Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( )

Transkript

1 Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( ) - og hvad mellemnavnet Rochegune eventuelt hentyder til. Peter Munch I den fortsatte jagt på "horeungen", Peter Rochegune Munch, den radikale forsvarsminister fra 1929 og ikke mindst ansvarlig for vort elendige forsvar i 1940, er det ikke lykkedes at finde en heltemodig fransk officer fra den fransk-tyske krig (se debatforum Hvorfra Rochegune (Peter Rochegune Munch) 11/ af Klaus Veltzé) Familienavnet Rochegune findes i Frankrig, men er uendelig sjældent. Og at en ugift mor skulle give sin søn, selv om det var en horeunge, et tilnavn i dåben, der skjult skulle hentyde til bastardens oprindelse, lyder usandsynligt. Selv om den ulykkelige, enlige mor måske har haft en slem forudanelse om ungens uheldige radikale sindelag og måske har prøvet at afværge skæbnen ved navngivningen.

2 Frikorpset Dødszouaverne. Tegning fra 1909 af K. Sariusz-Wolski, efter et samtidigt fotografi. Fra venstre grev Wojciech Komorowski, oberst F. Rochebrune samt en løjtnant Bella. Skulle historien være rigtig, har P. Munch sikkert også selv kendt den. I det tilfælde skulle man tro, at han, da han blev myndig, havde ladet spottenavnet slette, i det mindste undlod at anvende det påstået foragtelige mellemnavn i fremtiden. Mere sandsynligt er måske, at moderen ikke stavede særlig godt eller har opfattet et fremmedartet navn lidt forkert. Har hun villet hædre sønnen med et navn på en fransk helt fra tiden omkring , som på en eller vis havde kæmpet mod overmagten, kan det måske have være franskmanden (født i Wien?) Francois Rochebrune ( ), der henvises til. Denne oprettede nemlig og stod i spidsen for et frikorps, "Dødszouaverne" (Zuavi Smerci), under den polske opstand mod russerne. Hvad korpset udrettede kan måske andre fortælle om. Preusserne hjalp venligst russerne med at kvæle opstanden på forskellig vis, såsom at lukke grænsen mod Polen og give Rusland tilladelse til troppetransporter gennem preussisk territorium, og de to parter indgik samtidig aftale om at hjælpe hinanden ved eventuelle fremtidige folkelige opstande i deres respektive lande. I hele Europa havde den litauisk-polske opstand bred folkelig opbakning, hvor man forventede og håbede på en generel revolution mod zarstyret - og for den sags skyld mod diverse konger overalt. Den franske revolutions eftervirkninger sluttede reelt først med bolsjevikkernes magtovertagelse af Rusland og de forskellige kongers og kejseres endelige nedtur efter 1. Verdenskrig.

3 Preussens Bismarck, som allerede 1863 forudså og arbejdede for opgøret med Frankrig 1870, fik således sikret sig Ruslands taknemmelighed, som også udmøntede sig i, at Rusland ikke støttede Danmark under 1864 krigen mod Preussen. Og heller ikke kom Frankrig til hjælp Bismarck havde ikke glemt, at i 1848 havde Rusland ladet tropper opmarchere på den preussiske grænse med den besked, at Preussen skulle se at komme ud af Danmark, ellers... Hvilket var hovedårsagen til, at preusserne forlod Danmark og overlod oprørerne i Holsten til deres skæbne. Ligeledes havde Preussen ikke brudt sig om den russiske besked under 1848 revolutionerne, at såfremt Vesteuropas stater - læs Preussen og Østrig - ikke selv kunne få revolutionerne under kontrol, så ville den russiske hær sætte sig i bevægelse. Dette gjorde, at preusserne snart kom i gang at nedkæmpe opstande rundt om i de tyske småstater med interventionstropper. Østrig til gengæld blev hjulpet med russiske tropper mod ungarske oprørere, lige som de også fik russisk hjælp i Galizien. Overalt mindedes man lang tid efter de brutale russiske besættelsestroppers hjælpende hånd med massehenrettelser osv. Den russiske zar så sig som garant for Den Hellige Alliance, som var indgået på Wienerkongressen 1815, hvor man var enedes om, at status quo med alle midler skulle opretholdes i Vesteuropa, ikke noget med at styrte fyrster, ændre grænser og indføre folkestyre. Og kunne Europas fyrster ikke finde ud af at holde sig på tronen, ja så var zaren parat til at hjælpe. Den polske opstand blev særdeles hårdhændet slået ned af russisk militær, hvorpå fulgte massedeportationer og -henrettelser. Men inden da havde polakkerne kæmpet med vanligt mod mod overmagten - og som sædvanlig - uden at forventet hjælp udefra kom. Skulle det være den franske revolutionsfører, oberst Francois Rochebrune, som den uheldige frk. Johanne Mathilde Jacobsen, senere gift med husmand Chresten Møller Munch, lod navngive sin bastardunge efter, i håb om han ligeledes skulle blive en heltemodig dansk nationalist, må man sige, at frøkenen må være blevet slemt skuffet. Skulle den løsning på P. Munchs mellemnavn Rochegune ikke være den rigtige, har læseren dog i stedet fået en serie interessante gamle fotos at se. Vil man læse mere om den polske opstand , kan man begynde på

4

5

6

7 Ovenstående samtidige fotos, også fra opstanden , er hentet fra den polske auktionsside, hvor man kan finde mange interessante gamle fotografier og meget andet godt, såsom polske bøger en masse. Militaria finder man på Gamle polske militære fotos på Militærlittertur på Og f.eks. figurer på

8 Slaget ved Wegrów Man ser russerne med pikkelhuer (det var russerne, der først opfandt og indførte den) og polakkerne i deres typiske nationale dragter. Og som sædvanlig gik det ud over de stakkels polakker. Gider man læse om den radikale Peter Rochegune Munch, så se f.eks.