Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR
|
|
- Bertha Lauritsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR Udviklingsplan for Brønderslev Kommune Juni 2018
2 1 Overordnet ambition og mål Brønderslev Kommune har de seneste år arbejdet visionært og målrettet med en række initiativer, der skal sikre en tidligere og mere forebyggende indsats over for børn og unge. Brønderslev Kommune ønsker at være kendt for en sammenhængende, helhedsorienteret og effektiv indsats, som er vidensbaseret og bygger på et tværfagligt og inddragende mindset. Deltagelse i projektet er derfor et initiativ i rækken af mange, og helt konkret er det overordnede formål i dette projekt at sikre, at børn og unge i sårbare og udsatte positioner får en tidligere og helhedsorienteret indsats, så de sikres bedre trivsel, udvikling og læring, og at mindre indgribende tiltag forebygges. Projektet skal således understøtte de initiativer, der allerede er iværksat i Brønderslev Kommune med omlægning til en tidligere, forebyggende indsats, og endnu vigtigere bidrage til en kvalitetsudvikling af PPR, så PPR på lige fod med Sundhedsplejen og det sociale område kan iværksætte indsatser og indgå i det tværfaglige samarbejde. Med andre ord: Projektet har til formål at sikre, at børn og unge i sårbare og udsatte positioner får den rette indsats til rette tid. Indsatser, skal iværksættes så tæt på et hverdagsliv som muligt og i samspil med og inddragelse af netværk. Alle børn/unge skal have mulighed for at være en del af et lærende fællesskab, og skal have mulighed for at udnytte deres muligheder for trivsel, udvikling og læring. Partnerskabets tre fokusområder relaterer sig alle tydeligt til både det lokale fokus og indsatser. Det samme gør sig gældende for så vidt angår de faglige pejlemærker. Lokalt kaldes projektet PPR på sporet, og tematisk samles projektets fokus under tre overskrifter: 1. Tidlig, systematisk opsporing 2. Rette indsats til rette tid udviklingen af en differentieret og kvalitativ indsatsvifte 3. Opkvalificering af det tværfaglige set up Lokale, overordnede mål for projektet At sikre at PPR har de nødvendige og differentierede kompetencer og specialer til forebyggende, foregribende og mere indgribende indsatser At PPR understøtter og kvalificerer den nuværende organisering etableret i forbindelse med Udvikling i Fællesskaber og Varige spor At PPR understøtter opsporingen af børn i sårbare og udsatte positioner i almenområdet Lokale effektmål At antallet af indstillinger til børne- og ungdomspsykiatrien falder fra 36 til 20 At flere børn og unge inkluderes, så udgiften til kommunens specialtilbud reduceres fra årlig kr. 50 mio. til kr. årligt 40 mio. At 95% af eleverne aflægger Folkeskolens Afgangsprøve At antallet af børn og unge, der har behov for støtte efter bestemmelserne i Lov om Social Service reduceres med 10% (antalsmæssigt fra 1100 til 1000) At udgifterne på det specialiserede område frigøres til forebyggelse - 1. kvartal 2018: Forebyggelse 28 % - anbringelser 72 % - Resultat ult. 2020: Forebyggelse 40 % - anbringelser 60 % At nedbringe antallet af indstillinger til PPR - Resultat ult. 2020: reduktion med 20 % - fra 400 til 320 At nedbringe det ulovlige skolefravær til et minimum - Det præcise måltal fastsættes på baggrund af analyse af fraværet. 2
3 2 Forandringsteori Der er udarbejdet en overordnet forandringsteori for PPR på sporet, som viser sammenhængen mellem fokusområder (indsatser), aktiviteter og mål. Et større format af den overordnede forandringsteori fremgår af bilag 1. Ud over en overordnet forandringsteori udarbejdes der en for hver udviklingsaktivitet. Disse små forandringsteorier udarbejdes i samarbejde med de enkelte arbejdsgrupper, når de starter op. Da mange udviklingsaktiviteter påbegyndes august 2018, vil udviklingsplanen blive suppleret løbende med forandringsteorierne i takt med at arbejdsgrupperne etableres. Den overordnede forandringsteori og de beskrevne udviklingsindsatser i afsnit 3 er udtryk for en foreløbig ramme for projektets indsatser. Det foreløbige ligger i, at forandringsteorien er udarbejdet i forbindelse med projektets start. Projektet er en udviklings- og forandringsproces, og Brønderslev Kommune vil således gerne kunne etablere flere aktiviteter i projektforløbet, såfremt der opstår behov og mulighed for det. 3 Beskrivelse af udviklingsindsatser Udviklingsindsatser som understøtter fokusområder og faglige pejlemærker Brønderslev Kommunes har udviklet sin egen Børnelineal, som anvendes på tværs af fagområder. Børnelinealen er et internt redskab, der hurtigt bidrager til at identificere et øjebliksbillede af omfanget og graden af de vanskeligheder et barn er i. Det er et redskab, der er vejledende i forhold til at give et klart og fagligt skøn af barnets situation, og hvorfra støtten til at afhjælpe kan findes (Link til Børnelinealen: ). 3
4 Børnelinealens farver; grøn, gul og rød bidrager endvidere til visuelt til at skelne ift. forebyggelsesrammen Primær, Sekundær og Tertiær. Den primære forebyggelse (grønne) er målrettet de børn, der kan selv, og hvor de kollektive tilbud er tilstrækkelige. Indsatserne er typisk med henblik på tidlig opsporing. Den sekundære forebyggelse (gule) er målrettet de børn/unge, som ikke er kendte, men som er i risiko. Indsatser her er med henblik på at forebygge, at foranstaltningsforløb bliver relevant. Den tertiære forebyggelse (røde) er målrettet de børn/unge, hvor der er identificeret behov for særlig støtte. I udviklingsarbejdet er der her fokus på forebyggelse af problemudvikling. Nedenstående oversigt viser projektets aktiviteter opdelt ift. farverne på børnelinealen og de tre forebyggelsesområder. Herefter følger beskrivelse af de enkelte udviklingsindsatser. Område Indsatser Primær forebyggelse (forebyggende indsatser) Systematisk opsporing i dagtilbud og skoler Årlige besøg i Dagplejens legestuer Sekundær forebyggelse (foregribende indsatser) Sparring i Sundhedsplejen Helhedsorienteret og tværfaglig samarbejdsmodel ift. flygtningebørn ramt af traumer Individuelle forløb for børn/unge af kortere varighed Videreudvikling og implementering af forløb for elever med bekymrende fravær overbygning og mellemtrinet Skilsmissegrupper på Dagtilbudsområdet Etablering af skilsmissegrupper i hvert skoledistrikt Tertiær forebyggelse (mere indgribende indsatser) Støttende indsatser til anbragte børn Individuelle indsatser til børn /unge i specialtilbud 4
5 3.1 Systematisk opsporing i dagtilbud og skoler Beskrivelse: Brønderslev Kommune etablerede pr. januar 2017 sin egen sverigesmodel (Varige spor) med Tværfaglige team, som PPR har en vigtig og samskabende rolle i. For nyligt er der på skoler (pr. 1.2.) og i dagtilbud (pr. 1.8.) endvidere etableret supportmodeller, som skal understøtte den tidlige opsporing og rette indsats til rette tid (Se bilag 4 og 5). En systematisk opsporing gennem supportmodellerne sammen med de tværfaglige team skal understøtte den tidlige opsporing samt understøtte det fælles sprog, den fælles systematik og børnesynet. Lokale fokusområder og mål: Udviklingsaktiviteten har sigte på følgende fokusområder i projektet: 1. Tidlig, systematisk opsporing 2. Rette indsats til rette tid Den lokale analyse viser, At der fortsat bør være fokus på fælles sprog på tværs af børne- og ungeområdet, så det sikres, at der er enighed om barnets udfordringer, og de løsninger der iværksættes. At der ligger udviklingspotentiale i at udvide og forbedre samarbejdet mellem PPR, myndighedsområde og sundhedspleje, der på nuværende tidspunkt er relativt begrænset (pejlemærke 4). Den systematiske opsporing skal i specifik grad bidrage til opfyldelse af følgende effektmål: At 95% af eleverne aflægger Folkeskolens Afgangsprøve At flere børn og unge inkluderes, så udgiften til kommunens specialtilbud reduceres At antallet af børn og unge, der har behov for støtte efter bestemmelserne i Lov om Social Service reduceres Partnerskabet og faglige pejlemærker: Udviklingsaktiviteten har særligt sammenhæng til pejlemærke 2 helt specifikt punkterne: PPR understøtter en fælles vidensbaseret tilgang til opfølgning på alle børn og børnefællesskabers trivsel, udvikling og læring for at sikre systematisk opsporing af børn i sårbare og udsatte positioner, særligt ved overgange og skift PPR bidrager systematisk med faglig sparring i tværfaglige fora vedrørende tidlig opsporing og tidlig intervention målrettet børn, børnefællesskaber og deres kontekst Aktivitet 1: Koordinerende TRIO i drift Dato: Ansvarlig: Carina, Jette og Pia Status: I drift og planmæssig Aktivitet 2: Koordinering i drift Dato: Ansvarlig: Carina, Jette og Pia Status: Delmål 1: At Almenområdet anvender supportmodellerne Dato: Dec Ansvarlig: Carina, Jette og Pia Status: Delmål 2: At supportmodellerne bidrager til tidlig opspo- ring og rette indsats til rette tid Dato: Dec Ansvarlig: Carina, Jette og Pia Status: Milepæl 1: Status evaluering Dato: Jan Ansvarlig: Carina, Jette og Pia Status: Milepæl 2: Status evaluering Dato: Jan Ansvarlig: Carina, Jette og Pia Status: Bemærkning: Der udarbejdes ikke særskilt forandringsteori for denne udviklingsaktivitet. 3.2 Faglig fokuseret sparring for dagplejepædagoger 1 Beskrivelse: Den tidlige opsporing af børn i sårbare og udsatte positioner skal styrkes. Der udvikles et koncept for faglig fokuseret sparring for dagplejepædagogerne. Udgangspunktet er BTU skemaerne, og formen for sparringen vil være inspireret af PA-analysen. En arbejdsgruppe skal dels udarbejde et koncept, dels skal sikre, at konceptet er implementeret og klar til drift pr. september Der er ændret i kommissoriet for denne udviklingsaktivitet, august
6 Lokale fokusområder og mål: Udviklingsaktiviteten har sigte på følgende fokusområder i projektet: Tidlig, systematisk opsporing Opkvalificering af den Tværfaglige set up Den lokale analyse viser, at der ligger udviklingspotentiale i at etablere et velfungerende samarbejde med dagplejen, hvor der er ekstra opmærksomhed og fokus på opbyggelse af fælles sprog og metodik med dagplejerne. Udviklingsaktiviteten rammer således lige ind i et konkret, konstateret behov, som endvidere relaterer sig til pejlemærke 2 og 4. PPR har i de senere år arbejdet med at positionere sig i en samskabende rolle over for deres samarbejdspartnere, og dette kan med fordel indgå strategisk, når PPR skal indgå i nye samarbejdsrelationer med Dagplejen om en styrket opsporingsindsats for spædbørn. Et koncept for tværfaglig sparring i Dagplejen skal helt specifikt bidrage til opfyldelse af følgende lokale mål: At 95% af eleverne aflægger Folkeskolens Afgangsprøve At flere børn og unge inkluderes, så udgiften til kommunens specialtilbud reduceres At antallet af børn og unge, der har behov for støtte efter bestemmelserne i Lov om Social Service reduceres At nedbringe antallet af indstillinger til PPR Partnerskabet og faglige pejlemærker: Udviklingsaktiviteten har særligt sammenhæng til pejlemærke 2 (bullet 1+2), 3 (Bullet 3+4) og 4 (bullet 5): PPR understøtter en fælles vidensbaseret tilgang til opfølgning på alle børn og børnefællesskabers trivsel, udvikling og læring for at sikre systematisk opsporing af børn i sårbare og udsatte positioner, særligt ved overgange og skift PPR bidrager systematisk med faglig sparring i tværfaglige fora vedrørende tidlig opsporing og tidlig intervention målrettet børn, børnefællesskaber og deres kontekst PPR sikrer systematisk opfølgning på, om iværksatte interventioner udført i regi af PPR fører til den ønskede udvikling hos barnet, i børnefællesskabet og konteksten PPR sikrer, at specialiseret viden oversættes og omsættes til praksis i barnets nærmiljø herunder ved at understøtte fagprofessionelle i at forestå interventioner i nærmiljøet PPR s virke baseres på et fælles sprog på tværs af aktører i kommunen, en fælles overordnet faglig retning i det tværfaglige samarbejde samt et fælles fokus på evaluering af de interventioner, der arbejdes med Aktivitet 1: Dato: 1/1 30/ Ansvarlig: Leder af PPR Status: Arbejdet igangsat og afsluttet jf. tidsplan Aktivitet 2: Dato: 1/8 31/ Ansvarlig: Leder af PPR Status: Milepæl 1: Dato: 30/ Ansvarlig: Leder af PPR Status: Koncept er klar til implementering Milepæl 2: Dato: 31/ Ansvarlig: Leder af PPR Status: Ult. september Bemærkning: Der udarbejdes ikke særskilt forandringsteori for denne udviklingsaktivitet, da arbejdsgruppen er færdig med opgaven. 3.3 Sparring i Sundhedsplejen Beskrivelse: Formålet med denne udviklingsaktivitet er en yderligere kvalificering ift. opsporing samt sparring ift. børn, som ikke er i trivsel. Brønderslev Kommune har i forvejen to indsatser, som skal bidrage til en tidlig opsporing og sparring ift. Sundhedsplejen - Tværfaglige tirsdagsmøder (bilag 2) og en screeningsmodel mhp. tidlig opsporing i Sundhedsplejen. Lokale fokusområder og mål: Udviklingsaktiviteten har sigte på følgende fokusområder i projektet: Tidlig, systematisk opsporing Opkvalificering af den Tværfaglige set up Den lokale analyse viser, At der er et udviklingspotentiale for at udvide og forbedre samarbejdet mellem PPR, myndighedsområde og sundhedspleje (pejlemærke 4) 6
7 At der er behov for fortsat at have fokus på at skabe klarhed hos samarbejdspartnerne om, hvordan PPR kan bidrage til kompetenceudvikling ift. tidlig opsporing både tidlig ift. alder og problemudvikling blandt de fagprofessionelle (pejlemærke 2) Den konkrete udviklingsaktivitet skal styrke den tidlige opsporing og muligheden for faglig sparring, og skal helt specifikt bidrage til opfyldelse af følgende lokale mål: At 95% af eleverne aflægger Folkeskolens Afgangsprøve At flere børn og unge inkluderes, så udgiften til kommunens specialtilbud reduceres At antallet af børn og unge, der har behov for støtte efter bestemmelserne i Lov om Social Service reduceres At nedbringe antallet af indstillinger til PPR At antallet af indstillinger til børne- og ungdomspsykiatrien falder Partnerskabet og faglige pejlemærker: Udviklingsaktiviteten har særligt sammenhæng til pejlemærke 2 (bullet 2+3), 3 (Bullet 3) og 4 (bullet 6): PPR bidrager systematisk med faglig sparring i tværfaglige fora vedrørende tidlig opsporing og tidlig intervention målrettet børn, børnefællesskaber og deres kontekst PPR sikrer systematisk opfølgning på, om iværksatte interventioner udført i regi af PPR fører til den ønskede udv børnefællesskabet og konteksten PPR supplerer og bygger bro til kommunens øvrige tilbudsvifte på social-, sundheds- og almenområdet. PPR bidrager til det tværfaglige samarbejde med særligt fokus på at fastholde et helhedsorienteret perspektiv på tværs af specialiserede fagligheder Aktivitet 1: Udarbejde forandirngsteori Dato: Jan Ansvarlig: Leder af PPR Status: Aktivitet 1: Udarbejdelse af koncept Dato: Jan Ansvarlig: Leder af PPR Status: Aktivitet 2: Implementering og drift Dato: Ansvarlig: Leder af PPR Status: Milepæl 1: Forandringsteori for aktiviteten Dato: Ansvarlig: Leder af PPR Status: Milepæl 2: Præsentation af konceptudkast og sparring med Børne- & Familiechef samt Afdelingsleder af PPR Dato: Primo marts 2018 Ansvarlig: Leder af PPR Status: Milepæl 3: Idriftsættelse Dato: Ansvarlig: Leder af PPR Status: Milepæl 4: Halvårs evaluering efter idriftsættelse Dato: Ansvarlig: Leder af PPR Status: Milepæl 5: Evaluering af aktivitet Dato: Ansvarlig: Leder af PPR Status: Bemærkning: På første møde i arbejdsgruppen, udarbejder de sammen en forandringsteori for netop deres udviklingsaktivitet. 3.4 Helhedsorienteret og tværfaglig samarbejdsmodel ift. flygtningebørn ramt af traumer Beskrivelse: Kommunen har pt. ingen kommunale redskaber, der kan tydeliggøre, hvilket behov flygtningebørn med traume- og eksilrelaterede vanskeligheder har for hjælp, og hvordan hjælpen skal konstrueres for at sikre disse børn trivsel, udvikling og læring. Desuden er det en væsentlig udfordring, at sådanne belastningsreaktioner falder udenfor psykiatriens målgruppe, hvorfor det er vanskeligt at henvise til yderligere udredning og behandling. Der skal udvikles og implementeres en samarbejdsmodel, som har fokus på disse flygtningebørn, får den nødvendige støtte og hjælp, og at de inkluderes bedst muligt i det danske samfund - både i form af behandling af eventuelle traumer og hjælp til at skabe forståelse med henblik på eksilvanskeligheder både for det enkelte barn, familien og det faglige personale i institutioner og skole. Lokale fokusområder og mål: Udviklingsaktiviteten har sigte på følgende fokusområder i projektet: 1. Rette indsats til rette tid 2. Opkvalificering af det tværfaglige set up En samarbejdsmodel skal specifikt bidrage til opfyldelse af følgende lokale mål: At flere børn og unge inkluderes, så udgiften til kommunens specialtilbud reduceres 7
8 At antallet af børn og unge, der har behov for støtte efter bestemmelserne i Lov om Social Service reduceres At nedbringe antallet af indstillinger til PPR At antallet af indstillinger til børne- og ungdomspsykiatrien falder Mål og faglige pejlemærker: Udviklingsaktiviteten skal sikre, at PPR bidrager til det tværfaglige samarbejde med særligt fokus på at fastholde et helhedsorienteret perspektiv på tværs af specialiserede fagligheder. Dermed har udviklingsaktiviteten særligt sammenhæng til pejlemærke 3: Målrettede og helhedsorienterede interventioner, der matcher behov og ressourcer hos barnet eller børnefællesskabet og konteksten. Aktivitet 1: Udarbejde forandringsteori for aktiviteten Dato: Ansvarlig: Marner Status: Aktivitet 2: Udarbejde strategi til opsporing af traumer rette indsats til rette tid Dato: Ult. sept Ansvarlig: Marner Status: Aktivitet 3: Opkvalificering af konsulent- og psykologisk fagpersonale til traumerelateret behandling- og indsatser Dato: Dec Ansvarlig: Marner Status: Aktivitet 4: Oprette kvalificerede indsatser i institutioner og skoler med fokus på at give fagpersonalet viden og redskaber Dato: Jan Ansvarlig: Marner Status: Aktivitet 5: Udvikle og implementere en samarbejdsmodel som sikrer et tværfagligt, helhedsorienteret og tværgående samarbejde omkring flygtningebørn med traumer. Dato: Jan Ansvarlig: Marner Status: Milepæl 1: Forandringsteori for aktiviteten Dato: Ansvarlig: Marner Status: Milepæl 2: Præsentation af strategi; Projektgruppe og PPR-medarbejdere Dato: Nov Ansvarlig: Marner Status: Milepæl 3: Informere om kvalificerende indsatser i institutioner og skoler med fokus på at give fagpersonalet viden og redskaber om flygtningebørn med traumer Milepæl 4: Præsentation af forslag til samarbejdsmodel; Projektgruppe og PPR-medarbejdere Dato: Marts 2019 Ansvarlig: Marner Status: Dato: Marts 2019 Ansvarlig: Marner Status: Milepæl 5: Implementering af samarbejdsmodel (idriftsættelse) Dato: Nov Ansvarlig: Marner Status: Milepæl 6: Evaluering af aktivitet Dato: Nov Ansvarlig: Marner Status: Bemærkning: På første møde i arbejdsgruppen, udarbejder de sammen en forandringsteori for netop deres udviklingsaktivitet. 3.5 Individuelle indsatser for børn/unge af kortere varighed Beskrivelse: Såfremt børn/unge skal profitere af indsatser af kortere varighed, er det helt essentielt, at problemet identificeres tidligt. Fokus på det forebyggende og tværfaglige arbejde er derfor også vigtigt ift. denne udviklingsaktivitet. Fremover skal PPR ikke kun udarbejde lange udredninger, men i stedet bidrage til og i det forebyggende arbejde og løse opgaver lokalt. Fremover er det således en opgave for psykologerne at varetager flere behandlingsopgaver, ligesom der skal være mulighed for flere gruppetilbud. Udviklingsaktiviteten består i udfærdigelse af en tydelig målgruppebeskrivelse samt en rammebeskrivelse af PPR s behandlende indsats i forhold til et barn/ungs afgrænsede problemstilling. Indsatsen kan enten være et supplement til en anden indsats eller en enkeltstående indsats eksempelvis Cool Kids. Lokale fokusområder og mål: Udviklingsaktiviteten har sigte på følgende fokusområder i projektet: 1. Tidlig, og systematisk opsporing 2. Rette indsats til rette tid 8
9 Den lokale analyse viser, At PPR har et solidt kendskab til deres målgruppe, og at de gennem de tværfaglige team er tæt på målgrupperne og deres behov (jf. pejlemærke 3), hvilket muliggør en løbende til pasning af indsatserne At der vil være behov for at sætte ind ift. en systematisk opfølgning på evt. nye indsatser (pejlemærke 5) At der skal fokus på kompetenceudvikling og nye faciliterings-roller (pejlemærke 5) Rammebeskrivelse og indsatser skal specifikt bidrage til opfyldelse af følgende lokale mål: At flere børn og unge inkluderes, så udgiften til kommunens specialtilbud reduceres At udgifterne på det specialiserede område frigøres til forebyggelse At antallet af børn og unge, der har behov for støtte efter bestemmelserne i Lov om Social Service reduceres At nedbringe antallet af indstillinger til PPR At antallet af indstillinger til børne- og ungdomspsykiatrien falder Partnerskabet og faglige pejlemærker: Udviklingsaktiviteten skal sikre, at PPR dels bidrager til det tværfaglige samarbejde, dels sikre at de relevante indsatser og tilbud er til rådighed for målgruppen. Dermed har udviklingsaktiviteten særligt sammenhæng til pejlemærke 3: Målrettede og helhedsorienterede interventioner, der matcher behov og ressourcer hos barnet eller børnefællesskabet og konteksten. Udviklingsaktiviteten har endvidere sammenhæng til pejlemærke 5, hvor fokus er på høj faglighed og tydelig retning. Helt specifikt har udviklingsaktiviteten sammenhæng til følgende bullit: PPR s virke baseres på, at kompetencerne i PPR samlet set imødekommer målgruppens behov samt at individuel og fælles kompetenceudvikling sker på baggrund af målgruppens behov og med afsæt i den faglige retning for arbejdet i PPR PPR s virke baseres på, at organiseringen af PPR imødekommer målgruppens behov i relation til tilgængelighed og ydelsestyper Aktivitet 1: Udarbejde forandringsteori for aktiviteten Dato: Ansvarlig: Pia Horndal Status: Aktivitet 2: Udarbejde målgruppebeskrivelse Dato: Ult. sept Ansvarlig: Pia Horndal Status: Aktivitet 3: Kortlægge PPR s behandlende indsatser for børn/unge med afgrænsede problemstillinger samt stille forslag til nye herunder diverse gruppeforløb Dato: Ult. okt Ansvarlig: Pia Horndal Status: Aktivitet 4: Tage stilling til evt. opkvalificering af psykologisk fagpersonale Dato: Dec Ansvarlig: Pia Horndal Status: Milepæl 1: Forandringsteori for aktiviteten Dato: Ansvarlig: Pia Horndal Status: Milepæl 2: Præsentation af målgruppebeskrivelse; Projektgruppe og PPRmedarbejdere Milepæl 3: Præsentation af kortlægning og forslag; Projektgruppe og PPR-medarbejdere Dato: Okt Ansvarlig: Pia Horndal Status: Dato: Dec Ansvarlig: Pia Horndal Status: Milepæl 4: Idriftsættelse Dato: Jan Ansvarlig: Pia Horndal Status: Milepæl 5: Evaluering af aktivitet Dato: Jan Ansvarlig: Pia Horndal Status: Bemærkning: På første møde i arbejdsgruppen, udarbejder de sammen en forandringsteori for netop deres udviklingsaktivitet. 3.6 Indsats ift. elever med bekymrende fravær overbygning og mellemtrinet Beskrivelse: Ifm. kvalitetsrapporten på skoleområdet er det konstateret, at der især i de ældste klasser er et elevfravær, som ligger lidt overlandsgennemsnittet. En opfølgning viser, at der er behov for at sætte mere strøm til arbejdet dels ift. opsporing og konkret håndtering ved bekymrende fravær, dels ift. et større fokus på det forebyg- 9
10 gende arbejde allerede på mellemtrinet. Der skal således igangsættes initiativer med det formål at få minimeret elevfraværet, og opgaven skal håndteres i et tværfagligt perspektiv mellem skoleområdet, PPR, UngeCenter samt Børneog Familieafdelingen. Det nedsættes to arbejdsgrupper med hvert sit fokus. Begge grupper sammensættes tværfagligt med en høj grad af sparring og dialog med fx kommunens Ungeråd, bestyrelser, læringsmiljøvejledere i skolerne, indskolingslærer, pædagog mv. Arbejdsgruppen vedr. bekymrende fravær i overbygningen har følgende fire fokuspunkter: 1. Opfølgning på hvor vi er 2. Sætte strøm til det eksisterende arbejde 3. Lokalisere hvilke indsatser og redskaber der yderligere er brug for 4. Samskabelse hvilke faggrupper involveres hvornår (ift. kommunens samspilstrekant) med henblik på at få mest muligt ud af PPR s ressourcer Arbejdsgruppen vedr. bekymrende fravær på mellemtrinet har følgende tre fokuspunkter: 1. Tage udgangspunkt i det foreliggende skriv og materiale 2. Kortlægge fraværsproblemet på mellemtrinet lokalisere mønstre og herunder overveje nuværende retningslinjer for registrering af fravær 3. Udarbejde forslag til indsats for håndtering af bekymrende fravær på mellemtrinet fokus er her på det forebyggende arbejde og tidlig indsats Lokale fokusområder og mål: Udviklingsaktiviteten har sigte på følgende fokusområder i projektet: 1. Tidlig, og systematisk opsporing 2. Rette indsats til rette tid 3. Opkvalificering af det tværfaglige set-up Helt specifikt skal udviklingsindsatsen bidrage til opfyldelse af følgende lokale mål: At nedbringe det ulovlige skolefravær til et minimum At 95% af eleverne aflægger Folkeskolens Afgangsprøve At antallet af børn og unge, der har behov for støtte efter bestemmelserne i Lov om Social Service reduceres At nedbringe antallet af indstillinger til PPR Partnerskabet og faglige pejlemærker: Udviklingsaktiviteten med de to arbejdsgrupper relaterer sig til flere af pejlemærkerne, men vi fremhæver i denne forbindelse i særligt grad pejlemærke 1, hvor løsninger udvikles i tæt samarbejde med børn, familie og netværk og så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Løsninger omkring fravær skal søges i et tæt samarbejde mellem de fagprofessionelle omkring barnet/ den unge, men skal i særligt grad løses i tæt samarbejde og dialog med barnet/den unge selv og forældrene. PPR skal derfor understøtte og fastholde løsninger så tæt på det almene hverdagsliv som muligt, og skal i arbejdet med barn/unge og forældre mv. fokusere på det som individ samt på og i dets kontekst. Aktivitet 1: Udarbejde forandringsteori for aktiviteten (begge grupper) Dato: Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Bekymrende fravær i overbygningen: Aktivitet 2: Opfølgning samt lokalisering af yderligere behov og tiltag Dato: Ult. sept Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Aktivitet 3: Relancering af fraværsindsatsen i overbygningen Dato: Ult. sept Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Milepæl 1: Forandringsteori for aktiviteten Dato: Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Milepæl 2: Præsentation af status og forslag; Projektgruppe og PPR-medarbejdere samt Styregruppen Dato: Ult. nov Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Milepæl 3: Relancering Dato: Ult. dec Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Bekymrende fravær på mellemtrinet: 10
11 Aktivitet 2: Lave kortlægning af fraværsproblemet på mellemtrinet lokalisere mønstre og herunder overveje nuværende retningslinjer for registrering af fravær Dato: Ult. sept Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Aktivitet 3: Udarbejde forslag til håndtering af bekymrende fravær på mellemtrinet med fokus på det forebyggende arbejde og tidlig indsats Dato: Ult. nov Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Aktivitet 4: Implementering af fraværsindsats på mellemtrinet Dato: Dec Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Milepæl 1: Forandringsteori for aktiviteten Dato: Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Milepæl 2: Præsentation af kortlægning og forslag; Projektgruppe og PPR-medarbejdere samt Styregruppen Dato: Feb Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Milepæl 3: Implementering af tiltag Dato: Feb Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Milepæl 4: Evaluering af aktivitet Dato: Jan Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Bemærkning: På første møde i arbejdsgruppen, udarbejder de sammen en forandringsteori for netop deres udviklingsaktivitet. 3.7 Etablering af skilsmissegrupper i alle skoledistrikter og på Dagtilbudsområdet Beskrivelse: Der sættes fokus på behovet for skilsmissegrupper inden for hvert skoledistrikt samt et tilsvarende behov på Dagtilbudsområdet. Arbejdet skal endvidere give indblik i, hvad PPR skal/kan bidrage med ind i en sådan indsats. Tilbuddet er målrettet alle børn i Brønderslev Kommune og en indsats på det specifikke forebyggende område. Det nedsættes to arbejdsgrupper med hvert sit fokus. Begge grupper sammensættes tværfagligt med en høj grad af sparring og dialog. Arbejdsgruppen vedr. Skilsmissegrupper i hvert skoledistrikt har følgende fokuspunkter: 1. Undersøgende på det arbejde og erfaringer der er i Hjallerup Skoledistrikt 2. Forslag til etablering af skilsmissegrupper i de øvrige skoledistrikter; Dronninglund, Brønderslev Syd og Nord Arbejdsgruppen vedr. Skilsmissegrupper på Dagtilbudsområdet har følgende fokuspunkter: 1. Undersøgende og analyserende ift. behovet for skilsmissegrupper på Dagtilbudsområdet generelt 2. Ved konstateret behov skal arbejdsgruppen være undersøgende på de erfaringer, man bl.a. har gjort sig med skilsmissegrupper i Skoledistrikt Hjallerup 3. Udarbejde et konkret forslag til, hvorledes der kan etableres skilsmissegrupper på Dagtilbudsområdet. Helt specifikt skal forslaget beskrive, hvad PPR kan bidrage med ind i dette tilbud/denne indsats. Lokale fokusområder og mål: Udviklingsaktiviteten har sigte på følgende fokusområder i projektet: 1. Rette indsats til rette tid 2. Opkvalificering af det tværfaglige set-up Helt specifikt skal udviklingsaktiviteten bidrage til opfyldelse af følgende lokale mål: At flere børn og unge inkluderes, så udgiften til kommunens specialtilbud reduceres At 95% af eleverne aflægger Folkeskolens Afgangsprøve At udgifterne på det specialiserede område frigøres til forebyggelse At antallet af børn og unge, der har behov for støtte efter bestemmelserne i Lov om Social Service reduceres At nedbringe antallet af indstillinger til PPR At antallet af indstillinger til børne- og ungdomspsykiatrien falder Partnerskabet og faglige pejlemærker: Ligesom udviklingsaktiviteten vedr. fravær relaterer denne sig til flere af pejlemærkerne, og igen fremhæver vi i særligt grad pejlemærke 1, hvor løsninger udvikles i tæt samarbejde med børn, familie og netværk og så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. 11
12 Løsninger omkring fravær skal søges i et tæt samarbejde mellem de fagprofessionelle omkring barnet/ den unge, men skal i særligt grad løses i tæt samarbejde og dialog med barnet/den unge selv og forældrene. PPR skal derfor understøtte og fastholde løsninger så tæt på det almene hverdagsliv som muligt, og skal i arbejdet med barn/unge og forældre mv. fokusere på det som individ samt på og i dets kontekst. Aktivitet 1: Udarbejde forandringsteori for aktiviteten (begge grupper) Dato: Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Skilsmissegrupper i skoledistrikterne: Aktivitet 2: Udarbejde forslag til skilsmissegrupper i øvrige skoledistrikter Dato: Sept Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Aktivitet 3: Implementering Dato: Dec Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Milepæl 1: Forandringsteori for aktiviteten Dato: Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Milepæl 2: Præsentation af forslag; Lederteamet i B & F samt Vision & Strategi. De næste skridt aftales herefter specifikt mellem Projektgruppen, Lederteamet i B & F og VS, og herefter behandles i Styregruppen. Dato: Nov Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Milepæl 3: Evaluering på aktivitet Dato: Ult. nov Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Skilsmissegrupper på Dagtilbudsområdet: Aktivitet 2: Kortlægning behovet for skilsmissegrupper på dagtilbudsområdet Dato: Ult. sept Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Aktivitet 3: Udarbejde forslag Dato: Ult. nov Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Aktivitet 4: Implementering Dato: Dec Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Milepæl 1: Forandringsteori for aktiviteten Dato: Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Milepæl 2: Præsentation af forslag; Lederteamet i B & F samt Vision & Strategi. De næste skridt aftales herefter specifikt mellem Projektgrup- pen, Lederteamet i B & F og VS, og herefter behandles i Styregruppen. Dato: Dec Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Milepæl 3: Implementering Dato: Feb Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Milepæl 4: Evaluering af aktivitet Dato: Jan Ansvarlig: Hanne / Michael Status: Bemærkning: På første møde i arbejdsgruppen, udarbejder de sammen en forandringsteori for netop deres udviklingsaktivitet. 3.8 Støttende indsatser til anbragte børn Beskrivelse: PPR skal bidrage mere aktivt og intensivt ift. den samlede og helhedsorienterede indsats med særligt fokus på det anbragte barns læringsmiljøer. Der skal udvikles på, hvordan PPR kan give supervision ift. barnets læringsmiljøer udenfor børnehave og skole fx ved at PPR også understøtter og superviserer plejefamilien ift. barnets læring, så der skabes kontinuitet i dets læringsmiljøer. Familieplejeafdelingen er en vigtig samarbejdspart, og involveres i udviklingsaktiviteten, som konkret består aktiviteten i udfærdigelse af en tydelig målgruppebeskrivelse samt en rammebeskrivelse af PPR s indsats ift. anbragte børn og deres læringsmiljøer. Lokale fokusområder og mål: Udviklingsaktiviteten har sigte på følgende fokusområder i projektet: 1. Rette indsats til rette tid 2. Opkvalificering af det tværfaglige set-up 12
13 Den lokale analyse viser, At PPR har et solidt kendskab til deres målgruppe, og at de gennem de tværfaglige team er tæt på målgrupperne og deres behov (jf. pejlemærke 3), hvilket muliggør en løbende til pasning af indsatserne At der vil være behov for at sætte ind ift. en systematisk opfølgning på evt. nye indsatser (pejlemærke 5) At der skal fokus på kompetenceudvikling og nye faciliterings-roller (pejlemærke 5) Helt specifikt skal støttende indsatser til anbragte børn bidrage til opfyldelse af følgende lokale mål: At flere børn og unge inkluderes, så udgiften til kommunens specialtilbud reduceres At udgifterne på det specialiserede område frigøres til forebyggelse At antallet af børn og unge, der har behov for støtte efter bestemmelserne i Lov om Social Service reduceres At nedbringe antallet af indstillinger til PPR At antallet af indstillinger til børne- og ungdomspsykiatrien falder Partnerskabet og faglige pejlemærker: Udviklingsaktiviteten skal sikre, at PPR dels bidrager til det tværfaglige samarbejde, dels sikre at de relevante indsatser og tilbud er til rådighed for målgruppen. Dermed har udviklingsaktiviteten særligt sammenhæng til pejlemærke 3: Målrettede og helhedsorienterede interventioner, der matcher behov og ressourcer hos barnet eller børnefællesskabet og konteksten særlig bullit 4: PPR sikrer systematisk opfølgning på om iværksatte interventioner udført i regi af PPR fører til den ønskede udvikling hos barnet, i børnefællesskabet og konteksten. Udviklingsaktiviteten har endvidere sammenhæng til flere af de andre pejlemærker fx kan fremhæves pejlemærke 1; PPR samarbejder relevant og kontinuerligt med familien og det faglige og sociale netværk omkring barnet under hele forløbet, med henblik på at kvalificere samt indgå i løsninger og understøtte ejerskab i barnets deltagerarenaer. Pejlemærke 4: Tværfagligt koordineret og målrettet praksis, som skaber overskuelighed og kontinuitet for barn og familie særlig bullit 3: PPR s virke baseres på en systematisk praksis for det tværfaglige samarbejde i konkrete forløb, som understøtter fælles mål med interventionen samt vejen til at nå dem, tæt koordineret samt løbende vidensdeling og opfølgning. Aktivitet 1: Udarbejde forandringsteori for aktiviteten Dato: Ansvarlig: Mia / Carina Status: Aktivitet 2: Udarbejde målgruppebeskrivelse Dato: Ult. sept Ansvarlig: Mia / Carina Status: Aktivitet 3: Udfærdige rammebeskrivelse for PPR s indsats ift. anbragte børn og deres læringsmiljøer Dato: Okt Ansvarlig: Mia / Carina Status: Aktivitet 4: Tage stilling til evt. opkvalificering af psykologisk fagpersonale Dato: Okt Ansvarlig: Mia / Carina Status: Milepæl 1: Forandringsteori for aktiviteten Dato: Ansvarlig: Mia / Carina Status: Milepæl 2: Præsentation af målgruppebeskrivelse; Projektgruppe og PPRmedarbejdere Milepæl 3: Præsentation af rammebeskrivelse og forslag; Projektgruppe og PPR-medarbejdere Dato: Okt Ansvarlig: Mia / Carina Status: Dato: Nov Ansvarlig: Mia / Carina Status: Milepæl 4: Idriftsættelse Dato: Jan Ansvarlig: Hanne / MichaeStatus: Milepæl 5: Evaluering af aktivitet Dato: Jan Ansvarlig: Mia / Carina Status: Bemærkning: På første møde i arbejdsgruppen, udarbejder de sammen en forandringsteori for netop deres udviklingsaktivitet. 3.9 Individuelle indsatser for børn/unge i specialtilbud Beskrivelse: PPR skal kunne lave støttende indsatser ift. at optimere inklusion i almenområdet. Fx ved at PPR er brobyggende og støttende ift. barnets/den unges læringsmiljø i almenområdet, og støtter det ift. at udnytte dets læringspotentiale. 13
14 Kommunens tilbudsvifte og Familiehuset Hegely er en vigtig samarbejdspart, og involveres i udviklingsaktiviteten, som konkret består aktiviteten i udfærdigelse af en tydelig målgruppebeskrivelse samt en rammebeskrivelse af PPR s indsats ift. børn i specialtilbud, så de understøttes i at udnytte deres læringspotentiale. Lokale fokusområder og mål: Udviklingsaktiviteten har sigte på følgende fokusområder i projektet: 1. Rette indsats til rette tid 2. Opkvalificering af det tværfaglige set-up Den lokale analyse viser, At PPR har et solidt kendskab til deres målgruppe, og at de gennem de tværfaglige team er tæt på målgrupperne og deres behov (jf. pejlemærke 3), hvilket muliggør en løbende til pasning af indsatserne At der vil være behov for at sætte ind ift. en systematisk opfølgning på evt. nye indsatser (pejlemærke 5) At der skal fokus på kompetenceudvikling og nye faciliterings-roller (pejlemærke 5) Helt specifikt skal en sådan samarbejdsmodel bidrage til opfyldelse af følgende lokale mål: At flere børn og unge inkluderes, så udgiften til kommunens specialtilbud reduceres At udgifterne på det specialiserede område frigøres til forebyggelse At antallet af børn og unge, der har behov for støtte efter bestemmelserne i Lov om Social Service reduceres At nedbringe antallet af indstillinger til PPR At antallet af indstillinger til børne- og ungdomspsykiatrien falder Partnerskabet og faglige pejlemærker: Ligesom udviklingsaktivitet 3.8 skal denne aktivitet sikre, dels at PPR bidrager til det tværfaglige samarbejde, dels at de relevante indsatser og tilbud er til rådighed for målgruppen. Dermed har udviklingsaktiviteten særligt sammenhæng til pejlemærke 3: Målrettede og helhedsorienterede interventioner, der matcher behov og ressourcer hos barnet eller børnefællesskabet og konteksten særlig bullit 4: PPR sikrer systematisk opfølgning på om iværksatte interventioner udført i regi af PPR fører til den ønskede udvikling hos barnet, i børnefællesskabet og konteksten. Udviklingsaktiviteten har endvidere sammenhæng til flere af de andre pejlemærker fx kan fremhæves pejlemærke 1; PPR samarbejder relevant og kontinuerligt med familien og det faglige og sociale netværk omkring barnet under hele forløbet, med henblik på at kvalificere samt indgå i løsninger og understøtte ejerskab i barnets deltagerarenaer. Pejlemærke 4: Tværfagligt koordineret og målrettet praksis, som skaber overskuelighed og kontinuitet for barn og familie særlig bullit 3: PPR s virke baseres på en systematisk praksis for det tværfaglige samarbejde i konkrete forløb, som understøtter fælles mål med interventionen samt vejen til at nå dem, tæt koordineret samt løbende vidensdeling og opfølgning. Aktivitet 1: Udarbejde forandringsteori for aktiviteten Dato: Ansvarlig: Susanne Status: Aktivitet 2: Udarbejde målgruppebeskrivelse Dato: Ult. sept Ansvarlig: Susanne Status: Aktivitet 3: Udfærdige rammebeskrivelse af PPR s indsats ift. børn i specialtilbud, så de understøttes i at udnytte deres læringspotentiale Aktivitet 4: Tage stilling til evt. opkvalificering af psykologisk fagpersonale Dato: Okt Ansvarlig: Susanne Status: Dato: Okt Ansvarlig: Susanne Status: Milepæl 1: Forandringsteori for aktiviteten Dato: Ansvarlig: Susanne Status: Milepæl 2: Præsentation af målgruppebeskrivelse; Projektgruppe og PPRmedarbejdere Milepæl 3: Præsentation af rammebeskrivelse og forslag; Projektgruppe og PPR-medarbejdere Dato: Okt Ansvarlig: Susanne Status: Dato: Nov Ansvarlig: Susanne Status: Milepæl 4: Idriftsættelse Dato: Jan Ansvarlig: Hanne / MichaeStatus: Milepæl 5: Evaluering af aktivitet Dato: Jan Ansvarlig: Susanne Status: Bemærkning: På første møde i arbejdsgruppen, udarbejder de sammen en forandringsteori for netop deres udviklingsaktivitet. 14
15 4 Projektorganisering og allokerede ressourcer Politisk er projektet forankret i Kommunens Børne- og Skoleudvalg, som følger projektet ved halvårlige statusopfølgninger. Den ledelsesmæssige forankring er placeret hos Børne- og Familiechefen, som sammen med Afdelingslederen i PPR og Projektlederen varetager den daglige drift og udmøntningen af projektet. Disse tre personer vil være faste deltagere ift. møder i Partnerskabsregi, og sammen med en AC-medarbejder (som står for data, nøgletal mv.) udgør de Projektgruppen. Der er nedsat en Styregruppe, som er repræsentativ ift. de fagområder, som skal samarbejde omkring projekt og. - Helt klassisk skal Styregruppen træffe overordnede beslutninger om projektet og evt. ændringer samt bidrage ift. koordinering og forankring på tværs. Da projektet er forankret i fagforvaltningen Børn & Kultur, er Direktøren formand for Styregruppen. Børne- og Familiechefen er næstformand, idet det overordnede faglige ansvar ift. driften af projektet er placeret her. Børne- og Familiechefen repræsenterer endvidere Sundhedsplejen og det sociale område, som chef for disse områder. I Styregruppen sidder endvidere; Chefen for Dagtilbud og Skoler, UngeCenter-chefen samt Afdelingslederen af PPR. Projektlederen er sekretær for Styregruppen. For 2018 er der foreløbigt planlagt fire styregruppemøder: marts juni september november Datoerne justeres evt. når forandringsteori og udviklingsplan foreligger. På Styregruppens første møde i marts 2018 blev projektet og partnerskabet præsenteret, ligesom projektets organisering og kommissorier for hhv. Styregruppe og Projektgruppe blev godkendt. Der er nedsat en projektgruppe bestående af; Børne- & Familiechefen, Afdelingsleder af PPR, AC-medarbejder og projektleder. Projektgruppen har tilknyttet en fast sparringsgruppe bestående af ledere fra andre fagområder og almenområdet fx skoler og dagtilbud. I øvrigt involveres øvrige medarbejdere og ledere ad hoc. Børne & Familiechefen har det overordnede ansvar ift. driften af projektet, men projektgruppens ansvar og opgaver er: Ansvarlig for udarbejdelse af en forandringsteori og udviklingsplan Ansvarlig for at lede og motivere ift. projektets mål, indsatser og fremdrift inden for de rammer, Styregruppen anviser Varetager den udførende del af projektet, og bidrage til, at de planlagte aktiviteter og leverancer afleveres i rette tid og kvalitet Følge op på aktiviteter og leverancer Igangsætte, lede og motivere de forskellige arbejdsgrupper Styre risici udarbejder forslag til evt. justeringer/ændringer Sikre høj grad af information og involvering på forskellige niveauer i projektets løbetid Varetage en udførende funktion ifm. aktiviteter, som måtte blive etableret senere som følge projektets forløb i øvrigt 15
16 Som udgangspunkt er projekt PPR på sporet i Brønderslev Kommune er et projekt for alle i PPR. Der udarbejdes kommissorier for de enkelte arbejdsgrupper, hvoraf fremgår, hvem der deltager på ledelses- og medarbejderniveau, og hvilket opdrag arbejdsgruppen har. Et ledelsesmæssigt fællesskab som understøttende organisering til gavn for projektet I forbindelse med forankringen af inklusionsprojektet Udvikling i Fællesskaber er det besluttet at gennemføre tre årlige lederseminarer på tværs af almenområdet og det specialiserede område. De tværfaglige temaer og samarbejdet samt organisationens parathed hertil er altid i fokus på disse seminarer. Brønderslev Kommune har således et lederfællesskab, som på tværs af fag, almenområde og specialområde, på tværs af chefområder og ikke mindst på tværs af siloer, som er en styrkeposition, og som er afgørende for at lykkes med en sammenhængende, helhedsorienteret og effektiv indsats. Gennem det fælles lederskab forpligtes lederne således på at bidrage til et koordineret samarbejde fagområderne imellem, og til at have fokus på og bidrage til den formidlingsmæssige brobygning ift. dialog, relationer, procedurer og roller. 5 Behov i det lokale udviklingsforløb Implementeringstiltag PPR s nye rolle Resultaterne af den lokale analyse viser, at der er et solidt grundlag for at sætte skub i en fælles bevægelse mod at styrke det tværfaglige samarbejde yderligere særligt ift. myndighedsgruppen og sundhedsplejen. Samtidigt viser analyseresultaterne, at det er vigtigt at PPR s rolle fremover ses i sammenhæng med den samlede forebyggende indsats i Brønderslev Kommune. Der tages nye initiativer til udarbejdelse af en særskilt strategi for PPR. Dette tiltag har vi valgt at kalde; Implementeringstiltag PPR s nye rolle, og skal indeholde nedenstående aktiviteter. Aktiviteter i projektperioden 1. Udarbejdelse en kulturanalyse ift. udviklingen af PPR s rolle, efterår På baggrund af Kulturanalysen planlægges en udviklings- og forandringsproces, ult Opstart på forandringsproces, ult. januar 2019 Implementeringstiltaget skal ses som et tiltag, der understøtter det samlede projekt (en paraply), men skal også bidrage til ejerskab og forankring i PPR. Indsatsen skal endvidere skabe fælles retning og et fundament for PPR i den samlede forebyggende indsats i kommunen. Bemærkninger: Brønderslev Kommune har på workshop den 14. maj 2018 tilkendegivet, at man gerne vil have hjælp til gennemførelse af ovenstående indsats. Fx ser man meget gerne et samarbejde med en ekstern aktør ift. udarbejdelse af en kulturanalyse. Ift. forandringsprocessen pr. januar 2019 er et forløb i samarbejde med Center for Mentalisering et stort ønske. Kompetenceudvikling Med henblik på at sikre de nødvendige og differentierede kompetencer og specialer til forbyggende, foregribende og mere indgribende indsatser i PPR, er der etableret en arbejdsgruppe kompetencegruppe, som skal være opsøgende ift. uddannelsesbehov og muligheder. Helt konkret betyder det, at Kompetencegruppen skal udarbejde en strategi for kompetencebehovet og -udviklingen i PPR. Helt konkret skal gruppen; foretage en konkret vurdering af det nuværende og fremtidige kompetencebehov udarbejde en konkret oversigt med PPR s aktuelle kompetencebehov uddannelsens navn og beskrivelse (herunder tid, sted, tilmelding og pris), antal medarbejdere og evt. øvrige relevante oplysninger 16
17 Kompetenceudviklingen i PPR skal tilrettelægges ift. de indsatser der arbejdes med, og er således en løbende proces. Kompetencegruppen består af Faglig leder i PPR (formand) samt to psykologer. 6 Øvrige lokale tiltag i projektperioden Udviklingsaktiviteternes tovholdere og funktion Jo større og mere tværfaglige projekter er, des mere styring og overblik kræves der. Her i ligger også en vis form for ensretning ift. klare rammer og involverende planlægning. Hver udviklingsindsats (se afsnit 3) har en udpeget ansvarlig en tovholder for arbejdsgruppen. Det er vigtigt at klæde disse tovholdere så godt på til arbejdet som muligt både ift. opgaven og deres funktion som tovholder for arbejdsgruppen, men det er ligeledes vigtigt, at der er god kommunikation mellem tovholdere og projektleder ift. at sikre projektets fremdrift. Projektlederen afvikler derfor løbende to former for møder med tovholderne: 1. Tovholdermøder, hvor de klædes på til opgave og funktion 2. Statusmøder med fokus på fremdrift i udviklingsaktiviteterne I projekt PPR på sporet er to udviklingsaktiviteter allerede igangsat og klar til implementering, men de øvrige aktiviteter og arbejdsgrupper (på nær én) igangsættes efter sommerferie 2018 dvs. august/september Pt. er således to tovholdermøder planlagt til august 2018: 1. Tovholdermøde med fokus på deres rolle og funktion i arbejdsgruppen samt instruks i udarbejdelse af forandringsteori 2. Tovholdermøde med fokus på kommunikation om deres aktivitet herunder kommunikation og indlæg på bloggen Udvikling i Fællesskaber Kommunikation om projektet Et projekts chance for succes øges markant, hvis der fra start kommunikeres målrettet og strategisk til projektets centrale interessenter. Kunsten er her at kommunikere relevant og målrettet til de rette personer på de rette tidspunkter. Brønderslev Kommune har derfor udarbejdet en kommunikationsplan, som skal sikre en strategisk kommunikations internt i kommunen. Inddragelse og dialog med diverse interessentgrupper er således et helt centralt fokus i hele projektforløbet. Forskellige fora og platforme for kommunikation vil blive benyttet. Pt er der planer om følgende: Kommunens blog Udvikling i Fællesskaber Små informationsfilm, som kan lægges på intranettet i skoler og dagtilbud Orientering, præsentation og dialog i eksisterende møde- og samarbejdsfora Den foreløbige kommunikationsplan fremgår af bilag 6, men vil blive revideres/uddybet løbende. 17
18 BILAG 1 Overordnet forandringsteori for projektet 18
19 BILAG 2 Koncept for Tværfaglige Tirsdagsmøder Baggrund Tværfaglige tirsdagsmøder blev etableret i forbindelse med Pilotindsatsen Varige spor Øst. Målet var et styrket tværfagligt samarbejde og et forum med plads til gensidig sparring og tidlig opsporing. Dvs. et forum også for drøftelse af sager anonymt med henblik på at få nye perspektiver - og dermed nye muligheder. Der blev ikke udarbejdet et skriftligt koncept vedr. disse tværfaglige tirsdagsmøder. Ved udrulningen af Varige spor til kommunens øvrige distrikter er konstruktionen bibeholdt dog uden deltagelse fra PPR. Uden et skriftligt koncept har møderne været en diffus størrelse, og opstarten har ikke fundet fodfæste. Et lærende interview med deltagelse af socialrådgivere og sundhedsplejersker blev gennemført i oktober 2017, og resultaterne herfra er anvendt konkret i formuleringen af dette koncept; Tværfaglige tirsdagsmøder. Konceptet skal implementeres i Varige spor Vest og Øst pr. 1. januar De to myndighedsledere er ansvarlige herfor ift. socialrådgiverne Ledende sundhedsplejerske og Faglig leder i PPR er ansvarlige herfor ift. hhv. sundhedsplejersker og PPR-psykologer Formålsbeskrivelse Alle parter - socialrådgivere, psykologer og sundhedsplejersker - har problemstillinger eller sags-eksempler med til møderne, så der bliver mulighed for gensidig sparring med flere forskellige faglige vinkler og perspektiver. Det primære mål med de tværfaglige perspektiver på konkrete problemstillinger og sager er at styrke; 1. fokus på en tidlig indsats 2. inddragelse af relevante fagprofessionelle 3. et sammenhængende og helhedsorienteret perspektiv i forløbet Målet med Tværfaglige tirsdagsmøder er; en styrkelse af det tværfaglige samarbejde mhp. at iværksætte rette indsats til rette tid etablering af et forum med rum for gensidig sparring, hvor fokus er på nytænkning ift. mulige løsninger og indsatser På møderne er det systemteoretiske ståsted med en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang fremherskende. Drøftelserne er altid anonyme, og deltagernes fokus er altid at bidrage med deres faglighed i forhold til den rejste problemstilling/sag. - Ikke hvorvidt sagen allerede er kendt for dem. Rammer og struktur Deltagere, mødefrekvens og lokaler Til hvert møde deltager; to socialrådgivere en sundhedsplejerske en PPR-psykolog Tværfaglige tirsdagsmøder afvikles hver 14. dag (i lige uger parallelt i Vest og Øst) to timer pr. møde. Hvert år i december udarbejder ledelsesgruppen en plan for, hvornår møderne afvikles (datooversigt med navne på deltagere samt lokale). Ledergruppen udveksler på tværs af fagområder, og lederne videreformidler til egne medarbejdere. Afbud og bytte Tværfaglige tirsdagsmøder skal prioriteres af den enkelte og af ledelsen. Det anbefales derfor, at alle deltagere lægger datoer ind i sin Outlook-kalender, når oversigterne er udarbejdet. Er man forhindret kan man; 1. bytte med en kollega 2. finde en anden deltager til mødet 3. meddele afbud til de øvrige deltagere jf. oversigterne Tværfaglige tirsdagsmøder skal prioriteres af den enkelte og af ledelsen. Mødestruktur mv. Som nævnt i formålsbeskrivelsen er målet med de Tværfaglige tirsdagsmøder bl.a. styrkelse af det tværfaglige samarbejde, tidlig opsporing og nytænkning ift. opgaveløsningen. Dette forudsætter, at alle deltagere bidrager på møderne og ikke kun byder ind med deres faglighed. Helt konkret betyder det, at alle (uanset fagområde) bringer situationer, problemstillinger og familieeksempler i spil på disse møder. 19
20 Som forberedelse til et tværfagligt tirsdagsmøde medbringer alle deltagere relevante perspektiver, som kan give anledning til tværfaglig drøftelse. TIPS! Synes man der er svært, så spørg en kollega. Måske har vedkommende et forslag, som man kan tage med til mødet. MØDEFORM Alle faggrupper er ansvarlige for, at mødet planlægges. Møderne er af to timers varighed, og hvert møde struktureres efter følgende skabelon: 1. Planlægning af mødet (15 min.) 2. Tværfaglige drøftelser (1,5 t.) 3. Evt. (15 min.) Ad 1. Planlægning af mødet 1. Deltagerne nævner kort (med stikord) deres problemstilling, sags-eksempel eller barn/familie 2. Deltagerne enes hurtigt om en prioriteret rækkefølge for de tværfaglige drøftelser, hvor aktualitet, problemkompleksitet mv. spiller ind i prioriteringen 3. Deltagerne sætter tid af til de enkelte drøftelser (1,5 time fordeles mellem de enkelte drøftelser) 4. Én af deltagerne udpeges til at holde øje med tiden, så man når alle drøftelser. Nedenfor ses skema, som visualiserer ovenstående arbejdsgang. Eksempel: Deltager Tid til drøftelse Prioriteret rækkefølge PPR-psykolog X 20 min. 3 Socialrådgiver Y 40 min. 2 Sundhedsplejerske Z 30 min. 1 Ad 2. De tværfaglige drøftelser Møderne kan have forskellig karakter alt efter problemstillingens kompleksitet, aktualitet mv. Nogle gange har man måske en drøftelse, fordi man ønsker at være undersøgende ift. nye perspektiver, og andre gange er man måske kørt fast, og man har brug for mere konkrete forslag/ bud på andre løsninger. I de tilfælde hvor man har brug for en mere konkret tilbagemelding og tværfaglig sparring, er det en fordel, at man på forhånd har forberedt sig på, hvad det konkret er, at man gerne vil have med sig tilbage. Det vil skærpe drøftelserne, og vil minimere spildtid med at finde frem, hvad det er, den enkelte egentlig søger. Ad 3. Evt. De 15 min. planlægges ved mødets start, fx hvis der er en deltager, der har noget fx praktisk eller andet, som skal vendes. Er der ikke det, kan de 15 min. være en buffer ift. de tværfaglige drøftelser. Dynamik og forventningsafstemning Tværfaglige tirsdagsmøder prioriteres af den enkelte og af ledelsen uanset fagområde. Alle parter - socialrådgivere, psykologer og sundhedsplejersker forbereder emner og spørgsmål til hvert møde, og bidrager aktivt til faglige drøftelse på møderne. Drøftelserne er altid anonyme, og deltagernes fokus er altid at bidrage med deres faglighed i forhold til det rejste. - Ikke hvorvidt sagen allerede er kendt for dem. Det er drøftelserne uvedkommende. På møderne er det systemteoretiske ståsted med en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang fremherskende. Møderne forløber med engagement, nysgerrighed og åbenhed, og drøftelserne er præget af tillid og fagprofessionalisme. Evaluering Nærværende koncept afprøves i hele 2018, hvor alle er ansvarlige og gør en indsats. Konceptet evalueres ult. 2018, hvor koncept og konstruktion tages op på ny. 20
21 BILAG 3 DE FAGLIGE PEJLEMÆRKER De faglige pejlemærker Pejlemærke 1 Det første pejlemærke lyder således: Løsninger udviklet i tæt samarbejde med børn, familie og netværk, så tæt som muligt på det almene hverdagsliv og lykkes ved at: PPR understøtter og fastholder løsninger så tæt på det almene hverdagsliv som muligt I arbejdet med og omkring barnet fokuserer PPR både på barnet som individ, på barnets kontekst og på barnet i konteksten. I arbejdet med og omkring børnegrupper fokuserer PPR både på gruppen som fællesskab, på gruppens kontekst og på gruppen i konteksten PPR inddrager og bringer aktivt barnets perspektiv i spil i afdækningen af ressourcer og vanskeligheder, i udviklingen af løsninger, og i opfølgningen på dem PPR samarbejder relevant og kontinuerligt med familien og det faglige og sociale netværk omkring barnet under hele forløbet, med henblik på at kvalificere samt indgå i løsninger og understøtte ejerskab i barnets deltagelsesarenaer. Pejlemærke 2 Det andet pejlemærke lyder således: Vidensbaseret og systematisk opmærksomhed på alle børns trivsel og udvikling, og opfølgning på bekymring og lykkes ved at: PPR understøtter en fælles vidensbaseret tilgang til opfølgning på alle børn og børnefællesskabers trivsel, udvikling og læring for at sikre systematisk opsporing af børn i sårbare og udsatte positioner, særligt ved overgange og skift PPR bidrager systematisk med faglig sparring i tværfaglige fora vedrørende tidlig opsporing og tidlig intervention målrettet børn, børnefællesskaber og deres kontekst PPR understøtter systematisk kompetenceudvikling blandt fagprofessionelle med henblik på at understøtte identificering af støttebehov og systematisk opfølgning på bekymring i nærmiljøet. Pejlemærke 3 Det tredje pejlemærke lyder således: Målrettede og helhedsorienterede interventioner, der matcher behov og ressourcer hos barnet eller børnefællesskabet og konteksten og lykkes ved at: PPR forestår dækkende og videns baserede interventioner af forebyggende, foregribende og mere indgribende karakter målrettet enkelte børn, børnefællesskaber og konteksten PPR matcher fleksibelt indsatserne til behov og ressourcer hos barnet, børnefællesskabet og konteksten PPR supplerer og bygger bro til kommunens øvrige tilbudsvifte på social-, sundheds- og almenområdet PPR sikrer systematisk opfølgning på, om iværksatte interventioner udført i regi af PPR fører til den ønskede udvikling hos barnet, i børnefællesskabet og konteksten PPR sikrer, at specialiseret viden oversættes og omsættes til praksis i barnets nærmiljø herunder ved at understøtte fagprofessionelle i at forestå interventioner i nærmiljøet PPR understøtter systematisk opfølgning på, om iværksatte interventioner, forestået af fagprofessionelle i nærmiljøet, fører til den ønskede udvikling hos barnet, i børnefællesskabet og i konteksten, særligt ved overgange og skift. Pejlemærke 4 Det fjerde pejlemærke lyder således: Tværfagligt koordineret og målrettet praksis, som skaber overskuelighed og kontinuitet for barn og familie og lykkes ved at: PPR s virke baseres på et fælles sprog på tværs af aktører i kommunen, en fælles overordnet faglig retning i det tværfaglige samarbejde, samt et fælles fokus på evaluering af de interventioner, der arbejdes med PPR s virke baseres på, at alle aktører kender egen og andres rolle, kompetencer og ansvar PPR s virke baseres på en systematisk praksis for det tværfaglige samarbejde i konkrete forløb, som understøtter fælles mål med interventionen samt vejen til at nå dem, tæt koordinering samt løbende vidensdeling og opfølgning PPR s virke baseres på, at det i det tværfaglige samarbejde løbende sikres, at mål med interventionen samt de forskellige aktørers rolle er tydelige for og afstemt med barn og familie PPR s virke baseres på, at der sikres kontinuitet i forhold til de fagpersoner, der har kontakt med barn og familie 21
22 PPR bidrager til det tværfaglige samarbejde med særligt fokus på at fastholde et helhedsorienteret perspektiv på tværs af specialiserede fagligheder. Pejlemærke 5 Det femte pejlemærke lyder således: Høj faglighed og tydelig faglig retning i PPR s virke og lykkes ved at: PPR s virke baseres på et tydeligt beskrevet styringsgrundlag, der sætter mål, rammer og faglig retning for PPR s praksis i sammenhæng med kommunens samlede forebyggende indsats for børn og unge i sårbare og udsatte positioner PPR har tydelige arbejdsgange samt rolle- og ansvarsfordeling internt i PPR og i det tværfaglige samarbejde, som understøtter, at den faglige retning omsættes i praksis PPR s virke baseres på kvalificeret og kontinuerlig faglig ledelse og sparring, som understøtter den faglige retning og skaber rum for individuel og fælles faglig refleksion PPR s virke baseres på, at kompetencerne i PPR samlet set imødekommer målgruppens behov, samt at individuel og fælles kompetenceudvikling sker på baggrund af målgruppens behov og med afsæt i den faglige retning for arbejdet i PPR PPR s virke baseres på, at organiseringen af PPR imødekommer målgruppens behov i relation til tilgængelighed og ydelsestyper. 22
23 BILAG 4 Supportmodel for skoler 23
24 BILAG 5 Supportmodel for dagtilbud Modellen illustrerer supporten til dagtilbud. Først behandles børnesagerne af dagtilbuddets interne beredskab. Såfremt der ikke findes en holdbar løsning, vurderes børnesagerne af den koordinerende trio, som henviser til én af de fire muligheder for ekstern support. 24
25 BILAG 6 Kommunikationsplan 25
Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereRådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Indledning...3 Forud for rådgivningsdagen...5 Efter rådgivningsdagen...5 1.Styringsgrundlag...6 2. Forandringsteori...7 3. Erfaringer med
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED
2017 Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED TVÆRS-strukturen består af fem organisatoriske enheder: TVÆRS ENHED, TVÆRS INSTITUTION, TVÆRS MYNDIGHED, TVÆRS DISTRIKT og TVÆRS CHEF. Formålet med TVÆRS-strukturen
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereGodt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser Projekt Godt du kom - et Fælles Ansvar - Et 3-årigt tværgående projekt i Børne- og Undervisningsforvaltningen, der har til formål at styrke implementeringen
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereUdvikling af Børne- og Skoleområdet
ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mereBilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet Baggrund Det er i forbindelse med debatmøderne om chancelighed blevet understreget, at der er behov at styrke samarbejdet
Læs mereBørn og Families Strategiplan
Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereInvestering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Informationsmøde om puljen
Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR Informationsmøde om puljen Velkommen Formål med informationsmødet Socialstyrelsens perspektiver på den tidlige og forebyggende indsats på børnog
Læs mereKvalitetsrapport Dagplejen Delrapport
Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater
Læs mereSammenhængende. Børne. politik
Sammenhængende Børne politik Læsevejledning Den Sammenhængende Børnepolitik omfatter alle børn og unge i Brønderslev Kommune. Betegnelsen barn/børn anvendes som en samlet betegnelse uanset alder. Politikken
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereNotat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde
Notat Sagsnr.: 00.00.00-G01-78-17 Dato: 04-04-2018 Titel: Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde Sagsbehandler: Kirstine Andersen Indhold En tidlig indsats og et stærkt
Læs mereGodkendelse af udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune - 2. behandling
Punkt 2. Godkendelse af udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune - 2. behandling 2016-018466 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen indstiller, at Familie-
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereGodkendelse af Udviklingsstrategi for Børn, Unge og Familier med særlige behov - 1. behandling
Punkt 3. Godkendelse af Udviklingsstrategi for Børn, Unge og Familier med særlige behov - 1. behandling 2015-043093 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen indstiller, at Familie-
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereNotat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner
DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereUDVIKLINGSPLAN. for Dagtilbudsområdet
UDVIKLINGSPLAN for Dagtilbudsområdet 2019-2022 Indledning Denne udviklingsplan gælder for årene 2019 til og med 2022. Den indstilles til godkendelse/er godkendt i Børne- og Skoleudvalget den 16. januar
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereGodkendelse af Udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune
Punkt 12. Godkendelse af Udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune 2016-018466 Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Bilag 1 udgør udviklingsstrategien
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereBekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær
Bekymrende fravær Handleguide for børn med bekymrende fravær Baggrund Alle børn og unge har ret til at deltage i sunde fællesskaber, og Viborg Kommune understøtter deres deltagelsesmuligheder. Lys i øjnene
Læs mereOpstart
1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereUdsatte børn og unge- Fremtiden er deres
Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereDen nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009)
Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009) Baggrunden for den nye tværfaglige model i Børn og Unge Ny administrativ organisation i Viborg Kommune
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 24. oktober / Anja Franka Andersen, Kenneth Røn Christiansen, Trine Wittrup, Tina Rønstrup / sagsid: 18/10509 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereIndstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereKommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Dagtilbud
Kommunikation i øjenhøjde Handleplan for Sæt kryds ved det eller de temaer, som indsatsen vedrører Samfundsdeltagelse og demokrati Boligforhold Indsats: Fokus på tidlig opsporing og kommunikation/information
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs merePPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:
DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereFOREBYGGELSESSTRATEGI
FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereCenter for Børn og Familier. Centerchef Charlotte Ibsen
Center for Børn og Familier Centerchef Charlotte Ibsen Center for Børn og Familier 30 dagtilbud Sundhedsplejen Tandplejen Familierådgivningen Hvidovre Ungecenter Poppelgården Familiecenter Behandlingshjemmet
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2018 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereOplæg til proces for en struktureret og helhedsorienteret forebyggende indsats på børneområdet. Oplæg Lisbeth Rindom, 1.
Oplæg til proces for en struktureret og helhedsorienteret forebyggende indsats på børneområdet Oplæg Lisbeth Rindom, 1. november 2017 Mål med det tidlige, tværfaglige samarbejde omkring børn med særlige
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,
Læs mereSamarbejde mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland om børn og unge med psykiske lidelser
Samarbejde mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland om børn og unge med psykiske lidelser Fælles udvalgsmøde, 30. april 2019 Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune
KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb
Børne- og Socialministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Task Forcen tilbyder rådgivning
Læs mereNotat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereInklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune
Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereAlmen indsats. Almen forebyggende indsats
SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet
Læs merex Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Styrket indsats for social udsatte og sårbare grupper fremme af mental sundhed og trivsel
Læs mereNotat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017
Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af budget 2017: Forligsparterne ønsker at følge udviklingen omkring
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereKommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen
Kommissorium for effektivisering af folkeskolen hjvhjgyu Effektivisering og udvikling af folkeskolen 15. november 2016 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Formål... 2 Mål og succeskriterier...
Læs mereFremskudt Indsats. Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring
Fremskudt Indsats Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring Baggrund: Baggrunden for den fremskudte indsats er i høj grad at finde i Horsens Kommunes politiske udspil vedr. børn og unge
Læs mereLP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen
LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen Fra politisk vision til pædagogisk praksis Morsø kommune Kulturændring dagtilbud Mosaikken LP kommissoriet LP kick off Daginstitutionslederens rolle og ansvar
Læs mereFÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB. En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017
FÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017 1 BØRNE- OG UNGESTRATEGIEN BALLERUPS ANALYSE AF LÆRINGSMILJØET (BAL) DIAGRAM OVER FÆLLES MØDESTRUKTUR FÆLLESSKABSMODELLEN
Læs mereBestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
Læs mereBørn med særlige behov
Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter
Læs mereForebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune
Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune Indhold Fokusområde: Inklusion... 3 Vi har inklusion som fælles vision... 4
Læs mereSammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik
Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mere