Ringsted Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2011

Transkript

1 Ringsted Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2011 Indledning Ringsted Kommune har overdraget os opgaven med at udføre uanmeldte, lovpligtige, kommunale tilsyn på Kommunens plejecentre. Konkret drejer det sig om et årligt uanmeldt tilsyn på hvert tilbud. Resultater af de enkelte tilsynsbesøg fremgår af rapporterne vedrørende disse. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Ved tilsynsbesøgene har vi især koncentreret os om stemning og atmosfære i al almindelighed, den skriftlige dokumentation og de anbefalinger, der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. Endvidere har vi bredt set på medarbejdernes forudsætninger og kompetencer, arbejdsplanlægning m.v. Ifølge aftale med Ældreafdelingen, har vi desuden haft særligt fokus på den indsats, der ydes i forbindelse med, at en ny beboer flytter ind og falder til i tilbuddet. Et aspekt af dette er informationen til beboerne om den individuelle hjælp og støtte, de er stillet i udsigt og udmøntningen af hjælpen. Herudover har vi selvfølgelig generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne det enkelte sted og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte beboer, samt vurderet stemning og atmosfære. I det følgende beskriver vi i hovedtræk anbefalinger og de samlede, generelle og til dels tværgående resultater fra tilsynsbesøgene. Det generelle indtryk om Målgruppen Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der først og fremmest udspringer af alder. Det er vores vurdering, at beboerne hører til målgruppen. Her er enkelte yngre beboere på omkring år på alle centrene. Vi gør opmærksom på, at de har krav på tilbud om en Socialpædagogisk handleplan, jf. SEL 141. Der er tilbud om dagtilbud uden for centrene. Og i øvrigt er det vores vurdering, at man er god til at inddrage de beboere, der har særlige behov, i små daglige opgaver, som giver mening for dem. Vi får oplyst, at mange af beboerne har demenslidelser og psykiske lidelser, hvilket kræver ekstra indsats fra medarbejderne. Det gælder ikke kun beboerne i demenshusene, men også flere beboere i de somatiske afdelinger. Der er beboere med forskellige behov og dermed også en adfærd, der kræver en særlig indsats. Det er en udfordring for såvel medarbejderne som for de beboere, hvis mentale færdigheder er intakte. Det er vores vurdering, at beboerne i øvrigt generelt hører til målgruppen af ældre. Det vurderer vi på baggrund af samvær og samtaler med beboere, medarbejdere og ledelse og gennemgang af skriftlig dokumentation. 1

2 Boligforhold og fysiske rammer Rammerne fremstår over alt lyse og egnede til formålet. I Plejecentrene er fællesarealerne indrettet i en stil, der appellerer til beboerne. Beboernes lejligheder er rummelige og indrettet efter den enkelte beboers individuelle smag. Det er forskelligt, om det er etrums eller torums lejligheder. Omgivelserne fremstår hyggelige og hjemlige med friske blomster, grønne planter og den øvrige udsmykning medvirker til at skabe en tryg og god atmosfære. Demensenhederne har hyggelige fællesrum, der er indrettet efter beboernes behov. Alle steder ydes en bevidst indsats for at minimere et institutionsagtigt indtryk. Ved indgangene er der skiltning og en oversigt over beboernes navne. Det giver et godt overblik for besøgende i huset. De omsorgsmæssige forhold Beboerne giver udtryk for tilfredshed med den støtte, omsorg og pleje, de modtager. Ligeledes giver de udtryk for, at dialogen foregår i en god og respektfuld tone. Det er i overensstemmelse med vores vurdering og medvirker til livskvalitet for beboerne. Når en beboer flytter i en plejebolig, er det et mål i sig selv, at flytningen fører til færrest mulige indgreb i den personlige integritet og ændringer i den daglige livsførelse. Beboeren skal hjælpes til at fortsætte sin hidtidige tilværelse i det omfang, evt. svækkelse og sygdom tillader. Det indebærer bl.a. behov for, at medarbejderne hurtigst muligt sætter sig ind i den nye beboers liv, forhistorie og hvad der er værdifuldt for den enkelte. Vi kan konstatere, at beboernes livshistorier søges tilvejebragt. Efter vores vurdering er livhistorien et godt og vigtigt redskab, der kan bruges til at sikre en individuel omsorg og pleje tilpasset ønsker og behov. Her er en velkomstfolder, som bekriver værdierne og praktiske ting i hverdagen. Der er faste procedurer for modtagelsen. Alt sammen tiltag der medvirker til, at beboerne falder til og føler tryghed. Her afholdes indflytningssamtale med beboeren og ofte også pårørende, hvor gensidige forventninger afstemmes. Der er opfølgende samtale efter behov. De senest ankomne beboere udtrykker tilfredshed med modtagelsen og den støtte, de har modtaget ved indflytningen. Desuden tilbydes alle beboere og deres pårørende en evalueringssamtale en gang om året på et af centrene. Alt sammen tiltag, der medvirker til at afstemme forventninger og dermed medvirke til trivsel og livskvalitet i hverdagen. Den socialpædagogiske og omsorgsmæssige tilgang til beboerne tager afsæt i relationsarbejdet, hvor man har øje for mennesket som helhed og de ressourcer, den enkelte måtte have. Medarbejderne yder støtte og omsorg, således at beboerne får redskaber til at hjælpe sig selv gennem ADL. Medarbejderne oplyser, at her er et godt samarbejde med pårørende, hvor det er aktuelt og giver mening. Der er medarbejdere, som er tovholdere for aktivitetstilbud på tværs af afdelingerne i centrene. Som medarbejder er man i øvrigt opmærksom på beboernes individuelle behov, sådan at aktiviteterne tilpasses de forskellige behov og ønsker, der er. I nogle afdelinger synger man og spiller spil. Det medvirker til at sikre livkvalitet. Det er vores indtryk, at beboerne har en tryg hverdag, hvor de modtager de aftalte ydelser. Det er ligeledes vores vurdering, at medarbejderne har fokus på at inddrage beboerne i dagligdagens opgaver, og at her er afholdes forskellige aktiviteter, der medvirker til at vedligeholde beboernes mentale og motoriske færdigheder. Det er med til at fastholde oplevelsen af livskvalitet. 2

3 Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejdergrupperne er tværfagligt sammensat og består primært af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og køkkenassistenter. Medarbejderne giver udtryk for tilfredshed med deres arbejdsforhold og det tværfaglige samarbejde. Det medvirker til at kvalificere den faglige sparring og dermed indsatsen. Medarbejderne giver udtryk for, at de har et godt og konstruktivt indbyrdes samarbejde og en god dialog med ledelsen. De oplever, at de får den nødvendige støtte og opbakning fra ledelsen og bliver tildelt ansvar, hvilket medvirker til at skabe trivsel og arbejdsglæde. Alle medarbejdere har været igennem kompetenceudvikling i form af projekt Glemmer du, så husker jeg med fokus på demenslidelser og teori, socialpædagogik og aktivitetstilbud i hverdagslivet. Her er en høj grad af tilfredshed og stort engagement i at udnytte det indlærte. Den socialpædagogiske tilgang har medvirket til at øge forståelsen og give et fælles fagligt ståsted og dermed en endnu mere fokuseret pædagogisk tilgang i måden at løse opgaverne på. Desuden er der nedsat arbejdsgrupper, som samarbejder på tværs at centrene med at udvikle og revidere fx velkomstmateriale til beboerne og med at nedskrive retningsliner i måden at kommunikere på ved indflytningssamtalen. Alt sammen tiltag der medvirker til at fastholde og implementere den nye viden. Det kommer beboerne tilgode og medvirker til at opnå Ringsted Kommunes og plejecentrenes mål. Det er vores vurdering, at medarbejderne besidder de nødvendige faglige forudsætninger for en kvalificeret opgaveløsning. Der er fokus på at opkvalificere efter behov og i takt med, at målgruppens behov ændrer sig. Medarbejderne giver ligeledes udtryk for tilfredshed med at bruge deres kompetencer og fortsat være i udvikling, støttet af faglig sparring og forskellige tiltag på udviklingsområdet. Det er vores indtryk, at den daglige tilrettelæggelse af opgaveløsningen er velorganiseret. Det understøttes af forskellige retningslinjer, vejledninger og beskrivelser af den individuelle hjælp. Vi kan ligeledes konstatere, at det hovedsageligt er fastansatte og for beboerne velkendte medarbejdere, der er på arbejde. Samlet set sikrer det kontinuitet i hverdagen og det skaber principielt set tryghed for beboerne. Der er generelt en god organisering og mødestruktur, som medvirker til at sikre en velfungerende kommunikation medarbejderne imellem og med ledelsen. Det er ligeledes med til at sikre en rød tråd i opgaveløsningen. Generelt er det vores vurdering, at medarbejderne har en positiv, engageret og empatisk tilgang til samarbejdet med beboerne. Medarbejderne giver udtryk for glæde ved at arbejde med de valgte målgrupper, og det er vores indtryk, at de har en høj grad af ansvarsfølelse i bestræbelserne på at gøre det så godt for beboerne som muligt. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation i form af daglig vane- og rytmebeskrivelse i informationsbøgerne hos beboerne og kan konstatere, at de er ajourført og opdaterede. Beskrivelserne er handlingsanvisende og retningsgivende for indsatsen. Det svarer til kvalitetsstandardens krav. Det sikrer beboerne og eventuelt dennes pårørende indsigt i, hvilken hjælp beboeren er tildelt, således at de har mulighed for at vurdere, om hjælpen er i overensstemmelse med Kommunens serviceniveau og dermed kvalitetsstandarden på området. 3

4 Der er jævnlig beboergennemgang. Det medvirker til at sikre opfølgning og evaluering. På et af centrene tilbydes en årlig opfølgningssamtale, hvor gensidige forventninger afstemmes. Magtanvendelse Der forekommer generelt ikke magtanvendelser. Vi kan konstatere, at der er en god forståelse for at efterleve retningslinjerne for magtanvendelse og indberetning. Medarbejderne er generelt bekendte med retningslinjerne for magtanvendelse og indberetningspligten. Det er fortsat vigtigt at fastholde bestræbelserne på at finde veje til at forebygge magtanvendelse, som med nogle målgrupper dog uundgåeligt vil forekomme. Her kan man med fordel dele viden og erfaringer med de tilbud, hvor der er beboere med demenslidelser. En ensartet praksis for efterbehandling giver erfaringsmæssigt også inspiration til forebyggelse. Anbefalinger Generelt hører beboerne til den beskrevne målgruppe. Vi vurderer og oplever at aldersspredningen bliver større. Det er et udtryk for og har medført, at man i stigende grad står overfor behov, der udspringer af misbrug, demens og hjerneskade. Det fordrer, at man løbende må være opmærksom på, at ressourcerne ikke fragår de øvrige beboere. Desuden at medarbejderne er klædt på til opgaven såvel fagligt som personligt medarbejdere og ledelse er engagerede og udfører et kvalificeret arbejde. Det skal dog fortsat understøttes af uddannelse og evt. supervision, hvor der er behov for det for at fastholde kvalitet og motivation overordnet er det vores vurdering, at her pågår en positiv og fremadrettet udvikling til glæde og gavn for både beboere og medarbejdere. Aktuel er her fokus på projektet Glemmer du, så husker jeg. Af andre udviklingsområder, kan nævnes kvaliteten af dokumentation og særligt fokus på aktiviteter i Vi vurderer, at uddannelse og udvikling medvirker til at kvalificere indsatsen og er vigtig for at kunne matche fremtidens opgaver man kan med fordel dele viden og praksis med årlig opfølgningssamtale med beboere og pårørende og dermed afstemme gensidige forventninger. Et af centrene har indført denne praksis. Det skal medvirke til dels at bevare og højne livskvaliteten, dels forebygge ensomhed. Det svarer til Ringsted Kommunes mål for området kvaliteten af dokumentationen er generelt god. Vi anbefaler at beskrive den praktiske bistand i vane- og rytmebeskrivelserne, for at serviceniveauet bliver tydeligt, ligesom her fortsat bør være opmærksomhed på detaljeringsgraden i beskrivelserne af indsatsen i nattetimerne medarbejderne er generelt bekendte med retningslinjerne for magtanvendelse og indberetningspligten. Det er fortsat vigtigt, at fastholde bestræbelserne på at finde veje til at forebygge magtanvendelse. Processen Vi har forud for tilsynene gjort os bekendte med relevant materiale, der ligger til grund for driften. Det gælder først og fremmest Kommunes kvalitetsstandarder, Der udover har vi inddraget de enkeltes steder egne politikker, værdigrundlag og andet materiale. Vi har afviklet tilsyn på alle plejecentre uanmeldte i tidsrummet mellem kl og på alle ugens hverdage. 4

5 På uanmeldte tilsyn kan vi af gode grunde ikke tilrettelægge og aftale samtaler med pårørende. Men vi søger hele tiden så bredt et grundlag at bedømme ud fra som muligt. Vi har ikke ved denne runde mødt pårørende. Som en del af grundlaget for vores vurderinger og konklusioner har vi således inddraget beboerne, medarbejdere og ledelse. Ledelsen har ofte deltaget ved tilsynets start og ved tilbagemeldingen af resultaterne. Hvor det ikke har været muligt, har vi efterfølgende og ved først givende lejlighed givet en mundtlig telefonisk tilbagemelding til leder. Medarbejderforholdene er vurderet på baggrund af samtaler med repræsentanter blandt de medarbejdere, der var til stede på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De har været inddraget enkeltvis eller i mindre grupper. Ad den vej har vi sikret os, at vi har talt med personale fra forskellige enheder og de forskellige fagligheder er blevet repræsenteret. Den oplevede kvalitet er belyst og vurderet fortrinsvis på baggrund af samtaler og samvær med mellem 5 og 10 beboere hvert sted. Vi har talt med beboere såvel i fællesskabet som i deres egen bolig. Vi har opholdt os i boenhederne for demente beboere og talt med beboere på midlertidige pladser. Vi har på alle måder forsøgt at få den mest troværdige kontakt med beboerne de enkelte steder. Relevant skriftligt materiale er gennemgået, herunder pleje og omsorgsplaner indeholdende døgnrytmebeskrivelser og helhedsvurderinger. Herudover har vi vurderet den samlede målgruppe og de fysiske rammer set i relation til målgruppens behov. Vi har ligeledes drøftet forståelsen for og indsigten i magtanvendelsesbegrebet, behovenes årsager samt udmøntningen af de metodemæssige tilgange til opgaveløsningen. Aalborg den 12. januar 2012 Aase Møller og Henning Jacobsen 5