Vegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads
|
|
- Harald Dahl
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads ARBEJDSDOKUMENT udarbejdet for Lejre Kommune. FELTARBEJDE, FOTOS OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2007
2 Vegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads Arbejdsrapport udarbejdet af AGLAJA for Lejre Kommune Tekst og layout: AGLAJA v. Eigil Plöger. Fotos: AGLAJA Forsidefoto: Tilgroende ådal ved Ledreborg Å med spot på Kær-Star og Skov- Kogleaks.
3 Vegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads Indledning... 3 Analysemetode... 3 Resultater... 3 Vegetationsbeskrivelse transekt Vegetationsbeskrivelse transekt Diskussion... 7 Driftsændringer og forsumpning... 7 Vegetationsændringer transekt Vegetationsændringer transekt Sammenfatning af vegetationsændringer i transekterne Anbefalinger Bilag 1. Placering af transekterne vist på luftfoto Bilag 2. Detailbeskrivelse af analysemoteoden
4 Indledning Vandindvindingen på Hule Mølle og Dellinge Mølle kildeplads er siden 1988 reduceret fra 3-4 mil. m 3 /år til et niveau på under det halve. Reduktionen i indvindingen har resulteret i en markant lokal stigning i grundvandsspejlet. For at følge eventuelle ændringer i vegetationens sammensætning er der i 1995 på Ledreborgs eng på sydsiden af Ledreborg å udlagt 2 permanente transekter, hvor vegetationens sammensætning undersøges hvert 2. år. Placering af transekterne er vist i Bilag 1. Nord for Ledreborg på Hule Mølle Kildeplads har Roskilde amt siden 2000 foretaget vegetationsanalyser på engarealer Å på Københavns Energis arealer. Disse analyser er udført for at vurdere mulige vegetationsændringer som følge af, at dele af Hule Mølle Kildeplads i 1999 blev hegnet og afgræsset med får i et forsøg på at bekæmpe Rød Hestehov specifikt og forbedre naturforholdene generelt. Afgræsningen har forløbet mere eller mindre kontinuert siden. Analysemetode Vegetationsanalyserne er udført d. 14. juli Det er en lille uge senere end normalt, hvilket skyldes store nedbørsmængder i juni og juli, der periodevis gjorde ådalen utilgængelig. At færdes i ådalen omkring og mellem analysefelterne krævede skridtstøvler, hvilket trods stedvis kraftig vældpåvirkning er helt unormalt. Der er anvendt samme analysemetode siden 1995, og vegetationsanalyserne er udført af samme person i hele perioden. Analysemetoden er detaljeret beskrevet i Bilag 2. Kort beskrevet indebærer metoden, at 2 permanente transekter á 1 x 21 meter er udlagt i gradienten våd tør. I hvert transekt er hvert 3. felt á 1 m 2 analyseret med 5 Raunkiær-cirkler (på 0,1 m 2 ), der er udlagt efter et forudbestemt mønster. Felt 1 er beliggende i den vådeste del af transektet; felt 6 i den tørreste. Resultater Resultater af de udførte vegetationsanalyser er vist i Tabel 1 (transekt 1) og Tabel 3 (transekt 2). Antallet af arter i hvert felt på 1 m 2 og det samlede antal arter i alle 6 felter for de 2 transekter er sammenfattet i Tabel 2 og Tabel 4 samt i Figur 1 og Figur 2. 3
5 Vegetationsbeskrivelse transekt 1 Transektet og den øvrige del af engen er ved besigtigelsen uafgræsset. Vegetationen er højtvoksende, og førneophobningen er markant. Kær-Star er fortsat kraftigt dominerende i transektet (Tabel 1). Arten ses mere massivt i den midterste og øvre del af transektet, hvor Skov-Kogleaks fortrænges. I den nedre del af transektet ved 0 1 meter (Felt 1) ses en svag, men begyndende indvækst af Hjortetrøst. Tidligere fandtes ved meter i den tørreste del af transektet en abrupt grænse i vegetationen (Felt 6), idet dominansen af Kær-Star ophører. I år fortsætter dominans af Kær-Star indtil meter, hvor der ses et mindre væld med blankt vand og dominans af Glanskapslet Siv. Antallet af arter pr. m 2 er faldet i takt med dominansen af Kær-Star og ophobning af førne (Tabel 2). I Felt 6, der i 2005 rummede 14 arter, er der i 2007 blot registreret 6 arter. Det samlede artsantal for de 6 analyserede m 2 er tilsvarende lavt. Transekt 1 Felt 1 Felt 2 Felt 3 Felt 4 Felt 5 Felt 6 Arter 0-1m 4-5m 8-9m 12-13m 16-17m 20-21m Kær-Star Førne Hjortetrøst Kær-Padderok Skov-Kogleaks + 60 Almindelig Rapgræs 40 Dunet Dueurt + Glanskapslet Siv + Tabel 1. Analyseresultater fra transekt 1. Vegetationsanalysen er foretaget d. 14. juli 2007 Transekt 1 Felt 1 Felt 2 Felt 3 Felt 4 Felt 5 Felt 6 Alle felter År 0-1m 4-5m 8-9m 12-13m 16-17m 20-21m Tabel 2. Analyseresultater fra transekt 1. Antallet af arter i hvert felt på 1 m 2 og det samlede antal arter i alle 6 felter i analyseperioden
6 antal arter pr. m analyseår Felt 1 Felt 2 Felt 3 Felt 4 Felt 5 Felt 6 Alle felter Figur 1: Antallet af arter i hvert felt på 1 m 2 og det samlede antal arter i alle 6 felter i analyseperioden for transekt 1. Vegetationsbeskrivelse transekt 2 Transektet og denne ende af engen er i sin helhed uafgræsset, præget af tilgroning og høj vegetation. I den nedre del 0 ca. 9 meter dominerer Skov-Kogleaks med begyndende indvækst af Kær-Star (Tabel 3). Her findes en smal bræmme visuelt domineret af Lodden Dueurt. Vegetationen domineres af Glanskapslet Siv og Dunet Dueurt indtil ca. 13 meter. Her sker der et markant skifte i fugtighed og vegetation, idet vældpåvirkningen bliver mindre kraftig (ophører), og vegetationen domineres af Mose-Bunke og Strand-Svingel. Sammen med Rød-Svingel co-dominerer disse arter i den tørreste del af transektet. Ophobning af førne er markant tydelig i hele transektets udstrækning. 5
7 Transekt 2 Felt 1 Felt 2 Felt 3 Felt 4 Felt 5 Felt 6 Arter 0-1m 4-5m 8-9m 12-13m 16-17m 20-21m Skov-kogleaks Førne Kær-Star 60 Lodden Dueurt Hjortetrøst Glanskapslet Siv Almindelig Rapgræs Strand-Svingel Fløjlsgræs Dunet Dueurt Nøgle-Skræppe Kryb-Hvene Eng-Forglemmigej Mose-Bunke Blågrå Siv 40 Vinget Perikon + Stortoppet Hvene Rød Svingel Almindelig Hønsetarm 20 + Burre-Snerre 40 Ager-Tidsel 20 Håret Star 20 Kål-Tidsel 20 Tabel 3. Analyseresultater fra transekt 2. Vegetationsanalysen er foretaget d. 14. juli Transekt 2 Felt 1 Felt 2 Felt 3 Felt 4 Felt 5 Felt 6 Alle felter År 0-1m 4-5m 8-9m 12-13m 16-17m 20-21m Tabel 4. Analyseresultater fra transekt 2. Antallet af arter i hvert felt på 1 m 2 og det samlede antal arter i alle 6 felter i analyseperioden
8 antal arter pr. m analyseår Felt 1 Felt 2 Felt 3 Felt 4 Felt 5 Felt 6 Alle felter Figur 2: Antallet af arter i hvert felt på 1 m 2 og det samlede antal arter i alle 6 felter i analyseperioden for transekt 2. Diskussion Driftsændringer og forsumpning Driften på engen, hvor de to analyserede transekter er udlagt, har været meget skiftende. I starten af 1990érne blev engen afgræsset af kreaturer. I perioden var engen uafgræsset. I 2003 og muligvis også i 2004 var den afgræsset, men har siden da atter været uafgræsset. Som følge af de mange år uden afgræsning er vegetationen generelt tæt og højtvoksende. Et tykt lag af uomsat plantemateriale (=førne) henligger mange steder i bunden af vegetationsdækket. Udover at engen i år har været meget vanskelig at færdes i på grund af store nedbørsmængder, sker der flere steder en forsumpning. Her står frit vand, og bedømt ud fra vegetationen er det tilfældet hele året. Disse forsumpede områder fremstår som søer med mere eller mindre velafgrænset sumpvegetation domineret af Bredbladet Dunhammer og/eller Grenet Pindsvineknop coll. Vegetationsændringer transekt 1 Vegetationen i transektet er forsat præget af total dominans af Kær-Star, der optræder i alle 6 felter med en frekvens på 100 %. I felterne 1-5 optræder yderligere blot 1-2 arter. Såvel skyggen fra Kær-Star som førnedækket er så massiv (se Foto 5), at andre arter ikke kan vokse i Kær-Star-klonen. 7
9 Foto 1. Massiv bevoksning af Kær-Star med et tyk lag at dødt, uomsat plantemateriale (førne) i bunden. Billedet er fra 2005, men tilstanden er ikke anderledes i I 2005 var der i den nedre del af transektet forekomst af Hjortetrøst, Kær-Dueurt og Kær-Padderok samt flere almindelige bladmosser. Dette blev tolket som et muligt tegn på begyndende senilitet i star-klonen eller som en effekt af kreaturfærdsel langs hegnet. I 2007 ses der udelukkende små nyspirede planter af Hjortetrøst, og skyggen af Hjortetrøst og førne er så massiv, at der ikke findes bladmosser. Den monotone vegetation og dominans af Kær-Star fortsætter i hele transektets udstrækning. Kær-Padderok, Skov-Kogleaks og Almindelig Rapgræs optræder som de eneste arter i Raunkiær-cirklerne i Felt 6 (20 21m). Skov-Kogleaks er ikke konkurrencedygtig i forhold til Kær-Star på det givne voksested. Arten, der i 2001 var co-dominerende med Kær-Star i Felt 4 og Felt 5 og dominerende i Felt 6, er reduceret kraftigt i sin udbredelse. Af Tabel 2 og Figur 1 fremgår det, at artsantallet i år i alle felter bortset fra Felt 6 er praktisk taget identisk med artsantallet i For Felt 1 Felt 4 er artsantallet pr. m 2 stort set uforandret siden Reduktionen i artsantallet sker hurtigst (i 1999) og mest markant i den våde del af transektet, der oprindeligt var den mest artsrige. I den oprindeligt tørreste del af transektet (Felt 5 og Felt 6) sker reduktionen i artsantallet derimod senere; i 2003 i Felt 5 og i 2007 i år. Vegetationsændringer transekt 2 Skov-Kogleaks er fortsat totalt dominerende i den nedre (fugtige) del af transektet med 100 % i Felt 1 og i Felt 2, men dog ikke længere i Felt 3. Derefter forsvinder arten fra transektet. I felter domineret af Skov-Kogleaks ses tilsvarende massiv førneophobning. 8
10 Som noget nyt ses i dette transekt forekomst af Kær-Star med frekvens 60 % i Felt 1. Erfaringen fra Transekt 1 siger, at arten er mere konkurrencestærk end Skov- Kogleaks, og det bliver interessant at følge, om sidstnævnte også udkonkurreres i dette transekt. Bedømt ud fra jordbundens fasthed (eller mangel på samme) og fugtighed vurderes det, at transektet er lige vældpåvirket indtil ca meter. Herefter bliver jordbunden fastere og mere tør; uden dog at være tør! Alligevel ses allerede ved Felt 3 (8 9 meter) en tydelig forskel i vegetationens sammensætning og artsantallet pr. m 2. Arter som Glanskapslet Siv, Almindelig Rapgræs og Strand-Svingel bliver hyppige. Derudover findes en række arter, der mere eller mindre findes i den resterende del af transektet. Artsantallet pr. m 2 stiger således ved Felt 3 fra 2 arter i de 2 foregående felter til arter i de resterende felter. Fra og med det nævnte skifte i jordbunden/fugtighed ved ca meter ses dominans af Mose-Bunke. I den samlede overvågningsperiode er det ikke store ændringer i artsantallet pr. m 2 eller i transektet som helhed (Tabel 4 & Figur 2). Udelukkende i den nedre del af transektet (Felt 1 og Felt 2) skete en reduktion i artsantallet fra 1999 til Denne markante forskel i artsrigdom har været tilfældet siden. Hvis man betragter udbredelsen af forskellige i arter i transektet i overvågningsperioden kan man finde arter, der har ændret udbredelse og andre, der i dag er dominerende samme sted som for 12 år siden. Udbredelsen af 6 arter er vist i Tabel 5. Der er tale om arter, der kan forventes at reagere på ændret drift og/eller ændrede vandstandsforhold. Skov-Kogleaks er en art, der erfaringsmæssigt indikerer bevægeligt vand i jorden. Arten optræder første gang i transektet i 1999 og har siden da været dominerende i de vådeste 2-3 felter. Arten begunstiges givetvis af ophørt afgræsning. Dueurt-arterne, Lodden Dueurt og Dunet Dueurt, der om ikke kræver væld eller vandbevægelse, så dog kræver en vis fugtighed i jorden for at trives, har ændret udbredelse i transektet. Disse arter vokser nu også i den oprindeligt tørre del at transektet (Felt 5 og Felt 6). At de ikke længere findes i den vådeste del af transektet skyldes givetvis, at arterne ikke kan klare sig i konkurrence med Skov- Kogleaks. 9
11 Analyseår Felt 1 Felt 2 Felt 3 Felt 4 Felt 5 Felt 6 Lodden Dueurt Dunet Dueurt Skov-Kogleaks Vinget Perikon Butblomstret og/eller Manna-Sødgræs Tykbladet Ærenpris Tabel 5. Udbredelse af udvalgte arter i transekt 2 i overvågningsperioden Arternes frekvens i hver af de 5 Raunkiær-cirkler i hvert felt af 1 m 2 er angivet i %. Forskydning mod den oprindeligt tørre del af transektet er angivet med grønt, stabil udbredelse er angivet med gul og reduceret udbredelse er angivet med rød. 10
12 Foto 2: Vinget Perikon med sine lyst guldgule blomster, er en ualmindelig plantet knyttet til vældpåvirkede kær og enge Tykbladet Ærenpris og Vinget Perikon, der begge indikerer vandbevægelser i jorden, er næsten forsvundet fra transektet. Sidstnævnte fandtes oprindeligt primært i den nedre del af transektet (Felt 1, 2 & 3), mens Tykbladet Ærenpris kunne findes i Felt 1-5. Arternes forsvinden skyldes givetvis, at transektet langsomt gror til og vegetationsdækket og førnelag bliver tættere. Især Vinget Perikon er afhængig af lavt vegetationsdække og optrådt jord for at kunne spire. Tilsvarende er Sødgræs-arterne (Butblomstret Sødgræs og Manna-Sødgræs) favoriseret af lav vegetation og optrædning. Arterne er i 2007 ikke registreret i de 6 undersøgte felter, men er dog set i transektet. Arternes forsvinden i Felt 1 og Felt 2 tilskrives tilgroning. At arterne også er forsvundet fra den øvre del af transektet kan undre, idet andre arter med krybende vækstform (Almindelig Rapgræs, Kryb- Hvene og Almindelig Hønsetarm) forsat findes i Felt 4-6. Muligvis reagerer Sødgræs-arterne anderledes på ophobningen af førne end de nævnte arter. Sammenfatning af vegetationsændringer i transekterne. I Transekt 1 ses forsat kraftig dominans af Kær-Star, som med skygge og førneophobning kvæler stort set alle andre planter. Artsantallet er i overvågningsperioden reduceret kraftigt og ved den seneste registrering også i den tørreste del af transektet. Effekten af ophørt afgræsning er i den grad så kraftig, at der ikke kan registreres og næppe sker floristiske ændringer, som kan tilskrives ændringer i vandindvindingen. Vegetationen i Transekt 2 er ligeledes præget af tilgroning, men artsantallet har i overvågningsperioden på nær i den nedre del af transektet været mere eller mindre konstant. Vældindikatorer, der ikke er konkurrencestærke, forsvinder på bekostning af konkurrencestærke fugtigbundsarter. De floristiske ændringer, der finder sted, vurderes i højere grad at kunne tilskrives effekten af manglende drift end ændret vandindvinding. 11
13 Anbefalinger. Det anbefales at overvågningen, så længe lokaliteten er uafgræsset, fremover blot foregår hvert 3. eller 4. år, idet den nuværende overvågning ikke er robust overfor markante vegetationsændringer forårsaget af ændret drift. alternativt foreslås en overvågning i større målestok, dvs. vegetationskortlægning i hele vådbundsområdet med indtegning af vegetationsgrænser, star- og sivbevoksninger, vældforekomster, søer mm markeringen af de 2 permanente transekter renoveres i 2008, idet markeringen ikke længere er optimal Endvidere anbefales det at Lejre Kommune bruger ressourcer på at atter at få engarealet nord for Ledreborg Å afgræsset. 12
14 Bilag 1. Oversigtskort med placering af transekterne på Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads. 13
15 14
16 Bilag 2. Analysemetode anvendt i perioden på Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads. 15
17 Permanente transekter Der er udlagt 2 permanente transekter, der er 21 x 1 m. Transekterne er markeret med jernrør, og deres nøjagtige placering i forhold til fixpunkter er indtegnet og udmålt med kompas og målebånd (se Figur 3 og Figur 4). De 2 transekter, der er placeret i forskellig afstand fra kildepladsen, er udlagt med gradienten våd til tør. Frekvensanalyse Inden for hver transekt er der udlagt 6 kvadrater på 1 x 1 m. Det første kvadrat er udlagt ved 0-1 m det sidste er udlagt ved m (se Figur 1). I hvert kvadrat udføres frekvensanalyse med Raunkiær-cirkel (se Figur 2). Der udlægges 5 cirkler i hvert kvadrat efter et i forvejen fastlagt mønster. Arter, der er registreret i analysefeltet men ikke i en af de 5 cirkler, registreres med + for forekomst. Analysetidspunkt og frekvens Vegetationsanalysen foretages omkring 1. juli hvert 2. år. Af en øvet botaniker kan analysen udføres på 1-1½ arbejdsdag. Transekt 0-1 m 4-5 m 8-9 m m m m Vådt Tørt Figur 1: Transekt med udlagte kvadrater 1m 0,1 m 2 1m Figur 2: Kvadrat med Raunkiær-cirkler 16
18 Placering af analysefelter på eng ved Dellinge og Hule Mølle Transekt 1 Transektet er udlagt på skrånende terræn omtrent vinkelret på åen. I transektet er de lavest liggende partier domineret af Kær-Star og Skov-Kogleaks. Efter 12 meter begynder Mose-Bunke at dukke op, og den bliver dominerende på det tørreste. Transektet er generelt meget vådt. Ca. N Død Tjørn 2 m, 150 NY o 0 m Å 10 m Galvaniseret jernrør Retning på transekt: 175 NY o 21 m Figur 3: Beliggenhed af transekt 1 17
19 Transekt 2 Transektet er udlagt på skrånende terræn i en spids vinkel mod åen. På de vådeste partier dominerer Lav Ranunkel og Manna-/Tandet Sødgræs. Efter ca. 14 meter indfinder Mose-Bunke sig og bliver på det tørreste visuelt dominerende sammen med Rød Svingel. De første ca. 12 meter af transektet er meget vældpåvirket. Ca. N Å 8 m 0 m Flerstammet væltet Hvid-Pil 4,5 m til nærmeste stamme 10 m Retning på transekt: 240 NY o Galvaniseret jernrør 21 m Figur 4: Beliggenhed af transekt 2 18
Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereMose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156.
NOTAT Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. Mosevegetation fra den centrale, vestlige del af matrikel 245 med Tagrør, Kær-Tidsel, Dun-Birk og Grå-Pil. Indhold Registreringer i 2018
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereBilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor
Læs mereVegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Læs mereSumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet sumpet bræmme er en samlebetegnelse for vidt forskellige artsfattige, høje, tætte plantesamfund, som har det til fælles, at de forekommer på vandmættede jorder med langsomt rindende vand
Læs mereBILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
Læs mereOvervågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt
Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006
Læs mereBaseline overvågning - Life 70, Gravene
Baseline overvågning - Life 70, Gravene Arbejdsrapport udført for Assens Kommune, december 2013 Feltarbejde: Irina Goldberg og Eigil Plöger Afrapportering: Eigil Plöger 1 Indhold Indledning... 3 Metode...
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereFugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs mereOdder Ådal - besigtigelsesnotat
Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i
Læs mereRegistrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereRigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder
Læs mereSmag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej
Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er
Læs mereVåd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert
Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereMellemste Suså registreringer af botanik og Bilag IV-arter i og omkring gamle åslyngninger.
Mellemste Suså registreringer af botanik og Bilag IV-arter i og omkring gamle åslyngninger. Arbejdsdokument udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm af AGLAJA, juni 2009. Indhold Sammenfatning...3
Læs mereUrtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen
Læs mereLife 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å
Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å Indhold Indledning... 3 Metode... 3 Resultater... 3 Udregnede Ellerberg-gennemsnit og målte parametre...
Læs mereKommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3.
Hjørring Kommune Hjørring kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Afgørelsen sendes også til bruger af arealet Hjørring Golfklub Ændrede registreringer af beskyttet natur ved Hjørring Golfbane Team
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233
Læs mereÅ-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.
Læs mereOvervågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014
Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014 Notat udarbejdet for Lejre Kommune af AGLAJA 2014. Feltarbejde, tekst og foto: Eigil Plöger, www.aglaja.dk Feltarbejde og resultater Kirkemosen er besigtiget
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereNaturforhold og cykelsti
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ
Læs mereAfrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig
Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for Lolland
Læs merePartnerskabsprojekt i Lilleådalen:
Partnerskabsprojekt i Lilleådalen: Naturgenopretning af vældengene langs Lilleåen, mellem Hårvadsbro og Hinnerup. Formidling og dokumentation. Naturkonsulent Anna Bodil Hald. August 29. www.natlan.dk Projektetresumé
Læs mereProjektbeskrivelsen ændres om følger:
Notat Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 98 79 98 00 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Tissing Vig Rettelse til Projektbeskrivelse 23. marts 2010
Læs mereEr den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen
Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen 2 Hvorfor er det interessant?? ny biotop biotoper regional
Læs mereFattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Læs mereNy eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune
Læs mereDen nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje
Naturstyrelsen Fyn den 2. marts 2011. Ansve Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Tillæg til rapport: Padder, krybdyr og anden
Læs mereSkov 51 Tved Plantage
Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,
Læs merePlejeplan for Bagholt Mose 2014-2019
Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereBiologiske registreringer i ledningstraché på Amager og Stamholmen 2017
Biologiske registreringer i ledningstraché på Amager og Stamholmen 2017 Arbejdsnotat udarbejdet for Energinet af AGLAJA, august 2017. Feltarbejde og afrapportering: Eigil Plöger Indhold Stamholmen... 3
Læs mereNaturzoneringskort for Hedeland
Naturzoneringskort for Hedeland Feltarbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov, Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst og GIS-arbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov og Eigil Plöger Indhold Databaggrund... 3 Kategorisering
Læs mereSkov 11 - Lodbjerg Plantage
Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet
Læs mereKultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.
e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereBesigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup og nærtliggende opdyrket areal
Notat Dato: 29. juni 2012 Kopi til: - Teknik og miljø Dato: 16. august 2012 Sagsnr.: 12/35627 Sagsbehandler: dhb Emne: Besigtigelse af 3v Bøgelund By, Karup Besigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup
Læs mereAfrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung
Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for
Læs mereBilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereNotat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven
Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereOvervågning af udvalgte lokaliteter for løgfrø i Bramsnæs 2014
Overvågning af udvalgte lokaliteter for løgfrø i Bramsnæs 2014 Udarbejdet af Amphi Consult v/ Per Klit Christensen for Lejre Kommune Amphi Consult v/per Klit Christensen Projektansvarlig i Lejre Kommune:
Læs mereHELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)
LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som
Læs mereOmfartsvej ved Lille Skensved
Omfartsvej ved Lille Skensved Biologiske værdier registrering vurdering anbefaling Omfartsvej ved Lille Skensved Biologiske værdier registrering vurdering anbefaling Rapport udarbejdet for Roskilde Amt
Læs mereVandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler
NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,
Læs mereStrandenge. Planter vokser i bælter
Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs mereDer er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereAvneknippemose. Avneknippemoserne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som sø eller mose, hvis arealet alene eller sammen med andre beskyttede
ns vegetation er høj med rørsump-karakter, og plantesamfundet findes langs bredden af søer eller i uudnyttede eller ekstensivt udnyttede moser i de østlige dele af landet, hvor kalkforekomster i undergrunden
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereLilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009
Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov
Læs mereVedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.
Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere
Læs mereTillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å. Amtsvandløb 113
Tillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å Amtsvandløb 113 Teknik og Miljø Naturkontoret juli 2005 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 3 2. Betegnelse af vandløbet...
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose
Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereFugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori
Fugle Kilde isfugl Danmarks Miljøportal Insekter Kilde Artskategori Dukatsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Markperlemorsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Grøn køllesværmer www.fugleognatur.dk
Læs mereIndhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6
Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...
Læs mereI må oprense sø på Henriksvej
CTM Center for Teknik & Miljø 4330 Hvalsø T 46464615 H www.lejre.dk Nicolaj Lindeborgh Natur og Miljø D 46464945 E nlin@lejre.dk Dato: 29. oktober 2018 J. nr. 17/13367 I må oprense sø på Henriksvej Kære
Læs mereLovliggørende dispensation
Søren Hessellund Nygårdsvej 36 4573 Højby 10. april 2018 _ Lovliggørende dispensation Til at lade jordopfyld blive liggende på et beskyttet naturområde Odsherred Kommune har modtaget din ansøgning af 9.
Læs mereTør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.
er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket
Læs mereNaturzoneringskort for Hedeland 2017
Naturzoneringskort for Hedeland 017 Rapport udarbejdet for Greve, Høje Taastrup og Roskilde Kommuner af AGLAJA 017 Naturzoneringskort for Hedeland 017. Udarbejdet for Greve, Høje Taastrup og Roskilde Kommuner
Læs mereNovana-Pilotprojekt. Klittyperne 2130, 2140 og 2190 i Nordjyllands Amt
Novana-Pilotprojekt Klittyperne 2130, 2140 og 2190 i Nordjyllands Amt Ejstrup Klit og Egvands Bakker, 193 Nærmeste, større klitområde Let adgang via hovedvej gennem området Kortlægning af EF-Habitatområde
Læs mereBaseline monitering 2010 for lifeprojekt i Klevads Mose
Baseline monitering 2010 for lifeprojekt i Klevads Mose Baseline monitering 2010 for lifeprojekt i Klevads Mose Rapport udarbejdet af AGLAJA for Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden, april - november 2010
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter
Læs mereOvervågning af løgfrø i 2016
Overvågning af løgfrø i 2016 Lejre Kommune Amphi Consult juni 2016 Udarbejdet af Amphi Consult for Lejre Kommune, Natur- og Miljøforvaltningen 1 Amphi Consult v. Lars Briggs. Overvågning af løgfrø, Lejre
Læs mereJette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb. Mail: Dispensation til etablering af sø i mose.
Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb Mail: jet@bibbo.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 15.01.2016
Læs mereSmag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for arealer ved Spøttrup Sø
Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for arealer ved Spøttrup Sø Arealbeskrivelse og udpegninger Foldene ved Spøttrup sø udgøres af en Østfold og en Vestfold. På vedlagte kort er bibeholdt
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereHjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs mereHøringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled
DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: 25 85 36 64, e-mail: koebenhavn@dn.dk Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 2300 København S Sagsnummer: 2017-0006551 Høringssvar
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Dispensation til at pleje en sø på matr.nr. 12cø, beliggende i Værløse. Furesø Kommune påtænker at pleje en sø og mose på et
Læs mereHøringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled
DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: 25 85 36 64, e-mail: koebenhavn@dn.dk Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 2300 København S Sagsnummer: 2017-0006551 Høringssvar
Læs mereNaturpleje på Tårnborg Borgbanke.
Naturpleje på Tårnborg Borgbanke. På naturens dag i 2009 begyndte vi på projektet Giv naturen en hånd. Vi havde valgt Tårnborg Borgbanke som vores bidrag. Nedenstående ses et stemningsbillede fra en dejlig
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereRegistrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.
J. nr. LIFE02/ef.: LCA Lyngby-Tårbæk Kommune Att1: Gert Juhl og Att2: Lone Güldner Kolenda Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mereProjektbeskrivelse. Solceller Tryggevælde Mark
Projektbeskrivelse Solceller Tryggevælde Mark September 2018 1 Projektansøger: Christian Danneskiold Lassen Holmegaard, Juellinge og Tryggevælde Godskontor Holmegaardsvej 71 4684 Holmegaard e-mail: cdl@holmegaardgods.dk
Læs mereHillerød Forsyning Ægirsvej Hillerød Att: Preben Bock. Dispensation til at sænke vandstanden i beskyttet mose
Hillerød Forsyning Ægirsvej 4 3400 Hillerød Att: Preben Bock Dispensation til at sænke vandstanden i beskyttet mose Ejendommen matr. nr. 11a, Herlev By, Nr. Herlev beliggende Fuglebjergvej 6B, 3400 Hillerød
Læs mereUddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk
Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit
Læs mereDrift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:
Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer
Læs merePlejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Læs mereGrøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling
Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig
Læs mere