunderne. Det bør være klart, at de grænseværdier, som arbejdsgiverne skal overholde, f.eks. de daglige aktionsværdier i direktiv 2003/10/EF om støj, ikke kan sammenlignes med fabrikanternes støjemissionsværdier. Sidstnævnte danner imidlertid grundlag for valget af støjsvage maskiner og for beregninger af de støjeksponeringsværdier, som arbejdstagerne udsættes for på værkstedet Hvorfor sammenligne forskellige maskiners støjemission? Oplysninger om støjemission gør det ikke bare muligt at vælge støjsvagt udstyr, det giver også mulighed for at vurdere arbejdstagernes støjeksponering på arbejdspladsen. Der kræves oplysninger om støjemissionsværdier (L WA, L pa ) for at: sammenligne emissionsværdierne for forskellige maskintyper, og dermed vælge den mest støjsvage model sammenligne emissionsværdierne med de indsamlede oplysninger om tilsvarende maskiner i kategorien og kontrollere, om den seneste teknik er blevet anvendt muliggøre en teknisk dialog mellem køberen/brugeren og leverandøren vurdere støjimmission og -eksponering på arbejdspladsen ved hjælp af software til udarbejdelse af støjprediktering (beregning) gøre det muligt for køberen at vurdere, om de garanterede støjemissionsværdier overholdes. Maskinens støjemission, dvs.: lydeffekten, beskriver maskinens akustiske kvalitet. Jo lavere lydeffektniveauet er, jo bedre er den akustiske kvalitet, og jo mere støjsvag er maskinen. Således forårsager en maskine med relativt lave støjemissionsværdier en lavere støjeksponering for arbejdstagerne ikke bare i dens umiddelbare nærhed, men også på andre arbejdssteder. Den potentielle risiko for høreskade vil derfor blive begrænset. Støjemissionsværdierne er en forudsætning for planlægningen, idet der kan foretages beregninger af støjimmission eller eksponering på arbejdspladsen. Derfor danner støjemissionsværdierne grundlag for planlægningen af nye arbejdspladser i henhold til krav om støjdæmpning. Desuden er de et vigtigt bidrag i forbindelse med udarbejdelsen af de støjdæmpningsforanstaltninger, der kræves for arbejdsområder, hvor de øvre aktionsværdier, der er fastlagt i artikel 3 i direktiv 2003/10/EF, overskrides Hvornår bør man sammenligne forskellige maskiners støjemission? Under hensyntagen til direktiverne om sundhed og sikkerhed, især artikel 6 i rammedirektiv 89/391/EØF, skal arbejdsgiver som et led i dennes ansvar og ud fra de almindelige principper om forebyggelse undgå risici, og hvis det ikke er muligt, evaluere de risici, som ikke kan forhindres. Hvis resultatet af denne risikovurdering viser, at der er risiko for støjeksponering, skal den arbejdsgiver (bruger), som køber arbejdsudstyr, sikre sig, at brugervejledningen indeholder de oplysninger, som kræves i maskindirektivet, og om nødvendigt anmode leverandøren om yderligere oplysninger om støj. 104

107 Kapitel 6: Anskaffelse af støjsvagt arbejdsudstyr Afhængig af sit behov og oplysningerne om maskinens støjemission vælger arbejdsgiveren (brugeren) arbejdsudstyret med den laveste støjemission for at overholde de grænseværdier og aktionsværdier, der er fastlagt i direktiv 2003/10/EF Hvordan sammenlignes forskellige maskiners støjemission? Nogle eksempler For at kunne vælge den nyeste form for støjsvagt udstyr er det nødvendigt at kende den repræsentative fordeling af støjemissionsværdier for den relevante maskingruppe. Støjemissionsstandarder og -angivelser, der er udarbejdet af fabrikanterne, sætter potentielle købere i stand til at vælge den maskine, der har den laveste emissionsværdi sammenlignet med de støjemissionsangivelser, som er udarbejdet af forskellige maskinleverandører. Der er imidlertid endnu ingen garanti for, at den valgte maskine rent faktisk er en af de mest støjsvage på markedet. Der kan kun træffes en beslutning i den retning, hvis vi har kendskab til de seneste data om støjemission for den maskintype. Den seneste udvikling inden for maskiners støjemission kan kun vurderes, hvis man betragter en gruppe maskiner, der anvendes inden for samme område. Til dette formål formulerede man udtrykket "actual state of noise emission" (sammenlignelige emissionsdata i henhold til "ISO-standard :2004 "Maskinsikkerhed Grundlæggende begreber og generelle principper for projektering, konstruktion og udformning - Del 1: Grundlæggende terminologi og metodik"; ISO-standard 11689:1997 "Akustik. Procedure for sammenligning af støjemissionsdata for maskiner og udstyr"). Denne "actual state of noise emission" repræsenterer en række emissionsværdier, som kan anvendes til sammenligning, og som med andre ord blev målt efter sammenlignelige målemetoder fastlagt i standarderne. Database Den seneste udvikling inden for støjemission fremgår af en repræsentativ række af emissionsværdier for sammenlignelige maskiner. Indtil videre har man kun indarbejdet de seneste værdier inden for støjemission i få databaser og i nogle af de tyske VDI-ETS-vejledninger. Så vidt muligt bør man vælge en relativ støjsvag maskine ud fra en bred (velfunderet) datasøgning, under hensyn til at undersøgelser har vist, at der kan opnås en betydelig støjdæmpning (benchmarking). Oplysninger om den faktiske situation inden for støjemission fås på webstedet: noise/citizen/app/ og på webstedet. noise/index.htm Figur 6.3 viser et eksempel på typisk fordeling af støjemission for en bestemt maskine. Disse tal omfatter emissionsværdier for et rimelig repræsentativt udvalg af pneumatiske skruetrækkere på markedet. Lydeffektniveauet er angivet i forhold til maskinparameteren maksimal skruediameter. (L WA ) i db(a) Maksimal skruediameter i mm Figur 6.3 Lydeffektniveau (L WA ) for pneumatiske momentskruetrækkere i forhold til maksimal skruediameter. Verificering (kontrol) af fabrikantens emissionsoplysninger I nogle tilfælde ønsker arbejdsgiveren/køberen/brugeren måske at kontrollere, om støjemissionsværdierne for maskiner overstiger de værdier, der er anført af fabrikanten i støjdeklarationen eller i salgsmaterialet. Det sker normalt, hvis de målte støjeksponeringsværdier på arbejdspladsen er højere end forventet efter installeringen af den nye maskine. Immissionsværdier på en arbejdsplads kan udregnes relativt præcist ved hjælp af EN ISO , som anvender angivne støjemissionsværdier som grundlæggende oplysninger. EN ISO 4871 indeholder metoder til verificering (kontrol) af oplysninger om støjemission og viser, hvordan fabrikanten angiver disse. 105

108 Kapitel 6: Anskaffelse af støjsvagt arbejdsudstyr 6. Bilag Nedennævnte tabel 6.2 viser et eksempel på, hvordan oplysninger om støjemission bør se ud, hvis de stammer fra fabrikanten eller dennes repræsentant i EU under anvendelse af bestemmelserne i EN ISO Tabellen viser de målte værdier sammenlignet med de forskellige emissionsværdier, der kræves, og den relevante usikkerhed for disse målte værdier. Beskrivelse af maskinen: træbearbejdningsmaskine Tappemaskine, type 990, 50 Hz Dobbelte støjemissionsværdier i henhold til EN-ISO 4871 Maskine i tomgang (ubelastet) Maskine i drift (belastet) Det A-vægtede lydeffektniveau L WA i db re 1 pw Usikkerhed K WA i db 2 2 Det A-vægtede lydtrykniveau L pa i db re 20 μpa på arbejdspladsen Usikkerhed K pa i db 2 2 Ovennævnte værdier blev fastlagt i henhold til støjmålemetoden i ISO 7960 under anvendelse af de grundlæggende standarder EN ISO 3744 og EN ISO Tabel 6.2 Eksempel på relevante oplysninger om støjemission i henhold til maskindirektivet baseret på de "dual-value" støjemissionsoplysninger, der er nævnt i EN ISO 4871, for gennem et eksempel at vise, hvordan man anvender standarderne i forbindelse med direktiv 98/37/EF om maskiner. Eksempel på en teknisk specifikation for beskrivelsen af støjemission (maskine, installation, værktøj, tilkoblet udstyr): Direktiv 98/37/EF om maskiner fastsætter, at fabrikanten eller dennes repræsentant i EU skal tilvejebringe oplysninger om støjemissionsværdier. Støjemissionsværdierne skal være fastlagt ud fra standarder om maskinsikkerhed eller særlige maskinspecifikke støjmålemetoder. Hvis det ikke er muligt, anvendes de grundlæggende standarder f.eks.: EN ISO 3740 (seriepublikation) eller EN ISO 9614 del 1-3 til fastlæggelse af det A-vægtede lydeffektniveau EN ISO til fastlæggelse af det A-vægtede lydtrykniveau på arbejdspladsen og det C-vægtede maksimale lydtryk. Oplysningerne bør være i overensstemmelse med EN ISO 4871 og skal forelægges som en angivelse af to værdier, hvor der vises målte værdier og de respektive usikkerheder. Krav Tomgang I drift Anvendte standard Lydeffektniveau L WA (i db re 1 pw) Usikkerhed K WA Lydtrykniveau for emission på arbejdsstedet L pa (i db re 20 μpa) eller på andre bestemte steder db db 1. db 2. db 3. db db db 1. db 2. db 3. db Usikkerhed K Pa Lydtrykniveau L pa,1m (på en overflade på 1 m's afstand i db re 20 μpa) Det maksimale lydtrykniveau L pcpeak (i db re 20 μpa) Usikkerhed K pcpeak db db db db db db db db 106

109 Kapitel 6: Anskaffelse af støjsvagt arbejdsudstyr I særlige tilfælde kan arbejdsgiver/køber/bruger af en maskine anvende disse tekniske krav afhængig af de særlige behov. Placeringen af målepunkt(er) på arbejdsstedet og andre definerede placeringer: Driftsvilkår under støjemissionsmålingen: Yderligere akustiske oplysninger (f.eks. indhold af toner): Yderligere støjdæmpningstiltag: Yderligere støjemissionsværdier, f.eks. målt under særlige driftsvilkår, som afviger fra de vilkår, der er beskrevet i standarderne: Yderligere oplysninger til eksperterne: Ovennævnte formel kan forkortes til: I betragtning af de forskellige emissionskvantiteter bestemmes lydeffektniveauet L WA ved at måle lydtrykniveauet på målepunkter, der befinder sig på en måleoverflade, som omgiver maskinen, idet det antages, at maskinen befinder sig i et akustisk frit felt. Denne måleoverflade har normalt form af et parallelepipedum eller en hemisfære, som omgiver maskinen i en afstand på ca. 1 meter fra maskinens ydre overflade. Gennemsnittet af de målte lydtrykniveauer betyder, at vi kan beregne lydeffektniveauet ved hjælp af denne enkle formel: db hvor S er det overfladeareal, som omgiver maskinen. Denne formel viser klart, at lydeffektniveauet for en støjkilde altid er større i db end det gennemsnitlige lydtrykniveau målt på en afstand af 1 meter fra maskinens overflade. Endvidere betyder denne formel, at vi kan beregne det gennemsnitlige lydtrykniveau omkring en maskine, hvis lydeffektniveauet er kendt, ved bare at trække L S fra L WA. Det betyder, at hvis vi f.eks. tager et lydeffektniveau L WA på 93 db for en støvsuger, så kan vi beregne det omtrentlige lydtrykniveau målt på en afstand af 1 meter omkring maskinen ved at trække ca. 13 db fra lydeffektniveauet og nå frem til et på 80 db. Dermed antager vi, at L S er på ca. 13 db for en typisk kasseformet måleoverflade (f.eks. en kasse på 2m x 2m x 2m, som giver en overflade på 20m²). 107

110 Kapitel 6: Anskaffelse af støjsvagt arbejdsudstyr Støj fra udstyr: Sammendrag Lydeffektniveau L WA og lydtrykniveau L pa NB: Definitionerne på disse parametre findes i ordlisten. Forholdet mellem disse værdier kan stort set udtrykkes ved: L pa = L WA Hvor L pa er det gennemsnitlige lydtrykniveau på en overflade, der i en afstand af ca. 1 meter omgiver en maskine, der udstråler omnidirektional støj, og hvor S er overfladens areal. Som anført i kapitel 1 i denne vejledning, giver L WA den samlede mængde af luftbåren støj, der er genereret af kilden, og hvor L pa er lydtrykniveauet målt et enkelt sted på den omgivende overflade. Når man kun betragter maskinstøjen og udelukker støj fra omgivelserne, er L pa lig med lydtrykniveauet for emissionen, hvis arbejdsstedet (arbejdspladsen) antages at befinde sig i målefladens afstand fra støjkilden (maskinen). Hvis målepunktet er operatørpladsen, karakteriserer L pa emissionen af maskinstøj som fastlagt i standarderne og anvendes som den angivne emissionsværdi for maskinen. Selv om L WA og L pa er størrelser af forskellig art, udtrykkes begge i db(a). Refleksioner fra vægge eller støj fra andre maskiner skal imidlertid tages i betragtning, når det endelige lydtrykniveau på typiske arbejdssteder beregnes. Fra lydtrykniveau for en emission L pa til lydeksponeringsniveau L AEX,T Det er vigtigt ikke at forveksle emission fra en maskine og arbejdstagerens eksponering. Virkningen af forskellige parametre kan udtrykkes som summen af følgende bidrag. L AEX,T = L pa lydtrykniveau for en emission målt i henhold til en støjmålemetode + Δ L 1 Tillæg på grund af lydrefleksioner (indflydelse fra rummet) + Δ L 2 Tillæg på grund af driftsvilkår, der er forskellige fra de vilkår, der er anført i støjmålemetoden + Δ L 3 Tillæg på grund af lydeffekten L WA fra andre maskiner i rummet (på dette punkt i beregningen kaldes resultatet immission) + Δ L 4 Arbejdstagerens eksponeringstid T 108

111

112 Chapter 1: Principles of acoustics 110

113 Kapitel 7: Høreskader og helbredskontrol 1. Direktivets krav Helbredskontrol Føring af helbredsjournaler Arbejdsgivers forpligtelser i tilfælde af høreskader som følge af eksponering for støj på arbejdspladsen Det menneskelige øre Det ydre øre Mellemøret Det indre øre Eksempler på høreskader Eksempler på høreskader forårsaget af eksterne agenser Interaktion mellem støj og vibrationer Iværksættelse af helbredskontrol baseret på interaktion mellem støj, arbejdsrelaterede ototoksiske stoffer og vibrationer Virkninger som følge af høreskader Effekt af støj på andre organer end øret Audiometrisk undersøgelse Luft- og benledning Taleaudiometri Tidsplan for audiometrisk undersøgelse Tegn på nedsat hørelse eller begyndende tunghørhed Indikatorer i forbindelse med høretab

114 Kapitel 7: Høreskader og helbredskontrol 1. Direktivets bestemmelser Direktiv 2003/10/EF 39 fastlægger krav om helbredskontrol i artikel 10: Medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblik på iværksættelse af relevant helbredskontrol af arbejdstagere, når resultaterne af de i artikel 4, stk. 1 i direktiv 2003/10/EF, omhandlede vurderinger og målinger viser, at der er risiko for de pågældendes helbred, jf. dog artikel 14 i direktiv 89/391/EØF 40. Disse foranstaltninger, herunder kravene til helbredsjournaler og adgangen hertil, indføres i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis. En arbejdstager, som eksponeres for støj, der overskrider de øvre eksponeringsaktionsværdier, har ret til at få undersøgt sin hørelse af en læge eller en anden kvalificeret person under en læges ansvar og i overensstemmelse med national lovgivning og/ eller praksis. Der gives ligeledes adgang til præventive audiometriske undersøgelser for arbejdstagere, som eksponeres for støj, der overskrider de nedre eksponeringsaktionsværdier, særlig når de vurderinger og målinger, der omtales i artikel 4, stk. 1, indikerer en risiko for sundheden. Formålet med disse undersøgelser er at bevare hørelsen ved tidligt at kunne diagnosticere eventuel nedsat hørelse på grund af støj. Medlemsstaterne indfører ordninger, der skal sikre, at der udarbejdes helbredsjournaler for alle arbejdstagere, der underkastes kontrol i henhold til stk. 1 og 2, og at disse holdes ajour. Helbredsjournalerne skal indeholde et sammendrag af resultaterne af den helbredskontrol, der er foretaget. De opbevares i en passende form, så de kan konsulteres senere, og under hensyn til beskyttelseskravene til personlige helbredsoplysninger. Den kompetente myndighed skal efter anmodning have tilsendt kopier af journalerne. Den enkelte arbejdstager skal efter anmodning have adgang til sin personlige helbredsjournal. Hvis det ved en kontrol af hørelsen konstateres, at en arbejdstager har en identificerbar høreskade, vurderer en læge eller - hvis lægen finder det nødvendigt - en specialist, om det er sandsynligt, at skaden skyldes eksponering for støj under arbejdet. 39. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) EUT L 42 af , s Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EFT L 183 af , s. 1. Hvis dette er tilfældet: a) skal lægen eller en anden kvalificeret person underrette arbejdstageren om det resultat, der vedrører denne personligt b) skal arbejdsgiveren: revidere den risikovurdering, der er foretaget i henhold til artikel 4 revidere de foranstaltninger, der skal fjerne eller begrænse risikoen i henhold til artikel 5 og artikel 6 tage hensyn til rådene fra arbejdsmedicineren eller den tilsvarende sagkyndige eller en anden kvalificeret person eller den kompetente myndighed, når han gennemfører foranstaltninger til at fjerne eller begrænse risikoen i henhold til artikel 5 og 6, f.eks. ved at sætte arbejdstageren til andet arbejde, hvor der ikke er risiko for yderligere eksponering, og sørge for systematisk helbredskontrol og på ny kontrollere andre arbejdstageres helbredstilstand, hvis de har været udsat for samme eksponering Helbredskontrol Arbejdstagerne skal have en til alle tider passende helbredskontrol. Resultaterne af vurderingen og målingen af støj og andre faktorer kan vise, at der er tale om en risiko for hørelsen (artikel 10 i direktiv 2003/10/EF). Hvis en arbejdstager eksponeres for støj, der ligger over aktionsværdien [85 db(a)], skal der tilbydes undersøgelser af hørelsen. Disse undersøgelser af hørelsen skal udføres af en læge eller en anden kvalificeret person under en læges ansvar. Det skal være muligt for arbejdstagerne at få en forebyggende audiometrisk undersøgelse, hvis deres eksponering overstiger den nedre aktionsværdi [80 db(a)], for således at opnå en tidlig diagnose af høretab som følge af støj. Formålet med disse undersøgelser er at stille en tidlig diagnose på eventuel nedsat hørelse som følge af støj og bevare hørelsen Føring af helbredsjournaler Helbredskontrollen indebærer, at der føres individuelle helbredsjournaler (i overensstemmelse med national lov og/eller praksis), der indeholder et ajourført sammendrag af den tidligere helbredskontrol er tilgængelige for konsultation på et senere tidspunkt er fortrolige (under en læges ansvar) 112

115 Kapitel 7: Høreskader og helbredskontrol på foranledning overdrages til den kompetente nationale myndighed er tilgængelige for den enkelte arbejdstager, som den vedrører. Øremusling Øregang Hørenerve I tilfælde af konstaterede høreskader En læge eller en anden kvalificeret person, der er udpeget af lægen, vurderer, om det er sandsynligt, at skaden skyldes eksponering for støj på arbejdspladsen. Hvis dette er tilfældet: skal en læge eller en anden kvalificeret person underrette arbejdstageren om resultatet for den pågældende skal arbejdsgiveren rådgive arbejdstageren om passende forebyggende foranstaltninger Arbejdsgivers forpligtelser i tilfælde af høreskader som følge af eksponering for støj på arbejdspladsen Arbejdsgiveren skal: tage risikovurderingen vedrørende eksponering op til fornyet overvejelse tage foranstaltningerne med henblik på at fjerne eller begrænse risici ved eksponering og andre faktorer, der skader hørelsen, op til fornyet overvejelse gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at fjerne eller begrænse risici under behørig hensyn til de råd, som arbejdsmedicineren eller en anden kvalificeret person eller kompetent myndighed har givet; det omfatter muligheden for at sætte arbejdstageren til alternativt arbejde, hvor der ikke er risiko for yderligere eksponering sørge for systematisk helbredskontrol og på ny kontrollere alle andre arbejdstageres helbredstilstand, hvis de har været udsat for samme eksponering være særlig opmærksom på at begrænse eksponeringsrisikoen for de særligt følsomme befolkningsgrupper, f.eks. gravide eller unge arbejdstagere sørge for, at alle foranstaltninger gennemføres i overensstemmelse med national lov og/eller praksis. 2. Det menneskelige øre Øret, som er et af kroppens organer, og som gør mennesker i stand til at høre, er utrolig vigtigt for den verbale kommunikation og den sociale interaktion. Øret er inddelt i tre større dele: det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Figur 7.1 Ørets opbygning Det ydre øre Det ydre øre Trommehinde Mellemøre Snegl Det eustakiske rør Det indre øre Det ydre øre er den del af øret, som normalt kaldes "øret". Det ydre øre består af hudlapper og brusk, der danner auricula (øremuslingen), øregang og trommehinde. Øremuslingen samler og ændrer den indgående lyd, hvilket er vigtigt for at opfatte afstanden til lydkilden og retningen. Øregangen er en uregelmæssig cylinder, der er ca. 25 mm lang og 7 mm bred, og som leder lyden til trommehinden. Eksempel: Øregangen virker som en resonator for frekvenser i området til Hz ved at forstærke lyden med 10 til 15 db. Det betyder, at øret er mest følsomt over for høje frekvenser og er derfor meget udsat for skade som følge af støj i det højfrekvente område Mellemøret Det ydre ører stopper ved trommehinden, som danner begyndelsen til mellemøret. Mellemøret består af en knoglekæde på tre små knogler - hammeren, ambolten, og stigbøjlen. Hammeren skubber til ambolten, der igen skubber til stigbøjlen for at omdanne svingningerne af trommehinden til vibrationer i væsken i det indre øre. Mellemøret virker som en lydforstærker. Svingningerne af trommehinden er meget fine, og for højfrekvente stille lyde er bevægelsen i trommehinden mindre end diameteren på et brintmolekyle. Mellemøret forstærker lyden med ca. 20 til 30 db, især ved at området mellem trommehinden og stigbøjlens fodplade påvirkes. 113

116 Kapitel 7: Høreskader og helbredskontrol Eksempel: Uden mellemøret ville mere end 99 % af den akustiske energi blive reflekteret og ikke kunne høres. Stigbøjle Det cortiske organ Basiliarmembran Scala tympani Mellemøremuskler Hammer Ambolt Det indre øre Det runde vindue Scala vestibuli Hørenerve Stigbøjle Øregang Trommehinde Det eustakiske rør Figur 7.3 Det indre øres opbygning. Eksempel: Figur 7.2 Mellemøret. Mellemørets anden rolle er at beskytte hørelsen mod høje lyde. Mellemøremusklerne bevæger knoglekæden og begrænser den vibration, der overføres til det indre øre, når lydniveauet overstiger db. Denne virkning, som kaldes mellemørerefleksen, beskytter hørelsen om end i en kort periode - mod høje lyde, der langsomt bliver kraftigere. Mellemørerefleksen er ikke effektiv over for impulsstøj som geværild. Hårcellen (stereocilia) bevæges meget lidt ved høretærsklen (0 db SPL) er bevægelsen kun på 10-6 µm, mens bevægelsen ved det højeste niveau (ca. 120 db) er på 1 µm! Eksempel: Mellemørerefleksen sænker niveauet med ca. 10 db ved et støjniveau på 100 db SPL! 2.3. Det indre øre Det indre øre, der også kaldes for sneglen, er den egentlige lydmodtager og analysator. Dette organ er ikke større end en fingerspids, og det har så fin en opbygning, at det indre øre er den første del af øret, som beskadiges af støj. Der er anbragt mere end hårceller i endolymfen (ductus cochlearis), hvorfra der sendes nerveimpulser som svar på den vibration, der genereres af lyd. Der findes to typer celler: de indre hårceller og de ydre hårceller, som adskiller sig i form og funktion. Udtrykkene de indre og ydre hårceller refererer til cellernes placering, som for de indre hårcellers vedkommende er nærmere centrum i sneglens spiral, og for de ydre hårcellers vedkommende er længere væk fra centrum i sneglens spiral. Der sidder ca. 30 til 60 sansehår kaldet stereocilia på toppen af hver enkelt indre hårcelle og ca. 100 til 160 stereocilia på toppen af den enkelte ydre hårcelle. Deres bevægelser sætter nerveimpulser i gang. Ca nerveceller bidrager til at lede nerveimpulser til og fra hjernen gennem hørenerven. Figur 7.4 Frekvensanalyse langs med sneglen. Svingningernes bevægelse langs med det indre øre som reaktion på akustiske bølger gør, at vi kan høre forskellige frekvenser, der repræsenteres af forskellige bølgetoppe. Væskesvingninger i det indre øre sætter en bølge i bevægelse, som bevæger forskellige grupper af hårceller og aktiverer forskellige grupper af nerveceller, afhængig af lydens frekvens. Der er et nært forhold mellem frekvens og afstand inden i sneglen, hvor aktiveringen konstateres. Det indre øre opfører sig som en mekaniskneurologisk akustisk frekvensanalysator. Høretab ved en given frekvens betyder derfor beskadigede hårceller i bestemte områder i sneglen. 114

117 Kapitel 7: Høreskader og helbredskontrol Eksempel: Øret er så nøjagtigt som frekvensanalysator, at man ved Hz kan skelne lyde i tonehøjder, der kun adskiller sig med 0,1 Hz! 3. Eksempler på høreskader Hvis øret er eksponeret for kraftig støj, kan det forårsage en overstimulering af hårcellerne, hvorved deres struktur beskadiges. Ved støjniveauer over db udmattes hårcellerne, eller de kan blive ødelagt. Der opstår store biokemiske og fysiologiske ændringer, men de er i nogen grad reversible. Ændringer bliver permanente efter lang tids eksponering for støj på niveauer over 80 db (A), eller hvis man pludselig eksponeres for meget høj støj, der overstiger 120 db. Eksempler: Skade på hårcellerne kan ødelægge dem. Hvis hårceller ødelægges et bestemt sted i det indre øre, forbindes det med tab af følsomhed over for frekvenser, som modtages af det område af øret. Delvis beskadigelse af det indre øre fører til, at hårcellerne ødelægges i de forskellige områder af det indre øre. Denne proces er meget farlig, fordi en ødelagt celle kan forårsage skade på nabocellen som følge af betændelse. Ringen for ørerne (Tinnitus) En af de første virkninger og et af de første tegn på høreskade er ringen for ørerne (Tinnitus). Tinnitus betyder, at man hører ringende toner, også når der rent faktisk ikke er nogen lyde. Midlertidig hørenedsættelse (TTS) En overstimulering af hårcellerne fører til den såkaldte midlertidige hørenedsættelse (TTS), hvilket betyder en øget høretærskel som følge af overstimulering. Den forsvinder langsomt, når støjeksponeringen er ophørt. En øget høretærskel føles som et vist høretab og er det første tegn på, at hørelsen har taget skade som følge af støj. Eksempel: En øget tærskel begynder ved støjniveauer, der overstiger 80 db. Det tager adskillige minutter eller timer, inden øret kommer sig igen. Permanent hørenedsættelse (PTS) Efter lang tids eller gentagen eksponering for høj støj, bliver en øget høretærskel til en permanent hørenedsættelse (PTS). En permanent øget høretærskel er udtryk for et høretab. Total døvhed, som opstår, når både de indre og ydre hårceller forsvinder, medfører også en degenerering af nervefibrene. 4. Eksempler på høreskader forårsaget af eksterne agenser Kemiske stoffer, opløsningsmidler og lægemidler, der forårsager midlertidig eller permanent høreskade, kaldes ototoksiske. Figur 7.5 Ubeskadigede hårceller (foroven) og hårceller (forneden), der er beskadiget på grund af eksponering for høje lyde. Første række af de ydre hårceller er mere alvorligt beskadiget end anden række. Stereocilia er beskadiget. Photo INRS. Mange industrielle opløsningsmidler er ototoksiske. Kemiske stoffer inhaleres normalt eller absorberes gennem huden og når det indre øre gennem blodet. En beskadigelse af hørelsen opstår ved en beskadigelse af hårcellerne (især de ydre hårceller) eller nervebanerne, der har forbindelse til hørelsen. Kemiske stoffer og opløsningsmidler, som er kendt for at beskadige hørelsen, omfatter: trichlorethylen, xylen, styren, toluen, hexan og carbondisulfid. Skade på det indre øre forårsages også af carbonmonoxid, som forårsager generel hypoxi i kroppen. 115

118 Kapitel 7: Høreskader og helbredskontrol Den kombinerede virkning af ototoksiske kemiske stoffer og støjeksponering er især skadelig for hørelsen. Tilstedeværelsen af kemiske stoffer forårsager en unormal situation i det indre øre og gør det især sårbart over for støjrelateret mekanisk skade. Kemiske stoffer som toluen, styren, xylen, trichlorethylen, ethylbenzen, hydrogencyanid og carbonmonoxid samvirker med støjen og forstærker støjens ødelæggende indvirkning på hørelsen. Eksponering for blandinger, der består af opløsningsmidler, synes at forstærke den ødelæggende indvirkning på hørelsen. Anvendelsen af nogle former for medicin kan også forårsage ototoksiske virkninger. Personer, der tager medicin, som er kendt for sin skadelige virkning på hørelsen, bør ikke eksponeres for støj. Medicin, der påvirker hørelsen, omfatter visse former for antibiotika, lægemidler til kræftbehandling, vanddrivende midler og kinin. Medicin og støj har ingen bevist synergistisk virkning på hørelsen, selv om de individuelle virkninger af mange former for medicin på hørelsen er godt dokumenteret. Eksempel: Kemiske agenser, der samvirker med støjen og forårsager høretab, og typiske industrigrene (listen er ikke udtømmende). Kemisk stof Trichlorethylen Xylen Styren Toluen Hydrogencyanid Industrigren Affedtningsmiddel til metal Kemisk industri, olie, transport, malearbejde Mange forarbejdningsindustrigrene (især fødevarer, kemiske stoffer, gummi og plastik osv.), handel tjenesteydelser, transport, byggeri Malerindustri, gummi og plastik og trykkeriindustri Udvinding, galvanisering, kemiske stoffer, stål, metalarbejde, forarbejdning (syntetiske fibre, plastik, farvestoffer, pigmenter og nylon) Carbondisulfid Tekstilindustri og landbrug Bly Carbonmonoxid Minedrift og el-industrien Transport (forbrændingsmotorer), brandbekæmpelse, stål, metalarbejde, papirmasse og papir osv Interaktion mellem støj og vibrationer Det fremgår af videnskabelige undersøgelser, at både hånd-arm-vibrationer og helkropsvibrationer forårsager interaktioner med støj. Der findes imidlertid ingen nøjagtige dosis-effekt-forhold for disse interaktioner, og for at sikre de forebyggende foranstaltninger blev der i direktiv 2002/44/EF 41 om vibrationer fastsat grænseværdier og aktionsværdier. [Det er nødvendigt med yderligere forskning for at afgøre dosis-effektforholdet]. Figur 7.6 Ubeskadigede hårceller (venstre) og hårceller (højre), der er beskadiget på grund af opløsningsmidler (toluen). Tredje række af de ydre hårceller er mere beskadiget end anden række. Stereocilia har ikke skiftet karakter i forhold til den indledende fase. Foto INRS På arbejdssteder, f.eks. byggepladser, hvor der kører tunge entreprenørmaskiner, og førerne er eksponeret for helkropsvibrationer over grænseværdien som fastlagt i ISO :1997 (a w = 0.8 m/s 2 ), er der interaktion mellem støj og helkropsvibrationer og dermed en højere risiko for høretab (ca. 3 db) end ved eksponering for støj uden helkropsvibrationer. 41. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) EFT L 177 af , s

119 Kapitel 7: Høreskader og helbredskontrol 4.2. Iværksættelse af helbredskontrol baseret på interaktion mellem støj, arbejdsrelaterede ototoksiske stoffer og vibrationer For at sikre de forebyggende foranstaltninger trods manglen på videnskabeligt kendskab til dosis-effektforholdet anbefaler nogle eksperter at reducere aktionsværdierne for helbredskontrol (audiometriske undersøgelser) i tilfælde af kombineret eksponering for støj og ototoksiske stoffer eller støj og vibrationer. 5. Virkninger som følge af høreskader Konsekvenserne som følge af skade på det indre øre er talrige. Høretærsklen bliver højere Hvis høretærsklen bliver højere, betyder det, at man mister følsomheden over for lyde på bestemte frekvenser. Der findes mange forskellige former for høretab. Den mest almindelige er imidlertid høretab som følge af industristøj i frekvensområdet 2 6 khz - det såkaldte "skibakkehøretab". Eksempel: Øget høretærskel som følge af mistet hørelse Øget krav til lydstyrken En forhøjet høretærskel betyder en unormal stigning i niveauet for, hvornår øret kan opfatte en lyd. En person med normal hørelse opfatter hørestyrke over et bredt område (90 db) af lydniveauer. Lyd er knap hørbar ved et lydtrykniveau på 10 db, men er ubehagelig høj ved 100 db. For et høretab på 50 db vil dette område indskrænkes til ca. 40 db. I så fald er lyd på et lydtrykniveau på 60 db kun lige hørbar, men føles ubehagelig høj ved 100 db ligesom ved normal hørelse. Eksempler: Når øret kræver højere lydstyrke for at kunne opfatte en lyd, betyder det, at det er meget vanskeligt at forstå tale ordentligt. Det betyder også en betydelig forvrænget musikopfattelse. Fald i frekvensselektivitet Høretab kan forårsage et fald i frekvensselektiviteten evnen til at skelne lyde ved forskellige frekvenser. Et normalt øre opfører sig som en godt indstillet frekvensmodtager af lyde på forskellige frekvenser. Tab af frekvensselektivitet betyder, at lyde eller dele af lyde på forskellige frekvenser bliver blandet. Lydene maskerer hinanden, også selv om deres frekvenser er meget forskellige. Vanskeligheder ved at følge tidsrelaterede lydvariationer Lyd, især tale, er dynamisk, dvs. støjniveauet varierer konstant med tiden. Høretab er forbundet med manglende evne til at følge tidsrelaterede lydvariationer. Lydopfattelsen er derfor sløret. Lydtrykniveau, db Gennemsnitlig høretærskel for unge, sunde personer Øget høretærskel som følge af mistet hørelse Frekvens, Hz Figur 7.7 Øget høretærskel som følge af høretab Eksempel: Hvis man ikke kan skelne lyde med forskellige frekvenser og samtidig mangler evnen til at følge tidsrelateret lydvariation, betyder det, at man har vanskeligt ved at forstå tale. Det er én af årsagerne til, at personer med nedsat hørelse synes, det er vanskeligt at forstå tale ved sociale lejligheder, især når mange mennesker taler samtidigt. Vanskeligheder ved at lokalisere lydkilden Et fald i frekvensselektiviteten, vanskeligheder ved at opfatte tidsrelaterede lydvariationer og en øget maskering gør det vanskeligt at opfatte, identificere og lokalisere lydkilder. 117

120 Kapitel 7: Høreskader og helbredskontrol Ringen for ørerne (Tinnitus) Personer med nedsat hørelse kan opleve ringen for ørerne (Tinnitus). Denne tilstand kan skyldes skade på strukturer i det indre ører, hvorved hørenervens aktivitet ændres. Det betyder, at der høres lyde, også selv om der ikke er nogen lyde. Tinnitus opleves som ringende støj og mellem- og højfrekvente toner. Eksempel: I ekstreme tilfælde kan subjektive lyde vare døgnet rundt 7 dage om ugen. Ca. 20 % af befolkningen oplever tinnitus i nogen grad, og 4 % oplever denne lidelse permanent. 6. Effekt af støj på andre organer end øret Mange uønskede virkninger af støj kan opstå selv ved støjniveauer og eksponering, der er uskadelig for det indre øre. Det omfatter: interferens med tale (misforståelser, der fører til forkerte beslutninger) nedsat evne til at udføre opgaver irritation stress vanskeligheder ved at opfange og genkende fare- og advarselssignaler forstyrrelse af søvn og reduceret søvnkvalitet. Der er stor forskel på den grad af irritation, som personer kan opleve. Irritation afhænger af de enkle støjsituationers niveau og varighed såvel som deres mønster i forbindelse med intermittens eller frekvensindhold. Irritation og stress kan variere mellem enkeltpersoner afhængigt af subjektive forhold. Irritation og stress kan ikke måles og relateres til overskridelsen af bestemte støjniveauer. Støjniveauer kan også medføre fysiologiske ændringer, herunder: øget hjertefrekvens øget blodtryk sammentrækning af blodkar (vasokonstriktion) udvidede pupiller udskillelse af adrenalin startle-refleks. Støjniveauer kan påvirke sikkerheden, fordi de kan tænkes at interferere med advarsler. Faresignaler kan maskeres. Oplysninger fra en kollega eller højtaler kan blive uforståelige. 7. Audiometrisk undersøgelse 7.1. Luft- og benledning Helbredskontrollens tilbud i tilfælde af støjbetinget høretab er den audiometriske undersøgelse, som kan anvendes til at spore tidlig skade som følge af støjeksponering. Den audiometriske undersøgelse i et lydtæt rum udføres på en arbejdstager, der ikke for nylig har været eksponeret for støj. Den stille hvileperiode inden undersøgelsen skal vare i mindst 12 timer. Den audiometriske undersøgelse udføres ved en række tonefrekvenser i området Hz. Standardundersøgelsen udføres ved at anvende en hovedtelefon (luftledning), som er den normale metode til at udsætte øret for lyd. En anden undersøgelsesmetode omfatter anvendelse af en benvibrator (benledning), hvorfra lyden formidles til øret gennem kraniets væv og knogler. Hvis man sammenligner benledning med luftledning kan man undersøge det indre øres tilstand Taleaudiometri Hvis der konstateres et betydeligt høretab, kan der udføres yderligere prøver, som f.eks. talegenkendelse. Formålet med disse prøver er at vurdere den evne, som personen med nedsat hørelse har, til at opretholde normale sociale kontakter gennem tale. Vanskeligheder ved verbal kommunikation optræder normalt, når høretabet overstiger 40 db Tidsplan for audiometrisk undersøgelse Personer, der er beskæftiget i omgivelser, hvor der er risici for høreskader, skal gennemgå audiometriske undersøgelser (artikel 10 i direktiv 2003/10/EF), når de starter deres ansættelsesforhold og derefter med regelmæssige intervaller i løbet af deres arbejdsliv. Normalt gentages denne undersøgelse efter de første 12 måneder for at fastslå, om en person er meget modtagelig for støj. Undersøgelsen gentages hvert tredje år. 118

121 Kapitel 7: Høreskader og helbredskontrol Hørelsen skal også undersøges hver gang, der kan være opstået en pludselig høreskade. f.eks. efter eksplosioner. Hyppigheden af de audiometriske undersøgelser kan tilpasses eksponeringsniveauet Tegn på nedsat hørelse eller begyndende tunghørhed Tunghørhed udvikler sig generelt langsomt over flere år. Desuden er det at høre en meget kompleks proces, og i et vist omfang kan svagheder i sanseorganet "øret" i forbindelse med evnen til at omdanne hørbare signaler til tilsvarende stimuli af nerverne kompenseres ved den efterfølgende omdannelse i hjernen. Derfor forløber udviklingen af tunghørhed i starten normalt ubemærket. Et af de første tegn på nedsat hørelse eller tunghørhed kaldes "paracusis". Hvis det er svært for en person at følge en enkelt samtale, f.eks. til et selskab, hvor mange samtaler finder sted samtidigt, kan det være et tegn på begyndende tunghørhed, også selv om det endnu ikke er vanskeligt at følge en samtale på tomandshånd. Tidligt høretab I begyndelsen udvikler et høretab som følge af støj sig ved frekvenser på 4 6 khz. Den almindelige praksis omfatter derfor en begrænsning af omkostningerne ved at anbefale en audiometrisk undersøgelse i et begrænset frekvensområde på mellem 1 6 khz. Høretab på over 40 db HL kræver normalt lægebehandling. Høretab på over 60 db HL anses for at være alvorligt, og personen vil få brug for et høreapparat til at kommunikere verbalt. Aldersprocessen Når man vurderer støjbetinget høretab, skal man tage det normale fald i hørelsen som følge af alder i betragtning (alderdomsdøvhed). For personer over 50 år, har man bevist, at der sker et hurtigere fald i hørelsen end for yngre. Alderdomsdøvhed er kønsbestemt, idet den forekommer hyppigere hos mænd end hos kvinder. Eksempel: Høretab Yderligere tegn på nedsat hørelse eller begyndende tunghørhed kan være: at man f.eks. ikke hører telefonen eller dørklokken at man ikke hører advarselssignaler (f.eks. gaffeltruck eller cykelklokke) at man hører radio eller ser tv på (næsten) fuld lydstyrke. 8. Indikatorer i forbindelse med høretab dbhl gennemsnitlig ændring i høretærsklen for en 60-årig (aldersdomsdøvhed): average hearing threshol d shift for 60- year old person (pr esbyacu sis): woman man kvinde mand noic e indu ced hearing loss F requency, H z Frekvens, Hz s tøjb e tinget høretab Høretærskelniveau I kliniske standarder og i praksis udtrykkes høretab i decibel HL (høretærskelniveau) til angivelse af, hvor meget høretærsklen er hævet i forhold til normal hørelse, en værdi, der er fastsat for unge og sunde personer. F.eks. betyder et høretærskelniveau på 40 db HL ved en frekvens på Hz, at arbejdstagerens høretærskel er 40 db over normalen ved denne frekvens. Figur 7.8 Aldersbetinget høretab og støjbetinget høretab. Høretab i procenter Af hensyn til økonomisk kompensation udregnes høretab i procenter. Der findes forskellige metoder, som er baseret på det gennemsnitlige høretab i db HL for audiometriske frekvenser på 500, og Hz, som normalt anvendes på det bedste øre, men kan anvendes på begge ører. Ovennævnte tre frekvenser er valgt på grund af den betydelig indflydelse, som høretab har på talegenkendelse i frekvensområdet Hz. 119

122 Chapter 1: Principles of acoustics 120

123 Kapitel 8: Musik- og underholdningsbrancherne 1. Direktivets krav Andre betragtninger Indledning Hvorfor et separat kapitel? Særlige risici og problemer Liste over arbejdstagere, der kan blive eksponeret i musik- og underholdningsbrancherne Hvem er i risikogruppen? Strategier i forbindelse med begrænsning af eksponering Strategi 1: Arbejdsgivere Managere af forlystelsessteder, arrangører Strategi 2: Arbejdsgivere Udbydere af underholdning Strategi 3: Arbejdsgivere for servicepersonale Strategi 4: Arbejdsgivere Udbydere eller operatører af lydforstærkningsudstyr Strategi 5: Arbejdstagere

124 Kapitel 8: Musik- og underholdningsbrancherne 1. Direktivets krav Artikel 14 i direktiv 2003/10/EF 42 fastsætter følgende. "I forbindelse med anvendelsen af dette direktiv udarbejder medlemsstaterne i samråd med arbejdsmarkedets parter, i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, en adfærdskodeks med praktiske retningslinjer for at hjælpe arbejdstagere og arbejdsgivere i musik- og fritidssektorerne med at opfylde deres retlige forpligtelser således som fastsat i dette direktiv" Det bør fremhæves, at direktiv 2003/10/EF fastsætter minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af støj som defineret i artikel 3 "Definitioner" i rammedirektiv 89/391/EØF 43 : a) "arbejdstager": enhver person, som en arbejdsgiver har i sin tjeneste, herunder praktikanter og lærlinge, bortset fra hushjælp b) "arbejdsgiver": enhver fysisk eller juridisk person, der har stiftet et arbejdsmæssigt forhold med arbejdstageren, og som har ansvaret for virksomheden og/eller institutionen". 2. Andre betragtninger Som følge af de særlige forhold, der gør sig gældende for musik og underholdningsbrancherne, arbejder mange musikere/teknisk personale freelance og kan betragte sig selv som selvstændige. Denne gruppe arbejdstagere er ikke omfattet af direktiv 2003/10/EF, men derimod af Rådets henstilling 2003/134/EF 44 om forbedring af beskyttelsen af selvstændiges sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. I den forbindelse kan man også tage de efterfølgende foreslåede foranstaltninger i betragtning. 42. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) EUT L 42 af , s Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EFT L 183 af , s Rådets henstilling 2003/134/EF af 18. februar 2003 om forbedring af beskyttelsen af selvstændiges sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, EUT L 53 af , s Indledning: Hvorfor et separat kapitel? Særlige risici og problemer Musik- og underholdningsbrancherne er speicielle, idet høje lydniveauer og særlige effekter, der er høje nok til at forårsage høreskade, ofte anses for at være en væsentlig del af oplevelsen. Det særegne ved lyde, som både kan være "live" og indspillet, er, at det er et produkt i sig selv, som samtidig kan være skadeligt. Et højt lydniveau er ikke en uønsket bivirkning, men i nogen grad forventet af publikum. Ikke desto mindre kan høj lyd udgøre en direkte risiko for det væsentligste værktøj hos arbejdstagere og udøvende kunstnere nemlig deres ører. Direktiv 2003/10/EF om støj fastsætter minimumskrav til beskyttelsen af arbejdstagere mod de risici for deres sundhed og sikkerhed, der opstår eller kan opstå som følge af eksponering for støj på arbejdspladsen. Risikovurderingen bør kunne udpege de arbejdstagere, som kan være eksponeret. Det omfatter musikere og andre udøvende kunstnere, teknisk personale og andre, der arbejder i selve musik- og underholdningsbrancherne (jf. tabel 8.1). F.eks. pladsanvisere, sikkerhedspersonale, billetsælgere osv., cateringpersonale osv. afhængigt af, hvor de befinder sig, og i hvor lang tid de udsættes for de støjende omgivelser. Liste over arbejdstagere, der kan blive eksponeret i musik- og underholdningsbrancherne Direktiv 2003/10/EF om støj gælder alle lokaler, hvor der er arbejdstagere til stede, og hvor der spilles "live" musik (uanset om der anvendes forstærkere eller ej) eller indspillet musik til underholdningsbrug. Hvis eksponeringsniveauerne, som er fastsat i direktiv 2003/10/EF, kan overskrides, bør der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger. Enhver, hvis aktivitet kan medføre en støjrisiko, har et ansvar over for sig selv eller andre, der kan blive eksponeret. 122

125 Kapitel 8: Musik- og underholdningsbrancherne Det kan være påkrævet at kombinere forskellige foranstaltninger for at finde den mest hensigtsmæssige måde med henblik på at undgå eller begrænse eksponeringen for støj i forskellige situationer. Når man undersøger de mulige foranstaltninger, bør man tage alle faktorer i betragtning, f.eks. musikinstrumenternes type, antallet af musikere og deres placering, eventuel anvendelse af forstærkere, spørgsmålet om, hvorvidt arbejdstagerne spiller eller har spillet andre steder den samme dag (hjemme, i et øvelokale, som undervisere osv.), forlystelsesstedernes akustik samt den støj, der forbindes med stunt og effekter. Det kan være nødvendigt at afprøve en række forskellige foranstaltninger for at finde den mest hensigtsmæssige måde at undgå eller begrænse eksponeringen for lydniveauer på, da den enkelte foranstaltning i sig selv kan have indvirkning på andre på flere forskellige måder. Der er alvorlig risiko for høreskade for arbejdstagerne i musik- og underholdningsbrancherne, som regelmæssigt er nødt til at arbejde i støjende omgivelser, f.eks. klubber, diskoteker eller ved livekoncerter. Omfanget af de berørte arbejdstagere omfatter musikere og andre udøvende kunstnere, discjockeyer, servicepersonale, teknisk personale, sikkerhedspersonale, førstehjælpspersonale, kasserere osv. Disse arbejdstagere eksponeres ofte for lydniveauer, der overstiger "grænseværdierne" i artikel 3 i direktiv 2003/10/EF. Derfor kan én enkelt begivenhed, som er en fornøjelse og næsten uskadelig for kunderne, udgøre en erhvervsmæssig risiko for arbejdstagerne, fordi de gentagne gange og over lang tid eksponeres for den. Det gælder følgende situationer: For orkestermusikere: De mest direkte berørte personer er musikerne selv. Afhængig af deres instrument og deres placering og under hensyntagen til den yderligere eksponering som følge af den enkeltes øvelser, prøver eller opvarmning når en typisk orkestermusikers eksponering op på db(a). For rock- og popmusikere: Høje lydtryksniveauer inden for rock- og popmusik er i overvejende grad ønsket og forventet af publikum. Resultatet er, at det er normalt med betydelige lydniveauer på scenen. Lydtryksniveauerne for rock- og popmusikere ligger på db(a). For jazz- og folkmusikere: For musikere inden for jazz- og folkmusik er lydtryksniveauerne normalt en lille smule lavere og ligger på db(a). For andre arbejdstagere: Der er målt lignende støjeksponeringer for lydteknikere, sikkerhedspersonale eller andet servicepersonale ved livekoncerter. For arbejdstagere på diskoteker og discjockeyer: De ansatte på diskoteker eller lignende livebegivenheder er eksponeret for høje lydniveauer. Lydtryksniveauerne på dansegulve er ofte på mere end 100 db(a). Mens discjockeyer er eksponeret for niveauer på db(a), er lydtryksniveauerne for servicepersonalet på db(a). Trods arbejdstider på under 20 timer om ugen er der konstateret eksponeringsniveauer på 96 db(a) for discjockeyer og 92 db(a) for servicepersonalet. Støjbetinget høretab og andre lidelser påvirker ikke kun evnen til at nyde musik, men kan være en trussel for en arbejdstagers karriere, da det første, den påvirker, er hørelsens nøjagtighed. Ud over høretab kan andre lidelser omfatte tinnitus, hyperakusis og vanskeligheder ved at opfatte tonehøjde. Arbejdstagere i musik- og underholdningsbrancherne er udtrykkeligt omfattet af direktiv 2003/10/EF. Forskellige personaletyper i disse sektorer (dvs. arbejdsgivere- og tagere, personer, der er ansvarlige for og kontrollerer arbejdspladser osv.) skal inddrages i at undgå risici som følge af støj eller begrænse den til et minimum. De største udfordringer i den forbindelse er relevante risikovurderinger og gennemførelsen af hensigtsmæssige foranstaltninger. Begge forudsætter, at man anvender egnede strategier som anbefalet i kapitel 8, afsnit 6, i denne vejledning. 123

126 Kapitel 8: Musik- og underholdningsbrancherne 4. Tabel 8.1 nedenfor er en ikke-udtømmende liste over de arbejdstagere, der potentielt er eksponeret for støj i musik- og underholdningsbrancherne: Akrobater og gymnaster Skuespillere Aerobicinstruktører Kunstneriske ledere Lydteknikere og -assistenter Teknikere ved scenen Barpersonale Optrædende børn Kor Koreografer Klassiske musikensembler Komponister Dirigenter Instrumentteknikere jazzmusikere Belysningsdesignere Hvem er i risikogruppen? Lysassistenter/-ingeniører/- teknikere Ledere Sikkerhedsansvarlige Monitorteknikere Musicalinstruktører Musikere Musiklærere & personer inden for musikundervisning Udbydere af personlig assis- tance Musikere i orkestergrave Operasangere Medarbejdere, der transport- erer og opstiller musikinstrumenter for et orkester Klaverteknikere Producenter Produktionsselskaber Promotere Filmoperatører Recording engineers Serveringspersonale Scenebyggere Sikkerhedspersonale Teknisk personale (ved et bestemt arrangement) Tabel 8.1 Sikkerhedsfolk, der overvåger publikum Danseinstruktører Dansere Disc Jockeyer Dørmænd Promotere Entertainere Eventarrangører Arrangører Billetsælgere osv. Pop-, rock-, jazz-, folk- og countrygrupper Scenografer Sangere Lyddesignere Lydingeniør Leverandører og operatører af lydudstyr Special effects designere/ personale Personale (herunder manager, Sceneorkester dørmænd og serveringspersonale) Scenemedarbejdere/- teknikere Scenemanagere Scenemedarbejdere (tømrere, kulissebyggere, elektrikere og svejsere) Sikkerhedspersonale Studieejere/operatører Tekniske direktører Musikundervisere Pladsanvisere Ejere/managere af forlystels- essteder Videoteknikere Vokalister Servicepersonale 5. Strategier i forbindelse med begrænsning af eksponering I dette afsnit beskrives en række strategier for, hvordan man undgår og/eller begrænser arbejdstagernes eksponering for risici som følge af "støj" i musik og underholdningsbrancherne. Hvis man tager de mange forskellige arbejdspladser i denne sektor i betragtning, skal der måske anvendes flere strategier alt efter den enkeltes situation og forhold. For at kunne tage højde for denne forskelligartethed skelnes der i dette afsnit mellem fem grundlæggende strategier, som dækker de fleste typer aktiviteter og arbejdspladser inden for dette område. Den hensigtsmæssige procedure afhænger af den enkeltes konkrete rolle i musik- og underholdningsbrancherne samt aktivitet. Der kan anvendes flere forskellige strategier på samme tidspunkt. Hovedkriteriet for at vælge en egnet strategi: Er der tale om en arbejdsgiver eller en arbejdstager? Hvis der er tale om en arbejdsgiver, er arbejdstagerne så optrædende eller ikke-optrædende (servicepersonale eller teknisk personale osv.)? Følgende områder skal undersøges: Arbejdssted: er det ét eller flere steder? Øvelokaler: er niveauet generelt mere stille, eller er der tale om en begrænset eksponering for støj? Repertoire: er det et blandet repertoire, dvs. med høj eller lav lydstyrke? Tidsplan for arrangementet: er det en varieret tidsplan, der består både af optræden og prøver (repertoire med høj eller lav lydstyrke)? Layout: de optrædendes placering på scenen. Vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen skal det fremhæves, at afsnit II i direktiv 89/391/EØF "Arbejdsgivernes forpligtelser" fastsætter arbejdsgiverens generelle forpligtelser. Der henvises udtrykkeligt hertil i del II "Arbejdsgivernes forpligtelser" i direktiv 2003/10/EF, der fastsætter arbejdsgivernes forpligtelser, som følger: artikel 5 i direktiv 89/391/EØF, "Generel bestemmelse" artikel 6 i 89/391/EØF, "Arbejdsgiverens almindelige forpligtelser" artikel 4 i direktiv 2003/10/EF, "Identificering og vurdering af risici" artikel 5 i direktiv 2003/10/EF, "Bestemmelse med sigte på at undgå eller begrænse eksponeringen" artikel 6 i direktiv 2003/10/EF, "Personlige værnemidler" artikel 7 i direktiv 2003/10/EF, "Begrænsning af eksponering for støj" 124

127 Kapitel 8: Musik- og underholdningsbrancherne Strategier for erhvervsgrupper Erhvervsgruppe Eksempel Arbejdsgivere Managere af forlystelsessteder, arrangører Bestyrere, managere af barer eller diskoteker Teaterledere Koncertarrangører Promotorer Arrangører af events og underholdning Ledere af musikhuse Arbejdsgivere Udbydere af underholdning Ledere af musikgrupper Ledere af orkestre Ledere af ensembler Arbejdsgivere- Servicepersonale Personer, der sørger for: Forplejning Sikkerhed Kassererfunktioner Første hjælp Arbejdsgivere Udbydere eller operatører af lydforstærkningsudstyr Udlejning eller salg af lydsystemer Operatører af lydudstyr ved en event Arbejdstagere Musikere og andre optrædende Musikundervisere Servicepersonale (kasserere, sikkerhedsfolk, første hjælpere) Teknikere Catering Strategi Tabel 8.2 Støjbekæmpelsesstrategier for forskellige erhvervsgrupper inden for musik- og underholdningsbrancherne artikel 8 i direktiv 2003/10/EF, "Underretning og undervisning af arbejdstagerne" artikel 9 i direktiv 2003/10/EF, "Høring og inddragelse af arbejdstagerne". Svarene på de tidligere nævnte spørgsmål vil bidrage til valget af den rette strategi i tabel 8.2. "Støjbekæmpelsesstrategier for forskellige erhvervsgrupper inden for musik- og underholdningsbrancherne" Strategi 1: Arbejdsgivere Managere af forlystelsessteder, arrangører Hvem er berørt? Der er tale om en arbejdsgiver, som er arrangør, bestyrer af en bar eller et diskotek eller leder af et teater eller musikhus. Måske er der ansat personale, som ikke direkte er involveret i musikoptræden, f.eks. serveringspersonale eller kasserere. Eller Der er tale om en leder af et musikhus eller en arrangør af events eller underholdning. Hvad skal man foretage sig? Som arbejdsgiver og arrangør eller bestyrer skal man i henhold til del II i direktiv 2003/10/EF "arbejdsgiverens forpligtelser" vurdere eller, om nødvendigt, måle arbejdstagernes eksponering for støj udvikle og gennemføre forebyggende arbejdsmiljøforanstaltninger for at beskytte arbejdstagerne mod risici som følge af støj under hensyn til den tekniske udvikling og de foranstaltninger, der kan anvendes for at reducere risikoen ved kilden, skal de risici, der er en følge af eksponeringen for støj, elimineres ved kilden eller begrænses til et minimum være informeret om bestemmelser og tekniske standarder være bekendt med indholdet af denne vejledning og sørge for, at den er tilgængelig for arbejdstagerne og promotorer til orientering, og sikre sig, at disse er inddraget på alle niveauer (jf. artikel 14 i direktiv 2003/10/EF "Adfærdskodeks") inddrage personale på alle niveauer i organisationen, således at de forstår deres forpligtelser og overholder sundheds- og sikkerhedspolitikken (jf. artikel 9 i direktiv 2003/10/EF, - "Høring og inddragelse af arbejdstagerne") sørge for at deltidsansatte/løsarbejdere eller nye arbejdstagere får tilstrækkelige oplysninger sikre, at arbejdstagerne og/eller disses repræsentanter høres i henhold til artikel 11 i direktiv 89/391/EØF og deltager i forbindelse med afgørelsen af de spørgsmål, der er omfattet af nærværende direktiv, navnlig: den i artikel 4 omhandlede vurdering af risici og angivelse af, hvilke foranstaltninger, der skal træffes de i artikel 5 omhandlede foranstaltninger med sigte på at fjerne eller begrænse risici ved støjeksponering den i artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/10/EF omhandlede mulighed for høreværn koordinering i samarbejde med udbydere af underholdning, arbejdsgivere for servicepersonale, udbydere eller operatører af lydudstyr for at sikre, at de arbejdstagere fra eksterne foretagender og/eller virksomheder, der er beskæftiget i den pågældendes foretagende og/eller virksomhed, rent faktisk har fået de relevante instrukser om de sundheds- og sikkerhedsrisici, som de eksponeres for under deres arbejde det pågældende sted (jf. artikel 8 i direktiv 2003/10/EF "Underretning og undervisning af arbejdstagerne", der henviser til artikel 12, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF "Oplæring af arbejdstagerne"). 125

128 Kapitel 8: Musik- og underholdningsbrancherne Risikovurdering og lydniveau Som arbejdsgiver og arrangør eller bestyrer kan man anvende følgende procedurer for at identificere skadelige støjeksponeringer: Fastslå, hvor og hvornår der kan opstå et højt lydniveau. Som en tommelfingerregel gælder: hvis personer i en afstand af en meter kun kan kommunikere med hævede stemmer, er det sandsynligvis tilfældet. Vær informeret om de forventede lydniveauer i forbindelse med den musik, der skal spilles. Hvis der ikke findes data eller oplysninger om den musik, der skal spilles, skal der udføres støjmålinger af en kompetent person i en typisk situation. Sammenregn data fra de forventede lydniveauer for den musik, der spilles i løbet af en dag eller uge, for at kunne beregne den tidsvægtede eksponering ud fra en daglig eksponering i otte timer eller en ugentlig eksponering på fem gange otte timer. Begrænsning af eksponeringen Hvis arbejdstagernes eksponering er for høj, bør man overveje at begrænse lydniveauerne ved at: mindske lydniveauet under forestillingen så vidt muligt (i samarbejde med promotorer og sundheds- og sikkerhedsspecialister samt sikkerhedsrepræsentanter) reducere eksponeringens varighed reducere de enkelte instrumenters lydstyrke, f.eks. perkussion, trompet osv. oplyse promotorer og arbejdstagere om grænseværdier og aktionsværdier for støj begrænse lydudstyrets volumen, f.eks. ved at anvende mindre kraftige forstærkere for at mindske lydniveauet på scenen. Begrænsning af lydniveauerne ved tekniske foranstaltninger og forbedringer af rummets akustik Når det er muligt, kan man begrænse støjeksponeringen ved at øge afstanden mellem ikke-optrædende arbejdstagere og scenen eller ved at anbringe højtalerne et andet sted. Hvor der bruges mange højtalere, f.eks. på diskoteker eller til koncerter, skal lyden fra de højtalere, der er tættest på arbejdstagerne, reduceres så meget som muligt. Man bør overveje at anbringe flere højtalere lige over et dansegulv (jf. figur 8.1). Der skal installeres støjbegrænsere i forstærkerne. Der skal installeres en passende akustisk afskærmning af serviceområder, f.eks. kontorer, køkken, hvilerum, og administrative områder, ved hjælp af vægge og døre med passende akustiske karakteristika. Tætsluttende døre til serviceområder forsynes med støjisolerende materiale. Hvis man øger mængden af absorberende materialer i lokalerne, vil en større andel af støjen blive dæmpet under transmissionen. Installer akustiske lofter, vægge og beklædninger (f.eks. vægbeklædninger). Hvis man sørger for korrekt udformede koncertscener og orkestergrave, kan den støjeksponering, som musikerne udsættes for, formindskes, uden at lydkvaliteten i salen påvirkes. Anvend tekniske målinger så vidt muligt for at foretage ændringer der, hvor der optrædes, f.eks. i orkestergrave. Søg specialistrådgivning fra arkitekter og ingeniører med speciale i akustik. Bemærk: Når der udføres renoveringsarbejde, kan man udarbejde en plan for sundhedsog sikkerhedsforebyggelse i samarbejde med arkitekter og ingeniører med speciale i akustik om, hvordan akustikken for forlystelses-, spille- og øvesteder kan optimeres. Overvej organisatoriske foranstaltninger for at begrænse støjeksponeringen Identificer og marker de områder med passende skilte, hvor de "øvre aktionsværdier" L EX,8h = 85 db (A) eller spidsniveauer på 137 db(c) kan tænkes at blive overskredet og forbyd adgang for personer, der ikke bruger passende høreværn. Begræns eksponeringsniveauerne ved at begrænse varigheden af arbejdstagernes eksponering for høje lydniveauer. Det kan også ske ved at flytte servicepersonale fra støjende til mindre støjende områder og desuden gøre bureauerne opmærksomme på, at det er deres pligt at passe på arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. Forpligtelser Arbejdsgivere, herunder arrangører eller managere, skal især opfylde følgende forpligtelser: Efter risikovurderingen skal man sørge for forebyggende foranstaltninger for at undgå eller i videst mulige omfang begrænse arbejdstagernes eksponering for høje lydniveauer. Der skal tilvejebringes information, uddannelse og instrukser om, hvordan man bevarer hørelsen, og om eksistensen og anvendelsen af forebyggende foranstaltninger, f.eks. kollektive foranstaltninger eller høreværn. Man skal sørge for, at der findes skriftlige instrukser om disse emner. Støjende områder skal markeres [hvis L > 85 db(a)], ex,8h hvis arbejdstagerne kan tænkes at blive eksponeret for støj, som overskrider de "øvre aktionsværdier" som defineret i artikel 5 i direktiv 2003/10/EF. En arbejdstager, som eksponeres for støj, der overskrider "de øvre aktionsværdier" [L ex,8h > 85 db(a)], har ret til at få undersøgt sin hørelse af en læge eller en anden 126

129 Kapitel 8: Musik- og underholdningsbrancherne kvalificeret person under en læges ansvar i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 2003/10/EF. Der gives ligeledes adgang til præventive audiometriske undersøgelser for arbejdstagere, som eksponeres for støj, der overskrider "de nedre aktionsværdier", [Lex,8h > 80 db(a)], som anført i artikel 10 i direktiv 2003/10/EF. Hvis eksponeringen for støj ikke kan nedbringes tilstrækkeligt ved tekniske og organisatoriske foranstaltninger, skal arbejdsgiverne sørge for passende høreværn til arbejdstagerne, herunder musikere og andre optrædende, teknisk personale og servicepersonale som fastlagt i artikel 6 i direktiv 2003/10/EF. Der findes særlige høreværn med en flad frevensrespons til musikere. Arbejdsgivere skal sørge for instrukser til/oplæring af arbejdstagere i den korrekte anvendelse af personligt høreværn, jf. artikel 8 i direktiv 2003/10/EF. Strategi 2: Arbejdsgivere Udbydere af underholdning Hvem er berørt? Der er tale om en arbejdsgiver, som udbyder underholdning og f.eks.: er leder af et band, et orkester eller et andet ensemble arrangerer musikbegivenheder, ansætter musikere og andre optrædende. Bemærk: Musikere og andre optrædende henvises til Strategi 5: Arbejdstagere. Eksempel: Diskotek Problem: På et diskotek spiller forskellige discjockeyer hver aften indspillet musik. Inden der blev foretaget renoveringsarbejde bestod lydsystemet af to hovedhøjtalere tæt på dansegulvet og andre højtalere anbragt rundt om i lokalet, hvilket betød en massiv støjeksponering for discjockeyen, bar- og serveringspersonalet. Løsning: Ejeren af diskoteket (arbejdsgiveren, manageren) har installeret et lydloft med indbyggede højtalere, der hænger over dansegulvet. Det betyder et højt lydniveau på dansegulvet, men lydudbredelsen til siden ud i resten af lokalet sænkes/formindskes med ca. 10 db(a). For at kunne opretholde det reducerede musikniveau er der installeret en støjmåler tæt på discjockeyens plads for at overvåge og registrere lydniveauerne. Hvis der ikke kan skaffes en kollektiv løsning (f.eks. en lydisoleret kabine), skal ejeren stille høreværn til rådighed og gennemføre et passende oplæringsprogram for det berørte personale. Figur 8.1 Diskotek med lydloft, hvor der er anbragt flere højtalere i stedet for to hovedhøjtalere. Hvad skal man foretage sig? Som arbejdsgiver og udbyder af underholdning skal man generelt og i henhold til del II i direktiv 2003/10/EF "Arbejdsgiverens forpligtelser" vurdere eller, om nødvendigt, måle arbejdstagernes eksponering for støj. udvikle og gennemføre forebyggende foranstaltninger for at beskytte bandet, orkestret og/eller ensemblet mod skadelig støjeksponering under hensyn til den tekniske udvikling og de foranstaltninger, der kan anvendes for at reducere risikoen ved kilden, eliminere de risici, der er en følge af eksponeringen for støj, ved kilden eller begrænse dem til et minimum sikre, at alle de berørte arbejdstagere og/eller deres repræsentanter inden for underholdningsbrancherne er underrettet om risici som følge af eksponering for støj og om de forebyggende arbejdsmiljøforanstaltninger, der skal træffes for at fjerne risikoen for støj eller begrænse den til et minimum have kendskab til lovbestemmelser og opfylde arbejdsgiverens forpligtelser med hensyn til beskyttelse af arbejdstagerne mod risici som følge af eksponering for støj have kendskab til indholdet i denne vejledning og følge anbefalingerne i den underrette de optrædende, det tekniske personale og andre arbejdstagere om disse forhold sikre, at alle personer, der er involveret i underholdning, er underrettet om den forebyggende strategi for sundhed og sikkerhed. 127

130 Kapitel 8: Musik- og underholdningsbrancherne Risikovurdering og lydniveau Som arbejdsgiver og udbyder af underholdning kan man følge én af nedennævnte procedurer for at identificere arbejdstagernes risici for eksponering for støj: For det første kan arbejdsgiveren, i dette tilfælde udbyderen af underholdning, identificere risikoen og vurdere, om arbejdstagernes støjeksponering under forestillingen er skadeligt. Som en tommelfingerregel gælder: hvis personer i en afstand af en meter kun kan kommunikere med hævede stemmer, er det sandsynligvis tilfældet. Om nødvendigt foretages målinger af støjeksponeringen under normale forhold. Vær opmærksom på de relevante forslag i kapitel 2 "Risikovurderingen" i denne vejledning. Tag kontakt til bestyreren af forlystelsesstedet og forsøg sammen med den pågældende at få gennemført støjmålinger der, hvor det er relevant, for at formindske støjen. Mål støjeksponeringen for de optrædende og andet personale. Udfør en ny risikovurdering, hvis der er betydelige ændringer i de anvendte musikinstrumenter og i lydudstyret (f.eks. forstærkere), eller i selve forestillingen. Afklar sammen med bestyreren af forlystelsesstedet, om der er aftalt et maksimalt lydtryk, og hvilket lydtryk der er ønskværdigt. (jf. artikel 3 i direktiv 2003/10/EF "Grænseværdier" og "aktionsværdier"). Sørg for, at det aftalte lydniveau ikke overskrides. Underret bestyreren af forlystelsesstedet inden forestillingen om det typiske lydniveau i forbindelse med arrangementet. Før tilsyn med eller optag lydniveauet under arrangementet. Begrænsning af eksponeringen: a) Akustiske skærme Arbejdsgiverne er nødt til at tage højde for potentielle problemer, hvis de overvejer at installere skærme, f.eks.: manglende plads: skærme kan reflektere støj tilbage til de optrædende, der befinder sig bag ved eller tæt på skærmen Skærme kan forårsage forvrængning. Skærme kan gøre det vanskeligt for de optrædende at høre andre instrumenter. b) Anvendelse af skærme: Akustiske skærme bør kun anvendes i henhold til risikovurderingen og på kollektiv basis. Under særlige omstændigheder kan musikere anbringe akustiske afskærmninger for at beskytte sig selv mod høj lyd fra andre musikere. Der bør imidlertid instrueres i, hvordan man anvender de akustiske afskærmninger, da forkert brug kan forårsage mere skade ikke bare hos brugeren, men også hos de nærmeste musikere. Man bør være ekstremt forsigtig, når man anbringer akustiske skærme, da de kan fordoble støjeksponeringen for musikeren, ligesom de kan øge risikoen for skade som følge af, at der spilles for højt. Den beskyttelse, som musikeren foran får, kan være af mere psykologisk art end akustisk, selv om det kan være umagen værd i tilfælde af betydelige risici for hyperakusis og stress. Ukritisk anvendelse af personlige skærme kan faktisk føre til øget støjeksponering for andre, og derfor skal skærme indføres på kollektiv basis. Det er ikke acceptabelt at begrænse en middelstor risiko lidt (f.eks. personen foran en skærm) ved at fordoble en høj risiko (f.eks. for den person, der spiller bag ved skærmen). Figur 8.2 Transparent akustisk skærm til orkestre og store band. Moderne materialer kan være transparente og absorberende. med velvillig tilladelse fra Kaefer Isoliertechnik, Tyskland. Der findes i øjeblikket to former for skærme, hårde (akustisk reflekterende) og bløde (akustisk absorberende). Der findes en tredje type, der er en blanding, og som kombinerer både de hårde og bløde typer. Hårde skærme er som regel fremstillet af plastik eller lignende transparente materialer for at opretholde den visuelle kontakt. Bløde skærme består af et akustisk absorberende materiale (f.eks. miniralfibre, skum, folie osv.) anbragt på et panel og beklædt med en pæn overflade. Skærme kan være relativt små og anbringes diskret for at behandle lokale problemer. Studieskærme er normalt 2 m høje og kan anvendes til at danne aflukkede områder. De er normalt absorberende, men kan også indeholde transparente paneler. Bemærk: Når man anvender individuelle personlige skærme, henvises der til kapitel 5 "Personlige værnemidler: høreværn - egenskaber og valg" i denne vejledning. 128

131 Kapitel 8: Musik- og underholdningsbrancherne Begrænsning af eksponering Følgende muligheder kan anvendes til at begrænse arbejdstagernes støjeksponering: Arrangementets lydniveau skal reduceres så meget som muligt. Forstærkerudstyret på scenen skal begrænses til det praktisk mulige. Instruktion og oplæring af personale, der overvåger forstærkerudstyret (lydteknikere og publikum). De enkelte instrumenters lydstyrke skal reduceres (f.eks. trommerne), eller der skal anvendes mindre kraftige forstærkere for at begrænse lydniveauet på scenen. Afstanden mellem de optrædende personer og højtalerne skal øges. Områder, hvor arbejdstagerne og personalet kan tænkes at blive eksponeret for støj, som overskrider den "øvre eksponeringaktionsværdi" [L EX,8h > 85 db(a)], eller som overstiger det maksimale lydtryksniveau på 137 db(c), skal afmærkes med relevant skiltning. De pågældende områder skal også afgrænses, og adgangen til dem begrænses, når dette er teknisk muligt, og eksponeringsrisikoen berettiger dette. Personer uden passende høreværn formenes adgang til disse områder. Øvelokalerne/spillestederne for musikere bør være tilstrækkelig store og have passende lydmæssige egenskaber (jf. Strategi 1 "Arbejdsgivere Managere af forlystelsessteder, arrangører"). Særlige personlige høreværn Særlige støbte høreværn til musikere bør tilpasses af en uddannet audiolog. Alle ørepropper ændrer lydopfattelsen, og det kan tage lang tid at vænne sig til dem. Tilvænningsprocessen bør følges nøje, ellers giver de pågældende op, og deres hørelse vil lide skade. Brug aldrig ørepropper for første gang under en forestilling. Der hersker en forkert opfattelse hos visse spillere af træblæse- og messingblæseinstrumenter af, at det ikke er muligt at bruge ørepropper, fordi der opbygges et tryk, som betyder en risiko for yderligere skade for øret. Det har ikke hold i virkeligheden. Okklusionseffekt Spillere af rørbladsinstrumenter og messingblæseinstrumenter kan generelt ikke anvende ørepropper, der presses sammen, idet den deraf resulterende okklusionseffekt forstærker den naturlige resonans fra kæben, når de spiller (sangere mener også, at ørepropper, der presses sammen, får stemmen til at lyde underlig.) Der er to måder at behandle okklusionseffekten på: Anvend særligt tilpassede ørepropper, der anbringes langt inde i øret, inde ved den benede del af øregangen, således reduceres eventuel vibration og resonans fra kæben. Eller Anvend ørepropper med en gennemgående kanal, der tillader lavfrekvente lyde at passere. Bemærk: at stille høreværn til rådighed fritager ikke for forpligtelsen til at begrænse støjeksponeringen gennem tekniske foranstaltninger. Det er væsentligt at sørge for regelmæssige risikovurderinger og fortløbende tilsyn. Skærme til enkeltpersoner findes på markedet og kan anvendes som personlige værnemidler. Forpligtelser Som arbejdsgiver og udbyder af underholdning skal man især opfylde følgende forpligtelser: Efter risikovurderingen skal man sørge for forebyggende foranstaltninger for at undgå eller i videst mulige omfang begrænse arbejdstagernes eksponering for høje lydniveauer. Der skal tilvejebringes oplysninger, uddannelse og instrukser om, hvordan man bevarer hørelsen, og om eksistensen og anvendelsen af forebyggende foranstaltninger, som f.eks. kollektive foranstaltninger eller personlige høreværn. Man skal sørge for, at der findes skriftlige instrukser om disse emner. Støjende områder skal markeres [hvis L > 85 db(a)], ex,8h hvis arbejdstagerne kan tænkes at blive eksponeret for støj, som overskrider de "øvre aktionsværdier" som defineret i artikel 5 i direktiv 2003/10/EF. Hvis eksponeringen for støj ikke kan nedbringes tilstrækkeligt ved tekniske og organisatoriske foranstaltninger, skal arbejdsgiverne sørge for passende høreværn til arbejdstagerne, herunder musikere og andre optrædende, teknisk personale og servicepersonale som fastlagt i artikel 6 i direktiv 2003/10/EF. Der findes særlige høreværn med en flad frevensrespons til musikere. En arbejdstager, som eksponeres for støj, der overskrider "de øvre aktionsværdier", [L ex,8h > 85 db(a)], har ret til at få undersøgt sin hørelse af en læge eller en anden kvalificeret person under en læges ansvar og i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis. Der gives ligeledes adgang til præventive audiometriske undersøgelser for arbejdstagere, som eksponeres for støj, der overskrider "de nedre aktionsværdier" [L ex,8h > 80 db(a)], som anført i artikel 10 i direktiv 2003/10/EF. 129

132 Kapitel 8: Musik- og underholdningsbrancherne Strategi 3: Arbejdsgivere for service personale Hvem er berørt? Der er tale om en arbejdsgiver for medarbejdere beskæftiget med sikkerhedsopgaver, kassererarbejde, catering eller førstehjælp. Hvad skal man foretage sig? Som arbejdsgiver for medarbejdere beskæftiget med sikkerhedsopgaver, kassererarbejde, catering eller førstehjælp skal man generelt og i henhold til del II i direktiv 2003/10/EF "Arbejdsgiverens forpligtelser": have kendskab til de nationale lovbestemmelser og tekniske standarder og om forpligtelserne i forbindelse med arbejdstagernes sundhed og sikkerhed under arbejdet have kendskab til indholdet i denne vejledning og følge instrukser og anbefalinger i den vurdere eller, om nødvendigt, måle arbejdstagernes eksponering for støj. udvikle og gennemføre forebyggende arbejdsmiljøforanstaltninger for at beskytte arbejdstagerne mod risici som følge af støj underrette arbejdstagerne om disse forhold. Med hensyn til det enkelte forlystelseseller spillested Det kontrolleres sammen med eventarrangøren, om arbejdstagerne kan blive eksponeret for skadelig støj. Man skal finde ud af, hvem der er ansvarlig for støjforebyggende foranstaltninger. Man skal finde ud af, hvilke støjforebyggelsesstrategier der anvendes, og følge instruktionerne. Man skal overveje anvendelsen af organisatoriske foranstaltninger. Forpligtelser Som arbejdsgiver for servicepersonale skal man især opfylde følgende forpligtelser: Efter risikovurderingen skal man sørge for forebyggende foranstaltninger for at undgå eller i videst mulige omfang begrænse arbejdstagernes eksponering for høje lydniveauer. Der skal tilvejebringes oplysninger, uddannelse og instrukser om, hvordan man bevarer hørelsen, og om eksistensen og anvendelsen af forebyggende foranstaltninger, som f.eks. kollektive foranstaltninger eller personlige høreværn. Områder, hvor arbejdstagerne og personalet kan tænkes at blive eksponeret for støj, som overskrider den "øvre aktionsværdi" [L EX,8h > 85 db(a)], eller som overstiger det maksimale lydtryksniveau på 137 db(c), skal afmærkes med relevant skiltning som anført i artikel 5 i direktiv 2003/10/EF. De pågældende områder skal også afgrænses, og adgangen til dem begrænses, når dette er teknisk muligt, og eksponeringsrisikoen berettiger dette. Hvis eksponeringen for støj ikke kan nedbringes tilstrækkeligt ved tekniske og organisatoriske foranstaltninger, skal arbejdsgiverne sørge for passende høreværn til arbejdstagerne, herunder musikere og andre optrædende, teknisk personale og servicepersonale som fastlagt i artikel 6 i direktiv 2003/10/EF. Der findes særlige høreværn med en flad frevensrespons til musikere. Personer uden passende høreværn formenes adgang til disse områder. En arbejdstager, som eksponeres for støj, der overskrider "de øvre aktionsværdier", [L ex,8h > 85 db(a)], har ret til at få undersøgt sin hørelse af en læge eller en anden kvalificeret person under en læges ansvar og i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis. Der gives ligeledes adgang til præventive audiometriske undersøgelser for arbejdstagere, som eksponeres for støj, der overskrider "de nedre aktionsværdier" [L ex,8h > 80 db(a)], som anført i artikel 10 i direktiv 2003/10/EF. Strategi 4: Arbejdsgivere Udbydere eller operatører af lydforstærkningsudstyr Hvem er berørt? Der er tale om en arbejdsgiver, som er udbyder eller operatør af lydudstyr (f.eks. for en natklub, et hotel, et musikhus, eller en friluftskoncert) eller en person, der betjener et sådant teknisk udstyr på spille- eller forlystelsesstedet. Arbejdsgiveren beskæftiger personale, der skal betjene udstyret under arrangementet. Hvad skal man foretage sig? Som arbejdsgiver og udbyder eller operatør af lydudstyr skal man generelt og i henhold til del II i direktiv 2003/10/EF "Arbejdsgiverens forpligtelser": have kendskab til de nationale lovbestemmelser og tekniske standarder og om forpligtelserne i forbindelse med arbejdstagernes sundhed og sikkerhed under arbejdet sørge for oplysning om sikker anvendelse af de apparater og det arbejdsudstyr, som udlejes eller sælges vurdere eller, om nødvendigt, måle arbejdstagernes eksponering for støj udvikle og gennemføre forebyggende arbejdsmiljøforanstaltninger for at beskytte arbejdstagerne mod risici som følge af støj underrette arbejdstagerne om disse forhold have kendskab til indholdet i denne vejledning og følge instrukser og anbefalinger i den. 130

133 Kapitel 8: Musik- og underholdningsbrancherne Oplysninger, der skal tilvejebringes ved levering Arbejdsgiveren skal i sin egenskab af manager af forlystelsesstedet, arrangør eller organisator rådgives om følgende: Udstyrets anvendelse, hvortil det er afprøvet. Sikker anvendelse af udstyret. Omstændigheder, der fører til høreskade. Krav om at overvåge lydniveauer under prøver eller selve arrangementet. Adgang til områder, hvor højtalerne overskrider den "øvre aktionsværdi" > 85 db (A) eller overskrider det maksimale lydtryksniveau ρ max =137 db(c), skal afmærkes, hvor det er teknisk muligt, og adgangen begrænses med passende skiltning. De pågældende områder skal også afgrænses, og adgangen til dem begrænses, når dette er teknisk muligt, og eksponeringsrisikoen berettiger dette. Personer uden passende høreværn formenes adgang til disse områder. Opstilling Bemærk: Oplysninger kan gives mundtligt eller skriftligt eller ved advarselssignaler, der er anbragt på det tekniske udstyr. Højtalere anbringes så langt væk som muligt eller således, at de ikke direkte vender mod de områder, hvor arbejdstagerne befinder sig eller arbejder. Højtalerne anbringes således, at det er muligt at installere afspærringer af områder, hvor det er sandsynligt, at arbejdstagerne eksponeres for støj, der overskrider den "øvre aktionsværdi" > 85 db (A) og det maksimale lydtryksniveau ρ max =137 db(c). Marker områder/ afspærringer med passende skiltning. Indsats Der indsamles oplysninger om eventarrangørens eller arbejdsgiverens støjforebyggelsesstrategier. Der indsamles oplysninger om det lydniveau, som eventarrangøren kræver, og der indgås aftaler om maksimale lydniveauer. Lydniveauet overvåges eller registreres. Der foretages en vurdering eller, om nødvendigt, en måling af arbejdstagernes eksponering for støj Efter risikovurderingen skal man sørge for en plan om forebyggende foranstaltninger for at undgå eller i videst mulige omfang begrænse arbejdstagernes eksponering for høje lydniveauer. Der skal tilvejebringes oplysninger, uddannelse og instrukser om, hvordan man bevarer hørelsen, og om eksistensen og anvendelsen af forebyggende foranstaltninger, som f.eks. kollektive foranstaltninger eller personlige høreværn. Der føres dokumentation for oplæring, som indeholder dato, indhold og antal deltagere. Hvis kollektive foranstaltninger ikke kan finde anvendelse, skal man sørge for passende høreværn [hvis L ex, > 80 db(a)]. Der findes særlige høreværn med en flad 8h frevensrespons til musikere. En arbejdstager, som eksponeres for støj, der overskrider "de øvre aktionsværdier", [L ex,8h > 85 db(a)], har ret til at få undersøgt sin hørelse af en læge eller en anden kvalificeret person under en læges ansvar som fastlagt i artikel 10 i direktiv 2003/10/EF. Der gives ligeledes adgang til præventive audiometriske undersøgelser for arbejdstagere, som eksponeres for støj, der overskrider "de nedre aktionsværdier" [L ex,8h > 80 db(a)], som anført i artikel 10 i direktiv 2003/10/EF. Eksempel: In-ear monitoring In-ear monitoring består af specielt tilpassede ørepropper med indbyggede miniaturemonitorhøjtalere og et trådløst system med sender-modtager, som man kan bære i bæltet. In-ear monitoring kan erstatte monitorhøjtalere og medvirke til at reducere eksponeringen på scenen, især for popmusikere. Vær opmærksom på lydstyrken og anvend systemer, der er udstyret med en funktion til begrænsning af lydstyrken. Ellers kan lydniveauer på mere end 110 db nå trommehinden. De tilpassede ørepropper skal sidde korrekt, ellers kan baggrundsstøj trænge igennem. Hvis de ikke sidder korrekt, kan brugeren blive foranlediget til at skrue op for højtaleren for at overdøve den uønskede baggrundsstøj. Derfor anbefales det, at man ikke anvender de mindre dyre ørepropper af standardtypen. Forpligtelser Som arbejdsgiver og udbyder eller operatør i forbindelse med lydudstyr skal man især opfylde følgende forpligtelser: Figur 8.3 Tilpassede ørepropper i forbindelse med in-ear monitoring. 131

134 Kapitel 8: Musik- og underholdningsbrancherne Strategi 5: Arbejdstagere Hvem er berørt? Der er f.eks. tale om : en entertainer, scenekunstner eller anden udøvende kunstner, musiker, musikunderviser, servicemedarbejder eller tekniker en musiker, der spiller i et band, og hyres til særlige arrangementer en arbejdstager i et cateringfirma en arbejdstager ved et arrangement, f.eks. en tekniker eller en ansat i en bar-, service-, sikkerheds-, førstehjælps- eller cateringfunktion. Hvad skal man foretage sig? indsamle oplysninger og forhøre sig hos arbejdsgiveren, om man er eksponeret for farlige lydniveauer overveje, om lydeksponeringen øges, når man øver sig, yderligere ikke-professionel musikudøvelse, undervisning eller fritidsaktiviteter indsamle oplysninger om de risici og strategier til støjbegrænsninger, der er beskrevet i denne vejledning overveje, hvilke foranstaltninger til støjbegrænsninger, der finder anvendelse inden for det pågældende arbejdsfelt. Forpligtelser Generelt bør man opfylde følgende forpligtelser, der er anført i afsnit III, artikel 13, i direktiv 89/391/EØF "Arbejdstagernes forpligtelser". Følg arbejdsgiverens instrukser om de strategier for støjbegrænsning, der skal anvendes for at forebygge risikoen for eksponering for høj støj. Udstyr til støjreduktion må hverken fjernes eller beskadiges med vilje. Det er nødvendigt at anvende høreværn under prøver, på scenen og hjemme, når man øver, i overensstemmelse med arbejdsgiverens krav, og når andre foranstaltninger til støjreduktion ikke kan anvendes. Nye situationer, hvor der opstår skadelig støj eller nedsat hørelse, rapporteres til arbejdsgiveren. Deltag i præventive høreundersøgelser. Eksempel: Kombineret dæmper og pick-up system Støjreduktionssystem for messingblæseinstrumenter til individuel øvebrug. Det består af en særlig dæmper og et system med mikrofon/hovedtelefon, som sikrer, at man kan øve sig med lav volumen uden at skifte intonation eller spillestyrke hvilket kan være behageligt for naboerne og for musikerens egne ører. Figur 84 Kombineret dæmper og pick-up system. Foto med velvillig tilladelse fra Yamaha Music. Ørepropper til musikere Musikere bør vælge specielle ørepropper, som giver en ensartet dæmpning af alle frekvenser. Det betyder, at de kan høre musikken med en naturlig lydkarakteristik. Disse tilpassede silikoneørepropper er udstyret med et udskifteligt filter, der kan dæmpe støj med 9, 15 eller 25 db(a). De fleste musikere, som spiller med ørepropper, selv med disse særlige typer, har brug for tid til at vænne sig til den ændrede opfattelse af instrumenterne Forslag til orkestrets forskellige instrumentgrupper: Violiner og bratscher ørepropper med ensartet dæmpning er de bedst egnede, selv om nogle foretrækker amplitudesensitive ørepropper - især hvis man befinder sig tæt på støjende naboer. Kontrabasser, celloer og harper ørepropper med gennemgående kanal eller ørepropper, som er tunede. Rørbladsinstrumenter - ørepropper med ensartet dæmpning eller amplitudesensitive ørepropper. Fløjter og piccolofløjter - ørepropper med ensartet dæmpning eller amplitudesensitive ørepropper. Messingblæseinstrumenter - amplitudesensitive ørepropper eller ørekopper. Perkussioninstrumenter - amplitudesensitive ørepropper eller ørekopper. Nedennævnte tabel indeholder en angivelse af den beskyttelse, der måtte være passende for forskellige lydniveauer. Det er baseret på enkelttalsværdien SNR, som oplyses sammen med høreværnet. Oplysningerne er tænkt som vejledende og skal ikke erstatte rådgivning fra en kompetent person. 132

135 Kapitel 8: Musik- og underholdningsbrancherne Lydniveau (db(a)) Vælg beskyttelse med enkelttalsværdi SNR eller derunder eller derover Figur 8.5 Ørepropper med udskiftelige filtre til musikere. med velvillig tilladelse fra Infield Safety Gmbh, Tyskland. 133