HAVN OG VEJ VED KANGER- LUSSUAQ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HAVN OG VEJ VED KANGER- LUSSUAQ"

Transkript

1 Til Qeqqata Kommunia Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2016 HAVN OG VEJ VED KANGER- LUSSUAQ RAPPORT OVER FELTARBEJDE 2015 OG 2016

2 HAVN OG VEJ VED KANGERLUSSUAQ RAPPORT OVER FELTARBEJDE 2015 OG 2016 Revision 0 Dato Udarbejdet af Peter Mæhl, Henrik Larsen og Jens Aamand Kristensen Kontrolleret af Ole Riger-Kusk Godkendt af Ole Riger-Kusk Beskrivelse Rapport over feltarbejde udført i forbindelse med forundersøgelse for vej og havn ved Kangerlussuaq. Ref Rambøll Lysholt Allé 6 DK-7100 Vejle T F

3 Rapport over feltarbejde 2015 og 2016 INDHOLD 1. INDLEDNING 1 2. OMGIVELSERNE Landskab og geologi Naturen i området 2 3. METODER Vegetationsundersøgelser Fugle Pattedyr 4 4. NATURGRUNDLAGET I QEQQATA KOMMUNE Naturforhold Bræer og iskapper Klippe og barfjeld Fjeldmark fjeldheder Pilekrat Steppe og græsli Sneleje Urteli Kær og moser Vandløb Søer og vandhuller Saltsøer og saltholdige søer Saltjorde/saltsletter Kyst og strand Flora Fauna Pattedyr Fugle FELTUNDERSØGELSER Botaniske feltundersøgelser Området mellem masten ved Kelly Ville og felt Felt Området mellem felt 1 og Felt Området mellem felt 2 og Felt Området mellem Felt 3 og Felt Området mellem felt 4 og Felt Området mellem felt 5 og Felt Området mellem felt 6 og 7 30

4 Rapport over feltarbejde 2015 og Felt Området mellem felt 7 og Felt Området mellem felt 8 og Felt Felt Botaniske feltundersøgelser Felt Felt Felt Felt Felt Felt Felt Felt Felt Felt Felt Fugle Pattedyr 49 BILAG Bilag 1 Floralister

5 Rapport over feltarbejde 2015 og INDLEDNING Denne rapport beskriver feltarbejde udført i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen for etablering af vej og havn ved Kangerlussuaq. Feltarbejdet er udført i henhold til Terms of Reference 1. Den 12 og 13. august 2015 er der udført forundersøgelse af trace for ny kommende vej, fra det eksisterende vejanlæg i Kangerlussuaq med udgang fra masteområde ved Kelly Ville, der udgør start af eksisterende vandresti til Sisimiut. Forundersøgelsen fra 2015 er suppleret med yderligere botaniske undersøgelser den 24. juli 2016 mellem den nederste sø i traceet og den fremtidige havn. Formålet med disse undersøgelser var at eftersøge den sjældne orkide rhizomgøgeurt. Baggrunden er, at denne orkide udover de kendte voksesteder i indlandet omkring lufthavnen i Kangerlussuaq er fundet på lokaliteter ned mod fjorden i forbindelse med Hudson Resources mineprojektet længere ude af Kangerlussuaq fjorden, jf. botaniker Jon Feilberg, der også har anbefalet de supplerende feltundersøgelser. Forundersøgelsen er gennemført uden anlægsbestemte forundersøgelser. Tracéet anvendt til forundersøgelsen er udført på baggrund af skitsemateriale, udleveret af Qeqqata Kommunia. Det forventes, at projektet vil omfatte anlæg af en grusvej tilvejebragt ved udgravning af grusmaterialer langs tracéet. Langs selve kysten, det sidste stykke ud mod den kommende havn, vil der blive behov for større sprængningsarbejder på det meste af strækningen. Omfanget af råstoffer til etablering af vejen er endnu ikke kendt. Det vurderes dog, at fyldmasserne kan indvindes i og langs vejtracéet. Denne rapport omhandler resultaterne af de naturmæssige forundersøgelser. Forundersøgelsen er udført for Hans Holt Poulsen, Qeqqata Kommunia, af Henrik Larsen, Rambøll, Jens Aamand Kristensen, Rambøll (feltundersøgelser 2015) og Peter Mæhl, Rambøll (feltundersøgelser 2016). 2. OMGIVELSERNE 2.1 Landskab og geologi Undergrunden udgøres helt overvejende af prækambrisk gnejs. Alderen på grundmaterialet er 2,5 2,8 mia. år (dateret med uran/bly-metoden). Områdets overordnede makrostruktur præges i store dele af en omtrent øst-vestlig (NNØ SSV) orientering, skabt af ældre forkastninger. Disse er efterfølgende blevet uddybet af stærk is- og vanderosion i forbindelse med de langt senere istider, hvor stort set hele området var overskredet af og dækket af is. Terrænet i området ligger gennemsnitligt på koter mellem meter og er efter grønlandske forhold nærmest småbakket og isafrundet uden markante profiler. Det overordnede område præges af lange dalstrøg, der er eller har været egentlige fjorde eller fjordarme som er blevet afsnøret af den senere nettolandhævning. Nettoændringerne i havspejlshøjden i området har haft særlig stor indflydelse på forholdene i lavlandet i dette område. Den øvre marine grænse d.v.s. havspejlets højest beliggende niveau efter seneste istid ligger gennemgående meget højt, hvilket indebærer, at en stor del af lavlandet er tidligere havbund og kan være præget af marine aflejringer. I det undersøgte område er der således typisk landhævninger på op til ca. 100 meter. Karakteristiske marine aflejringer er bl.a. ler, silt og sand som findes flere steder i lokalområdet. De ofte stærkt lerede flader har et højt indhold af kalk, bl.a. i form af rester af kalkskaller 1 Ny vej og havn ved Kangerlussuaq. Terms of Reference for etablering af anlæg. Februar Rambøll.

6 Rapport over feltarbejde 2015 og (muslinge) fra dyr, der levede i det daværende hav. Desuden findes der ofte stadigt et højt indhold af salte i jordbunden, som ikke er blevet udvasket, hvilket skyldes den meget lave nedbørsmængde. Flere steder i området er der således balance mellem tilstrømningen af vand til søer og vådområder og nettofordampningen, hvilket indebærer, at søerne og vådområderne ligger isoleret i terrænet uden afløb. Flere af disse søer og vådområder består af saltsøer og lerede indlandssaltenge. Gennemsnitstemperaturen ligger tilstrækkeligt langt under 0 C til, at der er permafrost i en stor del af området. 2.2 Naturen i området De foreliggende oplysninger om naturindholdet i området mellem Kangerlussuaq og den planlagte havn er ret uensartet og præget af store forskelle i detaljeringsgrad. Visse mindre dele har gennem tiden været genstand for en række forskellige undersøgelser og er beskrevet i beretninger og publikationer. Det gælder især indlandet nær lufthavnsområdet i Kangerlussuaq, der gennemgående er forholdsvist velundersøgt, mens naturværdierne i dele af det mellemliggende område kun er undersøgt og beskrevet i hovedtræk. Hvor der foreligger historiske data er disse inddraget i vurderingen af naturkvaliteten i indeværende rapport. I forbindelse med indeværende vurdering er der derfor foretaget en systematisk gennemgang af det område, hvor det nye vejforløb ønskes anlagt. Der er udelukkende foretaget en undersøgelse af selve vejforløbet samt de nærmeste omgivelser til vejforløbet. I forbindelse med projektet er der taget et særligt hensyn til at undgå de mest værdifulde naturområder, hvorfor en række af de mere sjældne arter i området ikke er fundet indenfor det planlagte vejforløb. Hele vejforløbet er gennemgået, og der er foretaget en vurdering af, hvor de mest værdifulde naturområder befinder sig. Disse områder er gennemgået mere nøje for at undersøge naturindholdet i disse områder. I tillæg hertil er der for hver ca. 1,5-2 km udlagt en 5 meter dokumentationscirkel. Cirklerne er udlagt med henblik på at dokumentere de forskellige naturtyper, der er i området. I disse dokumentationscirkler er der foretaget en kortlægning af naturtypen samt en grundig gennemgang af botanikken indenfor cirklen. Feltarbejdet har på baggrund af ovenstående omfattet følgende: 1. Kortlægning og beskrivelse af de forskellige plantesamfund der findes på strækningen. Der er udlagt 5 meter dokumentationscirkler med en afstand af mellem 1 og 2 km og plantesamfundene indenfor cirklerne er beskrevet nøje, og der er udarbejdet plantelister. Der er her fokuseret på at finde og beskrive alle de berørte plantesamfund langs strækningen. 2. Kortlægning af hvilke søer og sletteområder på strækningen der er saltpåvirket. Kortlægningen er foretaget dels ved at smage på vandet og dels ved eftersøgning og kortlægning af salttålende vegetationstyper. I tillæg hertil er det kortlagt, om søerne har afløb og om der således er de naturgivne forudsætninger for, at saltene i vandet kan opkoncentreres. 3. Vegetationsundersøgeler på de mellemliggende strækninger. Der er her fokuseret på at finde sjældne og truede plantearter langs vejforløbet. Områderne er delt op i delstrækninger mellem de udlagte dokumentationscirkler, og plantesamfundene er beskrevet langs tracéet. 4. Vegetationsundersøgelser langs den nederste del af traceet fra den nederste sø til den fremtidige havn med henblik på eftersøgning af rhizom-gøgeurt

7 Rapport over feltarbejde 2015 og I forbindelse med feltarbejdet er fuglelivet kortlagt ligesom der er foretaget en vurdering af områdernes værdi for fuglelivet. 6. I forbindelse med feltarbejdet er der foretaget en vurdering af omfanget af dyreveksler og efterladenskaber efter rensdyr og moskusokse. Figur 1. Det undersøgte vejforløb. De udlagte dokumentationscirkler er markeret med en rød plet (2015) eller en grøn plet (2016) og et nummer. 3. METODER 3.1 Vegetationsundersøgelser Langs den planlagte vej fra masteområdet ved Kelly Ville til den planlagte havn er der foretaget en overordnet registrering af de vigtigste vegetationstyper. Desuden er der for 22 lokaliteter langs det planlagte tracé udlagt dokumentationscirkler og udarbejdet artslister for områdets plantearter. Langs saltsøer og saltholdige sletteområder i tilknytning til vejen er karakteristiske vegetationstyper registreret og eventuelle særlige arter registreret. 3.2 Fugle Fugleobservationer er foretaget løbende, og der er ligeledes foretaget en eftersøgning af fjer og ekskrementer af gæs.

8 Rapport over feltarbejde 2015 og Pattedyr Observationer af pattedyr er gennemført løbende, ligesom der er foretaget en vurdering af omfanget af veksler efter moskusokser og rensdyr. 4. NATURGRUNDLAGET I QEQQATA KOMMUNE 4.1 Naturforhold Qeqqata Kommunia er sammensat af en lang række forskellige naturtyper, der ofte danner komplekse mosaikker og jævne overgange. På et tilpas overordnet plan kan de dog sammenfattes i en række hovedtyper, som beskrives i det følgende. Typerne er opstået i et samspil mellem bl.a. geologisk udgangsmateriale, jordbund, topografi, vandstand og ikke mindst klimatiske forhold. Meget væsentlig for udviklingen af flere af kommunens og navnlig indlandets karakteristiske naturtyper er samspillet mellem det tørre, kontinentale klima, permafrost og aflejringer i form af løss og især de hævede havbunde med lerede aflejringer, kalkskalindhold og forhøjede indhold af salte. De anvendte plantenavne både danske og latinske følger som hovedregel Grønlands vilde planter af Flemming Rune Bræer og iskapper Vedvarende isdækket land, bræer og iskapper er Grønlands helt dominerende naturtype. Bortset fra Indlandsisen findes bræer eller iskapper i Qeqqata Kommunia kun i over 800 meters højde i den nordvestligste og mest alpine del af området Klippe og barfjeld Klippe og barfjeld, dvs. klippe uden jordsmon og anden vegetation end laver er udbredt i den alpine del af kommunen og generelt hvor terrænet er stejlt Fjeldmark Fjeldmark er en samlebetegnelse for forskellige, ofte forblæste steder, hvor der kan være en form for jordbundsdannelse, men ikke er sammenhængende og i en del tilfælde stort set ingen vegetation ud over laverne eller arter med en særlig tilpasning, fx i form af lave og tætte puder eller tuer. Det kan være sandede, grusede, stenede og blokrige områder af varierende hældning og eksponering. Ofte er der meget tydelig jordflydning eller polygonjordsdannelser. Fjeldmark er mest udbredt i over meters højde. Flere steder, navnlig ved elvlejer, ses afblæsningsflader, ofte tidligere marine terrasser, hvor vinden har frit løb og jord, sand og sne fyger væk, kun efterladende de efterhånden tydeligt vindslebne sten. 2 Rune, F Wild flowers of Greenland. Grønlands vilde planter. Gyldenlund.

9 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 2. Eksempel på afblæsningsflade. Foto Peter Friis Møller. Fjeldmark er en meget udbredt naturtype i Grønland, især i højderne og i den nordlige del af landet fjeldheder Store dele af den bevoksede del af området udgøres af forskellige former for hede, navnlig forskellige typer af dværgbuskheder, dvs. heder, der domineres eller præges af forskellige dværgbuske især mosebølle (Vaccinium uliginosum ssp. microphyllum), dværgbirk (Betula nana), revling (Empetrum nigrum ssp. hermaphroditum) samt mosepost (Ledum palustre ssp. decumbens) og grønlandsk post (L. palustre ssp. groenlandicum), blågrå pil (Salix glauca), arktisk alperose (Rhododendron lapponicum) og forskellige lyngarter (bl.a. blålyng (Phyllodoce coerulea) og kantlyng (Cassiope tetragona)) - samt mosser, laver og forskellige græsser, siv og halvgræsser, ulvefodarter og en lang række arter af tokimbladede urter. Hederne og artsfordelingen på dem udviser en tydelig klimatisk betinget forskellighed, hvor også forekomst af permafrost eller ej spiller en rolle. Andelen af mosser og navnlig laver er meget lille i den tørreste del af indlandet og øges gennemgående ud mod kysten, ligesom flere arter af busklaver kommer til i den atlantiske del. Det samme gælder gennemgående andelen af lyngarter. I indlandet domineres eller præges hederne især af dværgbirk (Betula nana), mens det i tiltagende grad ud mod kysterne er revling (Empetrum Nigrum ssp. hermaphroditum), der har denne rolle og stedvis er dominerende. Lave eksemplarer af blågrå pil forekommer i de fleste dværgbuskheder i lavlandet. Ene (Juniperus communis) findes hist og her på heder og hedelignende vegetation. I mere fugtige, mos- og humusrige, tuede heder i især den centrale del af indlandet i kommunen, indgår udover dværgbirk, blågrå pil og mosebølle også mose-post, grønlandsk post og arktisk alperose. Her kan bl.a. arter af troldurt være ret markante på hederne i sommertiden. Det gælder især den amerikanske art labradortroldurt (Pedicularis labradorica), men også uldhåret troldurt (Pedicularis lanata) og lådden troldurt (Pedicularis hirsuta) og den mere udbredte laplandstroldurt (Pedicularis lapponica) og på mere fugtig bund brand-troldurt (Pedicularis flammea).

10 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 3. Labrador-troldurt er en nordamerikansk art, som i Grønland fortrinsvis findes på heder i indlandet mellem Paamiut og Qasigiannguit og har en del forekomster i Qeqqata Kommune. Foto Peter Friis Møller. På humusrige steder i bl.a. heder kan i den centrale del af området stedvis træffes den rådlevende orkide koralrod (Corallorhiza trifida) 3. På leret, hævet havbund med permafrost ses (især i indlandet) ofte komplekse hedesamfund med såkaldte frostboils (se fotoillustration), hvor frosten får jorden til at kvælde op pletvis (nærmest konvektivt) og give ophav til meget varierede småsamfund, zoneret omkring den blottede jord. 3 Fredskild, B., Feilberg, J., Hanfgarn, S. & Alstrup, V. 1979: Grønlands Botaniske Undersøgelse 1978 og Botanisk Museum. 39 pp.

11 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 4. Eksempel på frostboil. Foto Peter Friis Møller. På næringsrig eller mere basisk bund i indlandet træffes dryasheder, hvor rypelyng (Dryas integrifolia) kan dominere, men ellers optræder denne art mere spredt. I Kangerlussuaq og enkelte steder i indlandet øst for Akulleq træffes på tørre, sydvendte skrænter pletvis melbærrishede - hede, der domineres af den i Grønland ret sjældne hede-melbærris (Arctostaphylos uva-ursi ssp. coactilis). Egentlige kantlyngheder, dvs. heder domineret af lyngarten kantlyng (Cassiope tetragona), der især er udbredte i den nordlige del af Grønland, ses her kun pletvis i højlandet, dvs. i over 300 meters højde, selvom den forekommer på nordvendende skråninger og i randen af frostboils. Lavheder har åben vegetation, domineret af laver (lichener) med spredte halvbuske og urter som bl.a. fjeldfestgræs (Hierochloë alpina) Pilekrat Grænsen mellem højtvoksende dværgbuskhede med pil og pilekrat er ret flydende, især ind mod indlandet, men hvor pilen bliver over ca. ½ m høj, omtales almindeligvis som krat. Krattene udvikles hvor der er passende næring, fugtighed og læ. De mest udstrakte kratområder ses i det kontinentale indland, men små pilekrat med indtil 2-3 meter, meget sjældent op til 4 m høje buske af blågrå pil (Salix glauca) kan findes over hele kommunen (fig. 5), men udgør kun en meget lille del af det samlede areal. Krattene findes kun i lavlandet i indtil meters højde. De højeste ses langs vandløb samt på nordvendte fugtige skråninger.

12 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 5. Pilekrat langs vestsiden af søen syd for Brayasø. Krattet er op til 1,5 m højt og består af blågrå pil. Krattenes bundflora omfatter ofte kratrørhvene (Calamagrostis langsdorfii), fjeldkvan (Angelica archangelica), storblomstret vintergrøn (Pyrola grandiflora), liden vintergrøn (Pyrola minor), storblomstret gederams (Chamaenierion angustifolium), agerpadderok (Equisetum arvense) og islandsk ulvefod (Lycopodium dubium) 4, 5. Stedvis er krattene stærkt påvirket af rensdyrgræsning, navnlig i indlandet, hvor vegetationen stedvis kan være så hårdt bidt, at den pletvis nærmest er erstattet af en græspels ( golfbane ), domineret af arter af rapgræs (Poa) og rørhvene (Calamagrostis) 4. Pilekrat er en almindelig naturtype i den sydlige del af Grønland, men aftager generelt i hyppighed og omfang nordover i landet Steppe og græsli Heder, der mere eller mindre helt domineres af græsser og halvgræsser, udskilles ofte som græsli og steppe. Der er overvejende tale om tørre og meget tørre samfund på basisk bund og vegetationstypen er helt overvejende begrænset til indlandet. I den tørre, kontinentale del af kommunen findes således områder med veludviklet steppevegetation hvor arter som bl.a. steppestar (Carex supina ssp. spaniocarpa), børstekobresie (Kobresia myosuroides), purpur-rørhvene (Calamagrostis purpurascens) dominerer. Desuden indgår ofte arter som klippepotentil (Potentilla hookeriana), tretandspotentil (Sibbaldia tridentata), treblomstret pragtstjerne (Meleandrium trifoliata) og arktisk bynke (Artemisia borealis). 4 Bøcher, J., Feilberg, J., Folving, S., Hansen, P., Hasholt, B., Jacobsen, N.K.,Kristensen, K., Krogh, K., Meldgaard, J., Petersen, H.C. & Søgaard, H.1980: Holsteinsborg. Sisimiut kommune. Natur- og kulturforhold. Udvalget vedrørende Fredningslov for Grønland. Ministeriet for Grønland. 88 p.p. 5 Fredskild, B., Feilberg, J., Hanfgarn, S. & Alstrup, V. 1979: Grønlands Botaniske Undersøgelse 1978 og Botanisk Museum. 39 pp.

13 Rapport over feltarbejde 2015 og Steppevegetationen har et rigt insektliv, om end det domineres af få arter som grønlandsk frøtæge (Nysius groenlandicus), blomstertægen Chlamydatus pullus og cikaden Psammotettix lividellus 6. Steppe er en udpræget indlandsvegetationstype og forholdsvis sjældent forekommende i Grønland Sneleje Flere steder fyger sneen sammen i lavninger og på nordvendte skråninger i så tykke eller beskyttede lag, at den ikke er smeltet før i juli-august. Disse såkaldte snelejer vil ofte huse en speciel flora. Sneen beskytter planterne mod udtørring og lave frostgrader. De er velbeskyttede om vinteren og har høj fugtighed i en stor del af sommeren, men må så til gengæld klare sig med en kortere vækstsæson (1-1½ måned). Nogle typiske arter i de mest udprægede snelejer er dværgpil (Salix herbacea), trefingerurt (Sibbaldia procumbens) og moslyng (Cassiope (Harrimanella) hypnoides). I indlandet findes typiske snelejer fortrinsvis eller kun i større højde end m, mens de i den atlantiske del også forekommer i lavere højde Urteli Urtelier forekommer stedvis på sydvendte, lune skråninger og skrænter i fjorde og dalstrøg, hvor der er både gode næringsforhold, et tykt, tidligt smeltende snedække og en vedvarende tilgang hele sommeren af vand fra fjeldet ovenfor. Urtelierne kan have en overraskende artsrig, frodig og blomsterrig urtevegetation. Her træffes bl.a. fjeldkvan (Angelica archangelica), rosenrod (Sedum rosea), grønlandsk blåklokke (Campanula groenlandica), orkideerne satyrblomst (Leucorchis albida) og grønlandsk gøgelilje (Platanthera hyperborea), trådstænglet løvefod (Alchemilla filicaulis), sæterevighedsblomst (Gnaphalium norvegicum) alm. gederams (Epilobium angustifolium) og kirtelærenpris (Veronica wormskjoldii). Urtelierne er for så vidt en særlig frodig form for sneleje, hvor den beskyttende sne blot smelter tidligt på sommeren. Urtelier er oftest kun sparsomt udviklede i den tørre, kontinentale del af indlandet. De artsrigeste og bedst udviklede urtelier ses i den vestlige, oceaniske del af kommunen. Figur 6. Urtelier i indlandet er ikke så frodige som dem ved yderkysten. Her med bl.a. rosenrod og arktisk guldblomme. Foto Peter Friis Møller. 6 Böcher, T. W. 2000: Det grønne Grønland. 2. udg. redigeret af Bent Fredskild og Jens Böcher. Rhodos. 432 pp.

14 Rapport over feltarbejde 2015 og Kær og moser Kær og moser opstår hvor vandet samles på klippegrund eller forhindres i at sive væk på grund af permafrosten i bunden ( tundra ). Floraen domineres oftest af mosser, halvgræsser, siv og græsser. Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium) og polarkæruld (E. scheuchzeri) og starer, bl.a. mosestar (Carex rariflora) og blank star (Carex saxatilis) er vigtige arter. Af dværgbuske forekommer ofte tundrapil (Salix arctophila) samt af tokimbladede urter bl.a. brandtroldurt (Pedicularis flammea), vibefedt (Pinguicula vulgaris) og solstenbræk (Saxifraga aizoides). Disse vådområder er sjældent af større udstrækning, men ofte i iøjnefaldende på grund af kæruldarternes hvide uldtotter. På grund af den lave nedbør er der kun få og små moser og kær i indlandet hovedsagelig i tilknytning til søer og vandløb Vandløb Vandløb er dels store smeltevandsrige elve fra indlandsisen, dels elve og bække fra søer og andre vandsamlinger. Vandløbene spænder fra små rislende bække til store smeltevandselve, der er helt uklare og grå af opslæmmet materiale fra indlandsisen eller bræerne. Mindre elve, der løber gennem større flader med marine leraflejringer, kan ligeledes i perioder af året være uklare af opslæmmet materiale. I flere elve findes bestande af fjeldørred. Itinneq-området med Oles lakseelv skal i den forbindelse fremhæves som et meget betydningsfuldt område Søer og vandhuller I området findes mange tusinde små og store søer, damme og vandhuller. Søer og vandhuller er åbne vandsamlinger, der kan være dybe og permanente eller lavvandede og midlertidige. Ofte skelnes mellem søer, damme og temporære (midlertidige) pytter 6. Efter denne skelnen er en sø kendetegnet ved aldrig at bundfryse, mens en dam er en sø, der er så lille eller lavvandet, at den bundfryser hver vinter. Temporære pytter er vande, der kun eksisterer en kortere del af året, fx efter snesmeltningen. Livsbetingelserne i de tre typer er selvsagt meget forskellige. Efter dannelse kan der ligeledes skelnes mellem terrænsøer, der er udviklet i sænkninger i landskabet og fjordsøer, der er opstået ved at tidligere fjordarme, er blevet afsnøret som følge af landhævningen efter seneste istid 7. Det gælder bl.a. områdets største sø, den ca. 35 km lange Tasersuaq. De fleste grønlandske søer er næringsfattige, survandede og meget klare, og har en meget sparsom plantevækst, men på især hævet havbund og generelt i den nedbørsfattige, kontinentale del af området findes talrige mere næringsrige og neutrale til basiske småsøer og damme med arter som vandspir el. hestehale (Hippuris vulgaris), bukkeblad (Menyanthes trifoliata), kragefod (Comarum) og forskellige egentlige vandplanter, bl.a. arter af vandaks (Potamogeton), akstusindblad (Myriophyllum spicatum ssp. exalbescens) og blærerod (Utricularia). De næringsrige søer har ofte et vist insektliv, bl.a. den store grønlandske vandkalv og arter af dansemyg (larver) Saltsøer og saltholdige søer Flere steder i den kontinentale del af kommunen findes søer med så højt et indhold af opløste salte og andre ioner, at de kan betegnes saltsøer eller saltholdige søer. Det forhøjede indhold af salte viser sig bl.a. i en høj ledningsevne (konduktivitet) i vandet. Mens de fleste grønlandske søer kun har et meget lille indhold af opløste ioner og en ledningsevne på ca μmho (μs cm-1), har saltholdige søer en ledningsevne på mellem 200 og 700 μmho (μs cm-1) og egentlige saltsøer på over μmho (μs cm-1) 8. 7 Born, E.W. & Böcher, J. (red.) 1999: Grønlands Økologi en grundbog. Atuakkiorfik Un-dervisning. 8 Due, R. & Ingerslev, T. (red.) 2000: Naturbeskyttelse i Grønland. Teknisk rapport nr. 29, februar Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut.

15 Rapport over feltarbejde 2015 og Salte søer kan opstå på principielt tre forskellige måder: Som følge af nutidig saltvandstilførsel fra havet, Som følge af tidligere havtilstand på området og indhold af salte i vand og jord fra denne tid og endelig Som følge af den klassiske saltsøudvikling, som også ses i egentlige ørkenområder, hvor kombinationen af et begrænset opland, fravær af egentlige til- og afløb i forening med særlige klimaforhold (lav nedbør og stor fordampning) og tilførsel af ikke-marine salte fra omgivelserne, fører til en opkoncentrering af salte i søen. Det er især denne sidstnævnte dannelse af saltsøer, der gør flere af Kangerlussuaqområdets saltsøer så bemærkelsesværdige. De markante saltsøer her ligger over den øvre marine grænse og deres salte stammer udover fra planter og dyr i søen, fra udvaskning af det omgivende terræn, navnlig fra løss-aflejringer i området 9. Disse søer er, selvom saltindholdet er højt og ph høj, oftest næringsfattige og klarvandede. I princippet skulle en saltsø blive mindre og mindre pga. væskeunderskuddet, men nye forskningsresultater med bl.a. mere nøjagtige dateringer af aflejringer omkring søbassinerne tyder på, at der ikke har været tale om et kontinuert synkende vandspejl, men om et stærkt svingende vandspejl. De berømteste saltsøer i området er Store og Lille Saltsø samt Brayasø, hvoraf navnlig Store Saltsø og Brayasø har været genstand for en lang række forskellige, videnskabelige undersøgelser. Der er imidlertid flere hundrede søer, som har forhøjet indhold af salte og størstedelen findes i den østlige del af Qeqqata Kommunia 8. Brayasø er omkring 22 m dyb på det dybeste sted. Mens de fleste dybe søer har en opblanding af vandmassen på et tidspunkt af året, har denne sø en konstant lagdeling den er meromiktisk, dvs. med et springlag, der vedvarende adskiller søens øvre vandlag fra de nedre. De lagdelte sedimenter i denne sø har derfor særlig stor betydning ved studier af klima- og vegetationsudvikling o.l. i de sidste årtusinder 8. Søerne her, især Brayasø betegnes som unikke og har deres nærmeste paralleller på Antarktis Saltjorde/saltsletter Flere steder i det kontinentale indland forekommer saltholdig jord, ofte med udfældninger af salt på jordoverfladen. Disse saltjorder/saltsletter ses især på hævet marin bund, men også enkelte steder i tilknytning til saltsøer over den marine grænse. På disse jorder og i tilknytning til saltsøerne og saltholdige søer er registreret en række specielle og sjældne saltelskende og tålende planter, bl.a. saltensian (Gentianella detonsa), steppeannelgræs (Puccinellia deschampsioides), stjerneensian (Lomoatogonium rotatum), fugleklobraya (Braya linearis), canadisk braya (Braya novae-angeliae) og rank kodriver (Primula stricta). Desuden forekommer ofte strandengsplanterne kærtrehage (Triglochin palustre) og strandvejbred (Plantago maritima). Saltjorde er generelt meget sjældent forekommende i Arktis, og ses kun steder, hvor der er nedbørsunderskud. Tilsvarende dannelser, men uden helt samme flora findes enkelte steder i det kontinentale indland i Østgrønland og Nordgrønland Kyst og strand Størstedelen af Grønlands kyster er klippekyst eller rullestenskyst. Kun på beskyttede steder, hvor der ikke er skruninger af is, findes flere steder naturlige strandenge såvel som gamle 9 Anderson, N. J., Harriman, R., Ryves, D.B. & Patrick, S. T., 2001: Dominant Factors Controlling Variability in the Ionic Composition of West Greenland Lakes. Arctic, Antarctic and Alpine Research. Vol. 33, 4: Bøcher, J., Feilberg, J., Folving, S., Hansen, P., Hasholt, B., Jacobsen, N.K.,Kristensen, K., Krogh, K., Meldgaard, J., Petersen, H.C. & Søgaard, H.1980: Holsteinsborg. Sisimiut kommune. Natur- og kulturforhold. Udvalget vedrørende Fredningslov for Grønland. Ministeriet for Grønland. 88 p.p.

16 Rapport over feltarbejde 2015 og strandvolde og iøvrigt vadehavsflader hvor ler- og siltpartikler aflejres under det skiftende tidevand eller fra udstrømmende elve. Kysten er ofte stærkt præget af saltpåvirkningen, af tidevand og stedvis af isskruninger. Strandenge er udviklet enkelte steder hvor klippekysten ikke er for stejl og en vis materialeaflejring har fundet sted. Dominerende plante er ofte strandannelgræs (Puccinellia phryganodes). Desuden forekommer i de mindre saltudsatte områder ofte Egedes potentil (Potentilla egedii), rankefladstjerne (Stellaria humifusa), strandvejbred (Plantago maritima) og kærtrehage (Triglochin palustre) 9. Stedvis er der mindre klitdannelser ved kysterne, ofte med forekomst af dunet marehalm (Leymus mollis) og på sandstrande stedvis strandarve (Honckenya peploides). 4.2 Flora Størstedelen af området er dækket af en form for plantevækst, men helt overvejende laver (lichener), især skorpelaver, der kan gro på sten og klipper i alle højdelag i området. Når det gælder karplanter, er arealet med sammenhængende vegetation væsentlig mindre og mest fremtrædende i lavlandet. De enkelte naturtyper og deres dominerende arter er nærmere beskrevet i det særlige afsnit om naturtyper. Den klimatiske gradient i området fra udpræget kontinentalt i indlandet i øst til oceanisk i vest ud mod kysten - er i forening med særlige jordbundsforhold med til at give en meget stor variation i floraen. På baggrund af botaniske registreringer kan området (Qeqqata Kommunia) opdeles i en vestlig, oceanisk del og en østlig kontinental del, hvor der er nedbørsunderskud. Det er især i den østlige, kontinentale del at områdets mest bemærkelsesværdige naturværdier findes 11. Hele projektområdet ligger inden for den østlige og kontinentale del af kommunen. Floraen i området (Qeqqata Kommunia, SK) som helhed tæller omkring 300 arter af karplanter og karsporeplanter ud af de omkring 513 arter, der i alt er registreret i Grønland. Artsrigdommen er størst i den kontinentale, indre del af området. Her er der fundet ca. 200 arter af karplanter, mens den oceaniske kun tæller ca Karplantefloraen er et sammenstik af arktiske, arktisk-alpine og mere boreale arter og tæller såvel cirkumpolare (arter der findes udbredt på den nordlige halvkugle), eurasiske (europæiskeasiatiske) som udpræget vestlige (nordamerikanske) elementer. I Grønland findes 32 arter, underarter og varieteter m.v. som er endemiske for Grønland, dvs. som ikke findes udenfor Grønland og hvor Grønland vil have et særligt ansvar for at beskytte dem. Af disse findes de 8 i Qeqqata Kommunia (tabel 1). Tabel 1: Oversigt over endemiske arter som forekommer i Qeqqata kommune. Dansk navn Latinsk navn voksested Hvid kattefod Antennaria affinis På tør, kalkrig bund el. løss, fortrinsvis i indlandet Grøndlandsk kattefod Antennaria hansii I heder og urteveget. På tør, ofte gruset bund. I QK kun på yderkysten. Rosenvinges kattefod Antennaria intermedia I frodige urtelier. I QK kun langs yderkysten. Grønlandsk svingel Festuca groenlandica På mere eller mindre tør bund i heder, elvlejer, fjeldmark. Grønlandsk annelgræs Puccinellia Groenlandica Lerede el. sandede, især saltpåvirkede (strande) steder langs fjorde. Grønlandsk blåøje Sisyrinchium groenlandicum Svagt fugtige steppesamfund på sydskrænter 11 Bøcher, J., Feilberg, J., Folving, S., Hansen, P., Hasholt, B., Jacobsen, N.K.,Kristensen, K., Krogh, K., Meldgaard, J., Petersen, H.C. & Søgaard, H.1980: Holsteinsborg. Sisimiut kommune. Natur- og kulturforhold. Udvalget vedrørende Fredningslov for Grønland. Ministeriet for Grønland. 88 p.p.

17 Rapport over feltarbejde 2015 og Liden vandaks Vanhoeffens alperose (Arktisk alperose Mose-post) Potamogeton pusillus ssp. groenlandicus Ledodendron vanhoeffeni (Rhododendron x vanhoeffeni) Vandplante; i næringsrige søer og damme. På dværgbuskheder i indlandet. Den sjældne krydsning mellem mosepost og arktisk alperose. Udover de endemiske arter findes der en række andre sjældne eller usædvanlige arter af karplanter og forekomster i Qeqqata Kommunia herunder arter, hvor alle eller en stor eller vigtig del af de registrerede, grønlandske forekomster findes i området. En stor del af disse er oplistet i nedenstående tabel. Som det fremgår af tabellens bemærkninger, er også flertallet af disse knyttet til det kontinentale indland. Tabel 2: Oversigt over andre sjældne eller usædvanlige arter og forekomster af karplanter, som forekommer i Qeqqata Kommune, herunder arter hvor alle eller en stor eller vigtig del af de registrerede, grønlandske forekomster /af den grønlandske bestand findes i området. Dansk navn Latinsk navn voksested Saltranunkel Ranunculus cymbalaria Lerede fjord- og saltsøbredderi indlandet. (den arktisk montane var. alpina) Sneanemone Anemone richardsonii Mellemarktisk, vestlig. Snelejer, urtelier og fugtige krat. Akstusindblad Myriophyllum spicatum ssp. exalbescens Boreal, vestlig. Vandplante. Næringsrige og saltholdige søer og damme i indlandet. Hårtusindblad Myriophyllum alterniflorum Boreal, amfiatlantisk. Vandplante; næringsrige søer. Islandsk guldkarse Rorippa islandica Boreal, cirkumpolar. På fugtig bund langs bredden af søer og damme. Fugleklo braya Braya linearis Lavarktisk-kontinental, amfiatlantisk. På oftest tør, mineralrig bund, græsrige samfund og især bredder af saltholdige søer. Kanadisk braya Braya novaeangeliae Lavarktisk-kontinental, vestlig. På leret, fugtig, kalkrig bund. Kanadisk Hindeknæ Spergularia canadensis Boreal, vestlig. Vokser på saltholdig, leret, udtørrende bund (hævet havbund). Kodriver Grønlandsk Primula egaliksensis (forma violaceae) Lavarktisk-kontinental, vestlig. Lerede-sandede elvlejer. Rank kodriver Primula stricta Lavarktisk-kontinental, vestlig. Saltrig, fugtig bund I indlandet Lyng Hedemelbærris Arctosta-phylos uvaursi ssp. coactilis Boreal-kontinental, vestlig. Tørre, soludsatte heder o.l. Saltensian Gentiana detonsa Boreal, østlig. På tørre, stærkt basiske løssjorder, især v. saltsøer. Spæd ensian Gentiana tenella Lavarktisk, østlig. På basisk, ofte saltrig, udtørrende bund. Storlæbet blærerod Utricularia intermedia Boreal, cirkumpolar. Vandplante. I klart, lavt vand i småsøer og damme. Gøgeurt Rundbladet Rhizomgøgeurt Amerorchis rotundifolia Boreal-kontinental, vestlig. Fugtige lavninger i lavt pilekrat og heder på basisk bund i indlandet. Klægsiv Juncus ranarius Boreal, cirkumpolar. Fugtigt ler ved saltsøbredder og nær stranden. Kærsiv Juncus alpinus ssp. nodulosus Boreal, cirkumpolar. Søbredder, fugtig jord i indlandet. Grønlandsk frytle Luzula groenlandica Lavarktisk-kontinental, vestlig. Næringsrige heder, udtørrende lavninger, bredder af saltholdige

18 Rapport over feltarbejde 2015 og søer. Fåblomstret sumpstrå Eleocharis quinqueflora Amfi-atlantisk. I kær, ved bække og saltsøer i indlandet. Violet hundekvik Elymus violaceus Lavarktisk-kontinental, vestlig.tørre, sandede el. Lerede steder i indlandet. Steppeannelgræs Puccinellia deschampsioides Lavarktisk-kontinental, vestlig. Tør, leret og sandet bund og saltsøbredder. Langbladet vandaks Potamogeton praelongus Cirkumpolar. Vandplante. I små, næringsrige søer i det inderste indland. Desuden er der en række arter, hvis syd- eller nordgrænser for deres grønlandske udbredelse løber gennem området, dvs. arter hvis sydligste hhv. nordligste forekomster findes i Qeqqata Kommunia. Det gælder nordlige arter som fx den højarktiske art, arktisk kugleskulpe (Lesquerella arctica), duftende mangeløv (Dryopteris fragrans), Vahls potentil (Potentilla vahliana) og smuk potentil (Potentilla pulchella), og sydlige arter som fx stjernestenbræk (Saxifraga stellaris), skotsk timian (Thymys praecox) og rypebunke (Vahlodea atropurpurea). Med forekomster menes dokumenterede forekomster, dvs. primært fund med herbariebelæg som er udmøntet i prikker på Botanisk Museums (GBU s) prikkort. Oplysninger fra 12, 13, 14, 15. Ifølge den definition, som anvendes i det arktiske samarbejde Conservation of Arctic Flora and Fauna, er kriteriet for en sjælden art, at den har færre end 20 forekomster 16. Oplysninger fra 12, 13, 17, 18, 19, Bay, C., 1992: A phytogeographical study of the vascular plants of northern Greenland north of 74 northern latitude. Meddelelser om Grønland, Bioscience 36: Fredskild, B., 1996: A phytogeographical study of the vascular plants of West Greenland ( ). Meddelelser om Grønland, Bioscience 45: Dalgaard, V. & Fredskild, B. 1993: x Ledodendron vanhoeffeni (syn.: Rhododendron vanhoeffeni) refound in Greenland. Nordic Journal of Botany 13 (3): DMU, 2005: Lokaliseret 15 Böcher, T. W., Fredskild, B., Holmen, K. & Jakobsen, K. 1978: Grønlands Flora. 3. udg. P. Haase & Søns Forlag. 326 pp 16 Jensen, D. Bugge (red.) 1999: Grønlands Biodiversitet et landestudie. Teknisk rapport nr. 27, maj Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. 17 Bennike, O. & Anderson, N. J. 1998: Potamogeton praelongus in West Greenland. Nordic Journal of Botany 18 (3): Pedersen, O. & Brodersen, K. P. 2003: Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer. Urt 27: Böcher, T. W., Fredskild, B., Holmen, K. & Jakobsen, K. 1978: Grønlands Flora. 3. udg. P. Haase & Søns Forlag. 326 pp. 20 Rune, F Wild flowers of Greenland. Grønlands vilde planter. Gyldenlund.

19 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 7: Storblomstret gederams Grønlands nationalblomst - forekommer vidt udbredt i hele Grønland i bl.a. elvlejer og andre stenede og grusede områder. 4.3 Fauna Pattedyr Landpattedyrfaunaen i området omfatter 4 arter: rensdyr, polarræv, snehare samt moskusokse, hvoraf de tre førstnævnte er naturligt forekommende og kan træffes i stort set hele kommunen. Polarulv er ikke kendt fra området og nærmeste forekomster findes i Nordgrønland. Rensdyr er områdets og kommunens mest almindelige landpattedyr og også jagtmæssigt-økonomisk det mest betydningsfulde. Området har stor betydning som fødesøgnings- og vandringsområde. De vigtigste, kendte kælvningsområder for rensdyr ligger nærmere isranden, i Isunnguaområdet helt mod øst og nord for Isortoq-elven 21. Rensdyrene er i kælvingsperioden følsomme overfor forstyrrelser fra menneskelige aktiviteter. Ved forstyrrelser opstår der modstridende motivationer mellem at blive ved kalven og flygte fra faren. Det kan føre til, at specielt unge hunner flygter og efterlader kalven, som går til, hvis de ikke finder hinanden igen. De grønlandske rensdyrbestande undergår store periodiske svingninger med maxima på år skiftende med minima på omkring år 22. Bestanden havde et maximum i 1970 erne, brød sammen sidst i 1970 erne og nærmer sig nu et nyt maximum. Før-kælvningsbestanden i Kangerlussuaq-Sisimiutområdet blev i 2000 opgjort til / og bestanden er muligvis stadig stigende og på vej mod et nyt sammenbrud. 21 Jensen, D. Bugge (red.) 1999: Grønlands Biodiversitet et landestudie. Teknisk rapport nr. 27, maj Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. 22 Meldgaard, M., 1986: The Greenland caribou zoogeography, taxonomy, and population dynamics. Meddelelser om Grønland, Bioscience 20: 1-88.

20 Rapport over feltarbejde 2015 og Moskusokse blev sat ud i indlandet ved Kangerlussuaq i De oprindelige 27 dyr er nu vokset til en bestand på omkring dyr. Bestanden har siden 1989 været genstand for jagtlig udnyttelse. Ligesom for rensdyrene gælder det, at kælvingsområderne er særligt følsomme områder, hvor det bør undgås at forstyrre hunner og kalve. Den udsatte bestand af moskusokse har sit hovedudbredelsesområde i det inderste indland umiddelbart omkring Kangerlussuaq. Der er oplysninger om mindre forekomster spredt i hele området til Sisimiut bl.a. er der set moskus i fjeldene v. lufthavnen og v. Kangerluarsuk Tulleq s bund. Sandsynligvis er den i færd med at etablere sig væsentlig længere vestpå i området, end den tidligere har været Fugle Området huser de fleste karakteristiske, grønlandske fuglearter. Særlig stor betydning har området for bestanden af grønlandsk blisgås (Anser albifrons flavirostris). Denne underart af blisgås har vinterkvarter i Irland og Skotland og flyver derfra via Island til Grønland for at yngle. Den yngler kun i Vestgrønland mellem Nuuk (64 N) og Upernavik (73 N). Gæssene opholdt sig i gennemsnit 11 dage på rastepladserne inden de trækker videre til deres ynglepladser 23. Efter ankomsten til Grønland i begyndelsen af maj er gæssene, navnlig hunnerne, helt afhængige af at kunne genopbygge reserverne inden selve ynglesæsonen. Derfor spiller adgangen til gode rastepladser med velegnede og næringsrige urter en afgørende rolle for deres ynglesucces. På rastepladsen æder gæssene især overvintrende skud af smalbladet kæruld og rank star, jordstængler af topspirende pileurt og knopper af kærtrehage 23. En af de vigtigste forårsrastepladser ligger i centralt i området, i elvdalen Itinneq ved den nordlige arm af Maligiaq- Fjorden. På denne plads raster en væsentlig del af den grønlandske ynglebestand i løbet af maj måned 23. Blandt øvrige fuglearter yngler islom (Gavia immer) ret almindeligt i områdets større søer bl.a. ved Amitsorsuaq, og rødstrubet lom (Gavia stellata) yngler med spredte ynglepar i området.. Kanadagås (Branta canadensis) er yngletrækfugl og bestanden i V-Grønland og i området er i vækst. Arten indvandrede i sidste halvdel af 1900-tallet. Gråand (Anas platyrhynchos) er almindeligt forekommende, men også arter som havlit (Clangula hyemalis), ederfugl (Somateria mollissima), strømand (Histrionicus histrionicus) samt toppet skallesluger (Mergus serrator), der yngler i søer og ved kyst og fjord, findes i området. Af rovfugle findes vandrefalk (Falco peregrinus), der er yngletrækfugl i Grønland, med adskillige par i området, bl.a. langs søen Amitsorsuaq og langs Kangerlussuaqdalen. Reden findes på hylder på høje, bratte fjeldsider. Jagtfalk (Falco rusticolus) er fåtallig i området. Havørn (Halaeetus albicilla) er ynglestandfugl og opholder sig om vinteren i tilknytning til isfri vande i kommunen. Enkelte ynglepar findes i området bl.a. i nærheden af Sarfannguit. Reden findes på hylder på bratte fjeldsider. Fjeldrype (Lagopus mutus) er udbredt i hele området. Enkelte vadefugle yngler spredt i området bl.a. stor præstekrave (Charadrius hiaticula) og sortgrå ryle (Calidris maritima). Af svømmesnepper yngler odinshane (Phalaopus lobatus) i små næringsrige søer og damme. Mågefugle som alm. kjove (Stercorarius parasiticus), svartbag (Larus marinus), hvidvinget måge (Larus glaucoides), gråmåge (Larus hyperboreus) og ride (Rissa tridactyla) findes i området. 23 Glahder, C. M. 1999: Sensitive Areas and Periods of the Greenland White-fronted Goose in West Greenland. Spring staging and moult as important bottleneck periods in the annual cycle of the goose subspecies. PhD thesis. DMU.

21 Rapport over feltarbejde 2015 og Ravn (Corvus corax) er almindeligt udbredt i hele området og blandt de mindre spurvefugle er stenpikker (Oenanthe oenanthe), gråsisken (Carduelis flammea), snespurv (Plectrophenax nivalis) og laplandsværling (Calcarius lapponicus) meget almindelige ynglefugle i hele området. 5. FELTUNDERSØGELSER 5.1 Botaniske feltundersøgelser 2015 Oversigt over de undersøgte områder kan ses på nedenstående figurer. Figur 8. Undersøgt vejforløb. De udlagte dokumentationscirkler er markeret med en rød plet og et nummer.

22 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 9. Undersøgt vejforløb. De udlagte dokumentationscirkler er markeret med en gul tegnestift og et nummer Området mellem masten ved Kelly Ville og felt 1 Beskrivelse af området Området omfatter en skråning ned mod den første sø og partiet langs sydsiden af søen. Vegetationen består her overvejende af mere eller mindre fugtige partier med fjeldhede i en mosaik med mindre partier med lavt pilekrat. Vegetationen er overvejende domineret af dværgbirk, polarkæruld og blågrå pil med forekomst af bl.a. tyttebær, revling, mosepost, grønlandsk fjelsimmer, grønlandsk blåklokke, arktisk øjentrøst, stilkfladstjerne og laplandstroldurt. Vegetationen langs hele forløbet bar præg af en vis fugtigbundsvegetation med islæt af polarkæruld langs hele forløbet. Vegetationen i søen lige nord for forløbet var helt domineret af hestehale med en bredvegetation med forekomst af polarkæruld, smalbladet kæruld og blank star. Der var ikke noget afløb til søen, men vandet smagte ferskt og der var ikke tegn på, at søen eller de umiddelbare omgivelser til søen havde en egentlig salttålende vegetation.

23 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 10. eksisterende ATV-spor mellem masteområdet og felt Felt 1 Dokumentationscirklen blev lagt i det planlagte vejforløb umiddelbart vest for den første sø. Området består af en egentlig fjeldhede med et svagt mosepræg. Jordbunden var udpræget tørvejord og vegetationen var domineret af dværgbirk og revling med forekomst af arktisk pil, blågrå pil, mosebølle, agerpadderok, polarkæruld, stilkfladstjerne, laplandstroldurt, fjeldsvingel, arktisksiv, tyttebær, arktisk øjentrøst, grønlandsk blåklokke, mosepost, blågrå rapgræs og grønlandsk fjeldsimmer. I cirklen var der en meget sparsom lav- og mosvegetation, Der var dog forekomst af en enkelt art af levermos samt forekomst af en art af rensdyrlav.

24 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 11. Område hvor dokumentationscirkel 1 er udlagt. Vegetationen i dokumentationscirklen er således karakteristisk for de mere fugtige dele af fjeldhederne i lokalområdet omkring Kangerlussuaq Området mellem felt 1 og 2 Området mellem punkt 1 og 2 består overvejende af svagt fugtig fjeldhede med dominans af dværgbirk, blågrå pil og revling med forekomst af stilkfladstjerne, fjeldhønsetarm, mosepost, grønlandsk fjeldsimmer, blågrå rapgræs, grønlandsk blåklokke, polarkæruld, arktisk siv samt med forekomst af arktisk øjentrøst. Der var dog også helt tørre partier med en mere sparsom vegetation med total dominans af dværgbirk og revling. Når man nærmer sig felt 2 begynder vegetationen nord for det undersøgte vejforløb at ændre karakter, og vegetationen i den umiddelbare nærhed af søen ved felt 2 har et svagt saltpræg og vandet fremstod ganske svagt saltpåvirket. Vegetationen i søen var helt domineret af hestehale.

25 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 12. vejforløb mellem felt 1 og Felt 2 Dokumentationscirklen blev lagt i det planlagte vejforløb umiddelbart syd for den anden sø. Området består af en egentlig fjeldhede. Jordbunden havde et vist præg af tørvejord og vegetationen var domineret af dværgbirk og revling med forekomst af blågrå pil, mosebølle, stilkfladstjerne, mosepost og blågrå rapgræs. I cirklen var der en meget sparsom lav- og mosvegetation, der var dog forekomst af en enkelt art af levermos samt forekomst af en art af rensdyrlav.

26 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 13. Område hvor dokumentationscirkel 2 er udlagt. Vegetationen i dokumentationscirklen er således karakteristisk for de mere artsfattige dele af fjeldhederne i lokalområdet omkring Kangerlussuaq Området mellem felt 2 og 3 Området mellem felt 2 og 3 består overvejende af svagt fugtig fjeldhede med dominans af dværgbirk, blågrå pil og revling med forekomst af fjeld-bjørnebrod, stilk fladstjerne, mose post, grønlandsk fjeldsimmer, blågrå rapgræs, grønlandsk blåklokke, polar kæruld samt med forekomst af tyttebær. Der var dog også helt tørre partier med en mere sparsom vegetation med total dominans af dværgbirk og revling. Når man nærmer sig Hundesø ændrer vegetationen nord for det undersøgte vejforløb karakter. I området umiddelbart omkring Hundesø har vegetationen et mere kraftigt saltpræg og selve Hundesø er klart saltpåvirket, ligesom de er en række lerede saltsletter. Vegetationen umiddelbart omkring Hundesø havde således et kraftigt islæt af mere salttålende planter som rank kodriver, steppeannelgræs, grønlandsk frytle og fugleklobraya. På mere vindeksponerede steder langs Hundesø fandtes desuden arktisk alperose.

27 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 14. Tør stedvist saltpåvirket slette sydvest for Hundesø mellem felt 2 og 3. Specielt de lerede sletter nord for det planlagte trace har en speciel vegetation der visse steder har meget store forekomster af rank kodriver. Området bærer præg af en svingende vandstand i søerne og det må formodes at saltsletterne er opstået ved delvis udtørring af saltsøerne i området Felt 3 Dokumentationscirklen blev lagt i det planlagte vejforløb midt imellem Hundesø og Brayasø. Området består af en tør og svagt saltpåvirket fjeldhede med en meget sparsom vegetation. Selve det planlagte vejforløb krydser på en strækning af ca meter denne saltpåvirkede slette. Jordbunden bestod af ren mineraljord vegetationen var domineret af dværgbirk, mose-post og mosebølle med forekomst af blågrå pil, fjeld-svingel, ager padderok, fjeld-bjørnebrod, fjeld fårelæger, steppestar og grønlandsk fjeldsimmer samt med forekomst af den sjældne fugleklo-braya. I cirklen var der en sparsom lavvegetation med forekomst af rensdyrlaver samt flere arter af væggelav.

28 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 15. Område hvor dokumentationscirkel 3 er udlagt med tør stedvist saltpåvirket slette i baggrunden. Vegetationen i dokumentationscirklen er således karakteristisk for tør fjeldhede. Umiddelbart omkring dokumentationscirklen er der dog rester af leret slette et svagt saltpræg Området mellem Felt 3 og 4 Området mellem felt 3 og 4 består overvejende af tør fjeldhede. Imellem Hundesø og Brayasø samt nord for vejforløbet mellem Hundesø og Linæasø er der korte strækninger med saltpåvirkede sletter. Disse dele af området har en meget sparsom vegetation, men med forekomst af en række sjældne arter som rank kodriver, grønlandsk frytle og fugleklobraya. Generelt er der en meget speciel vegetation omkring disse 3 søer, der alle er relativt kraftigt saltpåvirkede. Vandstanden i søerne er tydeligt noget svingende, hvilket efterlader lerede og næsten vegetationsløse sletter som fremstår kraftigt saltpåvirkede. Selve vejforløbet krydser dog kun disse sletter på en ganske kort strækning mellem Hundesø og Brayasø. De øvrige områder har dominans af dværgbirk, blågrå pil og revling med forekomst af fjeldbjørnebrod, arktisk alperose, stilkfladstjerne, børstekobesie, mosepost, grønlandsk fjeldsimmer, blågrå rapgræs og grønlandsk blåklokke. Der var dog også helt tørre partier med en mere sparsom vegetation med total dominans af dværgbirk og revling.

29 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 16. Tør fjeldhede øst for Linæasø mellem felt 3 og 4. Specielt de lerede sletter umiddelbart omkring de tre søer har en speciel vegetation, der visse steder har meget store forekomster af især rank kodriver. Figur 17. Omtrentlig udbredelse af saltsletter i nærheden af vejforløbet. Vejen er markeret med rød og saltsletterne med blåt Felt 4 Dokumentationscirklen blev lagt vest for det planlagte vejforløb øst for Limnæasø. Dokumentationscirklen er dermed lagt tættere på saltsøen Limnæasø en det planlagte vejforløb. Jordbunden var svagt tørveholdig med et tykt lag førne af gamle restere af dværgbirk m.m.. Det planlagte vejforløb er trukket op i højden langs søen og området består af en tør fjeldhede med en vegetation der er domineret af blågrå pil, dværgbirk og mosebølle med forekomst af mose-post, fjeld-

30 Rapport over feltarbejde 2015 og svingel, ager padderok, revling, børstekobesie og grønlandsk fjeldsimmer. I cirklen var der en mere rig mos- og lavvegetation med forekomst af en række bladmosser og levermosser samt med forekomst af rensdyrlav. Figur 18. Område hvor dokumentationscirkel 4 er udlagt med Limnæasø i baggrunden. Vegetationen i dokumentationscirklen er således karakteristisk for relativt tør og relativt artsfattig fjeldhede. Umiddelbart vest for dokumentationscirklen var der dog en række mere fugtige partier med en mere artsrig vegetation, dog uden sjældne arter Området mellem felt 4 og 5 Området mellem felt 4 og 5 består overvejende af svagt fugtig til tør fjeldhede og der var ikke forekomst af egentlige saltsletter på denne strækning. Selve Limnæasø var dog relativt kraftigt saltpåvirket med dominans af hestehale. Vegetationen i området var overvejende domineret af dværgbirk og revling med forekomst af blågrå pil, fjeldbjørnebrod, stilkfladstjerne, mosepost, grønlandsk fjeldsimmer, blågrå rapgræs, grønlandsk blåklokke, smalbladet kæruld, polarkæruld og børstekobesie, samt med forekomst af tyttebær. Der var dog også helt tørre partier med en mere sparsom vegetation med total dominans af dværgbirk og revling samt med forekomst af hedemelbærris der er relativt sjælden på Grønland. I selve Limnæasø rastede en flok havlit, ligesom der var en mindre flok gæs der lettede fra den sydlige del af søen inden vi kom helt ned til søen. Selve søen ligger omgivet af et landskab der er lidt mere markant og der er derfor kun meget små områder omkring søen med egentlige saltsletter. De mest værdifulde områder omkring Limnæasø er således sletten mellem Hundesø og Limnæasø der består af en tør svagt saltpåvirket slette.

31 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 19. Tør til svagt fugtig fjeldhede øst for Limnæasø Felt 5 Dokumentationscirklen blev lagt i det planlagte vejforløb nord for den store sø syd for Limnæasø. Jordbunden var svagt tørveholdig med et tyndt lag førne af gamle rester af dværgbirk m.m.. Området består overvejende af tør til svagt fugtig fjeldhede med en vegetation, der er domineret af blågrå pil, dværgbirk og revling med forekomst af mosebølle, mosepost, fjeldsvingel, agerpadderok, tyttebær, alpetjærenellike, kantlyng og grønlandsk fjeldsimmer. I cirklen var der en sparsom mos- og lavvegetation med forekomst af enkelte bladmosser, en enkelt art af levermos samt med forekomst af rensdyrlaver.

32 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 20. Område hvor dokumentationscirkel 5 er udlagt. Vegetationen i dokumentationscirklen er således karakteristisk for relativt tør fjeldhede Området mellem felt 5 og 6 Området mellem felt 5 og 6 består overvejende af fjeldhede på mere eller mindre fugtig bund samt af tætte lave pilekrat langs søen. Selve søen har både tilløb og afløb, og søen er derfor ikke saltpåvirket. Vegetationen i området var overvejende domineret af blågrå pil, dværgbirk og revling med forekomst af fjeldbjørnebrod, stilkfladstjerne, mosepost, grønlandsk fjeldsimmer, blågrå rapgræs, grønlandsk blåklokke, rødlig norel, tornet stenbræk, tuestenbræk, polarkæruld og børstekobresie. Der var dog også helt tørre partier med en mere sparsom vegetation med total dominans af dværgbirk og revling. I selve søen var der en sparsom vegetation med forekomst af hestehale og langs brinkerne polarkæruld, smalbladet kæruld, blank star og kratrørhvene.

33 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 21. Pilekrat langs den vestlige bred af søen mellem felt 5 og Felt 6 Dokumentationscirklen blev lagt i det planlagte vejforløb vest for den store sø syd for Limnæasø. Jordbunden bestod overvejende af bar mineraljord med et tyndt lag førne af gamle rester af dværgbirk m.m.. Området består overvejende af tør fjeldhede med en vegetation der er domineret af blågrå pil og dværgbirk med forekomst af tornet stenbræk, revling, kratrørhvene, steppestar, fjeldsvingel, tyttebær og grønlandsk fjeldsimmer. I cirklen var der en sparsom lavvegetation med forekomst af rensdyrlaver.

34 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 22. Område hvor dokumentationscirkel 6 er udlagt. Vegetationen i dokumentationscirklen er således karakteristisk for tør fjeldhede Området mellem felt 6 og 7 Området mellem felt 6 og 7 består overvejende af fjeldhede på mere eller mindre fugtig bund samt af tætte lave pilekrat langs søen. I sydenden af søen var der desuden et mindre kær. Når man nærmer sig felt 7 er der en række partier med helt tør fjeldmark som overvejede bestå af store grusbunker med en særdeles sparsom vegetation. Selve søen har både tilløb og afløb og søen er derfor ikke saltpåvirket. Vegetationen i området var overvejende domineret af blågrå pil, dværgbirk og revling med forekomst af fjeldbjørnebrod, stilkfladstjerne, mosepost, grønlandsk fjeldsimmer, grønlandsk blåklokke, tuestenbræk, storblomstret vintergrøn, tretandspotentil, polar kæruld og børste kobesie. De helt tørre partier med fjeldmark havde en meget sparsom vegetation med total dominans af steppestar og tretandspotentil. I kæret lands den sydlige del af søen var vegetationen domineret af polarkæruld, smalbladet kæruld, blank star og kratrørhvene.

35 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 23. Kær og fugtig fjeldhede langs den sydlige bred af søen mellem felt 6 og Felt 7 Dokumentationscirklen blev lagt i kanten af en stor sand- og grusbunke som var næsten vegetationsløs. Jordbunden bestod helt overvejende af bar mineraljord. Området består overvejende af bar fjeldmark med en vegetation der er domineret af steppe-star og dværgbirk med forekomst af revling, blågrå pil, mosepost, fjeldbjørnebrod, grønlandsk blåklokke, fjeldsvingel, agerpadderok og grønlandsk fjeldsimmer. I cirklen var der en sparsom lavvegetation med forekomst af rensdyrlaver.

36 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 24. Område hvor dokumentationscirkel 7 er udlagt. Vegetationen i dokumentationscirklen er således karakteristisk for overgangen mellem bar fjeldmark og fjeldhede Området mellem felt 7 og 8 Området mellem felt 7 og 8 består overvejende af en stor skrånende flade med fjeldhede på mere eller mindre fugtig bund og med bar fjeldmark samt af tætte lave pilekrat når man nærmer sig kysten. Langs kysten ændrer vegetationen således karakter og bliver mere frodig med et større islet af planter knyttet til kystnære egne. Ned gennem hele sletten løber et ganske lille vandløb der dog ved besigtigelsen var tørlagt. I selve elvlejet var der ligeledes en mere frodig vegetation med mindre kratpartier. Vegetationen i området var overvejende domineret af blågrå pil, dværgbirk og revling med forekomst af fjeldbjørnebrod, stilkfladstjerne, mosepost, grønlandsk fjeldsimmer, grønlandsk blåklokke, tretandspotentil, laplands rørhvene, polarkæruld og børstekobresie. De helt kystnære partier havde en mere frodig vegetation med et stort islæt af storblomstret gederams samt med forekomst af topspirende pileurt, krum star og kolbestar.

37 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 25. Fjeldhede og bar fjeldmark mellem punkt 7 og Felt 8 Dokumentationscirklen blev lagt i det kommende vejforløb ved selve den kommende nedkørsel til kysten. Området består overvejende af pilekrat og bar klippegrund med en vegetation der er domineret af blågrå pil med forekomst af dværgbirk, fjeld svingel, storblomstret gederams, børstekobresie, kolbestar, laplandstroldurt, topspirende pileurt, steppestar, krum star, grønlandsk blåklokke, arktisk siv og laplands rørhvene. I cirklen var der en sparsom mos- og lavvegetation med forekomst af enkelte arter af mosser og rensdyrlaver.

38 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 26. Område hvor dokumentationscirkel 8 er udlagt. Vegetationen i dokumentationscirklen er således karakteristisk for overgangen mellem fugtig fjeldhede og pilekrat Området mellem felt 8 og 9 Området mellem felt 8 og 9 består overvejende af klippehylder og blokmark langs kysten mellem kysten og den projekterede havn. Området var således præget af en blanding af bar blokmark og fjeldhede med en række mere frodige pilekrat imellem. Vegetationen var relativt sparsom og præget af en blanding af arter fra fjeldhede og kyster. Vegetationen i området var overvejende domineret af blågrå pil og dværgbirk med forekomst af Vhals pragtstjerne, fjeldhønsetarm, grønlandsk blåklokke, stilkfladstjerne, mosepost, grønlandsk fjeldsimmer, tretands-potentil, snehvid potentil, laplandsrørhvene storblomstret gederams, topspirende pileurt og krum star.

39 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 27. Fjeldhede og blokmark mellem punkt 8 og Felt 9 Dokumentationscirklen blev lagt i baglandet hvor den nye havn er projekteret. Cirklen ligger således på det flade areal som fremover skal fungere som laste- og oplagsplads for materialer, containere, folk m.m.. Området består overvejende af et lidt højtliggende strandareal med en relativt sparsom vegetation, der er domineret af dværgbirk og arktisk bynke med forekomst af blågrå pil, dværgbirk, krum star, snehvid potentil, Vhals pragtstjerne, fjeld hønsetarm, tretandspotentil, grønlandsk blåklokke og grønlandsk fjeldsimmer. I cirklen var der stort set ingen mosog lavvegetation.

40 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 28. Område hvor dokumentationscirkel 9 er udlagt.

41 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 29. Vhals Pragtstjerne ved det planlagte havneområde Vegetationen i dokumentationscirklen bar således præg af en blanding mellem fjeldhede og strandvegetation Felt 10 Der er efterfølgende udlagt et felt (Felt 10) mellem Hundesø og Limnæasø for at beskrive vegetationen på saltsletten mellem disse 2 søer. Dokumentationscirklen blev lagt i nord for planlagte vejforløb midt imellem Hundesø og Limnæasø. Området består af en tør og svagt saltpåvirket fjeldhede/bar fjeldmark med en meget sparsom vegetation. Selve det planlagte vejforløb krydser ikke denne saltpåvirkede slette men forløber syd om selve sletten. Jordbunden bestod af ren mineraljord. Vegetationen var domineret af Grønlandsk fjeldsimmer og steppestar med forekomst af tofarvet star, dværgbirk, mosepost, mosebølle, revling, og fjeldbynke samt med forekomst af de sjældne arter grønlandsk frytle og fugleklobraya. I cirklen var der en sparsom lavvegetation med forekomst af rensdyrlaver samt flere arter af væggelav.

42 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 30. Område hvor dokumentationscirkel 3 er udlagt med en tør stedvist saltpåvirket slette i baggrunden. Vegetationen i dokumentationscirklen er således karakteristisk for en blanding af bar fjeldmark og saltslette. 5.2 Botaniske feltundersøgelser 2016 Felterne 11 til 21 er undersøgt med det formål at eftersøge den sjældne orkide rhizomgøgeurt. Baggrunden er, at denne orkide udover de kendte voksesteder i indlandet omkring lufthavnen i Kangerlussuaq er fundet på lokaliteter ned mod fjorden i forbindelse med f.eks. Hudson Resources mineprojektet længere ude af Kangerlussuaq fjorden. På den baggrund blev det anbefalet at foretage nogle supplerende undersøgelser (botaniker Jon Feilberg) i 2016 på den nedre del af tracéet. Undersøgelserne er koncentreret om strækningen fra søen nedstrøms Limnæasø og ned til den planlagte havn. Der er fokuseret på fugtige områder i krat, hede og moser, som kan være potentielle voksesteder for rhizomgøgeurt.

43 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 31. Oversigt over undersøgte lokaliteter 2016 (gule tal) Felt 11 Felt 11 er placeret på vestsiden af søen syd for Limnæasø, jf. Figur 31. Lokaliteten indgår et kær, der strækker sig i et bælte mellem søbredden og den vestfor liggende fjeldhede, der domineres af dværgbirk og blågrøn pil, og er beskrevet under lokalitet 6. Kæret består af fugtig, tuet bund på tørv og domineres af polarkæruld, smalbladet kæruld, blank star og laplands rørhvene, Herudover fandtes mælkedueurt og ud mod søen hestehale. Der fandtes ikke rhizomgøgeurt. Søbredden var mudret og med store mængder skaller af snegle og gåseekskrementer. Søen rummer store mængder af vandplanten hestehale og fersk.

44 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 32. Felt 11. Kær ved søen syd for Limnæasø Felt 12 Felt 12 er placeret på vestsiden af søen syd for Limnæasø, et stykke syd for Lokalitet 11, jf. Figur 31. Lokaliteten indgår et kær, der strækker sig i et bælte mellem søbredden og den vestfor liggende fjeldhede, der domineres af dværgbirk og blågrøn pil, og er beskrevet under lokalitet 6. Kæret består af fugtig, tuet bund på tørv og domineres af polarkæruld, smalbladet kæruld, blank star og laplands rørhvene, Herudover fandtes mælkedueurt og ud mod søen hestehale. Der fandtes ikke rhizomgøgeurt. Søbredden var mudret og med store mængder skaller af snegle og gåseekskrementer. Søen rummer store mængder af vandplanten hestehale og er fersk.

45 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 33. Felt 12. Kær ved søen syd for Limnæasø Felt 13 Felt 13 er placeret på vestsiden af søen syd for Limnæasø, et stykke syd for Felt 12, jf. Figur 31. Lokaliteten indgår i et kær, der strækker sig i et bælte mellem søbredden og den vest for liggende fjeldhede, der domineres af dværgbirk og blågrøn pil, og er beskrevet under felt 6. Kæret består af fugtig, tuet bund på tørv og domineres af polarkæruld, blank star og laplands rørhvene, Herudover fandtes liden padderok og ud mod søen hestehale. Der fandtes ikke rhizomgøgeurt. Søbredden var mudret og med store mængder skaller af snegle og gåseekskrementer. Søen rummer store mængder af vandplanten hestehale og er fersk.

46 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 34. Felt 13. Kær ved søen syd for Limnæasø Felt 14 Felt 14 er placeret på syd for søen syd for Limnæasø, jf. Figur 31. Lokaliteten indgår i et kær, der strækker sig i et bælte mellem søbredden og den vestfor liggende fjeldhede, der domineres af dværgbirk og blågrøn pil, og er beskrevet under felt 6. Kæret består af fugtig, tuet bund på tørv og domineres af polarkæruld, blank star og laplands rørhvene, Herudover fandtes bukkeblad i de mest fugtige partier og ud mod søen hestehale. Der fandtes ikke rhizomgøgeurt. Søbredden var mudret og med store mængder skaller af snegle og gåseekskrementer. Søen rummer store mængder af vandplanten hestehale og er fersk.

47 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 35. Felt 14. Kær ved sydenden af søen syd for Limnæasø Felt 15 Feltet er placeret i afløbet fra søen, ca. 375 m fra udløbet jf. Figur 31. Der var ikke noget veldefineret vandløb og området består af fugtigt pilekrat på tuet tørvejord og klippegrund. Der var endvidere et lille vandhul. De vigtigste arter var polarkæruld, blågrå pil, laplands rørhvene, og dværgranunkel. Der blev desuden fundet dværgpil, der forekommer i snelejer. Der blev ikke fundet rhizomgøgeurt.

48 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 36, Felt Felt 16 Feltet ligger ved foden af en større klippe/grusbunke, jf. beskrivelsen under felt 7 jf. Figur 31. Det er et lidt større moseområde på fugtig tørvebund, afvekslende med mere tørre klipper. De mest almindelige arter er blågrå pil, tundrapil, blank star, mosestar, smalbladet kæruld og polarkæruld. Herudover fandtes laplands rørhvene, kærtrehage, liden padderok, hestehale og arktisk øjentrøst. Der blev ikke fundet rhizomgøgeurt.

49 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 37. Felt 16 med den tørre klippe/grusbunke i baggrunden Felt 17 Feltet ligger i bunden af en kløft, hvor afløbet fra søen løber igennem, jf. Figur 31. Afløbet var dog udtørret. På begge sider er feltet omgivet af tørre klipper. Jordbunden er fugtig og der vokser krat af blågrå pil, der når en højde af mere end 2 meter. Blågrå pil var dominerende, herudover fandtes mosestar, fjeldbjørnebrod, kratrørhvene, tuekogleaks, agerpadderok, blågrå rapgræs og laplands troldurt. Der blev ikke fundet rhizomgøgeurt,

50 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 38. Felt Felt 18 Feltet består af et mindre, fugtigt område ved foden af et klippeparti. Beliggenheden fremgår af Figur 31. Plantevæksten omfattede blandt andet blågrå pil, dværgbirk, mosestar, polarkæruld, trefliget rannkel, arktisk siv, laplands rørhvene, og klippesvingel. Der blev ikke fundet rhizomgøgeurt.

51 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 39. Felt Felt 19 Feltet består af en fordybning i fjeldheden, hvor igennem afløbet fra søen syd for Limnæasø løber (Figur 31). Jordbunden består af en blanding af græstørv og sten. Vandet var stillestående, og der var trådalgevækst i vandet. Floraen omfattede blandt andet blågrå pil, dværgbirk, mosestar, arktisk siv, kastaniesiv, kærtrehage, kratrørhvene, smalbladet kæruld, trefliget ranunkel og arktisk øjentrøst. Der blev ikke fundet rhizomgøgeurt. Figur 40. Felt Felt 20 Feltet består af et mindre, fugtigt område efter sammenløbet af afløbet fra en mindre sø med afløbet fra søen syd for Limnæasø (Figur 31). Området snor sig gennem den omgivende fjeldhede med varierende fugtighedsgrader. Floraen rummede blågrå pil, polarkæruld, arktisk siv, blågrøn rapgræs, agerpadderok og liden padderok. Der blev ikke fundet rhizomgøgeurt.

52 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 41. Felt Felt 21 Feltet er beliggende ca. 200 m neden for den lille sø jf. Figur 31 og afløbet fra søen danner her en fugtig lavning med pilekrat. Floraen rummer blandt andet polarkæruld, blågrå pil, liden padderok, arktisk øjentrøst, trefliget ranunkel og på de tørre dele dværgbirk, håret star og steppestar. Der blev ikke fundet rhizomgøgeurt.

53 Rapport over feltarbejde 2015 og Figur 42. Felt Fugle Fugleobservationer er gjort i forbindelse med det øvrige feltarbejde i området. I kortværket er ikke angivet særlige interesseområder i form af reservater eller specielle forekomster i området. De nærmeste fuglekolonier er fældeområder for gæs, der ligger ca. 6 km nord for området. De nærmeste fuglekolonier ligger i stor afstand på området og der er ikke registreret arter somiflølge terms of reference er sårbare eller truede ifølge den grønlandske rødliste. Følgende arter blev truffet under feltarbejdet (Tabel 3): Tabel 3. Registrerede fuglearter under feltarbejdet 2015 og Art Antal Lokalitet Bemærkninger Ravn spredt spredt Pilekrat, heder Fjeldrype 2 felt 20, spor relativt Felt 20 Pilekrat, heder hyppige Laplandsværling Relativt hyppig spredt Pilekrat, heder Stenpikker spredt spredt Heder, blokmark Vandrefalk 1 sandsynligt ynglepar Mellem Felt 2 og 3 hørt Islom 2 Hundesø hørt Canadagås med gæslinger Brayasø Sø syd for Limnæasø Set lette fra bredden af Brayasø Havlit Brayasø Rastende flok Gråand Ca 35 Lille sø Fældende, 1 hun med ællinger Ravn, fjeldrype og laplandsværling er almindelige og vidt udbredte i Grønland. Gråand er ret almindelig i det sydlige og vestlige Grønland. Vandrefalk er udbredt over det meste af Grønland og er på den grønlandske rødliste (2007) opført som LC (ikke truet). Islom er ret fåtallig men udbredt over store dele af Grønland med undtagelse af de nordligste egne. Den er på den grønlandske rødliste (2007) opført som NT (næsten truet). Havlit forekommer almindeligt langs hele den grøndlandske kyst og har et meget stort udbredelsesområde. Gråand forekommer almindeligt i det sydlige og vestlige Grønland 5.4 Pattedyr I kortværket er ikke angivet særlige interesseområder for pattedyr i lokalområdet omkring den projekterede vej og havn. Der er dog relativt store forekomster af rensdyr i området og ca. 14 km øst for projektområdet er der et kælvningsområde for rensdyr. I forbindelse med projektet blev der set flere rensdyr samt store mængder af veksler efter rensdyr. Rensdyrene fouragerer i stort set hele kommunen og findes i relativt store bestande imellem kælvningsområderne ved isranden og helt til Sisimiut. Det er derfor tydeligt at rensdyr fouragerer i området omkring den projekterede vej og havn. Det vurderes dog ikke at den projekterede vej krydser væsentlige trækruter mellem kælvningsområderne og de store fourageringsområder længere nord og vest på. De primære trækruter vurderes således, at gå nord om Hundesø.

54 Rapport over feltarbejde 2015 og I tillæg hertil er der en bestand af moskusokse omkring Kangerlussuaq. Bestanden har tidligere været tæt omkring selve lufthavnen, men er de senere år spredt ud over et større fjeldområde og er set helt i Sissimiut. I forbindelse med feltundersøgelserne blev der set flere spor efter moskusokse. De væsentligste områder for moskusokse vurderes dog at ligge øst og nord for den projekterede vej. Figur 43. Kranie af moskusokse mellem felt7 og 8. Derudover blev der set snehare som er meget almindelig i området. Polarræv blev ikke observeret, men må formodes at findes som en relativt almindelig art i området.

Baggrundsrapport. Nuuk flora og fauna KALAALLIT AIRPORTS A/S

Baggrundsrapport. Nuuk flora og fauna KALAALLIT AIRPORTS A/S Baggrundsrapport Nuuk flora og fauna KALAALLIT AIRPORTS A/S 4. AUGUST 2017 Kalaallit Airports A/S 4. august 2017 www.niras.gl Indhold 1 Baggrundsrapport flora og fauna, Nuuk Lufthavn 3 1.1 Baggrund 3 1.2

Læs mere

Baggrundsrapport. Ilulissat flora og fauna KALAALLIT AIRPORTS A/S

Baggrundsrapport. Ilulissat flora og fauna KALAALLIT AIRPORTS A/S Baggrundsrapport Ilulissat flora og fauna KALAALLIT AIRPORTS A/S 4. AUGUST 2017 Indhold 1 Baggrundsrapport flora og fauna 3 Ilulissat Lufthavn 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Terrestrisk natur 4 2 Projekt nr.: 228227

Læs mere

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Baggrunden for min Ph.d.

Baggrunden for min Ph.d. Farvel til den unikke arktiske natur? Klimaforandringerne er i fuld gang. Og temperaturerne stiger hurtigere i Arktis end noget andet sted på jorden. Det er der nok mange, der har hørt. Men hvad så? Klimaforandringerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Status for Færøernes og Grønlands flora

Status for Færøernes og Grønlands flora Status for Færøernes og Grønlands flora v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Bioscience Kalø Jydsk Naturhistorisk Forenings temadag 14/11-2015: Naturforholdene i Dronningens nordlige landsdele Nøgleundersøgelser

Læs mere

NY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring

NY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen

Læs mere

Naturzoneringskort for Hedeland

Naturzoneringskort for Hedeland Naturzoneringskort for Hedeland Feltarbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov, Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst og GIS-arbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov og Eigil Plöger Indhold Databaggrund... 3 Kategorisering

Læs mere

Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer

Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer Ole Pedersen og Klaus Peter Brodersen De fleste mennesker har en fornemmelse af, hvilket fantastisk syn der ofte møder en, hvis man dykker i en tropisk

Læs mere

Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156.

Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. NOTAT Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. Mosevegetation fra den centrale, vestlige del af matrikel 245 med Tagrør, Kær-Tidsel, Dun-Birk og Grå-Pil. Indhold Registreringer i 2018

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle. I medfør af 5, 35, 36, stk. 2 og 60, stk. 2 i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse samt 8, 13, stk.

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland

Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland Teknisk rapport nr. 49, 2004 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Forfattere: Samspillet mellem rensdyr,

Læs mere

ISUA IRON ORE PROJECT ANNEX 1 FOR VMM RAPPORTEN NATURFORHOLD I UNDERSØGELSESOMRÅDET JULI 2012

ISUA IRON ORE PROJECT ANNEX 1 FOR VMM RAPPORTEN NATURFORHOLD I UNDERSØGELSESOMRÅDET JULI 2012 ISUA IRON ORE PROJECT ANNEX 1 FOR VMM RAPPORTEN NATURFORHOLD I UNDERSØGELSESOMRÅDET JULI 2012 Orbicon A/S Ringstedvej 20 DK 4000 Roskilde Denmark Phone + 45 46 30 03 10 Version 3.0 Date 27 juli 2012 Prepared

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Pleje af tørre naturtyper

Pleje af tørre naturtyper Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -

Læs mere

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

BOTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESON land 1982

BOTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESON land 1982 BTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESN land 1982 Rapport ved BENT FREDSKILD CHRISTIAN BAY SUNE HalT Grønlands Botaniske Undersøgelse Botanisk Museum Gothersgade 130 DK-1123 København K BTANISKE UNDERSØGELSER

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Torben Ebbensgaard, toeb@cowi.dk Biolog (veg-øk) v. COWI afd. Vand og Natur

Torben Ebbensgaard, toeb@cowi.dk Biolog (veg-øk) v. COWI afd. Vand og Natur Temadag Jysk Naturhistorisk Forening Natur og naturgenopretning på forsvarets arealer i Grønland Torben Ebbensgaard, toeb@cowi.dk Biolog (veg-øk) v. COWI afd. Vand og Natur 1 Temadag Jysk Naturhistorisk

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Moser og enge. Højtstående grundvand

Moser og enge. Højtstående grundvand Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( ) Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering

Læs mere

På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose

På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra

Læs mere

Forundersøgelser til vejstrækning mellem Sisimiut og Assaqutaq

Forundersøgelser til vejstrækning mellem Sisimiut og Assaqutaq 2009 Forundersøgelser til vejstrækning mellem Sisimiut og Assaqutaq Themona W. Kruse Center for Arktisk Teknologi Aug. 2009 Forord Formålet er at undersøge om man kan etablere en vej fra Sisimiut mod Assaqutaq,

Læs mere

Græsningsvurdering af dværgbuskheder i Eqaluit ilorliit og Qasigiannguit, i Ameralik-fjord, jagtområde Kujataa

Græsningsvurdering af dværgbuskheder i Eqaluit ilorliit og Qasigiannguit, i Ameralik-fjord, jagtområde Kujataa Græsningsvurdering af dværgbuskheder i Eqaluit ilorliit og Qasigiannguit, i Ameralik-fjord, jagtområde Kujataa Teknisk rapport nr. 36, december 2000 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Titel:

Læs mere

Istider og landskaberne som de har udformet.

Istider og landskaberne som de har udformet. Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Notat Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Af Biomedia for Odsherred Kommune Juli 2014 Indhold Opsummering af botanisk overvågning af naturområdet Korevle... 3 Overordnede indtryk

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016

Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af

Læs mere

Vandfugle i Utterslev Mose

Vandfugle i Utterslev Mose Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø.

Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. 1 Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser 12:2010 Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. Morten Fischer Mortensen og Peter Steen Henriksen 2 Nationalmuseets Naturvidenskabelige

Læs mere

Skov 51 Tved Plantage

Skov 51 Tved Plantage Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle. I medfør af 5, 35, 36, stk. 2 og 60, stk. 2 i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse samt 8,

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde. Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

Besøg biotopen Strand og Klit

Besøg biotopen Strand og Klit Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Introduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads

Introduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads Introduktion På opfordring og i samarbejde med Albatros Travel arrangerer IPA Vordingborg igen i 2012 oplevelses/kultur/- naturrejse til Grønland. Turen er for IPA medlemmer med familie og evt. bekendte.

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Notat Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Af Biomedia for Odsherred Kommune Juli 2014 Indhold Opsummering af botanisk overvågning af naturområdet Korevle... 3 Overordnede indtryk

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66

Læs mere

Danmarks geomorfologi

Danmarks geomorfologi Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft

Læs mere

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll) NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR

Læs mere

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland. Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing. fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Naturpleje i sommerhusområder

Naturpleje i sommerhusområder Naturpleje i sommerhusområder Baggrund Hvad kan jeg gøre for at bevare og forbedre naturen i mit sommerhusområde Hvorfor naturpleje Hvad kan jeg gøre som lodsejer Naturtyperne og karakteristiske arter

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER

BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER Visualisering 44 Højbjerg Vest for Tange Sø ved herregården

Læs mere

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Hjørring Kommune Til berørte myndigheder, organisationer og foreninger Team Plan Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring

Læs mere

Reguleringsprojekt. Herningsholm Å syd for Silkeborgvej. F:\MYN\mynsb\DOKUMENT\APRO\Hern Hernregfugl Side 1

Reguleringsprojekt. Herningsholm Å syd for Silkeborgvej. F:\MYN\mynsb\DOKUMENT\APRO\Hern Hernregfugl Side 1 Herningsholm Å syd for Silkeborgvej Reguleringsprojekt F:\MYN\mynsb\DOKUMENT\APRO\Hern Hernregfugl Side 1 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1.0 Baggrund... 3 2.0 Eksisterende forhold... 3 2.1 Vandløbsforhold...

Læs mere

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6 Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316)

SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316) SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316) Pollenanalyse af en prøve fra et mørkt lag i sandede aflejringer på Fanø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere