opgjort efter herkomst.

Transkript

1 Nr december 1998 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: Forbruget af lægeydelser i almen praksis 1994 hos voksne københavnere opgjort efter herkomst... 1 Martha Kristiansen Forbruget af lægeydelser i almen praksis 1994 hos voksne københavnere opgjort efter herkomst. Knap 90% af kontakterne til læge i almen praksis foretages af københavnere med dansk baggrund, mens indvandrere bruger godt 9% og efterkommere knap 1% af de i alt lægekontakter i løbet af I forhold til den samlede befolkning opgjort efter herkomst er dette ensbetydende med, at københavnere af dansk herkomst i gennemsnit kontakter lægen 5,9 gange, indvandrere 4,9 gange og efterkommere 4,6 gange årligt. Generelt kontakter kvinder lægen mere end mænd - 7,5 respektive 4 gange pr. år, ligesom forbruget af sundhedsydelser stiger med alderen. De konstaterede forskelle efter herkomst kan derfor i høj grad henføres til, at der er flere kvinder blandt danskerne, hvortil kommer at danskerne i København er ældre end indvandrerne, med efterkommere som den yngste befolkningsgruppe. Generelt gælder m.h.t. socioøkonomisk baggrund, at antallet af kontakter til almen læge falder med: 1. tættere tilknytning til arbejdsmarkedet 2. stigende indkomst 3. højere uddannelsesniveau. Gennemsnitligt antal lægekontakter i 1994 efter patientens indkomst og herkomst. Kontakter pr. person Danskere Indvandrere Efterkommere Under kr kr kr kr kr kr. og derover I alt

2 Forord. Igennem længere tid har det blandt samfundsforskere (DIKE, Social Forsknings Instituttet, Sundhedsstyrelsen, Danmarks Statistik) været kendt, at befolkningens sundhedstilstand og dermed behovet for at trække på sundhedssektoren, hænger sammen med den enkelte persons socioøkonomiske status (tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse m.v.), jfr. bl.a. Statistiske Efterretninger nr.17 fra Sammen med kommunens sundhedsvæsen har Københavns Statistiske Kontor søgt at tilvejebringe en talmæssig dokumentation af denne problemstilling, idet man tillige har opdelt befolkningen efter herkomst. Københavns Stadslæge og Sundhedsdirektorat har netop beskrevet sundhed og sygdom blandt indvandrere i København hovedsagelig gennem hospitalsindlæggelser og diagnosegrupper 1, hvor Statistisk Kontor her belyser befolkningens forbrug af sygesikringsydelser i almen praksis, sammenholdt med patientens herkomst og en række relevante baggrundsoplysninger. Den foreliggende statistik beskriver københavnernes forbrug af sygesikringsydelser i almenpraksis, opgjort som antallet af kontakter mellem borgeren og den praktiserende læge i løbet af året Befolkningen er opdelt efter køn, alder og herkomst og opgørelsen er samtidig forsynet med oplysninger om stil- ling, skattepligtig indkomst, indkomsterstattende ydelse som f.eks. sygedagpenge og uddannelsesniveau. Artiklen omtaler i afsnit I den københavnske befolkning efter herkomst, køn og alder. Herefter analyseres forbruget af sygesikringsydelser i almenpraksis, opgjort som antallet af kontakter, ligeledes fordelt efter herkomstgruppe, køn og alder. Derpå sammenlignes forbruget af sundhedsydelser mellem de forskellige befolkningsgrupper ved at se på det gennemsnitlige antal lægekontakter i hver gruppe. I afsnit II analyseres trækket på sundhedssystemet efter forskellige andre baggrundsfaktorer såsom københavnernes stilling, skattepligtig indkomst, dominerende indkomsterstattende ydelse og uddannelsesniveau. I afsnit III omtales datagrundlag, definitioner og metode og endelig bringes analysens talmæssige grundlag i et særskilt tabelafsnit. I. Kontakten til læge i almen praksis efter herkomst, køn og alder. Tabel 1 viser den voksne københavnske befolkning (københavnere på 18 år og derover) opdelt efter herkomst samt antallet af kontakter til almen læge i løbet af Sundhed og sygdom i København, Stadslægen og Københavns Sundhedsforvaltning. 2 Orientering 1998 nr. 30

3 Tabel 1. Voksne opdelt københavnere efter herkomst og inden deres for kontakt landegrupper. til almen læge i 1994 Herkomst Dansk Indvandrere Efterkommere I alt Københavnere Fordeling i pct ,8 11,2 0,9 100 Antal kontakter Fordeling i pct ,7 9,5 0,7 100 Gennemsnitlig antal kontakter... 5,9 4,9 4,6 5,8 I alt har der i løbet af 1994 været kontakter til almen læge. Langt størstedelen af kontakterne til almen læge foretages af danskere - i alt kontakter eller 89,7 pct. af det samlede antal kontakter. Indvandrerne tegner sig for 9,5 pct. og efterkommerne for 0,7 pct. af kontakterne til almen læge. Sammenholdt med den københavnske befolkning viser det sig at københavnere med dansk baggrund kontakter lægen knap 6 gange årligt eller godt 1,2 gange så ofte som københavnere med indvandrer- og efterkommerbaggrund, der kontakter lægen henholdsvis 4,9 og 4,6 gange årligt. Antallet af kontakter til almen læge afhænger imidlertid ikke kun af størrelsen af den samlede befolkning og dennes herkomst, men i høj grad også af køns- og aldersfordelingen. Køns- og aldersfordeling blandt herkomstgrupperne i København. Blandt den voksne befolkningen i København var der godt mænd og godt kvinder, det vil sige flere kvinder end mænd pr Det er dog kun blandt københavnere med dansk baggrund, at der er flere kvinder end mænd. Af fig. 1 fremgår, at tendensen er modsat for de to andre herkomstgrupper. Figur 1. Mænd i pct. af den samlede befolkning i hver herkomstgruppe, 1. januar Pct Herkomst Dansk Indvandrer Efterkommer Københavnere i alt Orientering 1998 nr. 30 3

4 Fordelingen på køn varierer hvis man betragter de enkelte aldersgrupper. I fig. 2 vises køn- og aldersfordelingen i pct. af den samlede voksne befolkning. Figur 2. Procentvis fordeling af den voksne befolkning efter køn og alder, 1. januar Pct Mænd Kvinder år år år 67 år og derover Alder I aldersgruppen år er der flere mænd end kvinder. Blandt de årige er kønsfordelingen næsten lige, mens der er flest kvinder blandt de unge og især blandt personer over 66 år. I alt udgør mænd 47,4 pct. af den københavnske befolkning, mens kvinder udgør 52,6 pct. Deles der yderligere op efter herkomst optræder de samme tendenser i aldersgrupperne år, år samt for personer over 66 år. Søjlerne i fig. 3 er beregnet som den procentvise fordeling af de enkelte aldersgrupper ud fra den samlede befolkning i vedkommende herkomstgruppe. Blandt de årige er overvægten af mænd mere udtalt hos især københavnere med indvandrerbaggrund, men også hos københavnere med efterkommerbaggrund er der forholdsvis flere mænd end hos københavnere med dansk baggrund. Blandt befolkningen over 66 år er overvægten af kvinder mest udtalt hos personer med dansk baggrund. I aldersgruppen år følger de tre herkomstgrupper ikke de samme tendenser - mens der er lidt flere kvinder end mænd blandt københavnere med dansk baggrund er der flere mænd end kvinder blandt både indvandrere og efterkommere. 4 Orientering 1998 nr. 30

5 Indvandrere Indvandrere Indvandrere Danskere Sundhedsydelser Figur 3. Mænd og kvinder i pct. af den voksne befolkning inden for hver herkomstgruppe, 1. januar Pct. 35 Efterkommere Indvandrere Efterkommere Danskere Mænd Kvinder 20 Danskere 15 Danskere Efterkommere 10 Efterkommere år år år 67 år og derover Alder Kontakter til læge i almen praksis efter herkomst, køn og alder. Det fremgik af tabel 1, at danskere i gennemsnit går 5,9 gange til lægen pr. person, indvandrere i alt 4,9 gange og efterkommere 4,6 gange pr. person. Forklaringen på at københavnere med dansk baggrund gennemsnitligt kontakter den almene læge så meget mere end københavnere af udenlandsk herkomst kan i høj grad henføres til forskelle i både alders- og kønsfordelingen blandt de forskellige herkomstgrupper, jfr. tabel 2. Kvinder står for 67,7 pct. af det samlede antal kontakter. Kvinder med dansk herkomst står for 61,2 pct. af det samlede antal kontakter til almen læge, mens kvinder med indvandrer- og efterkommerbaggrund tegner sig for henholdsvis 6 pct. og 0,5 pct. af de samlede kontakter. Tabel 2. Lægekontakter i 1994 fordelt efter patientens herkomst og køn. Herkomst Dansk Indvandrer Efterkommer I alt Mænd Antal kontakter I pct. af samtlige kontakter... 28,5 3,6 0,2 32,3 Gennemsnitligt antal kontakter... 4,0 3,6 3,0 4,0 Kvinder Antal kontakter I pct. af samtlige kontakter... 61,2 6,0 0,5 67,7 Gennemsnitligt antal kontakter... 7,6 6,6 6,2 7,5 Befolkningen i alt Antal kontakter I pct. af samtlige kontakter... 89,7 9,5 0,7 100 Gennemsnitligt antal kontakter... 5,9 4,9 4,6 5,8 Orientering 1998 nr. 30 5

6 Generelt har kvinder rundt regnet dobbelt så mange kontakter til almen læge som mænd. Hvor kvinder har 7,5 kontakter i gennemsnit har mænd 4 kontakter. Københavnere med indvandrer- og især efterkommerbaggrund er generelt en del yngre end københavnere med dansk baggrund. Hertil kommer at der blandt københavnere med dansk baggrund er forholdsvis flere kvinder end i de to andre herkomstgrupper og denne overvægt af kvinder er specielt stor blandt de ældste aldersgrupper. I fig. 4 ses det gennemsnitlige antal af kontakter til lægen fordelt efter såvel herkomst som alder og køn. Figur 4. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 1994 efter herkomst, køn og alder. Pct Danskere 8 Indvandrere 7 Efterkommere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder år år år 67 år og derover Alder I fig. 4 fremtræder det igen klart at kvinder uanset herkomst og indenfor samtlige aldersgrupper har flere kontakter til almen læge end mænd. Det fremgår også, at det gennemsnitlige antal kontakter til lægen stiger med alderen uanset herkomst og køn. Samtidig viser fordelingen på herkomst, at det generelt er københavnske kvinder med dansk baggrund, der har flest kontakter til lægen. Eneste afvigelse fra dette mønster ses blandt efterkommere fra 45 til 66 år hvor kvindelige efterkommere har flere gennemsnitlig kontakter til lægen end danskerne. Det høje antal gennemsnitlige kontakter blandt efterkommere skyldes at der er forholdsvis få personer i denne aldersgruppe, så små ændringer i antallet af lægekontakter vil give store udslag (jf. tabel 5). Hos mænd er der ikke de store forskelle i antallet af gennemsnitlige kontakter til lægen indenfor aldersgrupperne 18 til 24 år og 25 til 44 år. Dog ses her en vis tendens til at danskere og efterkommeres forbrug af lægeydelser ligger på samme niveau. I aldersgruppen 45 til 66 år har mænd af dansk herkomst flest kontakter til lægen, mens mænd med dansk og indvandrerbaggrund stort set har lige mange kontakter blandt personer over 66 år. Det lave 6 Orientering 1998 nr. 30

7 antal kontakter blandt efterkommere over 66 år skal ses i lyset af, at der er meget få personer i denne kategori. Ud af de voksne københavnere med dansk baggrund har 81,7 pct. haft mindst en kontakt til lægen i årets løb - eller sagt med andre ord - næsten 20 pct. har ingen kontakt haft med en læge. Blandt indvandrere er der 23,7 pct. uden lægekontakt og for efterkommere er det tilsvarende antal 21,8 pct. jfr. tabel 6. Ses der særskilt på kvinderne er der godt 90 pct. af kvinderne med dansk baggrund der har haft mindst en kontakt til lægen. De tilsvarende tal for kvinder med indvandrer- og efterkommerbaggrund er henholdsvis 84,9 og 88,1 pct. Udlændinge fordelt på landegrupperne Norden, EU og Nordamerika resp. øvrige lande. I dette afsnit vil indvandrere og efterkommere yderligere blive opdelt i indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika samt indvandrere og efterkommere fra øvrige lande. Dette sker ud fra den betragtning at indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika har en baggrund der ligger tættere på den danske end personer fra de øvrige lande. Ud af de godt københavnerne med indvandrerbaggrund er knap 1/3 fra Norden, EU og Nordamerika, mens godt 2/3 er indvandrer fra de øvrige lande, hvorimod de knap 4000 københavnere med efterkommerbaggrund fordeler sig ligeligt på de to landegrupper. Tabel 3. Voksne københavnere pr samt deres kontakter til almen læge i 1994 opdelt efter herkomst inden for landegrupper. Herkomst Indvandrere fra: Efterkommere fra: Dansk Norden, EU og øvrige Norden, EU og øvrige København Nordamerika lande Nordamerika lande i alt Københavnere Fordeling i pct ,8 3,7 7,5 0,5 0,5 100 Antal kontakter Fordeling i pct ,7 3,0 6,5 0,4 0,4 100 Gennemsnitligt antal kontakter... 5,9 4,7 5,0 4,7 4,4 5,8 Blandt efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika er antallet af mænd og kvinder næsen ligeligt fordelt, jfr. fig. 5, mens der er nogle flere mænd end kvinder blandt københavnere med indvandrer- eller efterkommerbaggrund fra øvrige lande. Orientering 1998 nr. 30 7

8 Figur 5. Kønsfordelingen blandt københavnere med indvandrer- og efterkommerbaggrund fra Norden, EU og Nordamerika resp. øvrige lande, 1. januar Pct Indvandrere Efterkommere Danskere Norden, EU og Nordamerika Øvrige lande Norden, EU og Nordamerika Øvrige lande Befolkningen i alt Kontakter til læge i almen praksis efter landegrupper. Det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge foretaget af københavnere med udenlandsk herkomst fra de to forskellige landegrupper, køn samt alder er vist i fig. 6. Figuren er delt i to - fig. 6.a indeholder københavnere med dansk og indvandrerbaggrund og fig. 6.b indeholder københavnere med dansk og efterkommerbaggrund. Generelt har alle kvinder uanset herkomst langt flere kontakter til almen læge end mænd fra de tilsvarende lande ligesom antallet af kontakter til lægen stiger med alderen. Samtidig ligger københavnere med indvandrerbaggrund fra Norden, EU og Nordamerika på et markant lavere niveau end københavnere med dansk baggrund og københavnere fra øvrige lande til og med 66 år blandt mænd og til omkring 45- års alderen blandt kvinder. I aldersgruppen 45 til 66 år har kvinder med dansk baggrund flest kontakter. Omvendt ligger kvinder med dansk oprindelse og kvinder med oprindelse i Norden, EU og Nordamerika på samme niveau blandt kvinder over 66 år. 8 Orientering 1998 nr. 30

9 Figur 6. Gennemsnitligt antal kontakter til lægen i 1994 hos københavnere med dansk respektive udenlandsk baggrund. Pct Danskere Indvandrere: Norden, EU og Nordamerika Øvrige lande Pct Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder år år år 67 år og derover Danskere Efterkommere: Norden, EU og Norden, EU og Nordamerika Nordamerika Øvrige lande Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder år år år 67 år og derover Blandt efterkommerne er der ikke så store afvigelser herkomstgrupperne imellem op til 45-års alderen uanset køn. Det er dog værd at bemærke at efterkommere fra øvrige lande i aldersgruppen 25 til 44 år har et lidt større forbrug end de øvrige. I aldersgruppen 45 til 66 år har kvindelige efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika det største antal kontakter, mens mændene ligger markant lavere. De store forskelle hos efterkommere i den ældste aldersgruppe skal tages med forbe- Orientering 1998 nr. 30 9

10 hold, da der er meget få efterkommere i denne aldersgruppe og her især fra gruppen øvrige lande. Alt i alt viser det sig at trækket på den primære sundhedssektor hos københavnere med oprindelse i Norden, EU og Nordamerika ikke ligner mønstret hos københavnere med dansk baggrund mere end personer fra øvrige lande. Tværtimod er der tendenser til, at københavnere med oprindelse i øvrige lande har et forbrug af lægeydelser, der ligner danskernes, og her især blandt indvandrerne, jf. figur 6. II. Kontakt til almen læge efter socioøkonomisk baggrund. Af den hidtidige gennemgang er det fremgået, at køn, alder og i nogen grad etnisk baggrund har betydning for kontaktmønstret til den praktiserende læge. I det følgende inddrages tillige faktorer som stilling, indkomst, indkomsterstattende ydelse og uddannelsesniveau i analysen. For at begrænse beskrivelsens omfang og for at mindske den tidligere omtalte al - derseffekt vil alene aldersgruppen 25 til 44 år blive gennemgået her. Denne aldersgruppe er udvalgt, fordi det er den største af de udspecificerede befolkningsgrupper. Hertil kommer at både indvandrere og efterkommere er godt repræsenterede i denne aldersgruppe. Talmaterialet der nævnes i gennemgangen findes yderligere specificeret i tabellerne sidst i artiklen. Generelt gælder det, at antallet af kontakter til almen læge falder med tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, stigende indkomst og højere uddannelse uanset herkomst og køn. Stilling, indkomst, modtagne indkomsterstattende ydelser samt uddannelse hænger nøje sammen. En højere uddannelse giver i de fleste tilfælde også mulighed for arbejde og dermed en fast indkomst med andre ord jo mere velfungerende en person er, jo mindre kontakter vedkommende lægen. Kontakt til læge i almen praksis fordelt efter patientens stilling og herkomst. Omfanget af kontakter til lægen fordelt efter patientens stilling og herkomst fremgår af tabel Måles antallet af kontakter til lægen i forhold til antallet af personer i de enkelte stillingskategorier er det pensionister - som i aldersgruppen år omfatter førtidspensionister - der gennemsnitlig kontakter lægen mest med i alt 10,8 gange pr. år. For de resterende stillingsgrupper ligger det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge mellem 3,5 for gruppen faglærte arbejdere og 5,5 kontakter for gruppen ude af erhverv i øvrigt, jf. tabel 12. Ser man på fordelingen efter herkomst synes københavnere med dansk baggrund generelt at have flere kontakter til lægen pr. person end de to andre herkomstgrupper. 10 Orientering 1998 nr. 30

11 Figur 7. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 1994 opgjort efter patientens stilling og herkomst, aldersgruppen år. Gennemsnitligt antal kontakter 18 Danskere 16 Indvandrere 14 Efterkommere Selvstændig og medhj. ægtefælle Overordnet funktionær Funktionær i øvrigt Faglært arbejder Ikke faglært arbejder Stilling Lønmodtager u.n.a. Uddannelsessøgende Pensionist Ude af erhverv i øvrigt I alt Det generelle billede ser lidt anderledes ud for tre grupper - faglærte arbejdere, uddannelsessøgende og gruppen pensionister. Blandt de faglærte arbejdere er det indvandrere og efterkommere, der ligger højest, mens københavnere med efterkommerbaggrund har det største antal kontakter i grupperne uddannelsessøgende og pensionister. Det høje antal lægekontakter hos efterkommere i de to sidstnævnte stillingsgrupper skal ses i sammenhæng med, at der ikke er så mange personer med efterkommerbaggrund i disse grupper, så små udsving i det absolutte antal kontakter til lægen vil give store udslag. Hvis man betragter det gennemsnitlige antal kontakter uanset stillingskategori viser det sig, at københavnere med dansk respektive efterkommerbaggrund generelt ligger tæt på hinanden og lidt over indvandrere i antallet af kontakter pr. person. Dette kan måske forklares med at københavnere med efterkommerbaggrund er opvokset i Danmark og dermed tilpasset sig de danske normer. Generelt ser det ud til, at jo tættere man er på arbejdsmarkedet, jo mindre er antallet af kontakter til almen læge. I fig. 8 vises antallet af kontakter til almen læge opdelt efter patientens stilling og køn for aldersgruppen 25 til 44 år. Generelt udviser det gennemsnitlige antal kontakter til lægen det samme mønster hos mænd og kvinder forskellen ligger blot i, at kvinder har betydeligt flere kontakter end mænd. Blandt efterkommere bliver befolkningsgrundlaget lille, når der opdeles på mænd og kvinder. Dette gælder især blandt kvinder i stillingsgrupperne ikke faglærte arbejdere, pensionister og til en vis Orientering 1998 nr

12 grad gruppen selvstændige og medhjælpende ægtefæller samt for mandlige pensionister, jf. tabel 12a. Uanset herkomst og køn er der en tendens til at antallet af kontakter til det primære sundhedssystem falder desto tættere på arbejdsmarkedet den enkelte person er. Figur 8. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 1994 fordelt efter patientens stilling, køn og herkomst, aldersgruppen år. Gennemsnitligt antal kontakter Mænd Danskere 14 Indvandrere Efterkommere Selvstændig og medhj. ægtefælle Overordnet funktionær Funktionær i øvrigt Faglært arbejder Ikke faglært arbejder Lønmodtager u.n.a. Stilling Ude af erhverv i øvrigt Uddannelsessøgende Pensionist Uoplyst I alt Gennemsnitligt antal kontakter Kvinder Danskere 14 Indvandrere Efterkommere Selvstændig og medhj. ægtefælle Overordnet funktionær Funktionær i øvrigt Faglært arbejder Ikke faglært arbejder Lønmodtager u.n.a. Stilling Ude af erhverv i øvrigt Uddannelsessøgende Pensionist Uoplyst I alt 12 Orientering 1998 nr. 30

13 Kontakt til læge i almen praksis fordelt efter patientens skattepligtige indkomst og herkomst. Datagrundlaget forefindes i tabel I fig. 9 ses antallet af gennemsnitlige kontakter til almen læge fordelt efter skattepligtig indkomst og herkomst for aldersgruppen 25 til 44 år. Figur 9. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 1994 opgjort efter patientens indkomst og herkomst, aldersgruppen år. Gennemsnitligt antal kontakter Danskere Indvandrere Efterkommere Under kr kr kr kr kr kr. og derover I alt Figuren viser en tydelig tendens til at det gennemsnitlige antal kontakter til lægen falder med stigende indkomst. Kun den laveste indkomstgruppe afviger fra det generelle mønster - dette kan tilskrives, at det ofte er unge mennesker, f.eks. under uddannelser, der findes i denne gruppe. De afbildede forskelle i den øverste indkomstgruppe skal fortolkes med varsomhed, fordi der kun optræder forholdsvis få personer af udenlandsk herkomst heri. Generelt kontakter københavnere med dansk baggrund lægen mest, fulgt af københavnere med efterkommerbaggrund. I indkomstgruppen til kr. afviger mønstret dog, idet personer, med efterkommerbaggrund har lidt hyppigere lægekontakt end personer med dansk baggrund. En opdeling på køn udviser samme mønster: Kvinder kontakter lægen over dobbelt så meget som mænd men udviser den samme tendens til, at antallet af kontakter falder med højere indkomst. Kontakt til læge i almen praksis fordelt efter patientens dominerende indkomsterstattende ydelse og herkomst. I fig. 10 er det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge afbildet fordelt efter den dominerende ydelse for aldersgruppen 25 til 44 år. Efterkommere i grupper- Orientering 1998 nr

14 ne tjenestemandspension, kontant- hjælp Figur 10. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 1994 opgjort efter patientens dominerende indkomsterstattende ydelse og herkomst, aldersgruppen år. Gennemsnitligt antal kontakter 18 Danskere 16 Indvandrere 14 Efterkommere Førtidspension Barselsdagpenge Uddannel./ revalidering Tjenestemandspension Sygedagpenge Kontanthjælp Arbejds- Kontanthjælløshedsdagpenge akti- til verede Aktivering Ingen ydelser modtaget I alt Dominerende ydelse til aktiverede og aktivering er dog ikke afbildet, da der enten er for få eller ingen personer i grupperne. Der ses en tydelig tendens til at antallet af kontakter til lægen er lavere jo tættere personen er på arbejdsmarkedet. Således ligger grupperne aktivering, kontanthjælp til aktiverede og arbejdsløshedsdagpenge på nogenlunde samme niveau som gruppen, der ingen sociale ydelser har modtaget. Omvendt kontakter førtidspensionister lægen mest - 10,9 gange pr. person i gruppen. Totalt set er det københavnere der ingen social/offentlig ydelser har modtaget der kontakter lægen mindst - kun 4 gennemsnitlige kontakter. Endelig skal det nævnes at personer på barselsdagpenge kontakter lægen forholdsvis mange gange med 7,2 kontakter pr. person. Denne gruppe består langt overvejende af kvinder, der ifølge sagens natur må trække relativt hyppigt på den primære sundhedssektor. 14 Orientering 1998 nr. 30

15 Figur 11. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 1994 opgjort efter patientens uddannelsesniveau, aldersgruppen år. Gennemsnitligt antal kontakter 18 Danskere 16 Indvandrere 14 Efterkommere Uoplyst Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig basisuddannelse Uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I alt Kontakt til læge i almen praksis fordelt efter patientens uddannelsesniveau og herkomst. Datagrundlaget er vist i tabel Uddannelser opnået i udlandet er ikke med i Danmarks Statistiks register. Dette påvirker kombinationen af lægekontakt, uddannelsesniveau og herkomst. Således udgør danskere med uoplyst uddannelsesniveau 1 pct. af det samlede antal danskere i aldersgruppen, mens de tilsvarende tal for indvandrere og efterkommere er henholdsvis 69 pct. og 10 pct. Fig. 11 viser det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge fordelt efter patientens uddannelsesniveau og herkomst. Der ses en tydelig tendens til at det gennemsnitlige antal kontakter til lægen falder med højere uddannelsesniveau. Generelt optræder det største gennemsnitlige antal kontakter til lægen hos københavnere med dansk baggrund i grupperne uoplyst uddannelsesniveau og ingen erhvervsuddannelse med 5,8 kontakter pr. person. Orientering 1998 nr

16 Data Register Datering Befolkningen Danmarks Statistiks Køn, alder, herkomst befolkningsstatistikregister Sygesikringsoplysninger Danmarks Statistiks Kontakter til almen læge sygesikringsstatistikregister Kontakter i året 1994 Arbejdsstilling Danmarks Statistiks arbejdsklassifikationsmodul Væsentligste beskæftigelse i 1994 Skattepligtig indkomst Told og Skats indkomstregister 1994 Dominerende indkomsterstattende Danmarks Statistiks ydelse register over indkomsterstattende 1994 ydelser Uddannelse Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikationsmodul III. datagrundlag, definitioner m.v. Datagrundlag og definitioner: Datagrundlaget for analysen er leveret af Danmarks Statistik. Opgørelsen omfatter antallet af kontakter mellem ydelsesmodtageren (patienten) og lægen, såsom konsulationer hos lægen, omfattende bl.a. undersøgelser og vaccinationer, lægebesøg o.l. Der kan således gives flere ydelser ved en kontakt, f.eks. både en undersøgelse og en vaccination. Med hensyn til personens herkomst sondres mellem danskere, indvandrere og efterkommere Indvandrere er personer født i udlandet, hvor begge forældre er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, som begge er indvandrere eller efterkommere. Herkomstgrupperne af henholdsvis indvandrere og efterkommere vil derfor omfatte personer med både dansk og udenlandsk statsborgerskab. Alle resterende personer anses for at være af dansk herkomst. En mere uddybende definition af indvandrere og efterkommere findes i Statistiske efterretninger, Befolkning og valg 1997:6 samt Statistiske Undersøgelser nr begge fra Danmarks Statistik. Stillingsangivelserne findes opdelt i 11 hovedkategorier - selvstændig, medhjælpende ægtefælle, overordnet funktionær, funktionær i øvrigt, faglært arbejder, ikkefaglært arbejder, lønmodtager uden nærmere angivelse, uddannelsessøgende, pensionist, ude af erhverv i øvrigt og uoplyst stilling. I denne opgørelse er de to 16 Orientering 1998 nr. 30

17 grupper, selvstændige og medhjælpende ægtefælle lagt sammen, da der ellers er for få personer i sidstnævnte kategori. Befolkningens indkomst er belyst gennem skattepligtig indkomst, der er opdelt i 6 intervaller. De indkomsterstattende ydelser omfatter folkepension, førtidspension, tjenestemandspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp, uddannelse/revalidering, aktivering, kontanthjælp til aktiverede, samt kategorien uoplyst. I tabelmaterialet/datagrundlaget er københavnerne grupperet efter den dominerende ydelse, dvs. den indkomsterstattende ydelse, som personen har modtaget i den længste periode. Uddannelsesniveauet er opdelt i 6 kategorier - ingen erhvervsuddannelse, erhvervsfaglig basisuddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse. Hertil kommer en kategori med uoplyst uddannelsesniveau. Det skal specielt fremhæves, at uddannelser gennemført/afsluttet i udlandet ikke er med i registret og derfor vil blive henført til sidstnævnte kategori. Dette har især betydning for på gruppen af indvandrere. De erhvervsfaglige uddannelser defineres som erhvervskompetancegivende uddannelser. Det drejer sig især om uddannelser ved handelsskoler, tekniske skoler, landbrugs-, søfarts- samt social- og sundhedsskoler. De korte videregående uddannelser varer normalt 2 år, ofte oven på en anden uddannelse. Som eksempler kan nævnes byggetekniker og politibetjent. En mellemlang videregående uddannelse omfatter en 2-4 års - for det meste teoretisk - uddannelse. Som eksempler kan nævnes folkeskolelærer, sygeplejersker og teknikumingeniør. De lange videregående uddannelser defineres som en teoretisk uddannelse der er mere end 4 år lang. F.eks. jurister, læger og civilingeniører. Metode: Analysen omfatter alene voksne personer, dvs. personer på 18 år og derover. Dette hænger sammen med, at man før 1996 ikke kunne foretage en aldersopdeling for børns kontaktmønster til almen læge, samt at sammenkædning med baggrundsfaktorer i det hele taget kun har mening for voksne (københavnere). Endelig er værnepligtige og personer på visse døgninstitutioner heller ikke omfattet af den offentlige sygesikring, men sikret lægehjælp m.v. på anden vis. Udover at beskrive det samlede antal kontakter til praktiserende læge drages der i analysen sammenligninger ved at sammenholde det gennemsnitlige antal kontakter blandt personerne i de forskellige grupper. Det gennemsnitlige antal kontakter er beregnet som antal kontakter til almen læge divideret med befolkningen i den pågældende gruppe, bl.a. opdelt efter køn, herkomst, stilling etc. Eksempel: Det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge foretaget af overordnede funktionærer af dansk herkomst beregnes som antallet af kontakter til almen læge foretaget af overordnede funktionærer af dansk herkomst divideret med antallet af overordnede funktionærer af dansk herkomst / = 4,1 Orientering 1998 nr

18 Tabeloversigt: Tabel 1. Voksne københavnere og deres kontakt til almen læge i Tabel 2. Lægekontakter i 1994 fordelt efter patientens herkomst og køn. Tabel 3. Voksne københavnere pr samt deres kontakter til almen læge i 1994 opdelt efter herkomst inden for landegrupper. Tabel 4. Kontakter til almen læge i året 1994 opgjort efter patientens herkomst og alder. Tabel 5. Voksne københavnere fordelt på herkomstgruppe, køn og alder Tabel 6. Voksne københavnere med og uden kontakt til almen læge i året 1994 opgjort efter herkomst. Tabel 7. Antal kontakter til almen læge i 1994 fordelt efter patientens stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. (18 år og derover) Tabel 8. Befolkningen pr fordelt efter stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. (18 år og derover) Tabel 9. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 1994 fordelt efter patientens stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. (18 år og derover) Tabel 10. Antal kontakter til almen læge i 1994 fordelt efter patientens stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. (25-44 år) Tabel 11. Befolkningen pr fordelt efter stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. (25-44 år) Tabel 12. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 1994 fordelt efter patientens stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. (25-44 år) 18 Orientering 1998 nr. 30

19 Tabel 4. Kontakter til almen læge i året 1994 opgjort efter patientens herkomst og alder. Dansk Indvandrere Efterkommere Kontakter Nor- Øvrige I alt Nor- Øvrige I alt i alt den, lande den, lande EU og EU og Nord- Nordame- ame- Alder rika rika Antal kontakter år år år år og derover I alt Procentfordeling år... 12,0 5,1 13,3 10,7 18,0 68,6 42,4 12, år... 33,4 35,1 56,1 49,5 62,9 24,4 44,4 35, år... 24,1 28,5 23,2 24,9 10,4 6,2 8,4 24,1 67 år og derover... 30,5 31,3 7,4 15,0 8,6 0,8 4,8 28,8 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, Pct. af totalbefolkningen ,7 3,0 6,5 9,5 0,4 0,4 0,7 100, Kontakter pr. person år... 4,6 2,5 4,6 4,1 3,9 4,1 4,0 4, år... 4,9 3,5 4,8 4,4 4,7 5,2 4,8 4, år... 6,1 5,1 5,4 5,3 5,8 5,7 5,7 6,0 67 år og derover... 8,9 9,1 8,2 8,8 7,2 4,6 6,9 8,9 I alt... 5,9 4,7 5,0 4,9 4,7 4,4 4,6 5,8 Orientering 1998 nr

20 20 Orientering 1998 nr. 30

21 Tabel 5. Voksne københavnere fordelt på herkomstgruppe, køn og alder Dansk Indvandrere Efterkommere Befolk- Nor- Øvrige I alt Nor- Øvrige I alt ningen på den, lande den, lande 18 år og EU og EU og derover Nord- Nord- i alt ame- ame- Mænd rika rika Antal år år år år og derover I alt Andel af voksne i alt år... 6,3 0,2 0,5 0,7 0,0 0,2 0,2 7, år... 18,5 1,0 2,6 3,6 0,2 0,1 0,2 22, år... 10,2 0,5 1,0 1,5 0,0 0,0 0,0 11,7 67 år og derover... 5,9 0,1 0,1 0,3 0,0 0,0 0,0 6,2 I alt... 41,0 1,8 4,2 6,0 0,2 0,2 0,5 47,4 Kontakter Antal år år år år og derover I alt Procent Pct. af alle kontakter ,5 1,0 2,6 3,6 0,1 0,1 0,2 32, Kontakter pr. person år... 2,4 1,4 2,5 2,2 1,9 2,6 2,5 2, år... 3,1 2,3 3,2 2,9 3,1 3,5 3,2 3, år... 4,7 3,9 4,7 4,4 3,3 4,6 3,8 4,7 67 år og derover... 7,6 8,0 7,4 7,7 5,8 2,8 5,4 7,6 I alt... 4,0 3,1 3,6 3,5 3,0 2,9 3,0 4,0 Kvinder Antal år år år år og derover I alt Andel af voksne i alt Procent år... 7,4 0,2 0,6 0,8 0,1 0,2 0,2 8, år... 17,0 0,7 1,9 2,6 0,1 0,0 0,2 19, år... 10,5 0,5 0,7 1,1 0,0 0,0 0,0 11,7 67 år og derover... 11,9 0,5 0,2 0,7 0,0 0,0 0,0 12,6 I alt... 46,9 1,9 3,4 5,2 0,2 0,2 0,5 52,6 (fortsættes) Orientering 1998 nr

22 Tabel 5. Voksne københavnere fordelt på herkomstgruppe, køn og alder (fortsat) Dansk Indvandrere Efterkommere Befolk- Nor- Øvrige I alt Nor- Øvrige I alt ningen på den, lande den, lande 18 år og EU og EU og derover Nord- Nord- i alt Kvinder ame- amerika rika Kontakter Antal år år år år og derover I alt Pct. af alle kontakter ,2 2,0 3,9 6,0 0,3 0,2 0,5 67, Kontakter pr. person år... 6,4 3,5 6,2 5,6 5,5 5,5 5,5 6, år... 6,9 5,1 6,8 6,3 6,5 7,2 6,7 6, år... 7,4 6,3 6,3 6,3 8,5 7,5 8,2 7,3 67 år og derover... 9,5 9,5 8,6 9,2 7,8 5,9 7,6 9,5 I alt... 7,6 6,3 6,7 6,6 6,5 5,9 6,2 7,5 Mænd og kvinder Antal år år år år og derover I alt Andel af voksne i alt år... 13,7 0,4 1,1 1,5 0,1 0,3 0,5 15, år... 35,5 1,8 4,5 6,2 0,3 0,1 0,4 42, år... 20,7 1,0 1,6 2,6 0,0 0,0 0,1 23,4 67 år og derover... 17,9 0,6 0,3 0,9 0,0 0,0 0,0 18,9 I alt... 87,8 3,7 7,5 11,2 0,5 0,5 0,9 100,0 Kontakter Antal år år år år og derover I alt Procent Pct. af alle kontakter ,7 3,0 6,5 9,5 0,4 0,4 0,7 100, Kontakter pr. person år... 4,6 2,5 4,6 4,1 3,9 4,1 4,0 4, år... 4,9 3,5 4,7 4,4 4,7 5,2 4,8 4, år... 6,1 5,1 5,4 5,3 5,8 5,7 5,7 6,0 67 år og derover... 8,9 9,1 8,2 8,8 7,2 4,6 6,9 8,9 I alt... 5,9 4,7 5,0 4,9 4,7 4,4 4,6 5,8 22 Orientering 1998 nr. 30

23 Tabel 6. Voksne københavnere med og uden kontakt til almen læge i året 1994 opgjort efter herkomst. Dansk Indvandrere Efterkommere Befolk- Nor- Øvrige I alt Nor- Øvrige I alt ningen den, lande den, lande 18 år og EU og EU og derover Nord- Nord- i alt ame- amerika rika Personer med: Antal ingen kontakt heraf kvinder mindst en kontakt heraf kvinder Befolkningen i alt heraf kvinder Personer med: ingen kontakt... 18,3 29,2 21,0 23,7 23,0 20,5 21,8 18,9 heraf kvinder... 9,9 19,5 12,6 15,1 11,4 12,4 11,9 10,4 mindst en kontakt. 81,7 70,8 79,0 76,3 77,0 79,5 78,2 81,1 heraf kvinder... 90,1 80,5 87,4 84,9 88,6 87,6 88,1 89,6 Befolkningen i alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 heraf kvinder... 53,4 50,5 44,9 46,7 49,7 48,4 49,0 52, Procentfordeling Orientering 1998 nr

24 Tabel 7. Antal kontakter til almen læge i 1994 fordelt efter patientens stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. Antal kontakter Dansk Indvandrere Efterkommere Antal Pct. af hos mænd og kvinder Nor- Øvrige I alt Nor- Øvrige I alt kontak- i alt (18 år og derover) den, lande den, lande ter EU og EU og i alt Nord- Nordame- amerika rika Stilling pct. Selvst. og medhj. ægtef ,8 Overordnet funktionær ,5 Funktionær i øvrigt ,9 Faglært arbejder ,3 Ikkefaglært arbejder ,0 Lønmodtager u.n.a ,8 Uddannelsessøgende ,2 Pensionist ,0 Ude af erhverv i øvrigt ,6 Uoplyst ,0 I alt ,0 Skattepligtig indkomst Under kr , kr , kr , kr , kr ,7 Over kr ,1 I alt ,0 Dominerende ydelse Folkepension ,0 Førtidspension ,7 Tjenestemandspension ,8 Efterløn ,7 Arbejdsløsh.dagpenge ,9 Sygedagpenge ,8 Barselsdagpenge ,3 Kontanthjælp ,4 Uddannel./revalidering ,7 Aktivering ,0 Kontanthj. til aktiverede ,7 Ingen ydelser modtaget ,1 I alt ,0 Uddannelse Uoplyst ,9 Ingen erhvervsudd ,3 Erhvervsfaglig basisudd ,2 Erhvervsfaglig udd ,1 Kort videregående udd ,5 Mellemlang videreg. udd ,3 Lang videregående udd ,7 I alt ,0 24 Orientering 1998 nr. 30

25 Tabel 8. Befolkningen pr fordelt efter stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. Antal Dansk Indvandrere Efterkommere Antal Pct. af mænd og kvinder Nor- Øvrige I alt Nor- Øvrige I alt mænd i alt (18 år og derover) den, lande den, lande og EU og EU og kvinder Nord- Nord- (18 år og ame- ame- derover) rika rika i alt Stilling pct. Selvst. og medhj. ægtef ,1 Overordnet funktionær ,8 Funktionær i øvrigt ,6 Faglært arbejder ,4 Ikkefaglært arbejder ,6 Lønmodtager u.n.a ,3 Uddannelsessøgende ,8 Pensionist ,0 Ude af erhverv i øvrigt ,6 Uoplyst ,0 I alt ,0 Skattepligtig indkomst Under kr , kr , kr , kr , kr ,4 Over kr ,6 I alt ,0 Dominerende ydelse Folkepension ,2 Førtidspension ,6 Tjenestemandspension ,7 Efterløn ,8 Arbejdsløsh.dagpenge ,1 Sygedagpenge ,5 Barselsdagpenge ,8 Kontanthjælp ,3 Uddannel./revalidering ,6 Aktivering ,3 Kontanthj. til aktiverede ,9 Ingen ydelser modtaget ,2 I alt ,0 Uddannelse Uoplyst ,6 Ingen erhvervsudd ,7 Erhvervsfaglig basisudd ,5 Erhvervsfaglig udd ,0 Kort videregående udd ,0 Mellemlang videreg. udd ,3 Lang videregående udd ,0 I alt ,0 Orientering 1998 nr

26 Tabel 9. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 1994 fordelt efter patientens stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. Gnst. antal kontakter Dansk Indvandrere Efterkommere I alt hos mænd og kvinder Nor- Øvrige I alt Nor- Øvrige I alt gnst. (18 år og derover) den, lande den, lande antal EU og EU og kontak- Nord- Nord- ter ame- amerika rika Stilling Selvst. og medhj. ægtef.... 4,0 3,2 4,1 3,9 3,0 4,6 3,9 3,9 Overordnet funktionær... 4,1 4,0 4,2 4,1 3,9 4,0 3,9 4,1 Funktionær i øvrigt... 5,3 4,5 4,8 4,7 4,6 4,7 4,7 5,2 Faglært arbejder... 3,6 3,4 4,0 3,8 3,6 3,7 3,6 3,6 Ikkefaglært arbejder... 5,0 4,5 5,0 4,9 3,8 5,1 4,5 4,9 Lønmodtager u.n.a.... 4,5 3,1 4,7 4,0 3,9 4,0 3,9 4,4 Uddannelsessøgende... 4,2 3,6 4,1 4,0 4,3 3,5 3,7 4,2 Pensionist... 9,3 9,4 8,0 8,7 9,8 9,2 9,6 9,3 Ude af erhverv i øvrigt... 5,8 2,8 4,9 4,4 5,1 4,7 4,8 5,3 Uoplyst... 0,9 0,6 2,4 1,7 0,0 0,0 0,0 1,6 I alt... 5,9 4,7 5,0 4,9 4,7 4,4 4,6 5,8 Skattepligtig indkomst Under kr... 5,2 2,5 4,0 3,5 3,9 3,5 3,6 4, kr... 7,5 7,0 5,5 6,0 5,4 4,7 5,0 7, kr... 6,1 5,2 5,5 5,4 5,8 5,7 5,7 6, kr... 5,3 4,7 4,5 4,6 4,7 4,3 4,6 5, kr... 4,2 3,9 4,1 4,0 3,5 4,3 3,7 4,2 Over kr... 3,4 3,2 3,2 3,2 2,7 5,0 3,2 3,4 I alt... 5,9 4,7 5,0 4,9 4,7 4,4 4,6 5,8 Dominerende ydelse Folkepension... 8,9 9,4 9,5 9,4 7,4 4,8 7,1 8,9 Førtidspension... 10,5 9,7 7,8 8,5 12,8 11,0 12,2 10,3 Tjenestemandspension... 6,6 5,5 5,1 5,4 4,0 0,0 4,0 6,5 Efterløn... 5,5 5,8 5,1 5,4 8,0 2,2 6,1 5,5 Arbejdsløsh.dagpenge... 4,8 4,1 4,9 4,7 4,4 4,6 4,5 4,8 Sygedagpenge... 6,3 5,8 6,4 6,2 4,4 7,1 5,6 6,3 Barselsdagpenge... 7,4 6,2 7,1 6,8 7,2 8,1 7,6 7,4 Kontanthjælp... 6,2 4,6 5,4 5,3 6,0 5,7 5,9 5,9 Uddannel./revalidering... 6,7 4,9 4,9 4,9 7,4 4,7 6,2 6,3 Aktivering... 4,4 3,9 4,1 4,1 4,3 3,5 3,7 4,4 Kontanthj. til aktiverede... 4,7 4,1 4,9 4,7 3,9 4,0 3,9 4,6 Ingen ydelser modtaget... 4,1 2,8 3,7 3,3 3,6 3,6 3,6 4,0 I alt... 5,9 4,7 5,0 4,9 4,7 4,4 4,6 5,8 Uddannelse Uoplyst... 9,3 4,4 5,1 4,9 5,6 4,7 5,2 7,7 Ingen erhvervsudd.... 6,4 6,0 5,1 5,4 5,3 4,6 4,9 6,3 Erhvervsfaglig basisudd.... 5,4 5,4 4,7 4,7 5,1 4,0 4,3 5,3 Erhvervsfaglig udd.... 5,3 5,2 5,0 5,1 4,9 4,4 4,6 5,3 Kort videregående udd.... 5,3 5,4 5,0 5,2 5,1 4,1 4,8 5,3 Mellemlang videreg. udd.... 4,5 4,3 4,1 4,2 3,8 4,7 4,1 4,4 Lang videregående udd.... 3,7 3,6 4,1 3,8 3,6 3,8 3,6 3,7 I alt... 5,9 4,7 5,0 4,9 4,7 4,4 4,6 5,8 26 Orientering 1998 nr. 30

27 Tabel 10. Antal kontakter til almen læge i 1994 fordelt efter patientens stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. Antal kontakter Dansk Indvandrere Efterkommere Antal Pct. af hos mænd og kvinder Nor- Øvrige I alt Nor- Øvrige I alt kontak- i alt (25-44 år) den, lande den, lande ter EU og EU og i alt Nord- Nordame- amerika rika Stilling pct. Selvst. og medhj. ægtef ,2 Overordnet funktionær ,7 Funktionær i øvrigt ,5 Faglært arbejder ,8 Ikkefaglært arbejder ,3 Lønmodtager u.n.a ,7 Uddannelsessøgende ,1 Pensionist ,2 Ude af erhverv i øvrigt ,6 Uoplyst ,0 I alt ,0 Skattepligtig indkomst Under kr , kr , kr , kr , kr ,6 Over kr ,6 I alt ,0 Dominerende ydelse Førtidspension ,0 Tjenestemandspension ,0 Arbejdsløsh.dagpenge ,6 Sygedagpenge ,6 Barselsdagpenge ,9 Kontanthjælp ,2 Uddannel./revalidering ,5 Aktivering ,2 Kontanthj. til aktiverede ,1 Ingen ydelser modtaget ,9 I alt ,0 Uddannelse Uoplyst ,2 Ingen erhvervsudd ,9 Erhvervsfaglig basisudd ,7 Erhvervsfaglig udd ,2 Kort videregående udd ,1 Mellemlang videreg. udd ,9 Lang videregående udd ,1 I alt ,0 Orientering 1998 nr