Individ, Institution og Samfund

Transkript

1 UCC, PÆDAGOGUDDANNELSEN SYDHAVN JAGOO.DK Eksamens nr: Opgave 2: Artikel: Fjerner daginstitutioner social ulighed? Anslag: Eksamensperiode: 27 marts marts 2012

2 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Indledning:... 2 Resumé... 3 Problemstilling:... 3 Metodiske overvejelser:... 4 Redegørelse og analyse... 4 Pædagogisk praksis... 9 Skabelsen af mønsterbrydere:... 9 Diskussion: Konklusion Litteraturliste Side 1 af 12

3 Indledning Indledning: Begrebet den sociale arv, kom første gang til udtryk i 1967 af den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson. Den sociale arv defineres af Den Store Danske Encyklopædi Som et menneskes overtagelse af viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten 1 Selve indholdet af begrebet er vigtigt, for finder den sociale arv sted i samfundet er det et tegn på at der er ulighed i samfundet. De personer der går inder under den sociale arv, er som oftest personer som er dårlig stillet i samfundet, de har bl.a. dårlige sociale og økonomiske muligheder, samt de dårligste livsvilkår, her under lavere uddannelse og arbejdsmæssige forhold. De er også den gruppe der har den dårligste sundhed sammenlignet med den resterende befolkning 2. Den sociale arv, forstås oftest som negativt ladet samt stigmatiserende og indbefatter oftest personer eller grupper der skiller sig ud fra normen. Den sociale arv beskyldes for at være medvirkende til at fastholde folk i en bestemt position i samfundet. Den sociale arv er noget som koster det danske samfund mange penge, både i forebyggelsen af den sociale arv at leve videre i enkelte individer, men også i tab af individer på det danske arbejdsmarkede. I år 2003, begyndte den daværende regering at afsætte midler til at bekæmpe den negative sociale arv, antal millioner er vist nedenfor: Afsatte midler til at bekæmpe negativ social arv 3 Tidligere igangsatte initiativer, jf. kortlægningen: ca. 800 mio. kr. Nye initiativer: ca. 550 mio. kr. Derudover er det i forbindelse med finansloven for 2006 aftalt foreløbig at anvende i alt 400 mio. kr. i årene besøgt d.27/3-12 kl.16:00 2 Lige muligheder for børn og unge, Besøgt d.28/3-12 kl.10:00 Side 2 af 12

4 Disse beløb skulle være med til at give bedre kvalitet i dagtilbuddene. Midlerne skal anvendes til et kvalitetsløft i dagtilbuddene, herunder til projekter der skal hjælpe udsatte børn. Hvis ikke der bliver afsat disse penge risikerer vi som samfund at tabe fremtidige generationer på gulvet, da vi ikke får givet dem de mest optimale forudsætninger. Samfundet har derfor behov for at skabe mønsterbrydere til at bryde den sociale arv, og behov for at ruste fremtidige generationer til de udfordringer, vi som samfund og de som individer vil møde. Resumé Artiklen Fjerner Daginstitutioner social ulighed? (Forskning, marts 2010) tager udgangspunkt i, om der kan opnås bedre PISA undersøgelser, ved at mindske den sociale ulighed. Artiklens hovedperson Andy Green redegør for at mindre social ulighed kun har begrænset indvirkning på PISA resultaterne og at anbringelse i førskoletilbud ikke nødvendigvis giver bedre resultater. Artiklen påpeger i stedet at man i førskoletilbud skal omstrukturer ressourcerne så der fokuseres mere på indlærings metoder og teorier, først derved opnås større kompetencer og faglighed hos børnene, på tværs af sociale uligheder og på langt sigt et bedre PISA resultat. Problemstilling: I henhold til artiklen ønsker jeg i min opgave at fokuserer på problemstillingen om den sociale arv. Hvordan kan samfundet og institutionerne sikre at der blandt fremtidens årgange, findes flere og flere mønsterbrydere? Side 3 af 12

5 Metodiske overvejelser: Jeg vil arbejde ud fra de tre analyseniveauer: Makroteori, Mesoteori og Mikroteori af Thomas Brante for at styre retningslinjerne i opgaven. For at kunne besvare min problemstilling, vil jeg drage nytte at Pierre Bourdieus (fransk sociolog, ) begreber: Doxa og Habitus, samt felter og kapitalformer ; dette vil være med til at give et nuanceret billede af den sociale arv. Jeg vil i min opgave komme ind på serviceloven og dagtilbudsloven for at redegøre for, hvor der kunne ske ændringer i forhold til at bryde den sociale arv. Derudover vil jeg også komme ind på Erving Goffmans (Canadisk Sociolog, ) tre typer af stigma samt kategoriserings begrebet, som bl.a. er med til at fastholde personerne i deres negative sociale arv. Derudover vil jeg have fokus på børn i børnehavealderen, altså 3-6 år. Redegørelse og analyse Det danske samfund er et samfund i forandring, og de sidste 50 år har budt på meget store samfundsmæssige ændringer. Vi har forladt industrisamfundet og bevæget os længere og længere ind i informations og videnssamfundet, det betyder at der er behov for flere veluddannet danskere til at klare fremtidens udfordringer. Det er derfor nødvendigt at den sociale arv bliver brudt, så samfundet kan drage nytte af at have flere højt uddannet borgere. I løbet af 1970 erne bevægede Danmark sig fra det Moderne til det Senmoderne samfund. Det Senmoderne samfund har medført en større individualisering i samfundet, især velfærdsstaten har hjulpet befolkningen til udvidet udfoldelsesmuligheder, forstået som mulighederne den enkelte borger har for at forandre sine livsvilkår uafhængigt af økonomi, familie og netværksrelationer. Side 4 af 12

6 Pierre Bourdieus arbejder med at opdele samfundet i forskellige felter, da det er umuligt at redegøre for samfundet som helhed. Bourdieu arbejder i felterne det akademiske felt, det kunstneriske felt, uddannelsessystemets felt, arbejdsmarkedets felt osv. I den Senmoderne tid og med den danske velfærdsmodel, hvor alle betegnes som lige og får stillet de samme muligheder til rådighed af samfundet, er det blevet nemmere at kunne gå fra et felt til et andet. Den sociale arv omfatter mange elementer, men uddannelse udgør en stor del af vores selvopfattelse, og ved at få muligheden for at kunne uddanne os bedre end den tidligere generation, højere uddanelseniveau vil skabe flere mønsterbrydere og dermed resultere i en større flytning felterne imellem. I hvert felt spiller tre forskellige dimensioner ind, som Bourdieu betegner som kapitaler, de tre kapitalformer er: økonomisk, kulturel og den sociale kapital. Bourdieu betegner kapitaler værende kvalifikationer der inden for hvert deres felt, har en bestemt værdi, men en kapital repræsenterer forskellige værdier afhængigt af hvilket felt man befinder sig i. Har man rigelige mængder af de overstående kapitalformer, har man stor symbolsk gennemslagskraft, hvilket også kaldes Symbolsk kapital, den symbolske kapital, udgøres af alle tre kapitaler 4. Ser man på de to drenge (Silas & Søren) som indgår i artiklen, så kan vi antage at de repræsenterer to vidt forskellige kapitalsammensætninger. Man kan af artiklens oplysninger udlede at Silas ikke rummer den samme symbolske kapital, som vi må antage at Søren gør, dette forklares ved at Sørens forældre må anses at være væsentlig mere kapitalstærke og derfor bedre stillet i samfundet end Silas s forældre er. I forhold til den sociale arv, findes både en negativ og en positiv udlægning. Den negative kendetegnes ved at Silas er dårligere stillet end Søren, da hans forældre ikke i så høj grad vil kunne være behjælpelige med at flytte ham over i et andet af samfundets felter, den negative arv vil betyde at Silas overtager forældrenes negative livsomstændigheder og fører dem videre ad en negativ udviklingslinje. I Sørens situation kan man derimod tale om den positive sociale arv, i den positive betydning vil Søren overtage adfærdsmønstret fra forældrenes positive livsomstændigheder, og fører dem videre ad en positiv udviklingslinje og dermed også blive en del af Sørens værdier, dette vil som udgangspunkt 4 Samfundet i pædagogisk arbejde s. 92 Side 5 af 12

7 give Søren flere og større kapitaler end Silas, og dermed placere ham i et bedre samfundsfelt, med større chancer for at opnå økonomisk succes og magt i sit voksne liv. Undersøgelser viser også at børn af familier i risikogruppen har markant dårligere livschancer end deres jævnaldrende. I det at halvdelen af alle alvorlige problemer hos mindre børn er koncentreret hos en femtedel af familierne 5. I alle samfund, inklusiv det danske, findes implicit opførsel. Implicit opførsel kan betegnes som de uskrevne regler og normer, som ingen tænker over, men som alle følger og som i høj grad er med til at styre hverdagen og hvordan den enkelte person agerer. Pierre Bourdieu betegner disse måder at agere på som Doxa, Doxa er et sæt uskrevne regler for hvordan en person eller gruppe opfører sig i et bestemt felt, Doxaen er aldrig fuldkommen, da nytilkomne til Doxaens felt vil have en anden Doxa og derfor have mulighed for at tilføje eller ændre det nye felts doxa. Hvis et felt bliver ved med at agere på samme måde og ikke udvikler sig, betegnes dette som Ortodoksi. Ortodoksi kan f.eks være en institution eller en familie som bliver ved med at gøre tingene på den samme måde, dag efter dag. Doxa er ikke bestemmende for en persons gøren, men kan være en stor del af forklaringen på hvorfor personen agerer på en bestemt måde. På den måde kan det forklares at Silas og Søren opfører sig forskelligt, da der i deres familier (hjemme felt) er forskellige Doxaer, og disse Doxaer er medvirkende til at præge de to børn. Man kan betegne at institutionen (Mesoniveau) har sit eget felt, her efter institutionsfeltet. Institutionsfeltet har sin egen Doxa, som er styrret af en række interessenter, her i blandt staten (Makroniveau) med nogle lovgivninger som institutionerne skal overholde. F.eks. skal 7. Stk. 3. Dagtilbud fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. 6 5 Individ, institution og samfund antologi for faget, s besøgt D.28/3-12, kl.11:00 Side 6 af 12

8 8. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænomener og til sidst nævnt 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. 7 Yderligere interessenter er forældrebestyrelse, forældre og brugerne. Den vigtigste gruppe af interessenter må dog betegnes at være pædagogerne, da det er pædagogerne som primært fastsætter doxaen og beslutter om doxaen skal udvikle sig eller forblive Ortodoksisk. Denne Doxa, påvirker også Individet (Mikroniveau). Dette kalder Bourdieu for Habitus, den menneskelige habitus, er kropsliggjorte erfaringer og væremåder som er doxabaserede erfaringer 8. Dermed er det Doxaen der sætter rammen for den man er. Den habitus man har med i bagagen hjemme fra, kan være med til at begrænse den unge, især i forhold til den sociale arv. For habitus ligger til grunde for den bestemte måde hvert individ opfatter, kategorisere, bedømmer og handler på i konkrete situationer. Habitus indeholder derfor spor af opvæksten, som derfor kan være med til at fastholde den sociale arv i samfundet. Habitus har også indflydelse på den sociale væremåde, det vil sige at individer med ens habitus oftest vil søger anerkendelse fra mennesker med en genkendelig habitus, på denne måde har det også en negativ effekt da folk vil distancere sig fra mennesker der lever et andet liv. Så i forhold til drengenes individuelle habitus, så vil Søren som udgangspunkt have mulighed for at klare sig bedre i livet/samfundet end Silas. Man kan også antage at de vil finde interesse i hver deres vennekreds som vægter forskellige værdier. Den ene vennekreds vil evt. vægte uddannelse og penge, da dette er med til at gøre hvert individ selvforsørgende, hvorimod den anden vennekreds, måske ikke vil vægte uddannelse lige så højt. Og netop det at uddannelse og arbejde har den største prioritet i vores samfund, gør at der stilles større krav til menneskets faglige kvalifikationer, samtidig med at den kulturelle frisættelse og opbrydning af normer overlades det enkelte individ mere til sig selv. Det enkelte individ har i vores samfund i 7 besøgt D.28/3-12, kl.11:30 8 Samfundet i pædagogisk arbejde s.91 Side 7 af 12

9 højere grad selv ansvaret for at opfylde de øgede krav og er afhængig af sin egen evne til at realisere sig selv, dette vil være mere opnåeligt såfremt individet besidder de rette kapitaler. Der er derfor en reel chance for at Silas ikke vil kunne opnå de samme værdier som Søren, da Silas måske vil blive det samme som hans forældre (arbejdsløse). Tallene viser også at to tredjedele af de unge fra en risikofamilie ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse 9. Disse unge er voksede op i hjem der har været præget af manglende uddannelse, kaotisk familiestruktur og arbejdsløshed. Der er i det danske samfund en meget negativ holdning til at være arbejdsløs, da man ikke er selvforsørgende eller har mulighed for at bidrage til samfundet. Arbejdsløse er derfor blandt det nederste trin i vores samfundspyramide. Når man er arbejdsløs i det danske samfund, så har dem der er på arbejdsmarkedet en tildens til at sætte folk i kasser, altså kategorisere dem, disse kategoriseringer er godt for et samfund, da det er i gennem forskellige kategorier man danner sociale identiteter 10, men kategoriseringen kan også hurtigt udvikle sig til noget negativt. Sociologen E. Goffman tager udgangspunkt i tre forskellige stigmaer. Stigmatisering er en proces, hvorigennem en person tilskrives nogle bestemte negative egenskaber på grund af enkelte handlinger, så som baggrund, sociale positioner o.l. 11 Goffmans tre stigmaer 12 : Stigma på grund af fysiske defekter (det at være fysisk funktionsnedsat), 2. Stigma på grund af karakterbrist (det kan f.eks. være at man ikke har opnået det der forventes) 3. Stigma på grund af etnisk tilhørsforhold. Folk der er socialt udsatte eller som er udsat for den sociale arv, hører ind under stigma 2, i det at de i forhold til artiklen (Silas s forældre) ikke er i beskæftigelse og i følge stigmaer har manglende karakter. Stigmatisering er en ikke-anderkendelse af et individ og dens habitus, hvis der sker stigmatiseringen i en ekstrem situation, kan det føre til at individet får en negativ selvopfattelse og på denne måde ikke ville kunne være i stand til 9 Individ, institution og samfund antologi for faget, s Samfundet i pædagogisk arbejde s Samfundet i pædagogisk arbejde s Samfundet i pædagogisk arbejde s.227 Side 8 af 12

10 at kunne tage vare på sig selv. Dette vil resultere i en ekskludering af individet fra samfundets side, hvilket også vil blive betragtet som afvigende, altså uden for normen. Pædagogisk praksis Skabelsen af mønsterbrydere: Det vigtigt at huske på at den sociale arv ikke er en automatik, der er selvfølgelig også dem der klare sig godt trods dårlige odds i barndommen, disse der klare sig godt kaldes mønsterbrydere. For at institutionen kan fremme antallet af mønsterbrydere i det danske samfund, vil det kræve, at staten fastsætter nogle nye rammer for hvad der skal udøves i daginstitutionerne, disse rammer skal på sigt gå ind og påvirke de udsatte individer som befinder sig i institutionen, med det formål at udvikle nogle positive kompetencer, der kan være med til at styrke de svage, samt at afskaffe den sociale arv og på sigt resultere i, at de der blev anset som svage i daginstitutionerne, vil få en bedre mulighed for at gå andre veje end deres forældre. En af forudsætningerne er at staten, går ind og kræver at pædagogerne får en god grunduddannelse eller efteruddannelse, som også indeholder viden om indlæring i form af de kundskaber der sætter rammen for skolen, således at de svage børn vil kunne opnå de samme muligheder som børn af ressoucestrærke forældre. For at kunne skabe mønsterbrydere er det er forudsætning at den pædagogiske profession besidder en viden om barnets kapital og habitus, for bedre at være med til at udvide barnets opfattelse af samfundet. Med den gældende lovgivning, tidligere refereret til i opgaven, skal førskoletilbuddene mere fokusere på at udvikle børnenes sociale og kropslige kompetencer, end at udvikle børnenes indlæring, ligeledes findes der i den brede befolkning en holdning til at man ikke skal starte for tidligt med at undervise børn, men i stedet lade børn være børn og først starte undervisningen når de når skolealderen. For at kunne bekæmpe den sociale arv og opnå bedre PISA undersøgelser vil det kræve en ændring af samfundsholdningen til hvilken rolle førskoletilbudet skal have, samt at den lovgivende magt skal være klar til at foretage ændringer i Service- og Side 9 af 12

11 Dagtilbudsloven. Som artiklen også påpeger, vil det kræve at der oprettes en række forskellige speciel tilbud til brugerne i førskoletilbudene, således at de får bedre forudsætninger for at opnå endnu større kapitaler. Ved at målrette tilbuddene, således at man bedre kan udvikle individets kapitaler, kan man sikre at der i fremtidige generationer vi være flere mønsterbrydere. Diskussion: Den negative sociale arv, er blevet et meget brugt og populært begreb i nutidens samfund og det er et emne som mange har en mening om, nogle mener at den slet ikke findes og andre kan ikke se hvad der ellers skulle ligge til grunde for hvorfor nogen klare sig dårligere i samfundet end andre. Diskussionen om den sociale arv og forsøget på at opnå ens PISA undersøgelser for de danske børn, skaber en række andre diskussions spørgsmål: - Er samfundet og lovgiverne klar til at begynde på indlæring allerede i førskoletilbudene? - Er det i orden at behandle børnene forskelligt, så de får tilbudt forskellige specialtilbud? - Er vi genetisk skabt så vi alle kan opnå de samme resultater, forudsat at vi får de samme værktøjer? Men det egentlige spørgsmål er om konsekvensen for samfundet, ved ikke at diskutere og ændre samfundsholdningen eller lovgivningen kan være for omkostningsfuld for fremtidens samfund. Side 10 af 12

12 Konklusion For at kunne skabe flere mønsterbrydere i fremtidens årgange er det nødvendigt at kende problemet helt ned i detaljen, Hvorfor er det den sociale arv stadig eksisterer på trods af et velfærdssamfund hvor alle danskere som udgangspunkt får stillet de samme muligheder til rådighed. En af forklaringerne er at vi alle er fra forskellige felter og derigennem har udviklet vores egen habitus, vores Doxa er et produkt af de felter som vi har begået og begår os i. Derfor er det måske ikke den rigtige løsning at vi i førskoletilbuddene behandler alle lige, for alle unge kommer med hver deres habitus, og har brug for hver deres individualiseret tilbud for at kunne øge deres kapitaler. Med udgangspunkt i at alle er individer med sin egen unikke habitus, er der derfor nødvendigt at den lovgivende magt ændrer lovgivningen således at de pædagogiske professioner i førskoletilbuddene bliver tvunget til at ændre institutionens doxa, det skal ikke længere kun handle om at udvikle børnenes sociale og fysiske kompetencer, men i lige så høj grad handle om at tilbyde brugerne individuelle og speciale tilbud der kan støtte deres læring, og dermed sikre at de er langt bedre rustet til at kunne klarer sig i skolen, og på langt sigt alle sammen få gode resultater i niende klasses PISA undersøgelsen. Ved at førskoletilbuddene tilbyder brugerne individuelle tilbud, baseret på brugernes felt og kapitaler, vi det være nemmere at sikre at børn af dårligere stillet familier får den rette hjælp til at udvikle deres kompetencer, og på den måde kan samfundet skabe flere mønsterbrydere i de fremtidige generationer. Side 11 af 12

13 Litteraturliste Schou, Carsten og Carsten Pedersen: Samfundet i pædagogisk arbejde. 2. udg. Akademisk Forlag, (Bog) Breinholt, Christian m.fl.:. 1. udg. Kroghs Forlag A/S, (Bog) Aabro, Christian og Søren Olesen: Individ, institution og Samfund - antologi for faget. 1. udg. Billesø & Baltzer, (Bog) Jensen, Bente og Niels Ploug: Kan daginstitutionerne gøre en forskel? 1. udg. BookPartnerMedia A/S, (Bog) Socialministeriet: Lige muligheder for alle børn og unge - Regeringens strategi til at bekæmpe negativ social arv. 1. udg. Pamperin Grafisk, (Bog) Side 12 af 12