Oversigt over Landsforsøgene 2012

Transkript

1 Oversigt over Landsforsøgene 2012

2 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt afsnittet om Sponsorer og uvildighed. Foto på omslaget: Søren Hesselbjerg Sørensen, AgroTech.

3 sorter Sorter Konklusion SY LEOO giver det største udbytte i årets landsforsøg med vinterbygsorter. Der er i årets landsforsøg høstet et rekordstort udbytte. Den mest dyrkede sort, Matros, betaler, som den eneste sort i landsforsøgene med vinterbygsorter, ikke for den gennemførte svampebekæmpelse. KWS Meridian, der er seksradet, giver det største udbytte i de supplerende forsøg med vinterbygsorter. Det største udbytte af foderenheder til svin (FEsv pr. ha) blev i 2011 målt i den toradede sort KWS Glacier, efterfulgt af den ligeledes toradede sort California. Landsforsøg SY LEOO giver i 2012 et udbytte, der er 7 procent større end målesortsblandingens. Den seksradede sort KWS Meridian ligger nummer to med et udbytte, der er 3 procent større end måleblandingens. Den toradede sort Padura følger lige efter med et udbytte, der er 2 procent større end måleblandingens. Den toradede sort Matros, der er den mest dyrkede vinterbygsort herhjemme, giver i årets forsøg et udbytte, der er 1 procent mindre end måleblandingens. Merudbytterne for svampebekæmpelsen i Strategi Vælg en vinterbygsort, der har en god overvintringsevne har givet et stort udbytte i flere års forsøg og uden svampebekæmpelse har lav modtagelighed for meldug, skoldplet, bygbladplet og bygrust har et højt energiindhold til svinefoder er blandt de mest stråstive sorter, så behovet for vækstregulering kan minimeres. Tabel 1. Oversigt over flere års forsøg med sorter af vinterbyg, forholdstal for udbytte Blanding Matros Apropos Sandra Anisette Tasmanien Zephyr KWS Meridian 2) Souleyka 2) SEC 116A-2C 2) KWS Tonic 2) California BR 8096a45 2) Chalup KWS Glacier Xenon SY LEOO 2), 3) 107 Padura 102 Alpine 101 NORD 06067/5 2) 100 AC 05/279/74 96 NSL D 95 SY SJ Talisman : Chess, Himalaya, Jeopardy, Cressida; 2009: Chess, Anisette, Himalaya, Tasmanien; 2010: Apropos, Anisette, Himalaya, Tasmanien; 2011: Apropos, Anisette, Finlissa, Tasmanien; 2012: Apropos, Anisette, Sandra, Tasmanien. 2) 6-radet. 3) Hybrid. landsforsøgene 2012 varierer fra 0,9 hkg pr. ha i sorten Matros til 8,5 hkg i nummersorten NSL D. Landsforsøgene med vinterbygsorter har i 2012 omfattet 24 sorter. Det er otte færre end i Sorterne har ligesom de foregående år ligget i samme forsøgsserie. Derfor kan alle udbytter, registreringer og kvalitetsparametre sammenlignes direkte mellem sorterne. I 2012 er ni af de ti anlagte forsøg gennemført med et tilfredsstillende resultat. Det tiende forsøg er kasseret på grund af en meget uens plantebestand efter vinteren. Resultaterne af årets landsforsøg med vinterbygsorter er vist i tabel 2. Der er som tidligere år anvendt en målesortsblanding som reference. 24

4 sorter Tabel 2. sorter, landsforsøg 2012, med svampebekæmpelse. (B Fra landsforsøget med vinterbygsorter på JB 1 ved Billund. I forsøget har der været relativt kraftige angreb af skoldplet og som følge heraf pæne merudbytter for den gennemførte svampebekæmpelse i de modtagelige sorter. (Foto: Morten Haastrup, Videncentret for Landbrug). Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha Øerne Jylland Udb. og merudb., Fht. for hkg pr. udbytte ha Hele landet Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Blanding 94,7 81,7 87, ,6 67,7 SY LEOO 2), 3) 6,7 5,9 6, ,4 69,2 KWS Meridian 2) 1,3 3,3 2, ,6 66,8 Padura 0,9 2,1 1, ,7 68,9 Alpine -1,2 2,7 0, ,5 67,3 SEC 116A-2C 2) 2,0 0,1 0, ,4 65,7 KWS Tonic 2) -1,6 2,6 0, ,3 66,7 Nord 06067/5 2) -2,6 1,5-0, ,8 66,7 California 1,5-2,0-0, ,6 67,5 Matros -2,0 0,4-0, ,7 67,6 BR 8096a45 2) -1,3-0,8-1, ,7 64,6 Apropos 0,8-3,2-1, ,4 66,9 Chalup -2,0-1,1-1, ,5 68,4 Souleyka 2) -3,6-0,1-1, ,0 65,1 Sandra -1,7-3,3-2, ,7 70,4 KWS Glacier -0,7-4,9-3, ,1 69,2 Anisette -4,5-2,4-3, ,7 67,8 AC 05/279/74-6,1-2,1-3, ,1 67,7 Tasmanien -4,2-4,4-4, ,6 64,4 Xenon -6,1-3,4-4, ,6 67,8 NSL D -3,4-5,6-4, ,3 69,9 SY ,7-5,5-4, ,0 67,5 SJ ,3-6,8-5, ,2 66,7 Talisman -5,4-6,6-6, ,2 67,1 Zephyr -6,8-7,0-6, ,4 67,3 LSD 5,6 2,8 3,0 Apropos, Anisette, Sandra, Tasmanien. 2) 6-radet. 3) Hybrid. Måleblandingen består i 2012 af de toradede sorter Apropos, Anisette, Sandra og Tasmanien, idet Finlissa er erstattet af Sandra i forhold til i I målesortsblandingen er der som gennemsnit af årets forsøg høstet et udbytte på 87,5 hkg pr. ha. Det er hele 12,7 hkg pr. ha mere end i 2011 og er ny udbytterekord i forsøgene. I tabel 2 er udbytterne opdelt på Øerne og Jylland. Tabellen er sorteret efter udbytte, og flere af de seksradede sorter ligger i den øverste del af tabellen. De seksradede sorter lå også i top i 2010, mens det i 2011 var de toradede sorter, der klarede sig bedst. Den store forskel mellem årene hænger formentlig sammen med blandt andet nedbørsmængderne. Foråret 2011 var tørt, mens foråret i 2012 har været både fugtigt og lunt, hvilket har betydet, at vinterbyggen er kommet rigtig godt fra start på de fleste lokaliteter. I den næst yderste kolonne til højre i tabel 2 er anført det målte indhold af råprotein i sorterne. Det varierer fra 10,0 procent i den toradede nummersort SY til 11,1 procent i den toradede nummersort AC 05/279/74 og er som gennemsnit 0,9 procent lavere end sidste år. Rumvægten svinger mellem 64,4 i den toradede sort Tasmanien og 70,4 i den toradede sort Sandra og er som gennemsnit 0,8 enheder lavere end i sidste års forsøg. Der er i 2012 gennemført tre forsøg med og uden svampebekæmpelse i vinterbygsorterne. Resultaterne af disse forsøg ses i tabel 3. Svampebekæmpelsen i forsøgene er afpasset efter de mest udbredte svampesygdomme i vækstsæsonen og på det enkelte forsøgssted. I alle forsøgene er svampebekæmpelsen gennemført som én behandling. Som det fremgår af tabel 3, er der opnået et merudbytte for svampebekæmpelsen i alle de afprøvede sorter. Merudbytterne for svampebekæmpelse i årets forsøg ligger på niveau med sidste års merudbytter, men med nogen forskel mellem årene for en del af sorterne. Det skyldes især, at skoldplet har været den mest dominerende sygdom i 2012, mens det i 2011 var meldug og især bygbladplet, der dominerede. I figur 1 ses en grafisk afbildning af årets tre landsforsøg med vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse. Figuren illustrerer økonomien i den gennemførte svampebekæmpelse. Svampebekæmpelsen i forsøgene har i gennem- 25

5 sorter Tabel 3. sorter med og uden svampebekæmpelse, landsforsøg (B2) A: Ingen bekæmpelse af bladsvampe B: 0,25 liter Comet + 0,25 liter Zenit 575 EC pr. ha eller 0,25 liter Comet + 0,25 liter Folicur EC 250 pr. ha, udbragt på en gang Procent dækning med Merudbytte for sv.- bekæmpelse meldug skoldplet bygbladplet Udbytte, hkg kerne pr. ha A B B-A Antal forsøg Blanding 0,01 3 0,03 77,8 83,0 5,2 SY LEOO 2), 3) 0,07 1 0,3 83,9 88,1 4,2 KWS Meridian 2) 1 2 0,01 82,0 85,1 3,1 Padura 0,7 0,2 0,03 80,1 85,0 4,9 KWS Tonic 2) 2 3 0,07 79,0 84,9 5,9 Alpine 0,09 0,6 0,02 78,7 84,3 5,6 California 0,1 2 0,06 80,1 83,9 3,8 Chalup 1 1 0,3 78,1 83,1 5,0 SEC 116A-2C 2) 0,3 2 0,2 78,4 83,1 4,7 Anisette 0, ,06 76,8 81,7 4,9 Matros 0 0,1 0,02 80,8 81,7 0,9 AC 05/279/74 0,02 0,2 0,01 78,0 81,6 3,6 Nord 06067/5 2) 2 1 0,02 77,3 81,1 3,8 Sandra 0,01 9 0,03 78,1 80,9 2,8 Apropos ,07 77,7 80,9 3,2 BR 8096a45 2) 0,01 1 0,01 74,8 80,1 5,3 Souleyka 2) 0 1 0,02 74,8 79,6 4,8 Xenon 0 6 0,03 77,4 79,3 1,9 Tasmanien 0,02 8 0,01 74,1 79,1 5,0 SY ,02 74,7 78,6 3,9 NSL D 0, ,02 68,8 77,3 8,5 KWS Glacier 0,2 16 0,1 71,2 76,2 5,0 Talisman 0,3 9 0,07 70,0 75,7 5,7 SJ ,2 14 0,02 69,3 74,5 5,2 Zephyr 0,3 16 0,09 68,4 73,6 5,2 LSD, sorter 2,9 LSD, svampebek. 0,8 LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns Apropos, Anisette, Sandra, Tasmanien. 2) 6-radet. 3) Hybrid. Sorter med og uden svampebekæmpelse Blanding SY LEOO 2), 3) KWS Meridian 2) Padura KWS Tonic 2) Alpine California Chalup SEC 116A-2C 2) Anisette Matros AC 05/279/74 Nord 06067/5 2) Sandra Apropos BR 8096a45 2) Souleyka 2) Xenon Tasmanien SY NSL D Figur 1. Udbytte af vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse. Den lyseblå bjælke viser udbyttet, hvor der ikke er gennemført svampebekæmpelse. Hele den flerfarvede bjælke viser udbyttet, når der er behandlet med svampemidler, som det fremgår af tabel 3. Den orange del af bjælken svarer til omkostningen til svampemidlerne. Den gule del svarer til omkostningen til udbringning på 70 kr. pr. ha pr. gang, når man selv står for arbejdet, og den mørkegrønne del af bjælken viser nettoudbyttet. Det har i årets forsøg været rentabelt at gennemføre behandlingen i de 23 sorter, hvor den mørkegrønne bjælke er længere end den lyseblå. KWS Glacier Talisman SJ Zephyr Hkg pr. ha Uden svampebekæmpelse Nettoudbytte i behandlede led Omk. til udbringning Omk. til svampemidler Apropos, Anisette, Sandra, Tasmanien. 2) 6-radet. 3) Hybrid. 26

6 sorter Tabel 4. sorternes udbytte i foderenheder, FEsv pr. ha, landsforsøg Se afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier vedrørende definition af FEsv og FEso FEsv pr. hkg FEso pr. hkg Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl Fht. for udbytte Udbytte, hkg pr. ha FEsv pr. ha FEso pr. ha Antal forsøg Blanding 107,6 107,2 11,0 67, , KWS Glacier 107,9 107,6 10,8 70, , California 105,3 105,3 11,3 69, , Apropos 100,6 101,5 10,6 68, , KWS Meridian 2) 104,0 104,2 11,8 66, , KW ) 101,2 101,7 11,9 65, , LSD 4,0 3,2 2,9 Apropos, Anisette, Finlissa, Tasmanien. 2) 6-radet. snit kostet, hvad der svarer til 1,4 hkg pr. ha inklusive udbringning. I årets forsøg er der opnået et positivt nettomerudbytte i hele 23 af de 24 sorter i afprøvningen. Foderværdi i vinterbygsorter 2011 Igen i 2011 blev udvalgte vinterbygsorter i landsforsøgene analyseret for foderværdien til svin. I 2011 blev der analyseret prøver af fem sorter af vinterbyg i landsforsøgene. Det er tre sorter færre end året før. Ligesom de foregående år blev der analyseret prøver fra tre lokaliteter, hvor der var opnået normale udbytter, dvs. at de ikke var præget af tørke, sygdomme eller tilsvarende. Det er med til at sikre, at analyserne med størst mulig sikkerhed viser reelle forskelle i sorternes kvalitet. Prøver fra høst 2012 er i øjeblikket ved at blive analyseret for foderværdi. Analyseresultaterne fra 2012 vil blive publiceret, så snart de foreligger. Analyseresultaterne fra høst 2011 ses i tabel 4. Det største udbytte af foderenheder til svin (FEsv pr. ha) blev i 2011 målt i den toradede sort KWS B100, efterfulgt af den ligeledes toradede sort California. Supplerende forsøg med vinterbygsorter I 2012 er der, sideløbende med landsforsøgene med vinterbygsorter, gennemført i alt 11 supplerende forsøg med otte af de afprøvede sorter. De otte sorter er som årene før udvalgt af de lokale planteavlskonsulenter, der ser dem som værende særligt interessante, enten fordi de har en stor udbredelse, eller fordi de er nye og lovende på markedet. Udbyttet i de supplerende forsøg med vinterbygsorter ligger i 2012 omkring 7 hkg pr. ha Tabel 5. sorter 2012, supplerende forsøg, med svampebekæmpelse. (B3) Solskoldning eller kraftig anthocyandannelse på den side af vinterbygakset, som vender mod lyset, og ikke på undersiden af akset. Her i sorten Matros. Mængden af anthocyan varierer fra sort til sort. Anthocyan beskytter blandt andet planten mod UVlys. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). Procent dækning med Pct. råprotein bygrust meldug skoldplet Kar. for lejesæd Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht. for udbytte Antal forsøg Blanding 2) 0,4 0 0,9 1 79, ,7 KWS Meridian 3) , ,5 Matros 0,04 0,01 0,9 2 1, ,6 Souleyka 3) , ,9 Anisette 0,02 0, , ,3 California 0, , ,5 Apropos 0, , ,2 Sandra 0 0, , ,7 Zephyr , ,3 LSD 2,9 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Apropos, Anisette, Sandra, Tasmanien. 3) 6-radet. 27

7 sorter Tabel 6. sorter med og uden svampebekæmpelse, supplerende forsøg (B4) A: Uden bekæmpelse af bladsvampe B: 0,25 liter Comet + 0,25 liter Folicur EC 250 pr. ha eller 0,25 liter Comet + 0,25 liter Zenit 575 EC, udbragt på en gang, eller 0,2 liter Comet + 0,4 liter Folicur EC ,2 liter Zenit 575 EC, udbragt ad to gange Procent dækning med meldug skoldplet bygrust Udbytte, hkg pr. ha Merudb. for svampebekæmp. A B B-A Antal forsøg Blanding 0,02 1 0,02 72,1 73,9 1,8 Anisette 0,04 3 0,01 71,2 75,3 4,1 KWS Meridian 2) 0,08 2 0,01 72,2 75,0 2,8 California 0, ,8 73,7 1,9 Souleyka 2) 0,01 0,5 0 72,1 73,0 0,9 Apropos 0,01 2 0,04 71,8 72,9 1,1 Matros 0,02 0,2 0 72,0 72,9 0,9 Sandra 0,01 2 0,01 67,9 72,0 4,1 Zephyr 0, ,6 67,6 5,0 LSD, sorter 3,7 LSD, svampebek. 1,7 LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns Apropos, Anisette, Sandra, Tasmanien. 2) 6-radet. lavere end i landsforsøgene. Den seksradede sort KWS Meridian, der også klarer sig godt i landsforsøgene, er den højest ydende sort i årets supplerende forsøg, efterfulgt af den toradede sort Matros, der de to foregående år har været den højest ydende sort i de supplerende forsøg. Rangeret efter udbytte ligger sorterne i de supplerende forsøg i stort set samme rækkefølge som i landsforsøgene med vinterbygsorter. Der er igen i år gennemført fem supplerende forsøg med vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse. Svampebekæmpelsen, der fremgår af tabel 6, svarer nogenlunde til behandlingen i landsforsøgene. Omkostningerne til svampebekæmpelsen i de supplerende forsøg svarer i gennemsnit til 1,5 hkg pr. ha inklusive udbringningen. Den gennemførte behandling er rentabel i alle de afprøvede sorter, på nær Souleyka og Matros. sorters egenskaber og flere års resultater I observationsparcellerne sammenlignes alle de afprøvede sorters modtagelighed for svampesygdomme, ligesom deres dyrkningsegenskaber bedømmes. Alle registreringer af sygdomme er gennemført af medarbejdere ved NaturErhvervstyrelsen, Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte. Bedømmelserne er præsenteret i tabel 7. I højre side af tabellen er udvalgte karakterer fra den lovbestemte værdiafprøvning anført for de otte af de 24 afprøvede sorter, der er på den danske sortsliste. Af kolonnen længst til venstre i tabel 7 fremgår, at der i år kun er tre dages forskel i modningstidspunktet mellem den tidligst modnede sort, den toradede Sandra, og den sildigste sort, den toradede nummersort SJ Strålængden varierer i årets observationsparceller fra 71 cm i sorten KWS Glacier til 97 cm i den seksradede nummersort SEC 116A-2C. De samme sorter havde henholdsvis korteste og længste strå i sidste års observationsparceller. Karaktererne for lejesæd i årets observationsparceller er nogenlunde på niveau med Mindst tendens til lejesæd er observeret i de toradede sorter Matros og California, mens de toradede sorter KWS B100 og SY har størst tendens til lejesæd i Haglbyger har umuliggjort bedømmelser af nedknækning af strå og aks på de udvalgte lokaliteter. Meldugangrebene i årets observationsparceller med vinterbygsorter er knap så kraftige som i 2011 og varierer fra 0 procent angreb i sorten Xenon til 4,5 procent angreb i sorten KWS Glacier. Angrebene af bygrust har været en smule kraftigere end de relativt svage angreb, der blev observeret i sidste års observationsparceller. Sorten Chalup, der også var mest angrebet i 2011, har været kraftigst angrebet med 13 procent dækning, mens den mest dyrkede sort, Matros, er gået næsten fri med 0,01 procent dækning i årets observationsparceller. Angrebene af bladplet har været svage i Fem af sorterne er gået helt fri, mens sorten Xenon med 4,0 procent dækning har været kraftigst angrebet. Angrebene af Ramularia har, sammenlignet med de foregående år, været relativt kraftige og varierer fra 1,4 procent dækning i sorten Chalup til 38 procent dækning i nummersorten SJ Angrebene af skoldplet har været en smule kraftigere i årets observationsparceller, sammenlignet med de to foregående år, og har varieret fra 0,1 procent dækning i de toradede sorter Padura 28

8 sorter Tabel 7. Egenskaber for vinterbygsorter 2012 Dato for modenhed Strålængde, cm Kar. for lejesæd 2) Observationsparceller 2012 Procent dækning af bladareal meldug bygrust bladplet Vinterfasthed Beskrivende sortsliste, Landbrugsplanter 2012 Antal forsøg Blanding 3) 20/7 83 1,0 0,4 1,0 1,5 7 1,9 AC 05/279/74 20/7 81 1,0 0,6 2 0, ,2 Alpine 19/7 78 0,5 1 2,1 0,5 7 5 Anisette 19/7 82 0,5 0, , Apropos 19/7 95 1,0 0,8 0,5 0, BR 8096a45 4) 20/7 81 0,5 2,7 7 0, California 19/7 71 3,0 4,5 1, Chalup 21/7 84 1,0 1,7 0,1 1,5 14 0,1 KWS Glacier 20/7 92 1,5 2,5 0,2 0, ,8 KWS Meridian 4) 20/7 94 2,0 5 0,2 0, KWS Tonic 4) 20/7 89 0,5 0,8 0, ,8 Matros 19/7 93 1,0 2,1 0,1 0, NORD 06067/5 4) 19/7 83 2,5 1 0,9 0, NSL D 19/7 97 1,5 1,9 6 0,01 9 3,7 Padura 20/7 77 1, ,1 Sandra 21/7 78 1, , SEC 116A-2C 4) 19/7 82 1,5 6 0, ,1 SJ /7 80 3,0 2,6 2,7 0, ,7 Souleyka 4) 19/7 91 1, ,5 3 2 SY /7 77 1,0 0,3 9 0, SY LEOO 4), 5) 20/7 92 1,5 2,2 0,02 0, ,3 Talisman 20/7 85 1,0 1,8 1 0, Tasmanien 20/7 80 1,5 0,05 1,7 2,5 2, Xenon 19/7 82 0, ,1 Zephyr 20/7 87 2,0 1,6 3,9 1,5 4, Skala: 1-9, 1 = lave værdier. 2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 3) Apropos, Anisette, Sandra, Tasmanien. 4) 6-radet. 5) Hybrid. Foderkvalitet Ramularia skoldplet Kornvægt Sortering og Alpine og op til 19 procent dækning i sorten KWS Glacier, der også var kraftigst angrebet i observationsparcellerne i Udbyttestabiliteten er en afgørende parameter ved valg af vinterbygsort, og sorter, der har givet et stort og stabilt udbytte gennem flere års forsøg, bør altid foretrækkes. De gennemsnitlige forholdstal for udbytte i de seneste to til fem år er vist i tabel 8 for de sorter af vinterbyg, der har været med i perioden. Resultaterne i tabel 8 kan, sammen med resultaterne i tabel 1 i dette afsnit, give et overblik over, hvordan sorterne klarer sig gennem flere års dyrkning, og således være en god hjælp, når der skal vælges vinterbygsorter. Til høst 2012 har ti sorter udgjort mere end 1,0 procent af den solgte udsæd. Den mest solgte sort er Matros, der med en markedsandel på 54 procent er meget dominerende. De seksradede sorter udgør tilsammen kun 11 procent af salget til høst Tabel 8. sorter, forholdstal for udbytte, gennemsnit to til fem år Blanding Matros Apropos Tasmanien Zephyr Anisette KWS Meridian 2) Souleyka 2) Sandra California 101 Glacier 101 SEC 116A-2C 2) 100 BR 8096a45 2) 99 SJ KWS Tonic 2) 97 Xenon : Chess, Cressida, Himalaya, Jeopardy; 2009: Chess, Anisette, Himalaya, Tasmanien; 2010: Apropos, Anisette, Himalaya, Tasmanien; 2011: Apropos, Anisette, Finlissa, Tasmanien; 2012: Apropos, Anisette, Sandra, Tasmanien. 2) 6-radet. 29

9 sygdomme Tabel 9. sorter, der har udgjort over 1,0 procent af den solgte udsæd til høst Procent af solgt udsæd Høstår Matros Sandra 16 Anisette KWS Meridian Salling Souleyka 2 Pelican Tasmanien Zephyr SY WAHOO, 2) 1 Andre sorter radet, 2) Hybrid. Sygdomme Konklusion I årets to forsøgsserier er der opnået positive, men moderate nettomerudbytter på omkring 2 til 3 hkg pr. ha for svampebekæmpelse. Forsøgene viser, at der er flere jævnbyrdige løsninger til svampebekæmpelse i vinterbyg. Der har ikke været nogen sikker sammenhæng mellem midlernes effekt på Ramularia og de opnåede merudbytter. I forsøgene har skoldplet og Ramularia været mest udbredt, men har optrådt med moderate angreb indtil sidste bedømmelse Pct. obs. med > 25 % angrebne planter , skoldplet Uge nr Figur 3. Udviklingen af skoldplet i de seneste seks år i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. omkring 8. juni. Fem af de ni forsøg er udført i sorten Matros, som kun er svagt modtagelig for skoldplet, men er modtagelig for Ramularia. Registreringsnet I figur 2 til 4 ses udviklingen af svampesygdomme i vinterbyg i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i Skoldplet har været mest udbredt, og angrebene har været kraftigere end Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Uge nr. Bygbladplet Bygrust Skoldplet Meldug Figur 2. Udviklingen af skadegørere i vinterbyg i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Pct. obs. med > 25 % angrebne planter , skoldplet Uge nr. Tasmanien Souleyka KWS Meridian Matros Zephyr Anisette Sandra Figur 4. Udviklingen af skoldplet i forskellige vinterbygsorter i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. 30

10 sygdomme Sortsforskelle i modtagelighed over for skoldplet i sortsforsøg på Bornholm, fotograferet den 25. juni. Der er meget skoldplet i Zephyr (øverst), men ikke særlig meget i Matros (nederst). (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). i de foregående fem år. Sorten Matros har været mindst angrebet af skoldplet, mens Zephyr, Tasmanien og Sandra har været meget angrebet. Se figur 4. Meldug har også været relativt udbredt og har optrådt med moderate til kraftige angreb. Angrebene af bygbladplet og bygrust har været svage til moderate. I flere marker, blandt andet med sorten Matros, har plettypen af bygbladplet optrådt mere udbredt end normalt. Normalt er nettypen af bygbladplet mest udbredt. Fra primo juni er Ramularia begyndt at brede sig i flere vinterbygmarker. Sammenligning af svampemidler Der er gennemført forsøg efter to forsøgsplaner med sammenligning af svampemidler og blandinger af svampemidler. Se tabel 10 og 11. I vinterbyg er der i 2012 kun afprøvet et nyt svampemiddel, nemlig Folicur Xpert, hvor indholdet i normaldoseringen på 1,0 liter pr. ha svarer til 0,64 liter Folicur + 0,32 liter Proline pr. ha. Af de afprøvede midler er Folicur Xpert og Viverda p.t. ikke godkendt. Viverda indeholder tre aktivstoffer, der allerede er på markedet, nemlig boscalid og epoxiconazol, som er kendt fra Bell, og pyraclostrobin, som er kendt fra Comet. Normaldoseringen for Viverda er 2,5 liter pr. ha, men mængden af aktivstof er meget høj ved denne dosering, hvorfor effekten af 0,75 liter Viverda er afprøvet, da indholdet herved ligger tæt på indholdet i 0,5 liter Bell + 0,15 liter Comet, der tidligere har været afprøvet i forsøgene som halv dosering. I tabel 10 ses resultatet af forsøg, hvor forskellige midler og blandinger er afprøvet i samlet halv dosis omkring skridning. Prosaro er yderligere afprøvet i trekvart og kvart dosis, ligesom Bell yderligere er afprøvet i kvart dosis. Forsøgene er udført i sorterne Matros (tre forsøg), Anisette og Sandra. På landsplan har Matros udgjort omkring 55 procent af vinterbygarealet i Det fremgår, at der har været moderate angreb af svampesygdomme. Sidste bedømmelse er foretaget omkring 7. juni, og mange steder i blandt andet Matros er det i 2012 set, at Ramularia har bredt sig fra dette tidspunkt. Selv om skoldplet har været mest udbredt, har angrebene været svage, og Matros er mindre modtagelig for skoldplet. Der er opnået nettomerudbytter på omkring 3 hkg pr. ha for mange af løsningerne. Det højeste nettomerudbytte med halv dosis er opnået med Prosaro. Merudbyttet og nettomerudbyttet ved brug af Osiris og Orius har ligget lavere end for mange af de øvrige løsninger, hvilket også gælder i gennemsnit af de seneste tre års forsøg, som ses nederst i tabellen. Det højeste nettomerudbytte i enkeltforsøgene på 6,2 hkg pr. ha er opnået i Matros ved brug af halv dosis Prosaro. Nettomerudbyttet med de tre doseringer af Prosaro har ligget på samme niveau, men kvart dosering har resulteret i et sikkert lavere merudbytte og nettomerudbytte end trekvart dosis. Af de afprøvede løsninger har Aproach + Bumper og Comet + Orius svagest effekt på Ramularia, men der har ikke været sikre forskelle på disse løsninger og mange af de øvrige løsninger med bedre effekt mod Ramularia. Orius har også svag effekt mod Ramularia. 31

11 sygdomme Tabel 10. Bladsvampe, middelafprøvning. (B5, B6, B7, B8) Pct. dækning med Hkg kernepr. ha Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha ca. 7/6 afgift ca. 7/ forsøg forsøg 1. Ubehandlet 0,9 0,7 0,5 0,9 4 75, ,4 0, , ,25 l Aproach + 0,125 l Bumper 25 EC 0,07 0,08 0,01 0,5 2 3,7 2,5 2, ,0 l Osiris 0,02 0,08 0,01 0,4 1 1,9 0, ,05 0,05 0,6 1 2,3 0,8 0,3 4. 0,75 l Viverda 0,07 0,08 0,06 0,5 1 4,7 2,8-0,4 0,04 0,08 0,5 1 3,9 2,0-5. 0,25 l Comet + 0,3 l Orius 200 EW 0,03 0,06 0,2 0,7 2 3,9 2,5 2,5 1 0,03 0,1 0,8 1 3,7 2,4 2,3 6. 0,4 l Proline EC 250 0,07 0,09 0,01 0,6 1 5,3 3,4 3,6 0,9 0,05 0,04 0,6 0,8 4,1 2,3 2,5 7. 0,75 l Prosaro 250 EC 0,03 0,05 0,01 0,3 1 6,3 4,0 4,2 0,7 0,03 0,04 0,5 0,8 4,9 2,6 2,8 8. 0,5 l Prosaro 250 EC 0,05 0,06 0,06 0,5 1 5,5 3,8 3,9 1 0,03 0,06 0,6 0,9 4,2 2,5 2,6 9. 0,25 l Prosaro 250 EC 0,01 0,05 0,01 0,3 1 4,4 3,3 3,4 1 0,03 0,08 0,6 0,9 3,8 2,8 2, ,35 l Prosaro 250 EC + 0,15 l Comet 0,03 0,07 0,01 0,6 1 5,1 3,4 3,5 0,8 0,04 0,04 0,7 0,8 4,3 2,6 2, ,75 l Bell 0,05 0,06 0,04 0,6 2 5,4 3,2 2,6 0,8 0,03 0,07 0,6 1 4,7 2,5 1, ,375 l Bell 0,06 0,09 0,1 0,5 2 5,1 3,8 3,4 1 0,05 0,2 0,6 1 4,1 2,8 2, ,25 l Comet + 0,375 l Bell 0,02 0,08 0,01 0,6 1 5,1 3,1 2, ,625 l Orius 200 EW 0,06 0,09 0,01 0,6 2 3,2 2,2 2,1 1 0,05 0,1 0,7 2 2,3 1,3 1, ,5 l Folicur Xpert 0,04 0,07 0,06 0,3 1 4,5 3, ,25 l Aproach + 0,25 l Prosaro 250 EC 0,05 0,05 0,06 0,4 1 4,4 2,7 2,8 0,9 0,03 0,06 0,6 0,9 4,0 2,3 2,4 LSD ,7 1,2 LSD ,7 1,7 1,7 1, forsøg forsøg 25 fs. 25 fs. 25 fs. 25 fs. 25 fs. 1. Ubehandlet 3 0,3 2 0,7 2 68, ,5 2 68, ,0 l Osiris 0,9 0,03 0,09 0,4 0,9 2,2 0,7 0, ,25 l Comet + 0,3 l Orius 200 EW 0,8 0,02 0,2 0,5 1 3,5 2,2 2, ,4 l Proline EC 250 0,6 0,03 0,07 0,4 0,7 3,9 2,1 2,3 0,6 0,2 0,2 0,3 0,4 4,7 2,9 2,4 8. 0,5 l Prosaro 250 EC 0,7 0,02 0,1 0,4 0,7 4,0 2,3 2,4 0,8 0,2 0,2 0,3 0,4 4,4 2,7 2, ,75 l Bell 0,6 0,02 0,2 0,4 0,9 4,9 2,7 2,0 0,7 0,3 0,5 0,3 0,5 4,9 2,7 2, ,375 l Bell 0,9 0,03 0,5 0,4 1 3,6 2,3 2,0 0,8 0,4 0,8 0,3 0,7 3,9 2,6 2, ,625 l Orius 200 EW 1 0,03 0,2 0,5 1 1,8 0,8 0, ,25 l Aproach + 0,25 l Prosaro 250 EC 0,6 0,02 0,1 0,3 0,7 3,8 2,1 2, LSD ,0 LSD ,0 LSD ,0 LSD 6-12 ns Led 2-16 behandlet i vækststadie 39 til 45. I 2010 anvendtes Folicur EC 250. Orius 200 EW og Folicur EC 250 indeholder samme aktivstof og mængde i de afprøvede doseringer. bygbladplet bygrust meldug Ramularia skoldplet Udbytte og merudb. Nettomerudb. Nettomerudb., ny bygbladplet bygrust meldug Ramularia skoldplet Udbytte og merudb. Nettomerudb. Nettomerudb., ny afgift Det fremgår, at nettomerudbytterne ikke ændrer sig særlig meget ved de nye forventede afgifter. I tabel 11 ses resultatet af forsøg, hvor forskellige midler og blandinger er afprøvet i samlet halv dosis omkring skridning. Blandingen Comet + Folicur er yderligere afprøvet i kvart dosis og Viverda yderligere med 1,25 liter pr. ha. Ligeledes er effekten af to sprøjtninger belyst i forsøgsled 2 og 3. Forsøgene er udført i sorterne Matros (to forsøg), Anisette og Sandra. Der har optrådt moderate angreb af svampesygdomme. Skoldplet og Ramularia har været mest udbredt. Der er kun opnået små nettomerudbytter på omkring 1 hkg pr. ha, og der har ikke været sikre forskelle på merudbytterne. Ved halv dosering er det højeste nettomerudbytte opnået med 0,35 liter Prosaro + 0,15 liter Comet pr. ha. Det højeste nettomerudbytte i enkeltforsøgene på 4,2 hkg pr. ha er opnået i Matros ved brug af halv dosis Prosaro. 32

12 sygdomme Tabel 11. Bladsvampe, middelafprøvning og afprøvning af skoldpletmodel. (B9, B10, B1 Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha ca. 8/6 afgift ca. 8/6 bygbladplet bygrust meldug Ramu- skoldplelaria Udbytte og merudb. Nettomerudb. Nettomerudb., ny bygbladplet bygrust meldug Ramu- skoldplelaria Udbytte og merudb. Nettomerudb. Nettomerudb., ny afgift forsøg forsøg 1. Ubehandlet 1 0, , ,9 0,1 0, , ,25 l Folicur EC 250 0,25 l Comet + 0,25 l Folicur EC 250 0,5 0,08 0,03 1 0,4 2,2 0-0,1 0,4 0,09 0,01 0,5 1 2,7 0,6 0,4 3. 0,375 l Ceando 0,25 l Comet + 0,25 l Folicur EC 250 0,4 0,08 0,01 0,9 0,3 3,3 0,8 0,4 0,3 0,06 0,01 0,4 0,7 3,8 1,3 0,9 4. 0,25 l Comet + 0,25 l Folicur EC 250 0,4 0,1 0,04 1 0,6 1,5 0,1 0 0,4 0,08 0,02 0,5 1 2,7 1,3 1,3 5. 0,25 l Comet + 0,25 l Folicur Xpert 0,4 0,08 0,1 1 0,2 2,9 1, ,35 l Prosaro 250 EC + 0,15 l Comet 0,4 0,1 0,07 0,6 0,2 3,3 1,7 1,7 0,3 0,07 0,03 0,3 0,6 3,8 2,1 2,2 7. 0,5 l Prosaro 250 EC 0,4 0,1 0,02 0,4 0,3 3,0 1,3 1,4 0,3 0,06 0,01 0,2 1 3,9 2,2 2,3 8. 0,2 l Proline EC ,25 l Rubric 0,4 0,1 0,01 0,4 0,4 2,7 1,0 0, ,4 l Stereo 312,5 EC + 0,25 l Rubric 0,3 0,1 0,02 0,8 0,6 2,0 0,7 0, ,25 l Comet + 0,375 l Bell 0,5 0,1 0,2 0,7 0,2 2,4 0,5 0,1 0,3 0,06 0,09 0,3 0,8 3,4 1,5 1, ,125 l Comet + 0,125 l Folicur EC 250 0,4 0,1 0,1 1 0,8 0,5-0,4-0,5 0,3 0,09 0,05 0,6 1 1,5 0,6 0, ,25 l Viverda 0,4 0,1 0,01 0,3 0,2 2, ,75 l Viverda 0,3 0,1 0,06 0,4 0,4 1, Planteværn Online, syg Planteværn Online, syg 2 0 0,3 0 0,4 4,7 3,7 3, Planteværn Online, skoldplet Planteværn Online, skoldplet 1 0 0,7 0 0,8 0,3-0,3-0, LSD ,1 LSD ,0 LSD 2-15 ns ns ns LSD , forsøg 1. Ubehandlet 2 0,9 4 0,7 3 60, ,25 l Folicur EC 250 0,25 l Comet + 0,25 l Folicur EC 250 0,4 0,05 0,1 0,2 1 3,5 1,4 1,2 4. 0,25 l Comet + 0,25 l Folicur EC 250 0,4 0,04 0,6 0,2 1 3,1 1,7 1, ,25 l Comet + 0,375 l Bell 0,3 0,08 0,6 0,1 0,8 3,7 1,8 1, ,125 l Comet + 0,125 l Folicur EC 250 0,4 0,06 0,8 0,2 1 2,8 1,9 1,9 LSD ,9 LSD 2-11 ns Led 2 og 3 behandlet i vækststadie og Led 4-13 behandlet i vækststadie Mange steder i blandt andet Matros er det i 2012 set, at Ramularia har bredt sig fra primo juni. Hvorvidt dette også er tilfældet i forsøgene kan ikke afgøres. Sidste bedømmelse er foretaget omkring 8. juni. Ved at sammenholde forsøgsled 2 og 3 med forsøgsled 4 fremgår, at der ikke har været sikre merudbytter for en tidlig bekæmpelse i vækststadium (et til to knæ udviklet) i begyndelsen af maj. Det fremgår, at nettomerudbytterne ikke ændrer sig særlig meget ved de nye forventede afgifter. Ramularia er dukket op fra primo juni i flere sorter, blandt andet i Matros. I årets forsøg er der opnået moderate nettomerudbytter for bekæmpelse af svampesygdomme. De fleste forsøg har været anlagt i sorten Matros, der i 2012 er blevet dyrket på cirka 55 procent af vinterbygarealet. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 33

13 sygdomme Der er udført yderligere to forsøg efter forsøgsplanen i tabel 11, som kan ses i Tabelbilaget, tabel B9. I det ene forsøg er flere forsøgsled udgået, og i det andet har der af uforklarlige grunde optrådt væksthæmning i forsøgsled 3. Der henvises til Tabelbilaget, tabel B9. Afprøvning af ny skoldpletmodel I tabel 11 er der i forsøgsled 15 afprøvet en ny model til vejledning i bekæmpelse af skoldplet. Det er testet, om modellen kan forudsige angreb af skoldplet og dermed kan vejlede om bekæmpelsesbehov. I et samarbejde med Aarhus Universitet er der på basis af ni års data fra Planteavlskonsulenternes Registreringsnet (sygdomsregistreringer, oplysninger om sort, forfrugt og jordtype samt klima) udviklet en model, der kan vejlede i bekæmpelse af skoldplet. Modellen afprøves med henblik på at forbedre den nuværende vejledning i skoldpletbekæmpelse i Planteværn Online. I forsøget er også medtaget vejledningen i bekæmpelse af alle svampesygdomme ifølge Planteværn Online i forsøgsled 14. De enkelte sprøjtninger i forsøgsled 14 og 15 fremgår af Tabelbilaget, tabel B9. Der er udløst sprøjtning i forsøgsled 14 eller 15 i to forsøg. I forsøg 006 i sorten Sandra er der udløst en enkelt sprøjtning med 0,2 liter Proline + 0,25 liter Comet pr. ha i begge forsøgsled, men ikke på samme tidspunkt. Der har også optrådt en del skoldplet i forsøget, men nettomerudbyttet ved behandlingen i forsøgsled 14 og 15 er kun 0,3 henholdsvis -1,3 hkg pr. ha. I det andet forsøg 003 i sorten Matros er der udløst to sprøjtninger ifølge Planteværn Online, men ingen sprøjtning ifølge skoldpletmodellen. Der er dog udført en sprøjtning med 0,2 liter Folicur i forsøgsled 15 for at holde meldug væk. Der har ikke optrådt skoldplet af betydning i forsøget, og sorten er mindre modtagelig for skoldplet. Der er i forsøgsleddet med Planteværn Online opnået et nettomerudbytte på 5,0 hkg pr. ha, som er udløst af angreb af meldug og bygbladplet. I de øvrige to forsøg er der ikke udløst nogen sprøjtning i forsøgsled 14 og 15, og der har her også kun været meget svage angreb af skoldplet. I det ene forsøg er der ikke opnået sikre merudbytter for bekæmpelse i forsøgsled 2 til 13, mens Plettypen henholdsvis nettypen af bygbladplet. Normalt er nettypen mest udbredt, men i 2012 har plettypen været mest udbredt, selv om angrebene i de fleste tilfælde har været svage. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). der i det andet er opnået nettomerudbytter på omkring 0 til 2 hkg pr. ha i forsøgsled 2 til 13. Forsøgene fortsætter. Resistens hos bygbladplet mod strobiluriner Der er i alle år fundet resistens hos bygbladplet mod strobiluriner i omkring halvdelen af markerne, men i 2012 er der fundet mindre resistens end i tidligere år. I 2008 blev der for første gang påvist resistens hos bygbladplet mod strobiluriner i Danmark. Følgende midler er strobiluriner eller indeholder strobiluriner: Amistar/Mirador, Aproach, Comet og Opera (Comet + Opus). Siden 2008 er der i et samarbejde mellem planteavlskonsulenterne, Aarhus Universitet, NaturErhvervstyrelsen, Af- 34

14 sygdomme Tabel 12. Test af bygbladplet for eventuel resistens mod strobiluriner i 2008 til 2012 År Totalt antal prøver Antal uden resistens Antal med lav resistens, 1-20 pct. Antal med middel resistens, pct. Antal med høj resistens, over 60 pct. Procent prøver med resistens deling for Sortsafprøvning, Tystofte, BASF og Syngenta undersøgt bladprøver med bygbladplet for eventuel resistens mod strobiluriner. Resultaterne fra de fem år ses i tabel 12. Fremtidige målinger må afgøre, om den mindre udbredte resistens i 2012 skyldes en tilfældig variation. Resistensen skyldes den såkaldte F129L mutation. Mutationen medfører nedsat effekt af strobilurinerne, men udviklingen er ikke så drastisk som ved den såkaldte G143A mutation. G143A mutationen er fundet i Septoria (hvedegråplet), hvedebladplet og meldug, og den medfører, at effekten af strobiluriner falder drastisk, og efter få år er der ikke længere nogen nævneværdig effekt af strobiluriner tilbage. Mutationen F129L blev først fundet i Frankrig i 2003, og deres erfaring er, at strobilurinernes effekt mod bygbladplet falder, men stabiliserer sig så på et lavere niveau. Desuden er erfaringen, at rækkefølgen af strobilurinernes effekt bibeholdes. Effekten er bedst af strobilurinerne Comet og Aproach og dårligst af Amistar. Da man ikke kan udpege marker med resistens hos bygbladplet, er det nødvendigt ved bekæmpelse af bygbladplet at anvende de mest effektive strobiluriner og blande dem med andre midler med god effekt mod bygbladplet. I byg er der også fundet resistens hos bygmeldug mod strobiluriner, så det i dag er nødvendigt at blande strobiluriner med midler med god effekt mod meldug eller vælge andre løsninger, hvis der er behov for meldugbekæmpelse. For skoldplet er der p.t. kun fundet et tilfælde af resistens mod strobiluriner, og det blev fundet i Frankrig i 2008 (G143A mutation). Mod bygrust og andre rustsvampe i korn er der ikke fundet resistens mod strobiluriner. Strategi Svampebekæmpelse i vinterbyg På baggrund af indeværende og tidligere års forsøg er anbefalingen ved svampebekæmpelse i vinterbyg: En enkelt behandling med cirka halv dosis omkring skridning vil oftest være tilstrækkelig. Ved højt smittetryk af bygrust eller bygbladplet anvendes halv til trekvart dosis. Ved højt smittetryk af skoldplet eller meldug anvendes kvart til halv dosis. Ved tidlige og udbredte angreb af bygrust eller bygbladplet anbefales yderligere en tidlig sprøjtning med kvart dosis omkring vækststadium 32 (to knæ udviklet). Strobilurinholdige løsninger anbefales omkring skridning. De ikke strobilurinholdige midler Proline, Prosaro og Bell giver i forsøgene nettomerudbytter på niveau med strobilurinholdige løsninger og kan derfor også anvendes. Bell anvendes dog ikke ved meldugangreb. Strobilurinholdige løsninger er Comet + andet middel eller Aproach + andet middel. Opera (strobilurinet Comet + Opus) anbefales ikke ved angreb af meldug. Strobilurinet Amistar + andet middel anbefales ikke ved angreb af bygbladplet. Når der vælges blandingspartner til strobiluriner, skal der vælges midler med god effekt mod de fremherskende sygdomme. Der er endnu ikke fundet resistens hos bygrust og skoldplet mod strobiluriner i Danmark. Der forekommer i flere marker resistens hos bygmeldug og bygbladplet mod strobiluriner. En oversigt over godkendte samt nye svampemidlers effekt mod de enkelte svampesygdomme i korn ses i afsnittet om vinterhvede. 35

15 skadedyr Skadedyr Registreringsnet I efteråret 2011 var der flere bladlus end ellers i vinterbyggen. Registreringer i risikomarker i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet har i gennemsnit vist omkring 10 procent planter angrebet af havrerødsot i foråret Marker med omkring 2 til 4 procent planter angrebet af bladlus i efteråret har givet ingen eller kun svage angreb af havrerødsot. Hvert år følges forekomsten af bladlus om efteråret i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i vinterbyg og vinterhvede for at vurdere risikoen for angreb af viruset havrerødsot, der overføres af bladlus om efteråret. Registreringsnettet startede i efteråret 2007, da der i vækstsæsonen 2007 mange steder optrådte kraftige angreb af havrerødsot. Der bedømmes derfor hvert efterår angreb af bladlus i risikomarker, dvs. i tidligt såede marker i milde områder af landet. Bladlusene fremmes af tidlig såning og mildt vejr om efteråret. I figur 5 ses forekomsten af bladlus i vinterbyg i efterårene 2007 til Vær opmærksom på inddelingen på y-aksen, hvor der i gennemsnit blev fundet op til omkring 8 til 10 Pct. angrebne planter Forekomst af bladlus i vinterbyg, efterårene Uge nr Figur 5. Udviklingen af bladlus (procent angrebne planter) i ubehandlede vinterbygmarker i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i efterårene 2007 til Årligt er der bedømt i omkring 20 marker. Tabel 13. Fundne angreb af bladlus i efteråret 2011 sammenholdt med angreb af havrerødsot i ubehandlet i foråret i vinterbyg 2012 Maks. pct. planter med bladlus registreret efterår 2011 Angreb af havrerødsot forår 2012 Område Ubehandlet Behandlet Fyn Fyn Fyn Fyn Esbjerg < 1 Djursland Fredericia Fredericia Sønderjylland Sønderjylland 5 < 1 - Sønderjylland Sønderjylland Vestsjælland 4 1 0,1 Vestsjælland Storstrøm Storstrøm 3 0,1 2) - Storstrøm Gennemsnit 17,8 10, pct. angreb. Sprøjtet 14 dage for sent. 2) Plet på 0,25 m 2. procent angrebne planter i efteråret I vinterhvedeafsnittet ses tilsvarende data fra vinterhvede. Det fremgår, at der kun i efterårene 2007 og 2011 blev fundet mere udbredte angreb af bladlus. I de mellemliggende år blev der således også fundet ingen eller meget lidt havrerødsot om foråret. I marker, som indgår i registreringsnettet, skal der efterlades et ubehandlet område, hvis der sprøjtes mod skadedyr om efteråret. Om foråret bedømmes angrebene af havrerødsot i de ubehandlede områder for at sammenholde mængden af bladlus om efteråret med angreb af havrerødsot om foråret. Såfremt marken sprøjtes, skal der også bedømmes angreb i det sprøjtede område om foråret. I tabel 13 ses sammenhængen mellem angreb af bladlus om efteråret og angreb af havrerødsot om foråret. Der er fundet meget havrerødsot om foråret i marker med mange bladlus om efteråret. I enkelte vinterbygmarker er der ikke fundet ret meget havrerødsot trods mange bladlus om efteråret. Dette kan skyldes, at kun relativt få af bladlusene har indeholdt virus på disse lokaliteter. Omkring 2 til 4 procent planter med bladlus om efteråret har ikke resulteret i angreb eller kun i svage angreb af havrerødsot om foråret. 36