Vinterroning. Og jo det kan være ganske koldt om vinteren. Men det gælder uanset om du er på land eller på vand.

Transkript

1 Brrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr. Er det ikke koldt at ro om vinteren? Vinterroning Søby Rev Det er nok den mest anvendte reaktion, når jeg fortæller, at vinterroning i havkajak er noget, jeg godt kan finde på at foretage mig, og at jeg faktisk finder stor glæde ved det. Og jo det kan være ganske koldt om vinteren. Men det gælder uanset om du er på land eller på vand. Men selve det at ro om vinteren er ikke sværere end at ro resten af året. Nogle gange vil det endog kunne være nemmere, idet det oftest er i meget stille vejr, at det er det rigtige tidspunkt at tage ud på. Andre gange har det blæst en smule, men kan du så finde lidt grødis, at ro ind i, bliver bølgerne ganske behagelige og du vil befinde dig tæt på land. 1

2 Grødis Fotograf: Danny Skaade I Hou Kajakklub er der nogle grundregler for, hvornår du må ro om vinteren: Du skal have bestået en udvidet prøve, som afholdes under realistiske forhold i koldt vand. Og du skal som minimum have roet 200 kilometer. Og det gælder hvert år. Når disse ting er på plads, handler resten om at forholde sig fornuftigt til tingene: Du klæder dig fornuftigt på efter vandets temperatur. Om vinteren svarer det ofte til luftens temperatur. Husk 3 lags-princippet. Inderst svedabsorberende. Mellem isolerende. Yderst værn mod vind og vand. Der er ingen grund til at ro, hvor du ikke kan bunde. Det er faktisk en god ide, at holde sig enten så nær ved kysten eller på så lavt vand, at du ikke bliver rigtig våd, hvis uheldet skulle være ude. Skulle uheldet være ude, så hav varmt skiftetøj med. Har du ikke det, så sørg for at komme i bevægelse, så du kan få varmen igen. 2

3 Hou Nordstrand Hvad er det så, der er så fascinerede ved at ro om vinteren? Det kan ikke besvares enkelt. Det er flere ting. Der er en anden ro om vinteren. Det betyder ikke, at der ikke er liv, men det er knap så hektisk som om sommeren, hvor det for dyrelivet kan gå op i parrringsritualer og kamp om territorier (gælder også for nogle mennesker ). Det sker sjældent om vinteren. Du bliver heller ikke forstyrret af jetscootere og speedbåde. En sjælden gang møder du en skydepram, men som oftest er der mennesketomt. 3

4 Søby Rev Naturen har lagt sig til at hvile. Plantelivet virker ikke dødt, men som i dvale. Og bag ved det hele eller ved små tegn, kan du se, at der er noget på vej. Det kan f.eks. være et lille skud på en hybenbusk. Og det vil være tydeligt, at lærken ofte kommer meget tidligt til Søby rev. 4

5 Og så opdager du pludselig, at også havbunden har årstider. Det ålegræs, der var nærmest lysegrønt om sommeren, er nu kulsort. Liv er der ikke meget af. Det har enten gravet sig ned eller er trukket ud på dybere vand. Selv de trofaste ledsagere sælerne ses sjældnere nu. Til gengæld er vandet tindrende klart og når det er havblik næsten olieret. Søby Rev Ravnskoven Pludselig dæmrer der noget andet. Det er legende let at trække vejret. Luften er ganske vist kold, men på en frostklar solskinsdag er den ren og velgørende. Alting står klart og uforstyrret af varmedis. Gylling å Hou Havn

6 Måske er den allerbedste måde at beskrive det på ved at beskrive en enkelt tur, som Kai, Peter og jeg foretog den 19. januar På dette tidspunkt var det ikke muligt at komme på havet. Det blæste for meget. Så det blev besluttet at lægge turen ind i land, nærmere betegnet til Emborg bro, som ligger lige henover Gudenåen. Hurtigt efter ankomsten til broen, bliver kajakkerne båret ned til åen og snart efter er vi klar til afgang. 6

7 Med ryggen i vinden ror vi stille og roligt ud mod Mossø. Det viser sig at være endestationen i den retning. Søen er tilfrosset på nær det første stykke, der ligger tæt op af Gudenåen. Det bevirker, at rigtig mange af de fugle, der før har haft hele Mossø til at bevæge sig på, er samlet på et meget lille stykke vand. Der er i hundredevis af store og små fugle. Vi forsøger at undgå at skræmme fuglene. De har ikke behov for at bruge energi på at flygte, når det er så koldt. 7

8 Så vi vender kajakkerne og ror tilbage samme vej, som vi kom. Ganske kort tid efter, og midt i at jeg tager et billede, falder udløserknappen til kameraet af. Jeg tror, at det så er slut med at tage billeder den dag. Det er først, da vi kommer helt tilbage til Emborg bro, at jeg finder ud af, at det kan lade sig gøre at tage billeder alligevel. Høj kvalitet fra et kamera til 400 kroner! De kommende billeder er derfor lånt at Kai og Peter. Vi har nu vinden i mod, men da vi snart drejer op af Salten å, mærker vi det ikke endnu, idet terrænet omkring åen er godt tillukket. Der er ikke meget vand i Salten å, og vi kommer forbi en lang række små øer. Det ser umiddelbart ikke ud til, at der er meget liv. Men kigger man godt efter, vrimler det med fugle, som har søgt tilflugt på Salten å. Det er mest ænder, og de virker ikke helt tilfredse med, at vi kommer og forstyrrer dem, men de tager heldigvis ikke flugten. Et stykke oppe af Salten å går bommen ned, eller rettere; der er spændt en kæde hen over åen. Det er også en måde at fortælle på, at roning ikke er tilladt på Salten Langsø. Vi må tilbage samme vej, som vi kom, men stille og roligt, så vi ikke får alt for mange ænder på nakken. Vi går igen op i modvinden og ror nu ad Gudenåen mod Ry. Og det går ganske fint, indtil vi kommer op til Gudensøen. Igen er der et lille stykke isfrit vand lige efter åen, men ellers så er søen tilfrosset, utilnærmelig og smuk. Som de store drenge vi er, skal vi lige op og mærke isen: 8

9 Fotograf: Kai Boisen Da vi er færdige med at lege, er tiden kommet til at ro tilbage til Emborg efter den skønneste dag. Vi havde aldrig set så mange forskellige fugle, hvis ikke både Mossø og Gudensøen begge havde været frosset til. Så vi mange mennesker den dag. Nej, et par stykker ved broen var vist det. Jeg har flere gange nævnt modvinden. Og det skyldes Chillfaktoren også kaldet kuldeindeks eller afkølingsindeks. Det var ikke sådan, at vi for alvor frøs, men på de næste billeder kan det nok ses, at det var koldt. Alle havde ispanser på handskerne, og der var slet ikke tvivl om hvor kølvandet havde gået på kajakkerne. Der var de fineste aftegninger i is. 9

10 Fotograf: Peter Sørensen Jeg håber, at denne artikel dels har gjort det knap så skræmmende at tænke på vinterroning og at det tværtimod har fået nogen til at tænke at det kunne være spændende at tage på en rotur en vinterdag med høj, klar frost. Allan Petersen 10

11 Forfatteren 11

12 Til sidst har jeg indsat endnu et billede taget af Danny Skaade. Blot som et eksempel på, hvad du kan se på og ved havet om vinteren. 12