Sogneprofil X-strup Sogn 2017

Transkript

1 Sogneprofil X-strup Sogn 217

2 Profil af X-strup Sogn Maj 217 X-strup Sogn Skads Provsti Ribe Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 217 Kildemateriale: Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik og Kirkeministeriet 1996, 2, 24, 28, 211 og 214. Befolkningstal og folkekirkemedlemskab samt Børn -17 pr fra Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Befolkningssammensætning... 5 Indvandrere og efterkommere... 9 Børnetallet... 1 Husstande og husstandsindkomster Mobilitet og pendling Arbejdsstyrke og uddannelse Folkekirkemedlemskab... 2 Til slut Side 3

4 Indledning N I som menighedsråd, ansatte eller frivillige skal planlægge aktiviteter eller evaluere dem, er det nyttigt, at I ved så meget som muligt om de mennesker, som bor i jeres sogn. Sogneprofilen fra Kirkefondet bygger på sognedemografiske talsæt fra Danmarks Statistik, der omsættes til en overskuelig form, som I kan bruge til at blive klogere på indbyggerne i sognet. I sogneprofilen præsenteres sognets tal i diagrammer med tilhørende forklaring, som gør det enkelt og klart, hvordan sognets befolkning er sammensat, og der gives et billede af den befolkningsudvikling, der er sket i sognet siden Vi benytter altid de nyest tilgængelige data fra Danmark Statistik. De nyeste tilgængelige sognedemografiske datasæt fra Danmarks Statistik er fra 214. Der er dog til denne sogneprofil ekstraordinært udarbejdet et tillægsbilag med befolkningstal og folkekirkemedlemskab samt Børn -17 pr hentet fra statistikbanken.dk. Bilaget ligger forrest i bilagsmaterialets talsæt. Vi håber, I f glæde af profilen! Side 4

5 Personer Befolkningssammensætning Danmarks Statistik benytter en inddeling af befolkningen i 16 aldersgrupper med 5 gange i hver. For at skabe et enklere overblik over befolkningssammensætningen i sognet arbejdes der desuden med følgende gruppering af indbyggerne: -19 : Børn 2-29 : Unge voksne 3-49 : Voksne 5-64 : Midaldrende : Ældre Det samlede indbyggertal i X-strup Sogn pr er på 4.27 personer, der fordeler sig i 16 aldersgrupper, som det ses i diagrammet nedenfor. Befolkningsprofil - X-strup Sogn Sognets børnegruppe best af 992 børn og unge mellem -19, som samlet set udgør 24 % af befolkningen. Der er 239 børn mellem -4, 219 børn mellem 5-9, 246 børn mellem 1-14 og 288 børn/unge mellem Gruppen af unge voksne best af i alt 59 personer mellem 2-29, som samlet set udgør 14 % af sognets befolkning. Der er 315 personer mellem 2-24 og 275 personer mellem Sognets voksengruppe best af 96 personer mellem 3-49, og udgør samlet set 23 % af befolkningen. Der er 226 personer mellem 3-34, 222 personer mellem 35-39, 231 personer mellem 4-44 og 281 personer mellem Gruppen af midaldrende best af 813 personer mellem 5-64, som samlet set udgør 19 % af befolkningen. Der er 298 personer mellem 5-54, 264 personer mellem og 251 personer mellem Ældregruppen best af 852 personer over 65, og udgør 2 % af sognets befolkning. Der er 38 personer i aldersgruppen 65-69, 266 personer mellem 7-74 og 278 personer over 75. Det bemærkes, at aldersgruppen 75+ dækker alle gange over 75, hvorimod de øvrige aldersgrupper dækker 5 gange hver. Side 5

6 Procent Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 217 X-strup Sogn Danmark Diagrammet ovenfor viser den andelsmæssige størrelse af de forskellige aldersgrupper i X-strup Sogn sammenlignet med landsgennemsnittet. Børnegruppen i X-strup Sogn udgør en lidt større andel af befolkningen end gennemsnitligt, men aldersfordelingen i sognets børnegruppe adskiller sig ikke meget fra landstallene. Sognets børnegruppe har lidt større andele af -4 ige og ige end på landsplan, andelen af 5-9 ige er lidt mindre og der er en gennemsnitlig andel af 1-14 ige. Sognet har større en større andel af unge voksne mellem 2-24 end på landsplan, og andelen af voksne mellem nogenlunde gennemsnitlig. Aldersgrupperne mellem 3-44 er mindre end på landsplan, og andelene af ige ligger nogenlunde på niveau med landstallene. Sognet har et stort overskud af ige og en større andel af 7-74 ige, men andelen af 75+ ige er noget mindre end gennemsnitlig. (Tabel 1) Side 6

7 Antal indbyggere Udviklingen i antallet af indbyggere Diagrammet ovenfor viser befolkningsudviklingen i sognet i perioden fordelt på 16 aldersgrupper med hver 5 gange. I 1996 boede der personer i X-strup Sogn. I perioden frem til 217 har der været en mindre reduktion af befolkningen på 334 indbyggere sv.t. et fald på 7 %. Nedgangen i befolkningstallet dækker over større ændringer i alderssammensætningen i sognet, som vi ser nærmere på i det følgende. I børnegruppen af -19 ige er der sket en større reduktion i antallet af børn siden 1996 på 237 personer svarende til et fald på 19 %. Der er tale et stort fald i antallet af -4 ige og mindre fald i antallet af Børnegruppen udgør i 217 samlet set 24 % af befolkningen, og i 1996 var det 27 %. Dermed er sognets børnegruppe svundet meget antalsmæssigt, og udgør i dag en noget mindre andel af befolkningen end i Gruppen af unge voksne 2-29 ige er antalsmæssigt reduceret med 146 personer siden 1996 svarende til en nedgang på 2 %. Der er tale om fald i begge aldersgrupper, heraf størst fald i antallet af ige. I 1996 udgjorde de unge voksne 16 % af den samlede befolkning, og i 217 udgør de 14 %. Dermed er sognets gruppe af unge voksne reduceret meget antalsmæssigt, og de udgør i dag en lidt mindre andel af befolkningen end i Også voksengruppen 3-49 er i perioden svundet meget ind og er reduceret med 53 personer svarende til et fald på 34 %. Der er tale om store fald i alle aldersgrupperne. I 1996 udgjorde voksengruppen 32 % af sognets befolkning, og i 217 udgør de også 23 % af befolkningen. Dermed er sognets voksengruppe reduceret væsentligt antalsmæssigt, og den udgør en markant mindre andel af befolkningen end i Antallet af midaldrende indbyggere mellem 5-64 er i perioden steget med 57 personer svarende til en fremgang på 8 %. Der er tale om et stort fald i antallet af 5-54 ige og større fremgang i antallet af ige. De midaldrende udgjorde 17 % af befolkningen i 1996, og i 217 udgør de 19 %. Dermed er antallet af midaldrende steget lidt, og de udgør i dag en lidt større andel af befolkningen end i I perioden er der sket en eksplosiv vækst i antallet af ældre indbyggere mellem , der er steget med 495 personer svarende til en markant fremgang på 139 %. Der er tale om markant fremgang i antallet af ige og meget stor fremgang i antallet af 75+ ige. I 1996 Side 7

8 udgjorde de ældre blot 8 % af befolkningen, og i dag er den andel steget til 2 %. Dermed er ældregruppen i perioden vokset markant både antalsmæssigt og i forhold til den andel, de udgør af sognets befolkning. Nedenstående skema giver et overblik over udviklingen i befolkningsgrupperne i X-strup Sogn i perioden : Befolkningsgruppe Sognet 1996 Sognet 217 Danmark 217 Samlet befolkning pers 4.27 pers Børn (-19 ) 27 % pers 24 % 992 pers 23 % Unge voksne (2-29 ) 16 % 736 pers 14 % 59 pers 13 % Voksne (3-49 ) 32 % pers 23 % 961 pers 25 % Midaldrende (5-64 ) 17 % 756 pers 19 % 813 pers 2 % Ældre (65+ ) 8 % 357 pers. 2 % 852 pers. 19 % Overordnet må man konkludere, at trods det beskedne fald i befolkningstallet i X-strup Sogn betyder ændringer i indbyggernes alderssammensætning, at befolkningen er blevet væsentlig ældre siden 1996 i og med, at der har været store fald i antallet af -49 ige og samtidig stor til markant vækst i alle aldersgrupper over 5. De vigtigste tendenser i befolkningsudviklingen : Fald i indbyggertallet på 7 % (-334 personer) Større fald i antallet af børn -19 på 19 % (-237 personer). Andelsmæssig reduktion fra 27 % i 1996 til 24 % i 217. Større fald i antallet af unge voksne 2-29 på 2 % (-146 personer). Andelsmæssigt fald fra 16 % i 1996 til 14 % i 217 Stort fald i antallet af voksne 3-49 på 34 % (-53 personer). Andelsmæssigt fald fra 32 % i 1996 til 23 % i 217 Mindre fremgang i antallet af midaldrende 5-64 ige på 8 % (+57 personer). Andelsmæssig fremgang fra 17 % i 1996 til 19 % i 217 Eksplosiv fremgang i antallet af ældre over 65 på 139 % (+495 personer). Andelsmæssigt fremgang fra 8 % i 1996 til 2 % i 217 (Tabel 1 og tillægsbilag for 217) Side 8

9 Indbyggere Indvandrere og efterkommere Tallene for indbyggernes herkomst findes senest opgjort pr I diagrammet nedenfor viser søjlerne andelen af indbyggere efter herkomst i de 16 aldersgrupper. I tabellen under diagrammet ses antallet af indbyggere i aldersgruppen fordelt på herkomst. Søjlerne skal læses således, at ca. 66 % af alle -4 ige i X-strup Sogn er af dansk herkomst, ca. 1 % er indvandrere og ca. 23 % er efterkommere af indvandrere. Indbyggernes herkomst 214 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Efterkommere Indvandrere Danskere I X-strup Sogn er 76,6 % af befolkningen danskere, mens 16,9 % er indvandrere og 7,5 % er efterkommere af indvandrere. Dermed er sognets andel af indbyggere med udenlandsk herkomst samlet set på 23,4 %. I absolutte tal er der 949 udlændinge i sognets befolkning. Til sammenligning har 8,4 % af befolkningen i Danmark indvandrerbaggrund og 2,7 % er efterkommere af indvandrere. Dermed er samlet set 11,1 % af alle landets indbyggere af udenlandsk herkomst. Sognets indvandrere spreder sig over de alle aldersgrupper med overvægt i aldersgrupperne 15-59, mens efterkommerne især findes i aldersgrupperne op til 29 med overvægt i aldersgrupperne mellem -24. I 1996 var der 472 indbyggere af udenlandsk oprindelse i sognet svarende til 1,4 % af befolkningen. Der har således været en meget stor fremgang i såvel antallet af udlændinge som andelen af udlændinge i X-strup Sogn i perioden frem til 214. Skal man sammenligne med andre områder i landet, findes der sogne med bare omkring 1 % udlændinge, mens andre sogne har op til 8 % udlændinge i befolkningen. Tabellen giver desværre ingen oplysninger om udlændinges herkomstlande, men Danmarks Statistik oplyser, at 36 % af alle udlændinge bosat i Danmark pr har baggrund i en vestlig og dermed overvejende kristen kultur. Fordelingen kan være anderledes i X-strup Sogn. (Tabel 1) Side 9

10 Pct Personer Børnetallet Der er pr i alt 88 børn i alderen -17 i X-strup Sogn, hvoraf 47 % udgøres af børn mellem -8 og 53 % er mellem Dermed har sognet en børnegruppe med et lille underskud af mindre børn. Antalsmæssigt svinger børnegangene med mellem 4-67 børn pr. gang som det ses i diagrammet nedenfor. 8 Børnegangene Nedenstående diagram viser den relative størrelse af de forskellige børnegange i sognet sammenlignet med landsgennemsnittet. Set i forhold til, hvordan børnene fordeler sig på de enkelte gange på landsplan, har sognet større andele af -1 ige, 4 ige, 1 ige, 12 ige, 15 ige og 17 ige, og gennemsnitlige andele af 2 ige og 16 ige. Alle øvrige gange er mindre end gennemsnitligt. Børnegangene i % X-strup Sogn (Tabel 3) Side 1

11 Personer Udviklingen i børnetallet Diagrammet overfor viser, hvordan antallet af børn i hver gang har ændret sig i X-strup Sogn siden 24. Dengang var der 1.51 børn mellem -17 i sognet, og i 217 er antallet faldet til 88 børn. Det er en reduktion på 181 børn eller 17 %, som fordeler sig med 119 færre -8 ige og 62 færre 9-17 ige. Det store fald i antallet af -8 ige har givet en større forskydning i alderssammen-sætningen i børnegruppen i perioden siden 24, hvor der var markant flere 3-1 ige i sognet end i dag. Til gengæld ser vi en langt mindre takket kurve i 217, og det betyder, at der ikke er helt så store antalsmæssige forskelle mellem de forskellige gange som tidligere. I 24 udgjorde børn op til 8 5 % af børnegruppen, og i dag er det som nævnt 47 % af børnene, som er yngre end 9. Dermed er børnegruppen gået fra at være nogenlunde jævnt fordelt mellem mindre og større børn i 24, til i dag at have et overskud af større børn. (Tabel 3 og tillægsbilag for 217) Side 11

12 Husstande og husstandsindkomster Den nyeste opgørelse af husstandstyper og husstandsindkomster fra Danmarks Statistik er pr Nedenstående diagrammer viser husstandstypefordelingen i hhv. Danmark og i sognet. De lyseblå felter illustrerer parhusstande (husstande med mindst 2 myndige personer på samme postadresse) og de mørkeblå felter illustrerer singlehusstandene (enlige). Begrebet Øvrige husstande dækker over husstande med mere end 2 myndige personer registreret på postadressen fx kollegier, plejehjem, bofællesskaber og par med myndige hjemmeboende børn. Husstandstyper i Danmark 214 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 21% Enlige (+5) uden børn 24% Par (+5) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i sognet 214 Øvrige husstande 8% Enlige (-49) u. børn 16% Par m. børn 16% Par (+5) u. børn 2% Enlige (+5) u. børn 28% Par (-49) u. børn 4% Enlige m. børn 8% I X-strup Sogn er der 2.11 husstande, og som det ses på figurerne ovenfor, adskiller husstandsfordelingen i sognet sig noget fra landsgennemsnittet. På landsplan udgøres 55 % af alle husstande af parhusstande (inkl. øvrige husstande) og 45 % er singlehusstande. I X-strup Sogn er der 56 % parhusstande og 44 % singlehusstande, og dermed er Side 12

13 der en lidt større andel af parhusstande i sognet end gennemsnitligt. Det bemærkes, at 57 % af sognets boliger er flerfamiliesboliger, og boligmassen har naturligvis indflydelse på, hvilke husstandstyper, der er i sognet. Den største husstandstype i sognet er Enlige (+5) uden børn med 28 % af husstandene (DK 24 %). Herefter følger Par (+5) uden børn med 2 % (DK 21 %), Par med børn med 16 % (DK 21 %), Enlige (-49) uden børn også med 16 % (DK 15%), Øvrige husstande med 8 % (DK 6 %) og Enlige med børn også med 8 % (DK 6 %). Sognet har desuden 4 % Par (-49) uden børn (DK 6 %). Børnefamilierne udgør samlet set 24 % af husstandene i X-strup Sogn, hvilket er lidt mindre end landsgennemsnittet på 27 %. Det dækker over en meget mindre andel af par med børn end gennemsnitligt, men til gengæld en lidt større andel af enlige med børn end på landsplan. Den samlede andel af husstande med personer over 5 i sognet er på 48 %, hvilket lidt mere end landstallet på 45 %, og en klar overvægt af disse husstande er singlehusstande, hvorimod det på landsplan fordeler sig med omtrent 5/5 singler og par. Husstande med personer under 49 udgør 2 % mod 21 % på landsplan, og langt størstedelen af disse er singlehusstande. Antalsmæssigt fordeler husstandene sig således: Husstande -49 Husstande +5 Børnefamilier Øvrige husstande 415 stk. 951 stk. 485 stk. 16 stk. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i X-strup Sogn i 214 er på 2,1 personer, og til sammenligning er tallet 2,15 personer på landsplan. (Tabel 4) Side 13

14 Nedenfor viser diagrammerne, hvordan husstandene i Danmark og i sognet fordeler sig i forhold til husstandsindkomsten. Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes i 214-tallene følgende indkomstgrænser: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Husstandsindkomster i Danmark 214 Høj indkomst 2% Lav indkomst 2% Høj mellemindkomst 2% Lav mellemindkomst 2% Mellemindkomst 2% Husstandsindkomster i sognet 214 Høj indkomst 11% Høj ml.indkomst 15% Lav indkomst 32% Mellemindkomst 18% Lav ml.indkomst 24% Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper af 2 %, som det fremg af diagrammet øverst. Sammenligner man med fordelingen i X-strup Sogn, ser man, at sognet har massiv overvægt af husstande i indtægtsgruppen Lav indkomst og også stort overskud af husstande med lav. ml. indkomst, men til gengæld meget store underskud af husstande med Høj indkomst og Høj ml. indkomst. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand. Da der er en lidt højere andel af parhusstande (hvilket ofte betyder to indtægter) i X-strup Sogn end gennemsnitligt, er det forventeligt, at sognets husstandsindkomster ligger lidt højere landsgennemsnittet, hvilket dog ikke er tilfældet. Side 14

15 Sognets bruttomedianindkomst (den midterste husstands-bruttoindkomst for hele sognet) er på kr , og er dermed markant lavere end den tilsvarende i Danmark, som er på kr I bilagsmaterialets tabel 4 ses en detaljeret inddeling af indkomsterne i de forskellige husstandstyper, og her fremg det blandt andet, at sognet har 85 børnefamilier, hvor bruttoindtægten er på højest kr ligt, hvilket også gælder for 363 husstande med singler eller par over 5 og 3 Øvrige husstande (mere end 2 myndige personer på adressen). Disse husstande kan have økonomiske udfordringer med at få dagligdagen til at hænge sammen, og det kan derfor være aktuelt med en diakonal indsats fra kirkens side. (Tabel 4) Side 15

16 Personer Mobilitet og pendling Befolkningsbevægelser Ovenstående diagram dækker senest opgjorte befolkningsbevægelser, som er fra perioden januardecember 213 og dertil skal knyttes flg. ordforklaringer: Tilflyttede: Personer, som flytter fra en adresse i Danmark til en adresse i sognet Fraflyttede: Personer, som flytter fra sognet til en adresse andetsteds i Danmark Indvandrede: Personer, som flytter til sognet fra udlandet Udvandrede: Personer, som flytter fra sognet til udlandet Nettotilgang: = fødte døde + tilflyttede fraflyttede + indvandrede - udvandrede Hvert sker der til- og fraflytning til sognet. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for til- og fraflytning målt i forhold til den samlede befolkning. I X- strup Sogn er flyttehyppigheden på 14 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes ca. hvert 7, hvilket er en ret mobil befolkning. I andre sogne kan flyttehyppigheden spænde mellem 3-4 %. Unge mennesker flytter ofte mere end andre, og i X-strup Sogn er indbyggerne under 3 da også mere mobile end resten af befolkningen med en flyttehyppighed på 26 %. Sognet har et større fødselsunderskud, og selv om der er lidt flere tilflyttere end fraflyttere betyder flere udvandrede end indvandrede, at sognet har en befolkningsreduktion i 213 på 53 personer svarende til -1,3 %. Kirkeligt set er diagrammet især interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye indbyggere sognet har fået i ets løb, og som derfor er uden kendskab til sognets kirkeliv. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har X-strup Sogn i 213 fået 662 nye indbyggere svarende til 16 % af befolkningen. (Tabel 2) Side 16

17 Personer Pendlingen til og fra sognet Nat befolkning Ind-pendling Ud-pendling Dag befolkning Ovenstående diagram giver et billede af pendlingen til og fra X-strup Sogn pr , og dertil skal knyttes flg. ordforklaringer: Natbefolkning: Erhvervsmæssigt beskæftigede indbyggere over 15 Dagbefolkning: Personer over 15 beskæftiget på sognets arbejdspladser i dagtimerne uanset bopæl Indpendling: Personer over 15 bosat i andre sogne, der krydser sognets grænser for at gå på arbejde i sognet Udpendling: Indbyggere over 15, der krydser sognegrænserne for at arbejde andetsteds I X-strup Sogn er der i alt personer i natbefolkningen. Af disse pendler 1.41 personer eller 83 % hver dag ud af sognet for at arbejde et andet sted. Samtidig er der også nogle, der pendler ind i sognet for at arbejde. Det drejer sig om personer svarende til 272 % af natbefolkningen. Det betyder, at sognet har en dagbefolkning på 3.63 erhvervsmæssigt beskæftigede personer, og heraf er de 214 personer bosiddende i sognet. Det svarer til, at 6 % af dagbefolkningen har bopæl i sognet, og kan have en naturlig tilknytning til kirkelivet i sognet via sin bopæl. (Tabel 7) Side 17

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvind. og forsyningsvirksom Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsmæssigt beskæftigede over 15 i pct Erhvervsservice Offentlig adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid o.a. service Uoplyst aktivitet Beskæftigelsesområder 214 Dagbefolkning Natbefolkning Diagrammet ovenfor viser indenfor hvilke områder hhv. dag- og natbefolkningen i X-strup Sogn var beskæftiget pr Der er nogen forskel i beskæftigelsen for natbefolkningen (indbyggerne) og dagbefolkningen (arbejdspladserne i sognet). De absolutte tal kan findes i talmaterialets tabel 7. Hvad ang dagbefolkningen, er langt det største beskæftigelsesområde Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 4 % af sognets arbejdspladser. Herefter følger Offentlig adm., undervisning mm med 26 % af arbejdspladserne, Handel og transport med 15 % af arbejdspladserne, Erhvervsservice med 8 % og Bygge og anlæg med 7 % af arbejdspladserne. Andelene af beskæftigede udenfor disse områder er begrænset til under 2 %. For natbefolkningens vedkommende ser vi samme bredde i beskæftigelsesområderne. Det største beskæftigelsesområde er Offentlig adm., undervisning mm. med 3 % af de beskæftigede indbyggere. Herefter følger Handel og transport mv. med 25 % af de beskæftigede, Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 2 % af de beskæftigede, Erhvervsservice med 8 % og endelig er 7 % af de beskæftigede indbyggere over 15 ansat indenfor Bygge og anlæg. Andelene af beskæftigede udenfor disse områder er begrænset til 5 % eller derunder. Langt de fleste steder i Danmark er Offentlig adm., undervisning og sundhed med 31 % af de beskæftigede det største beskæftigelsesområde for både nat- og dagbefolkningen, fordi det er en meget omfattende kategori, der f.eks. dækker både sundhedsvæsen, socialvæsen, uddannelsessektor, bibliotek og andre kommunale serviceområder. I X-strup Sogn er der også et stort udbud af arbejdspladser indenfor dette område, og 9 % af disse stillinger bestrides af indpendlere. (Tabel 7) Side 18

19 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Øvrige Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Permanent udenfor arbejdsmarkede t Udenfor arbejdsmarkede t (ikke permanent) Heraf pensionister Under uddannelse Indbyggere over 15 Arbejdsstyrke og uddannelse Indbyggernes tilknytning til arbejdsmarkedet 214 X-strup Sogn Danmark 1% 9% 8% 7% 6% 45% 5% 4% 3% 2% 1% % 2% 7% 4% 27% 5% 38% 8% 33% 9% Ovenstående diagram er baseret på oplysninger om alle indbyggere over 15 pr I X- strup Sogn er i alt indbyggere over 15. Som det ses af diagrammet, er 45 % af sognets befolkning over 15 en del af arbejdsstyrken, hvilket er væsentligt lavere end landsgennemsnittet på 6,2 %. Desuden er 9 % af sognets indbyggere over 15 under uddannelse (DK 6,8 %). Sognets andel af selvstændige ligger lidt lavere end landsgennemsnittet, hvilket også gælder for andelene af lønmodtagere på mellemste niveau, mens andelen af lønmodtagere på højeste niveau er meget lavere end gennemsnitligt. Andelen af øvrige lønmodtagere ligger lidt lavere end landsgennemsnittet, mens andelen af arbejdsløse på 5 % er noget højere end på landsplan (DK 2,9 %). I X-strup Sogn udgør pensionister (herunder efterlønnere, førtidspensionister, invalidepensionister o.l.) 33 % af alle indbyggere over 15 (DK 26 %), og samlet set er der 38 % af indbyggerne over 15, som st permanent udenfor arbejdsmarkedet i sognet (DK 29,7 %). Forskellen på 5 % dækker over personer, som st fuldstændig uden indtægt og derfor betragtes som permanent udenfor arbejdsmarkedet. Det kan fx være hjemmegående ægtefæller. Endelig er der 8 % (DK 3,2 %) af indbyggerne over 15, som midlertidigt st udenfor arbejdsmarkedet, hvilket vil sige, at de er på midlertidige overførselsindkomster. (Tabel 5) Lønmodtagere på højeste niveau Færdighedsniveau sv.t. en afsluttet universitetsuddannelse. Lønmodtagere på mellemste niveau Færdighedsniveau sv.t. afsluttet kort eller mellemlang uddannelse påbegyndt efter det 17. eller 18. leve. Øvrige lønmodtagere Færdighedsniveau sv.t. en treig uddannelse, påbegyndt i en alder af 14 eller 15. Side 19

20 Indbyggerer over 15 i pct Højeste fuldførte uddannelse 214 X-strup Sogn Danmark Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Ovenstående diagram dækker alle indbygger over 15 pr I Danmark har 32,4 % af alle indbyggere over 15 en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. I X-strup Sogn er andelen på 46 %, hvilket altså er væsentlig højere end landsgennemsnittet. Andelen af indbyggere med en gymnasial uddannelse på 5 % ligger lidt lavere end landsgennemsnittets 7,4 %, og andelen af indbyggere med en erhvervsfaglig uddannelse med 28 % er lidt lavere end landsgennemsnittet på 31,1 %. I forhold til de videregående uddannelser har X-strup Sogn i alt 12 % indbyggere med en videregående uddannelse. På landsplan er andelen 24 %, og dermed er andelen af videreuddannede i sognet markant mindre end gennemsnitligt. De fordeler sig med en lidt mindre andele af indbyggere med en kort eller mellemlang videregående uddannelse og et stort underskud af indbyggere med lange videregående uddannelser. Det skal bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, tæller også de 15 ige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse (Tabel 6) Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: handel & kontor, sekretær (advokat, læge), murer; tømrer, mekaniker, grafiker, landmand Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler, akademiøkonom, revisor, merkonom, laborant, politimand Mellemlang videregående: folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader, læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykolog Side 2

21 Pct Folkekirkemedlemskab Pr. 1. januar 217 er medlemsprocenten i X-strup Sogn på 64,2 % dækkende over i alt 2.7 folkekirkemedlemmer. I 1996 lå medlemsprocenten i sognet på 83,4 %, og der var i alt medlemmer af folkekirken. Det vil med andre ord sige, at faldet i medlems-procenten i absolutte tal dækker over, at folkekirken i X-strup Sogn skal betjene 1.87 færre folkekirkemedlemmer i 217 end i På landsplan er medlemsprocenten pr på 75,9 %, hvilket er et fald fra 86,5 % i Det er almindeligvis sådan, at man finder den højeste medlemsprocent blandt de ældste indbyggere og den laveste medlemsprocent blandt de yngste indbyggere, hvilket også gør sig gældende i X- strup Sogn, som det fremg af diagrammet nedenfor. Folkekirkemedlemskab i aldersgrupper 217 X-strup Sogn Danmark Sammenligner man sognets andel af folkekirkemedlemmer i aldersgrupperne med landstallene, fremg det, at medlemskabet ligger lavere i alle aldersgrupper under 6, heraf væsentligt lavere blandt -19 ige og en del lavere blandt 2-59 ige. I aldersgrupperne over 6 er medlemskabet nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet. Den lave medlemsprocent blandt børn op til 19 i sognet viser, at det ikke i overvejende grad hører til skik og brug at blive døbt i X-strup Sogn. Medlemsprocenten blandt sognets -4 ige er på 36,8 %, og dermed er kun lidt mere end hver 3. af de -4 ige indbyggere meldt ind i folkekirken. Det lave medlemskab blandt småbørnene kan ikke alene forklares af småbørnenes herkomst, da de nyeste tal for herkomstsammensætning fra 214 viser, at kun godt 33 % af de -4 ige indbyggere i X-strup Sogn på det tidspunkt havde anden herkomst end dansk. Den andel kan naturligvis været steget lidt i perioden , men det er tvivlsomt, at den skulle være steget voldsomt på så kort tid. Sognets medlemsprocent er som nævnt faldet fra 83,4 % i 1996 til 64,2 % i 217, altså et fald på 19,2 % over en periode på 21. Det svarer til et gennemsnitligt ligt fald på,9 %, hvilket er noget højere end de ca.,5 % man som en tommelfingerregel regner med, at medlemsprocenten falder hvert på landsplan. I perioden er medlems-procenten dog faldet med gennemsnitligt 2,3 % pr.. Side 21

22 Pct Medlemsprocent i aldersgrupperne Diagrammet ovenfor viser udviklingen i folkekirkemedlemskabet i X-strup Sogn i perioden fordelt på aldersgrupper. Langt de fleste steder i Danmark ses en udvikling med større fald i medlemskabet blandt -4 ige og markante fald blandt 2-34 ige, mens der er mindre fald blandt ige, og så stor stabilitet blandt de 1-19 ige og de over 7 ige. Folkekirkemedlemskabet i X-strup Sogn følger ikke denne tendens. Folkekirkemedlemskabet blandt de -4 ige i X-strup Sogn pr ligger som nævnt på 36,8 % og er faldet med 34,1 % siden 1996 sv.t. et gennemsnitligt ligt fald på 1,62 %. Til sammenligning har de -4-ige på landsplan i 217 en medlemsandel på 58,1 %, og andelen er faldet med 17,5 % sv.t. et gennemsnitligt ligt fald på,83 % siden I perioden her det gennemsnitligt lige fald på landsplan blandt -4 ige dog på 1,8 %, og i X-strup Sogn er det i samme periode på 1,64 %. I aldersgruppen 5-9 er medlemsprocenten faldet med 18 % i perioden , og i aldersgruppen er medlemsprocenten faldet med 16,2 procent. I alle øvrige aldersgrupper mellem 1-54, er medlemsprocenten faldet med mellem %, og det og dermed er der generelt tale om markante fald i folkekirkemedlemsskabet blandt indbyggerne i X-strup Sogn i perioden siden Et lidt mere beskedent fald på 8,9 % ses blandt 6-64 ige, og i sognets ældregruppe ligger medlemsprocenten langt mere stabilt med mindre fald på mellem,4 % - 5 %. (Tabel 1) Side 22

23 pct Folkekirkemedlemskab - indbyggere af dansk herkomst 214 X-strup Sogn Danmark De nyeste tal for folkekirkemedlemskab opgjort pr. herkomst er fra 214. Diagrammet ovenfor illustrerer, hvor stor en andel af indbyggerne af dansk herkomst, som i 214 var medlem af folkekirken i X-strup Sogn. Samlet set var medlemsprocenten blandt indbyggere af dansk herkomst i sognet på 91 % mod 87,1 % på landsplan. Som det fremg, ligger folkekirkemedlemskabet blandt danskerne i sognet højere end gennemsnitligt i de fleste aldersgrupper, og især ses et noget højere medlemskab blandt de danske -9 ige og ige. Det høje folkekirkemedlemskab viser, at folkekirken i X-strup Sogn st så stærkt i de danske familier. I sogne med mange udlændinge i befolkningen ses en tendens til, at enten er tilknytningen til folkekirken blandt etniske danskere væsentligt stærkere eller også er den væsentligt svagere end gennemsnitligt. I X-strup Sogn ser vi altså en væsentlig stærkere tilknytning til folkekirken. Medlemsniveauet blandt de -4 ige skiller sig dog ud ved at ligge lavt i forhold til de øvrige aldersgrupper både i X-strup Sogn og på landsplan. I sognet ligger medlemskabet blandt børn -4 ige af dansk herkomst på 8,6 %, og det er væsentligt højere end landsgennemsnittets 71,3 %. Der er dog ca. 2 % af sognets 124 etnisk danske -4 ige, som ikke er blevet døbt. Forklaringen kan ikke ubetinget forklares med, at et antal børn registreret med dansk herkomst egentlig kan have forældre med baggrund i en anden kultur end dansk (fx efterkommere med dansk statsborgerskab). I X-strup Sogn var der i 214 kun 46 efterkommere mellem 2-39 (forventet forældregeneration) i sognet, og heraf var de 33 mellem 2-24 og dermed meget unge til at være forældre endnu. Dette skal sammenholdes med, at sognet på samme tidspunkt havde 662 danske indbyggere i den forventede forældregeneration af 2-39 ige. Dermed må det være hævet over enhver tvivl, at en del reelt danske børn i sognet ikke er indmeldt i folkekirken. I sognet var 6 % af indvandrerne og efterkommerne medlem af folkekirken i 214, og på landsplan var andelen 9,6 %. I absolutte tal boede der 53 personer af udenlandsk herkomst i sognet, som var medlem af folkekirken. Antallet af udlændinge, der er folkekirkemedlemmer, dækker ikke nødvendigvis alle de kristne udlændinge i sognet, idet flertallet af disse normalt vil have tilknytning til andre kristne kirkesamfund end folkekirken. (Tabel 1) Side 23

24 Personer Folkekirkemedlemmer i børnegangene Folkekirkemedlemskabet i børnegruppen -17 ligger i 217 på 45,7 %, og det er et fald 2,4 % siden 24, hvor andelen var 66,1 %. På landsplan er medlemsandelen blandt -17 ige i 217 på 7,4 % I 24 var der 71 børn mellem -17, som var medlem af folkekirken i X-strup Sogn, og i 217 er antallet reduceret til 42 børn. Folkekirken i X-strup Sogn skal dermed i dag betjene 299 færre børn mellem -17 end i 24 svarende til et fald på 43 % i løbet af 13. I samme periode er antallet af børn mellem -17 i sognet reduceret med 181 børn sv.t. et fald på 17 %. Det fremg af diagrammet, at der i perioden , at der har været store fald i antallet af folkekirkemedlemmer i alle de 18 gange, heraf markante fald i antallet af 3-7 ige og 9-13 ige, og mindre fald i antallet af -1 ige, 8 ige og ige. (Tabel 3) Side 24

25 Til slut Hermed videregives analysen af tallene. Vi håber, at analysen giver jer inspiration og vil være til gavn for jeres videre arbejde med visioner, målsætning og konkret planlægning. Skulle I støde på fejl eller uklarheder tallene eller analysen, er det vigtigt både for jeres og vores skyld, at I kontakter os, så vi kan sikre rettelse af evt. fejl og afklaring af evt. uklarheder i materialet. Kirkefondet ønsker jer lykke til og energi til arbejdet! Frederiksberg d. 9. maj 217 Sille M. Fusager Side 25