Opmærksomhedspapir til de kommunale sundhedspolitikere for (sam)arbejdet med de nye sundhedsaftaler

Transkript

1 Opmærksomhedspapir til de kommunale sundhedspolitikere for (sam)arbejdet med de nye sundhedsaftaler Indledning Arbejdet med at forberede næste generation af sundhedsaftaler er i gang i de enkelte KKR'er. Det indebærer bl.a., at arbejdet skal overdrages til det nye hold af kommunale sundhedspolitikere, Det sker dels med afsæt i de erfaringer, man har gjort sig, de nye rammer for arbejdet med planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og de visioner og mål for udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som de nye politikere sætter for sundhedsaftalerne. Dato: LHT@LHT@ Direkte: Side 1 af 8 Kadencen for indsendelse af den nye sundhedsaftale er rykket til den 1. juli 2019, hvilket giver de nye politikere mere tid til at drøfte retning og sætte sig ind i sundhedsområdet. Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er kommet med en række anbefalinger til et stærkere og mere sammenhængende sundhedsvæsen. Anbefalingerne bliver i løbet af det indeværende folketingsår fulgt op af en politisk udmøntningsaftale. Et arbejde er i gang med at revidere rammerne for sundhedsaftalerne. Udfaldet skulle gerne blive en mindre bureaukratisk og administrativ tung sundhedsaftale. Der er desuden lagt op til nogle klare aftaler for opgaveoverdragelse om evt. lægelige behandlingsansvar, adgang til sparring og faglig rådgivning og vilkår for ændret arbejdsdeling og økonomi. Kommunernes økonomiaftale for 2018 fastslår, at en fortsat udbygning af det nære sundhedsvæsen er en forudsætning for sygehusenes stigende specialiseringsgrad og en omkostningseffektiv håndtering af mennesker med kroniske sygdomme. Dette papir skitserer kort, hvilke områder som KL især finder er vigtige, at kommunerne er opmærksomme på i arbejdet med en nye sundhedsaftale og dialogen med regionerne herom. Papiret er primært tiltænkt de kommunale politikere i Sundhedskoordinationsudvalgene, som indgår i dialogen med regionerne om de nye sundhedsaftaler, men er også relevant for andre sundhedspolitikere. Papiret vil blive opdateret, når vi kender regeringens udmøntning af planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og rammerne for de nye sundhedsaftaler.

2 De nationale mål skal skabe en fælles retning og styrke kvaliteten Kommunerne har sammen med regionerne forpligtet sig til at implementere de nationale mål og indikatorer på sundhedsområdet, som der politisk følges op på nationalt én gang om året. De nationale mål og indikatorer danner en bred ramme for, at man i sundhedsaftalerne kan formulere egne delmål og delindikatorer alt efter politisk fokus. Det nære sundhedsvæsen er udfordret af, at de nationale mål og indikatorer fortsat er meget sygehusorienteret, bl.a. fordi der er bedre data. Der er dog lige udviklet to nye indikatorer for borgernes arbejdsmarkedstilknytning, som har stor relevans for kommunerne. De få kommunale nationale indikatorer er dog ikke til hinder for, at man i de enkelte sundhedsaftaler kan udpege delmål og delindikatorer, som er relevante for kommunerne med fokus på bl.a. brugerinddragelse, kvalitet, sammenhæng og samarbejde. Det afgørende her er, at sikre, at der er data, som gør, at man kan følge op på indikatorerne. LHT@LHT@ Direkte: S370 Side 2 af 8 Sundhed med borgeren Der er en stigende erkendelse i sundhedsvæsenet af, at samarbejdet med borgeren er hel afgørende for kvaliteten af indsatsen. Borgeren og de pårørendes viden og ønsker er helt afgørende for kvaliteten i behandlings- og rehabiliteringsforløbet. Det er derfor væsentligt, at borgerne inddrages i udformningen af den nye sundhedsaftale og at perspektiver, som er afgørende for borgerens livskvalitet er i fokus. Det drejer sig også om, hvordan man bedst muligt kan understøtte samarbejdet med netværk, frivillige og civilsamfundet med fokus på, at medborgerskabet skal udbygges. Rammerne for de nye sundhedsaftaler Hvad peger udvalget så på for at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen? Og hvad får det af betydning for kommunernes arbejde med sundhedsaftalerne? Udvalget peger på, at den forebyggende indsats, behandling, pleje og rehabilitering fremover sker i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, dvs. uden for sygehusene for den veludredte ældre medicinske patient samt patienter med de mest hyppige kroniske sygdomme. KL arbejder for, at de nye sundhedsaftaler indeholder nogle tydelige politiske rammer, som kan understøtte en fleksibel opgavevaretagelse, men hvor der er klarhed om opgaver og ansvar. Det skulle gerne understøtte, at aftaler, som sikrer, at indsatserne varetages med høj, ensartet kvalitet på det laveste, effektive omsorgs- og omkostningsniveau tæt på borgerens eget hjem. Det forventes, at der med de nye rammer for sundhedsaftaler kommer en tjekliste for aftaler om opgaveoverdragelse, så aftalerne som minimum skaber klarhed omkring, hvilket vil være vigtigt at fastholde fokus på i sundhedsaftalerne og sikre en systematisk opfølgning.

3 KL opfordrer kommunerne til fælleskommunalt inden for den enkelte region at drøfte mulighederne for at koordinere opgaveudviklingen/glidningen også for at skabe et overblik over opgaveudviklingen/-glidningen. En kommunens beslutninger om opgavevaretagelse påvirker andre kommuner. Kommunerne bør i sundhedsaftaleregi være opmærksomme på, hvilke opgaver man dels vælger, at sygehusene skal løse i det nære og dels vælger at få overdraget/udføre. Derfor er det væsentligt, at der er en tæt dialog mellem kommunerne og en klar kommunikation til regionen om, hvad de kan (og ikke kan) forvente af kommunerne under ét. I sundhedsaftalen kan der på baggrund heraf fx aftales, at man på faste tidspunkter drøfter opgaveudviklingen i regionen og lave en konkret model for, hvordan man samarbejder herom. Samtidig arbejder KL for, at der på nationalt niveau sker drøftelser af opgaveudviklingen. Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har lagt vægt på, at der modsat de somatiske områder ikke skal arbejdes for, at flere opgaver udlægges til kommunerne på psykiatriområdet. Udviklingen mod kortere indlæggelsesforløb og den tilsyneladende prioritering af ikke-psykotiske lidelser på bekostning af borgere med psykotiske lidelser bør ikke fortsætte. LHT@LHT@ Direkte: S370 Side 3 af 8 Derudover omfatter mange af anbefalingerne i udvalgsrapporten såvel somatik og psykiatri. I drøftelserne med regionen om sundhedsaftalen vil det være væsentlig at fastholde denne kobling mellem de to områder. Der er behov for på tværs af somatik og psykiatri at udvikle nye samarbejdsformer, bedre aftaler om blandt andet overgange, forløbskoordination og specialiseret rådgivning fra psykiatrien om den enkelte borgers behandlingsforløb. Udviklingen på psykiatriområdet forudsætter en tæt dialog mellem kommuner og den enkelte region om kapaciteten, så der indgås de fornødne samarbejdsaftaler om, hvordan der kan sikres hensigtsmæssige og sammenhængende forløb. Opmærksomhedspunkter - At kommunerne drøfter opgaveudvikling/glidning med henblik på koordinering og for at skabe et overblik over opgaveudviklingen/-glidningen og ift. så vidt muligt et fælles afsæt. - At de nærmere rammer for dialogen med regionen aftales i sundhedsaftalen (med afsæt i den nye ramme herfor) - At kommunerne i dialogen med regionerne har fokus på kapacitetsudviklingen på psykiatriområdet herunder samarbejdsaftaler. Forebyggelse Forebyggelse er grundstenen for at vi kan løfte det stigende pres på sundhedsområdet og bør derfor prioriteres i endnu højere grad i sundhedsaftalen og af alle aktører. Det drejer sig om det felt af forebyggelsesopgaven, hvor der er et samarbejde og snitflade til sygehusene og almen praksis. Sundhedsaftalerne har på forebyggelsesområdet fra begyndelsen haft et stort fokus på den patientrettede forebyggelse og på borgere med kronisk sygdom, da disse typisk er i kontakt med det behandlende sundhedsvæsen og samtidig har brug for forbyggende kommunale tilbud.

4 Kommunerne er godt med på de centrale forebyggelsesområder og op mod alle kommuner har etableret patientrettede forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Det gælder bl.a. borgere med KOL, diabetes, hjertekar-sygdom, muskelskeletlidelser og kræftsygdom. Kommunerne er på nuværende tidspunkt i gang med at implementere Sundhedsstyrelsens anbefalinger for borgere med kronisk sygdom. Det betyder, at der henvises til en afklarende samtale i kommunen, hvor kommunen planlægger et fleksibelt forløb med udgangspunkt i den enkelte borgere ressourcer og behov og altså ikke med afsæt i borgerens diagnose. Der bliver samtidig foretaget en tilpasning af henvisningen til kommunale forebyggelsestilbud og det afslutningsnotat, der sendes til den praktiserende læge, når forløbet afsluttes. Der er behov for at arbejde med at sikre ensartet kvalitet i tilbuddene på tværs af landet. I den forbindelse bør fokus være på at understøtte en systematisk evaluering og opsamling af data. LHT@LHT@ Direkte: S370 Side 4 af 8 Der er stadig udfordringer med at rekruttere og fastholde udsatte grupper i forebyggelsestilbuddene. Desuden er der en særlig udfordring ift. voksne med psykiske problemstillinger, hvor det længe har været kendt, at de lever flere år kortere end resten af befolkningen. Det anbefales derfor, at kommunerne har fokus på de somatiske problemstillinger hos borgere med svære psykiske problemstillinger, herunder om der er behov for at indgå aftaler med almen praksis eller det regionale sundhedsvæsen. Kommunerne oplever desuden udfordringer med manglende henvisning fra sygehus og praktiserende læge, eksempelvis i forbindelse med rehabilitering af kræftpatienter. Der er fx stor forskel på, hvor mange patienter de enkelte praktiserende læger henviser til kommunale sundhedstilbud. Hver fjerde læge henviste i 2014 slet ikke har nogen patienter til kommunale tilbud. Kommunerne bør derfor arbejde for at sikre, at de rette borgere henvises til kommunernes forebyggelsesindsatser. Der er desuden brug for fortsat fokus på, at indsatserne giver den rette effekt. Kommunerne bør derfor anvende Sundhedsprofilerne strategisk i planlægningen af forebyggelsesindsatsen. Der er brug for en tilgang, som er populationsbaseret, hvor borgerne stratificeres. Kommunerne bør løbende udvikle de tværgående indsatser til borgere med en eller flere kroniske sygdomme i takt med udbredelsen af eksempelvis telemedicinske løsninger og opgaveflytninger på tværs af sektorer. Det ses fx ved udflytning af hjerterehabilitering fra sygehus til kommune i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Opmærksomhedspunkter: - At der er fokus på henvisninger fra almen praksis og sygehusene til kommunernes forebyggelsesindsatser. - At der er fokus på borgere med både svære psykiske og somatiske problemstillinger/sygdom.

5 - At der løbende udvikles tværgående modeller til borgere med en eller flere kroniske sygdomme også i takt med udbredelsen af telemedicinske løsninger og opgaveflytninger. - Systematisk opsamling og brug af data til kvalitetsudvikling og udvikling af indsatserne. Integrerende samarbejdsmodeller En af de emner som løbende er blevet drøftet i samarbejde om sundhedsaftalerne er integrerede samarbejdsmodeller, som en vej til at skabe bedre sammenhæng og bedre forløb for borgerne. I plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er en af anbefalingerne, at parterne afprøver og udbreder integrerende samarbejdsmodeller, som bl.a. kan bestå af fælles finansiering, ledelse og planlægning. Med integrerede modeller forstås, at man har fælles ledelse, økonomi eller deler lokaler på tværs af sektorer. Der har de senere år været afprøvet forskellige slags modeller på tværsektoriel samarbejde med forskellige resultater. Et eksempel er fx Psykiatriens Hus i Silkeborg og den tværsektorielle udredningsenhed (TUE) i Odense og på Bispebjerg Sygehus. LHT@LHT@ Direkte: S370 Side 5 af 8 Denne anbefaling har været højt prioriteret af Danske Regioner, bl.a. fordi regionerne ønsker at spille en større rolle i det nære sundhedsvæsen, og fordi de har været optaget af at udvide deres planlægningskompetence overfor almen praksis. Kommunerne bør forholde sig åbne for at afprøve nye modeller, hvor det lokalt giver mening, dog med balancen mellem aktørerne i det nære sundhedsvæsen in mente. Der er de senere år sket en række lokale, nationale og regionale tiltag for at styrke patient/borgerforløbene på tværs af region, kommuner og evt. almen praksis om og med borgere med psykiske problemstillinger. Ikke desto mindre er der fortsat behov for at prioritere udviklingsinitiativer, hvor regionale og kommunale perspektiver er sammentænkt. Der kan dog også overvejes mindre samarbejdsprojekter såsom aftaler om samlokalisering af medarbejdere, medarbejderrotation, fælles skolebænk, hvor kompetencer fra henholdsvis regionalt og kommunalt regi stilles til rådighed, eller udstationeringer på henholdsvis kommunale og regionale arbejdspladser for på den måde at fremme helheden i borgerforløb. Der er brug for at arbejde med større grad af samtidighed og bedre udnyttelse af faglige og økonomiske ressourcer. Det kan også være nødvendigt at tænke i et tættere samarbejde med sygehusene i en situation, hvor almen praksis ikke ønsker, eller mener, at de har ressourcer til at indgå i et tættere samarbejde med kommunerne. Opmærksomhedspunkter: - At kommunerne tager stilling til, hvilke integrerede samarbejdsmodeller der bør afprøves.

6 - At der er fokus på borgere med både svære psykiske og somatiske problemstillinger/sygdomme herunder behovet for samarbejde med sygehus/rådgivning. - At kommunerne tager stilling til, om der er andre og mindre indgribende samarbejdstiltag, som kan styrke forløbene og samspillet, som det vil være relevant at sætte i værk. Behandling og rehabilitering i borgerens eget hjem herunder udgående funktioner Rammerne for behandling og rehabilitering ændrer sig markant i disse år med bedre muligheder og viden om værdien af, at behandlingen og rehabiliteringen integreres i borgerens nærmiljø. Antallet af udgående funktioner har de senere år udviklet sig hastigt både fra sygehus og kommuner og nogle steder uden, at der sker en overordnet planlægning eller dialog. 1 Det bør derfor indgå som tema i sundhedsaftalen, så region og kommuner får koordineret de enkelte tiltag. LHT@LHT@ Direkte: S370 Side 6 af 8 Der er i handlingsplan for den ældre medicinske patient afsat 175 mio. kr. til flere udgående sygehusfunktioner, der undersøger, eller behandler patienten i eget hjem, og til øget rådgivning fra sygehuset til kommuner og almen praksis. I arbejdet med sundhedsaftaler er det væsentligt at følge op på dette. Sygehusenes udgående funktioner er meget forskellige og disse funktioner er ikke nødvendigvis koordineret med de kommunale indsatser eller overvejelser. Kommunerne bør derfor i de nye sundhedsaftaler indgå i en dialog med sygehus og region om hvilke indsatser det giver mening at etablere. Det indbefatter også, hvordan samarbejdet bedst indtænkes ift. kommunens fagfolk. Det bør desuden aftales i sundhedsaftaleregi, hvordan de udgående funktioner fremadrettet planlægges. Opmærksomhedspunkter: - At der i sundhedsaftalerne skabes en ramme for en dialog mellem sygehus, kommune og almen praksis om de rette indsatser i og omkring borgerens eget hjem herunder etablering af udgående funktioner. Samarbejdet med almen praksis I arbejdet med sundhedsaftaler er det væsentligt, at udviklingen af samarbejdet og opgavedelingen mellem almen praksis og kommune koordineres og aftales i regi af Praksisplanudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget. Det bliver bl.a. væsentligt, at sundhedsaftalerne tydeliggør, hvilke sundhedsopgaver, som varetages i kommunerne, og hvilke der varetages i almen praksis. KL opfordrer kommunerne til fælleskommunalt inden for de enkelte regioner og på tværs heraf at opnå enighed om, hvilke forebyggelsesopgaver, der bredt varetages i kommunerne. 1 Danske Regioner kalder det udadvendte funktioner, som dækker over adgang til specialistrådgivning for kommunerne og almen praksis samt udgående teams fra sygehusene og mobile laboratorier til behandling i eller nær borgerens eget hjem.

7 Der er er en stor variation i de praktiserende lægers henvisningspraksis til kommunale forebyggelsestilbud, og der er fortsat behov for at øge antallet af henvisninger. Denne udfordring forstærkes af, at der i den nye overenskomst for almen praksis er aftalt opgaveflytning fra sygehus til almen praksis i forhold til borgere med KOL, diabetes og kræft. KL har gennemført en undersøgelse, der viser, at halvdelen af lægepraksisserne stod for 94 pct. af alle henvisningerne i Den tiendedel af lægepraksisserne, som har flest henvisninger, står for næsten halvdelen af alle henvisninger. På denne baggrund anbefales det i regi af sundhedsaftalerne at monitorere udviklingen i forhold til variation og antal af henvisninger til kommunale forebyggelsestilbud. Ny overenskomst med PLO RLTN (Regionernes Lønnings og Takstnævn) og Praktiserende lægers Organisation indgik den 14. september 2017 en aftale om fornyelse af overenskomsten om almen praksis. Der er en tre årige aftale, som træder i kræft den 1. januar LHT@LHT@ Direkte: S370 Side 7 af 8 Almen praktiserende læger tilføres i overenskomstens tredje år en vækst på 660 mio. kroner til opgaver og udbygning af kapacitet i det nære sundhedsvæsen i almen praksis. Aftalen giver et afsæt til den videre udvikling af almen praksis som en central del af det nære sundhedsvæsen og der tages første skridt i retning af udflytningen af opgaver fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen. En meget stor del af indsatsen i det nære sundhedsvæsen foregår i kommunerne, som er afhængige af et godt og endnu stærkere samarbejde med de praktiserende læger. Aftalen indeholder ikke konkrete initiativer til at styrke samspillet mellem almen praksis og kommuner. Det betyder, at der fortsat står tilbage at finde løsninger, der kan styrke samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne. Der kan lokalt laves supplerende aftaler (lokal aftaler), men der er ikke afsæt økonomi hertil. Aftalen indeholder følgende hovedelementer med betydning for kommunerne: Lægedækning Lægedækningstruede områder får en håndsrækning ved, at praktiserende læger i de områder får bedre mulighed for at etablere delepraksis, ansætte læger, som fortsat er under uddannelse, og kompensation ved sygdom og barsel. Sygebesøg Der er aftalt en opprioritering af sygebesøg, hvor der gives en honorarstigning. Der gives ligeledes en rammeudvidelse til aktivitetsstigning og løsning af sygebesøgsopgaven ud over 5/15 km for 90 mio. kr. i 2018 sti-

8 gende til 0 mio. kr. i Opprioriteringen skal sikre, alle borgere adgang til de nødvendige sygebesøg, således forventes det, at der vil blive gennemført flere sygebesøg. Det betyder også, at der ikke længere er afsat decentrale midler til sygebesøg og samtaleterapi. Opgaveflytning fra sygehus til almen praksis En del af aktiviteten fra sygehusambulatorier vedr. patienter med diabetes type 2 og KOL flyttes til almen praksis, så den overvejende del af den almene behandling og opfølgning samles i almen praksis. Der tilføres en samlet merøkonomi på 151,8 mio. kr. Kontroller af visse kræftsygdomme flyttes til almen praksis, ligesom praktiserende læger skal have mere fokus på kræftforløb. Forløbsplaner Implementering af elektroniske forløbsplaner, hvor alle patienter, som inden for de sidste 4 år, er diagnosticeret med type-2 diabetes, KOL og/eller kroniske lænderygsmerter. KL er med til at følge op på forløbsplanerne i LHT@LHT@ Direkte: S370 Side 8 af 8 Fokus på opfølgning efter udskrivning Almen praksis skal styrke den opfølgende indsats ifm. sektorovergange (forstås som udskrivning fra sygehuse). Sygehusene skal kunne markere patienters epikriser, hvis der er et særligt behov for hurtig opfølgning (patient markeres fra sygehus med rødt eller gult flag). Kommunernes rolle ifm. opfølgningen til borgere med særlige behov er ikke berørt. Styrket kvalitetsarbejde etablering af klynger Kvalitetsarbejdet i almen praksis styrkes. Ambitionen er, at alle praktiserende læger fremover skal være i en kvalitetsklynge, som arbejder målrettet med kvaliteten i klinikkerne. I forhold til udviklingen af kvaliteten i almen praksis, får Praksisplanudvalgene en afgørende betydning. Det bliver derfor centralt, at kommunerne ad denne vej søger at påvirke udviklingen. Dette skal ses i sammenhæng med, at det planlægges, at almen praksis skal have et større ansvar for borgere med kroniske sygdomme. Praksisplanudvalgene får også en væsentlig betydning i forhold til planlægningsopgaven med at sikre lægedækningen Opmærksomhedspunkter: - I forbindelse med at det er aftalt at flytte opgaver fra sygehusene til almen praksis irt. borgere med KOL og diabetes, bør samarbejdet mellem almen praksis og kommuner drøftes for at koordinere forløbene også så der ikke opbygges parallelle rehabiliterings- og forebyggelsestilbud. - At der sikres en løbende dialog om udviklingen af sygebesøg. - At der er fokus på monitorting af henvisninger fra almen praksis og sygehusene til kommunernes forebyggelsestilbud (afklarende samtale).