AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD

Transkript

1 AfgrødeNyt NR juni 2016 INDHOLD Aktuelt i marken Direkte høst, nedvisning eller skårlægning af vinterraps Rengøring af kornlagre og opbevaring af korn Regler for slåning af støtteberettigede arealer med græs, brak og randzoner Vigtige datoer Aktuelt i marken Årets sprøjtninger er så småt ved at være slut. I vinterhveden har septoria bredt sig i den sidste uge og er nu oppe på fanebladet i de septoriamodtagelige sorter. I langt de fleste marker er det dog ikke længere relevant at bekæmpe mod svampe. Når kernerne har nået halv størrelse og indholdet er vandigt, får vi ikke længere noget for en behandling. Der har i år været bladlus i flere af afgrøderne, og en del har i vinterhvede og vårsæd medtaget et lusemiddel sammen med sidste svampesprøjtning. Det kan være rentabelt at bekæmpe bladlus indtil første uge i juli, hvis der er mere end % angrebne strå. Se mere i AfgrødeNyt nr. 12. Husk insektmidlernes sprøjtefrister. Det er endnu lidt tidligt at gå markerne igennem for flyvehavre, men vi har set de første. Har du en vinterbygmark, der er ved at lægge sig, er det bare med at komme afsted. Hvis du har lidt tid før du eventuelt skal holde ferie, så er det en god idé at få klargjort kornlagrene. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. Det er også en god idé at få gået kemikalierummet igennem, så der ikke er ulovlige dunke, hvis der pludselig kommer uvarslet kontrol. Du kan også bestille et tjek af dit kemirum, så kommer vi ud og hjælper med til, at der ikke findes ulovlige dunke på lager.

2 Direkte høst, nedvisning eller skårlægning af vinterraps Direkte høst er at foretrække, hvis man har en pæn, jævnt udviklet mark uden nævneværdig ukrudt. Men du skal have tålmodighed og vente til væksten og dermed indlejringen i frøene er helt afsluttet. Forsøg, gennemført af Svensk Raps i 2012, viser en gennemsnitlig tilvækst pr. døgn på 88 kg frø pr. ha i dagene op til høsttidspunktet. Hertil kommer, at olieindholdet steg med samlet 0,7 % i løbet af de sidste 4 dage. Nedvisning Beslutningen om nedvisning er en afvejning af fordele og ulemper, og nedvisning kan være en fordel i marker, hvor rapsen afmodner uens. Fordele ved nedvisning Nedvisning vil oftest føre til at afgrøden kan høstes med en lavere vandprocent. Det kan have stor betydning for nettoudbyttet, da det er meget dyrt at tørre raps. Samtidig øger nedvisning høstkapaciteten med %. Nedvisning bør ske dage før høst, når skulperne er gulgrønne, og der er enkelte sorte frø nederst på planten. Timingen er vigtig. Det er bedre at udføre nedvisning en smule for sent end for tidligt. Ved sen nedvisning påvirkes indlejringen af olie i frøene nemlig mindst muligt. Det har betydning, da indlejringen af olie i frøene fortsætter til kort før høst. Ulemper ved nedvisning Nedvisner man rapsen for tidligt, går det ud over udbyttet. Særligt i varme perioder vil mange landmænd føle sig fristet til at komme i gang med nedvisningen for tidligt. Kommer man til gengæld for sent, er der større risiko for skulpeopspring, eller at frøene spirer i skulperne, hvis man er nødt til at vente på sprøjtefristen selvom afgrøden er klar til høst. Derudover skal man indregne køreskader, som ved arbejdsbredder på meter koster et udbyttetab på 1,7-3,3 %, hvis man ser på tyske forsøgsresultater. Økonomiske overvejelser Nedvisning af rapsen med glyphosat koster kr. pr. ha for kemi plus cirka 120 kr. pr. ha til dækning af omkostningerne for at køre med sprøjten. Dertil kommer et udbyttetab på grund af køreskade. Det ligger typisk mellem 0,8 1,5 hkg pr. ha, svarende til kr. pr. ha. Hvis rapsen skal tørres ned fra et vandindhold på 10 til 9 %, koster det mellem 10 og 12 kr. pr. hkg. Dertil kommer et eventuelt fraregnet svind, Det giver ved et udbytte på 45 hkg pr. ha omkostninger på kr. pr. ha. Der er ingen grund til at anvende skulpeklæbere, som for eksempel Spodnam, Podstick og Aventrol, da de koster mellem 90 og 130 kr. pr. ha, og forsøg viser, at der er små eller slet ingen merudbytter, efter tilsætning af midlerne. Som alternativ kan der nedvisnes med Reglone, men vore erfaringer er begrænsede. Reglone virker hurtigere end glyphosat-midlerne og bør tidligst anvendes et par dage efter det ideelle skårlægningstidspunkt. Anvend ca. 2,0 l Reglone + 0,2 l sprede-klæbemiddel i 200 l vand pr. ha. Kemi-omkostningerne til behandlingen er ca. 500 kr. pr. ha. Der bør køres med lav hastighed, så sprøjtevæsken kan komme ned i afgrøden. Der kan tærskes direkte 1 uge efter sprøjtningen. Behandlingsfristen er 7 dage før høst. Vær opmærksom på, at nedvisning med Reglone giver en øget risiko for opspring af skulper og dermed dryssespild. Regn på det forventede høsttidspunkt, kan resultere i store udbyttetab. Skårlægning Direkte tærskning af vinterraps er næsten altid at foretrække fremfor skårlægning. Skårlægning giver ofte et større frøtab og mindre olieindlejring de sidste dage før høst, end det er tilfældet ved direkte tærskning. Derudover kommer omkostningen til skårlægningen og risikoen for aldrig at få frøet bjerget tørt under regnfulde høstbetingelser. 2

3 Rengøring af kornlagre og opbevaring af korn Høsten nærmer sig og de fleste kornlagre er ved at være tømte. Det er derfor tid til klargøring af lagrene til kommende høst. Det er vigtigt med en grundig rengøring, også i lagrenes nære omgivelser såsom gangbroer, hovedkanaler, i nedstøbte luftkanaler m.m. for at undgå at en eventuel bestand af skadedyr overføres til den nye høst. De mest almindelige skadedyr i kornlagre er kornsnudebiller, savtakket kornbille, rismelsbiller, lagermider og frømøl. I forbindelse med rengøringen er det en god ide at afprøve transportsystemerne og sikre sig, at de virker, så man ikke spilder tid på reparationer og justeringer i de travle høstdage. Hvis der tidligere har været problemer med skadedyr i lageret, eller i lagre som er vanskelige at rengøre anbefales en kemisk bekæmpelse med et godkendt middel som f.eks. K-Obiol EC 25, som udbringes med en rygsprøjte, husk personlige værnemidler. K-Obiol EC25 anvendes i følgende doser: Grove overflader: 30 ml K-Obiol opløses i 5 l vand. 5 l opløsning rækker til 50 m 2 overflade. Jævne overflader: 60 ml K-Obiol opløses i 5 l vand. 5 l opløsning rækker til 100m 2 overflade. K-Obiol må max anvendes 1 gang pr. år. Hav en strategi klar for hvad man gør, hvis det bliver en våd høst, eller avlen bliver større end forventet. Overbelægning eller for vådt korn kan blive en dyr affære, hvis tørringsanlægget ikke kan følge med. I høst er det vigtigt, at meget våde læs samt evt. umodent korn fordeles godt i stakken, så det ikke ligger som klumper, der ikke kan blæses igennem. Efter høst er det vigtigt at få jævnet stakkene ud, så kornet ligger i samme højde i hele sidekanalens længde, da der ellers skal bruges alt for meget energi på, at få hele stakken tørret. Luften tager altid den korteste og nemmeste vej, så en våd top har risiko for aldrig at blive tør. Kornet skal hurtigst muligt afkøles og tørres. Indtil kornet er lagerfast, er det vigtigt at overvåge kornstakkene ofte, minimum 1-2 gange om ugen. Tjek temperatur og luftgennemstrømning mange steder i stakkene for at sikre, at der ikke er øer i stakkene, hvor der ikke kommer luft igennem. 3

4 Vær opmærksom på at selvom kornet køres ind med % vand, så er det først lagerfast, når temperaturen kommer under C, som det fremgår af figuren på side 3. Når kornet er lagerfast, så kan hyp- 4 pigheden af kontrollen af kornet nedsættes, men tjek minimum stakkene 1-2 gange om måneden, start blæseren og kom op i stakkene og tjek lugt, temperatur og vandprocent. Hold øje med eventuelle mus eller rotter. Ved første tegn på forekomst af disse skal en bekæmpelse påbegyndes. God høst.

5 Aktuelle løsninger uge Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Svampebekæmpelse Skadedyr 5

6 6

7 7

8 Tak for fremmøde til vores Åbent hus i forsøgsmarken den 21. juni

9 Regler for slåning af støtteberettigede arealer med græs, brak og randzoner I grundbetalingsordningen skal aktivitetskravet med slåning overholdes, for at arealer med græs, slåningsbrak og frivillige randzoner er støtteberettigede. I denne artikel er samlet lidt om de forskellige krav til slåning. Oversigt over slåningsreglerne Støtteberettiget areal anmeldt som: Græsarealer omdriftsgræs permanent græs Krav til årlig slåning Slåningsperiode Forbudsperiode Må afslået materiale fjernes? Mindst én gang 1. juni sept. Nej Ja Ja. Græsarealer med tilsagn om 5 årig pleje af græs Mindst én gang 21. juni sept. Arealer med tilsagn må ikke slås i perioden 1. maj -20. juni Ja (skal fjernes) Slåningsbrak MFOslåningsbrak, kode 308 Udyrket areal v. vandboring, kode 309 Slåningsbrak, kode 310 MFO-udyrket areal ved vandboring, kode 323 Arealer med miljøtilsagn *, kode 312, 313, 317, 319 og 320 Randzoner og 2 meter bræmmer Frivillige MFOrandzoner (anmeldt som en del af den tilstødende mark) Mindst én gang 1. august sept. Ja. Arealerne må ikke slås 1. maj juli Mindst én gang Følger reglerne for græs: 1. juni sept. Nej Nej** Ja *) Arealer med miljøtilsagn hvor der er søgt grundbetaling og anmeldt med afgrødekode 312, 313, 317, 319 og 320 indgår automatisk som MFO-brakarealer. Aktivitetskravet for slåningsbrak skal overholdes for at disse arealer er støtteberettiget til grundbetaling og MFO. Hvis der søges støtte på baggrund af undtagelsesbestemmelsen under artikel 32, så skal man slå de arealer, der fysisk kan slås. **) Afslået plantemateriale må dog fjernes ved bekæmpelse af giftige, aggressive eller uønskede plantearter. 9

10 Slåning kan erstattes af afgræsning for arealer med græs og frivillige MFO-randzoner Ved afgræsning er det en betingelse, at arealerne fremstår anvendt til afgræsning 15. september. Det betyder, at mere end 50 % af plantedækket skal bære præg af afgræsning og være under 40 cm højt. Hvis den frivillige MFO-randzone afgræsses eller slættes, skal MFOarealet være tydeligt adskilt fra en tilstødende græsmark, f.eks. ved hegnspæle, så MFO-arealet kan identificeres ved en kontrol. Brakarealer må ikke afgræsses, da brakarealer ikke må anvendes til landbrugsproduktion. Hvis slåning ikke er mulig, hvad så? Hvis det viser sig hen over året, at slåningskravet ikke kan overholdes, så er arealet ikke støtteberettiget til grundbetaling. Marken, eller dele af marken, bør derfor trækkes ud som støtteberettiget for at undgå sanktion i arealstøtten. Forbudsperiode for slåning af brakarealer Af hensyn til markvildtet må brakarealer ikke slås i perioden 1. maj til 31. juli med mindre: Der er risiko for krydsbestøvning mellem arealerne og marker med frøafgrøder inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne. Der er behov for at bekæmpe giftige, aggressive eller uønskede plantearter som f.eks. flyvehavre, brændenælder, tidsler, kæmpebjørneklo eller vårbrandbæger. Bekæmpelse skal ske selektivt, og afslået materiale må gerne fjernes. Vildt- og bivenlige tiltag der er tilladt på brakarealer, er ikke omfattet af slåningskravet og forbudsperioden for slåning. Det betyder f.eks., at man gerne må slå kortholdte vildstriber jævnfør reglerne for vildttiltag, på et brakareal i forbudsperioden. Brakarealer må ikke anvendes til landbrugsmæssig produktion Brakarealer, herunder afgrødekode 308, 309 og 310, må ikke anvendes landbrugsmæssigt. Det betyder, at arealet hverken må afgræsses eller anvendes til slæt. Brakarealer må heller ikke pløjes eller bruges til opbevaring af f.eks. halmballer eller ensilage. Slåningskravet erstattes af forberedende aktivitet, for brakarealer der genopdyrkes med støtteberettigede vinterafgrøder Braklagte arealer, herunder arealer der anvendes til opfyldelse af kravet om 5 % miljøfokusområder, kan forud for såning af en støtteberettiget afgrøde i efteråret, nedvisnes fra 1. juli og jordbearbejdes fra 1. august. Slåningskravet erstattes i dette tilfælde af den forberedende aktivitet. Slåningskravet skal overholdes hvis brak efterfølges af en vårsået afgrøde. Læs mere om Genopdyrkning af arealer, der er anmeldt som brak i 2016 i næste nummer af Afgrødenyt. Slåningskravet gælder ikke for blomsterbrak Arealer med blomsterbrak overholder aktivitetskravet ved, at der foretages en kombineret aktivitet af jordbearbejdning og såning af en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter senest 30. april. 10

11 Fokusbesøg bestemmelse af græsukrudt Udfordringen med græsukrudt er stor på mange bedrifter. Der er stor forskel på strategien for bekæmpelse af ukrudtsgræsser afhængig af hvilken eller hvilke arter, der er tale om. Når græsserne er skredet igennem, er de nemme at se i afgrøden, og det er tid til at registrere, hvilke arter, der er tale om. Hvis du er i tvivl, så vil vi i slutningen af juni begyndelsen af juli komme rundt og bestemme græsukrudt de steder, der er behov for det. Det bliver korte besøg for at bestemme konkrete græsser eller andet, der er sluppet gennem ukrudtsbekæmpelsen. Vi kan ikke love, at det bliver din egen planteavlskonsulent, der kommer. Til gengæld skal du kun betale for forbrugt tid og intet kørselsgebyr. Tilmelding til din planteavlskonsulent eller planteavlsassistent Lene Bjørnsbo på telefon

12 VIGTIGE DATOER 1. maj 31. juli: Der er forbud mod slåning af brakarealer med undtagelse af arealer, der udgør en risiko for krydsbestøvning med frøgræs samt arealer, hvor der skal bekæmpes, hejrearter, giftige eller aggressive plantearter. 15. maj- 31. juli: Træer og buske, der er rodfæstet i markblokke, må af hensyn til ynglende fugle ikke beskæres. 15. maj 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre, at de kan slås eller afgræsses. 1. juni-15. september: græs i omdrift og permanente græsarealer skal slås mindst én gang årligt. Slåning kan erstattes af afgræsning. 1. juni-15. september: permanente græsarealer skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 6. juli Med venlig hilsen Planteavlskontoret 12