Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab"

Transkript

1 Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Alexander von Oettingen, dr.pæd. Prorektor UC SYD

2 Pædagogisk forskning som forskning inden for pædagogikkens eksperimentelle og antinomiske praksis Pædagogikken forsvinder mere og mere, mens uddannelsesforskningen ekspanderer! Det er et paradoks men også en afprofessionalisering af lærerprofessionen ucsyd.dk 2

3 Disposition 1. Pædagogikkens normproblem 2. Pædagogikkens videnskabelighed 3. Transformation mellem teori, empiri og praksis 3

4 Forbehold: 1. Empirisk erfaringsvidenskaber = empiriske uddannelsesvidenskab 2. Evidens som psykologisk fænomen fornuftens selvtillid vs. Evidens som magt fænomen effekt, middelbar viden, teknologi 3. Pædagogisk viden, empirisk viden og praksis viden 4

5 1. Pædagogikkens normproblem

6 Den åndsvidenskabelige model Den emancipatoriske model Den transcendentalkritiske model Den erfaringsvidenskabelige model 6

7 Empirisk uddannelsesforskning - anno 1980 erne 1. Adskillelse mellem kendsgerning og norm (evidensparadokset) 2. Fravær af en pædagogisk grundtanke 3. Normløs, men normrelateret 4. Middelbar viden frem for umiddelbar erkendelse 5. Teknologisk videnskab (risikominimering og succesmaksimering) 6. Metoden passer ikke til subjektet (Jørg Ruhloff 1980: Das Normproblem der Pädagogik) 7

8 Dette er et grundlæggende princip for og krav til offentlig undervisning at det er et demokratisk flertal, der identificerer formålet med skolen og målene med undervisningen, og at det er undervisernes opgave at realisere både formålet og de konkrete mål (Qvortrup 2017, s. 160) ucsyd.dk 8

9 Den siger, at undervisning er en målrettet aktivitet, som foregår under forventning af, at der er en sandsynlighed for, at bestemte indsatser fremkalder bestemte effekter (Hattie i Lars Qvortrup 2017, s. 161) ucsyd.dk 9

10 Den empiriske pædagogiske forskning imødekommer lærerens ønske om viden om, hvad der virker i praksis men ikke sådan, at denne viden så blot kan eller skal diktere praksis. Forskningsviden om undervisning er ofte ikke umiddelbart anvendelig for praksis. Forskningsviden får først betydning i praksis, når læreren kender den, vurderer den (Jens Rasmussen 2016, s. 126) ucsyd.dk 10

11 Professionel dømmekraft må, som jeg ser det, lade sig informere af både viden om hvad der virker, og af om det, der siges at virke, virker med rimelighed. For lærere og pædagogiske praktikere i det hele taget er det ikke nok at vide, at en bestemt metode virker effektivt i henseende til at opnå gode elevresultater. Det er lige så betydningsfuldt at vide, om den er moralsk antagelig (Jens Rasmussen 2016, s. 125) ucsyd.dk 11

12 Enhver underviser har altså brug for at have klare operationelle mål, en præcis viden om elevernes og undervisningens forudsætning og klare data om, hvorvidt indsatsen lykkedes (Lars Qvortrup 2016, s.164) ucsyd.dk 12

13 2. Pædagogikkens videnskabelighed

14 Almenpædagogik - anno 1800-tallet 1. Hvilken pædagogisk videnskab og forskning har den moderne opdragelse/ dannelse brug for? 2. Sammenbruddet af den praktiske cirkel 3. En ikke-affirmativ pædagogisk teori og praksis 4. Grundmodellen: - Pædagogisk videnskab om praksis og til praksis 14

15 1: Pædagogikkens grundbegreb er elevens Bildsamkeit 2: Pædagogik som videnskab afhænger af praktisk filosofi og psykologi. Den første viser os opdragelsens og dannelsens mål, den anden viser os vejen, midlerne og forhindringerne Anmærkning: Pædagogikkens afhængighed af erfaringen, idet etik som psykologi rummer momenter, der hører erfaringen til Johann Friedrich Herbart 15

16 Eksperiment Eksperiment som videnskabelig metode Eksperiment som intelligent problemløsning (Dewey) Eksperiment som menneskelig praksisform (del- totaleksperiment) Den pædagogiske situation som eksperimentel uden fast normativ ramme 16

17 Eksperiment Pædagogisk eksperiment Kausal-analytisk eksperiment Meningsudkastende og meningsbestemmende praksis/ Praktisk empiri Teknisk-metodisk forklaring af praksis/ Videnskabelig empiri 17

18 3. Teori, empiri, praksis - eksperimentelle transformationer

19 Teori vs. praksis - Pædagogikkens teori-praksis-problem - Praksis er ældre end teorien - Mange teorier og teoretisk pædagogik - Den dobbelte negation: - Teorien kan ikke diktere praksis (negation 1) - Teorien kan ikke garantere succes (negation 2) 19

20 Empiri vs. teori Empirisk viden tydeliggør teoriens applikation på praksis Empirien har ikke noget begreb om pædagogik (teori) - hvad er en pædagogisk erfaring? - hvad er det pædagogiske ved pædagogik? Empirien iagttager mere end den iagttager (den underlæggende pædagogiske struktur) 20

21 Praksis vs. empiri Praksisformer: - Menneskelig erfaringsform - Institutionaliseret og professionaliseret praksis - Teoretisk og empirisk praksis Hvordan kommer empirien ind i praksis og ud af praksis? Forskningsteknologi bliver til undervisningsteknologi (Luhmann) Dømmekraft kan ikke udliciteres negation men udfordres af empirien 21

22 Afrunding Pædagogikken forsvinder, mens uddannelsesforskningen ekspanderer Den falske og den vigtige modsætning mellem empiri og normativitet Eksperimentel transformation mellem teori, empiri og praksis At vise frem for at tale om det! 22

Fra pædagogik til uddannelsesvidenskab

Fra pædagogik til uddannelsesvidenskab EMPIRISK DANNELSESFORSKNING 3 Fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Konference 21. - 22. marts 2019 på Vingsted hotel & konferencecenter ucsyd.dk På konferencen sættes spot på mødet mellem fag, dannelse

Læs mere

KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI

KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI Hvad taler jeg ud fra? Akademisk gennemsigtighed Casper Feilberg, Psykolog, ph.d., Adjunkt i pædagogisk

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Paedagogisk Sociologi Arbejde

Paedagogisk Sociologi Arbejde Paedagogisk Sociologi Arbejde 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Paedagogisk Sociologi Arbejde Kandidatuddannelsen i Pædagogisk sociologi handler om pædagogikkens og uddannelsernes rolle i samfundet. På studiet lærer du,

Læs mere

Undervisning: Udøvelse af professionel

Undervisning: Udøvelse af professionel Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Pædagogik som handlingsvidenskab

Pædagogik som handlingsvidenskab Pædagogik som handlingsvidenskab Viden, Wissen, Science Naturvidenskab (science scientific) Studerer de fænomener der er frembragt af naturen Åndsvidenskab * (humanities scientific?) Studerer de fænomener

Læs mere

Empirisk dannelsesforskning Fra pædagogik til uddannelsesvidenskab

Empirisk dannelsesforskning Fra pædagogik til uddannelsesvidenskab FORSKNINGSSEMINAR Empirisk dannelsesforskning Fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Torsdag den 22.marts fredag den 23. marts 2018 Vingsted Hotel & Konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION?

SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION? SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION? Socialpædagogik & tidens trend Tidens politisk pædagogik = Tidens pædagogiske politik = Tidens politiske blokpædagogik = Perfektionens pædagogik eller "out-put"

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)?

DEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)? DEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)? Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Gregersen (1976) definerer

Læs mere

DIALOGISK EVALUERINGSKULTUR OG ELEVPLANER AKTIONSLÆRINGSNETVÆRKET I SILKEBORG RASMUS FINK LORENTZEN CAND.PÆD., PH.D.

DIALOGISK EVALUERINGSKULTUR OG ELEVPLANER AKTIONSLÆRINGSNETVÆRKET I SILKEBORG RASMUS FINK LORENTZEN CAND.PÆD., PH.D. DILOGISK EVLUERINGSKULTUR OG ELEVPLNER KTIONSLÆRINGSNETVÆRKET I SILKEBORG 9.10.18 RSMUS FINK LORENTZEN CND.PÆD., PH.D. INDHOLD Filosofien bag Loven bag Det pædagogiske potentiale: meningsfuld undervisning

Læs mere

Lærerprofessionens betydning

Lærerprofessionens betydning Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016.

Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016. Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016 Jens Dolin Indhold Almendannelse i al almindelighed Scientific literacy, science

Læs mere

Bring ideas to life VIA University College. Mads Brandsen

Bring ideas to life VIA University College. Mads Brandsen Bring ideas to life VIA University College Mads Brandsen Kandidat i pædagogisk filosofi Folkeskolelærer 7 år i praksis Publikationer: Det 21. århundrede skills - den nye pædagogiske og didaktiske orienteringshorisont.

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation

Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation Hvad kvalificerer det vi gør? Sydvestjysk Sygehus LAKK Oktober 2008/August 2012 1 Pædagogisk model Hvorfor Pædagogisk filosofi Menneskesyn og samfundssyn

Læs mere

Helhedssyn og forklaring

Helhedssyn og forklaring Helhedssyn og forklaring This page intentionally left blank Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde Morten Ejrnæs og Jens Guldager Helhedssyn og forklaring

Læs mere

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne

Læs mere

Opmærksomhedsbegrebets

Opmærksomhedsbegrebets Opmærksomhedsbegrebets historie Anders Kruse Ljungdalh Aarhus Universitetsforlag 1. Opmærksomhedsarbejdets ustyrlige genstand Det vanskeligste i verden er at styre sin opmærksomhed. Når man forsøger at

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens

Læs mere

Undervisning af elever med en migrationshistorie

Undervisning af elever med en migrationshistorie Undervisning af elever med en migrationshistorie Ømtålelig historieundervisning, 08.02.17 Gro Hellesdatter Jacobsen ghja@ucsyd.dk Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give

Læs mere

Hvorfor lære sprog og hvorfor tysk, når teknologien kan oversætte alle mulige sprog?

Hvorfor lære sprog og hvorfor tysk, når teknologien kan oversætte alle mulige sprog? Afsluttende perspektivering ved konferencen om erfaringer med Tidlig Tysk, den 2. oktober 2018. Ved Prorektor, dr. Pæd. Alexander Von Oettingen, UC SYD. Sprog Tidlig Tysk! I dag afslutter vi et projekt,

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

INKLUSION OG EKSKLUSION

INKLUSION OG EKSKLUSION INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik

Læs mere

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft

Læs mere

Forskningsinformeret læringsledelse

Forskningsinformeret læringsledelse Lars Qvortrup (??) Forskningsinformeret læringsledelse den 15-07-2017 kl. 9:05 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Forord Begrebet forskningsinformeret henviser til, at forskningsbaseret viden ikke automatisk

Læs mere

Pædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk

Pædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk Pædagogisk Idræt - Når idræt, leg og bevægelse anvendes i en pædagogisk sammenhæng tilpasset målgruppen v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

LÆRERENS TRADITIONELLE AUTONOMI ER TABT

LÆRERENS TRADITIONELLE AUTONOMI ER TABT TURE ANDERSEN LÆRERENS TRADITIONELLE AUTONOMI ER TABT De sidste årtiers fokus på mål, metoder og synlig læring har forandret lærerrollen. Asterisk spørger, om læreren har tabt sin autonomi eller fået styrket

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet

Læs mere

Lars Qvortrup: Den myndige lфrer Niklas Luhmanns blik pе uddannelse og pфdagogik.

Lars Qvortrup: Den myndige lфrer Niklas Luhmanns blik pе uddannelse og pфdagogik. Lars Qvortrup: Den myndige lфrer Niklas Luhmanns blik pе uddannelse og pфdagogik. KЬbenhavn: Forlaget Dafolo 2012 Den myndige lфrer Niklas Luhmanns blik pе uddannelse og pфdagogik blik barnet livsforlьb

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?« »Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer : bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil (1. udgave, 3. oplag. ed.).

Læs mere

Ekspert i Undervisning

Ekspert i Undervisning Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.

Læs mere

Pædagogisk evaluering

Pædagogisk evaluering Pædagogisk evaluering Et psykologisk approach 08.03.08 disposition Hvad er evaluering? Hvordan kan vi arbejde teoretisk med formativ evaluering Empiriske fund Plads til et selvpædagogisk afsæt 1 Hvad er

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

KVALITATIV EFFEKTMÅLING. Marie Østergaard Møller, Ann Hermansen og Simon Østergaard Møller

KVALITATIV EFFEKTMÅLING. Marie Østergaard Møller, Ann Hermansen og Simon Østergaard Møller KVALITATIV EFFEKTMÅLING Marie Østergaard Møller, Ann Hermansen og Simon Østergaard Møller SOCIALRÅDGIVERDAGE, 1. NOVEMBER 2017 HVAD ER PROBLEMET? Påstand: Socialrådgiverens faglige dømmekraft er under

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Den gode og autentiske lærer

Den gode og autentiske lærer Den gode og autentiske lærer Af Per Fibæk Laursen, professor Man kan som lærer være god i to henseender, etisk og teknisk. I begge henseender drejer det sig om at praktisere nogle fundamentale kvaliteter,

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Nye styringsformer i skolen

Nye styringsformer i skolen Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest

VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest Michael Blume, november 2013 At indsamle ny viden om på hvilken måde digitale medier kan bidrage til at fremme børns visuelle og auditive sensibilitet over for kroppen

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL

DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL Kan vi planlægge børns læring? Evidensinformeret undervisning Den dynamiske årsplan 3 niveauer Feedback for læring Krav til den nye elevplan KAN VI PLANLÆGGE BØRNS LÆRING?

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Workshop Sommermøde 2016 Systematik i socialt arbejde

Workshop Sommermøde 2016 Systematik i socialt arbejde Workshop Sommermøde 2016 Systematik i socialt arbejde Mette Lise Spendrup (VIA) - Anne-Mette Rosendal (VIA) Mette Vinggaard (UCL)- Trine Østerbye Clausen (UCL) 1. Baggrunden for projektet og opbygningen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR- PROJEKTET I DEN NYE LÆRERUDDANNELSE

PROFESSIONSBACHELOR- PROJEKTET I DEN NYE LÆRERUDDANNELSE PROFESSIONSBACHELOR- PROJEKTET I DEN NYE LÆRERUDDANNELSE Den Nationale Faggruppes opmærksomhedspunkter og anbefalinger v. Lars E D Knudsen (formand) lek@ucsj.dk FAGGRUPPENS FORMÅL Forslag til en studieordingstekst

Læs mere

Kære lærer - du er den vigtigste del af Psykiatrifondens trivselsforløb!

Kære lærer - du er den vigtigste del af Psykiatrifondens trivselsforløb! Kære lærer - du er den vigtigste del af Psykiatrifondens trivselsforløb! Til dig Dette informationshæfte er til dig, for at give dig et overblik over dit og din klasses udbytte af jeres deltagelse. Her

Læs mere

IT-SYSTEMERS BETYDNING FOR OG PÅVIRKNING AF MENNESKELIG AKTIVITET. Susanne Bødker

IT-SYSTEMERS BETYDNING FOR OG PÅVIRKNING AF MENNESKELIG AKTIVITET. Susanne Bødker IT-SYSTEMERS BETYDNING FOR OG PÅVIRKNING AF MENNESKELIG AKTIVITET Susanne Bødker SUSANNE Professor i Menneske-Maskine Interaktion Arbejdet med samspil mellem design og brug siden 1980erne Underviser i

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

SMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

SMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU SMAGSDIDAKTIK TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU 09-05-2017 DPU/AU Karen Wistoft 2 Foredragets indhold I. Aktuel forskning på området: SMAG BØRN LÆRING II. III. IV.

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen

Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen 27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig

Læs mere

HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?

HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE? HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?, PH.D. IUP, AARHUS PERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLENS TESTPRAKSIS KONFERENCE 3. APRIL 204 SPØRGSMÅL Hvilke forestillinger om den ønskeværdige

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder

Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder Talent som reformtiltag lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 16. januar 2017 Nationalt Center for Erhvervspædagogik Baggrund: Antropologi

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik. Ditte Tofteng, Docent UCC

Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik. Ditte Tofteng, Docent UCC Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik Ditte Tofteng, Docent UCC oversigt Hvorfor har skolen brug for pædagogerne? Præsentation fra forskningsprojektet samarbejde på tværs om inklusion

Læs mere

Informationsmøde om ph.d. i uddannelsesforskning

Informationsmøde om ph.d. i uddannelsesforskning Informationsmøde om ph.d. i uddannelsesforskning Samarbejde mellem UNI og UC er Udvikling af tværgående miljøer for forskning og udvikling fokus på relevans og videnomsætning Styrkelse af den nationale

Læs mere

LEDELSE AF DE FAGPROFESSIONELLE

LEDELSE AF DE FAGPROFESSIONELLE LEDELSE AF DE FAGPROFESSIONELLE Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet BKF ÅRSMØDE 2017 LEDELSE, DER RYKKER LEDELSE AF DE FAGPROFESSIONELLE Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet BKF ÅRSMØDE 2017

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Hvordan man lærer seniorer at bruge digital teknologi

Hvordan man lærer seniorer at bruge digital teknologi Hvordan man lærer seniorer at bruge digital teknologi Læringsudbytte Deltageren; Ved hvad der skal til for at understøtte seniorernes huskeevne og bruge de nødvendige pædagogiske redskaber til at hjælpe

Læs mere

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1! BoostCamp Evalueringafencoachingworkshopforudskolingselever 1 Denne evaluering har til formål at give et billede af deltagernes oplevelse og udbytte af en Boost Camp 2 forto9.klasser, der fandt sted d.

Læs mere

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale

Læs mere

Alle har brug for et blik udefra. apple ærgrer

Alle har brug for et blik udefra. apple ærgrer 17 SIDE 16 Alle har brug for et blik udefra Den perfekte undervisningsmetode findes ikke, siger den tyske forsker Andreas Helmke. Han opfordrer lærerne til at åbne klasseværelset. forsket SIDE 14 n r.

Læs mere

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,

Læs mere

Koblingen mellem teori og praksis

Koblingen mellem teori og praksis Koblingen mellem teori og praksis PIL-konferencen 2014 Trondheim 27.-28. november Jens Rasmussen Praktikskole Uddannelsessted Uddannelsessted 1. Kobling mellem teori og praksis 2. Kobling mellem undervisning

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring

Læs mere

Evalueringsresultater og inspiration

Evalueringsresultater og inspiration Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere