AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug har den 26. januar 2016 modtaget en bestilling fra NaturErhvervstyrelsen (NAER), der beder om en vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af tre nye undtagelsesbestemmelser samt overvejelser om at indføre en fjerde undtagelsesbestemmelse. NAER har tidligere bedt DCA vurdere merudvaskningen af kvælstof som følge af de nye undtagelsesbestemmelser i Fødevare- og landbrugspakken. Med nærværende bestilling beder NAER om en beregning af en justeret effekt af forbuddet mod jordbearbejdning, opgjort på landsplan samt på delvandoplandsniveau med udgangspunkt i fem specifikke spørgsmål. NAER ønsker, at alle effektberegninger opgøres på samme måde som i det såkaldte Tilbagerulningsnotat, der blev tilsendt NAER den 11. november 2015, så både udvaskning og udvaskning til indgår samt tal for maksimal og forventet forøget udvaskning. Notatet er udarbejdet af seniorforsker Elly M. Hansen, akademisk medarbejder Inge T. Kristensen og seniorforsker Ingrid K. Thomsen, alle Institut for Agroøkologi. Besvarelsen er koordineret med DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Susanne Elmholt Seniorforsker Dato: 08. marts 2016 Direkte tlf.: Fax: Journal nr.: Afs. CVR-nr.: Reference: sel Side 1/1 Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for myndighedsrådgivning DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax:

2 DCA Nationalt Center for Fødevare og Jordbrug 8. marts 2016 Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser Elly M. Hansen, Inge T. Kristensen og Ingrid K. Thomsen, Institut for Agroøkologi DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug har den 26. januar 2016 modtaget en bestilling fra NaturErhvervstyrelsen (NAER), der beder om en vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelsesbestemmelser. Baggrunden for bestillingen er, at det i Fødevare- og landbrugspakken af 22/ er besluttet at justere det eksisterende forbud mod jordbearbejdning med inklusion af tre yderligere undtagelsesbestemmelser: Undtagelse 1: Arealer, hvorpå der skal etableres sukkerroer, undtages helt fra forbuddet Undtagelse 2: På arealer med tung lerjord (JB 7-9) rykkes fristen for tidligste jordbearbejdning fra 1/11 til 1/10 Undtagelse 3: Efter høst af silomajs rykkes fristen for tidligste jordbearbejdning på sandjord fra 1/2 til 1/11. (Denne undtagelse kan evt. indføres som en dispensationsmulighed, således at tidligere jordbearbejdning kun må foretages på arealer, hvor der er konstateret angreb af majshalvmøl) Det overvejes desuden at indføre en fjerde undtagelsesbestemmelse: Undtagelse 4: Tilladelse til jordbearbejdning fra 1. oktober på marker, hvor der er konstateret angreb af kartoffelbrok eller kartoffelcystenematoder med henblik på at fjerne gengroninger. NAER forestiller sig, at undtagelsen skal være gældende i de år, hvor marken er pålagt restriktioner af NAER med henblik på bekæmpelse af de nævnte skadegørere NAER har tidligere bedt DCA vurdere merudvaskningen af kvælstof som følge af de nye undtagelsesbestemmelser i Fødevare- og landbrugspakken. Med indeværende bestilling beder NAER om en beregning af en justeret effekt af forbuddet mod jordbearbejdning, opgjort på landsplan samt på delvandoplandsniveau med udgangspunkt i de specifikke spørgsmål herunder. Alle effektberegninger bedes opgjort på samme måde som i det såkaldte Tilbagerulningsnotat (Børgesen et al., 2015), så både udvaskning fra rodzonen og udvaskning til indgår samt tal for maksimal og forventet forøget udvaskning. NAER beder nærmere bestemt om svar på følgende spørgsmål, og for alle spørgsmål ønskes en opgørelse af effekten på landsplan (samlet effekt) samt på delvandoplandsniveau. 1. Hvad forventes den justerede kvælstofeffekt af forbuddet mod jordbearbejdning at være, hvis undtagelse 1 og 2 indføres? Vær opmærksom på, at der tages højde for eventuelt sammenfald af arealer mellem undtagelsesbestemmelserne. 2. Hvad forventes den justerede kvælstofeffekt af forbuddet mod jordbearbejdning at være, hvis undtagelse 1, 2 og 3 indføres (det forudsættes, at undtagelse 3 indføres som en generel undtagelse og således ikke er betinget af angreb af majshalvmøl)? 3. Hvad forventes den justerede kvælstofeffekt af forbuddet mod jordbearbejdning at være, hvis undtagelse 1, 2 og 4 indføres? 1

3 4. Hvad forventes den justerede kvælstofeffekt af forbuddet mod jordbearbejdning at være, hvis undtagelse 1, 2, 3 og 4 indføres (det forudsættes, at undtagelse 3 indføres som en generel undtagelse og således ikke er betinget af angreb af majshalvmøl)? 5. Undtagelse 3 kan have indflydelse på ompløjningsdatoen for efterafgrøder etableret i majs. Kan DCA give et skøn over, hvor mange ha efterafgrøder, der dyrkes på arealer med silomajs på sandjord (JB 1-4)? Herunder følger nogle generelle betragtninger om beregningerne samt besvarelse af de fem spørgsmål: Besvarelse Generelt om beregningerne Alle effektberegninger i nærværende besvarelse er som udgangspunkt opgjort på samme måde som i Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret (Børgesen et al., 2015), herefter kaldet Tilbagerulningsnotatet. Det betyder bl.a., at der er taget udgangspunkt i afgrødefordelingen i Der er beregnet udvaskning og udledning til, og for begge værdier indgår maksimal og forventet forøget udvaskning. Den forventede udvaskning, som er beskrevet nedenfor, er baseret på antagelser om, hvor stor en andel af arealet, som dyrkes af landmænd, der vil benytte sig af eventuelle undtagelser. En beregningsmæssig forskel i forhold til Tilbagerulningsnotatet er, at der i de nye beregninger, der præsenteres i nærværende notat, skelnes mellem afgrøder på forskellige jordtyper, og at der for nogle af undtagelserne er benyttet andre effekter for kvælstofudvaskning, da tidsfristen for jordbearbejdningen rykkes. I beregningerne til Tilbagerulningsnotatet blev der beregnet en fuld tilbagerulning med en generel udvaskningseffekt på 10 kg N/ha. Beregningerne er opgjort på landsplan (samlet effekt) samt på deloplandsniveau. I bestillingen er angivet fire undtagelser. Undtagelse 1-2 drejer sig om jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder (dvs. afgrøder høstet i 2011). Undtagelse 3-4 drejer sig om jordbearbejdning efter to afgrøder, silomajs og kartofler (dvs. afgrøder der blev dyrket og høstet i 2010). I Figur 1 er skitseret, hvilke perioder, jordtyper og afgrøder de fire undtagelser vedrører MA R A PRIL MA J JUNI JULI A UG SEP OKT NOV DEC JA N FEB MA R A PRIL MA J JUNI JULI A UG SEP OKT NOV DEC Undtagelse 1) Fabriksroer Alle JB 2) Forårssåede afgrøder JB 7-9 3) Silomajs Forårssåede afgrøder JB 1-4 4) Kartofler Forårssåede afgrøder JB 1-4 Kartofler Forårssåede afgrøder JB 5-9 Vækstperiode Periode med tilladt jordbearbejdning efter nugældende regler Periode med y derligere tilladelse tilladelse til jordbearbejdning Allerede eksisterende undtagelse Tidligste tidspunkt for destruktion af obligatoriske efterafgrøder Figur 1. Skitse over de fire undtagelser, der indgår i beregningerne samt nuværende regler. 2

4 På de berørte arealer kan der være dyrket efterafgrøder, som må destrueres på forskelligt tidspunkt afhængigt af, om de er etableret i majs eller andre afgrøder (Figur 1). Det antages, at pligtige efterafgrøder fortsat tidligst kan destrueres på disse tidspunkter og dermed ikke indgår i de fire undtagelser. Det er derfor nødvendigt at estimere andelen af efterafgrøder for hver af de fire undtagelser. Som beskrevet i Tilbagerulningsnotatet (Børgesen et al., 2015) er efterafgrødearealet opgjort på bedriftsniveau. Det er således ikke muligt præcist at afgøre, hvor stort et areal, der er omfattet af de enkelte undtagelser, og hvilke arealer, der i forvejen er undtaget, fordi de er bevokset med en efterafgrøde. Arealer med efterafgrøder er derfor beregnet med samme andel for alle omfattede vårsåede afgrøder på den enkelte bedrift. De omfattede vårsåede afgrøder er beregnet som beskrevet i Tilbagerulningsnotatet (Tabel 8 fratrukket undtagelser i Tabel 9, jf. Børgesen et al., 2015) samt arealer med efterafgrøder. Hvis 30 % af bedriftens krav til ingen jordbearbejdning er omfattet af efterafgrøder, er det således antaget, at dette også gælder for sukkerroer, arealer med silomajs som forfrugt samt afgrøder på JB 7-9. Det etablerede efterafgrødeareal (fratrukket arealet der udgøres af alternativer til efterafgrøder) på den enkelte bedrift er derfor trukket fra det beregnede bruttoareal på bedriften, og resultatet benævnes herefter nettoareal. Hvis efterafgrødearealet var større end det beregnede bruttoareal, er nettoarealet sat til 0. Arealerne, der indgår i beregningerne, er vist i Tabel 1. Af de foreslåede undtagelser er det alene Undtagelse 1 (Arealer hvorpå der skal etableres sukkerroer), der helt undtages for forbuddet mod jordbearbejdning. De øvrige undtagelser påvirker ikke det totale areal, da disse arealer fortsat er underlagt et forbud, som dog er ændret i forhold til det nuværende. Tabel 1. Konventionelt areal omfattet af forbud mod jordbearbejdning anvendt i beregningerne af effekt af den fulde tilbagerulning i Tilbagerulningsnotatet (Børgesen et al., 2015) samt i forbindelse med undtagelserne 1, 2 og 3. Tilbagerulningsnotat 1 Ved undtagelser 1+2 og Forskel Konventionelt areal Konventionelt areal Konventionelt areal (1.000 ha) (1.000 ha) (1.000 ha) Vårsåede afgrøder Fradrag pga. undtagelser Bruttoareal Fradrag for udlagte efterafgrøder Nettoareal omfattet af forbud mod jordbearbejdning Børgesen et al. (2015) Undtagelse 1: Arealer, hvorpå der skal etableres sukkerroer, undtages helt fra forbuddet. På baggrund af oplysninger bag notatet Vurdering af effekten på kvælstofudvaskningen af nye undtagelser til det eksisterende forbud mod jordbearbejdning (Hansen et al., 2015) antages, at der i Undtagelse 1 er tale om sukkerroer til fabrik, også kaldet fabriksroer. Udvaskningen ved tilbagerulning af forbud mod jordbearbejdning er i Tilbagerulningsnotatet (Børgesen et al., 2015) antaget at være 10 kg N/ha for alle vårsåede afgrøder på alle jordtyper. Beregningen af merudvaskningen ved at undtage sukkerroer fra forbuddet er beregnet som differencen mellem effekten 3

5 beregnet i Tilbagerulningsnotatet, og den beregnede effekt hvis sukkerroer ikke indgår i listen over vårsåede afgrøder. Der er således ikke taget hensyn til den lavere vurdering af udvaskningen for jordtyperne JB 5-9 i Hansen et al. (2015). Den del af arealet med sukkerroer i 2011, som var bevokset med efterafgrøder i 2010/11, er estimeret som ovenfor beskrevet og fratrukket sukkerroearealet. Undtagelse 2: På arealer med tung lerjord (JB 7-9) rykkes fristen for tidligste jordbearbejdning fra 1/11 til 1/10. Merudvaskning ved ændring af dato fra 1. november til 1. oktober for forbud mod jordbearbejdning på tung lerjord (JB 7-9) forud for forårssåede afgrøder er beregnet for situationen efter implementering af Undtagelse 1. Merudvaskningen er vurderet til 1-2 kg N/ha (Hansen et al., 2015). I beregningerne er den maksimale effekt på 2 kg N/ha benyttet. Undtagelse 3: Efter høst af silomajs rykkes fristen for tidligste jordbearbejdning på sandjord fra 1/2 til 1/11. (Denne undtagelse kan evt. indføres som en dispensationsmulighed, således at tidligere jordbearbejdning kun må foretages på arealer, hvor der er konstateret angreb af majshalvmøl) Merudvaskningen ved ændring af dato fra 1. februar til 1. november for forbud mod jordbearbejdning efter høst af silomajs på sandjord (JB 1-4) er vurderet til op til 5 kg N/ha (Hansen et al., 2015). I beregningerne er den maksimale værdi på 5 kg N/ha benyttet for det estimerede areal med silomajs i 2010 på JB 1-4 som forfrugt til en vårsået afgrøde i Den del af arealet med silomajs i 2010, som var bevokset med efterafgrøder i 2010/11, er estimeret som ovenfor beskrevet og fratrukket det samlede areal. Dispensationsmulighed ved angreb af majshalvmøl Majshalvmøl er et nyt skadedyr i Danmark og udbredelsen følges ved opsætning af fælder til fangst af voksne individer (Anonym, 2015a). Indtil 2014 var der ifølge Nielsen og Mikkelsen (2014) kun to konstaterede angreb (Korsør og Kalundborg), men i 2014 er der fundet angreb i de fleste majsmarker på Lolland og Falster samt en del angreb i den sydlige del af Sjælland og flere tilfælde på Bornholm. Nielsen og Mikkelsen (2014) angiver ikke jordtypen for de marker, hvor majshalvmøllet er fundet, men i betragtning af beliggenheden formodes det, at der er tale om lerjord. Der er desuden for første gang konstateret angreb ved Toftlund i Sønderjylland (formentlig sandjord). Nielsen og Mikkelsen (2014) anfører, at der i de fleste tilfælde er tale om meget svage angreb, men at der på Lolland-Falster har været op til omkring 5 % angrebne planter. Tyske angivelser for kraftige angreb er ifølge Nielsen og Mikkelsen (2014) 2-3 larver pr. plante. Nielsen og Mikkelsen (2014) gør opmærksom på reglerne for jordbearbejdning om efteråret og nævner i den forbindelse, at når der i 2014 kun er fundet angreb ved Toftlund i Sønderjylland skønnes pløjning ikke nødvendig i resten af Jylland. I 2014 var der således formentlig kun en enkelt mark med konstaterede angreb af majshalvmøl på sandjord. I 2015 kunne fangsterne af majshalvmøl i fælder følges på LandbrugsInfo efter indrapportering af fangster i ca. 25 fælder udstationeret over hele landet (Anonym, 2015b). Der blev fanget 2-5 halvmøl i fælderne på tre lokaliteter i Sønderjylland (formentlig sandjord). Anonym (2015a) fremhæver, at sommeren i 2015 var kølig, blæsende og regnfuld, hvilket menes at have reduceret forekomsten af majshalvmøl, idet der kun i få tilfælde er meldt om larveangreb i majs i efteråret

6 Som det fremgår af ovenstående, er der konstateret ganske få tilfælde af majshalvmøl i silomajs på sandjord i 2014 og Hvis Undtagelse 3 skal benyttes som en dispensationsmulighed ved konstaterede angreb af majshalvmøl på sandjord var det således ganske få hektar, der ville have fået dispensation i 2014 og Muligheden for at benytte Undtagelse 3 som dispensation er derfor ikke inkluderet i beregningerne. For at følge udviklingen af majshalvmøllets udbredelse i Danmark igangsættes der et AUprojekt i 2016 (personlig meddelelse Henrik Skovgård, Institut for Agroøkologi, AU). Undtagelse 4: Tilladelse til jordbearbejdning fra 1. oktober på marker, hvor der er konstateret angreb af kartoffelbrok eller kartoffelcystenematoder med henblik på at fjerne gengroninger. NAER forestiller sig, at undtagelsen skal være gældende i de år, hvor marken er pålagt restriktioner af NAER med henblik på bekæmpelse af de nævnte skadegørere. Det antages, at Undtagelse 4 alene omfatter året efter dyrkning af kartofler, angrebet af kartoffelbrok eller kartoffelcystenematoder, som Undtagelse 4 omfatter. Undtagelsen vil derfor blot rykke jordbearbejdningen en måned fra det nuværende tilladte tidspunkt 1. november til 1. oktober (Figur 1). I 2014 udgjorde arealet med kartofler på sandjord (JB 1-4) knapt 90 % af det totale areal med kartofler. Hansen et al. (2015) vurderede for afgrøden majs på sandjord, at pløjning i oktober i stedet for efter 1. februar ville øge udvaskningen med op til 5 kg N/ha. Grundet usikkerhederne på dette estimat kan der ikke gives et mere specifikt estimat for fremrykning af jordbearbejdningstidspunktet med en måned, hvorfor Undtagelse 4 ikke er inkluderet i beregningerne. Maksimal og forventet øget udvaskning Den maksimale og forventede forøgede udvaskning er beregnet for Undtagelse 1-3 (Tabel 2). Den maksimalt forøgede udvaskning er beregnet for hele nettoarealet. Den forventede forøgede udvaskning er beregnet ud fra, at ikke alle vil gennemføre jordbearbejdning på det tidligst tilladte tidspunkt, hvis en given undtagelse indføres. I nærværende besvarelse er den andel af nettoarealet, hvorpå der forventes gennemført en tidligere jordbearbejdning, baseret dels på rapporten Udvikling i kvælstofudvaskning og næringsoverskud fra dansk landbrug for perioden (Børgesen et al., 2013) dels på Tilbagerulningsnotatet (Børgesen et al., 2015). I Børgesen et al. (2013) er det ud fra en interviewundersøgelse i LOOP estimeret, at gennemsnitligt 14 % af det potentielle areal vil blive jordbearbejdet tidligt ved en ophævelse af jordbearbejdningsforbuddet. Interviewundersøgelsen er gældende for , dvs. årene før indførelse af forbud mod jordbearbejdning. Ved benyttelse af værdier fra undersøgelsen forudsættes derfor, at et tilsvarende areal vil blive jordbearbejdet tidligere, hvis jordbearbejdningsforbuddet ophæves. Ud fra et potentielt areal med forårssåede afgrøder på ha i Børgesen et al. (2013) blev andelen på 14 % beregnet til at svare til ha med en effekt på t N. Arealet med forårssåede afgrøder i Børgesen et al. (2013) vurderes dog at være sat for højt, da det potentielle areal i Tilbagerulningsnotatet er beregnet til ha (Børgesen et al., 2015). Imidlertid blev den forventede effekt af en tilbagerulning af jordbearbejdningsforbuddet i Børgesen et al. (2015) sat til samme værdi som i Børgesen et al. (2013), dvs t N. Denne værdi svarer til, at der på 24 % af nettoarealet ville blive foretaget tidlig jordbearbejdning ved en ophævelse af forbuddet. 5

7 Som i Tilbagerulningsnotatet er der ved beregning af den forventede forøgede udvaskning for Undtagelse 1-3 (Tabel 2) regnet med 24 % for den andel, hvor der forventes at blive gennemført tidlig jordbearbejdning. Desuden er der i Tabel 2 indsat tilsvarende beregninger men med en andel på 14 % svarende til gennemsnittet fra interviewundersøgelsen i Børgesen et al. (2013). Ved beregninger under Spørgsmål 1-5 nedenfor samt i det tilhørende regneark er ligeledes angivet værdier ved en forventet andel på både 24 og 14 %. Tabel 2. Effekt af Undtagelse 1-3 på maksimal forøget udvaskning og udledning til. Forventet forøget udvaskning og udledning er baseret på, at landmænd benytter sig af undtagelserne på enten 24 eller 14 % af arealet.. Konventionelt areal udvaskning Maksimal Forventet (24 %) Forventet (14 %) udledning til udvaskning udledning til udvaskning udledning til (1.000 ha) (t N) (t N) (t N) Undtagelse Undtagelse Undtagelse Svar på spørgsmål 1-5. Den beregnede maksimale effekt samt den forventede effekt af undtagelserne i spørgsmål 1-5 er vist på landsplan i Tabel 3. Der er som begrundet ovenfor foretaget beregninger med antagelse af at enten 24 eller 14 % af nettoarealet vil blive jordbearbejdet tidligt ved en ophævelse af forbuddet. For de enkelte deloplande henvises til det medfølgende regneark, hvor både den maksimale effekt samt en forventet andel på 24 eller 14 % er beregnet. Tabel 3. Maksimal og forventet kvælstofeffekt af forbud mod jordbearbejdning ved indførelse af Undtagelse 1-3. Forventet udvaskning og udledning er baseret på, at landmænd benytter sig af undtagelserne på enten 24 eller 14 % af arealet.. Konventionelt areal Maksimal kvælstofeffekt Forventet kvælstofeffekt (24 %) Forventet kvælstofeffekt (14 %) Udvaskning Udledning til Udvaskning Udledning til Udvaskning Udledning til (1.000 ha) (t N) (t N) (t N) Effekt 2011 a 495 a a a a 342 a Undtagelse Undtagelse a Børgesen et al. (2015) 1. Hvad forventes den justerede kvælstofeffekt af forbuddet mod jordbearbejdning at være, hvis Undtagelse 1 og 2 indføres? Vær opmærksom på, at der tages højde for eventuelt sammenfald af arealer mellem undtagelsesbestemmelserne. Ved Undtagelse 1 undtages arealer, hvorpå der skal etableres sukkerroer til fabrik det efterfølgende år på alle jordtyper, helt fra forbuddet mod jordbearbejdning. Ved Undtagelse 2 rykkes fristen for tidligste jordbearbejdning fra 1/11 til 1/10 på arealer med tung lerjord (JB 7-9). Da Undtagelse 2 er beregnet for arealer efter implementering af Undtagelse 1, er der i disse beregninger intet sammenfald mellem den beregnede effekt af de to undtagelser. 6

8 Tabel 3 viser, at i forhold til den beregnede kvælstofeffekt i Tilbagerulningsnotatet (Børgesen et al., 2015) er den forventede kvælstofeffekt i af forbuddet mod jordbearbejdning reduceret fra 342 t N til 300 t N ved en antagelse om, at på 24 % af arealet vil landmænd benytte sig af Undtagelse 1 og 2. Antages det, at på 14 % af arealet vil landmænd benytte sig af Undtagelse 1 og 2, bliver den forventede kvælstofeffekt i 175 t N. 2. Hvad forventes den justerede kvælstof effekt af forbuddet mod jordbearbejdning at være, hvis Undtagelse 1, 2 og 3 indføres (det forudsættes, at Undtagelse 3 indføres som en generel undtagelse og således ikke er betinget af angreb af majshalvmøl)? Her kombineres Undtagelse 1 og 2 som beskrevet ovenfor med Undtagelse 3. Undtagelse 3 er beregnet ud fra, at fristen for tidligste jordbearbejdning efter høst af silomajs rykkes på sandjord fra 1/2 til 1/11 som en generel undtagelse, dvs. at undtagelsen ikke er betinget af angreb af majshalvmøl. Tabel 3 viser, at i forhold til den beregnede kvælstofeffekt i Tilbagerulningsnotatet (Børgesen et al., 2015) er den forventede kvælstofeffekt i af forbuddet mod jordbearbejdning reduceret fra 342 t N til 276 t N ved en antagelse om, at på 24 % af arealet vil landmænd benytte sig af Undtagelse 1, 2 og 3. Antages det, at på 14 % af arealet vil landmænd benytte sig af Undtagelserne 1, 2 og 3 bliver den forventede kvælstofeffekt i 161 t N. 3. Hvad forventes den justerede kvælstofeffekt af forbuddet mod jordbearbejdning at være, hvis Undtagelse 1, 2 og 4 indføres? Her kombineres Undtagelse 1 og 2 som beregnet ovenfor med Undtagelse 4, som giver tilladelse til jordbearbejdning fra 1. oktober på marker, hvor der er konstateret angreb af kartoffelbrok eller kartoffelcystenematoder. Som tidligere omtalt, kan der ikke gives et specifikt estimat for fremrykning af jordbearbejdningstidspunktet fra 1. november til 1. oktober efter dyrkning af kartofler. Undtagelse 4 er derfor ikke inkluderet i beregningerne, hvorfor denne kombination giver samme effekt som Undtagelse 1 og 2 alene (spørgsmål 1). 4. Hvad forventes den justerede kvælstofeffekt af forbuddet mod jordbearbejdning at være, hvis Undtagelse 1, 2, 3 og 4 indføres (det forudsættes, at Undtagelse 3 indføres som en generel undtagelse og således ikke er betinget af angreb af majshalvmøl)? Da der som nævnt under svar til spørgsmål 3 ikke kan gives et estimat for Undtagelse 4, svarer effekten af Undtagelse 1, 2, 3 og 4 til Undtagelse 1, 2 og 3 som beskrevet under spørgsmål Undtagelse 3 kan have indflydelse på oppløjningsdatoen for efterafgrøder etableret i majs. Kan DCA give et skøn over, hvor mange ha efterafgrøder, der dyrkes på arealer med silomajs på sandjord (JB 1-4)? Ud fra oplysninger i indberetning til gødningsplanlægning 2012 er det estimeret, at % af det totale konventionelle areal med silomajs er omfattet af efterafgrøder. Beregningen foretaget med ovennævnte 7

9 metode resulterer i, at 38 % af silomajs før en vårsået afgrøde antages omfattet af efterafgrøde i beregningerne. Referencer Anonym, 2015a. Fangst af majshalvmøl i feromonfælder i SEGES. Anonym, 2015b. Registreringsnet Majs. SEGES. &kommentartype=2 Børgesen, C.D., Jensen, P.N., Blicher-Mathiesen, G., Schelde, K., Udviklingen i kvælstofudvaskning og næringsoverskud fra dansk landbrug for perioden DCA rapport nr. 31. Børgesen, C.D., Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Kristensen, I.T., Blicher-Mathiesen, G., Rolighed, J., Jensen, P.N., Olesen, J.E., Eriksen, J., Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret. Svar til NaturErhvervstyrelsen den 11. november Hansen, E.M, Thomsen, I.K., Pedersen, H.S., Enkegaard, A., Vurdering af effekten på kvælstofudvaskningen af nye undtagelser til det eksisterende forbud mod jordbearbejdning. Svar til NaturErhvervstyrelsen den 11. december Nielsen, G.C., Mikkelsen, M., Bekæmpelse af majshalvmøl. PlanteNyt 1162, SEGES. 8

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen Spørgsmål vedrørende bekæmpelsesmuligheder og udbredelse af aksløberens larve. Landbrugs-

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. november 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler

Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Plantedirektoratet Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 05. oktober 2009

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets

Læs mere

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA

Læs mere

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag) Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11 Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann

Læs mere

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 11. april 2019 Journal 2018-760-001010 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag

Læs mere

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 11. november 2015 Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag university of copenhagen Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Samkøring af DJF s nye jordbundskort med det nyeste blokkort Fakultetssekretariatet Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. januar 2011 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. oktober 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet

Læs mere