Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution HF og VUC, IBC Fredericia Uddannelse HF enkeltfag (Fjernundervisning) Fag og niveau Psykologi C Lærer Helle Deleuran Hansen Hold Fjernundervisning vfnpsc138v Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Modul 1 Introduktion til psykologi Modul 2 Udvikling, omsorg og omsorgssvigt Modul 3 Læring og kognition Modul 4 Det sociale menneske Modul 5 Personlighed, stress og coping Side 1 af 11

2 Dok 1 Introduktion til psykologi Indhold Kernestof: Introduktion til kernestoffet i udviklingspsykologi, personlighed og identitet, kognition og læring samt socialpsykologi. I: Larsen, Ole Schultz (2017): Psykologiens Veje, i-bog, Systime: I: Kap 1. Hvad er psykologi? P5769 Supplerende tekster til kap. 1: Hverdagstænkning og videnskabelig tænkning p 4548 Om psykologifaget (psykologi c) p 4521 I: Kap. 2 Den mangfoldige psykologi: p4760 Psykologiske perspektiver/retninger: Psykoanalysen p4797 Behaviorisme p4796 Evolutionær psykologi p4795 Eksistentiel og humanistisk psykologi p4794 Kognitiv psykologi p4793 Neuropsykologi p5803 Socialpsykologi p4792 Arv og miljø ens og forskellige p4789 Tre videnskabelige traditioner (Indeholder skema som kan give overblik over videnskaber og teorier) P5773 (I den fysiske bog : Larsen, Ole Schultz (2008): Psykologiens veje. Systime: Kapitel 1 Den mangfoldige psykologi s 7-24) Andet litteratur: Hvad handler psykologi c om. Uddrag fra bekendtgørelsen Psykologi C valgfag, august 2017 Omfang 11 % - ca. 30 sider Særlige fokuspunkter Introduktion til forskellige psykologiske retninger og centrale grundbegreber. Fokuspunkterne er bl.a. begreber som personlighed, bevidste og ubevidste processer, faser, læring, adfærd, klassisk betingning, operant betingning, arv og miljø, frihed, valg, ansvar/ansvarspres, behov, opmærksomhed, tænkning, perception, kognitive skema, kultur, grupper, normer, holdninger og konformitet og Side 2 af 11

3 identitetsdannelse. Faglige mål Eleverne skal kunne: demonstrere (et bredt) kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde Side 3 af 11

4 Dok 2 Udvikling, omsorg og omsorgssvigt Indhold Kernestof: Udviklingspsykologi (herunder elementer fra socialpsykologi) (I: Kapitel 1 Den mangfoldige psykologi: Psykoanalysen p4797) I: Larsen, Ole Schultz (2017): Psykologiens Veje, i-bog, Systime: I: Kap. 6 Udviklingspsykologi: p4966 Erik H. Erikson p5052 Kritik af faseteorierne p5050 John Bowlby og Mary Ainsworth p5043 Daniels Stern. I: Ravn, Flemming André Philip og Wolf, Troels (2015): Psykologi fra celle til selfie. Columbus side I: Kap. 8 Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt: p5098 Separationsreaktioner p5133 Eksperiment med abeunger p5132 De rumænske børnehjem p5130 Omsorgssvigt p5129 Børns reaktioner på omsorgssvigt p5128 Risiko og resiliens p5123 I: Kap. 10 Opdragelse, familie og daginstitution p 5165 Fra lydighed til selvstændighed p 5190 Opdragelsesidealer p 5189 Fire opdragelsesstile p 5188 Barnet i den senmoderne familie p 5187 Daginstitutionen p 5186 Metoder - Kurt Lewins ledelseseksperiment (ledelses-/opdragelsesmetoder) Se filmen/dokumentaren om Lisbeth Zornig Andersen; Min barndom i Helvede Omfang 22% - ca. 55 sider Side 4 af 11

5 Særlige fokuspunkter Udviklingspsykologisk forskning og teorier om barndomsudviklingen. Menneskets udvikling og betydningen af arv, miljø, køn og kultur, samt tilknytning, omsorgssvigt, sårbarhed og resiliens Faglige mål demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og (behandle problemstillinger i samspil med andre fag) Side 5 af 11

6 Dok 3 Læring og kognition Indhold Kernestof: Kognition og læring (I: Kapitel 1 Den mangfoldige psykologi: Kognitiv psykologi p Behaviorisme p4796) I: Larsen, Ole Schultz (2017): Psykologiens Veje, i-bog, Systime: I: Kap. 11 Kognitiv psykologi Kognitiv psykologi p5192 De første kognitive psykologer p5240 Studiet af menneskets informationsprocesser p5239 Opmærksomhed p5238 Perception p5237 Hukommelse p5236 I: Kap. 12 Tænkningens udvikling p5242 Kritik af Piaget p5270 Lev Vygotsky og den kulturhistoriske skole p5269 I: Kap. 13: Viden, læring og undervisning p5276 Tavs og sproglig viden P5295 Læringsformer p5294 Vidensformer p5293 Undervisningsformer p5292 Samspilsprocesser p5291 Motivationsprocesser p5290 Jakobsen, Sine Bach (2013): Danske elever mangler motivation. I: Berlingske, mandag den 13. maj 2013 Nielsen, Thomas: Selvdisciplin er vigtigere for unges uddannelse end intelligens. I Psykologi Nyt. Nr Omfang 22 % - ca. 50 sider Særlige fokuspunkter Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse, samt perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen Side 6 af 11

7 Faglige mål demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde demonstrere viden om psykologis identitet og metoder (og behandle problemstillinger i samspil med andre fag) Side 7 af 11

8 Modul 4 Indhold Det sociale menneske Kernestof: Socialpsykologi (I: Kapitel 1 Den mangfoldige psykologi Socialpsykologi p4792) I: Larsen, Ole Schultz (2017): Psykologiens Veje, Systime i-bogen Kap 21. Socialpsykologi: p5500 Massehypnose p5537 Hvad er en gruppe? P5536 Gruppepres og social kontrol p5535 Intergruppekonflikter p5665 Roller p5534 Holdninger p5531 Supplerende tekster i i-bogen (Psykologiens veje): Onde situationer: Fra eksperiment til virkelighed p5528 Hannibal, Jette (2014): Intro til psykologiske metoder på psykologi C Dorte Marie Søndergaard. I: Skoleliv - Nye forskningsforståelser af skolemobning Fra afretning af enkeltindivider til reparation af sociale fællesskaber (Se også foredrag herunder: Når mobning griber en skoleklasse) Hildebrandt, Sybille (2009): Mobning er et symptom på social angst. Lokaliseret på (4 sider) Uddrag af Hergels, Olav: Perkerne mod White trash når underklassen slås. I: Politiken Petersen, Niels Brandt: Undersøgelse: Bandemedlemmer higer efter social accept. Berlingske Nyhedsbureau. Lokaliseret den på: Hannibal, Jette: Intro til psykologiske metoder på psykologi C Asch konformitetseksperiment (streg-forsøget): Hjernevask Flokdyr eller egotripper Side 8 af 11

9 egotripper Videoforedrag af Søndergaard, Dorte Marie: Når mobning griber en skoleklasse Nye forskningsforståelser af skolemobning Fra afretning af enkeltindivider til reparation af sociale fællesskaber (Se også foredrag herunder: Når mobning griber en skoleklasse) Omfang 22% - 50 sider Særlige fokuspunkter Social psykologiske begreber og teorier vedrørende grupper, roller, ledelse, autoritet og lydighed, holdninger og kognitiv dissonans m.m. Individet i grupper og gruppepsykologiske processer. Faglige mål redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde demonstrere viden om psykologis identitet og metoder (og behandle problemstillinger i samspil med andre fag). Side 9 af 11

10 Modul 5 Personlighed, stress og coping Indhold Kernestof: Personlighedspsykologi. Supplerende stof; Arbejdspsykologi og sundhedspsykologi (I: Kapitel 1 Den mangfoldige psykologi Eksistentiel og humanistisk psykologi p 4794) Larsen, Ole Schultz (2017): Psykologiens Veje, Systime i-bogen I: Kapitel 17 Eksistentiel og humanistisk psykologi Hvad er eksistentialisme? P 5390 Den humanistiske psykologi p 5386 Maslows behovshierarki p 5385 I: Kapitel 18 Personlighedspsykologi p 4831 Den forsigtige og den risikovillige type p 4852 Menneskets dobbelthed p 4851 Vestens hurtige puls p 4850 Afslutning p 4849 Kapitel 23 Stress og coping p 5559 Akut og kronisk stress p 5574 Stress: Et samspil mellem indre og ydre faktorer p 5573 Fra industriarbejde til service- og vidensarbejde p 5572 Coping p 5806 Kapitel 28 Kriser og kollektive katastrofer p 5576 Kriser p 5590 Kollektive katastrofer p 5589 Posttraumatisk belastningsreaktion p 5588 At komme over krisen p 5587 (I den fysiske bog : Larsen, Ole Schulz (2008): Psykologiens veje. Systime Kapitel 3 Personlighedspsykologi s 37-46, I: Kapitel 16 Eksistentiel og humanistisk psykologi s , Kapitel 23 Stress, livsforandringer og arbejdsliv s og Kapitel 24 Kriser og kollektive katastrofer s ) De 8 coping strategier undgå stress strategier/ Side 10 af 11

11 Knott, Laurence: Stress Management. Lokaliseret den på Case: Nygaard, Marie Nygaard (2007): Jesper Asholt: Jeg troede jeg var lavet af jern. Kristeligt Dagblad den 2. nov Kort dokumentarfilm: DSB Stress tur/retur Omfang 22% - ca. 55 sider Særlige fokuspunkter Identitet og personlighed, samt individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping, samt optimalt stimulationsniveau (OSN) og OAS. Kriser, individuelle og kollektive, krisereaktioner og PTSD. Faglige mål demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde demonstrere viden om psykologis identitet og metoder (og behandle problemstillinger i samspil med andre fag). Side 11 af 11