FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE

Transkript

1 FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1

2 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2

3 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden med dagtilbud i Gladsaxe 2016 Gladsaxe Kommune har i 25. april 30. maj gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre til alle børn i de kommunale og selvejende dagtilbud. Konsulentvirksomheden Rambøll Management Consulting har gennemført undersøgelsen for Gladsaxe Kommune. I alt er forældrene til børn inviteret til at deltage i undersøgelsen gennem sendt via DagIntra med link til besvarelse af skemaet på internettet. Forældrene til børn har deltaget i undersøgelser, hvilket giver en svarprocent på 78%. I løbet af dataindsamlingsperioden har de forældre, som ikke havde besvaret spørgeskemaet, fået påmindelser om dette. I perioden maj har Rambøll foretaget telefonisk opfølgning blandt de forældre, som ikke havde besvaret skemaet. Dette var med til at hæve svarprocenten fra 64% til 78%. Erfaringer fra lignende undersøgelser viser, at det generelt er mere vanskeligt at få respondenter af anden etnisk herkomst end dansk til at deltage i spørgeskemaundersøgelser. For at lette besvarelsen blandt forældre, der ikke taler særligt godt dansk, har spørgeskemaet, ud over dansk, været tilgængeligt på engelsk, arabisk, tyrkisk og urdu. 3

4 02. LÆSEVEJLEDNING (1) Afrapportering af resultaterne sker i tre afsnit: Samlede resultater; generelt og på specifikke spørgsmål Resultater på tværs; opdeling af resultater på baggrundsoplysninger Prioriteringskort; betydningen af de enkelte spørgsmål for den samlede tilfredshed. Frekvensfigurer I frekvensfigurerne, hvor der indgår flere spørgsmål, vises svarfordelingen inden for de enkelte spørgsmål på en 5-punkt skala, der går fra Meget utilfreds / Slet ikke (rød) til Meget tilfreds / I meget høj grad (mørkegrøn). Besvarelser med Ved ikke er ikke talt med i svarfordelingen. 4

5 02. LÆSEVEJLEDNING (2) Forkortelser I rapporten er anvendt følgende forkortelse for gennemsnittet: Gns. Procentsatser På frekvensfigurerne er procentsatser under 3% ikke taget med af hensyn til figurens overskuelighed. Procentsatserne inden for et spørgsmåls svarfordeling vil ikke altid summere til 100%, da decimaler er blevet afrundet til nærmeste hele tal. Indikatorer For hvert af de fem temaer i spørgeskemaet (Den pædagogiske indsats, Samarbejdet med personalet, Børnene imellem, De fysiske rammer og Fleksibilitet og valgmuligheder) bliver der i rapporten beregnet en indikator, som er et gennemsnit af gennemsnittet på de spørgsmål som indgår i den pågældende indikator. Gennemsnitsfigurer I gennemsnitsfigurerne vises gennemsnittet af tilfredsheden på de enkelte spørgsmål. Gennemsnittet udregnes på en skala, der går fra 1 til 5, hvor 1 svarer til Meget utilfreds / Slet ikke, 3 svarer til Hverken utilfreds eller tilfreds / I nogen grad og 5 svarer til Meget tilfreds / I meget høj grad. Jo højere værdi, desto højere er den angivne tilfredshed. 5

6 02. LÆSEVEJLEDNING (3) Grafens overskrift Til venstre for grafen findes spørgsmåls-formuleringen og på nogle sider korte kommentarer om de vigtigste tendenser. Selve grafen, der kan studeres, hvis fuld detaljeringsgrad ønskes. Evt. noter vedr. grafen angives i den grå boks nederst på siden.

7 03. DAGTILBUD: INDHOLD SAMLEDE RESULTATER - Den samlede tilfredshed med dagtilbuddet. - Forældrenes tilfredshed med diverse aspekter ved dagtilbuddet. - Udviklingen siden Sammenligningen mod landstal RESULTATER PÅ TVÆRS - Den samlede tilfredshed fordelt på barnets alder og barnets køn. - Den samlede tilfredshed på tværs af sprog i hjemmet. - Den samlede tilfredshed på tværs af institutionstyperne dagpleje og børnehuse. PRIORITERINGSKORT - Hvilken betydning har de forskellige spørgsmål for den samlede tilfredshed? - Forskellen i betydningen af spørgsmål for forældre til børn i dagpleje hhv. børnehuse. - Hvad kan der fokuseres på for at forbedre den samlede tilfredshed med dagtilbuddet? 7

8 DEN SAMLEDE TILFREDSHED MED DAGTILBUDDET 8

9 KOMMENTARER: SAMLET TILFREDSHED Andelen af meget tilfredse og tilfredse forældre er hhv. 39% og 47%. I forhold til landstallene for 2016 er der 5% point flere tilfredse og 7% point færre meget tilfredse. Der er til gengæld sket en stigning i andelen af meget tilfredse i forhold til kommunens resultater fra 2012 på 4% point. Andelen af tilfredse er uændret siden Andelen af utilfredse er faldet med 2% point siden 2012, mens både andelen af meget utilfredse og hverken eller er faldet med 1% point hver. 9

10 SAMLET TILFREDSHED OPDELT PÅ DAGTILBUDSTYPE Note: Dagsinstitutioner i ovenstående figur skal forstås som Børnehuse. 10

11 KOMMENTARER: SAMLET TILFREDSHED OPDELT PÅ DAGTILBUDSTYPE Den samlede tilfredshed med dagtilbuddet er 4,2 på en skala fra 1 til 5. Det er en stigning på 0,1 i forhold til kommunens egne resultater fra Når resultaterne bliver fordelt på dagplejen og børnehuse, er der en tendens til større tilfredshed med dagplejen. Den gennemsnitlige tilfredshed her er 4,4 mod 4,2 i børnehusene. Forskellen i tilfredsheden mellem børnehuse og dagplejen er dog blevet mindre. Tilfredsheden med børnehusene er nemlig steget med 0,1 siden 2012, hvorimod dagplejen er faldet med 0,1 siden

12 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER *Landstalsindikatoren er baseret på KL s spørgeramme, som består af syv spørgsmål. Af de syv har Gladsaxe Kommune udvalgt fire. Derfor er en direkte sammenligning ikke retvisende. 12

13 KOMMENTARER: RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 86% er enten tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddet. Indikatoren Samlet tilfredshed ligger med en score på 4,2. Den samlede tilfredshed med dagtilbuddet ligger lidt under landstallene for Den samlede tilfredshed ligger dog lidt over egne resultater fra Børnene imellem, de fysiske rammer samt fleksibilitet og valgmuligheder ligger under landstallene. Den pædagogiske indsats er det spørgsmål med den højeste gennemsnitlige tilfredshed. Den gennemsnitlige tilfredshed med dette spørgsmål er 4,2. Fleksibilitet og valgmuligheder er det spørgsmål med den laveste gennemsnitlige tilfredshed på 3,6. De 5 indikatorer ligger enten på niveau med eller lidt over niveauet i

14 DE 5 SPØRGSMÅL MED HØJESTE OG LAVESTE GENNEMSNITLIGE VURDERING Note: Dagsinstitutioner i ovenstående figur skal forstås som Børnehuse. 14

15 KOMMENTARER: DE 5 SPØRGSMÅL MED HØJESTE OG LAVESTE GENNEMSNITLIGE VURDERING Personalets indsats for at få barnet til at føle sig tryg og glad får den højeste tilfredshed på 4,3. Kommunens information om de forskellige pasningsmuligheder og størrelsen af forældrebetaling for børnehuspladsen/dagplejepladsen får den laveste tilfredshed på 3,4. 15

16 SPØRGSMÅL SOM AFVIGER HENHOLDSVIS MEST POSITIVT OG MEST NEGATIVT I FORHOLD TIL RESULTATERNE I

17 KOMMENTARER: BENCHMARK IFT. KOMMUNENS EGNE RESULTATER I 2012 Sammenligning med 2012 viser de fem spørgsmål, der i Gladsaxe Kommune afviger fra resultaterne i Der bliver rapporteret både på positive og negative spørgsmål. Hele tre spørgsmål ligger 0,2 over resultaterne fra 2012 på en skala fra 1 til 5. 4 af de positive spørgsmål, det vil sige spørgsmål der er steget siden 2012, omhandler personalets indsats og lydhørhed. Tilfredsheden med disse spørgsmål er steget med henholdsvis 0,1 og 0,2 i forhold til kommunens egne resultater i Det fjerde spørgsmål omhandler de fysiske rammer indendørs. Dette spørgsmål har en stigning på 0,2 i forhold til kommunens egne resultater i Det negative spørgsmål, det vil sige spørgsmålet hvor der er sket et fald siden 2012, omhandler kommunens information om pasningsmuligheder. Denne er faldet med 0,1 siden

18 DEN PÆDAGOGISKE INDSATS 18

19 KOMMENTARER: DEN PÆDAGOGISKE INDSATS 85% er enten tilfredse eller meget tilfredse med den pædagogiske indsats. Gennemsnitsscoren på indikatoren Den pædagogiske indsats ligger på 4,2. Indikatoren Den pædagogiske indsats ligger enten på niveau med eller under landstallene for Indikatoren ligger enten på niveau med eller lidt over niveauet i Personalets indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad er det spørgsmål, som scorer højest med en tilfredshed på 4,3. Aktiviteter i dagligdagen og personalets indsats for at understøtte dit barns sproglige udvikling scorer lavest med en tilfredshed på 4,1. Følgende ligger under landstallene: - Aktiviteterne i dagligdagen - Personalets indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer - Personalets indsats for at understøtte dit barns sproglige udvikling - Personalets indsats for, at børnene føler sig trygge og glade. 19

20 SAMARBEJDET MED PERSONALET *Landstalsindikatoren er baseret på KL s spørgeramme, som består af syv spørgsmål. Af de syv har Gladsaxe Kommune udvalgt fire. Derfor er en direkte sammenligning ikke retvisende. 20

21 KOMMENTARER: SAMARBEJDET MED PERSONALET 80% af forældrene til børn i dagtilbud er enten tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med personalet. Gennemsnitsscoren på indikatoren Samarbejdet med personalet ligger på 4,1. På 3 ud af 5 spørgsmål ligger den gennemsnitlige tilfredshed under landstallene for Der har været en positiv udvikling i forhold til Den gennemsnitlige tilfredshed er steget med 0,1-0,2 siden Personalets lydhørhed overfor dine synspunkter, personalets modtagelse af dig og dit barn ved aflevering og personalets måde at sige farvel til dig og dit barn ved afhentning har alle en gennemsnitlig tilfredshed på 4,1. Følgende spørgsmål ligger under landstallene: - Dialogen og samarbejdet mellem dig/jer som forældre og personalet - Personalets modtagelse af dig og dit barn ved aflevering - Personalets måde at sige farvel til dig og dit barn ved afhentning. 21

22 BØRNENE IMELLEM 22

23 KOMMENTARER: BØRNENE IMELLEM 78% er enten tilfredse eller meget tilfredse på de spørgsmål omhandlende indikatoren børnene imellem. Gennemsnitsscoren på indikatoren Børnene imellem ligger på 4,0. Indikatoren og de to spørgsmål ligger alle under landstallene for Personalets indsats for at begrænse drillerier mellem børnene og personalets indsats til at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn er 0,1 højere end i Personalets indsats til at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn, er det spørgsmål, som har den højeste gennemsnitlige tilfredshed. Den gennemsnitlige tilfredshed på dette spørgsmål er 4,1. Indikatoren og de to spørgsmål ligger 0,1 0,2 under landstallene, men tilfredsheden med de to spørgsmål er steget med 0,1 siden

24 DE FYSISKE RAMMER 24

25 KOMMENTARER: DE FYSISKE RAMMER 77% er enten tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske rammer. Gennemsnitsscoren på indikatoren de fysiske rammer ligger på 4,0. Indikatoren og de to spørgsmål har en gennemsnitlig tilfredshed, som er større end i Indikatoren og de to spørgsmål ligger dog alle under landstallene for 2016 med 0,1. Spørgsmålet med den højeste gennemsnitlige tilfredshed er spørgsmålet om de udendørs faciliteter. Her er den gennemsnitlige tilfredshed på 4,1. Spørgsmålet om de fysiske rammer indendørs har 25% meget tilfredse og spørgsmålet om de udendørs faciliteter har 34% meget tilfredse. Dette giver en forskel på 9%-point. De fysiske rammer indendørs får den laveste score med en gennemsnitlig tilfredshed på 3,9. 25

26 MADEN 26

27 KOMMENTARER: MADEN 86% er enten tilfredse eller meget tilfredse med maden samlet set. Gennemsnitsscoren på tilfredsheden med maden ligger samlet set på 4,2. Spørgsmålene om hvor vigtigt det er, at maden er økologisk, og informationen om hvilken mad der serveres, har haft en positiv udvikling siden Her er den gennemsnitlige score steget med 0,2. Maden er økologisk er med en gennemsnitlig score på 3,8 det spørgsmål, som scorer lavest. Dit barn oplever forskellig slags mad er med en gennemsnitlig score på 4,5 det spørgsmål, som scorer højest. Ved spørgsmålet om hvor vigtigt det er, at Dit barn oplever forskellig slags mad, svarer 95% enten Meget vigtigt eller Vigtigt. Ud af de 95% svarer 55% Meget vigtigt. Selvom den gennemsnitlige score er meget høj, er den faldet med 0,1 siden

28 FLEKSIBILITET OG VALGMULIGHEDER Note: Dagsinstitutioner i ovenstående figur skal forstås som Børnehuse. 28

29 KOMMENTARER: FLEKSIBILITET OG VALGMULIGHEDER I indikatoren Fleksibilitet og valgmuligheder, fremgår det, at 58% er enten tilfredse eller meget tilfredse. Gennemsnitsscoren på indikatoren Fleksibilitet og valgmuligheder ligger på 3,6. Den gennemsnitlige tilfredshed med indikatoren og spørgsmålene ligger generelt på niveau med eller lidt under landstallene for I forhold til 2012 ligger 3 ud af 5 på samme niveau. Mulighederne for at vælge mellem forskellige pasningsformer, er det spørgsmål med den højeste gennemsnitlige tilfredshed på 3,8. Kommunens information om de forskellige pasningsmuligheder og størrelsen af forældrebetaling er de spørgsmål med den laveste gennemsnitlige tilfredshed på 3,4. Indikatoren Fleksibilitet og valgmuligheder er 0,1 under landstallene, men er på samme niveau i forhold til Kommunens information om de forskellige pasningsformer er faldet 0,1 siden 2012, men er på niveau med landstallene. 29

30 03. DAGTILBUD SAMLEDE RESULTATER OPSAMLING SAMLEDE RESULTATER - 86% af forældrene er meget tilfredse eller tilfredse med dagtilbuddet samlet set. Det viser en stigning af den gennemsnitlige tilfredshed på 0,1 siden Resultatet er 0,1 under landstallene for % af forældrene er meget tilfredse eller tilfredse med den pædagogiske indsats. - Forældrene angiver den højeste score på det spørgsmål, der omhandler om barnet oplever forskellig slags mad. - Tilfredsheden med spørgsmålene er generelt steget siden Tilfredsheden med spørgsmålene ligger generelt på niveau med eller under landstallene. RESULTATER PÅ TVÆRS - Den samlede tilfredshed fordelt på barnets alder og barnets køn. - Den samlede tilfredshed på tværs af sprog i hjemmet. - Den samlede tilfredshed på tværs af institutionstyperne dagpleje og børnehuse. PRIORITERINGSKORT - Hvilken betydning har de forskellige spørgsmål for den samlede tilfredshed? - Forskellen i betydningen af spørgsmål for forældre til børn i dagpleje hhv. børnehuse. - Hvad kan der fokuseres på for at forbedre den samlede tilfredshed med dagtilbuddet? 30

31 BARNETS ALDERS INDVIRKNING PÅ DEN SAMLEDE TILFREDSHED (1) 31

32 BARNETS ALDERS INDVIRKNING PÅ DEN SAMLEDE TILFREDSHED (2) Note: Dagsinstitutioner i ovenstående tabel skal forstås som Børnehuse. 32

33 KOMMENTARER TIL BARNETS ALDERS INDVIRKNING Generelt ses det at jo yngre barnet er, desto mere tilfredse er forældrene. I spørgsmålene omkring samarbejdet med personalet, personalets lydhørhed over for forældrene og deres modtagelse og måde at sige farvel ved aflevering og afhentning, er tilfredsheden fra 4,3-4,5 for de 0-årige børn og 3,9-4,0 for børn på 3 år. Denne tendens er ligeledes tydelig i andre spørgsmål, dog ikke så markant. I spørgsmålene omhandlende børnene imellem og personalets indsats for at fremme god kontakt mellem børnene er forældre til børn på 3 og 4 år mindre tilfredse. Forskellen ligger fra 4,1-4,2 for børn på 0 til 2 år ned til 3,9-4,0 for børn på 3 og 4 år. Når det kommer til de fysiske rammer er der et nævneværdigt fald fra 3 år. Den samlede tilfredshed vedr. de fysiske rammer går fra 4,1-4,0 ned til 3,7-3,9 fra børn på 3 år og ældre. 33

34 BARNETS KØNS INDVIRKNING PÅ DEN SAMLEDE TILFREDSHED (1) 34

35 BARNETS KØNS INDVIRKNING PÅ DEN SAMLEDE TILFREDSHED (2) Note: Dagsinstitutioner i ovenstående tabel skal forstås som Børnehuse. 35

36 KOMMENTARER TIL BARNETS KØNS INDVIRKNING Generelt er der ikke stor forskel i tilfredsheden, når man opdeler på barnets køn. Den største forskel er på 0,1 på en skala fra 1 til 5. Man kan ikke sige noget generelt om, det er drenge eller piger, der ligger højere eller lavere. Tilfredsheden blandt drengeforældre er lidt lavere på de spørgsmål omhandlende personalets indsats for at udvikle og understøtte barnets udvikling, sammenlignet med tilfredsheden blandt pigeforældre. De tre spørgsmål ligger på hhv. 4,2, 4,1 og 4,1 hvor resultaterne for pigeforældre ligger 0,1 højere. 36

37 SPROG I HJEMMETS INDVIRKNING PÅ DEN SAMLEDE TILFREDSHED (1) 37

38 SPROG I HJEMMETS INDVIRKNING PÅ DEN SAMLEDE TILFREDSHED (2) Note: Dagsinstitutioner i ovenstående tabel skal forstås som Børnehuse. 38

39 KOMMENTARER TIL SPROG I HJEMMETS INDVIRKNING Generelt er der ikke stor forskel i tilfredsheden, når man opdeler på sprog i hjemmet. Her er den største forskel på 0,3 på en skala fra 1 til 5. Man kan ikke sige noget generelt om, at det er forældre, der taler dansk hhv. et andet sprog, der ligger højere eller lavere. Når det kommer til kommunens information om pasningsmuligheder og størrelsen af forældrebetaling, er forældre, der taler dansk i hjemmet mindre tilfredse (3,4) end forældre, der taler et andet sprog i hjemmet (3,5-3,6). Et sted hvor forskellen er nævneværdig, er ved de fysiske rammer. De forældre, der taler dansk i hjemmet, er generelt mindre tilfredse med de fysiske rammer (3,8-3,9) end de forældre, der taler et andet sprog (4,1). Der er også forskel i tilfredsheden på spørgsmål omhandlende maden. Her er forældre, der taler dansk i hjemmet generelt mere tilfredse (4,0-4,3) end forældre, der taler et andet sprog i hjemmet (3,8-4,0). 39

40 DEN SAMLEDE TILFREDSHED FORDELT PÅ DAGTILBUDSTYPE (1) 40

41 DEN SAMLEDE TILFREDSHED FORDELT PÅ DAGTILBUDSTYPE (2) Note: Dagsinstitutioner i ovenstående tabel skal forstås som Børnehuse. 41

42 KOMMENTARER TIL DEN SAMLEDE TILFREDSHED FORDELT PÅ DAGTILBUDSTYPE Generelt er der forskel i tilfredsheden, når man opdeler de enkelte spørgsmål på dagtilbudstype. I den generelle tilfredshed er der dog kun en forskel på 0,2 til fordel for dagplejen, på en skala fra 1 til 5. Et af de steder hvor forskellen er størst, er på de fysiske rammer. Forældre til børn i dagpleje er generelt mere tilfredse med de fysiske rammer og faciliteter (4,3-4,5) end forældre til børn i børnehuse (3,9-4,0). I spørgsmål omkring den pædagogiske indsats og samarbejdet mellem pædagoger og forældre, er forældre til børn i dagplejen gennemsnitligt 0,5 mere tilfredse. Specifikt på spørgsmål om samarbejde og dialog med personalet ligger forældre til børn i dagpleje på 4,5 hvor forældre til børn i børnehuse ligger på 4,0-4,1. 42

43 DEN SAMLEDE TILFREDSHED FORDELT PÅ OMRÅDER (1) 43

44 DEN SAMLEDE TILFREDSHED FORDELT PÅ OMRÅDER (2) Note: Dagsinstitutioner i ovenstående tabel skal forstås som Børnehuse. 44

45 DEN SAMLEDE TILFREDSHED FORDELT PÅ OMRÅDER (3) 45

46 DEN SAMLEDE TILFREDSHED FORDELT PÅ OMRÅDER (4) Note: Dagsinstitutioner i ovenstående tabel skal forstås som Børnehuse. 46

47 KOMMENTARER TIL DEN SAMLEDE TILFREDSHED FORDELT PÅ OMRÅDER Generelt er der forskel i tilfredsheden, når man opdeler på områder. Her er den største forskel på 0,7 på en skala fra 1 til 5. Man kan derfor godt sige noget generelt, om hvilke områder, der ligger højt eller lavt. Når det kommer til forældrenes holdninger om aktiviteterne i dagligdagen er den samlet tilfredshed fra et område kun 3,8 imod 4,5 fra et andet område. Generelt præsterer alle områder dog højt vedrørende spørgsmål om personalets indsats for at få børnene til at føle sig trygge og glade. Et sted hvor forskellen også er nævneværdig, er ved de fysiske rammer. Både de fysiske rammer indendørs og de udendørs faciliteter har en difference på 0,6. Ligesom der også er forskel på personalets indsats for at understøtte barnets fysiske og motoriske udvikling (3,9-4,4). Generelt præsterer områderne lavere på spørgsmål om kommunens information om pasningstilbud og størrelsen af forældrebetaling på dagplejerne/børnehusene. 47

48 04. DAGTILBUD RESULTATER PÅ TVÆRS OPSAMLING SAMLEDE RESULTATER - 86% af forældrene er meget tilfredse eller tilfredse med dagtilbudet samlet set. Det viser en stigning af den gennemsnitlige tilfredshed på 0,1 siden Resultatet er 0,1 under landstallene for % af forældrene er meget tilfredse eller tilfredse med den pædagogiske indsats. - Forældrene angiver den højeste score på det spørgsmål, der omhandler om barnet oplever forskellig slags mad. - Tilfredsheden med spørgsmålene er generelt steget siden Tilfredsheden med spørgsmålene ligger generelt på niveau med eller under landstallene. RESULTATER PÅ TVÆRS - For flere af spørgsmålene gør det sig gældende, at forældre til børn på 3 år og derover er mindre tilfredse end forældre til børn på 0-2 år. - Når spørgsmålene bliver målt på sprog i hjemmet, er der to områder der stikker ud, nemlig spørgsmål om maden og pasningstilbud. - Forskellen på tilfredsheden hos forældre til børn i dagplejen i forhold til forældre til børn i daginstitution er samlet set på 0,2. Forskellen ligger gennemsnitligt højere (ca. 0,5) i områderne den pædagogiske indsats og samarbejdet med personalet. - Der observeres forskelle på tværs af områderne, hvor differencen kan være helt op til 0,7. Dog er der generel stor tilfredshed vedrørende personalets evne til at få børnene til at føle sig trygge og glade. PRIORITERINGSKORT - Hvilken betydning har de forskellige spørgsmål for den samlede tilfredshed? - Forskellen i betydningen af spørgsmål for forældre til børn i dagpleje hhv. daginstitution. - Hvad kan der fokuseres på for at forbedre den samlede tilfredshed med dagtilbuddet? 48

49 Tilfredshed BEMÆRKNINGER TIL PRIORITERINGSKORT For at styrke den samlede tilfredshed, er det vigtigt at fokusere på både styrker og udfordringer. I figuren nedenfor vises en illustration af sammenhængen mellem tilfredshed og de forskellige spørgsmåls betydning for den samlede tilfredshed. Størst effekt opnås ved at gøre en indsats på de spørgsmål, der er vist under Udfordringer, og fastholde på de spørgsmål vist under Styrker. Det er vigtigt at understrege, at insignifikante spørgsmål (dvs. spørgsmål som i denne statistiske model ikke har en entydig sammenhæng med forældrenes samlede tilfredshed) ikke bliver illustreret i selve prioriteringskortet. Prioriteringskortet kan ikke sammenlignes på tværs af institutioner/områder. Høj Udfordringer (lav tilfredshed og høj betydning) Ved at arbejde med udfordringerne opnås umiddelbart den største positive effekt på den samlede tilfredshedsscore. Muligheder (tilpas) Styrker (fortsæt) Styrker (høj tilfredshed og høj betydning) Ved at fastholde styrkerne kan den samlede tilfredshedsscore vedligeholdes og evt. forbedres. Svagheder (lav tilfredshed og lav betydning) Observer svaghederne, idet faktorerne kan blive fremtidige udfordringer, hvis de får større betydning for tilfredsheden med institutionen. Muligheder (høj tilfredshed og lav betydning) Det er ikke oplagt at skabe forbedringer på spørgsmål under Muligheder, idet der allerede er en høj tilfredshed og lav betydning for den samlede tilfredshedsscore. Øges fokus på disse spørgsmål, kan Muligheder dog blive til Styrker. Lav Svagheder (observer) Udfordringer (indsats) Lav Betydning Høj

50 PRIORITERINGSKORT: FORMÅL OG LÆSEVEJLEDNING Formål Med henblik på at højne den samlede tilfredshed er det relevant at identificere de spørgsmål, som har en høj betydning for forældrenes samlede tilfredshed, og som samtidig vurderes relativt lavt af forældrene. Ved at udpege disse spørgsmål bliver det tydeligt, hvor det er hensigtsmæssigt at sætte ind for mest effektivt at øge den samlede tilfredshed. Læsevejledning Den største effekt af en indsats vil kunne ses på de spørgsmål, som ligger nærmest figurens nederste højre hjørne. Det er her spørgsmål med lav tilfredshed og høj betydning for den samlede tilfredshed vil være placeret. Det er især disse spørgsmål, som har et stort forbedringspotentiale. Den lodrette linje i figuren angiver gennemsnittet af spørgsmålenes betydning for den samlede tilfredshed. Den vandrette linje viser gennemsnittet af tilfredsheden, med de enkelte spørgsmål. Yderligere forklaring samt metoden bag analysen kan læses til sidst i rapporten under Bemærkninger.

51 Gennemsnitlig tilfredshed 05. PRIORITERINGSKORT BØRNEHUSE 5,0 4,5 4,0 3,5 3, Lav Høj 1. Aktiviteterne i dagligdagen 2. Personalets indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer 3. Personalets indsats for at understøtte dit barns sproglige udvikling 4. Personalets indsats for at understøtte dit barns fysiske og motoriske udvikling 5. Personalets indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad 6. Personalets indsats for, at alle børn i børnegruppen trives og udvikles 7. Dialogen og samarbejdet mellem dig/jer som forældre og personalet 8. Personalets lydhørhed over for dine synspunkter 9. Personalets modtagelse af dig og dit barn ved aflevering 10. Personalets måde at sige farvel til dig og dit barn ved afhentning 11. Personalets indsats for at begrænse drillerier mellem børnene 12. Personalets indsats til at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn 13. De fysiske rammer indendørs 14. De udendørs faciliteter 15. Mulighederne for at vælge mellem forskellige pasningsformer 16. Mulighederne for at vælge mellem de enkelte daginstitutioner eller dagplejere 17. Kommunens information om de forskellige pasningsmuligheder 18. Størrelsen af forældrebetaling for daginstitutionspladsen/dagplejepladsen 19. Informationen om hvilken mad der serveres 20. Maden samlet set Betydning for den samlede tilfredshed 51

52 Gennemsnitlig tilfredshed 05. PRIORITERINGSKORT DAGPLEJE 5,0 4,5 4,0 3,5 3, Lav Høj 1. Aktiviteterne i dagligdagen 2. Personalets indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer 3. Personalets indsats for at understøtte dit barns sproglige udvikling 4. Personalets indsats for at understøtte dit barns fysiske og motoriske udvikling 5. Personalets indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad 6. Personalets indsats for, at alle børn i børnegruppen trives og udvikles 7. Dialogen og samarbejdet mellem dig/jer som forældre og personalet 8. Personalets lydhørhed over for dine synspunkter 9. Personalets modtagelse af dig og dit barn ved aflevering 10. Personalets måde at sige farvel til dig og dit barn ved afhentning 11. Personalets indsats for at begrænse drillerier mellem børnene 12. Personalets indsats til at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn 13. De fysiske rammer indendørs 14. De udendørs faciliteter 15. Mulighederne for at vælge mellem forskellige pasningsformer 16. Mulighederne for at vælge mellem de enkelte daginstitutioner eller dagplejere 17. Kommunens information om de forskellige pasningsmuligheder 18. Størrelsen af forældrebetaling for daginstitutionspladsen/dagplejepladsen 19. Informationen om hvilken mad der serveres 20. Maden samlet set Betydning for den samlede tilfredshed 52

53 KOMMENTARER TIL PRIORITERINGSKORT Begge prioriteringskort har et par spørgsmål med noget større betydning for forældrene end andre. Altså de spørgsmål der ligger langt ude til højre. Det, der er værd at bemærke, er at det ikke er de samme spørgsmål, som har højest betydning i begge prioriteringskort. Forskellen er, at spørgsmål omkring aktiviteter i dagligdagen og personalets indsats for at få barnet til at føle sig tryg og glad har større betydning for forældre til børn i børnehuse end forældre til børn i dagpleje. For forældre til børn i dagpleje er det dialogen med personalet og deres lydhørhed over for forælderens synspunkter, som har den højeste betydning for den samlede tilfredshed. Fælles for begge institutionstyper er, at dialogen mellem forældre og personale har stor betydning. For børnehusene ligger dette spørgsmål dog under den gennemsnitlige tilfredshed, og befinder sig derfor i området med forbedringspotentiale. Også spørgsmålene om personalets lydhørhed over for dine synspunkter, de fysiske rammer indendørs og personalets modtagelse af dig og dit barn ved aflevering ligger i området med forbedringspotentiale i prioriteringskortet for børnehuse. I prioriteringskortet for dagplejen er der ingen spørgsmål i området med forbedringspotentiale. 53

54 05. DAGTILBUD PRIORITERINGSKORT OPSAMLING SAMLEDE RESULTATER - 86% af forældrene er meget tilfredse eller tilfredse med dagtilbudet samlet set. Det viser en stigning af den gennemsnitlige tilfredshed på 0,1 siden Resultatet er 0,1 under landstallene for % af forældrene er meget tilfredse eller tilfredse med den pædagogiske indsats. - Forældrene angiver den højeste score på det spørgsmål, der omhandler om barnet oplever forskellig slags mad. - Tilfredsheden med spørgsmålene er generelt steget siden Tilfredsheden med spørgsmålene ligger generelt på niveau med eller under landstallene. RESULTATER PÅ TVÆRS - For flere af spørgsmålene gør det sig gældende, at forældre til børn på 3 år og derover er mindre tilfredse end forældre til børn på 0-2 år. - Når spørgsmålene bliver målt på sprog i hjemmet, er der to områder der stikker ud, nemlig spørgsmål om maden og pasningstilbud. - Forskellen på tilfredsheden hos forældre til børn i dagplejen i forhold til forældre til børn i børnehuse er samlet set på 0,2. Forskellen ligger gennemsnitligt højere (ca. 0,5) i områderne den pædagogiske indsats og samarbejdet med personalet. - Der observeres forskelle på tværs af områderne, hvor differencen kan være helt op til 0,7. Dog er der generel stor tilfredshed vedrørende personalets evne til at få børnene til at føle sig trygge og glade. PRIORITERINGSKORT - Fælles for forældre til børn i dagpleje og børnehuse er at dialogen med personalet har stor betydning for den samlede tilfredshed. Dette spørgsmål ligger dog under den gennemsnitlige tilfredshed for forældre til børn i børnehuse, og ligger derfor i området med forbedringspotentiale. - Kommunens indsats i at tilbyde forskellige pasningstilbud og information om disse skal fastholdes og observeres, da disse risikerer at blive svagheder. 54

55 06. METODE BEMÆRKNINGER Metode til udregning af prioriteringskort På baggrund af spørgerammen er der blevet foretaget en række statistiske beregninger. De spørgsmål som indgår i beregningerne, er spørgsmål som relaterer sig til tilfredsheden med, og som samtidig er stillet til alle forældre. Spørgsmålenes betydning for den samlede tilfredshed er beregnet via en korrelationsanalyse, hvor det enkelte spørgsmåls betydning beregnes i forhold til betydningen af de andre spørgsmål. Metoden, der er anvendt, er en relative weight analyse, hvor det enkelte spørgsmåls andel af den totale forklaringskraft udregnes. Fordelen ved denne metode i forhold til eksempelvis regressions analyse er, at relative weight analyse tager højde for korrelation imellem de forklarende variable (multikollinearitet) i beregningen af det enkelte spørgsmål betydning. Dette medfører at det bliver muligt at sammenligne og tolke på de enkelte spørgsmåls betydning for den overordnede tilfredshed. Den statistiske analyse af spørgsmålenes betydning er efterfølgende blevet koblet med de enkelte spørgsmåls gennemsnit, hvorved de kan placeres i prioriteringskortet. Det betyder, at man kan identificere mulige forbedringspotentialer. Hvis der observeres spørgsmål med et relativt lavt gennemsnit og en høj betydning, vil det tyde på, at der er et potentiale for at forbedre den samlede tilfredshed.