KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2017) 6464 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for at fastlægge, hvordan den nominelle værdi af andre finansielle instrumenter end derivater, den notionelle værdi af derivater og nettoværdien af investeringsfonde skal vurderes (EØS-relevant tekst) DA DA

2 BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT Ved forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater (benchmarkforordningen) indføres der en fælles ramme med henblik på at sikre nøjagtigheden og integriteten af benchmarks, der anvendes som reference for finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde i Den Europæiske Union. Forordningen er på den måde medvirkende til, at det indre marked fungerer på tilfredsstillende vis, samtidig med at der sikres et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse. Denne delegerede forordning er baseret på en fakultativ beføjelse i benchmarkforordningen. Spørgsmålet om nærhedsprincippet indgik i konsekvensanalysen af benchmarkforordningen. 2. HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE Kommissionen anmodede Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om at yde teknisk rådgivning om eventuelle delegerede retsakter vedrørende benchmarkforordningen. ESMA leverede denne rådgivning til Kommissionen den 10. november I forbindelse med udarbejdelsen af sin tekniske rådgivning afholdt ESMA to offentlige høringer en i februar-marts 2016 (51 offentliggjorte svar 1 ) og en anden i juni 2016 (33 offentliggjorte svar 2 ). Den afholdt også en åben høring den 29. februar Kommissionen deltog i møderne i ESMA-taskforcen, der forberedte rådgivningen og den åbne høring, og tog hensyn til disse ved udarbejdelsen af den delegerede forordning. Respondenterne til ESMA's høring om udkastet til den tekniske rådgivning var generelt tilfredse med de regler, der skal anvendes i mangel af tilgængelige data fra datakilder, som foreslået af ESMA. Nogle ønskede en præcisering af, at anvendelsen af tilgængelige data ikke betyder, at benchmarkadministratorer vil være nødt til at købe eventuelt tilgængelige data mod betaling. Andre foreslog, at de kompetente nationale myndigheder og ESMA også skulle offentliggøre deres relevante datakilder. Endelig spurgte ESMA om, hvorvidt anvendelse af licensaftaler med henblik på at identificere finansielle instrumenter, der benyttet benchmarks som reference, vil være nyttig, især for investeringsfonde. Flertallet af respondenterne mente ikke, at det ville være tilfældet. De anførte, at obligatorisk anvendelse af licensaftaler ville være yderst besværlig, især da der ikke var nogen juridisk forpligtelse for brugere til at besvare spørgeskemaerne. Respondenterne betvivlede også, at denne fremgangsmåde ville resultere i et fuldstændigt billede af graden af anvendelse af et benchmark. ESMA besluttede derfor ikke at medtage anvendelsen af licensaftaler i sin rådgivning, og spørgsmålet er ikke nævnt i denne delegerede retsakt. Kommissionen har på sin side afholdt bilaterale møder med forskellige interessenter for at drøfte indholdet af de delegerede retsakter i 2016 og første kvartal af Den har også afholdt to møder i den relevante ekspertgruppe, hvor de delegerede foranstaltninger blev drøftet af eksperter fra finansministerier og tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne og observatører fra Europa-Parlamentet og ESMA DA 2 DA

3 Offentligheden blev opfordret til at give feedback om Kommissiones delegerede forordning den kommissionsinterne høring af andre tjenestegrene.fra den 22. juni 2017 til den 20. juli En respondent bemærkede, at den mulige anvendelse af alternative beløb og værdier, jf. artikel 4, måske ville have gavn af yderligere vejledning fra ESMA. En anden respondent foreslog, at henvisningen til "bedst muligt og efter bedste formåen" i artikel 4 også burde indsættes i artikel 1, 2 og 3. Dog anvendes der artikel, 1, 2 og 3 klart definerede henvisninger. Benchmarkadministratorer bør være i stand til at efterleve dem. Det er op til dem at beslutte, fra hvilken kilde de får data, men det er også deres ansvar, at dataene er korrekte. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT I artikel 1 fastlægges metoden til at foretage beregningerne i den indledende fase, hvis de data, der kræves, og som er beskrevet i stk. 2-4, ikke foreligger, når denne delegerede forordning træder i kraft. Det fastsættes i artikel 2-4, hvordan nominelle værdier, notionelle værdier og nettoværdier skal beregnes for at afgøre, om et benchmark skal anerkendes som kritisk. Ved artikel 6 fastlægges det, hvordan beregningen videre bør foretages, hvis der henvises indirekte til et benchmark. DA 3 DA

4 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for at fastlægge, hvordan den nominelle værdi af andre finansielle instrumenter end derivater, den notionelle værdi af derivater og nettoværdien af investeringsfonde skal vurderes (EØS-relevant tekst) EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 1, særlig artikel 20, stk. 6, litra a), og ud fra følgende betragtninger: (1) Den samlede værdi af de finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde, som benytter et benchmark som reference, er et centralt kriterium for at kategorisere det pågældende benchmark i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1011 som kritisk, væsentligt eller ikkevæsentligt Det er derfor nødvendigt, at den nominelle værdi af andre finansielle instrumenter end derivater og den notionelle værdi af derivater og nettoværdien af investeringsfonde beregnes på samme måde i hele Unionen, således at man sikrer en ensartet kategorisering af benchmarks i medlemsstaterne og en ensartet anvendelse af forordning (EU) 2016/1011. (2) For at sikre pålideligheden af benchmarks bør den nominelle værdi af finansielle instrumenter, den notionelle værdi af derivater og nettoværdien af investeringsfonde derfor beregnes ved hjælp af tilsynsmæssige data, hvis sådanne foreligger. (3) Den samlede værdi af de finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde bør beregnes under hensyntagen til såvel direkte henvisninger til disse finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde som indirekte henvisninger til et benchmark i en kombination af benchmarks. Hvis et finansielt instrument, en finansiel kontrakt eller en investeringsfond benytter en række benchmarks som reference, bør denne multireference tages i betragtning ved beregningen af den samlede værdi af de finansielle instrumenter, finansielle kontrakter og investeringsfonde, som benytter et benchmark som reference, idet disse finansielle produkter ikke udelukkende er afhængige af det pågældende benchmark. Det er derfor nødvendigt, at beregningen af den samlede værdi i tilfælde af indirekte henvisninger præciseres, for at den kan anvendes direkte og måles på en ensartet måde i hele Unionen 1 EUT L 171 af , s. 1. DA 4 DA

5 VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 Nominel værdi af andre finansielle instrumenter end derivater og andele i institutter for kollektiv investering Den nominelle værdi af andre finansielle instrumenter end derivater og andele i institutter for kollektiv investering er "Udstedt i alt nominelt beløb i pengeværdi", jf. tabel 3, felt nr. 14, i bilaget til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/ Artikel 2 Notionel værdi af derivater Den notionelle værdi af derivater som omhandlet i artikel 20, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2016/1011 er "Notionel værdi", jf. tabel 2, felt nr. 20, i bilaget til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/ Hvis denne notionelle værdi er negativ, er den notionelle værdi imidlertid lig med den absolutte værdi. Ved transaktioner vedrørende et kreditderivatindeks finder en indeksfaktor udledt af tabel 2, felt nr. 89, i bilaget til delegeret forordning (EU) 2017/104 anvendelse på den notionelle værdi. Artikel 3 Nettoværdien af institutter for kollektiv investering Nettoværdien af institutter for kollektiv investering som omhandlet i artikel 20, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2016/1011 er en af følgende: a) for institutter for kollektiv investering, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EU 4 : den nettoværdi pr. andel, der er indberettet i den seneste års- eller halvårsberetning, jf. nævnte direktivs artikel 68, stk. 2,, ganget med antallet af andele b) for institutter for kollektiv investering, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU 5 : den seneste tilgængelige nettoaktivværdi, jf. artikel 104, stk. 1, litra c), i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/ Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/585 af 14. juli 2016 om supplerende regler til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for datastandarder og -formater for referencedata for finansielle instrumenter og tekniske foranstaltninger i forbindelse med ordninger, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder skal iværksætte (EUT L 87 af , s. 368). Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/104 af 19. oktober 2016 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 148/2013 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de minimumsoplysninger, der skal indberettes til transaktionsregistre (EUT L 17 af , s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af , s. 32). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af , s. 1). DA 5 DA

6 Artikel 4 Anvendelse af alternative beløb og værdier Hvis de beløb eller værdier, der skal anvendes til beregningen af den samlede værdi af de finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference, jf. artikel 1, 2 og 3, ikke er til rådighed eller er ufuldstændige, beregnes den samlede værdi, jf. artikel 20, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/1011, og den samlede gennemsnitlige værdi, jf. samme forordnings artikel 24, stk. 1, litra a), ved at anvende alternative beløb eller værdier, herunder tilnærmede værdier og beløb eller værdier, der indberettes af private informationsleverandører eller data om åbne positioner, der er beregnet og offentliggjort af markedsoperatører, forudsat at disse tilnærmede værdier og mængder eller værdier har tilstrækkeligt godt omdømme og er tilstrækkeligt pålidelige. En administrator, der anvender alternative beløb eller data, skal beregne det samlede beløb bedst muligt og efter bedste formåen, baseret på de tilgængelige data. En administrator, der anvender alternative beløb eller data, skal give den kompetente myndighed en skriftlig specifikation af de datakilder, der er anvendt, i forbindelse med underretningen af den pågældende kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1011. Artikel 5 Valuta De beløb og værdier, der er omhandlet i artikel 1, 2 og 3, skal udtrykkes i EUR. Om nødvendigt omregnes beløbene eller værdierne ved anvendelse af daglige euroreferencekurs for omveksling af udenlandsk valuta, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank. Artikel 6 Indirekte henvisning til et benchmark i en kombination af benchmarks Hvis et benchmark anvendes indirekte i en kombination af benchmarks, er beløbene eller værdierne hvad angår de tærskler, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, og artikel 24, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/1011, en af følgende: a) benchmarkets vægt, udtrykt i procent, i kombinationen af benchmarks, ganget med det samlede beløb eller den samlede værdi eller den gennemsnitlige værdi, alt efter hvad der er relevant, for det pågældende finansielle instrument eller den pågældende investeringsfond, hvis vægten er klart angivet eller kan anslås på grundlag af andre tilgængelige oplysninger b) det samlede beløb eller den samlede værdi eller den gennemsnitlige værdi for det pågældende finansielle instrument eller den pågældende investeringsfond, divideret med antallet af benchmarks i kombinationen af benchmarks, hvis benchmarkets faktiske vægt ikke er angivet eller ikke kan anslås. Artikel 7 Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. 6 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn (EUT L 83 af , s. 1). DA 6 DA

7 Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Kommissionens vegne Formand Jean-Claude JUNCKER DA 7 DA