Afsnit AMR - Sikkerhed på byggepladsen. a. Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. b. Valg af AMR. c. Anmeldelses skema. d.

Transkript

1 Afsnit AMR - Sikkerhed på byggepladsen a. Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken b. Valg af AMR c. Anmeldelses skema d. Stress afsnit 13

2 Sikkerhed på byggepladsen Læger og hospitaler kan hjælpe med det lægelige. Fagforeningen og fagforeningenssocialrådgiver kan hjælpe med erstatninger, sagsøgning, hjælp til genoptræning, evt. revalidering m.v. Bemærk dog, at ingen erstatning er stor nok til at erstatte et ødelagt helbred og de lidelser en ulykke medfører! Ulykker og dårligt arbejdsmiljø skal undgås! Sikkerhedsorganisationen på byggepladsen. Arbejdsgiveren skal planlægge arbejdet på byggepladsen. Er der 2 arbejdsgivere samtidig skal disse organisere det indbyrdes. Er der 2 eller flere arbejdsgivere med mere end 10 ansatte på samme tid, skal bygherren (eller den han overdrager det til) sørge for afgrænsning og koordinering mellem de forskellige firmaer, bl.a. ved afholdelse af sikkerhedsmøder og udarbejdelse og ajourføring af plan for sikkerhed og sundhed. Sikkerhedsmøder skal afholdes min. 1 gang pr. måned - men bør dog holdes hver 14. dag. Referater fra sikkerhedsmøder er juridisk og økonomisk bindende. Både firmaet og folkene skal være repræsenteret ved sikkerhedsmøderne. Sikkerhedsrepræsentanten skal have kopi af referater, påbud fra Arbejdstilsynet o. lign. Husk at tjekke om disse retningslinjer er i overensstemmelse med eventuelle nye ændringer afsnit 13

3 73 Arbejdsmiljørepræsentanter 1. Organisationerne er enige om at anbefale medlemmerne, at arbejdsmiljørepræsentanter vælges blandt de medarbejdere, der har deltaget i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. 2. Organisationerne har påtaleret i tilfælde, hvor der opstår uoverensstemmelser vedrørende ovenstående. 3. Medarbejdere, der under elevtiden har erhvervet arbejdsmiljøuddannelsesbeviset, har ret til 2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen inden for 5 år efter, at medarbejderen er udlært 4. Hvis en medarbejder, som under elevtiden har gennemgået arbejdsmiljøuddannelsen, vælges som arbejdsmiljørepræsentant, skal medarbejderen tilmeldes 2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen. 5. Medarbejdere der er tilmeldt 2 dages overbygning, skal have påbegyndt uddannelsen inden 1 måned efter tilmelding er sket. 6. For deltagelse i 2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen, betaler virksomheden fuld løn afsnit 13

4 Anmeldelse af nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant (AMR) Blanketten gives til fagforeningen (3F) Firma: Arbejdspladsen: Mødet afholdt på pladsen d Med deltagelse af (antal) medarbejdere. Valgt blev: CPR.NR: Antal stemmer afgivet: Valgt med antal stemmer: Dato: Mødets dirigenter: Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant: afsnit 13

5 Stress Stress er de forandringer der opstår i organismen som følge af en ydre eller indre påvirkning. Stress er en biologisk reaktion. Stress er den måde din krop reagerer på, når du bliver udsat for en stresser. De påvirkninger, som fremkalder reaktioner i kroppen, kaldes stressorer. Det skal dog understreges, at det er meget individuelt Stress. Stress er de forandringer der opstår i organismen som følge af en ydre eller indre påvirkning. Stress er en biologisk reaktion. Stress er den måde din krop reagerer på, når du bliver udsat for en stresser. De påvirkninger, som fremkalder reaktioner i kroppen, kaldes stressorer. Det skal dog understreges, at det er meget individuelt, hvordan vi reagerer på en stresser. Reaktionen afhænger af hvad vi føler i stresssituationen, eftersom det er følelserne, der frembringer reaktionen. Stressorer: Fysiske: Varme, kulde og fugtighed. Lys og farver. Støj og trafik. Mennesker. Produkter. Mad og væske. Sex. Psykologiske: Konflikter. Vrede og nag. Skuffelser. Bekymringer. Afvisninger. Vinde- og tabsoplevelser. Venskabsoplevelser. Dominans og underkastelsesoplevelser. Kedsomhed og skyldfornemmelser. Frygten for: Ikke at slå til. Ikke at blive accepteret. Andres mening. Straf og kritik. At blive afvist. At blive syg. At miste arbejde, penge. At miste social status. At blive gennemskuet/ afsløret. At blive til grin. Lysten til: At slå til. At vinde. At blive elsket. At opnå ros og anerkendelse. At blive accepteret. At blive værdsat. At være rask. At bevare et godt helbred. At få en partner, arbejde, penge. At opnå prestige. At opnå social status. At være populær og morsom. Biologiske: Smerter. Feber. Sygdom. Forgiftning. Tidspres. (Den form for tidspres hvor noget skal gøres på en tid, der er urealistisk). Eksistentielle: Barn eller ægtefælles død. Skilsmisse/separation. Fængselsdom. Dødsfald blandt de nærmeste. Afskedigelse/arbejdsløshed. Alvorlig sygdom. Ægteskab. Pensionering. Familieforøgelse. Væsentlige ændringer i økonomien. Ændringer i ansvarsområder/ personlig udmærkelse. Væsentlige ændringer i levevaner. Ændring i daglig tidsplan. Problemer på arbejdspladsen. Flytning. Jobskift. Ferie afsnit 13

6 Coping Evnen til overlevelse og undgåelse af sygdom på grund af belastende oplevelser er coping. Altså vores egne evne til at tackle de situationer vi bliver udsat for. Dette skal forstås som den enkeltes konstruktive tilpasning til forskellige eksistentielle oplevelser og hændelser. Stressforskere skelner mellem otte forskellige tilpasningsområder, kaldet copingstrategier, som vi bevidst eller ubevidst, anvender når vi står over for et problem. 1. Konfronterede coping Her vil bajsen tage kampen op, når det gælder vanskeligheder eller modstand. Ved konflikter eller besværligheder vil denne type typisk sige: Det problem skal ikke få bugt med mig, jeg vil havde det godt 2. Distancerende coping Her vil bajsen forvente at problemet løser sig af sig selv. Gør intet, selvom problemet er kendt. 3. Udadvendt følelsesmæssig coping Her vil bajsen tale om sit problem med andre, give udtryk for sine oplevelser og følelser i forbindelse med problemet. 4. Indadvendt følelsesmæssig coping Her vil bajsen beholde alt for sig selv. Andres råd og vejledning vil bare virke forstyrrende og gøre det svære at træffe valg og beslutninger. Vil ikke dele sine følelser med andre. 5. Ansvarlig coping Her vil lange overvejelser være gældende. Hvad har jeg gjort galt og hvordan kan jeg undgå at gøre det i fremtiden? 6. Uansvarlig Coping Her vil bajsen overhovedet ikke indrømme, at der findes et problem. 7. Intellektuel coping Her sætter man sig godt og grundig ind i mulige løsningsmodeller efter en grundig problemanalyse. Der defineres et klart mål, samt ses på de barrierer, som hæmmer en i løsningsforsøgene. Her begås sjældent den samme fejl to gange. 8. Håbsorienteret coping Her tror og håber bajsen det bedste. Her er tale om en meget optimistisk og positiv indstilling til livet. En af de væsentligste strategier for overlevelse er, at man altid bevarer håbet, uanset hvad der måtte ske en. Positive følelser påvirker copingprocesserne på tre forskellige måder: 1. De skaber en form for åndehuller, som gør at vi kan tage en pause fra kravet om tilpasning afsnit De positivt farvede følelser, som håb og positiv forventning, fungerer som en form for understøttende elementer i tilpasningsprocesser. 3. De positive følelser fungerer som genoprettere, sådan at forstå at de virker helende på psykiske belastninger.

7 Det sunde menneske Hvis man vil leve et langt og sundt liv, uden sygdom og stress kan det hjælpe at udvikle sin karakter i retning af nedenstående syv grundtræk hos en stærk personlighed. Så sundhed handler altså ikke kun om at leve sundt med hensyn til kost og motion, men også om at tænke sundt og havde en positiv adfærd. Nedenstående skal også forstås som de adfærdsformer, som gør os til det sunde menneske der, fysisk, psykisk og socialt, kan overleve denne verdens store og små belastninger og forandringer. Social fremmedgørelse, apati og et stort pres på den enkelte i vort moderne samfund, nødvendiggør at vi tilegner os de evner, der gør os til overlevelsesindivider, der på godt og ondt, og med en optimistisk og positiv livsindstilling kommer gennem livet uden større sår på sjælen. Enhver kan udvikle sig i retning af at blive et sundt menneske, med en stærk overlevelsespersonlighed. Det kræver at man gennem selvmotiveret vækst udvikler følgende syv adfærdsformer: 1. Man skal forsøge at få så stort et overskud, at der bliver tid og mulighed til nytteløs legeaktivitet. Det er derfor vigtigt at legen ikke har noget formål. 2. Anspore sig selv til at udvikle en meget dyb optagethed og engagement i de aktiviteter man beskæftiger sig med. Man skal være i flow. 3. Udvikle en uskyldig nysgerrighed. Turde søge ud i ukendte områder. Husk på at angst kommer af uvidenhed. 4. Have en ikke fordømmende holdning til andre mennesker. Her tænkes ikke kun på racisme. Vi dømmer alle de mennesker vi omgås med til daglig, enten positiv eller negativ. Mød, som udgangspunkt, alle med respekt og tillid. 5. Være præget af målbevidst uhøjtidelighed. At man bevidst reagerer mod den formelle stivhed, som mange situationer er præget af. 6. Åben selvkritik. At være kritisk over for sig selv, med det formål at lære at gøre tingene bedre. Lade være med at betragte fejl og afvisninger som nederlag, men snarere som feedback om at du skal gøre det på en anden måde. 7. At være i besiddelse af en aktiv dagdrømmende fantasi. Det giver os de åndehuller, som er vigtige for at tackle de besværligheder livet indeholder, og for at løse problemerne i stedet for at leve med dem afsnit 13

8 Test for stress Sæt kryds enten i ja eller nej. Det er selvfølgelig vigtigt at du er ærlig i din besvarelse. Ja Nej Det er vigtigt, at det jeg gør, er perfekt. Jeg gør hellere tingene selv. Jeg føler mig isoleret fra nære venner og familie. Jeg syntes at folk skulle lytte noget mere. Jeg må ikke lave fejl. Jeg føler at tilværelsen har overtaget styringen. Når jeg har for meget at bestille, kan jeg ikke sige nej, uden at få dårlig samvittighed. Jeg må hele tiden skabe spænding for ikke at komme til at kede mig. Jeg føler mig fremmedgjort. Jeg kan ikke koble fra. Jeg føler mig tiltagende kynisk og afstandstagende. Jeg kan ikke grine af en joke, der går ud over mig selv. Jeg siger helst ikke min mening. Jeg føler mig næsten hele tiden presset til gøre mit yderste. Mine holdninger er for det meste negative afsnit 13 Jeg syntes tit at jeg er bagud. Jeg glemmer tidsfrister, aftaler og personlige ejendele.

9 Jeg er irritabel, kort for hovedet og skuffet over mine nærmeste. Sex er mere til besvær end til glæde. Jeg føler mig udnyttet. Jeg vågner tidligt om morgen og kan ikke falde i søvn igen. Jeg føler mig ikke udhvilet. Jeg er utilfreds med mit arbejdsliv. Jeg er utilfreds med mit privatliv. Jeg har ikke nået det jeg vil i tilværelsen. Jeg kan ikke lide at være alene. Jeg har svært ved at vågne. Jeg har svært ved at komme ud af sengen. Tæl dine krydser sammen i begge kolonner: Jo flere krydser du har i ja kolonnen jo mere stresset er du sandsynligvis. Har du svaret ja til halvdelen af spørgsmålene, så er du stresset. Her er det vigtig at forstå, at det her, ikke er situationen, der stresser dig, men det du tænker om situationen. Du kan vælge at tænke anderledes og din stress vil forsvinde eller blive mildere. Strategi til håndtering af stress Beskriv en konkret situation som stresser dig! Hvad tænker og føler du i situationen? Beskriv to af de tanker som opstår i den situation som stresser dig! Beskriv to af de følelser som opstår i situationen som stresser dig! afsnit 13 Hvad betyder det for dig at tænke og føle som du gør i situationen? Hvordan kan du tænke og føle anderledes i den samme situation? Hvad vil det betyde for dig, hvis du kunne tænke og føle anderledes i situationen? Hvad skal der til før du kan tænke og føle anderledes i situationen?

10 Støtte De fem typer af menneskelig støtte: 1. Praktisk støtte Handler om det at kunne få praktisk hjælp til løsning af konkrete opgaver. 2. Følelsesmæssig støtte Handler om, i hvor høj grad kollegerne er villige til at lytte og snakke, når man har følelsesmæssige problemer på sit arbejde. 3. Bedømmelses-støtte Drejer sig om den form for støtte i arbejdet, der kan ligge i at få andre til at hjælpe sig til at bedømme det arbejde man udfører. At den bedømmelse er støttende indebærer selvfølgelig, at kollegernes eller de overordnedes bedømmelse er både hensynsfuld og konstruktiv. 4. Sammenholds-støtte Er en oplevelse at et godt sammenhold blandt kollegerne på arbejdspladsen, altså en opfattelse af at være et godt hold, der fungerer godt som helhed. 5. En støttende atmosfære Dette begreb handler lige som det foregående mere om hele arbejdsgruppens liv snarere end - som de tre første - den enkeltes forhold til de nærmeste kollegaer. Udtrykket en støttende atmosfære dækker over oplevelsen af, at man ikke alene har en god sammenhæng med sin gruppe, men at der også i gruppen som helhed er en generel tendens til at være hjælpsom i alle situationer overfor kolleger. Altså en hjælpsom arbejdskultur. Psykisk arbejdsmiljø Arbejdsglæde: Det, der er væsentlig for at skabe og føle arbejdsglæde er: 1. at der er indflydelse og kontrol over ens egen arbejdssituation 2. at have en følelse af at ens arbejdsindsats bliver værdsat og opleves som meningsfuld 3. at der er tilstrækkelig høje og alsidige krav, der opleves som fagligt og personligt udfordrende 4. at der er god kontakt og samvær med kollegerne Når vi snakker om det psykiske arbejdsmiljø, kan vi ikke bare sige at det er sådan eller sådan. Det, der er afgørende for hvordan det psykiske arbejdsmiljø opleves, afhænger af flere faktorer: afsnit den generelle livssituation for den enkelte medarbejder 2. medarbejderens egne forventninger 3. kollegernes, arbejdsform, forventninger og karriereudvikling 4. medarbejderens personlighed Så det som er afgørende, er hvem der oplever det psykiske arbejdsmiljø.

11 Det psykiske arbejdsmiljø kan opleves eller være så belastende, at den stress dette afstedkommer, gør, at vi bliver syge. Det man her skal være opmærksom på for at undgå stressen er: 1. at der er høj grad af frihed eller selvstændighed i arbejdet 2. at være opmærksom på, at det pres og de krav der stilles i arbejdslivet ikke overstiger ens evner/ressourcer 3. at der er arbejdsmæssig støtte fra medarbejderne og ledelsen 4. at ens utilfredshed med lønnen er så stor at man får stress Ydermere skal man være opmærksom på, hvordan man har det med sine kolleger, for hvis det ikke er godt får man ligeledes stress. Så sørg for: 1. at have god og fortrolig kontakt med dine kollegaer 2. at du kan få praktisk hjælp fra dine kolleger 3. at undgå ubehagelige medarbejdere 4. at deltage i sociale netværk 5. at skabe en hjælpsom arbejdskultur. Gode råd til den stressede For det første må du erkende af du er stresset, og at du derved har et problem, som kræver, at du gør noget ved det. Du må ikke lade stå til og tro, at det løser sig af sig selv. Det er dumt. Nu er det dig, der skal bestemme. Sørg for at få masser af huller igennem dagen, hvor du kan koble fra og slappe af. Når du slapper af skal det også være i dit hoved. Lav en aktivitet som får dig til at tænke på noget andet end arbejde. Lyt til noget god musik, leg, dyrk en spændende hobby. Du skal have kontrollen over dit eget liv tilbage. Det er dig der skal bestemme over dit liv. Du ved hvad du kan tåle og det må du respektere. Snak med din ledelse og få dit arbejde organiseret på en sådan måde, at du kan leve og være tilfreds med det. Hvis du kan så drop kaffe, te, cigaretter og alkohol. Det gør det bare meget værre. Netop disse stoffer stimulerer hjernen til at producere mere adrenalin afsnit 13

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24 Bæring Ved bæring under gang forstås at byrden løftes/bæres i en afstand over 2 meter. Når en byrde bæres eller løftes i længere tid, er musklerne spændt hele tiden. Derfor trættes de relativt hurtigt. Under gang belastes ryggen skævt, samtidig med at den vrides. Byrdens størrelse og form må ikke genere udsynet eller medføre at man støder imod omgivelserne. Hvis man snubler, glider eller støder imod noget, mens en byrde bæres, medfører det at kroppen og ryggen pludselig udsættes for meget store belastninger. Akutte skader kan opstå herved. Gentagne småskader, der ikke nødvendigvis medfører længerevarende besvær, kan øge risikoen for nedslidning på længere sigt. Bæring på stiger og trapper udover f.eks. let håndværktøj der betjenes med en hånd skal und- gås idet risikoen for akutte skader og faldulykker øges. Ved bæring, hvor byrden kan holdes symmetrisk og tæt på kroppen, må byrdevægten ikke overstige 20 kg og transportvejen ikke over 20 meter. 20 m <20 m Et trappetrin sidestilles med en meter.

25 Vurdering af løft/bæring Belastningen på ryggen bedømmes særligt udfra: Byrdens vægt, rækkeafstanden og forholdene hvorunder løftearbejdet foregår. Vurderingsmodellen på tegningen viser vægtgrænser for 3 forskellige rækkeafstande (tæt på kroppen, i underarmsafstand og i 3/4 arms afstand). Modellen kan bruges til at bedømme om belastningen ved et givet løft vil være sundhedsskadeligt ( ) under helt optimale forhold det vil sige med to hænder midt foran kroppen og mellem midtlår- og albuehøjde. tæt ved krop ca cm underarms afstand ca. 30 cm 3/4 arms afstand ca. 45 cm 50 kg 30 kg 15 kg 11 kg 7 kg 3 kg

26 Vibrationsbelastning Påvirkningstid år m/s 2 Vibrationsbelastning Vibrationsbelastningen bør under alle omstændigheder holdes under 3 m/s2. Det kan ske ved tekniske foranstaltninger eller ved at begrænse eksponeringsstiden. 3 m/s2 8 timer 4,5 m/s2 4 timer 6 m/s2 2 timer 9 m/s2 1 time 12 m/s2 30 minutter Tabellen viser, hvor lang tid man dagligt må udsættes for vibrationer, hvis vibrationsbelastningen på 3 m/s2 ikke skal overskrides.

27 Hånd-arm vibrationer At-vejledning D.6.2 November 2002 Erstatter At-meddelelse nr af januar Diagrammet på den foregående side viser risikoen for at få hvide fingre. Diagrammets ene akse angiver vibrationsbelastningen, mens den anden angiver påvirkningstiden. Den skrå kurve angiver sammenhængen mellem vibrationsbelastning og påvirkningstid og viser risikoen for, at 10 pct. af de eksponerede får hvide fingre. Den stiplede del af linjen angiver, at datagrundlaget her er usikkert. Ved 5 m/s 2 vil 10 pct. få hvide fingre i løbet af ca. seks år. Ved 3 m/s 2 vil 10 pct. få hvide fingre i løbet af ca. ti år. m/s 2 db , , Risikoen for at få hvide fingre regnes for meget ringe ved en vibrationsbelastning på under 1 m/s 2. Tidligere brugte man enheden db til at benævne hånd-arm vibrationer. Sammenhængen mellem db og m/s 2 fremgår af tabellen til venstre, der er afrundet efter sædvanlige regler.

28 få arbejdsmiljøet til at køre på byggepladsen

29 Vi kører ud med råd og vejledning om sikkerhed og sundhed til byggepladser i hele landet Metoder, hjælpemidler og planlægning Byggeriets Arbejdsmiljøbus kan hjælpe på mange måder. Vi kan bl.a. hjælpe jer med at indføre metoder i det daglige arbejde, som tager bedre højde for sikkerheden, vælge de rigtige tekniske hjælpe-midler og at planlægge og kontrollere arbejdet, så byggepladsen bliver mere sikker. Uddannelse og arbejdsmiljørådgivning Vi kan også hjælpe jer med at finde uddannelsestilbud, som passer til jeres aktuelle behov, og vi kan formidle samarbejde til autoriserede arbejdsmiljørådgivere i forbindelse med mere omfattende problemer. Viden og materiale om arbejdsmiljø på byggepladser Vores konsulenter er godt bekendt med alt det materiale, som er blevet udarbejdet om arbejdsmiljø til byggepladser af bl.a. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg, og vi vil kunne hjælpe jer med at finde netop de vejledninger og håndbøger mv., som I har brug for her og nu.

30 Byggeriets Arbejdsmiljøbus - branchens egen mobile konsulenttjeneste Byggeriets Arbejdsmiljøbus er til for at hjælpe virksomheder, sikkerhedsrepræsentanter og ansatte med at skabe sikre og sunde forhold i byggeriet.tjenesten er mobil, og vores erfarne konsulenter kører gerne ud, hvor arbejdet foregår. Byggeriets Arbejdsmiljø er etableret på grundlag af overenskomsten mellem Dansk Byggeri, Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB), Fagligt Fælles Forbund (3F), Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal, Dansk El-Forbund og BJMF i København. Byggeriets Arbejdsmiljøbus er finansieret af Byggeriets Udviklingsfond. Det koster ikke noget at få besøg af vores konsulenter, hvis virksomheden eller medarbejderen er medlem af organisationerne bag Byggeriets Arbejdsmiljøbus. Du kan læse mere om Byggeriets Arbejdsmiljøbus på: Byggeriets ArBejdsmiljØBus Bygmestervej 5, 2. sal 2400 KØBenhAvn nv tlf:

31 Arbejdsmiljø, samarbejde og kvalitet hører uløseligt sammen på en byggeplads. når arbejdsmiljøet kører, som det skal, får i ikke blot sundere og sikrere arbejdspladser. i får også et byggeri af en højere kvalitet og med en sundere økonomi. der er derfor gode grunde til at kontakte Byggeriets Arbejdsmiljøbus og få os ud på jeres byggeplads. Effektivt samarbejde med alle parter I Byggeriets Arbejdsmiljøbus er vi neutrale i forholdet mellem ledelse og medarbejdere. Vi ser det som vores opgave at hjælpe med at styrke den fælles indsats omkring sikkerhed og sundhed på byggepladsen. Når vi besøger de enkelte virksomheder, er det vigtigt for os, at det sker i samarbejde med sikkerhedsorganisationen. Når vi besøger byggepladser, skal det helst ske i samarbejde med både bygherrre, byggeledelse og de projekterende og rådgivende virksomheder. Få arbejdsmiljøet til at køre - Ring Alle er velkomne til at kontakte os: sikkerhedsrepræsentanter, mestre, medarbejdere, sjakbajser, formænd, konduktører og byggeledere. Ingen vil ringe forgæves. Vi har busser i alle landsdele, og vores konsulenter er alle erfarne og har arbejdet med sikkerhed og sundhed på byggepladser i mange år. De ved, hvor sikkerhedsskoen trykker, og hvad der skal til for at få arbejdsmiljøet til at køre. Ring derfor allerede i dag!