Tilsynsrapport Aku-speciallæge MediCare East & West 5000 Odense C Reaktivt tilsyn, 2017

Transkript

1 5000 Odense C Reaktivt tilsyn, 2017 Hjallesevej 35, st Odense C CVR- eller P-nummer: Dato for tilsynet: Tilsynet blev foretaget af: Tilsyn og Rådgivning Syd Sagsnr.: /3

2 1. Vurdering Vurdering efter tilsynsbesøg Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 4. september 2017 vurderet at behandlingsstedet falder i kategorien: Ingen forhold af betydning for patientsikkerheden Vurderingen af patientsikkerheden på behandlingsstedet er baseret på de forhold, der er gennemgået ved det aktuelle tilsyn. Styrelsen har ved vurderingen lagt vægt på, at klinikken har efterkommet kravene, der fremgår af påbuddene udstedt af Styrelsen for Patientsikkerhed den 28. juli Side 2 af 11

3 2. Fund ved tilsynet Interview Interview: Patientidentifikation og anden forveksling Lægerne blev interviewet om, hvordan man sikrede sig imod dette. Ved interview skal det fremgå, at ovennævnte er bekendt med følgende: Hvem der har ansvaret for identifikation af patienten, og for at identifikationen er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om identifikation af patienter og sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. Hvem der har ansvaret for mærkning af oplysninger, diagnostisk materiale mv., og for at mærkningen er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om identifikation af patienter og sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. Opfyldt: Behandlingsstedet havde ved tilsynsbesøget 4. september 2017 sikret implementering af procedurer til sikring af korrekt identifikation af patienterne og/eller til forebyggelse af andre forvekslinger. Procedurerne var i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om identifikation af patienter og sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. Det blev ved tilsynsbesøget 4. september 2017 konstateret at patienterne blev entydigt identificeret med cpr-nummer. Referencer: Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 13. december 2013 om identifikation af pateinter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. Interview: Håndtering af anafylaktisk reaktion Ved interview af personalet blev det vurderet, om personalet var bekendt med behandlingen af anafylaktisk reaktion. Det blev også undersøgt, om der fandtes relevant genoplivningsudstyr og medicin til behandling af anafylaktisk reaktion. Symptomerne på anafylaktisk reaktion opstår som ofte akut efter få sekunder til minutter, sjældnere efter få timer og omfatter eksempelvis hudkløe, urticaria, vejrtrækningsbesvær og hjertebanken. Patienter med anafylaktisk reaktion skal anbringes liggende og observeres kontinuerligt, indtil patienten er stabil, dog i mindst to timer. Personalet, der giver medicin som injektion, foretager vaccination eller medvirker ved prik-test, provokationsforsøg eller allergen-specifik immunterapi, skal kende symptomerne på anafylaktisk reaktion, så de kan stille diagnosen forsvarligt og indlede behandlingen. Side 3 af 11

4 Når der gives medicin som injektion eller foretages vaccination skal der som minimum være umiddelbar adgang til adrenalin og sprøjter til indgift heraf. Adrenalin gives umiddelbart dybt intramuskulært og evt. gentaget hvert 5-15 minut til anafylaksisymptomerne er forsvundet, eller patienten er indlagt. Når der er givet adrenalin, skal patienten indlægges til observation. Når der foretages prik-test eller gives medicin som injektion, hvor der er en kendt større risiko for udløsning af anafylaktisk reaktion, skal der som minimum være umiddelbar adgang til selvekspanderende ventilationspose og maske i relevante størrelser (især afhængigt af om der behandles børn). Endvidere udstyr til intramuskulær adrenalin injektion. Når der foretages provokationstest og allergen-immunterapi (hyposensibilisering), er der skærpede krav til udstyr og medicin: Der skal i disse tilfælde altid være enten to læger eller en læge og dennes medhjælp tilstede. Der skal være umiddelbar adgang til udstyr til intramuskulær adrenalin injektion, antihistamin til peroral og intramuskulær/intravenøs administration, kortikosteroid til intravenøs injektion, beta-2- agonist til inhalation/ parenteral administration, selvekspanderende ventilationspose og maske i relevante størrelser (især afhængigt af om der behandles børn), tungeholder og sug. Opfyldt: Lægen var bekendt med håndtering af anafylaktisk reaktion. Det blev ved tilsynsbesøget 4. september 2017 konstateret, at der var etableret anafylaksiberedskab. Journalføring Journalføring af informeret samtykke Der blev gennemgået et antal journaler mhp., om det fremgik, at patienten forud for behandlingen havde samtykket hertil efter at have modtaget information om helbredstilstanden, behandlingsmulighederne samt om risiko for komplikationer og bivirkninger. Af journalen skal som minimum fremgå: Hvilken mundtlig og skriftlig information, herunder om risici, komplikationer mv., der er givet til patienten, og hvad patienten har tilkendegivet. Et stiltiende samtykke skal ikke journalføres. Det kan være delelementer af almindelig karakter i et undersøgelses og behandlingsforløb, f.eks. rensning af sår, undersøgelse af ben og armes funktionsevne, stetoskopi osv. Ved mindre indgribende og ukomplicerede operative indgreb, herunder simple elektive indgreb i lokalbedøvelse eller vaccinationer, vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt, at det er noteret i journalen, at patienten er informeret om indgrebet, og risici, uden at det specificeres nærmere. Kravet til information og dokumentationen heraf øges jo mere alvorligt/større indgreb, der udføres, og jo mere Side 4 af 11

5 alvorlig/større komplikationerne er. Udleveres skriftligt informationsmateriale, kan det vedlægges journalen som dokumentation. Når det journalføres, at patienten er informeret i henhold til instruks/skriftlig information, skal det fremgå tydeligt hvilken instruks/skriftligt materiale med fx titel, nummer, dato, og/eller andet, så materialet kan fremfindes senere, fx ved udlevering af journalkopi. Når behandlingen hviler på et spinkelt videnskabeligt grundlag, er der en skærpet pligt til at informere patienten herom og til journalføringen af det informerede samtykke. Der er desuden en skærpet informationspligt, hvis faglige retningslinjer fraviges, når behandlingen sker forsøgsvis (fx udviklingsfunktioner) eller ved indgribende behandling med nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og/eller bivirkninger. Der er samtidigt også en skærpet pligt til at journalføre den givne information udførligt. Opfyldt: Ved tilsynsbesøget 4. september 2017 blev der fremvist 8 journaler, hvoraf det fremgik at patienterne var informeret om behandlingsmulighederne samt om risiko for komplikationer og bivirkninger. Referencer: Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 2. juli 1999 om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet Journal: Identifikation af patient og sundhedsperson Der blev gennemgået et antal journaler mhp. sikker identifikation af patient og sundhedsperson. Patientjournalen er et vigtigt arbejdsredskab for sundhedspersonalet. Patientjournalen skal sikre dokumentationen af undersøgelses- og behandlingsforløb. Derfor er det et krav, at der ikke kan være tvivl om, hvilken patient det drejer sig om (sikker identifikation af patienten), og hvem der har udfærdiget journalnotatet (sikker identifikation af sundhedspersonen), Side 5 af 11

6 På mindre behandlingssteder kan det være tilstrækkeligt at anvende initialer på sundhedspersoner, når navnet særskilt og entydigt altid kan identificeres ved hjælp af særlige lister, som den overordnet ansvarlige/ virksomhedsansvarlige læge har ansvaret for at udfærdige og opbevare. Vedr. identifikation af patienten: Alle journaldele skal være påført patientens navn og personnummer Det gælder også særlige dele af journalen, som fx laboratorieskemaer, anæstesiskemaer, billeddokumentation, billedbeskrivelser og audiogrammer. Ved printning af elektroniske journaler skal samtlige journaldele indeholde patientens navn og personnummer. Vedr. identifikation af sundhedspersonen: Det skal med navn og faggruppe fremgå, hvem der har foretaget alle journalnotater. Opfyldt: Ved tilsynsbesøget 4. september 2017 fremgik det af de 8 forelagte journaler at patienterne var entydigt identificeret og ligesom behandlerens navn fremgik. Referencer: Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse mv.) Tilsyn Tilsyn: Håndhygiejne og personlige værnemidler Det blev undersøgt, om der var let adgang til at udføre korrekt håndhygiejne samt let adgang til personlige værnemidler. Når der udføres undersøgelse, behandling og pleje af patienter skal der i samme eller nærtliggende lokale være let adgang til relevante håndhygiejnefaciliteter, håndhygiejnemidler og relevante personlige værnemidler. Det er dog ikke et krav, når undersøgelse og behandling udelukkende foregår ved samtaler. Der skal anvendes engangshåndklæder. (Stofhåndklæder kan dog accepteres, hvis det er den samme sundhedsperson, som bruger dem, og håndklæderne skiftes dagligt). Hvor der foretages større kirurgiske indgreb, skal der kunne foretages kirurgisk håndvask før dagens første kirurgiske indgreb, og hvis hænderne har været forurenede. Mellem to på hinanden følgende kirurgiske indgreb, hvor kirurgen ikke er blevet synligt forurenet med blod, sekreter eller ekskreter, er det tilstrækkeligt at desinficere hænder og albuer i mindst to minutter. Side 6 af 11

7 Opfyldt: Ved tilsynsbesøget 4. september 2017 kunne det konstateres, at der var let adgang til at udføre korrekt håndhygiejne. Det var fortsat ikke muligt at foretage egentlig kirurgisk håndvask. Tilsyn: Hygiejne generelt Opfyldelse af de nationale infektionshygiejniske retningslinjer indebærer at, det som minimum er opfyldt, at gulve i behandlerrummet er glatte og vaskbare behandlerrummet er ryddeligt udstyr rengøres, desinficeres og steriliseres efter forskrifterne og opbevares forsvarligt Opfyldt: Der var i behandlingsrummet blevet anlagt vaskbart gulv. Referencer: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler 1. udgave 2015 Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 3. udgave Sundhedsstyrelsen 2016 Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren 1. udgave maj 2014, 2 udgave 2016 Side 7 af 11

8 3. Relevante oplysninger Tilsynsrapport Oplysninger om behandlingsstedet Virksomhedsansvarlig læge var Duan Hongmei Behandlende læge var Gao Chunwen Klinikken var beliggende i en tidligere privat bolig Om tilsynet Antal stikprøver/journalgennemgange: Der blev gennemgået 8 journaler. Afsluttende opsamling på tilsynets fund givet til: Virksomhedsansvalig læge og behandlende læge Tilsynet blev foretaget af: afdelingslæge Bjarne Thyssen Jørgensen og læge Christina Raun- Petersen. Side 8 af 11

9 4. Bilag Lovgrundlag og generelle oplysninger Formål Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Tilsynet omfatter alle offentlige og private behandlingssteder, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling af autoriserede sundhedspersoner eller af personer, der handler på deres ansvar, samt andre personer, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet. Den 1. januar 2017 blev Styrelsen for Patientsikkerheds frekvensbaserede tilsyn omlagt til et proaktivt risikobaseret tilsyn 1. Dette indebærer blandt andet, at der føres tilsyn med udvalgte behandlingssteder 2 dels ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for patientsikkerheden 3, dels på stikprøvebasis som led i afdækning af nye områders risikoprofil. Udover de planlagte, tematiserede tilsyn vil styrelsen som hidtil have et såkaldt reaktivt tilsyn med alle behandlingssteder. Det reaktive tilsyn indebærer, at styrelsen foretager aktiv kontrol i form af fx tilsynsbesøg eller anden undersøgelse, hvis styrelsen får kendskab til eller mistanke om overtrædelser eller mangler på sundhedsområdet, der indebærer farer for patientsikkerheden. Reaktive tilsyn gennemføres fx på baggrund af bekymringshenvendelser, ligsynssager, klagesager eller medieomtale. De reaktive tilsyn bunder i Styrelsen for Patientsikkerheds grundlæggende forpligtelse til at reagere relevant på forhold, der skaber en bekymring for eller udgør en konkret fare for patienterne. Materialer med relevans for tilsyn kan findes på styrelsens hjemmeside under Risikobaseret tilsyn. Der er desuden udarbejdet en liste over hyppigt stillede spørgsmål og tilhørende svar, som kan tilgås på hjemmesiden under Spørgsmål og svar. Hvis det bliver anset for nødvendigt, kan styrelsen efter undersøgelserne give påbud, hvori der opstilles sundhedsmæssige krav til et behandlingssted. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere om nødvendigt stille krav om midlertidigt helt eller delvist at indstille virksomheden. 1 Omlægningen af tilsynet er sket med udgangspunkt i Politisk aftale af 16. februar 2016 vedr. risikobaseret tilsyn med behandlingssteder samt lov nr. 656 af 8. juni 2016 om ændring af sundhedsloven, lov om ændring af autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love. 2 Se sundhedsloven 213, stk. 2 3 Se sundhedsloven 213, stk. 2 Side 9 af 11

10 Patientsikkerhed Et reaktivt tilsynsbesøg er en reaktion på en bekymring om nogle helt konkrete forhold på et bestemt behandlingssted. Et reaktivt tilsyn handler om at undersøge, om patientsikkerheden på et behandlingssted er forsvarlig, og at sikre, at forholdene bliver bragt i orden, hvis det ikke er tilfældet. Efter tilsynet får behandlingsstedet en kort orientering om styrelsens vurdering. Der laves derefter en tilsynsrapport, som kommer i høring hos behandlingsstedet på samme måde, som det sker ved de planlagte tilsyn. Det er det samme regelsæt for sanktionsmuligheder, som gælder for de to slags tilsyn. Det er beskrevet i sundhedsloven 215b. Tilsynet Et reaktivt tilsyn kan både være varslet og uvarslet. Uvarslede tilsyn bruges kun, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed har brug for at danne sig et øjebliksbillede af situationen, eller hvis formålet med undersøgelsen ellers kan forspildes. De forhold, som undersøges under et tilsynsbesøg, bliver fastlagt ud fra de konkrete omstændigheder. Styrelsen for Patientsikkerhed eller personer, som styrelsen har bemyndiget til at udføre tilsynet, har til enhver tid, som led i tilsynet, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at inspicere behandlingsstedet 4. Styrelsen kan kræve oplysninger af personalet på behandlingssteder, der er nødvendige som led i tilsynet. Der er pligt til at videregive de afkrævede oplysninger. Det betyder, at der ikke skal indhentes samtykke fra patienter ved behandling af journaloplysninger 5. Behandlingsstedet modtager efter tilsynet et udkast af rapporten i høring (partshøring) med en høringsfrist på normalt 3 uger. Der høres dog ikke over tilsynsrapporter om opfølgende tilsyn, som medfører ophævelse af et tidligere givet påbud, fordi der ikke længere er fundet problemer af betydning for patientsikkerheden. Der er i høringsperioden altid mulighed for at indsende bemærkninger til rapporten. Dertil skal der i henhold til henstillinger om handleplan eller krav med påbud fremsendes relevant materiale. Efter høringsperioden vurderer styrelsen handleplanen eller anden fremsendt dokumentation, som er tilsendt, og indskriver en konklusion efter partshøring. Det tilføjes i rapporten, hvorvidt man har indsendt materiale, som bevirker, at behandlingsstedet nu har opfyldt kravene. Styrelsen tager efter høringen stilling til, om tilsynet skal give anledning til, at behandlingsstedet får en henstilling eller eventuelt et påbud, eller om styrelsen kan afslutte tilsynet uden at foretage sig yderligere. Derefter offentliggøres tilsynsrapporten på styrelsens hjemmeside under Tilsynsrapporter. Yderligere har behandlingsstedet pligt til at gøre tilsynsrapporten let tilgængeligt på behandlingsstedets hjemmeside, hvis behandlingsstedet har en hjemmeside, og sørge for at den er umiddelbart tilgængelig på behandlingsstedet. 6 Et eventuelt påbud offentliggøres ligeledes på styrelsens hjemmeside under Påbud til behandlingssteder og på sundhed.dk 7. 4 Se sundhedsloven 213 a stk. 2 5 Se sundhedsloven 213 a, stk. 1, jf. også sundhedslovens 43, stk. 2, nr Se sundhedsloven 213b, stk. 2 og bekendtgørelse nr. 615 af 31. maj Se sundhedslovens 215 b, stk. 2, 2. pkt. og bekendtgørelse nr. 604 af 02. juni Side 10 af 11

11 Vurdering af behandlingssteder På baggrund af tilsynet kategoriseres behandlingsstederne i følgende kategorier: 0. Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden 1. Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden 2. Større problemer af betydning for patientsikkerheden 3. Kritiske forhold af betydning for patientsikkerheden Styrelsens kategorisering sker på baggrund af en samlet sundhedsfaglig vurdering af patientsikkerheden med konkret afsæt i de gennemgåede målepunkter. Der er i vurderingen lagt vægt på både opfyldte og uopfyldte målepunkter. Afhængig af kategoriseringen kan tilsynsbesøg blive fulgt op af henstillinger til behandlingsstedet om at udarbejde og fremsende en handleplan for, hvordan behandlingsstedet vil følge op på uopfyldte målepunkter. Hvis de sundhedsfaglige forhold på et behandlingssted kan bringe patientsikkerheden i fare, kan Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud, hvori der opstilles sundhedsfaglige krav til den pågældende virksomhed, eller give påbud om midlertidigt at indstille virksomheden helt eller delvist. 8 Påbud kan blive fulgt op på forskellig måde afhængig af, hvilke målepunkter der ikke var opfyldt ved tilsynet. Det kan være i form af dokumentation af forskellige forhold eller i form af fornyet tilsynsbesøg 9, fx hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der er en alvorlig risiko for patientsikkerheden på behandlingsstedet. 8 Se sundhedsloven 215 b 9 Se sundhedsloven 213, stk. 1 Side 11 af 11