Lærervejledning Mission Kold Krig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning Mission Kold Krig"

Transkript

1 Lærervejledning Mission Kold Krig Den Kolde Krig betegner tidsperioden fra 1946 til 1991, dvs. fra Anden Verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens sammenbrud. Nogle mener, at murens fald i 1989 markerer afslutningen. Den Kolde Krig handlede om ideologi og magt. Verdens lande var delt i to ideologier: Sovjetunionen, Kina, Østtyskland og Cuba var inspireret af kommunisme eller socialisme, mens USA og Vesteuropa troede på kapitalisme eller liberalisme. Winston Churchill er citeret for at kalde den fysiske deling af Europa for Jerntæppet - en grænse, der for mange var umulig at forcere. Elevopgaverne kan enten løses ved at søge på internettet eller ved at slå de forskellige ord, og begreber op i opslagsværker eller historiebøger. Det kan være en god idé at stille opslagsværker til rådighed, da forberedelse dermed kan træne eleverne i at benytte fagbøger. Opgaven bør kunne løses på en lektion. Se tidslinje herunder Se en introtekst til Den Kolde Krig herunder For at eleverne skal få et udbytte af rollespillet er det nødvendigt, at de ved noget om ideologier, og hvem der troede på hvad. De skal også vide lidt om atomkapløbet, og hvilken rolle Cuba spillede.

2 KORT TIDSLINJE FOR DEN KOLDE KRIG 5. marts 1946 Winston Churchill holder sin jerntæppe tale 12. marts 1947 Truman-doktrinen Marshallplanen 1948 Østeuropa, og alle lande fik senest her kommunistiske regeringer. April maj 1949 Luftbro til Berlin. 4.april 1049 NATO oprettes (14 LANDE) 5. maj 1949 Bundesrepublik Deutschland (BRD), bedre kendt som Vesttyskland, etableres. 14. maj 1955 Warszawapagten oprettes 25. juni 1950 Korea-krigen starter. 14. maj 1955 Warszawapagten underskrives. 2. januar 1959 Fidel Castro bliver kommunistisk leder af Cuba. 15. august 1961 Berlin-muren bliver opført og deler Berlin op i to dele oktober 1962 Cubakrisen Vietnam-krigen 9. november 1989 Murens fald 1991 Sovjetunionen opløses

3 DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske. Den kolde krig blev erklæret da USA s præsident Truman i 1947 sagde: Jeg mener, at det må være USA s politik at støtte frie folk, som gør modstand mod bevæbnede mindretals forsøg på al undertrykkelse eller pres udefra. Dette kaldes Trumandoktrinen. Som USA havde regnet med meldte Sovjetunionen og de østeuropæiske lande fra. Da USSR sagde nej kom USSR til at fremstå som den skyldige i delingen af Europa. Europas opdeling USSR strammede nu grebet om Østeuropa, og alle lande her fik senest i 1948 kommunistiske regeringer. I Tyskland lukkede Sovjetunionen vejene til Vestberlin, og vestmagterne måtte forsyne byen via en luftbro. Denne blokade af Vestberlin strakte sig fra april 1948 til maj Af citatet fremgår det, at USA ville gribe ind i konflikter overalt i verden, hvor de anså demokratiet for truet. Dette betød, at USA ydede militær bistand til Grækenland i kampen mod kommunistiske grupper. Senere fulgte Korea, Vietnam, og andre steder. Marshallhjælpen Trumandoktrinen blev fulgt op af Marshallplanen. Med denne ville amerikanerne give penge til genopbygningen af det krigshærgede Europa. Marshallplanen var beregnet på hele Europa og således også Østeuropa. Den Kolde Krig medførte desuden NATOs oprettelse den 4. april NATO var et samarbejde mellem USA, Canada og 12 europæiske lande, herunder Danmark. NATO var reelt rettet mod Sovjetunionen. Som reaktion på NATO oprettede Sovjetunionen Warszawapagten i Dermed var opdelingen også blevet militær. De to blokke stod nu overfor hinanden, og frygten for en varm krig blev skærpet.

4 Introduktion til Cubakrisen Cubakrisen var Den Kolde Krigs mest alvorlige konfrontation mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen. Krisen var på nippet til at kaste verden ud i en atomkrig. Vi var på tærsklen af en atomkatastrofe, og vi taler ikke om dage eller timer, men om minutter Hvad var Cubakrisen? Krisen opstod, da amerikanerne opdagede, at Sovjetunionen i hemmelighed var i fuld gang med at opstille atombevæbnede raketter på Cuba - kun 140 km fra den amerikanske kyst. Opdagelsen skete ved en analyse af de fotografier, som et amerikansk spionfly havde taget den 14. oktober 1962 under en flyvning over Cuba. Opstillingen blev foretaget på trods af, at den sovjetiske ministerpræsident Nikita Khrusjtjov havde lovet præsident Kennedy, at Sovjetunionen ikke ville forsyne Cuba med angrebsvåben. Amerikanerne opfattede raketterne som en uacceptabel sikkerhedsrisiko, og de var fast besluttet på at få raketterne fjernet - om nødvendigt med magt Hvem traf beslutningerne? Den 16. oktober 1962 nedsatte præsident Kennedy et sikkerhedsråd, der skulle træffe bestemmelser om, hvordan USA skulle reagere på krisen. Hvorfor blev raketterne opstillet? Spørgsmålet om, hvorfor Sovjetunionen besluttede sig til at opstille atomraketter på Cuba optog naturligvis deltagerne i det nationale sikkerhedsråd i Washington. Her nåede man frem til fem alternative hypoteser: 1. Raketterne kunne bruges i en eventuel fremtidig byttehandel, fx med de amerikanske raketter i Tyrkiet. 2. Raketterne på Cuba skulle bortlede verdens opmærksomhed fra Berlin. Hvis USA angreb Cuba, ville dette splitte NATO, og stemningen i Latinamerika ville år frem være uforsonlig antiamerikansk. Angrebet ville over for Sovjetunionen og Kina demonstrere amerikanernes aggressive politik, og mens den amerikanske regering måtte koncentrere sig om en negativ opinion hjemme og ude i verden ville Sovjetunionen få fred til at stramme grebet om Berlin. 3. Raketterne skulle sikre, at USA efter Svinebugtsaffæren ikke igen forsøgte at invadere Cuba. 4. Raketterne skulle skræmme USA fra at reagere, og derved demonstrere USA's manglende troværdighed ved ikke at leve op til løfter over for andre lande i verden. 5. Raketterne skulle på en billig måde styrke Sovjetunionens atomslagkraft. Ved at placere kortrækkende atomraketter på Cuba ville Sovjetunionen kunne bøde på det forhold, at man, hvad angik langtrækkende raketter, var håbløst bagefter amerikanerne

5 Hvilke alternativer havde man? I sikkerhedsrådet var der stort set enighed om, at USA var nødt til at reagere på den opbygning af sovjetiske atomraketter, som var i gang på Cuba. Man var enige om, at man ikke blot kunne optage forhandlingen med modparten. Efter erfaringerne fra Svinebugten stod det også klart, at et luftangreb med efterfølgende invasion af Cuba heller ikke var en brugbar fremgangsmåde - selv om nogle af de militære rådgivere gik ind for denne løsning. Som sikkerhedsrådet opfattede situationen havde USA reelt kun to muligheder: Enten kunne man bombe ramperne eller også kunne man indføre en blokade af Cuba, og således sikre sig, at anlæggene ikke blev fuldført og forsynet med raketter. Efter drøftelser i rådet valgte man den sidste mulighed. Hvordan reagerede USA? Efter nøje overvejelser i det nationale sikkerhedsråd traf præsident Kennedy den beslutning, at USA skulle udsætte Cuba for en flådeblokade, der skulle sikre, at der ikke nåede flere forsyninger frem til øen. Man vidste, at der var adskillige sovjetiske skibe på vej til Cuba. Disse ville man standse, og hvis de medbragte raketter eller dele til raketopstilling ville de blive afvist med magt. Det viste sig, at Sovjetunionen holdt de ømtålelige skibe tilbage. Ingen af de skibe, som den amerikanske flåde stoppede medførte krigsmateriel, og de fik lov til at fortsætte. Hvad var det mest kritiske tidspunkt? Krisens mest højspændte tidspunkt var den 27. oktober, da et amerikansk spionfly blev skudt ned over Cuba, og piloten blev dræbt. Det viste sig senere, at dette ikke var sket efter ordre fra Kreml, men episoden var meget tæt på at udløse et amerikansk gengældelsesangreb, hvilket kunne have bragt krisen helt ud af kontrol. Hvordan blev Cubakrisen løst? Dybest set ønskede ingen af de to statsledere en atomkrig, men problemet var at få afsluttet krisen uden tab af prestige. Under krisen sendte Khrusjtjov to breve til Kennedy. I det første erklærede han sig rede til at fjerne raketterne, hvis USA ville love ikke at angribe Cuba. I det andet var tonen skærpet, og Khrusjtjov krævede nu også de amerikanske raketter i Tyrkiet fjernet. Kennedy valgte at se bort fra det andet brev. Han svarede, at USA var villig til at give det ønskede løfte. Samtidig fik Khrusjtjov ad diplomatisk vej at vide, at raketterne i Tyrkiet ikke ville komme til at stå i vejen. De ville senere blive fjernet. I virkeligheden var de amerikanske raketter i Tyrkiet forældede, og USA havde allerede inden krisen besluttet, at de skulle fjernes. Nu blev de blot stående lidt længere, end planen var. Hermed var krisen løst, og verden kunne ånde lettet op.

6 Hvad medførte Cubakrisen? Den umiddelbare lære af Cubakrisen var, at de to supermagter i fremtiden måtte søge at undgå, at udviklingen pludselig løb løbsk. Man var enige i, at en relativ banal hændelse i fremtiden ikke måtte kunne udløse en atomkrig. Dette førte umiddelbart til oprettelsen af den såkaldte varme linje mellem Kreml og Det Hvide hus. Forbindelsen bestod af en fjernskriverforbindelse, der hurtigt kunne bringe de to statsledere i kontakt med hinanden. Afslutningen Afslutningen af Cubakrisen medførte et vist tøbrud mellem de to supermagter bestemt af et godt forhold mellem de to statsledere Kennedy og Khrusjtjov. Dette tøbrud varede dog ikke længe, og snart blev den kolde krig igen optrappet. Det skyldtes, at de to hovedpersoner forsvandt fra den politiske scene. Allerede i november 1963 blev præsident Kennedy myrdet, og i oktober 1964 blev Khrusjtjov afsat. Symbolet på Den Kolde Krigs afslutning er Berlinmurens fald i november Gorbatjov og Reagan En af grundene til Den Kolde Krigs afslutning er Mikhail Gorbatjov. Han blev leder af Sovjetunionen i Landet havde det da rigtig skidt: Økonomien var brudt sammen. Gorbatjov gennemførte derfor to reformer: glasnost, ("politisk åbenhed") og perestrojka ("økonomiske reformer"). I USA gik det heller ikke godt: Økonomien var stram, og præsident Ronald Reagan førte en aggressiv linje overfor Det onde imperium, som han kaldte Sovjetunionen, og øgede våbenkapløbet. Der blev dog forhandlet, hvilket førte til en historisk nedrustningsaftale i I årene efter blev denne efterfulgt af flere nedrustningsaftaler, hvor der blev indført begrænsninger i de to landenes militær. Udviklingen i Østeuropa Afslutningen på Den Kolde Krig skete dog for alvor i Østeuropa. De kommunistiske styrer havde mødt modstand fra befolkningerne flere gange, f.eks. i Prag i Hver gang var der dog blevet slået hårdt ned på oprørerne med støtte fra Sovjetunionen - de østeuropæiske lande var vigtige allierede mod NATO. Gorbatjov så dog efterhånden de østeuropæiske lande som en stor økonomisk belastning og en begrænset fordel. Derfor var der ikke den samme iver for at bevare dem under Sovjetunionens kontrol. Den nye åbenhed glasnost gjorde det muligt at udtrykke sin utilfredshed. I 1989 faldt staterne derfor en efter en - som regel fredeligt.

7 Kun i Rumænien nægtede præsident Ceausescu at overgive sig, og her endte det med kampe og præsidentens henrettelse. I 1991 blev det for meget for de gamle magthavere, der forsøgte at gennemføre et kup mod Gorbatjov. Kuppet mislykkedes bl.a. fordi Boris Jeltsin, som var blevet valgt til præsident for Rusland (som var en del af Sovjetunionen), havde held til at få befolkningen til at demonstrere mod kupmagerne. Dermed faldt Sovjetunionen fra hinanden, og således forsvandt den ene supermagt og part i Den Kolde Krig. Den Kolde Krig var derfor definitivt slut. Kilder: Emu.dk samt Faktalink.dk (af bibliotekar Richard Juhre, 2002.)

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Føropgaver Om at overleve...

Føropgaver Om at overleve... Føropgaver Om at overleve... Stil 3 spørgsmål Inden forløbet skal eleverne have forberedt 3 eller flere spørgsmål. De skal udarbejde spørgsmål til hvad de gerne vil vide om Kommandocentralen. De ved ikke

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Den kolde krigs oprindelse

Den kolde krigs oprindelse Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Efteropgaver Mission Kold Krig

Efteropgaver Mission Kold Krig Efteropgaver Mission Kold Krig Trumandoktrinen Præsident Truman stod bag Trumandoktrinen i USA. Undersøg Trumandoktrinens betydning for Den kolde krig. Se elevopgave om Trumandoktrinen herunder Spionage

Læs mere

Større Skriftlige Opgave SSO

Større Skriftlige Opgave SSO Større Skriftlige Opgave SSO Elev id: Elev: Fag: Vejleder: Historie B Tlf.: Email: Opgaveformulering: (Udfyldes af eksaminator) Cubakrisen Redegør for forløbet af Cubakrisen samt hovedtræk af den kolde

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

KILD E SA M LI N G CUBAKRISEN. 20 Den kolde krig. Den kolde krig

KILD E SA M LI N G CUBAKRISEN. 20 Den kolde krig. Den kolde krig CUBAKRISEN 20 Den kolde krig Den kolde krig Indhold 1) Hvad var Cubakrisen? 3 2) Monroedoktrinen 4 3) Den strategiske stilling 4 4) Præsident Kennedys tale d. 22. oktober 1962 7 5) Sikkerhedsrådets møde

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Af bibliotekar Richard Juhre. Opdateret af cand.mag. Madeleine Saunte, ibureauet/dagbladet Information. 2012.

Af bibliotekar Richard Juhre. Opdateret af cand.mag. Madeleine Saunte, ibureauet/dagbladet Information. 2012. Cubakrisen Af bibliotekar Richard Juhre. Opdateret af cand.mag. Madeleine Saunte, ibureauet/dagbladet Information. 2012. Cubakrisen var Den Kolde Krigs varmeste øjeblik. I tretten nervepirrende døgn i

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Årsplan for historie i 9. klasse

Årsplan for historie i 9. klasse Årsplan for historie i 9. klasse www.historie.gyldendal.dk Forløb Ressourcer Uge Tema: Hvad er historie? Hvad er danskhed? Historiekanonen og Danmarkskanonen Hvad betyder begrebet kanon? Hvad er politikernes

Læs mere

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om. Historieopgaven i 1hf 2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om. Historieopgaven i 1hf Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN 4

Læs mere

SKIFTENDE TRUSLER OG. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er et trusselsbillede? Hvad kendetegner terror?

SKIFTENDE TRUSLER OG. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er et trusselsbillede? Hvad kendetegner terror? SKIFTENDE TRUSLER OG FJENDEBILLEDER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema kommer vi omkring - hvad vi føler os truet af og hvorfor vi skaber fjendebilleder Hvad er et trusselsbillede? Et trusselsbillede

Læs mere

q Præsident Truman q Winston Churchill q Præsident Roosevelt q Josef Stalin q Landmændene q Lastbilchaufførerne q Fabriksejerne q Lærerne

q Præsident Truman q Winston Churchill q Præsident Roosevelt q Josef Stalin q Landmændene q Lastbilchaufførerne q Fabriksejerne q Lærerne Vandret: 1) Japansk by, der blev ramt af en atombombe 4) Britisk premierminister under Anden Verdenskrig 7) Forkortelse for Østtyskland 8) Her var der krig i begyndelsen af 1950 erne 9) Amerikansk præsident

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Min her relevante baggrund: 19. og 20. århundredes historie i Nordeuropa Sikkerhedspolitisk rådgiver, lærer og kommentator i 1980 erne

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Nationalisme, imperialisme og stormagtsekspansion fører til den 1. verdenskrig.

Nationalisme, imperialisme og stormagtsekspansion fører til den 1. verdenskrig. Overblik Nationalisme, imperialisme og stormagtsekspansion fører til den 1. verdenskrig. 1. verdenskrig fører til den russiske revolution og de multinationale rigers opløsning. Versailles-freden belaster

Læs mere

DANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen.

DANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen. Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

9. klasse - skoleåret 2013/2014

9. klasse - skoleåret 2013/2014 9. klasse - skoleåret 2013/2014 Redaktørens forslag til en årsplan for 9. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan Hver uge har eleverne normalt kun en lektion i historie.

Læs mere

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991)

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) Hvordan betragtede danskerne USA og Sovjetunionen, og hvordan blev de amerikanske og sovjetiske statsledere opfattet?

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Velfærd og kold krig. Udarbejdet af Morten Wiell Buttenschøn, KP Velfærd og kold krig. Side 1 af 5

Velfærd og kold krig. Udarbejdet af Morten Wiell Buttenschøn, KP Velfærd og kold krig. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Målgruppe: 5. til 10. klasse. GU, VU Beskrivelse Dansk dokumentarserie i 10 afsnit. Lars Mikkelsen fortæller om anden halvdel af 1900 tallet. Danmark er midt i Anden Verdenskrig og danskerne

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Min her relevante baggrund: 19. og 20. århundredes historie i Nordeuropa Sikkerhedspolitisk rådgiver, lærer og kommentator i 1980 erne

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet.

Læs mere

USA og deres magt efter 1945

USA og deres magt efter 1945 USA og deres magt efter 1945 Studieretningsprojekt i samfundsfag A & historie A Michael Rimborg, 3J Abstract USA og deres magt efter 1945 I will try to make a review of the phases in American foreign policy

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3

Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Side 1 af 16 Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Juni 117 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse hhx Fag og niveau Samtidshist B Lærer Allan Brager (alb) Hold 3b16 Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Skive-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Tak til FU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese

Tak til FU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Tak til FU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Min her relevante baggrund: 19. og 20. århundredes historie i Nordeuropa Sikkerhedspolitisk rådgiver, lærer og kommentator i 1980 erne Samtaler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025 Enigt kontinent bag topmøde i Havana. Blot to år efter at CELAC blev grundlagt som en sammenslutning af alle lande i Latinamerika og Caribien, er der skabt resultater, der vækker bitterhed i Washington.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet.

Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Årsplan - SAMFUNDSFAG - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/2019 - Oure Friskole Marina Andersen I samfundsfag skal eleverne opnå viden og færdigheder, som gør, at de kan tage reflekteret stilling til samfundet og

Læs mere

MIT LIV SOM SOLDAT ET UNDERVISNINGSFORSLAG TIL FORLØB OM SOLDATERLIVET PÅ STEVNSFORT

MIT LIV SOM SOLDAT ET UNDERVISNINGSFORSLAG TIL FORLØB OM SOLDATERLIVET PÅ STEVNSFORT Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.

Læs mere

Fidel Castro og Cubakrisen

Fidel Castro og Cubakrisen I et dybdegående interview med Fidel Castro i 1998 afdækkes i detaljer de afgørende timer og minutter, der blev afgørende for verdens skæbne under den såkaldte "Cubakrise". I anledning af 50-året for det,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

B: Kommer vi tilbage til.

B: Kommer vi tilbage til. 1 2 A: Kommer vi tilbage til. B: Kommer vi tilbage til. C: Er et dogme med rødder i 1864, 9. april og Irak Afghanistan traumet: Militære krav og professionalisme er derfor irrelevant og er blevet afviklet

Læs mere

Træning skal der til. Efter en times hård træning med forhindringsbane og spring fra minitrampolin(trampet) og springbræt kom tiden til erklæret

Træning skal der til. Efter en times hård træning med forhindringsbane og spring fra minitrampolin(trampet) og springbræt kom tiden til erklæret Ugebrev Nr. 08, skoleåret 2015-16. Dato: 25. september Spionjagt Europa især og resten af verden til dels sidder i åndeløs spænding i 4 år, mens franske, engelske, amerikanske og russiske (østlige) efterretningstjenester

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der

Læs mere

Den kolde krig. - et overblik. TEKST Søren Hein Rasmussen [28. september 2005] Historie Netmagasinet

Den kolde krig. - et overblik. TEKST Søren Hein Rasmussen [28. september 2005] Historie Netmagasinet TEKST Søren Hein Rasmussen [28. september 2005] Den kolde krig - et overblik Søren Hein Rasmussen er ph.d. og lektor ved Institut for historie og områdestudier, Århus Universitet Historie Netmagasinet

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Ind i Historien Bind 4 (9. klasse)

Ind i Historien Bind 4 (9. klasse) Ind i Historien Bind 4 (9. klasse) Fra to til én supermagt Fra energi til energikrise Fra national økonomi til global økonomi Fra borger til verdensborger Fra fælles fortid til multietnisk fremtid En mere

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

USA s historie Spørgsmål til kompendiet

USA s historie Spørgsmål til kompendiet USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Dette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af

Dette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af 1 2 3 Dette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af erfaringen og anden viden. 4 5 Muligheden vælges (eks.

Læs mere

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2018 Skive-

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Del II. Den tidlige kolde krig 1945-1962

Del II. Den tidlige kolde krig 1945-1962 Del II Den tidlige kolde krig 1945-1962 5 Den internationale kontekst 1945-1962 Indledning Oprindelsen til den kolde krig lå i den politiske og militære situation i Europa efter de allieredes sejr over

Læs mere

Det registrerede partnerskab

Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab (1989) En rigtig firserklassiker. Da den kom frem, var den nyskabende, og den er siden blevet genindspillet i mange andre lande. Den havde en lang

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere