Grundskolen PR15. Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET. Forstå drivhuseffekten. lærerguide & elevers arbejdsblade

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundskolen PR15. Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET. Forstå drivhuseffekten. lærerguide & elevers arbejdsblade"

Transkript

1 Grundskolen PR15 Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET Forstå drivhuseffekten lærerguide & elevers arbejdsblade

2 Hurtige fakta side 3 Aktitvitet - resumé Indledning Aktivitet 1: Hvorfor har vi brug for drivhuseffekten på Jorden? Aktivitet 2: Hvordan påvirker menneskelig aktivitet drivhuseffekten? side 4 side 5 side 6 side 8 Elevers arbejdsblade Link Bilag side 10 side 14 side 15 Undervis med rummet Jorden under låget PR15 ESA Education Office. Feedback og kommentarer er velkomne på teachers@esa.int (på engelsk) Et samarbejde mellem ESA Education production, ESERO Tjekkiet og ESERO Holland. Udgivet på dansk af ESERO Denmark. Copyright European Space Agency 2018 Undervis med rummet Jorden under låget PR15 2

3 JORDEN UNDER LÅGET Forstå drivhuseffekten Hurtige fakta Fag: Geografi, videnskab Aldersgruppe: 8 10 år Type: elevaktivitet Sværhedsgrad: let Aktivitetstid: 60 minutter Omkostning pr. aktivitet: lav (0-150 kr.) Sted: indendørs og udendørs Kort beskrivelse Vores atmosfære og de drivhusgasser, som den består af, er, hvad der gør jorden til en beboelig planet. Uden dem ville livet som vi kender det ikke eksistere. Men uheldigvis ændrer forøgelsen af de menneskeskabte drivhusgasser den normale mængde af disse gasser i vores atmosfære, hvilket forårsager den globale opvarmning. Eleverne skal bygge en model for at forstå, hvad drivhuseffekten er, og de skal analysere en video for at diskutere konsekvenserne af en øget mængde drivhusgasser. Nøgleord: Drivhuseffekt, global opvarmning, geografi, videnskab Læringsmål Hvad drivhuseffekten er for noget. Hvad drivhusgasser er for noget. Hvad de positive og negative konsekvenser af drivhuseffekten er. At uden drivhuseffekten ville der ikke være liv, som vi kender det, på jorden. Den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten forårsager global opvarmning. Hvordan temperaturmålinger udføres. Undervis med rummet Jorden under låget PR15 3

4 Aktiviteter resumé Aktivitet Titel Beskrivelse Resultat Krav tid 1 Hvorfor har vi brug for drivhuseffekten på jorden? 2 Hvordan påvirker menneskelig aktivitet drivhuseffekten? Eleverne udfører et eksperiment for at forstå princippet om drivhuseffekten. Eleverne ser Paxi-videoen om drivhuseffekten og sorterer nogle billeder efter, hvad de så i videoen. Eleverne forstår drivhuseffekten, og hvorfor det er vigtigt for livet på jorden. Eleverne identificerer konsekvenserne af en voksende mængde kuldioxid samt handlinger de kunne foretage for at mindske den globale opvarmning. Ingen Færdiggørelse af aktivitet 1 40 minutter 20 minutter

5 Indledning Drivhuseffekten er det, der gør vores planet beboelig, fordi hvis vi ikke havde den, ville den gennemsnitlige temperatur på jorden være -18 C. Livet som vi kender det ville ikke kunne eksistere. Jordens atmosfære fungerer ligesom et drivhus. Nogle af de gasser som udgør atmosfæren, er ligesom glasvæggene og taget på drivhuset. I løbet af dagen sender solen sine stråler ned på jorden, og varmer den op. Jorden sender varmen tilbage til atmosfæren i løbet af dagen og natten, hvilket hjælper med til at køle overfladen. Det meste af denne varme går tilbage til rummet, men noget af den forbliver fanget af drivhusgasserne, og bliver inde, hvilket holder jorden varm. Figur 1 De mest almindelige drivhusgasser i Jordens atmosfære. Uheldigvis er niveauet af menneskeskabte drivhusgasser i vores atmosfære steget dramatisk siden begyndelsen af den industrielle revolution i det 18. århundrede. Dette betyder, at drivhuseffekten er blevet for stærk. Metan og kuldioxid er de primære drivhusgasser, der udsendes af mennesker, og er forskernes største bekymring. Den menneskeskabte øgning af kuldioxid sker, når vi brænder fossile brændstoffer af som kul og olie for at producere energi, og når vi fælder og brænder træer for at skabe landområder for husbyggeri. Metan stammer både fra kul- og olieindustrien, fra landbrugets produktionsdyr og risdyrkning. Sentinel-5P-satellitten medbringer et meget specielt instrument kaldet Tropomi, der er i stand til at måle drivhusgasser som metan og ozon. Den er også i stand til at lokalisere, hvor der udledes forurenende stoffer, og effektivt at identificere forureningshotspots. Denne information er meget vigtig for at kunne overvåge luftkvaliteten og forstå de kemiske processer, der sker i atmosfæren, og hvordan de er forbundet til vort klima. Figur 2 Forløberen for Sentinel-5, også kendt som Sentinel-5P, er dedikeret til at overvåge vores atmosfære. Undervis med rummet Jorden under låget PR15 5

6 Aktivitet 1: Hvorfor har vi brug for drivhuseffekten på Jorden? I denne aktivitet skal eleverne udføre et eksperiment, der viser drivhuseffektens grundprincipper. De skal forstå, hvordan drivhuseffekten fungerer, og hvilken effekt den har på temperaturerne på jorden. De skal svare på spørgsmålet Hvorfor har vi brug for drivhuseffekten på jorden? Eleverne skal kunne konkludere, at den muliggør liv på Jorden. Udstyr pr. gruppe 2 gennemsigtige beholdere Jord Vand En teske 2 termometre Plastfolie Elastikker Klisterbånd Hvis solen ikke skinner: en varmelampe Sundhed og sikkerhed Beholderne og lampen skal håndteres med forsigtighed. Eleverne skal undgå at røre ved varmelampen. Opgave Påbegynd denne aktivitet med at spørge eleverne, om de ved hvad drivhuseffekten er. Forklar, at de skal udføre et eksperiment, der skal simulere, hvad der sker på jorden og på drivhuseffekten. Efter at have udført eksperimentet, skal de svare på spørgsmålet: Hvorfor har vi brug for drivhuseffekten på jorden? Eleverne måler temperaturerne i to beholdere med forskellig opsætning, så det er godt at have grupper på to elever, hvor hver elev er ansvarlig for en beholder. Eleverne kan anbringe deres beholder i en solbeskinnet vindueskarm, eller foretage eksperimentet udendørs. Hvis solen ikke skinner, bør det overvejes at bruge en klar lampe, der udstråler varme, fx en arkitektlampe. Eleverne skal anbringe lampen på en sådan måde, at begge termometre bliver ens belyst. Se i elevernes vejledning for yderligere instruktioner om opsætning af eksperimentet. For at lykkes med at udføre dette eksperiment skal følgende punkter følges: Anbring termometrene, så de ikke rører ved jorden. Beholderne skal lukkes, så de er lufttætte. Ellers er målingerne mindre præcise. Inden eleverne starter målingerne, kan I drøfte deres forventninger til dem, ved at spørge, om temperaturerne vil ændres og hvordan, efter at beholderne er blevet anbragt i solen eller under lampen. Du kan også køre denne aktivitet som en demonstration. Til det formål foreslår vi, at der bruges to transparente akvarier eller kasser i stedet for beholdere. Du kan få eleverne til at foretage målingerne og notere dem på tavlen eller et skilt. Undervis med rummet jorden under låget PR15 6

7 Beholder uden låg Beholder med låg Starttemperatur 24.6 C 24.4 C Måling 1 efter 5 min 26.3 C 29.6 C Måling 2 efter 10 min 29.2 C 37.0 C Måling 3 efter 15 min 29.0 C 36.9 C Eksemplet er et resultat fra test (jeres resultater er sandsynligvis anderledes!) Diskussion Lufttemperaturen inde i beholderen, der er dækket af plastfolie, er højere end i den åbne beholder. Plastfolien lader varmen komme ind, men spærrer en del af den inde i beholderen, så luften inde i den varmes op. Dette er en meget enkel simulering af drivhuseffekten på jorden. Beholderen dækket med plastfolie forestiller jorden med en atmosfære, og beholderen uden låg forestiller jorden uden en atmosfære. Tal om drivhuseffekten i vores atmosfære og gasserne, der fungerer ligesom låget på beholderen. Jo tyndere planetens atmosfære er, jo svagere vil drivhuseffekten være. Du kan give eleverne eksemplet med Mars. Dens eksisterende atmosfære er så tynd, at den ikke kan tilbageholde energien fra solen, og derfor er der ekstreme temperaturkontraster mellem dag og nat. Ældre elever kan undersøge drivhuseffekten på andre planeter. Eleverne lærer fra eksperimentet, at drivhusgasserne i jordens atmosfære fanger den varme, der udsendes fra jorden og dermed opvarmes atmosfæren. Hvis jorden ikke havde en atmosfære, ville livet på jorden som vi kender det være næsten umulig, da gennemsnitstemperaturen ville være mange grader Celsius under nul. Undervis med rummet jorden under låget PR15 7

8 Aktivitet 2: Hvordan påvirker menneskelig aktivitet drivhuseffekten? I denne aktivitet ser eleverne Paxi-videoen fra ESA Education om drivhuseffekten. De skal sortere billeder taget fra videoen ud fra, hvordan de ser ud på videoen. Videoen tjener som en introduktion til at diskutere, hvordan menneskelig aktivitet øger mængden af drivhusgasser i jordens atmosfære samt konsekvenserne heraf. Udstyr En bærbar computer eller andet udstyr til at afspille videoen, og en projektor Arbejdsblad Saks Lim Opgave Paxi-videoen om drivhuseffekten vises for eleverne i klasselokalet (se afsnit med link). Når videoen er slut, omdeles billederne fra bilaget. Billederne er screenshots fra videoen. Eleverne klipper billederne ud og anbringer dem i rækkefølge efter deres optræden i filmen. Til sidst, når de er sikre på, at deres resultater er rigtige, skal de lime billederne i tabellen 1-6 og beskrive nedenunder, hvad de ser på billedet. Drøft resultatet med eleverne. De skal forstå, at de øgede menneskeskabte drivhusgasser ændrer den normale mængde af disse gasser i vores atmosfære, hvilket forårsager den globale opvarmning. Drøft med eleverne de mulige handlinger, vi kan foretage til at hjælpe med at nedsætte mængden af kuldioxid i jordens atmosfære (genbrug, ved at spare på elektriciteten, lade bilen stå, plante træer etc.). Undervis med rummet jorden under låget PR15 8

9 1 2 Atmosfæren indeholder den luft, vi indånder, og gør liv på Jorden mulig. Den beskytter os også mod kulden fra rummet, så vi holdes varme. Drivhusgasserne i atmosfæren fungerer som i et drivhus, idet de holder noget af solvarmen nede på jorden. 3 4 Forskerne er bekymrede, fordi drivhuseffekten er blevet for stærk. Jorden varmes for hurtigt op. Afbrænding af olie, kul og naturgas, samt andre menneskelige aktiviteter, er ansvarlige for en øget mængde drivhusgasser. 5 6 Når der fældes træer, skabes der kuldioxid, en vigtig drivhusgas, som herved øges meget, fordi træer normalt absorberer kuldioxid og fjerner det fra atmosfæren. Den øgede mængde af drivhusgassen kuldioxid, øger drivhuseffekten, hvilket fører til stigende temperaturer på jorden. Undervis med rummet jorden under låget PR15 9

10 ELEVARK JORDEN UNDER LÅGET Forstå drivhuseffekten Aktivitet 1: Hvorfor har vi brug for drivhuseffekten på jorden? I denne aktivitet skal I udføre et eksperiment for at forstå, hvordan drivhuseffekten fungerer, og hvilken effekt det har på temperaturerne på jorden. I skal svare på spørgsmålet: Hvorfor har vi brug for drivhuseffekten på jorden? Udstyr Figur A1 2 transparente beholdere jord vand en teske 2 termometre plastfolie gummibånd klisterbånd Opgave Opsætning af eksperiment. 1. Fyld noget jord i hver beholder, så bunden er dækket. Kom 2-3 dråber vand i. 2. Placér termometrene i beholderne, så de ikke rører ved Jorden. Brug fx klisterbånd til at fæstne termometrene på beholderne. 3. Dæk den ene beholder med plastfolie. Brug gummibånd til at holde plastfolien på plads. 4. Lad den anden beholder være åben. 5. Notér den indledende temperatur fra begge termometre. 6. Sæt begge beholdere i solen (eller under en stærk, varm lampe). Vidste du det? For at se en virkelig stærk drivhuseffekt skal vi se mod planeten Venus. Venus ligner Jorden med hensyn til masse og størrelse, men Venus atmosfære består hovedsagelig af kuldioxid en drivhusgas. Derfor er overflade-temperaturen på Venus 460 C. Det er varmt nok til at smelte zink. Forskerne udforsker Venus atmosfære, da det kunne hjælpe os til at forstå drivhuseffekten på jorden. En fuldstændig modsætning til Venus er Mars. Den røde planet har næppe nogen drivhuseffekt. Mars har dog lidt atmosfærisk kuldioxid, men næsten ingen atmosfære! Atmosfæren er så tynd, at den ikke kan holde på energi fra solen. Der er derfor ekstreme forskelle på temperaturen om dagen og om natten, og mellem solskin og skygge. Undervis med rummet jorden under låget PR15 10

11 ELEVARK Resultater Skriv de indledende temperaturer ned. Derefter læses temperaturerne i beholderne hver 5. minut, og de målte tal skrives ind i tabellen. Beholder uden låg Beholder med låg Starttemperatur Aflæsning 1 efter 5 min Aflæsning 2 efter 10 min Aflæsning 3 efter 15 min Diskussion 1. Viste et af termometrene i jeres eksperiment en højere temperatur? Hvis ja, forklar hvorfor. 2. En af beholderne (1) forestiller jorden med en atmosfære, den anden beholder (2) forestiller jorden uden atmosfære. Find ud af, hvilken beholder, der har hvilken situation, og der sættes cirkel om det korrekte svar. Beholder uden låg: (1) (2) Beholder med låg: (1) (2) 3. Færdiggør følgende sætning: Hvis Jorden ikke havde en atmosfære, så 4. Forklar, hvorfor vi har brug for at have en drivhuseffekt på jorden. Undervis med rummet jorden under låget PR15 11

12 ELEVARK Aktivitet 2: Hvordan påvirker menneskelig aktivitet drivhuseffekten? Har skal I følge Paxi, den Europæiske Rumorganisations ESA s maskot. I skal sammen med Paxi udforske, hvad drivhuseffekten er, og hvordan menneskelig aktivitet kan ændre denne naturlige effekt. Udstyr Saks Lim Opgave 1. Klip de billederne fra videoen ud, som I har fået af læreren. 2. Anbring dem i den rigtige rækkefølge i kasserne med nr. 1 til Når I er sikre på, I har den rigtige rækkefølge, limes de ind i tabellen. 4. Beskriv, hvad der sker på hvert billede. 5. Skriv tre mulige handlinger ned, som I selv kan foretage jer, for at hjælpe med at reducere mængden af kuldioxid i jordens atmosfære. Aktion 1: Aktion 2: Aktion 3: Vidste du det? ESA startede sit klimaændringsinitiativ (CCI) for at forstå, hvordan klimaet ændres og hvorfor. Forskerne samarbejder med eksperter fra hele Europa om at analysere satellitbilleder og målinger foretaget på jorden. CCI s drivhusgas-hold analyserer målinger, der dækker årene tilbage til Med denne information kan forskerne bedre overvåge drivhusgasserne i jordens atmosfære. Undervis med rummet jorden under låget PR15 12

13 ELEVARK Undervis med rummet jorden under låget PR15 13

14 LINKS ESA s ressourcer Paxi-animationen om drivhuseffekt _The_Greenhouse_Effect/(lang)/dk ESA s klasserums ressourcer esa.int/education/classroom_resources ESA Kids esa.int/esakids (på engelsk) ESA s rumprojekter ESA s klimaforandringsinitiativ (på engelsk) Sentinel-5P mission (på engelsk) esa.int/our_activities/observing_the_earth/copernicus/sentinel-5p Yderligere information Video fra ESA Climate Change Initiative om kulstofkredsløbet (på engelsk) esa.int/spaceinvideos/videos/2018/02/carbon_cycle Undervis med rummet jorden under låget PR15 14

15 BILAG Undervis med rummet jorden under låget PR15 15

Undervis med rummet space

Undervis med rummet space Grundskolen PR45 Undervis med rummet space ET ÅR PÅ JORDEN Forståelse af årstider Lærerguide og elevark Hurtige fakta side 3 Resumé af aktiviteter side 4 Indledning side 5 Aktivitet 1: Farver på jorden

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Folkeskolen PR48. Undervis med rummet NÆSEN HØJT OPPE I HIMLEN. Observation og måling af vejrforhold. & student worksheets. Lærerguide og elevark

Folkeskolen PR48. Undervis med rummet NÆSEN HØJT OPPE I HIMLEN. Observation og måling af vejrforhold. & student worksheets. Lærerguide og elevark Folkeskolen PR48 Undervis med rummet NÆSEN HØJT OPPE I HIMLEN Observation og måling af vejrforhold & student worksheets Lærerguide og elevark Hurtige fakta side 3 Resumé over aktiviteter Indledning Aktivitet

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker. Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Spektroskopi af exoplaneter

Spektroskopi af exoplaneter Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Elforbrug og energirigtige skoler

Elforbrug og energirigtige skoler Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Lav ure med sand og sol

Lav ure med sand og sol Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er

Læs mere

Mundtlig eksamen i Geografi C

Mundtlig eksamen i Geografi C Mundtlig eksamen i Geografi C Lærer: Morten Sigby-Clausen (MSC) Censor: - Eksamensopgaver: 1. Vandets kredsløb og grundvand i Danmark 2. Stigningsregn og monsun 3. Atmosfæren, indstrålingsvinkel og strålingsbalance

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

År 1 med fælles naturfag. Den enkelte og samfundets udledning af stoffer. Den fællesfaglige naturfagsprøve

År 1 med fælles naturfag. Den enkelte og samfundets udledning af stoffer. Den fællesfaglige naturfagsprøve År 1 med fælles naturfag Den enkelte og samfundets udledning af stoffer Den fællesfaglige naturfagsprøve Program Præsentation af DK og MFB 1. øvelse, sortér affald (fælles) År 1, fra mindmap til de 4 forløb

Læs mere

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således: Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Fra saltvand til ferskvand

Fra saltvand til ferskvand Månestenen #07 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 4 lektioner Fra saltvand til ferskvand I denne opgave skal I tale om vandets betydning for livet på Jorden. Eleverne bliver introduceret til

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Byg selv et solcelleskib

Byg selv et solcelleskib Byg selv et solcelleskib Byggevejledning til solcelleskib samt solcelle-drevet legetøjsbil Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at lade børn og unge opleve, hvordan

Læs mere

CHECKLISTE MISSIONSAKTIVITET SMIDIGHEDSTRÆNING FOR ASTRONAUTER GÅTUR TILBAGE TIL BASESTATIONEN TAG EN GÅTUR I RUMMET!

CHECKLISTE MISSIONSAKTIVITET SMIDIGHEDSTRÆNING FOR ASTRONAUTER GÅTUR TILBAGE TIL BASESTATIONEN TAG EN GÅTUR I RUMMET! LÆRERVEJLEDNING OM MISSION X Mission X Træn som en astronaut er et gratis undervisningsforløb udviklet af rumforskere og fitness-fagfolk, som arbejder med astronauter og rumagenturer over hele verden.

Læs mere

Digital undervisning i et nordisk læringsrum

Digital undervisning i et nordisk læringsrum Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard Forskning i digitale læremidler Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER Navn: Dato:.. STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER MÅL: - Forstå selv-samlingskonceptet. - Forstå måden et materiale opfører sig på, på makroskala, er afhængig af dets struktur

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Dykkerrefleksen 1 / 7. Hvordan påvirkes din puls under et dyk?

Dykkerrefleksen 1 / 7. Hvordan påvirkes din puls under et dyk? Dykkerrefleksen Hvordan påvirkes din puls under et dyk? Når marine pattedyr dykker, bliver de under vand i lang tid. For at kunne gøre det er de nødt til at få ilten I kroppen til at vare til hele dykket.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Copy from DBC Webarchive

Copy from DBC Webarchive Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk

Læs mere

Hvordan påvirkes din puls af at dykke?

Hvordan påvirkes din puls af at dykke? Hvordan påvirkes din puls af at dykke? Hvad tror du der sker med din puls, når du dykker hovedet under vand? Vil den stige? Vil den falde? Materialer: Bassin, koldt vand (ca. 10 C), termometer, fingerspids

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Besøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget

Besøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget Miljølaboratoriet, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, genbrug, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem hands-on oplevelser at give dem en forståelse

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Årsplan for 4. klasse Natur og Teknologi 2018/2019

Årsplan for 4. klasse Natur og Teknologi 2018/2019 Her i 4. klasse arbejder vi videre med den viden og kunnen eleverne har opnået i de forgående år. Glæden ved at gå på opdagelse, undersøge og skabe noget alene eller i fællesskab har en vigtig plads i

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Tag med på en udforskende rejse i rummet

Tag med på en udforskende rejse i rummet Tag med på en udforskende rejse i rummet En lille historie med spørgsmål, mulige svar og små eksperimenter du eller dine elever selv kan lave. Og som bringer verdensrummet helt ind i klasseværelset. Bente

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Isolering Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet Varm kakao

Isolering Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet Varm kakao Lærerark til elevark 6A/6B/6C - side 1/2 Isolering Aktivitetsvejledning til 6A 1. Eleverne skal bruge 4 plastkopper. 2. Eleverne isolerer de 3 af kopperne hhv. uld, skumklude og bomuldsstof. Den fjerde

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien

Læs mere