Fylgiskjal 1. I beskrivelsen henvises til de enkelte numre i ændringsanordningens 1.

Transkript

1 Fylgiskjal 1 4.Bemærkninger til anordning 334 af 31. marts 2015 Anordningen sætter de ændringer, der følger af 1 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven (Gennemførelse af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) og direktiv om ind- skudsgarantiordninger (DGSD)), i kraft for Færøerne. Disse ændringer sker som led i at gennemføre direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) og direktiv om indskudsgarantiordninger (DGSD), som er trådt i kraft i Danmark den 1. juni Ændringerne har til formål at introducere en række nye beføjelser og kompetencer til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet med det formål at kunne gribe ind tilstrækkeligt effektivt over for en nødlidende eller forventeligt nødlidende finansiel virksomhed, som er omfattet af reglerne. Nedenfor beskrives ændringerne nærmere. I lov nr. 334 af 31. marts 2015 indgår bestemmelser om Finanstilsynets deltagelse i tilsyns- og afviklingskollegier med tilsynsmyndigheder indenfor og udenfor EU. Bestemmelserne om tilsyns- og afviklingskollegaer sættes ikke i kraft for Færøerne. I beskrivelsen henvises til de enkelte numre i ændringsanordningens 1. Nr. 2 (Overalt i loven) Finansiel Stabilitet A/S ændres til Finansiel Stabilitet, fordi Finansiel Stabilitet er blevet omdannet fra et statsejet aktieselskab til en selvstændig offentlig virksomhed. I denne sammenhæng skal Finansiel Stabilitet A/S afhænde sine eksisterende opgaver. Indskyder- og investorgarantiordningen sammenlægges med Finansiel Stabilitet, der får en række nye opgaver. Finansiel Stabilitet forbliver i retlig henseende en selvstændig juridisk person. Nr. 3 ( 1, stk. 2, 1. pkt.) Konsekvensændring som følge af, at tilsynet med opløsning af Garanti- fonden for indskydere og investorer ikke længere varetages af Finanstilsynet, og at fonden derfor ikke skal betale den årlige afgift til Finanstilsynet. Se også nr. 5. nedenfor. Nr. 4 ( 5, stk. 1, nr. 51 og 52) Bestemmelsen har til formål at sikre, at finansielle holdingvirksomheder omfattes af ændringsanordningen.

2 Nr. 5 ( 14, stk. 6) Konsekvensændring som følge af, at Garantifonden for indskydere og investorer fremover omorganiseres til en indskyder- og investorgarantiordning (Garantiformuen). Fonden opløses som selvstændig juridisk person med egen bestyrelse, og formuen overdrages til en garantiformue, som administreres af Finansiel Stabilitet. I modsætning til fonden vil garantiformuen ikke udgøre en selvstændig juridisk enhed og derfor vil det være bestyrelsen i Finansiel Stabilitet, der fremadrettet varetager de opgaver for garantiformuen, som bestyrelsen for fonden varetager for fonden i dag. Hverken Finansiel Stabilitet eller staten vil hæfte for garantiformuen, som opbygges ved bidrag fra de omfattede institutter. Nr. 6 ( 14 a) Ændringen giver Finanstilsynet mulighed for at give en midlertidig tilladelse til at drive virksomhed til et broinstitut. Af hensyn til det tidspres, der er i situationer forbundet med afvikling, kan der gives undtagelse fra at opfylde alle krav for at opnå den relevante tilladelse efter de almindelige regler. Undtagelsen kan kun anvendes, hvis det er nødvendigt for at nå afviklingsmålene og herunder videreføre de kritiske funktioner. Herudover indeholder ændringerne en hjemmel til Finanstilsynet, så Finanstilsynet kan undtage Finansiel Stabilitet fra størstedelen af de regler, der vedrører finansielle holdingvirksomheder, når Finansiel Stabilitet opfylder definitionen heraf som led i kontrollen med et broinstitut. Nr. 8 ( 51, stk. 1) Konsekvensændring. Se også nr. 3 ovenfor. Nr. 9 ( 67, stk. 3 og 4) Hensigten med ændringen er, at denne skal kunne anvendes i de tilfælde, hvor et institut er omfattet af bestemmelserne om tidlig indgriben og generalforsamlingen skal indkaldes til at træffe beslutning om en kapitalforhøjelse eller give ledelsen bemyndigelse hertil. I de tilfælde kan generalforsamlingen indkaldes med en kortere tidsfrist. Nr. 10 ( 71 a) Ændringen udbygger kravene til indholdet i genopretningsplaner, der anvendes som led i tidlig indgriben. Genopretningsplanen er et ledelsesværktøj i de virksomheder, der er omfattet af bestemmelsen, og formålet er, at det er virksomheden selv, der skal skride til handling, hvis der er sket en forværring af virksomhedens finansielle situation for at forsøge at genoprette situationen. Hvis der er tale om en betydelig forværring kan Finanstilsynet benytte de mere indgribende beføjelser, som for eksempel at pålægge den samlede ledelse at nedlægge sit hverv. Virksomhedernes genopretningsplaner sendes til Finanstilsynet, der skal forelægge planerne for Finansiel Stabilitet.

3 Nr. 11 ( 71 b og 71 c) Ændringen fastsætter reglerne for koncerngenopretningsplaner. Koncerngenopretningsplanen skal omfatte koncernen som helhed, herunder dattervirksomheder, som ikke er finansielle virksomheder. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet er den konsoliderende myndighed, er det ligeledes angivet, hvilke myndigheder, Finanstilsynet skal sende koncerngenopretningsplanen til. Hvis Finanstilsynet underretter virksomheden eller koncernens modervirksomhed om, at planen har væsentlige mangler, skal virksomheden udarbejde en revideret plan. Se også nr. 10 ovenfor. Nr. 13 ( 144, stk. 1, 1. og 2. pkt.) Konsekvensrettelse som følge af CRD IV/CRR. Nr. 14 og 15 ( 152 v, stk. 1, 1. pkt. og 152 v, stk. 1, 2. pkt.) Konsekvensrettelser som følge af Finansiel Stabilitets nye rolle. Se også nr. 2. Nr. 16 ( 177 a og 177 b) Ændringen fastsætter, at reglerne om tidlig indgriben finder anvendelse på koncerner. Nr. 17 ( 182, stk. 1) Konsekvensrettelse, hvorved der indføres særlige regler om koncernintern finansiel støtte. Se også nr. 18. nedenfor. Nr. 18 ( 182 b 182 f) Ændringen omhandler indgåelse af aftale om koncernintern finansiel støtte, som kan bruges i de tilfælde, hvor en virksomhed i koncernen opfylder betingelserne for tidlig indgriben, og Finanstilsynet har godkendt den påtænkte aftale om koncernintern finansiel støtte. Bestemmelsen indeholder ligeledes de nærmere betingelser for, at koncernintern finansiel støtte kan anvendes. Nr. 19 ( 206) Ændringen fastlægger de tidsmæssige krav for orientering af indskydere og investorer, når der er en sammenlægning mellem omfattede virksomheder, for eksempel to pengeinstitutter, undervejs. Nr. 20, 23 og 24 ( 224, stk. 6, 226, stk. 1 og 226, stk. 1) Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at inddrage en virksomheds tilladelse på baggrund af utilstrækkelig likviditet. Nr. 22 ( 224 a) Bestemmelsen beskriver, hvornår en omfattet virksomhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Dette er det første af tre afviklingsbetingelser, der skal være opfyldt, før der kan ske afvikling eller restrukturering. De øvrige to

4 afviklingsbetingelser er hhv., at andre tiltag iværksat af den private sektor eller Finanstilsynet er udtømte, og afvikling skal være i offentlighedens interesse. Nr. 25 ( 242) Konsekvensændring som følge af, at fondsmæglerselskaber omfattes. Nr. 26 (Kapitel 15 a a 243 d) Ændringen fastlægger en række supplerende tilsynsbeføjelser til Finanstilsynets eksisterende beføjelser, som Finanstilsynet kan bruge til at gri- be ind over for virksomheder i økonomiske problemer. Bestemmelsen fastlægger ligeledes, hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at Finanstilsynet kan anvende disse beføjelser. Hvis der er tale om en betydelig forværring for en virksomhed, kan Finanstilsynet benytte de mere indgribende beføjelser som for eksempel at pålægge den samlede ledelse at nedlægge sit hverv eller at indsætte en midlertidig administrator. Ændringen skal tillige hindre, at Finanstilsynets iværksættelse af påbud giver virksomhedens kontraktparter mulighed for eksempel at ændre eller suspendere en kontrakt. Nr. 27 (Overskriften før 244) Konsekvensændring som følge af at anvendelsesområdet udvides med for eksempel fondsmæglerselskaber og visse finansielle holdingvirksomheder. Nr. 28 ( 245 a) Ændringen vedrører de oplysninger og oversigter, Finansiel Stabilitet skal modtage for at kunne foretage værdiansættelse. Virksomheden skal have de nødvendige sagsgange for, at disse oplysninger kan leveres inden for nogle korte tidsfrister, som er fastsat i bestemmelsen. Finanstilsynet har i denne sammenhæng hjemmel til at påbyde en virksomhed at udarbejde et register over finansielle kontrakter. Nr. 29 ( 245 b) Ændringen fastlægger nye indberetningsforpligtelser for finansieringsinstitutter. Nr. 31 (Kapitel ) Fremadrettet skal Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet i samarbejde udarbejde afviklingsplaner for de omfattede virksomheder. Planerne skal adressere, hvilke løsningsmodeller, der som udgangspunkt skal finde anvendelse, hvis den enkelte virksomhed bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende. Finanstilsynet får hjemmel til at give en virksomhed et påbud, hvis der i forbindelse med udarbejdelse af en afviklingsplan, konstateres hindringer for planens udførelse. Afviklingsplaner er, i modsætning til genopretningsplaner, myndighedernes

5 planer. Det betyder, at virksomhederne ikke kan få planerne udleveret udover et kort resume. Bestemmelsen indeholder en række aspekter, som afviklingsplaner skal behandle, for eksempel skal planerne tage højde for forskellige scenarier og indeholde en analyse af hvornår og hvordan en virksomhed kan an- mode om anvendelse af centralbankfaciliteter. Herudover skal koncernafviklingsplaner indeholde overvejelser om tiltag, herunder juridisk og økonomisk udskillelse af bestemte funktioner eller forretningsområder, som er nødvendige for at lette afviklingen af koncernen, når betingelserne for afvikling er opfyldt. Herudover indeholder bestemmelsen krav til at de omfattede virksomheder skal opfylde et minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivning- segnede passiver. Kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsættes som en procentdel af de samlede passiver og kapitalgrundlag. Formålet med dette er at sikre, at de omfattede virksomheder ikke strukturerer deres forpligtelser på en måde, der gør nedskrivningstiltagene, herunder bail-in, mindre effektive. Kravet skal afspejle den tilgang, der er valgt i afviklingsplanen. Endelig får Finanstilsynet beføjelse og pligt til at nedskrive eller konverte- re relevante kapitalinstrumenter, såfremt Finanstilsynet vurderer, at den omfattede virksomhed ikke vil være levedygtig, medmindre beføjelsen anvendes. Nr. 32 og ( 344, stk. 1, 1. pkt., 372 a og 372 a) Bestemmelserne vedrører de bemyndigelser, Kommissionen har fået til at udstede delegerede retsakter og gennemførselsretsakter (level 2), herunder ved at godkende og udstede de tekniske standarder, som EBA har fået bemyndigelse til at formulere. Indholdet af disse kendes ikke endnu, og derfor tilføjes det, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at anvende eller gennemføre level 2 retsakter. Nr. 33 ( 344, stk. 7 10) Med ændringen udvides Finanstilsynets beføjelser til at gribe ind tidligt. Beføjelserne er således ikke begrænset til kapitalkrav og dermed er beføjelsen til at føre drøftelser med interesserede parter og interessenter heller ikke begrænset til kapitalkrav, men bredere til kravene til opretholdelse af tilladelse. Det kan for eksempel være i tilfælde af ledelsessvigt. Bestemmelsen indeholder ligeledes krav til Finanstilsynet om at informere Finansiel Stabilitet og erhvervs- og vækstministeren m.v., såfremt en virksomhed er nødlidende eller potentielt nødlidende. Nr. 34 ( 344 d) Bestemmelsen vedrører udpegning af en myndighed med ansvar for afvikling, herunder de kompetencer og beføjelser, som denne myndighed tildeles. Det er denne bestemmelse, der ligger bag arbejdsdelingen mellem Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet, hvor Finanstilsynet er kompetent

6 myndighed, indtil en virksomhed vurderes nødlidende og skal afvikles, hvorefter Finansiel Stabilitet overtager ansvaret som kompetent myndighed og er ansvarlig for at træffe de operationelle afviklingsbeslutninger. Der etableres ligeledes en uafhængig afviklingsenhed i Finanstil- synet, hvor der ikke må være personsammenfald mellem de enkelte medarbejdere i forhold til tilsynet med CRR og CRD IV. Nr ( 345, stk. 7, nr. 2, 345, stk. 7, nr. 6, 345, stk. 7, nr. 7, 345, stk. 8, 345, stk. 14, 345, stk. 1, 1. pkt., 354, stk. 3, nr. 5, 354, stk. 6, nr. 14, 354, stk. 6, nr. 39 og 354 b, stk. 1, nr. 5) Konsekvensændringer blandt andet i form af, at Finanstilsynets bestyrelses kompetenceområde udvides til også at omfatte Finanstilsynets nye afviklingsenhed, der behandler sager som afviklingsmyndighed, herunder udarbejdelse af afviklingsplaner. Herudover foretages der her konsekvensændringer for at sikre, at tavshedsbestemmelserne fortsat overholdes. Nr ( 355, stk. 2, nr. 16, 360, stk. 4, 361, stk. 1, nr. 4, 361, stk. 1, nr. 10, 363, stk. 1) Ændringerne vedrører finansieringen af Finansiel Stabilitet, blandt andet kan Finanstilsynet opkræve afgifter til finansiering af dele af Finansiel Stabilitets virksomhed. Nr. 50 ( 368, stk. 1, 1. pkt.) Konsekvensændring. Nr ( 372, stk. 1 og 372, stk. 4) Muligheden for at indbringe sager for Erhvervsankenævnet udvides til level 2 retsakter/forordninger, idet Finanstilsynet ligeledes kan træffe afgørelse, hvis Finanstilsynet finder, at virksomhederne ikke efterlever disse. Se også nr. 32 ovenfor. Nr. 54 ( 372 a) Bestemmelsen er indsat for at tilvejebringe hjemmelsgrundlaget for erhvervs- og vækstministeren til, om nødvendigt, at fastsætte administrative forskrifter til opfyldelse af de afgørelser eller retsakter, herunder også forordninger (niveau 2-regulering), som Kommissionen måtte vedtage med hjemmel i de retsakter, der fremgår af 372 a. Den pågældende afgørelse eller retsakt vil blive optrykt som et bilag til den administrative forskrift, der sætter afgørelsen eller retsakten i kraft for Færøerne. Som en følge af bl.a. den nye tilsynsstruktur i Den Euro- pæiske Union og i lyset af, at Kommissionen, EBA mv. får gennemførelsesbeføjelser til at vedtage niveau 2-regulering, vil der kunne være behov for at kunne gennemføre regler, der svarer til regler heri. Overstående model med at sætte niveau 2-regulering i kraft ved bekendtgørelser vil udelukkende finde anvendelse på de afgørelser eller

7 retsakter, herunder forordninger, som har hjemmel i de EU-retsakter (CRR, CRD IV, BRRD og Solvens II), der fremgår af 372 a. Modellen vil således ikke kunne anvendes til at sætte andre forordninger i kraft på Færøerne, som ikke har hjemmel i de oplistede EU-retsakter eller har karakter af niveau 2- regulering. Bemyndigelsen omfatter de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Kommissionen i medfør af de retsakter, der fremgår af 372 a. Erhvervs- og vækstministeren skal kun udnytte den foreslåede bemyndigelse til at sætte reglerne i niveau 2-reguleringen i kraft for Færøerne, såfremt det er nødvendigt at gennemføre den omhandlede niveau 2-regulering for Færøerne, herunder hvis det er nødvendigt at fastsætte ændringer til niveau 2-reguleringen, som de færøske forhold tilsiger. Det følger af proceduren for fastsættelsen af administrative forskrifter, der skal gælde for Færøerne, at de administrative forskrifter vil blive sendt i høring hos de færøske myndigheder inden udstedelsen. Tilpas- ningen af bestemmelserne sker dermed i samarbejde med de færøske myndigheder, således at bestemmelserne vil kunne anvendes mest hen- sigtsmæssigt på Færøerne. Nr ( 373, stk. 2, 373, stk. 2 og 373, stk. 3) Konsekvensændringer i relation til strafbestemmelserne pga. de øvrige ændringer i regelsættet.