Nabohøring - Udkast til 11 MILJØGODKENDELSE

Transkript

1 Side 0/64 Per Bruun Tanderup Kytterupvej Ulfborg Dato: Sagsnr.: P Henv. til: Kirsten Bruun Pedersen Natur og Miljø Direkte tlf.: Afdeling tlf.: Nabohøring - Udkast til 11 MILJØGODKENDELSE af minkfarmen Nørgård Kytterupvej 16, 6990 Ulfborg Beliggende på matr. nr. 16a Den nordlige Del, Ulfborg MILJØGODKENDELSE MEDDELT I HENHOLD TIL LOV NR AF 4. DE- CEMBER 2009 OM MILJØGOD- KENDELSE M.V. AF HUSDYRBRUG

2 Side 1/64 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 STAMBLAD FOR HUSDYRBRUGET... 3 IKKE TEKNISK RESUMÉ... 4 MEDDELELSE OM GODKENDELSE... 6 MILJØGODKENDELSENS VILKÅR... 7 GENERELLE FORHOLD... 7 Dokumentation... 7 Udnyttelse af godkendelse... 7 Ansøger og ejerforhold... 7 Ophør af husdyrbruget... 7 HUSDYRBRUGETS ANLÆG... 8 Det ansøgte husdyrhold... 8 Stalde... 8 Rengøring af staldanlæg... 8 Foder... 9 Døde dyr... 9 Opbevaring af flydende husdyrgødning... 9 Håndtering af gylle... 9 Opbevaring af oprensningsmateriale, halm-, gødnings- og foderrester... 9 Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg... 9 Lugt... 9 Transport Støj Restvand Skadedyr Driftsforstyrrelser eller uheld Miljø- og ressourcestyring HUSDYRBRUGETS GØDNINGSAFTALE Afsætning af husdyrgødning OFFENTLIGGØRELSE OG GENERELLE FORHOLD KLAGEVEJLEDNING OFFENTLIGGØRELSE RETSBESKYTTELSE UDNYTTELSE AF GODKENDELSEN OPLYSNINGER OM GRUNDLAG FOR MILJØGODKENDELSEN MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING GENERELLE FORHOLD Ansøger og ejerforhold Lokalisering og planmæssige forhold Landskabelige og kulturhistoriske områder Ophør af husdyrbruget HUSDYRBRUGETS ANLÆG Det ansøgte husdyrhold Stalde Valg af BAT i staldanlæg BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak... 26

3 Side 2/64 Ventilation Rengøring af staldanlæg Foder Fyringsanlæg Håndtering og opbevaring af olie, spildolie og brændstof Affald Døde dyr Sprøjtemidler, kemikalier og medicin Opbevaring af flydende husdyrgødning Håndtering af gylle Opbevaring af oprensningsmateriale Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Ammoniak Bilag IV-arter Lugt Transport Støj Støv Lys Restvand og spildevand Skadedyr Driftsforstyrrelser eller uheld mangler beredskabsplan Renere teknologi og ressourcestyring HUSDYRBRUGETS HUSDYRGØDNINGSAFTALER Afsætning af husdyrgødning Udskiftning af udbringningsarealer HOLSTEBRO KOMMUNES SAMLEDE VURDERING AF HUSDYRBRUGET BILAG BILAG 1 MINKFARMENS BELIGGENHED BILAG 2 SITUATIONSPLAN OG BYGNINGSOVERSIGT BILAG 3 MINKFARMENS INDRETNING OG AFLØBSFORHOLD BILAG 4 OMBOENDE OG TRANSPORTVEJE (TRAKTOR OG LASTBIL) BILAG 5 LANDSKABELIGE OG KULTURHISTORISKE INTERESSER OMKRING ANLÆG BILAG 6 NATUROMRÅDER OMKRING ANLÆG BILAG 7 TERRÆN I FORHOLD TIL RECIPIENTER (VANDMILJØ OG NATUR) BILAG 8.1 DRIFTSJOURNAL DEL 1 / BILAG 8.2 DRIFTSJOURNAL DEL 2 / BILAG 9 BEMÆRKNINGER FRA NAVN, ADRESSE, POSTNUMMER INDKOMMET I OFFENTLIGHEDSPERIODE... 64

4 Side 3/64 Stamblad for husdyrbruget Godkendelsesdato: [meddelelsesdato, start] Godkendelse hjemmel, lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Husdyrbrugets navn, jf. CVR PER BRUUN TANDERUP CVR-nr. / P-nr / Husdyrbrugets adresse Kytterupvej 16, 6990 Ulfborg Husdyrbrugets telefonnumre / Husdyrbrugets kontaktperson Per Bruun Tanderup Husdyrbrugets [email protected] Matrikel 16a Den nordlige Del, Ulfborg CHR (i)-mærket, bek. 486 af 25. maj Nej 2012 om godkendelse af listevirksomhed Byggetilladelse Idet projektet omfatter nyanlæg skal der forinden søges om byggetilladelse hos byggemyndigheden Ejendomsnr Husdyrgodkendelsesskema nr Husdyrbrugets konsulent Jakob T. Nikolajsen, Lemvigegnens Landboforening, [email protected] Godkendelses- og tilsynsmyndighed Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Holstebro Kommune, Natur og Miljø, [email protected] Tlf

5 Side 4/64 Ikke teknisk resumé Holstebro Kommune har den modtaget ansøgning om udvidelse af minkfarmen på Kytterupvej 16, 6990 Ulfborg. Minkfarmen bliver større end 25 dyreenheder (DE) og mindre end 250 DE og er derfor omfattet af 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1. Minkfarmen er ikke omfattet af reglerne for IED, jf. IEdirektivet 2. Udkast til miljøgodkendelse har været i 3 ugers høring i perioden fra den til den Husdyrbruget har en miljøtilladelse dateret Miljøtilladelsen bortfalder, når denne miljøgodkendelse meddeles. Den ansøgte udvidelse skal, jf. Husdyrlovens 26 stk. 2, vurderes ud fra en samlet vurdering af alle etableringer, udvidelser eller ændringer foretaget siden den 1. januar 2007 på husdyrbruget, inklusive bedriftens arealer, dog højest over en 8-årig periode. Idet bedriften tidligere er miljøgodkendt af Holstebro Kommune, jf. ovenstående, er den nu ansøgte udvidelse vurderet i forhold til den drift, der var gældende før meddelelse af miljøtilladelsen. Derfor er der indsendt to ansøgninger: 1. Ansøgning, der belyser påvirkningerne på omgivelserne af alle de udvidelser, der er foretaget siden 1. januar 2007, dvs. nudriften i 2007 sammenholdt med ansøgt drift (fiktiv ansøgning nr ). 2. Ansøgning, der belyser påvirkningerne på omgivelserne af den udvidelse, der foretages i forhold til hidtil gældende miljøtilladelse og ansøgt drift (skema id 60236). Alle vurderinger af beskyttelsesniveauerne i denne godkendelse er foretaget på baggrund af fiktiv ansøgning 62999, bortset fra vurdering af overholdelse af det generelle ammoniakkrav. Dyreholdet udvides fra de nuværende årstæver, mink, til årstæver, mink, svarende til 200,00 DE i mink. I forbindelse med udvidelsen etableres der 14 stk. 2- rækkede åbne minkhaller med i alt burrum. Minkhallerne etableres i tilknytning til den eksisterende farm, der forlænges mod nord. I forbindelse med den ansøgte udvidelse etableres opbevaringslager til oprensningsmateriale under tag i en allerede eksisterende halmlade. Minkfarmen opfylder krav om anvendelse af BAT (bedste tilgængelige teknik) ved udmugning af gødningsrender minimum to gange ugentligt i alle minkhaller, proteinreduceret foder, halm ad libitum og henholdsvis 34 cm gødningsrender i ældste minkhaller og minimum 36 cm i øvrige haller samt i nye haller. 1 Lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 2 Dir. om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (IE-direktivet). Rådets direktiv 2010/75/EF.

6 Side 5/64 Minkfarmen og udvidelsen er vurderet i relation til omliggende naturområder. Det er vurderet, at minkfarmen ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af omliggende naturområder. Minkfarmen råder ikke over ejede udbringningsarealer, idet arealerne er bortforpagtede. Al husdyrgødning afsættes til tredjemand. Aftalearealer er omfattet af krav om udarbejdelse af selvstændig 16 arealgodkendelse, og behandles ikke yderligere i nærværende miljøgodkendelse.

7 Side 6/64 Meddelelse om godkendelse Miljøgodkendelsen fastlægger de vilkår, der gælder for udvidelse af minfarmen. Minkfarmen er større end 25 DE, men under 250 DE og er derfor omfattet af 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Minkfarmen er dermed ikke omfattet af reglerne for IED, jf. IE-direktivet. Holstebro Kommune er godkendelses- og tilsynsmyndighed for minkfarmens forhold til det eksterne miljø. Godkendelsen omfatter alle aktiviteter, der hører under minkfarmen. Der drives ikke bivirksomhed på minkfarmen. På baggrund af de foreliggende oplysninger i ansøgningen og den miljøtekniske beskrivelse og vurdering meddeler Holstebro Kommune hermed godkendelse til den ansøgte produktion af årstæver, svarende til 200,00 DE på minkfarmen matr. nr. 16a Den nordlige Del, Ulfborg, beliggende Kytterupvej 16, 6990 Ulfborg. Godkendelsen bygger på minkfarmens ansøgning, tilsyn på minkfarmen og supplerende oplysninger samt kommunens konkrete vurdering, støttet af Miljøklagenævnets afgørelser og Miljøstyrelsens vejledninger og orienteringer. På Holstebro Kommunes vegne Kirsten Bruun Pedersen Agronom

8 Side 7/64 Miljøgodkendelsens vilkår Generelle forhold Dokumentation 1. Nærværende 11 miljøgodkendelse ophæver miljøtilladelse af meddelt i henhold til 11 i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 2. Minkfarmen skal etableres og drives, som det er beskrevet i ansøgningen og de supplerende oplysninger, og som det er sammenfattet i godkendelsens miljøtekniske beskrivelse og vurdering, medmindre vilkårene i denne godkendelse eller senere afgørelser foreskriver andet. 3. På tilsynsmyndighedens forlangende skal husdyrbruget dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår. Opgørelse af følgende: husdyrholdets størrelse gødningsregnskab, overdragelse af husdyrgødning (skema B1) foderplaner, analyser affaldsregistrering og bortskaffelse mark- og gødningsplaner driftsjournaler (jf. bilag 8) skal efter anmodning kunne fremlægges for tilsynsmyndigheden. Der skal på forlangende fremvises dokumentation herfor for de seneste fem år. Udnyttelse af godkendelse 4. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 4 år fra godkendelsesdatoen. 5. Det ansøgte skal etableres som et samlet projekt, og delvis udnyttelse af miljøgodkendelsen kan kun ske efter afgørelse fra Holstebro Kommune. Ansøger og ejerforhold 6. Ændringer i ejerforhold eller ændringer i, hvem der er ansvarlig for driften, skal meddeles til kommunen senest 14 dage efter at ændringen har fundet sted. Ophør af husdyrbruget 7. Ved ophør af minkfarmen skal minkhaller rengøres og gødningsrender, gyllesystem, gyllebeholdere og oplagsplads med oprensningsmateriale tømmes. Eventuelle oplag af olier, sprøjtemidler, kemikalier etc. skal bortskaffes til godkendt modtager. Såfremt minkhaller ikke er nødvendige eller brugbare til landbrugsformål, kan Holstebro Kommune kræve, at bygningerne rives ned, og materialet bortskaffes til genanvendelse eller lignende. Omkostninger i forbindelse hermed påhviler minkfarmen.

9 Side 8/64 Husdyrbrugets anlæg Det ansøgte husdyrhold 8. Minkfarmen har per planår (01/08-31/07) maksimalt godkendelse til følgende dyrehold: Stalde Staldnavn Dyreart/type Antal DE Staldsystem Eksisterende minkhaller opført før 2011 Eksisterende, nyere minkhaller opført efter 2011 Ansøgte minkhaller Mink, årstæver Mink, årstæver Mink, årstæver , , ,00 I ALT ,00 Åbne 2-rk. haller og lukket 8-rk. hal Gødningsrender minimum 34 cm Minimum 2 x ugentlig udmugning Max. 31 % protein i OE (foder uge 30-47) Halm ad libitum Åbne 2-rk. haller Gødningsrender minimum 36 cm Minimum 2 x ugentlig udmugning Max. 31 % protein i OE (foder uge 30-47) Halm ad libitum Åbne 2-rk. haller Gødningsrender minimum 36 cm Minimum 2 x ugentlig udmugning Max. 31 % protein i OE (foder uge 30-47) Halm ad libitum Den godkendte produktion gælder antallet af dyr, ikke antallet af dyreenheder. Dyreholdet skal etableres i de staldanlæg, der er angivet i ovenstående skema (skema 4). Dyreholdet skal opgøres for hvert planår og der skal føres journal over parrede tæver pr. 20 marts hvert år. 9. I eksisterende minkhaller, opført før 2011, skal gødningsrender være minimum 34 cm brede. I eksisterende nyere minkhaller, opført efter 2011, skal gødningsrender være minimum 36 cm brede og i nye minkhaller skal gødningsrender være minimum 36 cm brede. 10. Alle gødningsrender på minkfarmen skal tømmes mindst to gange om ugen. Der må forløbe højst fire døgn mellem to tømninger. Der skal føres logbog med angivelse af datoer og tidspunkter for tømningerne. I perioder med længerevarende hård frost kan tømning undlades. 11. Minkene skal have adgang til halm ad libitum. Ud over trådnettet må der ikke være foranstaltninger, der hindrer dyrenes adgang til halmen. Rengøring af staldanlæg 12. Der skal til stadighed opretholdes en god hygiejne på minkfarmen, herunder sikres at bure og minkhaller holdes tørre, samt at bure, minkhaller og fodringsanlæg holdes rene.

10 Side 9/64 Foder 13. Fodervogne og foderrekvisitter skal omhyggeligt rengøres hver dag efter brug. Rengøringen skal foretages på en plads, hvor restvandet opsamles, og hvor der ikke er risiko for, at restvandet kan give anledning til punktkildeforurening. 14. I uge skal der anvendes foder med et proteinindhold på maksimalt 31 % af OE (omsættelig energi). På tilsynsmyndighedens forlangende skal minkfarmen dokumentere dette råproteinindhold for de seneste 5 år. Døde dyr 15. Ved øget dødelighed i besætningen, samt efter pelsning af mink, skal kadaverne opbevares overdækket, i en til formålet egnet container, således at der ikke opstår risiko for uhygiejniske forhold. 16. Opbevaringsstedet skal indrettes og placeres således, at det ikke er synligt i landskabet ved færdsel på offentlig vej. Opbevaring af flydende husdyrgødning 17. Gyllebeholdere skal minimum én gang om året, eksempelvis i forbindelse med forårstømning, inspiceres for revner/utætheder m.v. og vedligeholdes. Inspektion og eventuel vedligeholdelse skal noteres i driftsjournal, jf. bilag 8. Håndtering af gylle 18. Såfremt Holstebro Kommune skønner, at der opstår risiko spild fra påfyldning af gyllevogne og lignende kan der stilles krav om, at påfyldning og lignende skal foregå på en plads, med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning. Opbevaring af oprensningsmateriale, halm-, gødnings- og foderrester 19. Oprensningsmateriale, halm-, gødnings- og foderrester, der opsamles fra minkhallerne, skal opbevares enten i gyllebeholder, på befæstet plads, eller udbringes direkte på udbringningsarealer i overensstemmelse med gældende regler. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Lugt 20. Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener fra minkhaller, gødningsoplag m.v., der vurderes at være væsentligt større end der kan forventes, ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen kræve, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. Alle udgifter i forbindelse med et sådant projekt afholdes af minkfarmen.

11 Side 10/64 Transport Støj 21. Transport til og fra minkfarmen skal af hensyn til støj- og støvgener foregå ved hensynsfuld kørsel. 22. Støjbidraget fra minkhallerne sammenlagt med bidraget fra minkfarmens øvrige aktiviteter, målt udendørs, til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db(a), må ved nabobeboelse* ikke overstige nedenfor anførte værdier. Mandag-fredag kl (8 timer) Lørdag kl (7 timer) Alle dage kl (1 time) Lørdag kl (4 timer) Søn- og helligdag kl (8 timer) Alle dage kl (½ time) Alle dage kl Maksimal værdi 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) *) Ved nabobeboelse defineres som opholdsarealer ved nærmeste nabo. Ved tvivlsspørgsmål er det tilsynsmyndigheden, der definerer, hvor støjgrænsen gælder. Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 μpa). Tidsintervallerne i parenteserne angiver midlingstiden inden for den pågældende periode. Restvand 23. Tagvand fra 1½ minkhal (del af bygning 7) skal ledes til nedsivning i faskine eller ledes til overfladisk nedsivning. 24. Afløb fra befæstet plads ved halmlade/overdækket møddingshus (bygning 5/bygning 14) skal sløjfes, således at gødningsblandet vand ikke kan løbe til recipient, eller afløb skal ledes til gyllesystemet. 25. Befæstede arealer omkring minkfarmens bygninger skal altid holdes rene for affald, foderrester, gødningspild m.v., således, at der ikke er risiko for udvaskning af organisk materiale og næringsstoffer til vandløb, grøfter og dræn ved overfladeafstrømning. Skadedyr 26. Såfremt Holstebro Kommune skønner, at minkfarmen er årsag til væsentlige fluegener for omgivelserne, kan Holstebro Kommune bestemme, at minkfarmen skal føre journal over forebyggelse og bekæmpelse af fluer på farmen. Journalen skal føres efter kommunens anvisninger. Driftsforstyrrelser eller uheld [Beredskabsplan skal indsendes inden der meddeles MGK] 27. Beredskabsplanen skal være kendt af alle personer, der arbejder på minkfarmen og skal ophænges synligt, hvor den er let at komme til. Beredskabsplanen skal løbende holdes opdateret. Dato for seneste revision skal fremgå af beredskabsplanen.

12 Side 11/64 Miljø- og ressourcestyring 28. Minkfarmen skal minimum en gang årligt føre journal/opgørelse over forbrug af el, vand og brændstof, samt andre relevante ressourcer (bilag 8). 29. Minkfarmen skal arbejde på at nedbringe ressourceforbruget og affaldsmængden samt udledning af forurenende stoffer til omgivelserne, så der på en økonomisk forsvarlig måde opnås en reduktion i miljøbelastningen. 30. Minkfarmen skal i forbindelse med tilsyn redegøre for muligheden for at indføre renere teknologi i form af ændrede råvarer, nyt materiel, ny management eller besparelser på materialer og ressourcer, som kan nedsætte miljøbelastningen. Følgende områder forventes at indgå i redegørelsen: Metoder/management til reducering af fordampningen af kvælstof fra minkhaller og opbevaringsanlæg. Tiltag til reducering af kvælstofudledning og fosforoverskud. Redegørelse for ressourceforbrug og tiltag til minimering heraf. Reparations- og vedligeholdelsesplaner. Affaldsreducerende tiltag. 31. Der skal foretages en energigennemgang, såfremt det årlige energiforbrug overstiger 15 kwh per årstæve på minkfarmen. En energifaglig konsulent skal gennemgå minkfarmen med det formål at sikre, at lønsomme ressourcebesparende teknologier indføres på minkfarmen. Gennemgangen skal som minimum indeholde en beskrivelse og vurdering af de aktuelle forhold samt mulighederne for indførelse af energibesparende teknologi vedrørende belysning, køle- og fryseanlæg, varmeanlæg, maskinel, automatik, pelsningsfaciliteter og lignende samt heraf afledte forhold. Som udgangspunkt skal 5-års lønsomme teknologier indføres. Kontrolrapport skal fremsendes til Holstebro Kommune. Husdyrbrugets gødningsaftale Afsætning af husdyrgødning 32. Der skal afsættes husdyrgødning til tredjemand, svarende til gødningsproduktionen fra årstæver, mink, svarende til 200,00 DE i mink ( kg N og kg P). 33. I forbindelse med indgåelse af gylleaftaler, der ikke er omfattet af selvstændig godkendelse, skal arealerne fremsendes til vurdering hos Holstebro Kommune senest 1. august 2014.

13 Side 12/64 Offentliggørelse og generelle forhold Klagevejledning Afgørelsen om godkendelse er truffet i medfør af 11 i lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Afgørelsen om godkendelse kan inden 4 uger efter afgørelsens annoncering, det vil sige inden den [klagefristdato, slut] påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Ved klage over godkendelsen kan Natur- og Miljøklagenævnet bestemme, at klagen har opsættende virkning. Klageberettigede er ansøger, Miljøministeren og enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Klageberettigede er orienteret ved annonce på Holstebro Kommunes hjemmeside den [meddelelsesdato, start]. Eventuel klage over miljøgodkendelsen skal indgives skriftligt og skal stiles til Naturog Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, men skal indsendes til Holstebro Kommune, så vidt muligt elektronisk på [email protected] eller via post til Natur og Miljø, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro. Klagen videresendes derefter til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med sagens akter og kommunens bemærkninger til sagen. Natur- og Miljøklagenævnet sender en opkrævning, når nævnet har modtaget klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold i din klage. Der gøres opmærksom på, at en klage ikke har opsættende virkning for udnyttelsen af godkendelsen, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. lovens 81. Udnyttelse af godkendelsen sker dog på eget ansvar, og indskrænker ikke klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve afgørelsen. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal i henhold til 90 være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen dog altid fra bekendtgørelsestidspunktet. Hvis afgørelsen påklages, regnes fristen først fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig afgørelse. Offentliggørelse Afgørelsen sendes til: Per Bruun Tanderup, Kytterupvej 16, 6990 Ulfborg (ansøger).

14 Side 13/64 Orientering om meddelelse af miljøgodkendelse er sendt til: (personer der har anmodet om at se udkast) Jakob T. Nikolajsen, Lemvigegnens Landboforening, (ansøgers rådgiver) Danmarks Naturfredningsforening - lokalafdeling Holstebro, [email protected] (Interesseorganisation) Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh Ø., CVR: , P-nr: , [email protected] (Interesseorganisation) Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord, Langelandsvej 8, 8940 Randers SV, CVR: , P-nr: , [email protected] (Myndighed) Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, 7000 Fredericia, CVR: , P-nr: , [email protected] (Interesseorganisation) Danmarks Sportsfiskerforbund, v/ Erik Schou Nielsen, Rosenvej 18, 8240 Risskov, [email protected] (Interesseorganisation) Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bresten, CVR: , P-nr: , [email protected] (Interesseorganisation) FERSKVANDSFISKERIFORENINGEN FOR DANMARK, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup, CVR: , P-nr: , [email protected] (Interesseorganisation) Nissum Fjord Fritidsfiskerforening V/ Jens Ole Nielsen, Hagevej 14, 6990 Ulfborg, [email protected] (Interesseorganisation) Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V., CVR: , P-nr: , [email protected] (Interesseorganisation) Dansk Ornitologisk Forening (DOF-Vestjylland) v/ Lars H. Hansen, Sandbækvej 26, 6971 Spjald, CVR: , [email protected] (Interesseorganisation) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4 B, 2200 Kbh. N, CVR: , P-nr: , [email protected] (Interesseorganisation) Holstebro Museum og Lokalhistorisk arkiv, [email protected] (Myndighed) I perioden til har forslag til afgørelse været sendt i offentlig høring hos nedenstående: Anna Josephsen og Ernst Ørts Josephsen, Kytterupvej 14, 6990 Ulfborg (nabo) Erik Madsen, Kytterupvej 18, 6990 Ulfborg (nabo og lejer) Niels Jørgen Tang, Ullsgade 10, 6990 Ulfborg (ejer af Kytterupvej 18, 6990 Ulfborg) Edit Mann, Hjulbjergvej 9D, 8270 Højbjerg (ejer af Kytterupvej 27, 6990 Ulborg) Lars Mann, Jernaldervænget 37, 8220 Brabrand (ejer af Kytterupvej 27, 6990 Ulfborg) Jakob T. Nikolajsen, Lemvigegnens Landboforening, [email protected] (ansøgers rådgiver). I 3 ugers nabohøringen er der indkommet bemærkninger fra følgende: (ingen bemærkninger modtaget)

15 Side 14/64 eller (nabo) (andre) Retsbeskyttelse Godkendelsen omfatter hele produktionen på adressen Kytterupvej 16, 6990 Ulfborg. I 8 år efter godkendelsens offentliggørelse er godkendelsen omfattet af retsbeskyttelse. Holstebro Kommune kan derfor ikke tage godkendelsen op til revurdering indenfor de 8 år. Holstebro Kommune kan dog tage godkendelsen op til revurdering indenfor de 8 år og om nødvendigt meddele påbud eller forbud, jf. 40 stk. 2 i lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse. Godkendelsen skal, jf. 17 i bekendtgørelse nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år det vil sige i 20xx [8 år efter meddelelsesdato]. Det skal bemærkes, at tilsynsmyndigheden altid kan revidere vilkårene i en godkendelse, jf. lovens 53 stk. 2, for at forbedre husdyrbrugets egenkontrol eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Godkendelsen træder i kraft den [meddelelsesdato, start]. Opmærksomheden henledes på, at såfremt afgørelsen påklages, kan klagemyndigheden beslutte at ændre vilkårene i godkendelsen eller helt at ophæve godkendelsen. Udnyttelse af godkendelsen Ansøger har ansøgt om 4 års udnyttelsesfrist fra offentliggørelse af miljøgodkendelsen (lettere omskrevet fra ansøgningen): Den normale frist på 2 år til gennemførsel af udvidelse ønskes forlænget til 4 år med følgende begrundelse: Ansøger ønsker at udvide farmen med eget avlsmateriale. Det er vurderingen, at der årligt kan lægges 22 % dyr til besætningen uden at der opstår avlsdepression (indavl). Ved en udvidelse fra tæver til tæver går der derfor 4 år, før det fulde antal tæver kan opnås. Der indkøbes ikke tæver udefra, fordi det er forbundet med

16 Side 15/64 en betydelig sygdomsrisiko, og fordi der er risiko for, at de indkøbte dyr ikke passer genetisk med farmens egne dyr. Udvidelsen kan tænkes at stoppe på forskellige trin undervejs i processen. Alternativt ønskes udvidelsen stoppet ved en samlet produktion på årstæver, årstæver eller ved årstæver. Det er ansøgers vurdering, at det ikke er nødvendigt at lave særskilte scenarieberegninger for hver af de nævnte trin, idet der blot kan stilles vilkår om, at der ikke må være dyr over gødningsrenderne på 34 cm i et antal, der overstiger hvad der svarer til produktionen af årstæver. Ansøger har søgt om en fristforlængelse, så husdyrudvidelsen først skal være fuldendt 4 år efter meddelelse af miljøgodkendelsen. Holstebro Kommune finder dette acceptabelt, da BAT i minkhallerne vil blive etableret sammen med opførelse af haller og faste installationer og med indhusning af dyreholdet. Der stilles vilkår herom. Hvis godkendelsen ikke har været udnyttet helt eller delvist, i 3 på hinanden følgende år, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år, med mindre andet fremgår af godkendelsen. Det er ikke hensigten, at fravigelser, der skyldes naturlige produktionsudsving, betragtes som kontinuitetsbrud. Der stilles vilkår om, at det ansøgte skal etableres som et samlet projekt, og delvis udnyttelse af miljøgodkendelsen kan kun ske efter afgørelse fra Holstebro Kommune. Oplysninger om grundlag for miljøgodkendelsen Godkendelsens vilkår er meddelt med baggrund i kommunens vurderinger og blandt andre følgende af Miljøstyrelsens vejledninger og orienteringer: Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen Vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 4/1997 om godkendelse af husdyrbrug Vejledning nr. 97/2002 om husdyrhold og arealkrav Vejledning nr. 1/2005 om rotter Miljøcenter Fyn/Trekantområdets Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde. 2. udgave udarbejdet maj 2002 IPPC Reference Document on Best Available Techniques for Intensive Rearing of Poultry and Pigs, juli 2003 Skadedyrslaboratoriet: Retningslinjer for fluebekæmpelse på gårde med husdyr i 2003 Skadedyrslaboratoriet: Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme 2009 Vejledning nr. 1027/2007 om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

17 Side 16/64 Udover vilkårene i nærværende miljøgodkendelse er minkfarmen underlagt bestemmelserne i gældende love og forordninger hvis disse regler er skærpede i forhold til vilkårene i denne godkendelse. Minkfarmen har pligt til at kende og overholde gældende lovgivning, samt eventuelle revisioner og ændringer i den gældende lovgivning. Gældende love og regler kan blandt andet findes på

18 Side 17/64 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Generelle forhold Den miljøtekniske beskrivelse er fra den fremsendte ansøgning, herunder fremsendte supplerende oplysninger. Den miljøtekniske vurdering er Holstebro Kommunes redegørelse for, og vurdering af, om forudsætningerne for at meddele miljøgodkendelsen er opfyldt. Det vil sige at godkendelsen er ledsaget af sådanne vilkår, at risikoen for forurening eller ikke-uvæsentlige gener for omgivelserne begrænses. Godkendelsesmyndigheden kan meddele miljøgodkendelse efter lovens 11, hvis den finder det godtgjort, at minkfarmen har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Ved vurderingen af, om minkfarmen har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen, skal det sikres, at husdyrbruget indrettes og drives på en sådan måde, at beskyttelsen af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning, finder sted, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til begrænsning af eventuelle gener for naboer (lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v.), at hensynet til de landskabelige værdier er varetaget, at energi- og råvareforbruget udnyttes mest effektivt, at mulighederne for at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer er udnyttet, at produktionsprocesserne er optimeret i det omfang, det er muligt, at affaldsfrembringelse undgås, og hvor dette ikke kan lade sig gøre, at mulighederne for genanvendelse og recirkulation er udnyttet, at til- og frakørsel til minkfarmen vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for omboende. Nedenstående vil minkfarmens aktiviteter blive vurderet i henhold til ovenstående i det omfang, det er relevant.

19 Side 18/64 Ansøger og ejerforhold Per Bruun Tanderup ejer og driver minkfarmen på Kytterupvej 16, 6990 Ulfborg, under CVR nr Minkfarmen drives som en selvstændig minkfarm uden nogen form for samdrift med andre ejendomme, herunder andre ejede ejendomme. Den drifts- og miljøansvarlige på minkfarmen er Per Bruun Tanderup. Den drifts- og miljøansvarlige har pligt til at informere personer og virksomheder, der arbejder på minkfarmen om godkendelsens vilkår for den del af driften, som de arbejder med. Der stilles vilkår om, at hvis der sker ændringer af ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for minkfarmen, skal dette meddeles til Holstebro Kommune inden for 14 dage. Lokalisering og planmæssige forhold Minkfarmen ligger cirka 3,2 kilometer syd for Vemb byzone og cirka 3 kilometer nord for Ulfborg byzone. Minkfarmens beliggenhed fremgår af bilag 1. Zonestatus: Lokalplan: Kommuneplan: Minkfarmen er beliggende i landzone. Der er ikke udarbejdet lokalplan for landzoneområdet. Minkfarmen er beliggende i jordbrugsområde. Skema 1. Lokalisering og planmæssige forhold. Afstand fra minkhaller og lignende til nærmeste nabo, byzone m.v.: Nærmeste nabo krav 100 meter fra minkhaller og 50 meter fra gødningsopbevaringsanlæg, jf. pelsdyrbekendtgørelsen - nye minkhaller til Kytterupvej 18 (med landbrugspligt) - eksisterende minkhaller til Kytterupvej 14 (uden landbrugspligt) - ny opbevaring til oprensningsmateriale til Kytterupvej 18 (med landbrugspligt) - eksisterende gyllebeholder til Kytterupvej 18 (med landbrugspligt) Eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde (Ulfborg byzone) - krav 50 meter, vurdering indenfor 300 meter Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende (Ulfborg Kirkeby) - krav 50 meter, vurdering indenfor 300 meter En beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren (Stabyvej 14A - vest for Ulfborg byzone) - vurdering indenfor 300 meter Afstand fra hele anlægget til nærmeste naturområder: Kategori 1-natur - ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder (krav 10 m) (surt overdrevsareal ved Nørre Vosborg) Kategori 2-natur ammoniakfølsomme naturtyper, jf. stk. 2, beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder (krav 10 m) (overdrev) Afstand (ca.) 225 m 210 m 275 m 244 m 3 km 990 m 4,3 km Afstand 1,4 km 1,0 km

20 Side 19/64 Afstand fra alle nye anlæg til: Afstand Ikke almene vandforsyningsanlæg (krav 25 m) - nye minkhaller 120 m - ny befæstet plads til oprensningsmateriale 33 m Almene vandforsyningsanlæg (Ulfborg Vandværk) (krav 50 m) - nye minkhaller 3,9 km - ny befæstet plads til oprensningsmateriale 3,9 km Vandløb, grøft, dræn og søer >100 m² (krav 15 m) - nye minkhaller 23 m - ny befæstet plads til oprensningsmateriale 93 m Åbne vandløb og søer (> 100 m²) (krav 100 m) - ikke relevant, da der ikke etableres ny gyllebeholder --- Offentlig vej og privat fællesvej (krav 15 m) - nye minkhaller - ny befæstet plads til oprensningsmateriale 322 m 228 m Levnedsmiddelvirksomhed (krav 25 m) - nye minkhaller > 10 km Beboelse på samme ejendom (krav 15 m) - nye minkhaller - ny befæstet plads til oprensningsmateriale Naboskel (krav 5 m) - nye minkhaller - ny befæstet plads til oprensningsmateriale Naboskel Ansøger har oplyst, at nye minkhaller opføres i en afstand af 8 meter til naboskel. Overholdelse af afstandskravet til naboskel er ansøgers ansvar. Samlet vurdering Det vurderes, at minkfarmen inklusiv nye minkhaller og ny opbevaringsplads til oprensningsmateriale opfylder afstandskravene i: 127 m 30 m 8 m 120 m Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: 7: Afstande til beskyttede naturtyper (højmoser, lobeliesøer, heder, overdrev og ammoniakfølsomme søer). 20: Afstande til byzone eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. Pelsdyrbekendtgørelsen: 2 og 3: Afstande til nabobeboelse, sommerhus-/byzone, blandet bolig/ erhverv m.v., vandindvindingsanlæg, vandløb, dræn, søer, offentlig vej og privat vej, levnedsmiddelvirksomhed, egen beboelse og naboskel. Landskabelige og kulturhistoriske områder På minkfarmen er der en lukket minkhal (tidligere stald, nr. 6), der rummer 8 rækker minkbure. Nord for denne hal er der 9 stk. ældre 2-rk. åbne minkhaller (nr. 7). Vest herfor er der 8 stk. nyere 2-rk. åbne minkhaller (nr. 8) fra Minkfarmens anlæg fremgår af bilag 2.

21 Side 20/64 Der planlægges opført i alt 14 stk. 2-rk. åbne minkhaller nord for eksisterende minkhaller på farmen (bilag 2, nr. 9). 7 stk. minkhaller etableres med en længde på 100 meter og i forlængelse heraf etableres 7 stk. minkhaller med en længde på 50 meter, med en afstand på 10 meter mellem de korte og de lange haller, svarende til m 2 bebygget areal. Det samlede bebyggede areal for minkhallerne efter udvidelsen er cirka m 2, mens det bebyggede areal for minkfarmens øvrige bygninger (maskinhus, garage, halmopbevaring m.v.) er cirka m 2, og gyllebeholder cirka 250 m 2. Højden på bygningsmassen varierer; maskinhus, garage, halmopbevaring og øvrige bygninger har en højde på cirka 4 til 6 meter. Alle 2-rk. minkhaller måler cirka 2,5 meter i højden. Minkhallerne opføres i materialer og farver svarende til de eksisterende haller; træspær, rød træbeklædning for enderne og med lysegrå eternitplader som tagbeklædning. Den lukkede minkhal er beklædt med røde hulplader og med eternittag. Øvrige driftsbygninger er overvejende opført i røde mursten med grå eternitplader som tagbeklædning. Vurdering i forhold til anlægget Minkfarmens eksisterende anlæg ligger uden for kulturhistoriske områder, skovbyggelinje, beskyttede fortidsminder eller diger, men indenfor det område, der i forbindelse med Felsted Kog er udpeget til særligt værdifuldt landskabsområde samt kystnærhedszonen. Landskabelige og kulturhistoriske interesseområder fremgår af bilag 5. Området er et lavtliggende marskområde med landbrugsejendomme samlet om Kytterupvej, hvor landskabet er lidt højere end det omkringliggende. Der er få spredte læhegn i området, hvor udsynet generelt strækker sig vidt. I landskabsområder tillægges landskabelige værdier særlig stor vægt. Ansøgninger om etablering af byggeri og tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. I landskabsområder skal der i særlig grad tages hensyn til landskabelige værdier. Holstebro Kommune vil arbejde for, at landskabets karakteristika ikke ødelægges unødvendigt, og så vidt det er muligt, at styrke landskabets karakter. Det kan gøres ved at vurdere projekters indflydelse på landskabets værdier. Minkfarmens anlæg samt udvidelsen vurderes at fremstå som en samlet enhed. Det vurderes ikke at udvidelsen af minkfarmen vil få væsentlig negativ effekt på landskabets karakteristika, da området omkring Kytterupvej er præget af landbrugsejendomme samt at udvidelsen sker i tilknytning til det eksisterende. Etablering af læhegn vil yderligere sikre minimal landskabelig forstyrrelse af udvidelsen. Beplantning af læhegn sikres gennem 6 i pelsdyrbekendtgørelsen. I ansøgningen er det oplyst, at der etableres beplantning som skitseret på bilag 2.

22 Side 21/64 Det skal bemærkes, at et beskyttet dige er fjernet øst for ejendommens bygninger. Kulturstyrelsen er orienteret omkring dette ved brev af 26. januar Holstebro Kommune har endnu ikke modtaget svar omkring dette fra Kulturstyrelsen. Sagen har ingen betydning for den ansøgte udvidelse. Ophør af husdyrbruget Ved overdragelse eller ophør af minkfarmens aktiviteter skal tilsynsmyndigheden orienteres inden for 14 dage. Ved minkfarmens ophør skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: Alle minkhaller skal tømmes for husdyrgødning og oprensningsmateriale, der bortskaffes efter regler om udbringning af husdyrgødning, hvorefter hallerne rengøres. Gødningsrender, gyllesystemet, gyllebeholdere m.v., skal tømmes og rengøres. Alle olietanke skal tømmes. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til Holstebro Kommunes affaldsregulativer. Der stilles vilkår til sikring af, at der ved eventuelt ophør af produktionen skal sikres, at der ikke sker forurening af natur og miljø. Såfremt driftsbygninger ikke er nødvendige eller brugbare til landbrugsformål, kan Holstebro Kommune kræve, at bygningerne rives ned, og materialet bortskaffes til genanvendelse eller lignende. Der stilles vilkår til sikring af ovenstående. Husdyrbrugets anlæg Det ansøgte husdyrhold Husdyrbruget drives med nedenstående produktionsstørrelse. Produktionsstørrelsen fremgår af skema 2. Skema 2. Produktionsstørrelse. Dyreart og dyretype af Tilladt produktion Ansøgt produktion Antal Antal år 1 Antal år 2 Antal år 3 Antal år 4 Mink, årstæver DE i alt 100,00 122,00 148,83 181,60 200,00 Produktionsniveau Minkproduktion foregår som batchproduktion (alt ind/alt ud), således at produktionen har en årlig cyklus med start i december og afslutning med pelsning.

23 Side 22/64 Der stilles vilkår om, at der maksimalt må produceres det ansøgte dyrehold som beskrevet i skema 2 indenfor hvert planår (1. august-31. juli). Udnyttelse af produktionsniveau Hvis godkendelsen ikke har været udnyttet, helt eller delvist, i 3 på hinanden følgende år, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år, med mindre andet fremgår af godkendelsen. Det er ikke hensigten, at fravigelser, der skyldes naturlige produktionsudsving, betragtes som kontinuitetsbrud. Stalde Udvidelsen af dyreholdet fremgår af skema 3, hvor antallet af dyr i nudrift og ansøgt drift samt staldsystem og BAT-niveau fremgår. Situationsplan over minkfarmens haller, øvrige bygninger og gødningsopbevaringsanlæg fremgår af bilag 2. Staldnumre er jævnfør de anvendte betegnelser i husdyrgodkendelse.dk, og staldnavn er jævnfør situationsplan (bilag 2). Skema 3. Husdyrholdets sammensætning i relation til dyretyper, antal, burrum og staldsystem. Staldnr./ Dyreart/ Nudrift Ansøgt drift Staldsystem og BAT-niveau navn type Antal DE Antal DE Lukket 8-rk. hal, bure med gødningsrender 6: Gammel stald Mink, 34,0 cm gødningsrender , ,00 (lukket 8-rk. årstæver 2 x ugentlig udmugning hal, Max. 31 % protein i OE (uge 30-47) burrum) Halm ad libitum : Oprindelige 2-rk. haller (7 stk. 2-rk. haller, burrum) : Nyere 2- rk. haller (2 stk. 2-rk. haller, burrum) : 2-rk. haller ved velfærdsudvidelse (9 stk. 2-rk. haller, burrum) : Ansøgte 2-rk. haller (14 stk. 2-rk. haller, burrum) Mink, årstæver Mink, årstæver Mink, årstæver Mink, årstæver , , , , , , ,00 I ALT , ,00 Åbne 2-rk. haller, bure med gødningsrender 34,0 cm gødningsrender 2 x ugentlig udmugning Max. 31 % protein i OE (uge 30-47) Halm ad libitum Åbne 2-rk. haller, bure med gødningsrender 36,0 cm gødningsrender 2 x ugentlig udmugning Max. 31 % protein i OE (uge 30-47) Halm ad libitum Åbne 2-rk. haller, bure med gødningsrender 36,0 cm gødningsrender 2 x ugentlig udmugning Max. 31 % protein i OE (uge 30-47) Halm ad libitum Åbne 2-rk. haller, bure med gødningsrender 36,0 cm gødningsrender 2 x ugentlig udmugning Max. 31 % protein i OE (uge 30-47) Halm ad libitum

24 Side 23/64 I forbindelse med udvidelsen opføres i alt 14 stk. 2-rk. åbne minkhaller nord for eksisterende minkhaller på farmen (bilag 2). Der planlægges opført 7 stk. minkhaller med en længde på 100 meter og i forlængelse heraf 7 stk. minkhaller med en længde på 50 meter, med en afstand på 10 meter mellem de korte og de lange haller. I det følgende afsnit (Valg af BAT-teknologi i staldanlæg) er beskrevet de punkter som ansøger har anført i forbindelse med valget af de enkelte respektive tiltag til både BAT og generelle krav samt fravalget af andre generelle virkemidler i forbindelse med ansøgningen om miljøgodkendelse af minkfarmen. Valg af BAT i staldanlæg Ved miljøgodkendelse og tilladelse af husdyrbrug skal husdyrbruget og godkendelsesmyndigheden i forbindelse med godkendelsen foretage en vurdering af, om husdyrbruget anvender teknologi, der svarer til Bedste Tilgængelige Teknik - BAT. Bedste tilgængelige teknik for en række områder er beskrevet i EU's BAT notat (BREF-dokumentet) for svin og fjerkræ. Miljøstyrelsen har derudover fastlagt en række vejledende emissionsniveauer for ammoniak, som vurderes at kunne opnås ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik for svin og kvæg. Herunder er udgivet en række teknologibeskrivelser for staldtyper. Der er ikke fastlagt vejledende emissionsniveauer eller udgivet teknologibeskrivelser for mink. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet principiel afgørelse om BAT for en 11 godkendt minkproduktion større end 75 DE, jf. NMK af 30/ BAT-niveauet er i afgørelsen fastlagt til: Forudsætninger BAT niveau Nye minkhaller: Eksisterende minkhaller: Gødningsrender længere end 50 meter Gødningsrender kortere end 50 meter Bagskylssystem, ophængte gødningsrender længere end 50 meter, der ikke hænger i trapper Øvrige minkhaller 1,15 kg N /årstæve 1,30 kg N /årstæve Eksisterende rendebredde Tømning af gødningsrender dagligt Højst 31 % protein af OE i foderet uge Halm ad libitum Eksisterende rendebredde Tømning af gødningsrender 2 gange ugentligt. Højst 31 % protein af OE i foderet uge Halm ad libitum I 2013 er der udført VERA-test 3 vedrørende effekten af hyppig udmugning på ammoniakfordampning fra mink. Forsøgene viste en betydelig større effekt end tidligere 3 Verifikation af miljøeffektive landbrugsteknologier.

25 Side 24/64 antaget. Der er fundet en reduktionseffekt på 30,6 % ved 2 gange ugentlig udmugning og 25,9 % ved daglig udmugning. De nye oplysninger er endnu ikke inkorporeret i ansøgningssystemets beregningsmodul. Miljøstyrelsen har endnu ikke truffet beslutning om den præcise effektangivelse af hyppig udmugning, eksempelvis om effekten af 2 gange ugentlig udmugning og daglig udmugning bør vurderes ens. Som en midlertidig løsning sættes ammoniakreduktionseffekten af hyppig udmugning til 27 % på Miljøstyrelsens Teknologiliste for både daglig og 2 gange ugentlig udmugning. På baggrund af de nye oplysninger om effekten af hyppig udmugning (rendetømning) - og i overensstemmelse med forbeholdet herom i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 30/ finder nævnet i Natur- og Miljøklagenævnsafgørelse NMK af 12/ , at fastlæggelsen af emissionsgrænseværdierne for henholdsvis nye og eksisterende minkhaller bør justeres til følgende: - 1,00 kg N per årstæve i nye minkhaller, svarende til følgende kombination af virkemidler: 36 cm brede gødningsrender, tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge For årstæver i eksisterende minkhaller beregnes en konkret emissionsgrænseværdi ud fra gødningsrendernes faktiske bredde (dog højst 36 cm) og følgende kombination af virkemidler: tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge Beregningen i husdyrgodkendelse.dk skal som hidtil foretages med udgangspunkt i opsamlingsløsningen Mi07. Bedste tilgængelige teknik vurderes ud fra tilgængelighed, driftsstabilitet, proportionalitet og omkostningseffektivitet. Dette betyder blandt andet, at teknologien maksimalt må koste 1 % af produktionsomkostningerne og maksimalt 100 kr. per kg reduceret N (kvælstof) for at Holstebro Kommune vurderer teknologien som omkostningseffektiv. Holstebro Kommune har foretaget en gennemgang af de tilgængelige teknikker for at vurdere, om de kan anses som værende BAT. Minkhaller Eksisterende haller med 34 cm brede gødningsrender, opført før 2011: 1 stk. 8-rækket hal (6: Gammel stald) 7 stk. 2-rækkede haller (7: Oprindelige 2-rk. haller) Eksisterende, nyere haller med 36 cm brede gødningsrender, opført efter 2011: 2 stk. 2-rækkede haller (7: Nyere 2-rk. haller) 9 stk. 2-rækkede haller (8: 2-rk. haller ved velfærdsudvidelse) Ansøgte minkhaller med 36 cm brede gødningsrender: 14 stk. 2-rækkede haller (9: Ansøgte 2-rk. haller)

26 Side 25/64 Rendebredde I henhold til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse NMK af 30/ er gødningsrender med en bredde på 36 cm BAT. Holstebro Kommune vurderer ikke, at der er ændret på dette forhold. Fodring Natur- og Miljøklagenævnet fastslår i afgørelse NMK af 30/ , at foder med et proteinindhold på højst 31 % af omsættelig energi (OE) i uge er BAT. Holstebro Kommune vurderer på baggrund heraf, at foder med et proteinindhold på 31 % af OE i uge er BAT. Tildeling af halm Natur- og Miljøklagenævnets principielle afgørelse NMK af 30/ fastlægger, at tildeling af halm ad libitum er BAT. Tildelingen af halm ad libitum kan tolkes både som et dyrevelfærdsmæssigt tiltag eller som et miljømæssigt tiltag, ansøger kan vælge for at mindske ammoniakemissionen. Halm ad libitum som et dyrevelfærdsmæssigt lovkrav giver landmanden lov til at iværksætte nogle halmbegrænsende tiltag. Halm ad libitum som et miljøtiltag betyder, at der altid er tilgængeligt halm ovenpå burene, indenfor minkenes rækkevidde, således at dyrene kan trække halmen gennem buret, hvorved det ender på jorden under burene. Når halm ad libitum vælges i en ansøgning om miljøtilladelse eller -godkendelse, forstås at halm ad libitum fungerer som et miljøtiltag, hvorfor der skal være halm i tilstrækkelige mængder i og under burene til at opsuge den mængde urin, der ikke løber i gødningsrenderne. Holstebro Kommune stiller derfor vilkår om, at der til stadighed er halm tilgængeligt ad libitum i og under bure og at der ikke opstilles halmbegrænsende tiltag. Halm ad libitum + 0,2 kg fravalgt Tilførsel af 0,2 kg halm per årstæve under burene, udover halm ad libitum, reducerer ammoniaktabet yderligere. Holstebro Kommune vurderer, at tilførsel af ekstra 0,2 kg halm per årstæve per år under burene ikke er BAT på baggrund af teknikkens omkostningseffektivitet, jf. nedenstående forudsætninger: Ved anvendelse af halm ad libitum + 0,2 kg halm reduceres der med 0,05 kg N per årstæve. Ammoniakemissionen reduceres derfor med 1 kg N per 20 årstæver. Halmforbruget for 20 årstæver er 0,2 kg halm * 52 uger * 20 årstæver per kg N = 208 kg halm. Omkostningerne til indkøb af halm er 0,40-0,50 kr. per kg, jf. KvægNøglen / Dansk Landbrugsrådgivning. Omkostningen til indkøb af halm vil være 208 kg halm * 0,40-0,50 kr. per kg = kr. Halmen skal efter udmugning udbringes som fast gødning. Der kan udbringes fast gødning/halm på marken svarende til 1 kg reduceret N per minut. Omkostningen til udbringning ved hjælp af maskinstation er 800 kr. per time. Omkostningen til udbringning af halm svarende til 1 kg reduceret N vil være cirka 13 kr.

27 Side 26/64 Omkostningerne ved anvendelse af halm ad libitum + 0,2 kg vil derfor være kr. per kg N reduceret. Herudover er der omkostninger til opbevaring af halm før og efter anvendelse på minkfarmen, samt udlægning og udmugning på minkfarmen. Omkostningerne vil derfor overstige 100 kr. per kg reduceret N og vurderes derfor ikke som omkostningseffektivt. Overdækning af gyllebeholdere fravalgt På minkfarmen findes en gyllebeholder på m 3. Ved fast overdækning af gyllebeholder reduceres ammoniakfordampningen med 50 %, set i forhold til gyllebeholdere med lovpligtig overdækning med flydelag. En scenarieberegning i husdyrgodkendelse.dk viser, at effekten af etablering af fast overdækning er 49 kg N/år. For at teltoverdækning kan betragtes som BAT forudsættes, at proportionalitetsomkostningerne maksimalt må udgøre kr. årligt. Med en årlig annuitetsberegning med en afskrivningsperiode på op til 15 år, og et renteniveau på 7 % pro anno, svarer det til at teltoverdækningen skal kunne erhverves for maksimalt kr. Teltoverdækning til gyllebeholder koster to gange dette beløb, cirka kr., hvorfor teltoverdækning af gyllebeholderen ikke er proportional. BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak Som opsummering af foregående afsnit er det Holstebro Kommunes vurdering, at BAT er 2 x ugentlig udmugning eller daglig udmugning, 31 % protein af OE i foderet i uge 30-47, halm ad libitum og 36 cm brede gødningsrender på eksisterende minkhaller samt minimum 36 cm brede gødningsrender på de nye minkhaller. Anvendes disse forudsætninger i ansøgningssystemet medfører det et ammoniakemissionsniveau på 1,00 kg N per årstæve. Ansøger har valgt BAT-teknologier, som ovenstående, for både de nye minkhaller og for de eksisterende, dog undtaget de eksisterende minkhaller med 34 cm gødningsrender. BAT-niveauet er beregnet til kg N/år, idet de eksisterende minkhaller regnes som 34,0 cm gødningsrender (1.980 årstæver) og som 36,0 cm gødningsrender (1.020 årstæver), mens de nye haller regnes som 36,0 cm gødningsrender, jf. NMK af 12/ Det beregnede BAT-niveau fremgår af skema 4. Ansøger har principielt frit teknologivalg, men ansøger skal godtgøre, at valget af teknologier sikrer en ammoniakemission, der svarer til det beregnede BAT-niveau. Det beregnede BAT-niveau for ammoniakemission svarer dermed til det ansøgte, kg N/år, jf. ansøgning i husdyrgodkendelse.dk, skema id 60326, og som skitseret i skema 4.

28 Side 27/64 Skema 4. Beregning af BAT-niveau for minkfamen scenarieberegning skema id Minkhaller Antal Rendebredde af Tildeling årstæver halm Eksisterende minkhaller før 2011 Eksisterende minkhaller efter 2011 Nye minkhaller [cm] Protein af OE i foder uge [%] Tømning af gødningsrender Ammoniaktab stald + lager [kg N] Ammoniaktab pr. årstæve [kg N] ,0 2 x pr. uge 31 ad libitum , ,0 2 x pr. uge 31 ad libitum , ,0 2 x pr. uge 31 ad libitum ,99 i alt ,00 Der stilles på baggrund heraf vilkår om følgende teknologivalg: Daglig udmugning eller 2 gange ugentlig udmugning i alle minkhaller Maksimalt 31 % protein af OE i foderet i uge Bredde af gødningsrender på minimum 34 cm i eksisterende minkhaller (opført før 2011) og minimum 36 cm i øvrige nyere minkhaller (opført efter 2011) og i nye minkhaller Tildeling af halm ad libitum uden halmbegrænsende foranstaltninger. Det er Holstebro Kommunes samlede vurdering, at ansøger har redegjort for BATmulighederne i det konkrete anlæg. Det vurderes, at minkfarmens staldindretning (minkhaller) overholder reglerne i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v., miljøbeskyttelsesloven, pelsdyrbekendtgørelsen og heraf afledte bestemmelser. På den baggrund vil der ikke blive stillet skærpede vilkår for indretning af haller og drift ud over det ovenfor nævnte. Ventilation Der er naturlig ventilation i alle minkhaller. Ventilation på minkfarmen forventes dermed ikke at kunne give anledning til gener for omboende. Holstebro Kommune vurderer naturlig ventilation som værende BAT i minkhallerne. Såfremt der senere ønskes ændring i ventilationsformen på minkfarmen, skal dette forinden vurderes i henhold til principperne for BAT, og forhold omkring blandt andet støj og energiforbrug m.v. skal gennemgås.

29 Side 28/64 Rengøring af staldanlæg Det fremgår af ansøgningen, at der forventes at blive brugt vand til vask af minkhaller (haller, bure og redekasser), hvalpenet, fodersilo samt fodermaskine svarende til cirka 200 m 3 vand i ansøgt drift. I haller, bure og redekasser samt under og omkring burene rengøres der i henhold til pelsdyrbekendtgørelsen. Foderrekvisitter m.v. rengøres på vaskeplads (bilag 3). Der er i pelsdyrbekendtgørelsen fastsat krav om rengøring af minkhaller, bure og redekasser mindst én gang årligt. Desuden skal der renses i, under og omkring bure mindst én gang om ugen, undtaget i perioden 25/4-1/7. Der skal overalt på farmen foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med Statens retningslinier, hvilket blandt andet indebærer konstant renholdelse og fjernelse af gødningsrester under bure, i kroge og hjørner, i gødningsrender m.v. En god staldhygiejne i form af rene og tørre stalde (minkhaller) har derudover ofte en gunstig indflydelse på lugtemissionen. Der stilles vilkår om, at der opretholdes en god staldhygiejne. Bemærk endvidere pelsdyrbekendtgørelsens krav om, at foderrekvisitter skal rengøres omhyggeligt efter brug. Idet pelsdyrbekendtgørelsen ikke vejleder yderligere omkring denne omhyggelige rengøring, stilles der vilkår omkring dette forhold for at sikre, at fodervogn og foderrekvisitter renholdes og således ikke medfører risiko for punktkildeforurening eller forøget lugtemission. Holstebro Kommune vurderer, at forholdet i øvrigt er tilstrækkeligt reguleret i gældende lovgivning. Foder Foder til minkfarmen leveres fra Fodercentralen for Holstebro og omegn. Ansøger har således ingen direkte indflydelse på sammensætningen af foderet, herunder indholdet af protein og fosfor. I branchen arbejdes på at sænke indholdet af protein i foderet, og dermed reducere kvælstof i både husdyrgødning og som ammoniakfordampning. Fasefodring. Ved fasefodring anvendes forskellige foderblandinger for bedre at ramme dyrenes aktuelle behov for næringsstoffer i en bestemt periode. På denne måde øges fodringseffektiviteten og næringsstofmængden i gødningen nedsættes. God opbevaring af foder i fodersilo, så foderspild minimeres. Der er ansøgt om et proteinindhold på maksimalt 31 % af OE (omsættelig energi) i uge Natur- og Miljøklagenævnet fastslår i afgørelse NMK af 30/ , at foder med et proteinindhold på højst 31 % af OE i uge er BAT. Holstebro Kommune vurderer på baggrund heraf, at foder med et proteinindhold på 31

30 Side 29/64 % af OE i uge er BAT. Der stilles vilkår til ovenstående proteinniveau, jf. afsnittet Valg af teknologi i staldanlæg. I den eksisterende drift udfodres årligt 800 ton foder, og i ansøgt drift forventes at skulle udfodres ton foder. Foder, der er fersk og nedkølet, opbevares kun i de to fodersiloer (bilag 3) samt i fodermaskine i forbindelse med udfodring. Der opbevares kun den mængde, der skal anvendes inden næste foderleverance, der afhængig af årstiden varierer fra 1 til 3 dage. Der opbevares desuden halm til anvendelse i redekasser og som strøelse under minkhallerne. Halmen opbevares i laden. Håndtering og udlægning af snittet halm kan give anledning til mindre støvgener, dog kun forekommende helt lokalt omkring hallerne. Holstebro Kommune vurderer, at minkfarmens fodring og opbevaring af minkfoder lever op til BAT. Fyringsanlæg Ejendommen har et træpillefyr med en indfyringseffekt på > 1 MW, og er derfor ikke miljøgodkendelsespligtigt efter miljøbeskyttelsesloven. Der stilles ingen vilkår vedrørende ejendommens fyringsanlæg. Håndtering og opbevaring af olie, spildolie og brændstof På ejendommen har Holstebro Kommune registreret følgende olietanke: Skema 5. Olietanke. Tank 1 Tank 2 Tank 3 Fyringsolie til opvarmning af pelshus Anvendelse Dieselolie til driften Dieselolie til privatbil Placering Maskinhus Maskinhus Garage Fabrikant Kingspan KM Smedie Roug Årgang Volumen liter liter liter Tanknummer 07DM12478 F G-nummer Type Plast Plast Stål Alarm Ja Ja Ja Tankattest Nej Ja Ja Tankens levetid 25 år 25 år 40 år Olietankenes placering er markeret på bilag 3. Udover de tre olietanke opbevares dieselolie til fodermaskine i en 200 liters olietromle i maskinhuset. Maskinhuset har betongulv og ingen afløb. Påfyldning af dieselolie på køretøjer foregår under tag i maskinhuset på betongulv uden afløb.

31 Side 30/64 Der opbevares ikke spildolie, idet fodermaskine og minilæsser vedligeholdes ved serviceaftale, hvor mekaniker tager spildolien med fra ejendommen. Der opbevares smøreolie til fodervogn m.v., som opbevares i værkstedet i den nordlige ende af bygning 3 (bilag 3). I henhold til miljøbeskyttelsesloven må stoffer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, vandløb, søer eller havet ikke opbevares på en sådan måde, at det medfører fare for forurening af disse. Det er Holstebro Kommunes vurdering, at olie skal opbevares i egnede mærkede beholdere på oplagsplads med uigennemtrængelig belægning, uden mulighed for afløb. Oplagspladsen skal være under tag og indrettes således, at spild kan opsamles eksempelvis ved spildbakke eller betongulv med opkant. Oplagspladsen/spildbakken have en størrelse, så den kan rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvis denne lækker. Opmærksomheden henledes på, at olieprodukter m.v., herunder opbevaring og håndtering, skal foregå på tæt bund, i egnede beholdere, og uden mulighed for afløb til overfladevand, jord, grundvand eller undergrund. Holstebro Kommune vurderer, at forholdet er tilstrækkeligt reguleret i gældende lovgivning, hvorfor der ikke stilles skærpede vilkår. Affald På ejendommen fremkommer der affald hidrørende fra minkavl i form af emballage, kanyler, spildolie, oliefiltre og animalsk affald (kadavere). De enkelte fraktioner håndteres som angivet i skema 6. Skema 6. Håndtering af affald fra minkfarmen. Affaldskode Type Mængde / Opbevaring Bortskaffelse ISAG Forbrændingsegnet 100 kg/år. Container ved maskinhus Afhentes af NFR* ISAG Ikke forbrændingsegnet 100 kg/år. Container ved maskinhus Afhentes af NFR* EAK Spildolie Ingen (serviceaftale) Medtages af servicemekaniker EAK Kemikalierester Lukket minkhal Afhentes af NFR* EAK Oliefiltre Ingen (serviceaftale) Medtages af servicemekaniker EAK Pap og papir EAK Jern og metal EAK Kanyler EAK Døde dyr EAK Plast (herunder tomme, skyllede pesticiddunke) 80 kg/år. Container ved maskinhus 70 kg/år. Halmlade Kanylebeholder i lukket minkhal 3 frysere i maskinhus 200 kg/år. Container ved lagerbygning Afhentes af NFR* Afhentes af produkthandler Afhentes af NFR* Afleveres én gang årligt til pelseri Afhentes af autoriseret firma mellem 3-12 gange årligt

32 Side 31/64 Affaldskode Type Mængde / Opbevaring Bortskaffelse Tomme medicinglas 20 kg/år. Container ved EAK Afhentes af NFR* (herunder glas generelt) maskinhus Lysstofrør og elsparepærer EAK Ingen --- * NFR: Nordvestjysk Firma Renovation. Kvittering for afhændelse af affald skal kunne fremvises ved tilsyn. Ejendommen har en container til opsamling af hovedparten af affaldet. Aftalen med renovationsfirmaet Nordvestjysk Firma Renovation indebærer, at containeren tømmes hver 14. dag, og firmaet har ansvaret for at håndtere alt affald fra ejendommen og efterfølgende sortering efter afhentning. Containeren er placeret nord for maskinhuset (bilag 3, bygning 3). Kemikalieaffald forefindes generelt ikke. De erhvervede kemikalier bruges op, og skulle der forekomme kemikalieaffald/-rester opbevares det i den lukkede minkhal (bilag 3, bygning 6). Spildolie og oliefiltre opbevares ikke på minkfarmen, da maskinel vedligeholdes via serviceaftale. Servicemontør medtager spildolie og oliefiltre efter udført serviceeftersyn. Klinisk affald som kanyler, hætteglas m.v. opbevares i kanyleboks i den lukkede minkhal. Holstebro Kommune har udarbejdet et affaldsregulativ for erhvervsaffald. Dette regulativ er gældende for minkfarmen. Affald fra produktionen skal opsamles, sorteres og bortskaffes og registreres i henhold til affaldsbekendtgørelsen og det til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald i kommunen. Der gøres opmærksom på, at farligt affald, såsom spildolie og oliefiltre, skal transporteres og afhændes til en af Holstebro Kommune godkendt transportør/modtager. Liste over godkendte transportører/modtagere kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside (affaldsregister). Ønskes det at aflevere enkelte fraktioner til anden bortskaffelsesordning, skal dette ske til godkendte modtagere. Derudover skal minkfarmen registrere affaldsproduktionen efter de gældende regler, og dokumentation for korrekt bortskaffelse skal gemmes i 5 år og fremvises for tilsynsmyndigheden på forlangende. Dokumentation kan være i form af kvitteringer for service med angivelse af bortskaffelse af olie, eller kvittering fra genbrugsplads eller lignende. I henhold til miljøbeskyttelsesloven må stoffer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, vandløb, søer eller havet ikke opbevares på en sådan måde, at det fremkalder fare for forurening af disse. Det er derfor Holstebro Kommunes vurdering, at olie og kemikalier skal opbevares i egnede mærkede beholdere på oplagsplads med impermeabel belægning, uden mulighed for afløb. Oplagspladsen skal være under tag og indrettes således, at spild kan opsamles eksempelvis ved spildbakke eller betongulv med opkant. Oplagspladsen/spildbakken skal have en størrelse, så

33 Side 32/64 den kan rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvis denne lækker. Inden for affaldsområdet er BAT blandt andet at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. Affald skal registreres og håndteres i henhold til gældende lovgivning, og affaldet skal løbende bortskaffes i henhold til ovenstående uden der sker ophobning. Der stilles ikke skærpede vilkår til opbevaring af affald, da forholdene er omfattet af gældende lovgivning. Det stilles vilkår om, at minkfarmen skal arbejde for at nedbringe affaldsfrembringelsen, og at minkfarmen ved tilsyn skal redegøre for tiltag. Holstebro Kommune vurderer, at minkfarmen med de stillede vilkår lever op til BAT. Døde dyr Selvdøde og aflivede mink opbevares i tre frysere i halmladen (bilag 3, bygning 5). Fryserne tømmes cirka én gang årligt. Der pelses på minkfarmen, og kroppe fra pelsningen opbevares i containere og afhentes jævnligt af DAKA i pelsningssæsonen. På pelsdyrfarme kan afhentningen af døde pelsdyr ske periodisk uden for pelsningssæsonen, hvis de døde dyr opbevares på frost. Afhentning af døde pelsdyr i pelsningssæsonen kan ved opbevaring i lukket, overdækket container afvente, indtil containeren er fuld. Tilmelding til afhentning skal dog senest ske ved pelsningssæsonens afslutning. Ved øget dødelighed i besætningen skal kadaverne opbevares overdækket, i en til formålet egnet container, således at der ikke opstår risiko for uhygiejniske forhold. Der stilles vilkår hertil. Ligeledes stilles der vilkår om, at opbevaringsstedet indrettes således, at det ikke er synligt i landskabet ved færdsel på offentlig vej. Holstebro Kommune vurderer, at håndteringen af døde dyr opfylder gældende lovkrav, og derved er der ikke særlige forhold, som taler for vilkår ud over gældende lovgivning. Holstebro Kommune vurderer, at forholdet er reguleret tilstrækkeligt igennem gældende lovgivning, og stiller derfor ikke skærpede vilkår. Sprøjtemidler, kemikalier og medicin Der opbevares ikke handelsgødning, pesticider og sprøjtemidler på minkfarmen, bortset fra roundup til renholdelse af gårdsplads. Kemikalier til bekæmpelse af lopper, fluelarver og fluer opbevares i den vestlige ende af den lukkede minkhal (bilag 3, bygning 6) på støbt gulv uden afløb. Roundup opbevares samme sted. Medicin opbevares i køleskab i den vestlige ende af den lukkede minkhal (bilag 3, bygning 6).

34 Side 33/64 I henhold til miljøbeskyttelsesloven må stoffer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, vandløb, søer eller havet ikke opbevares på en sådan måde, at det medfører fare for forurening af disse. Det er Holstebro Kommunes vurdering, at kemikalier skal opbevares i egnede mærkede beholdere, med tætsluttende låg, på oplagsplads med impermeabel belægning, uden mulighed for afløb. Oplaget skal i henhold til gældende lovgivning opbevares utilgængeligt for børn, dyr og uvedkommende. Oplagringspladsen skal være under tag og indrettet således, at eventuelt spild kan opsamles i eksempelvis en spildbakke. Det er Holstebro Kommunes vurdering, at kravet om BAT overholdes. Opbevaring af flydende husdyrgødning Gødningen fra minkene håndteres som gylle. En del af oprensningsmaterialet tilføres gyllebeholderne ved etablering af flydelag, en del bringes direkte fra minkhaller til udbringning på mark, og resten opbevares i den vestlige del af halmladen (bilag 3, bygning 5). Det er i ansøgningen oplyst, at: Opbevaring sker i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen Der føres logbog over flydelag Der tilføres halm til gyllebeholderne, som sikrer effektiv etablering af flydelag Der er altid opsyn ved påfyldning og overpumpning Der er elpumper, som tændes og slukkes manuelt. Ansøger har oplyst, at den gennemsnitlige mængde gylle svarer til en produktion på 0,62 ton per tæve per år. Af de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet samt beregninger af produceret mængde gylle, bliver der efter udvidelsen opsamlet tons gylle, 200 tons vaskevand, 84 tons regnvand fra befæstede arealer samt 250 tons regnvand i minkfarmens gyllebeholdere, svarende til en opsamlet mængde på tons på minkfarmen. Der er en gyllebeholder på minkfarmen, som kan rumme 998 m 3. Herudover er der en decentral gyllebeholder med en kapacitet på m 3, således at den samlede kapacitet er m 3. Opbevaringskapaciteten er angivet i skema 7 og gødningsopbevaringsanlæg fremgår af bilagene 3 og 4. Skema 7. Opbevaringsanlæg og kapacitet. Opbevaringsanlæg Byggeår 10 års Kapacitet [m 3 ] beholderkontrol Gyllebeholder Ejet decentral gyllebeholder 2005 I Samlet opbevaringskapacitet Jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen skal et husdyrbrug råde over en opbevaringskapacitet svarende til 9 måneders produktion for at sikre, at udnyttelsen af husdyrgød-

35 Side 34/64 ningens næringsstofindhold opfylder kravene i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om tilstrækkelig opbevaringskapacitet er stillet med baggrund i, at dyrene på husdyrbruget producerer den gødning, der skal opbevares i lagrene og med henblik på at forhindre, at der sker overfyldning af gyllebeholdere med spild og forurening til følge. På minkfarmen er der således en opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning, inklusiv oprensningsmateriale, svarende til 9,9 måneders produktion. Det vurderes, at opbevaringskapaciteten er overholdt. Naturligt flydelag Gyllebeholderne drives med naturligt flydelag, og der skal derfor føres logbog i overensstemmelse med gældende regler. For at optimere kontrol med beholdernes tæthed m.v. og imødegå forurening som følge heraf, stilles der vilkår til årlig inspektion inklusiv dokumentation i driftsjournal. BAT i forhold til gødningsopbevaring er blandt andet følgende tiltag: at udbringningen ikke giver anledning til unødige gener, at anlæg til opbevaring af gødning mindst en gang om året tømmes for inspektion for revner/utætheder m.v. og vedligeholdelse, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på minkfarmen, at flydelag på gyllebeholderen opretholdes, og at flydelaget hurtigt reetableres, når det brydes. Der stilles vilkår om, at gyllebeholderne mindst én gang om året tømmes for inspektion for revner og utætheder m.v. og vedligeholdelse. Dato for inspektion skal fremgå af driftsjournal (bilag 8). Holstebro Kommune vurderer, at minkfarmen med de stillede vilkår lever op til BAT. Håndtering af gylle Al produceret husdyrgødning på minkfarmen, 200,00 dyreenheder (DE) ( kg N og kg P), afsættes til tredjemand. Påfyldning af gyllevogne Afhentning af gylle fra gyllebeholdere foregår med gyllevogn med påmonteret pumpe og returløb. Da der kan benyttes gyllevogne, med påmonteret pumpe og returløb, er det ikke fundet nødvendigt at kræve, at påfyldning af gyllevogne og lignende, foregår på en plads med afløb til en opsamlingsbeholder. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der opstår risiko for spild ved påfyldning af gyllevogne, kan tilsynsmyndigheden kræve, at påfyldning skal ske på en plads med afløb til en opsamlingsbeholder. Opbevaring af oprensningsmateriale Det fremgår af pelsdyrbekendtgørelsens 7, at der skal renses under burene ugentligt, det vil sige halm med gødningsrester skal fjernes. En optimal fluebekæmpelse

36 Side 35/64 opnås ved udmugning minimum hver 3. uge under burene, hvor æg og larver fjernes med oprensningsmaterialet, og dette bør derefter opbevares på møddingsplads og straks overdækkes omhyggeligt med sort plastik, så formeringen standses, eller opbevares i gyllebeholderen. Halm, oprensningsmateriale, gødnings- og foderrester fra minkfarme må ikke opbevares i markstak, da det ikke opfylder kravene for opbevaring af kompost i markstakke. Materialet skal i stedet opbevares overdækket på godkendt opbevaringsanlæg, eksempelvis møddingsplads, container beregnet til mødding, gyllebeholder eller lignende. Ifølge ansøgningen opbevares oprensningsmateriale, gødnings- og foderrester i den vestlige del af halmladen (bilag 3, bygning 14), på befæstet plads, i det omfang at det ikke køres direkte ud på udbringningsarealer eller tilføres gyllebeholdere ved etablering af flydelag. Gyllemodtager aftager oprensningsmateriale m.v. fra farmen. Det vurderes, at håndteringen overholder gældende regler. Såfremt der opstår fluegener, som følge af håndteringen af oprensningsmateriale, kan Holstebro Kommune kræve, at der iværksættes tiltag i henhold til vilkår vedrørende fluebekæmpelse. Se afsnit om Skadedyr. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Ammoniak Jf. husdyrlovens 26 stk. 2 skal miljøvurderingen vurderes på baggrund af alle ændringer og udvidelser siden 1. januar 2007, dog højest over en 8-årig periode. Nudriften pr. 1. januar 2007 var mink, årstæver, som således er udgangspunktet for den samlede kumulerede udvidelse på minkfarmen, som beregnet i fiktivt skema id Den samlede ammoniakfordampning fra anlæg og lagre er i husdyrgodkendelse.dk beregnet til kg N/år, hvilket er en meremission på kg N/år i forhold til nudrift og en meremission på kg N/år i forhold til 1/ niveau. Emissionen fra anlæg og lagre fremgår af skema 8, der sammenholder emissionsværdierne for henholdsvis den ansøgte udvidelse siden senest meddelte miljøtilladelse (skema id 60236) og den samlede kumulerede udvidelse på minkfarmen siden 1. januar I henhold til husdyrgodkendelse.dk, skema id og skema id 62999, er husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for ammoniak overholdt.

37 Side 36/64 Skema 8. Ammoniakfordampning fra minkfarmens staldanlæg. N-emission ansøgt drift ift. seneste meddelte miljøtilladelse af Beskrivelse (efter korrektion for VERA-test) [kg N/år] N-emission ansøgt drift ift. nudriften før (efter korrektion for VERA-test [kg N/år] SKEMA ID SKEMA ID Emission fra stalde omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav, men eksisterende uændret produktion (staldafsnit for eksisterende produktion) Emission fra husdyrproduktion omfattet af det generelle ammoniakkrav (staldafsnit hvor udvidelse foregår) Emission fra stalde m.v., der ikke er omfattet af det generelle krav 0 0 Ammoniaktab fra lagre af flydende husdyrgødning Ammoniaktab fra lagre af fast gødning 0 0 Samlet ammoniaktab efter udvidelse Meremission Ammoniakfølsomme naturtyper indenfor Natura 2000 (kategori 1 natur) Det nærmest liggende Natura 2000-område i forhold til minkfarmen er EF- habitatområde nr. 58 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 38, Nissum Fjord. Mindsteafstanden hertil er cirka 1 kilometer mod vest. Naturtyperne fremgår af bilag 6. De nærmest liggende dele af habitatområdet (Felsted Kog) er dog domineret af rørskove, som ikke er en habitatnaturtype og som ikke er særligt kvælstoffølsomme. Det nærmest liggende naturområde, der er kortlagt indenfor habitatområdet og som er meget følsomt overfor atmosfærisk kvælstof, ligger cirka 1,4 kilometer nord for minkfarmen (bilag 6). Der er tale om et surt overdrevsareal (naturtype 6230) på indlandsklitter, ved Nørre Vosborg, med en vegetation af forholdsvis almindelige arter som knold-ranunkel, kornet stenbræk, eng- og dunet havre. Tålegrænsen er her kg N/ha/år, og med en baggrundsbelastning omkring 13 kg N/ha/år kan den være overskredet. Der er ikke foretaget beregninger af kvælstofdepositionen for dette areal, men derimod for et overdrevsareal, der ligger i samme retning men kun cirka 1 kilometer fra minkfarmen (kategori 2 natur, se nedenfor). Beregninger viser her en kvælstofdeposition på 0,1 kg N/ha/år fra udvidelsen og 0,2 kg N/ha/år fra den samlede produktion efter udvidelsen. Reglerne for kategori 1 natur vil således være overholdt, og Holstebro Kommune venter ingen eller kun en helt ubetydelig negativ effekt af minkfarmen på Natura 2000-området.

38 Side 37/64 Større ammoniakfølsomme naturområder udenfor Natura 2000 (kategori 2 natur) I en afstand af cirka 1 kilometer, nord for minkfarmen, er registreret et cirka 7,2 ha stort overdrevsareal, som dermed er omfattet af reglerne for kategori 2 natur (bilag 6). Holstebro Kommune har ikke nyere botaniske data fra overdrevet, men der er tale om et surt overdrev af samme type som beskrevet under kategori 1 natur. Beregninger viser en højeste totaldeposition i dette område på 0,2 kg N/ha/år, og reglerne for kategori 2 natur er dermed overholdt med god margin. Holstebro Kommune venter ingen eller kun en helt ubetydelig negativ effekt af minkfarmen på området. Ammoniakfølsomme naturområder i øvrigt (kategori 3 natur) De nærmeste naturområder i forhold til minkfarmen, som kan tænkes at være omfattet af reglerne for kategori 3 natur, er to registrerede moseområder henholdsvis 500 meter mod øst og 650 meter sydvest for minkfarmen (bilag 6). Beregninger viser her kvælstofdepositioner på henholdsvis 0,6 og 0,1 kg N/ha/år fra udvidelsen samt 1,0 og 0,2 kg N/ha/år fra den samlede produktion efter udvidelsen. Der er ikke foretaget besigtigelse af de to arealer i forbindelse med sagsbehandlingen, men reglerne for kategori 3 natur er overholdt. Samlet vurdering Ammoniakemissionen vurderes ikke at være væsentlig negativ for de pågældende områder og der stilles ikke skærpede vilkår på baggrund af 3-områder i nærheden af minkfarmens anlæg. Bilag IV-arter I habitatdirektivets bilag IV er opført en række arter, som skal sikres en streng beskyttelse i deres naturlige udbredelsesområde også udenfor de udpegede Natura 2000-områder. Det indebærer for dyrearternes vedkommende blandt andet at yngleog rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges og for planternes vedkommende, at arterne blandt andet ikke må ødelægges. Ud fra Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV samt Holstebro Kommunes øvrige kendskab til området og arterne vurderes det at følgende arter og grupper fra habitatdirektivets bilag IV (strengt beskyttede arter) kunne tænkes at forekomme i nærområdet til minkfarmen. Småflagermus: På baggrund af de insektædende småflagermus livsform vurderes projektet ikke at være til skade for disse. Birkemus: Arten er registreret ved Nørre Vosborg ikke langt fra minkfarmen, men vurderes ikke at ville blive negativt påvirket af projektet.

39 Side 38/64 Odder: Lever udbredt i Vestjylland, men er med sin levevis næppe truet af projektet. Markfirben: Holstebro Kommune har ikke kendskab til forekomster nær minkfarmen. Stor vandsalamander, løgfrø, spidssnudet frø og strandtudse: Ingen af disse er registreret nær minkfarmen. Grøn kølleguldsmed: Forekommer udbredt i Storåen, men vil ikke blive negativt påvirket af projektet. Vandranke: Forekommer i en afvandingskanal syd for Felsted Kog ikke langt fra ejendommen, men vurderes ikke at blive negativt påvirket af projektet. Holstebro Kommune er ikke bekendt med arter, omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV, som kan blive negativt påvirket af nærværende projekt. Lugt Der udledes lugt fra minkhaller, gyllebeholdere m.v. De primære kilder til lugt fra dyrehold er staldventilationsluft samt håndtering og opbevaring af husdyrgødning. Mange forhold kan influere på lugtemissionen fra stalde. Ud over arten, antallet og størrelsen af dyreholdet er det eksempelvis staldindretning, ventilationssystem, strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikkevandssystem samt hygiejne i stalden. Reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen har blandt andet til formål at begrænse lugtgener. Normalt vil der ikke forekomme væsentlige lugtgener fra aktiviteter vedrørende gødningshåndtering og -opbevaring, når reglerne i denne bekendtgørelse efterleves. Lokalisering (herunder regulering af hensynet til lugtpåvirkning af omgivelserne) af pelsdyrfarme reguleres efter generelle regler i bekendtgørelse nr af 13/ om pelsdyrfarme m.v. Ved ændringer, der medfører forøgede gener for omgivelserne, og ved etablering og udvidelse af pelsdyrhaller skal en række afstandskrav overholdes. Idet farmen er under årstæver er afstandskravet til nabobeboelse 100 meter og til 1) byzone eller sommerhusområde, 2) områder, der i kommuneplanens rammedel er udlagt til byzone eller sommerhusområde, eller 3) områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, rekreative formål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende er afstandskravet 200 meter. Ændring, etablering og udvidelse af opbevaringsanlæg til pelsdyrgødning skal ske minimum 50 meter fra nabobeboelse og 100 meter fra byzone og sommerhusområder. Disse afstande er overholdt for de nye minkhaller.

40 Side 39/64 Lugtemission fra minkhaller I henhold til ny viden om lugtemission fra minkfarme (Rapport fra AgroTech, november 2013), der er offentliggjort 28. februar 2014, er der nu et fagligt grundlag for at beregne den forventede lugtpåvirkning fra minkfarme. Miljøstyrelsen vurderer, at de nye lugtdata skal anvendes på en måde, at geneafstande for lugt fra mink beregnes ud fra værdien 7 OU/E/s/årstæve. Der er foretaget en scenarieberegning (skema id 66726) af geneafstandene. Til enkeltbolig er den forventede, vægtede geneafstand beregnet til 148 meter fra anlæggets lugtcentrum. Minkfarmens anlæg ligger cirka 197 meter nord-nordvest for nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt, Kytterupvej 14, målt til nærmeste minkhal. Afstanden fra nærmeste minkhal til nabobeboelse med landbrugspligt er cirka 216 meter mod vest (Kytterupvej 18). Ifølge ansøgningssystemet er geneafstanden til nærmeste enkeltbolig, Kytterupvej 14, således overholdt. Beboelser og ejendomme med og uden landbrugspligt fremgår af bilag 4. Til samlet bebyggelse er den forventede geneafstand beregnet til 326 meter og til eksisterende eller fremtidig byzone er den forventede geneafstand beregnet til 447 meter. Lugtgeneafstanden er således overholdt til ovenstående kategorier af bebyggelser. For både nye og eksisterende minkhaller er afstandskrav således overholdt, hvorfor det i henhold til Miljøstyrelsens fastsatte genekriterier vurderes, at lugtgener for naboer ikke vil være væsentlige. Mink afstandskrav i henhold til pelsdyrbekendtgørelsen Jf. skema 1 om lokalisering og planmæssige forhold, er pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav overholdt. Nærmeste byzone, Ulfborg, ligger cirka 3 kilometer syd for minkfarmen og nærmeste samlede bebyggelse ved Stabyvej, vest for Ulfborg byzone, ligger cirka 4,3 kilometer syd-sydvest for minkfarmen. Nærmeste nabo ligger cirka 197 meter syd-sydøst for minkfarmen (bilag 4). Samlet vurdering for lugt Afstandskravene er overholdt. Hvorvidt en lugtpåvirkning opleves som generende afhænger af modtagerens tolerancetærskel samt af lugtpåvirkningens intensitet og varighed. På baggrund heraf og under forudsætning af god staldhygiejne vurderes det, at pelsdyrfarmen ikke vil give anledning til væsentlige gener hos omboende. Der stilles vilkår til staldhygiejne og renholdelse af foderfaciliteter. Der stilles ikke på baggrund af lugtpåvirkningen skærpede krav til gyllebeholdere, da der ikke forventes at være væsentlige lugtgener herfra i forhold til omboende. Flere af de stillede vilkår til opbevaring af flydende husdyrgødning har dog reducerende effekt på lugtemission fra anlæggene. Der stilles vilkår om, at såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at der forekommer

41 Side 40/64 lugtgener, der er væsentligt større end der kan forventes, ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om lugtmålinger og om, at der skal indgives og gennemføres projekter for afhjælpende foranstaltninger. Transport Transporter på offentlig vej omfatter gylle, foderstoffer, halm, mink, skind m.v. Transport til og fra minkfarmen fremgår af skema 9. Skema 9. Oversigt over antallet af årlige transporter. Type Antal transporter Ændring før udvidelse efter udvidelse % Foderlevering Husdyrgødning - afhentet med gyllevogn (+) 100 Levering af brændstof 4 6 (+) 50 Levering af halm 4 8 (+) 100 Afhentning af skind Afhentning af døde dyr Dyrlæge Afhentning af affald Afhentning af dagrenovation Andet (materialer til minkfarmen) Antal transporter i alt (+) 29 Leveringsfrekvensen af foder til minkene er uafhængig af produktionens størrelse. Antal leveringer er derfor ens i nudrift og ansøgt drift, det vil sige cirka 300 leveringer årligt, fordelt således at der i perioden fra 1. december til 25. februar vil være 3 ugentlige foderleverancer og i perioden fra 25. februar til 20. april vil der være 4 ugentlige foderleverancer. Den resterende del af året leveres foderet dagligt. Foderleverancer foregår overvejende i tidsrummet fra klokken til Levering af kroppe og fedt til godkendt virksomhed er koncentreret i pelsningsperioden i november-december og ultimo marts. Halm til minkfarmen transporteres i forbindelse med høstperioden. Antallet af transporter vil stige i takt med udvidelsen af dyreholdet, da halmforbruget er cirka 5-10 kg/tæve. I nudrift anvendes cirka 15 ton halm og efter udvidelsen vil dette stige til cirka 30 ton halm. Omkring marts-april og omkring høst vil transport af henholdsvis gylle fra minkfarmen og halm til minkfarmen betyde intensiveret trafik omkring anlægget. Foderleverancer og sæsonbetonede transporter kan foregå hele døgnet. Gylletransporter vil blive fordoblet som følge af udvidelsen (skema 9). Der transporteres gylle fra minkfarmens gyllebeholder til decentral gyllebeholder ved Kytterupvej 20, 6990 Ulfborg (bilag 4). Gyllekørsel til udbringningsarealer foregår fra både gyllebeholder ved minkfarmen og fra den decentrale gyllebeholder. De ejede arealer, der hører til ejendommen, er bortforpagtet. Transport af gylle foregår med traktor og gyllevogn. Transporten finder fortrinsvis sted i dagtimerne i marts-april i forbindelse med forårsarbejdet. Transporten mellem minkfarmen og den decentrale gyllebeholderforegår ad Kytterupvej, transportvejen på offentlig vej er cirka 360

42 Side 41/64 meter. Transportvejen fremgår af bilag 4. Ejendommen på Kytterupvej 20 ligger på den anden side af vejen i forhold til den decentrale gyllebeholder, i en afstand af cirka 60 meter fra vejen. Det vurderes at gylletransporten fra minkfarmen ikke er forbundet med væsentlige gener. Transport af hjælpestoffer til minkfarmen og transport af affald m.v. sker ad Kytterupvej til Vembvej. Færdsel på offentlig vej reguleres af politiet og henhører under færdselsloven og øvrige bestemmelser, der er fastsat af Justitsministeriet. Minkfarmens trafikale belastning af omgivelserne skal vurderes i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse, inden afgørelse om godkendelse træffes. Efter dette tidspunkt kan selve trafikken ikke reguleres af miljømyndigheden. Ved vurdering af hensigtsmæssig lokalisering af minkfarmen indgår til- og frakørselsforholdene for farmen. Hvis kørsel forbundet med minkfarmen medfører væsentligt øgede trafikale- og miljømæssige gener i nærområdet (eksempelvis mange transporter igennem landsbyområder m.v.), og hvis disse gener ikke kan afhjælpes ved valg af alternative til- og frakørselsforhold, kan det indgå i overvejelserne, hvorvidt kommunalbestyrelsen skal meddele afslag på godkendelse til etablering af udvidelse af et eksisterende husdyrbrug. Antallet af transporter øges med 29 % og dyreholdet øges med 100 %. Det samlede antal transporter stiger som følge af udvidelsen. Den største andel af transporter på minkfarme udgøres af leverancer af foder, som er hyppige, da det våde minkfoder har en kort holdbarhed på minkfarmen. Den største stigning i antal transporter udgøres af gylletransporter, der fordobles fra 140 til 280 transporter, hvilket til dels skyldes transporter til decentral gyllebeholder (bilag 4). Idet transporterne normalt ligger i dagtimerne, inden for normal arbejdstid, forventes det, at støjen ikke vil være væsentligt belastende for omgivelserne. Holstebro Kommune kan kun regulere transporter fra eksterne transportører, såsom foderleverancer, ved at meddele afslag på ansøgning om godkendelse, hvilket efter Holstebro Kommunes vurdering ikke er proportionalt i den konkrete sag. Holstebro Kommune kan derimod regulere visse transporttyper knyttet til minkfarmens egne transporter. Holstebro Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at transportbelastningen ikke vil øges væsentligt. Herudover skal det påpeges, at det, ved regulering af husdyrbrug, er praksis at betragte landzonen som landbrugets erhvervsområde, og beboere af boliger i landzonen må derfor acceptere visse ulemper, som kan være forbundet med at være nabo til et landbrug. I det omfang det er muligt, kan transport primært indenfor normal arbejdstid reducere gener for omboende, sæsonbetonet transport udenfor disse tidspunkter kan dog forekomme, men skal søges begrænset. Ved hensynsfuld kørsel til og fra minkfarmen kan støjen herfra minimeres. Rengøring af offentlig vej Herudover skal det bemærkes, at der ved tilsvining af det offentligt tilgængelige vejareal i forbindelse med arbejdskørsel, skal opstilles skilte, der informerer andre trafikanter om forholdene. Det offentlige vejareal skal rengøres efter arbejdskørslens op-

43 Side 42/64 hør, jf. færdselslovens kapitel 14. Politiet er myndighed herfor, hvorfor forholdet ikke reguleres i denne miljøgodkendelse. BAT i forbindelse med transport er blandt andet: - at transport til og fra minkfarmen foregår ved hensynsfuld kørsel, - at transport primært foregår indenfor normal arbejdstid. Det vurderes, at transport til og fra minkfarmen, med det stillede vilkår, lever op til kravet om BAT, og at transporterne kan foregå uden væsentlige miljømæssige gener for omboende. Støj Støjkilder på minkfarmen består primært af transporter og brug af maskiner såsom fodermaskine, halmudlægger og minitraktor. Støjkilder fra pelsningshus er begrænset til pelsningsperioden i november-december og ultimo marts. Der er ikke mekanisk ventilationsanlæg på minkfarmen. Ansøger oplyser, at der ikke foretages egentlige støjreducerende tiltag, men i det omfang det er muligt bestræber ansøger sig på, at alle støjende aktiviteter udføres indenfor normal arbejdstid. Der kan dog forekomme afvigelser i forbindelse med levering af foder og afhentning af gylle. Transport Den væsentligste støjkilde året rundt vil være transport af foder i tidsrummet klokken I perioder vil der være støj i forbindelse med afhentning og udkørsel af gylle med gyllevogn, fortrinsvis dagtimer i marts-april. Desuden i forbindelse med afhentning af minkkadavere i pelsningsperioden november-december og ultimo marts, samt halmleverancer efter høst. Transportgener er vurderet i forrige afsnit Transport. Maskiner på minkfarmen Fodermaskine og halmudlægningsmaskine er i drift i det antal timer per dag, der er nødvendigt i årets meget forskellige produktionsperioder. Fælles for alle årets perioder er, at der sjældent anvendes foder- og halmudlægningsmaskiner før daggry eller efter at mørket er faldet på. Ansøger oplyser, at maskinens motorstøj næppe kan høres uden for indhegningen. Der er en kompressor i halmladen (bilag 2). I november og december vil der være støj herfra, indenfor normal arbejdstid i tidsrummet Ansøger oplyser, at støjen herfra næppe kan høres uden for farmområdet, da kompressoren er placeret i en lukket bygning. Pelsning I pelsningssæsonen i november/december og sidst i marts vil der forekomme øget støj fra minkfarmen, i forhold til at pelsningsperioden forlænges med nogle få dage.

44 Side 43/64 Samlet vurdering af støj Der findes tre nabobeboelser, Kytterupvej 14, Kytterupvej 18 og Kytterupvej 27, inden for 300 meter fra minkfarmens anlæg. Holstebro Kommune vurderer overordnet, at mængden og intensiteten af støjkilderne på minkfarmen er begrænsede. Det er samtidigt vanskeligt at foretage støjdæmpende tiltag, eftersom hovedparten af minkhallerne er åbne haller, og tidspunktet for den primære støjkilde foderleverancer er bestemt af leverandøren. I forhold til transport af gylle, ligger naboejendommen Kytterupvej 20 cirka 85 meter fra den decentrale gyllebeholder (bilag 4). Transporter med gylle skal tilstræbes at foregå inden for normal arbejdstid, inden for tidsrummet På baggrund af ovenstående vurderes det, at støj fra minkfarmen ikke vil medføre væsentlige gener for omboende. Der er ikke foretaget støjberegninger i forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelsen. Til gengæld stilles der vilkår om, at driftstiden for minkfarmens støjkilder kan reguleres. Der fastsættes vilkår om, at såfremt der opstår gener for omboende, eller såfremt Holstebro Kommune finder det nødvendigt, kan der kræves udført støjmålinger/beregninger efter nærmere definerede anvisninger. Der meddeles vilkår i henhold til Miljøstyrelsens vejledende støjkrav. Ud fra ovenstående vurderes det, at BAT i forbindelse med støj er overholdt. Såfremt der ændres ved eksisterende minkhaller eller anlæg, der kan medføre ændring i støjniveauet for omboende, skal projektet vurderes i henhold til principperne for BAT. Støv Årsager til støv på minkfarmen er ved kørsel på grusveje, håndtering af halm og lignende samt under minkenes pelsskifte. Fældning (pelsskifte) og håndtering af halm vil øges i takt med en udvidelse af dyreholdet. Støvgener herfra vurderes primært at opstå lokalt på minkfarmen, og dermed ikke være en væsentlig gene for omboende eller trafikanter. Nærmeste nabo, Kytterupvej 18, ligger nærmest minkfarmens anlæg. I forhold til støv fra dyr og håndtering af halm på farmen vurderes det, at der ikke vil være støvgener herfra hos nabo, idet der etableres skærmende beplantning omkring minkfarmen og afstanden fra nabobeboelsen til nærmeste minkhal er cirka 215 meter. Der er to tilkørselsveje fra Kytterupvej til minkfarmen, og erhvervsmæssige transporter, herunder gylletransporter, benytter den vestligst beliggende grusvej, som ligger længst væk fra Kytterupvej 14 og Kytterupvej 27 (bilag 4). Til Kytterupvej 27 er afstanden fra grusvejen cirka 110 meter, hvorfor det vurderes, at støv fra transporter ikke vil være til gene for omboende.

45 Side 44/64 Den decentrale gyllebeholder ligger op ad den asfalterede offentlige vej, Kytterupvej (bilag 4), og der forventes ikke at være gener for naboejendommen Kytterupvej 20 i forhold til gylletransporter hertil. Generelt kan der især i tørre perioder forekomme støv ved færdsel med køretøjer til og fra minkfarmen. Støvgener må også påregnes i kortere perioder i forbindelse med transport af halm til opbevaring. Der henvises til god landmandspraksis, det vil sige at for at begrænse støvgener skal al transport til og fra minkfarmen og til og fra decentral gyllebeholder foregå ved hensynsfuld kørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt. Det vurderes dog ikke at være tale om støvgener af væsentlig karakter, som ligger udover det forventelige. Det vurderes, at kravet om BAT er opfyldt ud fra ovenstående. Generelt forventes der ikke støvgener på eller omkring minkfarmen, og der stilles ikke skærpede vilkår hertil. Lys Det er i ansøgningen oplyst, at der ikke er og ikke etableres væsentlige lyskilder på minkfarmen, da mink ikke tåler påvirkning af kunstigt lys. Der er opsat udendørs belysning i gårdspladsen. Omkring minkfarmen er der hegn og skærmende beplantning. Det vurderes at lys ikke vil give anledning til væsentlige gener for omboende. Der stilles ikke vilkår vedrørende belysning. Restvand og spildevand Restvand og spildevand fra minkfarmen håndteres som angivet i skema 10. Afløbsplan med gyllerør, gyllepumper, rørføringer, afløbsriste m.v. er skitseret på bilag 3. Skema 1. Håndtering af restvand og spildevand. Restvandstype Tagvand fra nye haller (9) samt bygningerne 3, 7 og 8 Tagvand fra bygningerne 2, 4, 5 og 6 Tagvand fra 1½ minkhal (del af bygning 7) Håndtering Ledes til overfladisk nedsivning Ledes til samlebrønd nordøst for bygning 6 og ledes til bækken mod nord Ledes til samlebrønd nordøst for bygning 6 og ledes til bækken mod nord Tagvand fra minkhaller fremover Overfladevand fremover Restvand fra vask af minkhaller Restvand fra vaskeplads og befæstet areal (siloplads) Ledes fremover til nedsivning Ledes fremover til overfladisk nedsivning inde på selve minkfarmen. Eksisterende riste til afledning af overfladevand plomberes eller ledes til gyllesystemet, så der ikke er risiko for afledning af gødningsblandet vand til recipient. Nedsives jf. pelsdyrbekendtgørelsen Ledes til gyllebeholder

46 Side 45/64 Restvandstype Husspildevand Håndtering Trixtank der afledes i sandmile syd for maskinhus Forhold omkring ejendommens husspildevand reguleres ikke i denne godkendelse. I forbindelse med revision af kommunens spildevandsplan kan ejendommen eventuelt blive pålagt at forbedre spildevandsforholdene på ejendommen. Siloplads og vaskeplads Ifølge ansøgningen opsamles der restvand fra siloplads og vaskeplads (bilag 3), cirka 284 m 3, som ledes til gyllesystemet. Vaskepladsen anvendes til vask af fodermaskine, foderrekvisitter og bundrammer. Der stilles vilkår om, at fodervogne og foderrekvisitter skal rengøres på en plads, hvor restvandet opsamles, således at restvandet ikke giver anledning til punktkildeforurening. Overfladevand i øvrigt Tagvand fra nye minkhaller og øvrigt overfladevand fra udenomsarealer ledes til overfladisk nedsivning. Der vil på udenomsarealerne være risiko for forurening af omgivelserne, hvis arealerne ikke holdes fri for gødnings- og foderspild. Der stilles derfor vilkår til renholdelse af udenomsarealerne. Tagvand fra nogle af de eksisterende driftsbygninger og fra 1½ minkhal (del af bygning7, bilag 2) føres til samlebrønd, der ledes til bækken mod nord (bilag 3 og bilag 7). Ansøger oplyser, at der ikke sker ændringer i mængderne af vand, der afledes til bækken i forbindelse med udvidelsen. I ansøgning til 10 tilladelse af blev der søgt om at tagvand fremover ledes til nedsivning og at overfladevand ligeledes fremover ledes til overfladisk nedsivning inde på selve minkfarmen. Det blev oplyst, at eksisterende riste til afledning af overfladevand ville blive plomberet, så der ikke er risiko for afledning af gødningsblandet vand til recipient. I 10 tilladelse af blev der stillet vilkår om, at tagvand fra pelsdyrhaller med tagrender skulle ledes til nedsivning i faskine, at overfladevandsristene til afledning af overfladevand fra minkfarmen skulle sløjfes, således at gødningsblandet vand ikke kunne løbe til recipient, faskine eller lignende, endvidere skulle de resterende riste på minkfarmen plomberes eller på anden måde sløjfes senest 6 måneder efter tilladelsens ibrugtagning. Ovenstående vilkår blev stillet af hensyn til risiko for afledning af gødningsblandet vand til recipient. Jf. oplysninger i ansøgning om miljøgodkendelse og afløbsplan (bilag 3) er der fortsat regnvandsriste på ejendommen, der leder regnvand og overfladevand til bækken nord for minkfarmen. Ansøger har oplyst, at overfladevandsriste på minkfarmen er sløjfede, men at der fortsat er to afløb på befæstet plads ud for halmlade (bygning 5, bilag 3), der leder overfladevand via samlebrønd til bæk. Ansøger oplyser, at halmladen ikke ligger på selve farmområdet, og at der ikke håndteres foder eller gødning fra den befæstede

47 Side 46/64 plads. Der er ansøgt om at den vestlige del af halmladen (markeret som bygning 14 på bilag 2) fremover anvendes til oprensningsmateriale. Der vil være transport af oprensningsmateriale fra minkhallerne til bygning 14, hvorfor det vurderes, at der vil være risiko for spild ved håndtering af oprensningsmateriale. Afløbene ud for halmlade/overdækket plads for opbevaring af oprensningsmateriale skal enten plomberes eller indrettes således at overfladevand ledes til gyllesystemet. Der stilles vilkår herom, idet der er risiko for at næringsstoffer ledes videre til Kanal ved Støvlbæk og til Nørgård Bæk, som har udløb i Felsted Kog i Nissum Fjord. Tagvand fra 1½ minkhal (en del af bygning 7), skal enten ledes til faskine eller ledes til overfladisk nedsivning. Der stilles vilkår herom, hvilket er videreførelse af vilkår i 10 tilladelsen. Skadedyr Rotter Ansøger har indgået aftale med et firma om skadedyrsbekæmpelse af rotter. Rottebekæmpelse sker i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Holstebro Kommune vurderer, at forholdet er tilstrækkeligt reguleret i gældende lovgivning, da minkfarmen i henhold til miljøbeskyttelseslovens bestemmelser er forpligtiget til at sikre, at bygninger bliver fornuftigt vedligeholdt og fremtræder i gennemført renholdt stand, så rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses. Dette betyder, at minkfarmen skal sikre, at affald eller foder ikke er tilgængeligt for eksempelvis rotter, undgå rod på minkfarmen og kontrollere rottesikringen ved døre, vinduer, rørgennemføringer og ventilationsåbninger, riste, lyskasser, skakte etc., bevoksninger, eventuelt ru mure, tagkonstruktioner, facaden generelt, kloaksystemets tilstand samt anmelde rotter og rette sig efter påbud meddelt af kommunalbestyrelsen. Fluer De forebyggende foranstaltninger ved fluebekæmpelse består hovedsageligt i, at forhindre at fluerne klækkes i gødning og i sand under burene. Ansøger oplyser, at der renses under burene en gang om måneden. Fluerne bekæmpes kemisk og der strøs hydratkalk i det omfang, det er nødvendigt. Fluebekæmpelse i minkhallerne sker i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Det er af stor betydning for fluebekæmpelsen på minkfarme, hvorledes oprensningsmateriale/halmrester fra minkburene håndteres. Jf. 8 i pelsdyrbekendtgørelsen skal der overalt på pelsdyrfarme foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de af Statens Skadedyrslaboratorium fastsatte retningslinjer. Disse er revideret og genudgivet den 13. juni 2009 af Skadedyrslaboratoriet (Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet - Aarhus Universitet), og de kan findes på hjemmesiden under Skadedyrsguiden.

48 Side 47/64 Der skal på minkfarmen foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Der stilles vilkår om, at såfremt minkfarmen skulle give anledning til fluegener for omboende, kan Holstebro Kommune stille krav om, at der føres en journal over fluebekæmpelsen. Driftsforstyrrelser eller uheld mangler beredskabsplan Mulige uheld anses at være spild af olieprodukter samt gyllespild og uheld, hvoraf gylleudslip anses som værende den væsentligste, omend risikoen anses for at være begrænset. Gylleuheld Tømning af gødningsrenderne i minkhallerne foregår til system med bagskyl, under opsyn. Gyllen ledes via jordliggende gyllerørføring til gyllebeholder. Tømning af gyllebeholder foregår med gyllevogn med påmonteret pumpe og returløb, hermed undgås spild og overløb. Omlastning sker altid under opsyn. Risikoen for gylleuheld i forbindelse med overpumpning af gylle vurderes som værende begrænset. Der er etableret gyllealarm på gyllebeholder, som aktiveres hvis gyllemængden i beholderen falder pludseligt. I ansøgningen er det oplyst, at i tilfælde med mindre gylleudslip vil gyllen samle sig omkring lækagestedet, og forsøges inddæmmet, så opsamling efterfølgende lettes. På minkfarmen findes bunke med jord/sand og i maskinhuset findes halmballer, der kan anvendes til inddæmning af gyllen. På minkfarmen er der en minilæsser, der kan bruges til at flytte minibigballer og grave, hvis der skal dæmmes op for eventuelt udslip af gylle. Afløb til overfladevand nord for bygning 6 kan dæmmes af ved at placere en tung halmballe ovenpå afløbet. Der stilles vilkår om at overfladevandsristene til afledning af overfladevand fra minkfarmen sløjfes, se under afsnittet Restvand og spildevand. Terrænet omkring minkfarmen og gyllebeholderen på minkfarmen er forholdsvis plant, dog svagt skrånende mod vest-nordvest i forhold til gyllebeholderen. Ved gylleudslip vil gyllen strømme mod vest-nordvest, på de første cirka 50 meter, hvorefter det ved større udslip vil strømme mod nord. Inden gylle kan løbe mod nord, skal det forbi hegnet omkring minkfarmen. Fra hegnet i farmens sydvestlige hjørne, ved afsnit 8 (bilagene 3 og 7), vil gyllen strømme mod nord. Mod nord findes en sø og en grøft i en afstand af cirka 140 meter fra det sydvestlige hjørne af hegnet omkring minkfarmen. I forbindelse med sø og grøft ligger Nørgård Bæk i en afstand af cirka 210 meter fra hegnet. Fra gyllebeholderen og frem mod hegnet omkring minkfarmens afsnit 8 (bilagene 3 og 7) er det gennemsnitlige fald i terrænet 0,9 grader, hvorefter det gennemsnitlige fald i terrænet til søen er 0,8 grader og 0,4 grader til grøften. Med afstand til vandmiljø og det forholdsvis flade terræn taget i betragtning, vurderes det som værende usandsynligt at gyllen vil nå frem til sø, grøft eller vandløb, idet gyllen vil strømme ud over marken og fordeles her. Det vurderes, at gyllen ikke vil udgøre en risiko for overfladevand eller naturområder.

49 Side 48/64 Der er en sø i ejendommens have, der er registreret som 3 sø (bilag 6). Afstanden til denne sø er i underkanten af 100 meter, hvorfor der er etableret gyllealarm på gyllebeholderen. Mod syd er der en beplantning op ad gyllebeholderen, og terrænet er svagt faldende mod vest (bilag 7). Det vurderes, at gyllen vil strømme mod vest dels på grund af beplantningen, adgangsvej til minkfarmen og det svagt stigende terræn mod øst op mod minkfarmen. Det vurderes derfor, at gyllen ikke vil udgøre en risiko for 3 søen i haven. Den decentrale gyllebeholder er beliggende i forholdsvis plant terræn, dog med svagt fald mod nordvest. Mod nord, cirka 370 meter nord for gyllebeholderen findes en grøft (bilag 7). Ved gylleudslip fra beholderen vil gyllen strømme ud på marken, muligvis passere over Kytterupvej og videre ud på marken på den anden side af vejen. Terrænet falder mindre end 0,5 grader mod grøften, hvorfor det vurderes som værende usandsynligt at gyllen ville kunne nå frem mod grøften. Cirka 325 meter syd for den decentrale gyllebeholder findes en sø, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven (bilag 7). Gyllen vil ikke strømme mod syd på grund af fald i terrænet mod nordvest, som ovenfor beskrevet. Olie- og kemikalieudslip Olietankenes placering fremgår af bilag 3. Tankene er placeret på fast bund, hvorved eventuelt spild straks kan konstateres og opsamles med savsmuld eller lignende. Der er ikke afløb ved olietankene. Smøreolie er placeret i maskinhuset (bilag 3). Der håndteres ikke sprøjtemidler på ejendommen, da jorden er bortforpagtet. Strømsvigt Pumpning af gylle kræver strøm, ellers er den daglige drift på farmen ikke afhængig af strøm, hvorfor der ikke er taget særlige forholdsregler i forhold til strømsvigt. Det vurderes at strømsvigt af kortere varighed ikke vil kunne udgøre en risiko for omgivelserne. Beredskabsplan Det er Holstebro Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan er til stor hjælp for landmanden samt ansatte, såfremt der skulle ske et uheld, både med hensyn til mindre hændelser, som eksempelvis oliespild, og større hændelser, som eksempelvis gylleudslip, brand og lignende. Beredskabsplanen giver landmanden en mulighed for at gennemgå bedriften, og foretage en risikovurdering af, hvorvidt der skal ændres på indretning og drift således, at risikoen for forurening i forbindelse med uheld minimeres. I forbindelse med behandling af ansøgning om miljøgodkendelse er der ikke udarbejdet en beredskabsplan. Inden godkendelsen meddeles, skal der være udarbejdet en beredskabsplan. Beredskabsplanen skal indeholde et selvstændigt afsnit om afhjælpende foranstaltninger ved gylleudslip.

50 Side 49/64 En beredskabsplan/driftsforskrift skal som minimum indeholde: Procedurer som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder der skal alarmeres og hvordan Kortbilag over minkfarmen med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbsog drænsystemer/brønde mm., herunder skal sløjfede/plomberede afløbsriste tydeligt markeres. En opgørelse af materiel der er tilgængeligt på bedriften eller kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage. BAT er blandt andet: - at minkfarmen har en beredskabsplan, der skal benyttes i tilfælde af uheld eller lignende på minkfarmen, - at alle, der arbejder på minkfarmen, er bekendt med beredskabsplanens indhold og véd, hvor den kan findes, - at beredskabsplanen hænges op synligt flere steder på minkfarmen, - at beredskabsplanen løbende holdes ajour i forhold til minkfarmens drift. Der stilles vilkår om, at beredskabsplanen skal ophænges synligt, og være kendt af alle, der arbejder på minkfarmen. Den skal revideres mindst én gang om året (opdatering af telefonnumre, tilføjes relevant information m.v.). Renere teknologi og ressourcestyring Miljø- og ressourcestyring bygger på et helhedsprincip om at stræbe mod renere teknologi i landbrugsproduktionen, herunder at udskifte miljøfarlige stoffer med mere miljøvenlige stoffer, at gøre arbejdsgange og processer mindre belastende for miljøet, samt at minimere forbruget af energi, næringsstoffer, vand, pesticider osv., således at tab til omgivelserne bliver minimeret under hensyntagen til produktionens lønsomhed. Renere teknologi er samtidig det bærende element i husdyrloven og i miljøbeskyttelsesloven. Loven pålægger alle et ansvar, og som landmand kan man selv indføre renere teknologi og påvirke andre til at indføre renere teknologi, blandt andet ved at stille krav, når der købes ind. På minkfarmen er der iværksat følgende tiltag for renere teknologi, herunder besparelser på vand og el: Energi Vand Sparsom belysning. Naturlig ventilation og dermed ingen energiforbrug. Isolerede vandslanger i minkhallerne, hvilket reducerer energiforbruget til at holde vandet frostfrit. Drikkevandsledninger og ventiler efterses, vedligeholdes eller udskiftes,

51 Side 50/64 så vandspild undgås. Management Forbrug af vand, energi og foder registreres årligt. Foderet er tilpasset minkenes aktuelle behov. Derved undgås overforsyning med næringsstoffer, der vil ende som uudnyttede næringsstoffer i gyllen. Foderanlæg efterses efter behov. Montør tilkaldes efter behov. Gylleanlæg/pumper efterses løbende og ved brug. Ansøger og medarbejdere opdateres med relevant faglig viden og deltager i relevante kurser. Ansøger får hvert år lavet et gødningsregnskab, hvoraf produktionen på minkfarmen fremgår sammen med mængden af afsat husdyrgødning. Der er udarbejdet beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med gylleuheld, brand mv. er beskrevet. Ammoniak Ammoniakudledning er reduceret til BAT-krav via rendebredde, proteinniveau, udmugningshyppighed og tildeling af halm. Ammoniakudledning er reduceret til BAT-krav via rendebredde, proteinniveau, udmugningshyppighed og tildeling af halm. Management Management for minkfarme er for mange punkter beskrevet i bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om pelsdyrfarme m.v. og bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om beskyttelse af pelsdyr. De to bekendtgørelser giver retningslinjerne for driften af minkfarme med hensyn til miljøforhold og indhusning af dyrene. Desuden følger management for minkfarme følgende. Bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr. Bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om uddannelse m.v. af personer, der er beskæftiget på minkfarme, samt uddannelse af personer, der føres direkte tilsyn med aflivning af pelsdyr på pelsdyrfarme. Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme fra Statens Skadedyrslaboratorium. Branchekode for god farmpraksis på minkfarme, Kopenhagen Fur. Disse regler/bekendtgørelser og love m.m. er med til at sikre både miljømæssige forhold, som blandt andet optimal udnyttelse af ressourcer, samt dyrevelfærd. Ressourcer Ressourceforbruget vurderes for at sikre, at minkfarmen udvikler sig i takt med de stigende krav til ressourcebevidsthed og miljøforhold. Forbruget af ressourcer på minkfarmen består primært af vand, el og olie. Ressourceforbruget er sammenstillet i skema 11. Det totale vandforbrug fremgår af skema 11. Vandforbruget dækker drikkevand til minkene og vask af fodersilo, fodermaskine, hvalpenet og minkhaller. Vandsystemet er af cirkulationstypen med vandbesparende ventiler, hvor der holdes et konstant tryk på ventilerne. Systemet giver også mulighed for at opvarme vandet i frostperioder,

52 Side 51/64 således at dyrene er sikret vandforsyning i disse perioder. Forbruget af el varierer en del mellem årene, da det ved længerevarende frostperioder vil være større. Rørene i de nyere haller bliver isolerede. Skema 2. Minkfarmens ressourceforbrug. Type Forbrug Forventet forbrug % ændring før udvidelse efter udvidelsen Elforbrug [kwh] (+) 50 Dieselolie [liter] (+) 50 Fyringsolie [liter]* Drikkevand til mink [m 3 ] (+) 100 Vaskevand (silo, maskiner og minkhaller) [m 3 ] (+) 25 * Der er etableret træpillefyr på ejendommmen. Elektricitet anvendes ligeledes ved pelsning af mink og ved pumpning af gylle, hvor der bruges to eldrevne gyllepumper. Dieselolie anvendes primært til fodervogn og minilæsser, hvorfor forbruget nøje hænger sammen med antallet af mink. I de nye minkhaller etableres der isolerede vandslanger, hvilket reducerer det nødvendige strømforbrug til at holde vandet frostfrit. Ansøger oplyser, at anvendelse af isolerede vandslanger er det eneste sted, der vurderes at være noget at hente energimæssigt set. Det er oplyst, at forbrug af vand, energi og olie registreres i minkfarmens driftsregnskab. Desuden udarbejdes gødningsregnskab, hvor afsætning af husdyrgødning dokumenteres. Der vil i overensstemmelse hermed blive stillet vilkår om løbende registrering af ressourceforbruget med henblik på at sikre, at der konstant er fokus på at reducere forbruget. Et forventet el-forbrug på cirka kwh efter udvidelsen betyder, at der gennemsnitligt forbruges 10 kwh per årstæve. Holstebro Kommune har kontaktet elselskaber, som erfarer, at det gennemsnitlige el-forbrug er cirka 15-15,5 kwh per årstæve på de minkfarme, som er gennemgået ved en energigennemgang. Det forventede el-forbrug ligger således under det gennemsnitlige el-forbrug. Såfremt minkfarmen overstiger et el-forbrug på 15 kwh per årstæve per år, skal der foretages en energigennemgang. For at sikre muligheder for energibesparelser, stilles der vilkår om, at minkfarmen gennemgås af en energikonsulent, såfremt el-forbruget på minkfarmen overstiger 15 kwh per årstæve per år, med henblik på implementering af lønsomme ressourcebesparende teknologier. Idet ansøger har skitseret forskellige trin for produktionsstørrelse, stilles der vilkår til el-forbrug per årstæve, og ikke til et samlet el-forbrug. Energigennemgangen skal som minimum indeholde en beskrivelse og vurdering af de aktuelle forhold samt mulighederne for indførelse af energibesparende teknologi vedrørende belysning, køle- og fryseanlæg, varmeanlæg, maskinel, automatik, pelsningsfaciliteter og lignende samt de heraf afledte forhold. Der stilles vilkår om, at 5-

53 Side 52/64 års lønsomme teknologier som udgangspunkt skal indføres. En energifaglig person kan eksempelvis være en konsulent fra et el-selskab eller lignende. Management er i henhold til Holstebro Kommunes opfattelse, at der foreligger planer for relevant uddannelse og efteruddannelse af personale, regnskab med forbrug af vand, energi, dyrehold, affald og husdyrgødning, planer for håndtering af uheld, ulykker og utilsigtede emissioner, reparations- og vedligeholdelsesplaner for udstyr, plan for rengøring og planer for minimering af gener ved transport af husdyrgødning. I husdyrgødningsbekendtgørelsen og pelsdyrbekendtgørelsen er der fastsat en række krav til anlæg, indretning og drift. En del af disse krav bygger på anvendelse af renere teknologi eller den bedst tilgængelige teknologi (BAT), som på denne måde er indbygget i de gældende lovkrav. For at forbedre den generelle miljømæssige drift er BAT blandt andet følgende: at minkfarmen gennemgås med henblik på besparelse på el-forbrug og andre energikilder, eventuelt sammen med minkfarmens energiselskab/konsulent, at der føres regnskab over forbrug af vand, energi og foder, at vandingssystemet vedligeholdes, således at vandspild undgås, at der anvendes energibesparende belysning, at opdage og reparere eventuelle lækager hurtigst muligt, at anlæg og maskiner til stadighed renholdes og vedligeholdes, således at de fungerer optimalt. Det er Holstebro Kommunes vurdering, at minkfarmen, med det stillede vilkår, herunder god landmandspraksis, lever op til BAT med hensyn til energi, vandforbrug og management. Husdyrbrugets husdyrgødningsaftaler Afsætning af husdyrgødning Minkfarmen råder ikke over ejede udbringningsarealer, idet arealerne er bortforpagtede. Den nuværende bortforpagter har opsagt aftalen. Ansøger er i færd med at finde en anden forpagter og/eller en anden gødningsmodtager, som forventes at være faldet på plads omkring 1. august, hvor ny planperiode starter. De bortforpagtede arealer er omfattet af krav om udarbejdelse af selvstændig 16 arealgodkendelse og behandles ikke yderligere i nærværende miljøgodkendelse. Eventuelt ny aftale om overførsel af husdyrgødning til tredjemand skal indsendes til Holstebro Kommune, som vurderer om aftalearealerne er robuste, eller om der skal udarbejdes selvstændig arealgodkendelse for de pågældende arealer. Der stilles vilkår om at nye aftalearealer skal fremsendes til vurdering hos Holstebro Kommune

54 Side 53/64 senest 1. august Endvidere stilles vilkår om afsætning af minkgyllen produceret på minkfarmen svarende til 200,00 DE ( kg N og kg P). Forudsætninger for arealdriften I henhold til husdyrlovens 17, stk. 3 og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 25 og 26 må der ikke ske ændringer i udbringningsarealet eller indgås aftaler om udbringning af husdyrgødning på tredjemands arealer uden forudgående godkendelse fra godkendelsesmyndigheden. Der stilles vilkår om, at der til enhver tid over for Holstebro Kommune skal kunne fremlægges gødningsregnskab eller lignende, som dokumenterer, at gødningen afsættes og opbevares miljømæssigt forsvarligt i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen. Udskiftning af udbringningsarealer Alle ændringer i udbringningsarealer skal godkendes af Holstebro Kommune. Anmeldelse af udskiftning af bedriftens udbringningsarealer eller udskiftning af markarealer hos tredjemand til udbringning af husdyrgødning, skal senest fremsendes til kommunen før planårets begyndelse 1. august. Holstebro Kommune skal inden 1. oktober tilkendegive, om de anmeldte arealer kan betragtes som mere sårbare end de udbringningsarealer, der skiftes ud. Hvis arealerne bedømmes mere sårbare, kan anmeldelsen trækkes tilbage, og der kan anmeldes nye arealer senest den 15. oktober. Hvis Holstebro Kommune har indsigelser imod de anmeldte arealer, skal dette meddeles anmelder senest den 31. december.

55 Side 54/64 Holstebro Kommunes samlede vurdering af husdyrbruget Holstebro Kommune vurderer, at minkfarmen har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at minkfarmen i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Minkfarmens forenelighed med naturområders sårbarhed og kvalitet er desuden vurderet og sammenfattende vurderes det, at områdernes integritet ikke ødelægges af husdyrbrugets drift. På baggrund af ovenstående vurderer kommunen, at minkfarmen kan drives uden væsentlige gener for omgivelserne og risiko for forurening, såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes.

56 Side 55/64 Bilag Bilag 1 Minkfarmens beliggenhed

57 Bilag 2 Situationsplan og bygningsoversigt Side 56/64

58 Bilag 3 Minkfarmens indretning og afløbsforhold Side 57/64

59 Bilag 4 Omboende og transportveje (traktor og lastbil) Side 58/64

60 Side 59/64 Bilag 5 Landskabelige og kulturhistoriske interesser omkring anlæg

61 Bilag 6 Naturområder omkring anlæg Side 60/64

62 Bilag 7 Terræn i forhold til recipienter (vandmiljø og natur) Side 61/64

63 Side 62/64 Bilag 8.1 Driftsjournal del 1 / 2 Nedenstående driftsjournal skal føres løbende i henhold til godkendelsens vilkår. Datoer, handlinger m.v. skal fremgå. PRODUKTIONSKONTROL PR. PLANÅR Egenkontrol 01/08-31/07 år: Maksimalt antal DE antal dyr DE pr. dyr DE ± DE Skemaet kan erstattes af andre relevante bilag, afregninger m.v., såfremt disse indeholder de samme informationer som ovenstående. Husk at gemme bilag til dokumentation af ovenstående INSPEKTION AF GYLLEBEHOLDER Størrelse Dato for tømning Er der synlige revner Er der synlige utætheder Er evt. kabler intakte Reparatør tilkaldt (dato) Dato for reparation Gyllebeholder nr. 1 Gyllebeholder nr. 2 Ovenstående årlige inspektion af gyllebeholder kan i stedet fremgå af et bilag, som indeholder de angivne oplysninger. DRIKKEVANDSSYSTEM Handling Kontrol eller vedligeholdelse... Dato for vedligeholdelse Dato for kontrol Husk at gemme kopi af kontrolrapporter.

64 Side 63/64 Bilag 8.2 Driftsjournal del 2 / 2 EL, VAND, År: År: År: År: BRÆNDSTOF ETC. start slut forbrug start slut forbrug start slut forbrug start slut forbrug El [kwh] Vand [m 3 ] Brændstof.... Ovenstående skema kan erstattes af bilag, som indeholder tilsvarende information om det kvartalsvise forbrug. DRIFTSFORSTYRRELSER Beskrivelse Fra dato til dato UHELD Hændelse fra dato til dato Alarmcentral alarmeret Anmeldelse til Holstebro Kommune ENERGIGENNEMGANG AF MINKFARMEN Dato Forslag Tiltag Gennemgang af minkfarmen af en energifaglig person Ovenstående skema kan erstattes af bilag, der viser datoer for gennemførte tiltag. Husk at gemme kontrolrapporter i minimum 5 år. Beredskabsplan Revideret Gennemgang med ansatte Dato Andet

65 Side 64/64 Bilag 9 Bemærkninger fra Navn, Adresse, postnummer indkommet i offentlighedsperiode [indkomne bemærkninger] Holstebro Kommunes kommentarer til bemærkninger [kommentarer til bemærkninger]