arbejdsulykker Fald i ulykkesfrekvensen ULYKKESFRAVÆR ULYKKESFREKVENS 28. september 2007 personale

Transkript

1 arbejdsulykker 20 Fald i ulykkesfrekvensen I 20 var antallet af arbejdsulykker 27,9 pr. 1 million arbejdstimer inden for DAområdet. Dette er et mindre fald i forhold til 25, hvor frekvensen var 30,4. Ulykkesfrekvensen er således nede på samme niveau som for 2 år siden, jf. figuren nedenfor. Fraværet som følge af arbejdsulykker var 3,1 fraværstimer pr. 1.0 arbejdstimer i 20 inden for DAområdet. Dette er uændret i forhold til 25, hvor fraværet ligeledes var på 3,1 fraværstimer pr. 1.0 arbejdstimer, jf. figuren nedenfor. Det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage i 20 var 13,0 dage pr. ulykke. Fraværsperioderne er dermed gennemsnitlig 1,4 dag længere i forhold til 25, hvor den gennemsnitlige varighed var 11,6 dage pr. ulykke. I afsnittet Genbrug af data på side 6 er kort beskrevet overgangen til brug af EASYoplysninger fra Arbejdstilsynet. ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR Ulykker pr. 1 million arbejdstimer 50 Fraværstimer pr. 1.0 arbejdstimer 4, ,0 3,5 3, ,

2 arbejdsulykker 20 side 2 Inden for de 3 hovedbrancher udviklede fraværsfrekvensen sig ligeledes lidt forskelligt fra 25 til 20. Inden for fremstilnøgletal Deltagende virksomheder Deltagende arbejdssteder Præsterede timer Helårsbeskæftigede Ulykker Tabte arbejdsdage Ulykker de sidste 5 år Antal Brancher Udviklingen i ulykkesfrekvensen inden for de 3 hovedbrancher udvikler sig lidt forskellig, jf. figur side 3. Inden for fremstillingsvirksomhed faldt ulykkesfrekvensen fra 30,0 i 25 til 28,0 i 20, mens den inden for bygge og anlægsvirksomhed faldt fra 33,6 i 25 til 25,1 i 20. Inden for handel, transport og servicevirksomhed viser tallene en stigning i ulykkesfrekvensen fra 29,2 i 25 til 30,6 i 20, en udvikling der især er påvirket af en manglende repræsentativitet i delbranchen transportvirksomhed mv. De seneste års udvikling i ulykkesfrekvensen for de enkelte delbrancher fremgår af nedenstående tabel. Inden for den enkelte delbranche kan der være forskellig udvikling fra år til år. brancher Råstofudvinding Nærings og nydelsesmiddelindustri Tekstil, beklædnings og læderindustri Træindustri Papirindustri Grafisk industri Kemisk industri Sten, ler og glasindustri Metalfremstilling Jern og metalvareindustri Maskinindustri Elektronikindustri Transportmiddelindustri Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed El, gas, varme og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel og reparationsvirksomhed Transportvirksomhed mv. Anden servicevirksomhed Antal fuldtids personer i statistikken Ulykkesfrekvens Ulykkesfravær '03 '04 ' ' '03 '04 ' ' 21,3 5,0 2,7 0, ,0 43,8 43,7 39,8 4,2 3,5 4,2 3,9 8,5 0,4 0,9 1, ,8 30,8 27,3 30,2 2,6 2,8 3,0 3, ,8 17,7 17,6 18,3 2,7 2,2 4,3 2, ,3 3,9 37,9 4,4 0,1 10, ,0 20,9 17,2 29,1 1,4 1,8 1,3 3, ,5 24,3 43,4 40,7 2,6 2,0 3,9 3, ,0 41,7 46,0 66,4 2,7 3,0 4,6 11, ,8 34,4 42,0 50,0 3,7 4,2 4,0 5, ,3 24,0 21,3 16,9 1,9 1,7 1,9 2, ,7 13,2 13,8 0,5 0,6 1,3 1, ,5 50,0 59,2 54,8 4,6 4,3 4,6 6, ,5 24,7 18,5 19,7 1,7 2,3 2,0 2, ,9 33,9 27,2 19,1 1,3 3,3 3,4 5, ,1 32,2 33,6 25,1 3,4 3,0 2,7 2, ,4 10,9 4,0 7,9 5,8 0,6 1,2 0, ,1 30,6 32,4 4,1 9,1 5, ,3 24,7 31,2 34,7 2,5 3,3 4,7 4, ,0 28,0 30,4 27,9 2,7 3,0 3,1 3,1

3 arbejdsulykker 20 side 3 ULYKKESFREKVENS HOVEDBRANCHER ULYKKESFRAVÆR HOVEDBRANCHER Ulykker pr. 1 million arbejdstimer Fraværstimer pr. 1.0 arbejdstimer 6 5 Handel, transportog servicevirksomhed 40 Fremstillingsvirksomhed Bygge og anlægsvirksomhed Handel, transportog servicevirksomhed Bygge og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Arbejdsfunktion De sidste 5 år '04 ' ' De sidste 5 år '04 ' ' Håndværkspræget arbejde Bygningsarbejde (basis) Bygningsarbejde (finish) Svejsearbejde mm. Grovsmede, værktøjsmagerarbejde o.l. Mekaniker og montørarbejde Træindustriarbejde Proces og maskinoperatørarbejde Jern, metalværks og støberianlægsarbejde Kemisk procesanlægsarbejde 32,2 13,6 17,7 21,3 15,2 15,4 5,7 42,0 4,2 3,6 32,9 14,1 17,1 22,3 13,8 16,9 6,7 37,9 4,7 3,8 34,0 12,3 16,8 25,9 16,1 5,3 44,4 4,4 29,3 15,1 20,6 14,7 17,3 20,5 48,1 4,9 10,3 10,3 9,8 9,9 10,9 14,0 9,3 11,1 11,0 7,8 10,2 12,5 7,9 9,5 8,0 8,8 12,2 10,7 8,7 10,9 11,7 10,7 10,4 13,6 32,9 Betj. af maskiner, metal og mineralindustri Betj. af maskiner, gummi og plastindustri Betj. af maskiner, træindustri Betj. af maskiner, grafisk og papirindustri Betj. af maskiner, nærings og nydelsesmiddelind. Monterings og samlebåndsarbejde Betj. af andre maskiner, kvalitetskontrol Last og bustransportarbejde Arbejde med andre mobile maskiner/køretøjer Andet arbejde Rengørings og køkkenhjælpsarbejde Medhjælp i bygge og anlægssektoren Manuelt arbejde, fremstillingsvirksomhed Manuelt transport og lagerarbejde mv. 20,0 5,3 6,2 3,9 17,3 12,2 6,8 8,3 6,2 25,8 20,1 35,5 24,3 15,5 1,0 21,7 5,4 5,7 4,2 20,9 12,3 5,7 4,3 5,4 29,2 27,4 34,8 17,6 17,3 1,0 20,0 4,8 6,5 23,4 4,9 11,0 5,5 21,6 54,8 26,4 11,1 1,0 25,5 10,3 14,3 7,4 5,9 22,5 41,8 31,5 10,2 1,0 11,0 13,0 13,8 12,1 12,8 17,8 10,8 14,5 11,3 8,7 15,2 15,4 9,5 9,7 6,5 11,2 7,3 14,2 14,8 21,3 11,1 10,1 16,0 11,4 7,5 16,0 9,5 8,1 7,7 12,8 13,9 11,7 12,2 9,3 13,9 11,2 12,1 14,5 11,6 12,7 13,0 12,6 12,9

4 arbejdsulykker 20 side 4 hvordan skaden skete De sidste 5 år '04 ' ' De sidste 5 år '04 ' ' Stødt imod gods o.lign. Klemt/fanget i maskindele o.lign. Fald i samme niveau Fald til lavere niveau Kontakt med skarpe genstande Overbelastning Kontakt med høj/lav temperatur Kontakt med elspænding Kontakt med kemikalier Færdsel i arbejdstiden uden for fast arbejdssted Andet 24,5 27,7 25,5 18,8 9,3 9,0 8,4 14,8 12,9 12,3 12,3 13,1 13,9 14,0 15,2 11,9 11,3 12,7 12,7 13,4 12,1 13,1 10,4 10,1 10,2 12,6 16,2 17,1 14,6 15,8 5,6 5,3 5,0 7,1 7,6 7,9 5,8 8,4 16,6 16,4 16,3 20,4 14,6 13,4 16,7 15,0 2,3 2,5 2,3 1,6 9,6 11,3 7,9 10,4 0,6 0,8 0,5 0,4 8,7 3,4 2,1 15,1 1,5 1,8 1,1 1,3 5,9 6,8 5,7 6,7 1,0 1,0 1,2 0,4 19,3 19,9 24,6 26,9 10,8 10,3 13,6 12,4 9,5 10,2 9,2 1,0 1,0 1,0 1,0 11,8 11,8 11,6 13,0 skadet del af legemet De sidste 5 år '04 ' ' De sidste 5 år '04 ' ' Hoved, undtagen øjne Øjne Hals Ryg, rygrad Brystkasse, brystorganer Bug, bugorganer Skulder, overarm, albueled Underarm, håndled Hånd, håndrod Fingre Hofteled, lår, knæskal Knæled, underben, knyster Fod, ankel Tæer Omfattende dele af legemet Anden skade 5,5 5,5 5,2 5,7 8,0 7,5 7,1 9,6 4,8 5,2 4,6 4,1 3,9 3,9 3,0 5,1 0,7 0,5 0,7 1,2 13,5 18,2 11,4 12,4 15,8 16,4 16,3 15,8 13,9 14,1 13,5 12,9 2,1 2,5 2,0 2,0 12,1 10,3 14,0 10,2 0,3 0,3 0,2 0,3 8,1 18,8 16,3 7,5 6,9 6,9 11,9 17,4 18,0 15,5 18,2 4,2 4,1 3,5 2,6 13,4 18,8 12,1 15,5 9,2 9,3 7,0 12,1 10,7 22,7 21,7 22,0 23,0 10,3 9,7 10,1 13,2 2,5 2,3 3,1 1,3 14,5 11,0 17,6 13,2 7,9 7,5 7,6 9,2 14,3 15,8 14,0 13,4 12,8 13,7 13,8 10,3 11,1 11,4 12,5 1,2 0,9 1,0 1,5 15,2 18,8 10,4 18,2 1,0 0,7 0,9 2,6 17,8 22,4 15,6 13,1 2,4 2,7 2,9 1,6 9,2 8,2 8,7 13,0 1,0 1,0 1,0 1,0 11,8 11,8 11,6 13,0

5 arbejdsulykker 20 side 5 SKADET DEL AF LEGEMET SKADENS ART Andet 4,20 11, Hoved Andet 15,80 11,10 Bløddelsskade Ben 22,30 24,50 Sårskade 44,40 Arm/hånd Krop 18,10 Forstuvning o.lign. 38,90 9,70 Knoglebrud skadens art Bløddelsskade Hjernerystelse, indre kvæstelser Sårskade Mistet legemsdel Åbent knoglebrud Lukket knoglebrud Forskydning af led Forstuvning o.lign. Truende kvælning, drukning Forgiftning Varme og kuldeskade Ætsning Strålepåvirkning Elchok Kvæstelse ikke konstateret Andet De sidste 5 år '04 ' ' De sidste 5 år '04 ' ' 15,3 15,3 14,3 11,1 9,9 10,8 8,0 6,0 1,7 1,8 1,7 1,8 1,8 1,8 1,3 2,0 23,9 23,7 22,5 24,5 15,8 14,0 16,1 17,7 0,6 0,7 0,6 0,4 1,7 1,7 1,5 1,4 0,8 0,8 0,8 0,7 2,4 3,2 2,7 1,7 7,2 6,4 6,3 9,0 17,4 17,7 16,5 20,0 3,1 2,8 3,3 2,8 5,4 5,0 6,4 3,4 35,4 36,8 36,4 38,9 36,4 36,0 38,7 38,8 0,1 0,0 0,2 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 0,5 0,6 0,5 0,7 0,3 0,5 0,3 0,5 2,2 2,2 2,3 2,5 1,6 1,9 1,7 1,8 1,0 1,3 0,6 0,5 0,6 0,9 0,3 0,5 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,6 0,4 0,0 0,2 0,1 0,1 0,0 0,4 0,3 0,4 0,8 0,3 0,1 0,2 0,3 7,4 6,6 9,7 6,3 6,1 6,3 6,3 6,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 lingsvirksomhed var der en mindre stigning fra 2,9 i 25 til 3,2 i 20. For bygge og anlægsvirksomhed fald fraværsfrekvensen fra 2,7 i 25 til 2,6 i 20, mens ændringen inden for handel, transport og servicevirksomhed var faldet lidt større, nemlig fra 4,5 i 25 til 3,7 i 20. I tabellen Brancher på side 2 kan man se,at udviklingen i fraværsfrekvensen inden for de enkelte delbrancher har varieret en del fra år til år. Forskydninger mellem brancher De præsterede timer for arbejdere på de virksomheder, som har deltaget i statistikken over arbejdsulykker i årene 2420, fordelt efter branche, fremgår af tabellen Procentvis fordeling af præsterede timer, Arbejdere, på side 7. Til sammenligning vises fordelingen af præsterede arbejdstimer for arbejdere i DA s StrukturStatistik for året 20. Det fremgår af tabellen, at forde

6 arbejdsulykker 20 side 6 alder fraværets længde eller mere De sidste 5 år ' De sidste 5 år ' 1,6 1,2 6,6 5,0 8,2 8,0 8,1 9,4 10,2 10,2 10,9 13,0 11,3 10,2 10,2 15,5 13,4 11,5 13,4 14,6 14,6 12,4 13,0 12,3 13,5 13,0 11,3 13,5 16,2 9,9 14,0 15,6 3,8 5,5 16,3 17,7 0,3 0,6 19,8 5,9 1,0 1,0 11,8 13,0 lingen på brancher i statistikken for arbejdsulykker i 20 afviger en del fra fordelingen på brancher i DA s StrukturStatistik for året 20. Samtidig fremgår det af tabellen, at den relative andel af præsterede arbejdstimer for arbejdere ændrer sig over årene for de virksomheder, som har deltaget i statistikken i dage 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage 6 dage 7 dage 8 dage 9 dage 10 dage dage dage dage dage 66 dage eller flere Antal ulykkestilfælde Relativ, pct. Kummuleret, pct. Relativ, pct. Kummuleret, pct. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,9 0,9 14,8 26,9 2,3 3,2 37,4 2,4 5,6 7,8 45,2 2,4 8,0 7,0 52,3 2,7 10,7 4,0 56,3 1,8 12,6 3,8 60,0 2,0 14,6 4,2 64,3 2,6 17,2 2,4 66,7 1,7 18,9 3,4 70,1 2,6 21,5 9,6 79,7 9,6 31,1 5,1 84,8 7,0 38,1 3,4 88,2 5,9 44,0 8,4,6 25,7 69,7 3,4 1,0 30,3 1,0 1,0 1,0 Forskydningerne mellem delbrancherne gør det relevant at supplere med beregninger af ulykkesfrekvensen for identiske virksomheder (virksomheder, som deltager i statistikken i både 25 og 20). Tendensen i ulykkesfrekvensen for de identiske virksomheder i de tre hovedbrancher er i overensstemmelse med figuren på side 3, dog med en mindre stigning for handel, transport og servicevirksomhed det seneste år. genbrug af data Indberetning til statistikken over arbejdsulykker er frivillig, og antallet af deltagende virksomheder varierer fra år til år, jf. Nøgletal. Med henblik på at mindske virksomhedernes indberetningsbyrde, er registreringerne af ulykker fra og med 20 baseret på virksomhedernes lovpligtige indberetning til EASYsystemet hos Arbejdstilsynet. Dette indebærer bl.a. en konverteringen af EASYkoderne til de grupper, der bruges i DA s ulykkesstatistik, hvilket har givet mindre forskydninger i fordelingen fra 25 til 20. Dette gælder især Hvordan skaden skete. Ligeledes kan en del af ændringerne i 20 resultaterne skyldes at sammensætningen af de deltagende virksomheder er lidt anderledes end tidligere, da antallet af deltagende virksomheder er mindre end tidligere. Antal virksomheder i statistikken for 27 forventes forøget. da statistik Statistikken Arbejdsulykker udkommer elektronisk en gang årligt og er gratis for medlemmer benyt adgangen til statistikkens abonnementservice i medlemsområdet på egen medlemsorganisations hjemmeside. Redaktion: Fini Beilin (ansv.), Poul Erik Ellegaard. Produktion: Henriette A. R. Petersen. Grafisk Design: Framfrab A/S Abonnement for ikkemedlemmer: 1 kr. ekskl. moms. Henvendelse herom til DA Forlag, DAForlag@da.dk eller tlf

7 arbejdsulykker 20 side 7 Procentvis fordeling af præsterede timer, Arbejdere brancher Råstofudvinding Nærings og nydelsesmiddelindustri Tekstil, beklædnings og læderindustri Træindustri Papirindustri Grafisk industri Kemisk industri Sten, ler og glasindustri Fremstilling af metal Jern og metalvareindustri Maskinindustri Elektronikindustri Transportmiddelindustri Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed El, gas, varme og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel og reparationsvirksomhed Hotel og restaurantvirksomhed Transportvirksomhed mv. Anden servicevirksomhed StrukturStatistik Statistik for ArbejdsUlykker ,4 0,3 0,3 0,0 9,6 6,3 5,6 0,8 0,6 0,7 0,0 2,1 2,8 3,8 3,2 1,3 2,5 2,9 3,7 1,1 0,3 1,0 0,2 4,0 5,5 5,3 5,5 2,9 8,3 6,0 6,4 1,1 2,0 1,9 1,6 4,5 5,5 5,3 6,5 7,9 14,7 20,3 5,0 3,6 4,6 5,3 1,8 3,1 4,8 1,3 3,3 5,6 8,7 7,7 0,6 1,2 1,0 0,2 19,2 14,4 16,9 16,9 7,7 0,7 1,0 2,1 1,6 0,5 0,4 0,6 14,7 4,9 1,0 1,4 17,1 10,7 11,6 1,0 1,0 1,0 1,0 Metode og begreber Statistikken omfatter alene arbejdere. Der er kun medtaget ulykkestilfælde, som har medført fravær fra arbejdspladsen på mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. Ulykkesfrekvensen Ulykkesfrekvensen beregnes som antallet af tilskadekomster pr. 1 million præsterede arbejdstimer. Fraværet Fraværet beregnes som antallet af tabte fraværstimer pr. 1.0 præsterede arbejdstimer. I de tabte timer indgår fravær som følge af ulykker i 20 samt tabte timer i 20 på grund af ulykker indtruffet i 25. For hvert ulykkestilfælde indberettes antal tabte arbejdsdage, hvorefter de tabte dage omregnes til tabte arbejdstimer. Omregningen af de tabte dage er foretaget på grundlag af oplysninger fra hver enkelt deltagende virksomhed om det ugentlige antal arbejdsdage samt en antaget ugentlig arbejdstid på 37 timer. Antal fuldtidspersoner i statistikken Antallet af fuldtidspersoner i statistikken er beregnet ud fra de indberettede præsterede arbejdstimer. En fuldtidsbeskæftiget uden fravær arbejder i gennemsnit 1.685,4 timer pr. år. Antallet af fuldtidspersoner er en god indikator for præcisionen af de beregnede frekvenser og fravær. Offentliggørelse Der offentliggøres kun ulykkesfrekvenser og fravær for brancher med mindst 1.0 præsterede timer. I tabellen Arbejdsfunktion er kun vist tal for arbejdsfunktioner, hvor der har været mindst 50 ulykkestilfælde.