Patientinddragelse. Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Patientinddragelse. Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte"

Ejvind Krog
5 år siden
Visninger:

1 Patientinddragelse Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte Konference om Aktiv Patientstøtte//21. november 2018//DGI København Kirsten Lomborg, professor, ph.d., cand.cur., sygeplejerske 1

2 Brugerinddragelse Det handler om brugerens ret til og fordele ved at være central placeret i behandlingsforløbet. Fordelene i form af bedre behandlingsresultater forventes opnået gennem et bedre samarbejde mellem sundhedspersoner og patient. Frit efter: Patient involvement. Eurobarometer Aggregate Report 2012 Kirsten Lomborg 2

3 Brugerinddragelse Det handler om brugerens ret til og fordele ved at være central placeret i behandlingsforløbet. Fordelene i form af bedre behandlingsresultater forventes opnået gennem et bedre samarbejde mellem sundhedspersoner og patient. Frit efter: Patient involvement. Eurobarometer Aggregate Report 2012 Kirsten Lomborg 3

4 Sundhedsaftalerne Region Hovedstaden vil danne partnerskab med patienten Region Midtjylland vil arbejde på patientens præmisser Region Nordjylland vil inddrage borgerne og gå i patientens fodspor Region Sjælland vil involvere patienten i egen behandling og vil involvere borger og brugere i regionens sundhedsvæsen Region Syddanmark vil går fra passiv til aktiv patientinddragelse Kirsten Elisabeth Lomborg 4

5 Danske Regioner: En blomst samler alle indsatserne Kirsten Elisabeth Lomborg 5

6 Kirsten Lomborg 4

7 Brugerinvolvering på flere niveauer Politisk Danske Patienter m.fl. er involveret i sundhedspolitik Organisatorisk Brugerrepræsentanter er involveret i brugerråd o.l. Patientforløb Individuelt (Tidligere) brugere er involveret i tilrettelæggelsen af sundhedsydelser Den enkelte bruger er involveret i egen behandling Kirsten Lomborg 7

8 Kirsten Lomborg 8

9 Fælles beslutningstagning En proces hvor sundhedspersoner (læger, sygeplejersker, terapeuter m.fl.) og patienter samarbejder om at vælge undersøgelser, behandlinger, forløbsplaner eller støttepakker, baseret på klinisk evidens og patientens informerede præferencer. Angela Coulter National strategies for implementing shared decision making. Det indebærer tilvejebringelse af evidensbaseret information om muligheder, forventet udfald og usikkerhed sammen med beslutningsstøttende overvejelser og en systematisk tilgang til at finde frem til og implementere patientens foretrukne løsninger. Kirsten Lomborg 9

10 Typiske indvendinger Det gør vi allerede Patienterne ønsker ikke at tage det ansvar Sundhedspersonalet ved bedst, når det gælder komplekse beslutninger Fælles beslutningstagning tager ikke højde for, hvad følelser betyder Fælles beslutningstagning egner sig kun til beslutninger, som træffes sammen med lægen om (kirurgisk) behandling Kirsten Lomborg 10

11 Kirsten Lomborg 8

12 Fælles beslutningstagning En proces hvor sundhedspersoner (læger, sygeplejersker, terapeuter m.fl.) og patienter samarbejder om at vælge undersøgelser, behandlinger, forløbsplaner eller støttepakker, baseret på klinisk evidens og patientens informerede præferencer. Angela Coulter National strategies for implementing shared decision making. Det indebærer tilvejebringelse af evidensbaseret information om muligheder, forventet udfald og usikkerhed sammen med beslutningsstøttende overvejelser og en systematisk tilgang til at finde frem til og implementere patientens foretrukne løsninger. Kirsten Lomborg 12

13 Typer af beslutninger Fleksibel beslutning vs. Hurtig beslutning vs. Beslutning om her-og-nu vs. Vigtig beslutning vs. Definitiv beslutning Beslutning uden hast Beslutning om fremtiden Mindre vigtig beslutning Kirsten Lomborg 13

14 Eksempler på sundhedsbeslutninger gennem et livsforløb Skal vi vælge forsterscreening? Skal vores barn have MRF-vaccine HPV-vaccine? Skal jeg tage imod screening for tarmkræft? Er mine symptomer så alvorlige, så jeg skal tage stærkere medicin med flere bivirkninger? Skal jeg få en øjenoperation? Skal jeg vælge palliativ hjemmepleje eller hospice? Kirsten Lomborg 14

15 The Three-talk model for shared decision making version 1.0 Fig 1 Three-talk model of shared decision making, Glyn Elwyn et al. BMJ 2017;359:bmj.j by British Medical Journal Publishing Group Kirsten Lomborg 15

16 The Three-talk model for shared decision making: multistage consultation process (Elwyn et al, 2017) Kirsten Lomborg 16

17 Centrale elementer i fælles beslutningstagning Aktiv lytning Overvejelse Vær fuldt opmærksom Responder nøjagtigt Overvej mulighederne omhyggeligt, når der skal træffes beslutning Kirsten Lomborg 17

18 1. Snak om samarbejdet (teamtalk) Arbejd sammen Beskriv mulighederne Tilbyd støtte Spørg ind til mål Lad os samarbejde som et team om at træffe den beslutning, der passer dig bedst Kirsten Lomborg 18

19 2. Snak om muligheder Drøft alternativer og benyt principper for risikokommunikation Lad os sammenligne de forskellige muligheder Kirsten Lomborg 19

20 Principper for risikokommunikation Undersøg behov for information Forklar risikostørrelse på forskellige måder Forklar referencerne Anerkend usikkerhed Generel videnskabelig usikkerhed Kirsten Lomborg 20

21 Snak om beslutning Kom frem til informerede præferencer Træf en beslutning ud fra præferencerne Fortæl mig hvad der betyder mest for dig ved denne beslutning Kirsten Lomborg 21

22 Alment beslutningsstøtteredskab Kirsten Lomborg 22

23 Kirsten Lomborg 23

24 Hvordan virker beslutningsstøtteværktøj? Beslutningsstøtteværktøj gør beslutningen tydelig, beskriver de tilgængelige valgmuligheder og hjælper folk med at forstå mulighederne med hver deres mulige fordele og ulemper. Selve beslutningen Mere viden om mulighederne Mere akkurat forståelse for risikoen Mere overensstemmelse mellem det trufne valg og brugerens værdier Beslutningsprocessen Mindre beslutningskonflikt som følge af at føle sig underinformeret Mindre tvivl om personlige værdier Mindre andel af folk, der var passive i beslutningsprocessen Stacey et al Kirsten Lomborg 19

25 Nytter beslutningsstøtte? Det er uklart - givet det ringe kvalitet af evidensen Enhver intervention som aktivt er målrettet patienter, sundhedsprofessionelle eller begge er bedre en ingenting Interventioner der samlet retter sig mod begge parter er mere lovende end de, der alene retter sig mod en af parterne Légaré F et al. 2014

26 Fælles beslutningstagning med brug af PRO-data PRO

27 Om tillid, mistillid og professionsetik Klienter læner sig til de professionelle i tillid til deres ekspertise og vilje til at hjælpe. Hvis klienterne ikke har tillid, er de umulige at hjælpe, og det faglige arbejde bliver derefter. De professionelle læner sig på den måde til klienternes tillid. Fink H. Om tillid, mistillid og professionsetik 2016

28 Mere om tillid, mistillid og etik Det bedste, de professionelle kan gøre, er at lade en elementær tillid få lov til at indfinde sig af sig selv ved selv at vise tillid og undgå at give anledning til mistillid. Fink H. Om tillid, mistillid og professionsetik 2016

29 Perspektiver i forhold til Aktiv patientstøtte Bevidsthed om beslutningsanledninger og valgmuligheder Digitale løsninger ind i Aktiv patientstøtte Standardisering vs. individualisering af støttepakker Kirsten Lomborg 29

Relaterede dokumenter

MØD AARHUS UNIVERSITET

MØD AARHUS UNIVERSITET Hvad kan vi lære af pagengnvolvering i sundhedsvæsenet? v. professor & forskningsleder Kirsten Lomborg, ph.d., cand.cur., sygeplejerske MØD FORSKNINGSPROGRAMMET PATIENTINVOLVERING Ledelse Klinik Uddannelse