8. august 2018 Beskæftigelse, Økonomi og Personale

Transkript

1 Notat om overførselsudgifter Basisbudget Resumé I henhold til procesplanen for Budget besluttet af Byrådet, budgetlægges overførselsområdet ud fra nyeste viden, ny lovgivning, seneste budgetopfølgning og regnskab Nærværende notat uddyber budgettet for overførselsudgifterne i 2019, og der foretages en sammenligning med skøn for 2019 udarbejdet af KL. Basisbudget 2019 på overførselsområdet total set inkl. dagpenge til forsikrede ledige viser en nettoudgift på 1.470,2 mio. kr., hvilket er 16,6 mio. kr. over KLs fremskrivning. Sammenholdt med forventningen til 2017 udviser budget 2019 en stigning på 27,2 mio. kr. Stigningen skal sammenholdes med Økonomiaftalen for 2018 mellem KL og Regeringen, som betyder er nettostigning i overførselsudgifterne på landsplan på 1,3 mia. kr., svarende til ca. 21 mio. kr. for Viborg Kommune. Basisbudget 2019 viser en forventet nettoudgift på 845,5 mio. kr. på overførselsudgifterne under budgetgarantien, hvilket er på niveau med KLs fremskrivning. Budgettet på overførselsudgifterne uden for budgetgarantien ligger 16,6 mio. kr. over KLs fremskrivning. For samtlige overførselsudgifter excl. dagpenge til forsikrede ledige er budget 2019 på 1.336,5 mio. kr., hvilket er 16,6 mio. kr. over KLs fremskrivning. Korrigeres for mindre afvigelser i opgørelsesmetoden og variationer mellem forbundne kar, som kan henføres til strategiske prioriteringer, kan merudgiften henføres til forskellige skøn på udgiftsniveauet til førtidspensioner, fleksjob og ledighedsydelse. Herudover bortfalder det forhøjede grundtilskud til flygtninge samtidig med at antallet af flygtninge under integrationsprogrammet falder. Endvidere bidrager ændringer i gennemsnitlige refusionsprocenter til øgede udgifter, som grundet refusionsomlægningen er vanskelige at vurdere. I modsat retning forventes væsentlig færre udgifter til ressourceforløb, sygedagpenge samt lavere driftsudgifter. Viborg Kommunes overførselsudgifter en afspejling af flere faktorer, herunder konjunkturafhængige faktorer. Refusionsreformen der trådte i kraft fra og med 2016 tilskynder kommunerne til at se på den samlede periode en borger er på offentlig forsørgelse, og ikke på den enkelte ydelse borgeren modtager. Indsatserne på beskæftigelsesområdet er under omlægning til fokus herpå, samt ift. at tage højde for bortfald af refusion på driftsudgifter, der omlægges til bloktilskud, men samtidig forudsættes i lovgivningen en væsentlig besparelse afledt af en ændret adfærd hos kommunerne. Refusionsreformen erstattede flere forskellige refusioner på forsørgelsesudgifter med en fælles model, hvor refusion aftrappes over tid uafhængigt af hvilke ydelse borgeren modtager. Refusionsreformen medfører samlet set en mindre refusion for kommunerne, og dermed øgede nettoudgifter. Alle forsørgelsesydelser er som udgangspunkt omfattet af refusionsomlægningen. Budgetlægningen for bygger på ambitionen om at Viborg Kommunes andel af udgifter til borgere på offentlig forsørgelse ikke må stige ift. udgifterne på landsplan. Imødekommelse af denne ambition vil kræve yderligere tiltag, da der allerede nu observeres en udgiftsstigning i Viborg Kommune, der ligger ud over udviklingen på landsplan. Det bemærkes, at der for udgifter til forsikrede ledelse er en særlige finansieringsform, hvor kommunernes udgifter under ét er fuldt finansierede. I lighed med tidligere år er området i Viborg Kommune underfinansieret, og mankoen i 2019 forventes at være 31 mio. kr. I budgetlægningen er det forudsat at implementeringen af den Forberedende Grunduddannelse (FGU) for kommunen er udgiftsneutral. Udgifterne til FGU dækker over både service- og overførselsudgifter. Side 1 af 7

2 Budget for overførselsudgifter Tabel 1 herunder viser budget opdelt på budgetgaranti og øvrige overførsler samt en sammenligning med en udgiftsfremskrivning foretaget af KL. Udgiftsfremskrivningen foretaget af KL er en teknisk fremskrivning for de enkelte kommuners udgifter både for indeværende år og for det kommende budgetår. Fremskrivningen bygger på en række antagelser, som ikke nødvendigvis er retvisende for alle kommuner. Det samlede budget incl. dagpenge til forsikrede ledige stiger fra forventeligt 1.443,7 mio. kr. i 2018 til 1.470,2 mio. kr. i Tabel 1: Forventet regnskab 2018 (per 30/ i 2019 priser). Budget 2019, KLs Budget 2019 forslag og forskellen mellem de to. Forskel Viborg Ydelse Viborg Kommunes FVR 2018 (2019 P/L) Viborg Kommunes Budget 2019 KLs prisfremskrivning Budget 2019 Kommunes Budget KLs Budget 1 Kontant- og uddannelseshjælp Ressourceforløb Jobafklaring Revalideringsydelser Ledighedsydelse Driftsudgifter til aktivering m.v Løntilskud Jobrotation Førtidspension EGU Integration (drift) Integration (ydelse, løntilskud) Grundtilskud Budgetgaranti i alt Sygedagpenge Fleksjob Seniorjob Driftsudgifter uden refusion Boligstøtte (boligsikring og -ydelse) Personlige tillæg Residual Øvrige overførsler i alt Overførselsudgifter i alt Forsikrede ledige* I alt Forsørgelsesudgifter ydelser til borgere Forsørgelsesudgifter budgetteres ud fra nyeste viden omkring udviklingstendenser, ny lovgivning, regnskab 2016 og seneste budgetopfølgning. Med refusionsomlægningens ikrafttræden 1. januar 2016 overtog Styrelsen for Arbejdsmarkeds- og Rekruttering (STAR) beregning og udbetaling af refusioner til kommunerne. Budgetlægningen bygger på de nyeste data fra STAR, JobIndsats og egne fagsystemer. De væsentligste antagelser er sammenfattet i Tabel 2 herunder, som viser ændringer i helårspersoner fra 2018 til 2019 samt ændringer i forventede refusionsprocenter. Kontant- og uddannelseshjælp De budgetterede nettoudgifter til kontant- og uddannelseshjælp i 2019 er 6,6 mio. kr. under det forventede niveau for 2018 jf. budgetopfølgningen per 30/6 2018, og er 4,4 mio. kr. højere end KLs fremskrivning. I KLs fremskrivning er indregnet sager, som ikke er DUT-forhandlet endnu samt ikke mindst en antagelse om at stigningen førtidspension sker ud fra borgere der i dag modtager kontant- og uddannelseshjælp. I Viborg Side 2 af 7

3 Kommune sker tilgangen til førtidspension som udgangspunkt ikke fra målgruppen der modtager kontantaf uddannelseshjælp, men derimod overvejende fra borgere i ressourceforløb. En tilvækst i antallet af modtagere af uddannelseshjælp, som bl.a. kan tilskrives Viborg Kommunes tilvækst af unge, som er højere end landsgennemsnittet, betyder at der samlet set i Viborg Kommune forventes en lille stigning i antallet af helårspersoner på kontant- og uddannelseshjælp, og et uændret udgiftsniveau i 2019 sammenholdt med Tabel 2: Forventede helårspersoner i 2018 og i 2019 samt forventede gennemsnitlige refusionsprocenter. Forv. Budget Ændr. Budget Forv. Refusion Gns. Refusion Ydelse Forv Kontant- og uddannelseshjælp ,1% 23,4% Ressourceforløb ,1% 20,1% Jobafklaring ,9% 21,0% Revalideringsydelser ,5% 21,0% Ledighedsydelse ,9% 22,5% Løntilskud ,7% 23,7% Førtidspension ,7% 20,5% Integration (ydelse) ,5% 24,1% Budgetgaranti i alt ,3% 22,0% Sygedagpenge ,4% 35,1% Fleksjob ,3% 52,9% Seniorjob ,8% 36,6% Øvrige overførsler i alt ,8% 41,5% Overførselsudgifter i alt ,2% 27,3% Forsikrede ledige (A-dagpenge) ,5% 35,0% I alt ,8% 28,0% Ressourceforløb Med reformen på førtidspensions- og fleksjobområdet pr. 1. januar 2013 indførtes ressourceforløbene som en tværfaglig indsats, der som alternativ til førtidspensionering skal udvikle borgernes arbejdsevne med henblik på hel eller delvis selvforsørgelse f.eks. i fleksjob. Ressourceforløb er målrettet personer, der har komplekse problemer udover ledighed, og som er i risiko for at komme på førtidspension. Et ressourceforløb kan vare i op til 5 år, og det er muligt at få tilbudt flere forløb. Hovedparten af borgere i et ressourceforløb tilkendes senere førtidspension eller et fleksjob. Lokalt såvel som nationalt kan det konstateres, at ressourceforløbene, som de gennemføres i dag, ikke giver de ønskede resultater. Med henblik på forbedrede resultater og en mere effektiv ressourceudnyttelse i ressourceforløbsindsatsen er indsatsen startende i efteråret 2017 omlagt til en mere enstrenget jobrettet indsats. I budget 2018 var forventningen gennemsnitlig 475 helårspersoner i ressourceforløb. Forventningen for 2018 er jf. tabel 2 nu væsentlig lavere, og yderligere reduceret i budget De forventede udgifter ressourceforløb falder således fra 2018 til 2019 med 3,6 mio. kr. og ligger i 2019 samlet 22,7 mio. kr. under KLs fremskrivning. Jobafklaring Såfremt forlængelsesmulighederne ikke kan benyttes i en sygedagpengesag, overgår den sygemeldte til et jobafklaringsforløb. Både under et jobafklaringsforløb og ressourceforløb modtages en Side 3 af 7

4 ressourceforløbsydelse, der som udgangspunkt er på kontanthjælpsniveau. Et jobafklaringsforløb skal sikre at den sygemeldte kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Et jobafklaringsforløb kan maksimalt vare 2 år, men kan derefter erstattes med et nyt forløb. I budget 2019 forventes det gennemsnitlig antal helårspersoner i jobafklaringsforløb at ligge på niveau med 2018, og er ligeledes på niveau med KLs fremskrivning. Revalidering Revalidering består af beskæftigelsesrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der skal bidrage til at fastholde eller hjælpe personer med nedsat arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Antallet af borgere på revalidering i Viborg Kommune har været stødt faldende over de sidste 3 år og er mere end halveret i perioden, hvilket svarer til udviklingen på landsplan. Der er dog evidens for at revalidering har en god effekt, og således forventes der en mindre stigning i antallet fra 2018 til 2019, og følgelig en højere udgift i 2019 på 3,8 mio. kr. Ledighedsydelse Ledighedsydelse er en særlig ydelse til de personer, der er visiteret til et fleksjob og er ledige. Fleksjobvisiterede har ikke ret til dagpenge, men har i stedet ret til en ledighedsydelse, indtil de bliver ansat i et fleksjob. Tilsvarende hvis borgeren bliver ledig fra et fleksjob. Antallet af personer på ledighedsydelse forventes stige med 18 helårspersoner fra 2018 til Stigningen skal ses i sammenhæng med faldet i personer i ressourceforløb og stigningen i personer i fleksjob, idet det forventes at en del borgere i ressourceforløb vil blive tilkendt et fleksjob. Samtidig er stigningen i ledighedsydelser en bevidst prioritering i forhold til at borgere på sygedagpenge afklares hurtigere, og en større andel tilkendes et fleksjob. Den øgede udgift til ledighedsydelse modsvares således delvist af faldende udgifter til sygedagpenge (se herunder). Den budgetterede udgift i 2019 er 1,8 mio. kr. højere end den forventede udgift i 2018, og ligger 7,0 mio. kr. over KLs fremskrivning for Førtidspension Førtidspensionsreformen fra 2012 betyder, at unge under 40 år som udgangspunkt ikke kan tilkendes førtidspension, men i stedet skal tilbydes et ressourceforløb. Førtidspensionsreglerne er ændret ad flere omgange, og der er forskellige regler for statsrefusion til hver regelsæt statsrefusionen udgør 50 % for nogle grupper, 35 % for andre, og bevillinger efter 1. juli 2014 placeres ind på refusionstrappen med 80, 40, 30 eller 20 % refusion. Refusionsomlægningen omfatter førtidspensioner tilkendt før 1. juli 2014, og da førtidspension altovervejende er en permanent ydelse sker der i refusionssammenhæng en ophobning på laveste refusionstrin (20 %), da kun meget få personer får bevilget en førtidspension uden først at have modtaget andre former for offentlig forsørgelse forud for pensionen. Der i 2019 budgetteret med stigende udgifter til førtidspension, hvilket tilskrives i stigning i antallet af borger på førtidspension omfattet af refusionstrappen på 75 helårspersoner jf. Tabel 2. Budgettet for 2019 ligger 18,5 mio. kr. over KLs fremskrivning, mens forskellen ift. forventningen for 2018 er på 17,6 mio. kr. Ændringer fra 2018 til 2019 er på niveau med ændringen fra 2017 til Vurderingen af udviklingen inden for førtidspensionsområdet er baseret på en prognose over antallet af nye tilkendelser og antal førtidspensionssager der ophører. Afgange af førtidspensionister sker enten ved overgang til folkepension, som følge af dødsfald eller flytning fra kommunen. Effekten af hævningen af pensionsalderen hæves med ½ år i 2019 er ikke indregnet i budgettet pga. usikkerhed omkring effekten. Det er vurderingen Side 4 af 7

5 at Viborg Kommunes egen prognose for 2019 er mere retvisende end KLs fremskrivning pga. en højere detaljeringsgrad. Integration Folketinget vedtog i henholdsvis 2015 og 2016 nye regler for kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse fra hhv. 1. april, 1. juli og 1. oktober 2016, som bl.a. betød at kontanthjælp ifm. integrationsprogrammer blev erstattet med en integrationsydelse, som for de fleste er væsentlig lavere end kontanthjælpsydelsen. Den budgetterede udgift til integrationsydelse (inkl. løntilskud) er i 2019 på 26 mio. kr., hvilket er 3,6 mio. kr. højere end KLs fremskrivning og lidt lavere end den forventede udgift i Udgiften afhænger af antallet af flygtninge, som Viborg Kommune modtager, og er derfor behæftet med stor usikkerhed. Der er forudsat et fald fra 2018 til 2019, idet der antallet af modtagne flygtninge i 2019 forventes lavere end i 2018, hvor niveauet i 2018 i forvejen er reduceret i forhold til forudsætninger ved budgetlægningen for Det gennemsnitlige antal helårspersoner integrationsydelse forventes at falde med 25 til 388 i Fra 2018 er indtægter fra grundtilskud og resultattilskud omfattet af budgetgarantien, idet formålet er at skabe en parallelitet mellem driftsudgifter og indtægter på integrationsområdet. Faldet i forventet antal modtagne flygtninge betyder færre indtægter fra grundtilskud samtidig med at den ekstraordinære forhøjelse i bortfalder. I budget 2019 er førnævnte parallelitet mellem indtægter og udgifter afspejlet. Den budgetterede driftsudgift til integration forventes i 2019 at være 3,9 mio. kr. højere end KLs fremskrivning, mens Viborg Kommune i 2018 budgetterer med en lidt lavere indtægt fra grundtilskud sammenholdt med KLs fremskrivning (forskel på 3,8 mio. kr.). Sygedagpenge Seneste sygedagpengereform trådte i kraft 1. juli 2014, og betyder bl.a. at sygemeldte, der har modtaget dagpenge i 22 uger ikke automatisk forlænges. Efter 22 uger vurderes om sygedagpengeperioden skal forlænges. Hvis sygedagpengeperiode ikke forlænges, tilbydes et jobafklaringsforløb reelt uden tidsbegrænsning - hvor borgeren modtager en ydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne. Det var forventningen at sygedagpengereformen ville reducere den gennemsnitlige varighed på sygedagpenge pga. overgang til jobafklaring. I praksis har det vist sig, at reformens syv regler vedrørende muligheder for forlængelse medfører flere forlængelser end ventet. Indsatsen er på sygedagpenge området er omlagt med henblik på at reducere varigheden og samtidig styrke fokus på at undgå tilbagefald. Refusionsomlægningen betyder, at såfremt en borger ikke i en 3 årig periode samlet har været uden offentlig forsørgelse i mindst 1 år, så indplaceres borgeren på det laveste trin på refusionstrappen (20%). Omlægningen har således også et væsentlig økonomisk rationale, og følgelig forventes udgifterne til sygedagpenge at falde med 12,3 mio. kr. fra 2018 til 2019, hvilket for 2019 er 11,6 mio. kr. lavere end KLs fremskrivning. Faldet modsvares delvist af øgede udgifter til ledighedsydelse og fleksjob. Fleksjob Fleksjob skal være med til at sikre, at borgere med nedsat arbejdsevne får adgang til arbejdsmarkedet. I et fleksjob tages der hensyn til den enkeltes behov og muligheder, og kommunen betaler et tilskud som supplement til lønnen, idet ansatte i et fleksjob kun får løn for den arbejdsindsats, de reelt yder. Førtidspensionsreformen fra 2012 omfattede også fleksjob, og medførte at fleksjobordningen blev målrettet, så også personer med en meget begrænset arbejdsevne fremover kan få glæde af ordningen. Borgere tilkendt et fleksjob før 1. juli 2014 er ikke omfattet af refusionsomlægningen. Ved overgang til nyt fleksjob, vil borgeren dog blive omfattet af den nye refusionsmodel, og borgeren starter forfra på Side 5 af 7

6 refusionstrappen. Der er derfor et økonomisk incitament til, at borgere fastholdes i nuværende fleksjob (gammel ordning), hvis det er bevilget før 1. juli 2014, idet refusionsprocenten her er 65. De budgetterede udgifter til fleksjob i 2019 er 14,2 mio. kr. højere end KLs fremskrivning, hvilket dels skyldes den forventede stigning i antallet af helårspersoner i fleksjob, reviderede skøn for overgang til den nye refusionsordning, højere enhedspriser samt forventet lavere refusionsprocent. Den høje andel af fleksjob afspejler, at fleksjob fortsat er et fokusområde og indsatsområde i Viborg Kommune, og de øgede udgifter skal ses i sammenhæng med udgifter til ressourceforløb. Udgiften stiger forventeligt med 17,2 mio. kr. fra 2018 til Seniorjob Ledige seniorer, som højst har fem år til efterløns-alderen, kan have ret til et seniorjob i deres bopælskommune, hvis de har opbrugt retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Antallet af borgere i seniorjob har de seneste par år været faldende. Antallet toppede i 2016 med personer, men er siden faldet, og ultimo 2017 var antallet I 2018 forventes antallet at falde yderligere, og er der i Budget 2019 indregnet et yderligere fald fra 2018 på 2 personer til i alt 45. Udgiftsniveauet liger 0,8 mio. kr. under KLs forventning. Når udgiften i 2019 forventes større end i 2018 trods dalende brug af ordningen skyldes det et fald i refusionsprocenten, som afhænger af varigheden borgeren samlet har været på offentlig forsørgelse. Boligstøtte Førtids- og folkepension udgør indkomstgrundlaget for en stor gruppe borgere, og pensionen kan suppleres med bl.a. helbredstillæg og trangsbestemt personlige tillæg. Et stort udbud af lejeboliger både til unge og til pensionister er en del af tilbuddet til borgerne, og boligstøtte (boligsikring og boligydelser) giver mange borgere mulighed for bo i lejlighederne. Historisk har udgifterne til boligstøtte udvist en årlig vækst på 3-4 %. Kontanthjælpsloftet der trådte i kraft 1. oktober 2016 satte en øvre grænse for den samlede støtte, en borger i målgruppen kan modtage. Det var regeringens forventning, at udgifterne til boligstøtte ikke ville stige, men derimod falde lidt. Den tendens er udeblevet både i Viborg Kommune og på landsplan, og den budgetterede udgift i 2019 er derfor lidt højere end i 2018, og på niveau med KLs fremskrivning. Grundtilskud Kommunerne modtager et årligt grundtilskud i tre år for hver flygtning og familiesammenført over 18 år, som er omfattet af integrationsprogrammet, samt et årligt grundtilskud pr. uledsaget flygtningebarn under 18 år. Grundtilskuddet skal dels dække de generelle udgifter til integration som f.eks. udgifter til tolkebistand, information, vejledning og rådgivning samt udgifter i forbindelse med indkvartering m.v. Den 17. marts 2016 indgik Regeringen og arbejdsmarkedets parter en såkaldt trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration, som bl.a. indebar en forhøjelse af grundtilskuddet med 50% i 2017 og 2018 (som modsvarer afskaffelsen af de ekstraordinære integrationstilskud i 2015 og 2016). Fra og med 2019 bortfalder forhøjelsen. Den årlige budgetterede indtægt fra grundtilskud beregnes på baggrund af det forventede antal månedlige grundtilskud i løbet af året, og dækker over tilgange og afgange efterhånden som flygtninge og voksne familiesammenførte ind- og udtræder af programmet. Den budgetterede indtægt i 2018 er 7,4 mio. kr., hvilket er 3,7 mio. kr. lavere end KLs fremskrivning. Budgettet tager udgangspunkt i den seneste officielle udmeldte flygtningekvote på 13 (hvortil kommer familiesammenførte). Residual øvrige udgifter Side 6 af 7

7 Øvrige udgifter vedrører hovedsageligt Sprogcenter Viborg, køb af pladser på Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), og udgifter ifm. børn med nedsat funktionsevne. Overførselsudgifterne under Børne- og Ungdomsudvalgets område udgør i budget 2018 ca. 11,7 mio. kr., mens resten henhører under Beskæftigelsesudvalget. Driftsudgifter udgifter til beskæftigelses- og integrationsindsatsen Driftsudgifter på beskæftigelsesområdet vedrører den daglige drift af jobcenteret samt udgifter til anden aktør. Driftsudgifterne er fordelt på tre politikområder, hvor kun udgifter ifm. primært lov om aktiv beskæftigelsesindsats betegnes som overførselsudgifterne (under politikområdet Arbejdsmarkeds- og Overførselsområdet). Disse overførselsdriftsudgifter vedrører integration, indsats til forsikrede ledige, uddannelses- og kontanthjælp, revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, løntilskud til forsikrede ledige, hjælpemidler og personlig assistance, indsats og mentor til ressourceforløb og jobafklaring, STU (Særlig Tilrettelagt Uddannelsesforløb), mentorer, jobrotation, hjælpemidler m.v. De største udgiftsposter vedrører Jobigen, indsatser varetaget af medarbejdere i Jobcentret, køb af ordinær uddannelse og særlig tilrettelagt uddannelse, STU, EGU og mentorudgifter. De samlede driftsudgifter er i 2019 budgettet til 60,2 mio. kr., hvilket er 8,3 mio. kr. lavere end KLs fremskrivning, og 4,8 mio. kr. højere end det forventede resultat for Viborg Kommune vil i forbindelse med statens omlægning af refusionen på udgifter til aktivering modtage mindre i statsrefusion og kompensation af udgifterne. Regeringen ønsker en reduktion i omfanget af vejledning og opkvalificering og samtidig en mindre stigning i virksomhedsrettet aktivering. Der sker en omlægning af refusionen til bloktilskud, men samtidig indføres en besparelse på refusionen. Ændringen træder i kraft medio 2019 med fuld effekt i 2020 og frem. Reduktionen i statsrefusion og kompensation gennem budgetgarantien som følge af lovændringen er i Viborg kommune 7,6 mio. kr. i Denne besparelse er indarbejdet i budgettet. Beskæftigelsesudvalget skal i efteråret tage stilling til forvaltningens anbefaling til konkret udmøntning. Side 7 af 7