Vandforsyningsplan

Transkript

1 Vandforsyningsplan Notat om vandforsyningsstruktur og klassifikation. Den 30. januar 2017 blev der afholdt et møde mellem følgegruppen til Vandforsyningsplan og Udvalget for Natur, Teknik og Miljø. På mødet blev der drøftet vandforsyningsstruktur og klassifikationsmodel. Referatet fra mødet er vedlagt som bilag 1. Forvaltning har herunder uddraget hovedpunkterne fra mødet, og opstillet en række tanker, som kan danne udgangspunkt for det næste dialogmøde mellem følgegruppen og Udvalget for Natur, Teknik og Miljø i foråret Vandforsyningsstruktur Forvaltningen præsenterede på mødet et oplæg til en fremtidig vandforsyningsstruktur, og gjorde i den forbindelse opmærksom på en række problemstillinger, herunder: Den eksisterende vandforsyningsstruktur Det er forvaltningens erfaring, at der ikke har været stort engagement omkring den eksisterende vandforsyningsstruktur bl.a. pga. manglende opbakning til de ni hovedforsyningsområder og de ni områdevandværker. Hovedparten af områdevandværkerne har ikke påtaget sig storebror rollen. Der er ikke taget initiativ til støtte og samarbejde med de øvrige vandværker inden for hovedforsyningsområdet. Endvidere har nogle vandværker ønsket samarbejde/fælleskab med almene vandværker, der ligger uden for deres hovedforsyningsområde. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (Svana) nu Miljøstyrelsen har endvidere i en konkret sag givet Syddjurs Kommune en vejledende udtalelse om regulering og ejerskaber af almene vandværker, herunder redegjort for de reguleringsmuligheder, som kommunen har i en vandforsyningsplan. Styrelsen har bl.a. påpeget, at en vandforsyningsplan ikke har direkte retsvirkning i forhold til vandværkerne, men at disse skal reguleres via påbud. Kommunen derimod er selv forpligtiget i forhold til den vedtagne administrationspraksis i vandforsyningsplanen. Det betyder, at den procedure, som Syddjurs Kommune har i Vandforsyningsplan omkring nedlæggelse og overtagelse af vandværker kun kan anvendes som en vejledende procedure for de almene vandværker. Syddjurs Kommune har ikke hjemmel i vandforsyningsloven til at påbyde bestemte ejerskabsformer, men kan påbyde vandsamarbejder, hvis det skønnes nødvendigt at sikre en planmæssig udbygning af en vandforsyning og sikre en hensigtsmæssig anvendelse, kortlægning, overvågning og beskyttelse af de eksisterende vandforekomster til drikkevandsforsyning. Ny grundvandskortlægning fra staten. Staten har udarbejdet en ny grundvandskortlægning i 2016, som skal danne grundlag for kommunens udarbejdelse af indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet i kommunen. Staten har foretaget en udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), Indsatsområder (IO) og følsomme indvindingsområder (FI). FI er områder, som er følsomme i forhold til nitrat og pesticider. Endvidere har staten udpeget indvindingsoplande for de almene vandværker (indvindings-osd). I de områder, hvor staten har udpeget OSD og Indvindings-OSD er der krav ved nye arealudpegninger i kommuneplanen, hvis der er tale om anlæg og virksomhedstyper, som giver anledning til en væsentlig forurening.

2 Staten har ligeledes afgrænset nogle mindre områder omkring indvindingsboringerne til de almene vandværker (BNBO), hvor der ligeledes er restriktioner i forhold til arealanvendelsen, hvis den giver anledning til en øget forurening, herunder boligudlæg. Udvalgte statslige udpegninger er vedlagt som bilag 2. Den statslige grundvandskortlægning betyder, at kommunen skal udarbejde indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet i de udpegede IO-områder. For at kommunen kan foretage indsatsplanlægningen mest hensigtsmæssigt og med den bedst mulige ressourceudnyttelse er det væsentligt, at der i vandforsyningsplanen skabes en struktur, som kan sikre den langsigtede grundvandsbeskyttelse. Det er vandforsyningsplanen, der skal pege på den fremtidige vandforsyningsstruktur, og opstille eventuelle miljømål for fremtidige vandsamarbejder. I Syddjurs Kommune tænkes disse samarbejder bygget op omkring fire større ressourceområder. Ved opbygningen af den fremtidige vandforsyningsstruktur er det endvidere væsentligt, at vandværkernes Vandråd og vandsektorvandværkerne fungerer som stærke medspillere for at sikre strukturen. Ressourceområder Ud fra den statslige grundvandskortlægning er det muligt at udpege fire ressourceområder. Se principskitse i bilag 3. Kendetegnende for disse fire ressourceområder er at de indeholder: Områder med særlige drikkevandsinteresser, OSD Beskyttede og ensartede grundvandmagasiner God grundvandskvalitet og kvantitet. Det er indenfor de fire ressourceområder, at der er de bedste muligheder for at sikre en robust vandforsyning med gode og fremtidssikrede kildepladser. Syddjurs Kommune er ressourcemyndighed, og skal derfor forvalte vandressourcen, således at der sikres vand til alle formål ud fra en prioriteret liste. Denne liste fremgår af bilag 4. Ressourcen forvaltes via kommunale indvindingstilladelser. De vandværker, som ikke er robuste og som ikke på længere sigt kan opretholde en god vandkvalitet og sikre driften, kan således ikke forvente at få nye indvindingstilladelser. Disse vandværker vil i stedet få en administrativ forlængelse af den eksisterende tilladelse i en overgangsperiode ind til, at der findes en robust og permanent løsning. En robust vandforsyningsstruktur bør fastlægges for at danne basis for de kommende indsatsplaner om grundvandsbeskyttelse og for at sikre den fremtidige kommuneplanlægning og arealanvendelse i kommunen. Endvidere skal de målsætninger, der er fremgår af kommuneplanen sikres, således at den decentrale struktur opnås, og at borgerne sikres en stabil vandforsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet. Det er ligeledes i vandforsyningsplanen, at kommunen har mulighed for at opstille miljømål for dannelse af eventuelle fremtidige vandsamarbejder. Disse vandsamarbejder kan ligeledes være med til at sikre at formålet i den fremtidig vandforsyningsplan gennemføres, herunder at der er tilstrækkelig økonomisk råderum til at de efterfølgende indsatsplaner kan realiseres. Endvidere kan vandsamarbejderne være med til at sikre en decentral vandforsyningsstruktur. Som et eksempel på et godt og velfungerende vandsamarbejde kan nævnes de 7 almene vandværker på Helgenæs, som samarbejder for at sikre den fremtidige vandforsyningsstruktur på Helgenæs. Dataopsamling Forvaltningens har brugt perioden til at få et bedre overblik og dataregistrering for vandværkerne, herunder enkeltindvindere, ikke-almene vandværker, virksomhedsanlæg og markvandinger. Dette

3 overblik/registrering er vigtigt for at sikre, at ressourcen forvaltes hensigtsmæssigt og ud fra den prioriterede liste (bilag 4). Dataopsamlingen giver ligeledes mulighed for at lokalisere geografiske områder, hvor der f.eks. er høje værdier for nitrat, hvorfor enkeltvinderne i området kan have behov for, at der sikres en mere langsigtet løsning. Dette kan f.eks. ske ved, at et alment vandværk tilbyder vandforsyning i lokalområdet. Klassifikationsmodel Forvaltningen har i samarbejde med en arbejdsgruppe til Vandforsyningsplan udarbejdet et klassifikationsværktøj, som skal anvendes som udgangspunkt for dialog med de almene vandværker. Klassifikationsmodellen tager udgangspunkt i objektive parametre, og inddeles i tre hovedområder: Administration Teknik Drikkevand/grundvand Der er i november 2016 sendt dataskemaer ud til de almene vandværker til besvarelse. Vandværkernes besvarelse af dataskemaerne resulterer efterfølgende i en klassificering, som visuelt vises ved en farvekodning i Rød, Gul og Grøn på de tre hovedområder. I vandforsyningsplanen indsættes der et datablad for hvert vandværk med aktuelle data, herunder resultatet af klassificeringen. Databladene er en status for år Forvaltningen arbejder med på sigt at få udviklet et digitalt værktøj, hvor data og klassificeringen løbende kan indberettes og justeres. Forvaltningen vil anvende klassifikationsmodellens resultater som udgangspunkt for den fremtidige dialog med de almene vandværker mhp. at sikre, at disse udvikler sig til robuste vandforsyningsanlæg med god administration, teknik og godt drikkevand. Til klassifikationsmodellen skal det endvidere bemærkes, at det fra forvaltningens side er væsentligt, at modellen kan rumme alle kommunes vandværker. Andre systemer, som f.eks. benchmarking, vil primært være til fordel for de større vandværker, som kan opnå bedre priser på indkøb mv. Klassifikationsmodellen svarer i princippet endvidere til de administrationsværktøjer, som generelt anvendes på miljøområdet - f.eks. Miljøstyrelsens vejledning om differentieret miljøtilsyn.

4 Bilag 1 Referat, 30. januar 2017, (Bemærkning med rødt er tilføjet fra Vandrådet) Møde mellem Følgegruppen til Vandforsyningsplan og Udvalget for Natur, Teknik og Miljø Deltagere: NTM Formand Per Dalgaard (O) Flemming Hansen (I) Torben Therkelsen (V) Kim Lykke Jensen (F) Kai Pedersen (A) Forvaltningen Direktør, Poul Møller Natur- og Miljøchef, Morten Hundahl Grundvandsgruppen, Marie Dehli Grundvandsgruppen, Steen Wengel Grundvandsgruppen, Anne-Mette Rasmussen Følgegruppen Djurs Vand, v/tonny S. Frandsen Hornslet Vandværk a.m.b.a., v/ole Andreasen Ryomgård Vandværk a.m.b.a., v/ole Leth Frisenvad Helgenæs Pumpestation a.m.b.a., v/jens Aage Sandberg Dragsmur Vandforsyning I/S v/jens Jørgen Simonsen Syddjurs Vandråd (Sletterhage Vandværk/Helgenæsvand a.m.b.a) v/sven Weel Jensen Øksenmølle-Fuglslev Vandværk, v/aage Nielsen Rønde Vandværk a.m.b.a., v/søren Østergaard Balle Vandværk a.m.b.a., v/jørgen Brøgger Afbud: I/S Boeslum Bakker Vandværk Forvaltningen præsenterede et oplæg omkring vandforsyningsstruktur og klassifikation i forbindelse med Vandforsyningsplan Efterfølgende fremlagde Tonny Frandsen på vegne af følgegruppen et oplæg, omkring de problemstillinger og ønsker, som de ser i forhold til en fremtidig vandforsyningsplan. Begge oplæg er vedlagt referatet. Per Dalgaard forespurgte forvaltningen, på baggrund af følgegruppens oplæg, om hvorvidt Vandforsyningsplan mangler en vandforsyningsstruktur? Vandrådet v/sven Weel Jensen bemærkede, at Vandrådet kun delvist er enig i de synspunkter, der blev præsenteret af Tonny Frandsen på vegne af følgegruppen. Våndrådet lægger vægt på, at der ikke gennemtvinges en centralstruktur. Sven Weel henviste til, at man ved Vandrådets møde den mellem vandværkerne og politikerne om den fremtidige vandforsyningsstruktur i kommunen var enige om, at den fremtidige struktur skal være decentral. En evt. centralisering skal ske af frivillighedens vej. Vandrådet accepterer, at de almene vandværker over tid sammenlægges således, at der er omkring vandværker, som er lokalt tilpasset. Endvidere bakkes der op om, at hovedforsyningsområderne reduceres fra 9 til 3 områder over en periode på ca. 30 år. Jørgen Brøgger opfordrede til, at vandforsyningsplanen beskriver, hvilke vandværker, der skal være en del af den fremtidige vandforsyningsstruktur, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandværker skal forsyne. Endvidere skal det sikres, at de almene vandværker opkræver de takster, der fremgår af deres takstblade - bl.a. i forbindelse med overtagelse af andre vandværker. Tonny Frandsen bemærkede, at kommunen ikke kan styre de enkelte vandværkers ejerskab. Kommunen kan kun beslutte, hvor vandforsyningen skal komme fra. Anne-Mette oplyste, at det er korrekt, at kommunen ikke kan anvende vandforsyningsplanen til at styre ejerskabet for de enkelte vandværker, og at kommunen som ressourcemyndighed regulerer, hvor grundvandet skal indvindes fra, herunder hvordan ressourcen skal fordeles. Vandforsyningsplan

5 indeholder en vandforsyningsstruktur, der er baseret på ni hovedforsyningsområder og ni områdevandværker.. Per Dalgaard afsluttede mødet kl med den bemærkning, at mødet med følgegruppen har dannet grundlag for en videre drøftelse af en fremtidige vandforsyningsplan, vandforsyningsstruktur og klassifikationsmodel. Der arrangeres i foråret 2017 et nyt møde mellem NTM og følgegruppen, hvor der gives mulighed for en videre drøftelse af ovennævnte problemstillinger.

6 Bilag 2 Områder med særlig drikkevandsinteresser, OSD

7 Indsatsområder, som er nitrat- og sprøjtemiddelfølsomme De lyseblåskraverede indsatsområder er ikke endeligt udpeget i bekendtgørelse. De forventes udpeget i marts 2017

8 Indvindingsopland for vandboringer på almene vandværker Indvindingsopland

9 Bilag 3 Principskitse for ressourceområder. Mørkeblå skravering viser OSD

10 Bilag 4 Prioritering af vandressourcer. Retningslinje 39 fra de tidligere statslige vandplaner. 39) I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov for vandindvinding og alle behov for vand i vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper, bør der som udgangspunkt prioriteres således: a. befolkningens almindelige vandforsyning, der omfatter bl.a. husholdning og institutioner, samt andre vandindvindinger hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, jf. kapitel 2 og 3 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg b. opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske naturtyper i overensstemmelse med vandplanens målsætninger c. andre formål, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, og som omfatter indvinding til mere vandforbrugende industrier, vanding i jordbrugserhvervene bortset fra vanding og vask af spiselige gartneriafgrøder, vanding af golfbaner og andre vandforbrugende fritidsaktiviteter, varmeudvinding og køleformål samt virkninger af råstofindvinding under grundvandsspejlet, prioriteret efter en samfundsmæssig helhedsvurdering.