Høringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 Skolen på Grundtvigsvej

Transkript

1 Frederiksberg Kommune Marts 2018 Høringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 Skolen på Grundtvigsvej Hermed indgives høringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 for Skolen på Grundtvigsvej. Høringssvaret er udarbejdet i et samarbejde mellem bestyrelse, ledelse, samt læsevejleder og matematikvejleder. Nedenfor redegøres specifikt for kommentarer og tiltag vedrørende læsning, dernæst for matematik. De generelle anbefalinger er: Den kommende skriftsprogsstrategi bør følges op af kompetenceudviklingsforløb for kommunens læsevejledere med henblik på at understøtte det lokale arbejde med at konkretisere og implementere strategien. Det anbefales i øvrigt, at der i 2019 afsættes midler til at de enkelte skoler lokalt får tildelt midler, til at gennemføre såvel fagspecifik og generel kompetenceudvikling inden for læse- og skriftsprogsundervisningen. På vegne af bestyrelsen Lotte Hvid Skolebestyrelsesformand

2 Læsning kommentarer og tiltag I 2016/2017 er der gennemført nationale test i læsning på henhv. 2. og 4. årgang, da vi først i 2017/18 har haft en 6. årgang, som er næste årgang, hvor der gennemføres nationale test i læsning. Udviklingen i resultater i nationale test i læsning skal ses i lyset af at der side 2013/14 har været gennemført test på 2. årgang og siden 15/16 har været gennemført test på 4. årgang, grundet skolens gradvise opbygning. 2. årgang. Læsning - På Skolen på Grundtvigsvej er vi 9% fra at nå kravet om, at mindste 80% af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test, og 5% at være på niveau med landsresultatets gode læsere. Dog ligger skolens resultat i de to bedste kategorier, Fremragende og rigtig god, 5% over landsresultatet. - Andelen af de allerdygtigste elever i kategorien Fremragende er steget med 3% hvert år siden 2013/2014. I 2016/2017 er andelen dog faldet med 13% og lever derfor ikke op til kravet om at den skal stige år for år. - Vi må konstatere, at andelen af elever med dårlige resultater er desværre steget de sidste tre år fra 8% til 29%, hvorfor resultaterne ikke lever op til en reduktion år for år. Dog skiller resultatet for året 2014/2015 med sin meget lave andel af dårlige læsere markant ud fra resten af årene. Stigningen fra 2013/2014 til 2016/2017 er dog også kun 3%. 4. årgang. Læsning - På Skolen på Grundtvigsvej er vi 6% fra at nå kravet om, at mindste 80% af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test og 7% over landsresultatet. - Skolens resultat i de to bedste kategorier, Fremragende og rigtig god, ligger endvidere 10% over landsresultatet. - Andelen af de allerdygtigste elever i kategorien Fremragende er fra 2015/2016 til 2016/2017 steget med 5%. Skolen lever derfor op til kravet om at den skal stige år for år. - Andelen af dårlige resultater er desværre steget med 7% i samme periode, hvorfor resultaterne ikke lever op til en reduktion år for år. Samlet vurdering - læsning Samlet set mener vi ikke, at status og udviklingen i resultaterne ikke tilfredsstillende på læseområdet. Resultaterne giver os i særlig grad anledning til at fokusere på at nedbringe andelen af elever med dårlige resultater. Dernæst kommer, at vi fremadrettet vil have fokus på, at andelen af elever med præstationer i kategorierne fremragende/ rigtig god ikke stagnerer eller falder, men at andelen af elever i kategorien fremragende stabiliseres. Konkrete planer om tiltag indenfor læsning SpG følger kommunens evalueringsplan, og vi har i øvrigt suppleret med gennemførelse af evalueringer og test i læsning og stavning på alle årgange. Desuden gennemfører fagansvarlige lærere løbende evalueringer af elevernes læseudvikling. I samarbejde med de fagsansvarlige gennemfører læsevejlederen jævnlige møder hvor børnenes læseudvikling gennemgås og der gennemføres yderligere testning af enkelte børn med henblik på at afklare behov og igangsætte individuelle, målrettede indsatser. Desuden laves der løbende holddelinger og særlige indsatser med afsæt i den løbende evaluering af elevernes læsning og skrivning. Der er dog behov for at dette arbejde udvikles og fokuseres i endnu højere grad. Vi arbejder pt. med at videreføre, men også videreudvikle og igangsætte en række tiltag inden for det samlede dansk- eller skriftsprogsområde. Disse tiltag vil for det første have fokus på hurtigere identifikation og mere fokuserede indsatser i relation til elever, hvis præstationer og progression indenfor læsning er bekymrende i forhold til at nedbringe andelen af elever med mangelfulde eller utilstrækkelige præstationer.

3 For det andet arbejder vi med en generel faglig udvikling af læseundervisningen. Når vi går nærmere ned i resultaterne for de enkelte årgange er der dog ikke basis for at slå ned på en særlig dimension af læseindlæringen og dermed heller ikke læseundervisningen, som der skal særlig fokus på. Det er således forskelligt, hvorvidt det f.eks. er afkodning eller tekstforståelse, som er en udfordring i den enkelte afdeling eller for det enkelte barn. Vi ser i øvrigt læseundervisningen som en integreret del af udvikling af dansk- eller hele skriftsprogsundervisningen på skolen. Ikke mindst fordi vi som skole pt. står overfor at skulle videreudvikle særligt læse- og skriveundervisning på mellemtrinnet og på sigt også i udskolingen, Derfor har fokus på et generel udvikling af læse-, stave- og skriftlighedsundervisningen på skolen. Det sker i tilknytning til den kommende kommunale skriftsprogsstrategi, samt de specifikke udviklingsområder- og behov, vi har på netop vores skole. De konkrete tiltag for 18/19 drejer sig om: 1. Hurtigere identifikation og mere målrettede opfølgende indsatser i forhold til enkelte elever/grupper af elever, som er udfordrede i deres læsning og læseudvikling. I skoleåret 18/19 har vi fokus på at udvikle, gennemføre og anvende løbende evalueringer af elevernes læse- og staveudvikling mere fokuseret med henblik på en hurtigere opfølgende indsats, både i den almene læseundervisning i den pågældende galakse (afdeling), samt for at iværksætte specifikke læseindsatser over for grupper af børn eller enkelte børn i galaksen eller på tværs af galakser: Konkrete tiltag - Systematisk gennemførelse af 2 4 årlige møder(læsekonferencer) mellem galaksens danskansvarlige lærere og skolens læsevejleder med henblik på at identificere behov, samt at understøtte planlægningen og gennemførelsen af indsatser i den almene undervisning og i særlige indsatser på mindre hold i galaksen - Systematisering af udbuddet af særlige indsatser på tværs af galakser: For børn med særligt store udfordringer i henholdsvis indskoling og mellemtrin udbydes der allerede nu særlige indsatser for det enkelte barn eller mindre grupper af børn. Vi har i år blandt andet gennemført VAKS forløb, hvor enkelte børn, er blevet taget ud af den almene undervisning for at få en særlig indsats. Vi vil i skoleåret 18/19 systematisere denne type af indsatser på tværs af galakser(afdelinger) yderligere, så der udbydes særlige indsatser for elever med vedvarende store læseudfordringer i henholdsvis indskolingen (grønne galakser) og mellemtrinnet (blå galakser). Der allokeres særlige ressourcer til disse indsatser. 2. Specifikke indsatser ifht. læseundervisning: - Gennemførelse af læsetog som led i en samlet læseindsats i hver af de fire galakser(afdelinger) i indskolingen. Læsetoget er en fokuseret læseindsats med fokus på læseindlæring og læseforståelse. Læsetoget er møntet på alle børn i galaksen, som i en periode på ca. 4 uger vil deltage i ca. 1 times daglig læseundervisning og læsetræning på netop deres niveau. Desuden er læsetoget en anledning for at hele teamet omkring børnene får et fælles fokus på og viden om børnenes læsning og læseudvikling gennem at deltage i og gennemføre evalueringer af børnenes læsning. - Udvikling af den daglige læsestund/læsebånd med henblik på at den daglige læsetræning knyttes endnu tættere til læseundervisningen og børnenes arbejde med flydende læsning.

4 3. Fælles udvikling og fokusering af læse- og skriveundervisning i danskfagteamet I forlængelse af den kommende kommunale skriftsprogsstrategi arbejder skolens ledelse og læsevejleder pt. på en lokal strategi. Heri indgår konkrete planer om fælles kompetenceudvikling af danskfagteamet med fokus på udvikling af en fælles tilgang og fælles praksisser i forhold til læse-, stave og skriveundervisning, herunder den løbende evaluering og opfølgning på elevernes progression. Konkrete tiltag som er på tegnebrættet er: Kompetenceudvikling i fagteamet af dansklærere med henblik på: - udvikling af en fælles forståelse af trin og progression i børnenes skriftsprog (læsning,stavning, skriftlighed) - udvikling fælles metoder og rutiner i den løbende evaluering af børnenes skriftsprogsudvikling (læsning, stavning, skriftlighed) Vi arbejder pt. på at planlægge et forløb, som både indeholder fælles kursusaktivitet, samt en styrkelse af samarbejdet i dansk fagteamet omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af læse- og skriveundervisning og elevernes læring. Heri indgår: o Fælles oplæg/kursusaktivitet med fokus på: - Viden og inspiration med henblik på at udvikle en fælles viden og tilgang til trin og progression i børnenes skriftsprogsudvikling - Konkrete metoder og inspiration til løbende evaluering, samt undervisning i henholdsvis læse-stave-udviklingstrin, samt funktionel staveundervisning. o Udvikling og styrkelse af samarbejdet i danskfagteamet som professionelt læringsfællesskab gennem - Fokus på udvikling af fælles praksisser omkring den løbende evaluering og opfølgning på børnenes læse- og skriveudvikling gennem et konkret udviklingsforløb knyttet til Læring der ses II. - Organisering af konkret samarbejde omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af læse- og skriveundervisning både som selvstændige forløb og i tilknytning til fælles tema- og projektforløb.

5 Matematik kommentarer og tiltag Resultaterne i matematik baserer sig på nationale test for 3. årgang 2016/2017, da det først er i 2017/2018 at skolen har 6. årgang, som er det næste klassetrin, hvor der gennemføres nationale test i matematik. Der blevet gennemført nationale test i matematik i 2014/15; 2015/16 og 2016/17, som er den periode, hvor skolen har haft 3. årgang. Resultaterne for 2016/2017 viser: - At SpG ligger 4% over det nationale mål om, at 80% af elevernes skal være gode til at regneog 7% over landsgennemsnittet. - Andelen af de allerdygtigste elever er fortsat stigende og ligger 8% over landsgennemsnittet. - Der er en negativ udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i nationale test. SpG har fortsat 2% færre med dårlige resultater i forhold til landsgennemsnittet, men ligger 2% højere end det kommunale gennemsnit. Når vi ser på udviklingen i resultaterne i matematik på Skolen på Grundtvigsvej over de seneste tre år, hvor der har gennemført nationale test kan vi konstatere at: - Vi har fastholdt den høje procentdel af eleverne i kategorien fremragende. I forhold til landsgennemsnittet har vi fortsat en højere procentdel af eleverne i kategorierne fremragende, og vi ligger på niveau i andelen af elever i kategorierne rigtig god og god,. - Samlet set har vi kun 15% der ligger i kategorier under god, hvilket er 9% mindre end landsgennemsnittet og 5% færre end sidste skoleår - Vi kan konstatere en mindre udvikling i negativ retning, idet vi er gået fra i 2017/18 at have en større andel (16%) i kategorien jævn og en mindre i kategorien mangelfuld (3%) til at have henholdsvis 7% i kategorien jævn og 7% i kategorien mangelfuld. Dette er det samme billede som i 2014/2015, men altså en negativ udvikling i forhold til at mindske andelen af elever med resultater i kategorien mangelfuld eller ikke til strækkelig. Vi ligger dog her fortsat på landsgennemsnittet for 2016/2017. Samlet vurdering - matematik Alt i alt vurderer vi at resultaterne i matematik generelt set er tilfredsstillende. Dog skal vi have særligt fokus på, at andelen af elever med præstationer i kategorien mangelfuld/ikke tilfredsstillende ikke stiger, og om muligt at denne andel af eleverne er faldende. Konkrete planer om tiltag indenfor matematik I forhold til matematik handler vores konkrete planer primært om at fastholde og videreføre tiltag, som er iværksat og udviklet i de forløbne skoleår. Det gælder følgende 1. Databrug, evaluering og opfølgende indsatser: Vi har en alsidig og systematisk databrug og evalueringspraksis i matematik.. Udover nationale test, gennemføres der standardiserede evalueringer 2 gange årligt, mhp. at vise progression. Vi har systematisk vurderet børnene efter vurderingspyramidens tre niveauer: reproduktion, sammenhæng og analyse, og kombineret dette med en vurdering af deres arbejdsindsats. Alt data fra alle evalueringer for alle børn er samlet i et progressionsark. Resultaterne af alle evalueringstyper er gennemgået og analyseret i foråret 17. Der er fundet frem til fokus- og opmærksomhedspunkter for alle afdelinger, hvilket er en del af afdelingernes matematikårsplaner. Henover skoleåret er der løbende afholdt 3-4 møder mellem matematikvejleder og matematiklærere i de enkelte team/galakser. Her er alle børns progression i den pågældende

6 afdeling løbende blevet vurderet og analyseret. Der er udarbejdet handleplaner for de enkelte eller grupper af børn, hvor der har været en gentagende bekymring. 2. Matematikindsatser Generelle indsatser: - Taltoget: Der er lavet en generel indsats på hele skole for alle børn. Fremadrettet bliver den en indsats der rammer årg. hvert skoleår. Fokus er på udviklingen af regnestrategier og arbejdsindsats. 4 ugers indsats, 1 time, 5 dage/ugen = 20 timers indsats for alle børn. Der er løbende evalueringer, der systematiseres og danner grundlag for en samtale og gennemgang af alle børn udvikling efter indsatsen. Taltoget er gennemført i alle afdelinger i dette skoleår. Særlige indsatser Turbohold: Der er i dette skoleår udarbejdet indsatser til de børn, der har en lav talforståelse, hænger fast i optællingsstrategier og har en lav arbejdsindsats. - Det er en 4 ugers indsats, 1 time, 5 dage /uge = 20 timers indsats - Der er oprettet Turbohold på 2. årgang og på 5. årgang. - Børnene screenes før og efter for effektmålinger. Der udarbejdes yderligere handleplaner for de børn, hvor effekten ikke vurderes tilstrækkelig på trods af indsatsen. - Turbohold er gennemført med 20 børn i dette skoleår. Masterclass: Der er i år lavet en masterclass for højdespringerne. Fokus har været problembehandling og udvikling af kompetencer inden for kodning og programmering uger a 2 timer/uge = 20 timers indsats. - Masterclass er gennemført med 12 børn i dette skoleår. Individuelle indsatser: Vi anvender TMTM (Tidlig Matematikindsats Til Marginalgrupperne) til de børn, der trods gruppeindsatser og ændrede tiltag omkring undervisningen ikke har den fornødne effekt. Omfanget er omkring 20 timer. Det kan være individuelle hensyn, der variere omfanget. Børnene screenes før og efter for effektmålinger. Der udarbejdes yderligere handleplaner for de børn, hvor effekten ikke vurderes tilstrækkelig på trods af indsatsen. Der er gennemført TMTM med 6 børn i dette skoleår. Fremadrettede tiltag I skoleåret 18/19 videreføres ovenstående tiltag, men med en fokusering af indsatser ud fra aktuelle, nye behov. I planlægningen og gennemførelsen af fokusområder og tiltag for 18/19 vil ledelse, matematikvejleder og matematikfagsteamet have fokus på: - Fortsat brug af løbende evalueringer til at fokusere indsatser i den almene undervisning, i holdindsatser i galakser og særlige indsatser på tværs af galakser/afdelinger - Udvikling af den fælles evalueringspraksis i matematikfagsteamet gennem kobling til Læring der ses II - Fastholdelse af udbuddet af særlige indsatser og udvikling og udbud af et turbohold på den kommende 7. årgang. - Fortsat understøttelse og udvikling af matematikfagsteamets samarbejde omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af matematik i samspil med skolens fokus på tværfaglig temaundervisning i form af projektorganiseret undervisning. Fælles kompetenceudvikling af matematikfagsteamet indenfor denne ramme.