bygrust i senere udviklede marker, deles svampesprøjtningen.

Transkript

1 AfgrødeNyt NR maj 2015 INDHOLD Aktuelt Nyt om frøgræs Svampebekæmpelse i vinterraps under blomstring Bekæmpelse af rodukrudt i korn Timers tørvejr Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er stor forskel på, hvor langt hveden er fremme. Vi ser marker med 2 knæ og enkelte marker med fanebladet fremme. Vi finder næsten ingen meldug, men med det fugtige vejr anbefaler vi en sprøjtning mod septoria snarest, hvis der ikke er sprøjtet med et relevant middel indenfor de sidste par uger. Hvis du har burresnerre eller f.eks. nyfremspirede snerlepileurt, så kan disse bekæmpes samtidig med svampesprøjtningen. De tidligste vinterbygmarker har nu spidsen af stakken fremme. Fra dette tidspunkt vil det være relevant at afslutte svampesprøjtningen. Er der behov for bekæmpelse af f.eks. bygrust i senere udviklede marker, deles svampesprøjtningen. Bekæmpelse af rodukrudt med MCPA kan ske frem til faneblad fuldt udviklet. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. Ved begyndende skridning skal du holde øje med trips i vinterrug, - byg og triticale. Bekæmpelse anbefales ved fund af mere en ½-1 mørk trips pr. bladskede. Skal du bekæmpe ukrudt i vårbyg, men ikke har mere Oxitril/Briotril, så kan du blande Express, Ally og Hussar med Starane XL eller Tomahawk 180. Bayer har afmeldt Oxitril og Briotril, men de må anvendes og opbevares frem til 28. august Det forlyder, at bl.a. Danish Agro stadig har et restlager, de sælger ud af. Vi har endnu ikke set bladlus i vårsæden, men du bør være ekstra opmærksom i de marker, der er sået om på grund af havrerødsot. Hvis den syge afgrøde ikke er nedvisnet, er der en øget risiko for smitte af havrerødsot til vårsæden. Hvor der skal svampebekæmpes i vinterrapsen, vil det mange steder være passende at gøre det i næste uge. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt.

2 Aktuelt i marken Fortsat fra side 1 Vi finder en del skulpesnudebiller i nogle rapsmarker. Skadetærsklen er 6 biller pr. plante, og det er vigtigt kun at bekæmpe ved behov for at forsinke resistensudviklingen og for at beskytte de snyltehvepse, der angriber glimmerbøsselarverne. I vinterrug og vinterbyg samt i de tidligste vinterhvedemarker er det tid til at tage stilling til en eventuel afsluttende vækstregulering. Kun et fåtal af marker, de tidligere vækstregulerede marker, vil have behov for vækstregulering nu. Vær opmærksom på restriktioner i anvendelsen af vækstreguleringsmidlerne. Er der anvendt mere end ½ maks. dosis i første sprøjtning, skiftes til et andet middel. Nyt om frøgræs Vækstregulering af Rajgræs Vækstreguleringsstrategien bør vælges her i starten af maj. Det gælder om, at få afgrøden til at stå op, mens den blomstrer og herefter gå i leje for at undgå dryssespild. Der bør være god vækst i afgrøden på behandlingstidspunktet med dagtemperaturer over 12 0 C og nattemperaturerne ikke under C. Der bør ikke sprøjtes i en periode med nattefrost. Vi har fået pænt med nedbør og kan også forvente mere i de næste dage, derfor er afgrøden som udgangspunkt velforsynet med vand. Hvis den samtidig er kraftig og velforsynet med kvælstof, kan det være aktuel at starte vækstreguleringen med 0,3-0,4 l Moddus Start eller 0,75 l Medax Top pr. ha. Det kan især være aktuelt i tetraploide fodersorter. Ved begyndende skridning, ofte 2-3 uger senere, behandles der igen med 0,4-0,8 l Moddus M pr. ha afhængig af forholdene. Ved én vækstregulering anvendes 0,4-0,8 l Moddus M eller eventuelt 0,3-0,6 l Moddus Start pr. ha ved begyndende skridning. Andre Trinaxanpacethyl produkter som Trinex, Quadro 25 EC og Trimaxx kan anvendes i stedet for Moddus M i forholdet 1:1. Trimaxx har en lavere koncentration af aktivstof, men den lavere koncentration opvejes af en forbedret formulering. Ved anvendelse af Medax top, kan der tilsættes svovlsur ammoniak, der forventes at kunne øge effekten med op til 25 %. Halmen fra frøgræs, der er vækstreguleret, må ikke opfodres, undtagen ved anvendelse af Moddus M/Start og øvrige trinaxapacethylmidler indtil st. 33. Svampe i Rajgræs Efter den milde vinter er kronrust allerede konstateret mange steder. Den kendes på sine orangefarvede sommersporer, mens de efterårsdannede vintersporer er sorte. Selv ved en relativ lille angrebsgrad, har forsøg givet merudbytte ved bekæmpelse ved begyndende strækning. Af andre svampesygdomme kan der også nu være behov for at bekæmpe meldug og bladplet. Bekæmpelse kan ske med f.eks 0,4 l Orius eller 0,15 l Orius + 0,15 Comet Pro/Amistar pr. ha. og kan med fordel kombineres med vækstreguleringen. Ved begyndende blomstring udføres den vigtigste behandling mod svampe, hvor der kan anvendes 0,4-0,8 l Bell + 0,1 l Comet Pro pr. ha. Vækstregulering i Rødsvingel Rødsvingel skrider over en lang periode, og i mange marker ses nu enkelte stængler. Hvis ikke rødsvinglen er vækstreguleret på nuværende tidspunkt, bør det ske inden for den næste uge. Det kan også være aktuelt med 2. split sprøjtning, hvor der anvendes en todelt strategi. Den normale anbefaling ved én behandling er 0,8 l Moddus M eller 0,4 l Moddus M + 1,25 l CCC pr. ha ved begyndende skridning. Ved den todelte strategi skal 2.split sprøjtning tilpasses afhængigt af den første. Grove græsser i Rødsvingel Bekæmpelse af grove græsser (kvik, rajgræs, engsvingel, blød hejre og hundegræs) kan ske fra ca. midten af maj og kan evt. kombineres med vækstreguleringen. Hvis der er behov for bekæmpelse, vil det ofte være aktuelt at anvende 1,2-1,5 l Focus Ultra + 0,5 l Dash pr. ha. Hvor der især er problemer med gold- eller blød hejre, kan der anvendes 0,8 l Agil pr. ha + spredeklæbemiddel. Agil er Off-label godkendt. Der er normalt ikke nogen risiko ved at sammenblande vækstregulering og græsukrudtsmidler i én sprøjtning. Virkningen af vækstreguleringen vil være forøget, hvilket ofte er en fordel, men hvis afgrøden er stresset af høje temperaturer og vandmangel, kan den forøgede virkning være en ulempe. 2

3 Svampebekæmpelse i vinterraps under blomstring Svampebekæmpelse i raps må i et vist omfang stadig betragtes som en forsikringssprøjtning. Der er stadig ikke gode muligheder for at afgøre behovet. Lige nu ser det ud til, at vi får en lang blomstring på grund af det kolde vejr samt, at vejret vil være fugtigt under blomstringen. Derfor anbefaler vi sprøjtning i langt de fleste marker. Vi ved, at nedbør op til og under blomstring, samt en lang blomstring fremmer risikoen for svampeudvikling i vinterraps. Endvidere øges risikoen for angreb af f.eks. knoldbægersvamp, hvis der er et trangt sædskifte med vinterraps (dvs. raps hvert 2-5. år). Både knoldbægersvamp, gråskimmel og skulpesvamp fremmes af nedbør. Skulpesvamp og gråskimmel er i modsætning til knoldbægersvamp ikke afhængig af sædskiftet og blomstringens varighed. Skulpesvamp trives bedst ved høje temperaturer (17-25 C). Gråskimmel fremmes også af nedbør, men er især en svækkelsesparasit, som angriber svækkede planter. Vi anbefaler én svampesprøjtning i vinterraps. Det bedste bekæmpelsestidspunkt er oftest i st. 65 i fuld blomstring. På dette tidspunkt ser marken fuldstændig gul ud på afstand, og de første kronblade begynder at falde. Kigger man på planterne, er % af blomsterne på hovedskuddene åbne. De optimale middelvalg, er i henhold til danske forsøgsresultater fra : 1. 0,7 l Folicur Expert 2. 0,35 l Amistar + 0,45 l Orius 3. 0,7 l Efilor eller Prosaro 250 EC 1 eller 2 behandlinger? Kun i få forsøg under meget fugtige forhold og efter megen nedbør i blomstringsperioden, har det været optimalt at dele sprøjtningen. Kontakt din planteavlskonsulent for at få den optimale strategi til din mark, hvis du overvejer at dele sprøjtningen. Man kan regne med en virkningstid på kun ca. 2 uger mod knoldbægersvamp ved svampesprøjtning i raps omkring blomstring. Smitten af knoldbægersvamp sker via de gule kronblade, som falder ned på løvbladene. Knoldbægersvampens sporer har brug for fugt og en slags madpakke for at kunne brede sig fra bladene og ind til stænglerne. De gule kronblade fungerer som en slags madpakke. Da kronbladene kan ligge på bladene i måske 4 uger, er det derfor vigtigt ikke at sprøjte for tidligt. Husk at der er begrænsninger på hvilke midler, der må anvendes om foråret, hvis der er brugt Folicur i efteråret. 3

4 Bekæmpelse af rodukrudt i korn Den bedste effekt mod tidsler, padderokker og andet rodukrudt får du ved at sprøjte, når de nye skud af rodukrudt er godt fremme, så der ikke er mange små nye skud på vej. Sprøjt hellere lidt for sent end for tidligt. Tidsler er følsomme, når de har fået 4-7 blade, dvs. når tidslerne er cm. MCPA-midler (f.eks. M-750, Metaxon, Swedane MCPA 750, U 46 N) har god effekt mod agertidsel, agerpadderok, svinemælk og gråbynke. Tilsætning af ammoniumsulfat øger effekten mod agerpadderok og agertidsel. Vær opmærksom på at få behandlet med MCPA inden kornets st. 39, dvs. inden fanebladet er fuldt 4 udviklet. Dels er dette sprøjtefristen, og desuden er der risiko for skade på kernesætningen ved senere anvendelse. Vær opmærksom på restriktionerne for efterfølgende afgrøde og anvendelse af halm. Midlet må ikke anvendes efter st. 32 (2 knæ). En god temperatur vil sikre optimale virkningsforhold for MCPA. Der bør være omkring 14 dages afstand mellem ukrudtssprøjtning med minimiddel og MCPA, så tidslerne er kommet i god vækst. Sprøjteteknik Ved bekæmpelse i korn er det nødvendigt med en sprøjteteknik, der kan sende sprøjtevæsken ned i afgrøden. Dette gøres med grov forstøvning og lav kørehastighed. Anvend mindst 200 l vand pr. ha. Lavdriftsdyser eller refleksdyser 025 eller 03 er velegnede, ligesom både kompaktluftinjektionsdyser og luftinjektionsdyser kan anvendes. Sprøjtning med luftsprøjter og luftassisterede sprøjter giver ved korrekt indstilling en god afsætning på rodukrudt ved lavere vandmængde. Den maksimale dosis for MCPAmidler er 1 l pr. ha. Mustang forte har god effekt mod agertidsel, gråbynke og agersvinemælk. Mustang forte angives at have god effekt mod agerpadderok. Mod spildkartofler kan midlet anvendes med 0,6-0,75 l pr. ha.

5 Aktuelle løsninger uge Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Skadedyr Svampebekæmpelse Vækstregulering 5

6 6

7 7

8 Skulpesnudebille

9 9

10 Timers tørvejr Når det er ustabilt vejr, er det godt at vide, hvor mange timers tørvejr et sprøjtemiddel kræver for at have effekt. I tabellen er timerne angivet for nogle af de sprøjtemidler, der anvendes mest i øjeblikket. På Middeldatabasen kan du finde oplysningerne for andre midler. Svampemidler: Middel Fuld effekt Væsentlig effekt Amistar 2 timer 1 time Bell 1time ½ time Ceando 1 time ½ time Comet / Comet Pro ½ time ½ time Efilor 1 time ½ time Flexity ½ time 1/4 time Folicur EC 250 / Orius 200 EW / Folicur Xpert 2 timer 1 time Rubric 2-3 timer 1 time Proline 250 EC 2 timer 1 time Prosaro EC timer 1 time Stereo 312,5 EC 2 timer - Tilt 250 EC / Bumper 25 EC m.fl. 4 timer 2 timer Skadedyrsmidler: Middel Fuld effekt Væsentlig effekt Biscaya OD timer 1 time Cyperb timer 1 time Fastac 50 2 timer 1 time Kaiso Sorbie 2 timer 1 time Karate 2,5 WG 2 timer 1 time Mavrik 2F 1-2 timer 1 time Nexide 2 timer 1 time Pirimor G 2 timer 1 time 10

11 Vækstreguleringsmidler: Middel Fuld effekt Væsentlig effekt Cycocel timer - Cycocel Extra 3 timer - Moddus M 2 timer - Moddus Start 2 timer 1 time Terpal 4-5 timer 3 timer Ukrudtsmidler: Middel Fuld effekt Væsentlig effekt Ally ST / Ally SX 4 timer 1 time Ariane FG S 2 timer - Broadway - 1 time Catch 1 time - Express ST / Express SX 4 timer 1 time Fighter timer 2-3 timer Harmony SX 4 timer 2 timer Hussar OD 6 timer 4 timer MCPA, 75% (Metaxon / M-750 m.fl) 4-6 timer 2-3 timer Oxitril CM / Briotril 400 EC - 1 time Primera Super / Foxtrot 2 timer 1 time Starane 180S / Tomahawk 1 time - Starane XL 1 time - 11

12 Kommende arrangementer Stil skarpt på dit såbed Kom til opfølgning på efterårets faglige arrangement på Eskelund, Assensvej 45, 5560 Aarup Sæt X i kalenderen allerede nu: Torsdag d. 28. maj 2015 kl VIGTIGE DATOER 15. marts 31. juli: forbud mod beskæring af træer og buske, der er rodfæstede i en markblok. 1. maj 31. juli: forbud mod slåning af brak. Undtagelser ved risiko for krydsbestøvning, ved bekæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive ukrudtsarter. 11. maj: sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort 18. maj: sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort 31. maj: sidste frist for tilsåning af støtteberettigede arealer. Undtagelse for lavskov og visse grøntsager. 16. juni: sidste frist for at søge tilskud til græsningsprojekter i randzoner Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 13. maj Med venlig hilsen Planteavlskontoret 12