Det indsendte årsregnskab for 1997/1998 har ikke givet styrelsen anledning til at tage sagen op til ny vurdering.

Transkript

1 Kendelse af 30. august Spørgsmål vedrørende en erhvervsdrivende virksomheds registreringspligt og hæftelsesforhold afvist. Bekendtgørelse om erhvervsankenævnet 8. (Vagn Joensen) Advokat A har for K Forening ved skrivelse af 9. april 1999 klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 23. marts 1999 har udtalt, at foreningen vil være registreringspligtig efter lov om erhvervsdrivende virksomheder, såfremt foreningen i vedtægterne optager en bestemmelse om, at medlemmerne ikke hæfter for foreningens forpligtelser. Sagens omstændigheder Ved skrivelse af 3. november 1998 traf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgørelse om, at K Forening ikke var registreringspligtig efter lov om erhvervsdrivende virksomheder. Styrelsen fastslog herved, at foreningen drev erhvervsvirksomhed i lovens forstand, men lagde samtidigt til grund, at foreningens medlemmer hæfter personligt, uden begrænsninger og solidarisk for foreningens forpligtelser, idet foreningens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om hæftelsesansvar. I skrivelsen gav styrelsen vejledning om klageadgang til Erhvervsankenævnet. Ved skrivelse af 19. januar 1999 meddelte foreningens advokat styrelsen, at foreningens bestyrelse agtede at indstille til foreningens fællesråd, at der blev optaget en bestemmelse i foreningens vedtægter, hvorefter der ikke påhviler foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for foreningens forpligtelser. Advokaten anmodede samtidigt styrelsen om at tage stilling til, om den påtænkte ændring af vedtægterne ville medføre registreringspligt for foreningen. Ved skrivelse af 23. marts 1999 svarede styrelsen bl.a.: "Styrelsen har ved sin afgørelse af 3. november 1998 taget stilling til, hvorvidt foreningen var at anse som en forening, der havde til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Styrelsen meddelte i denne forbindelse, at årsagen til, at foreningen ikke var omfattet af registreringspligten, var, at foreningen ikke havde begrænset ansvar. Det indsendte årsregnskab for 1997/1998 har ikke givet styrelsen anledning til at tage sagen op til ny vurdering. Styrelsen skal derfor i det hele henvise til sin afgørelse af 3. november 1998 samt efterfølgende møde i styrelsen den 3. december Det følger således af styrelsens afgørelse af 3. november 1998, at en indsættelse af en bestemmelse om begrænset ansvar på grundlag af de foreliggende oplysninger vil medføre, at K Forening bliver registreringspligtig, jf. lov om erhvervsdrivende virksomheder 8, stk. 1, jf. 1, stk. 1. Eventuel afgørelse herom træffes i forbindelse med indsendelse af anmeldelsesblanket og ændrede vedtægter."

2 Ved skrivelse af 9. april 1999 påklagede advokaten styrelsens afgørelse af 9. april 1999 til ankenævnet, idet advokaten bl.a. anførte: "Det er klagerens opfattelse, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse er forkert under henvisning til at K Forening efter sine vedtægter er en ideel forening, der ikke er omfattet af Lov om Erhvervsdrivende Virksomheder, at medlemmerne af K Forening allerede af den grund ikke hæfter for foreningens forpligtelser, uanset om dette præciseres i foreningens vedtægter eller ej, at der hverken efter foreningens vedtægter, regnskaber eller drift i øvrigt er grundlag for at antage, at formålet med foreningen er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem udøvelse af erhvervsdrift, at en præcisering i K Forenings vedtægter af, at foreningens medlemmer ikke hæfter personligt for de foreningen påhvilende forpligtelser, ikke ændrer ved foreningens ideelle karakter, at det direkte af forarbejderne til Lov om Erhvervsdrivende Virksomheder (lovforslag L 84 af 24. november 1993) fremgår, at ideelle foreninger, der bl.a. omfatter foreninger som K Forening med et socialt, politisk formål, falder udenfor lovens område, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse i brev af 23. marts 1999 er forkert. Det bestrides i øvrigt for god ordens skyld, at det er korrekt, når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i relation til erhvervsdrivende foreninger hævder, at medlemmerne af disse foreninger ubetinget hæfter for sådanne foreningers forpligtelser, såfremt det ikke direkte fremgår af vedtægterne, at der ikke er medlemshæftelse. Til belysning af sagen kan det oplyses, at medlemmerne af K Forening betaler et engangskontingent dækkende hele studietiden på kr. 250,00, for studerende og kr. 350,00, for studerende og at foreningen p.t. har medlemmer har medlemmer. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anfører i sin afgørelse af 23. marts 1999, at der er tale om en vejledende udtalelse. Herom bemærkes, at styrelsens brev af 23. marts 1999 indeholder en konkret beslutning som fastslår styrelsens stillingtagen til et konkret spørgsmål. Dermed er der truffet en forvaltningsafgørelse, som kan indbringes for Erhvervsankenævnet, uanset styrelsens anvendelse af betegnelsen vejledende udtalelse." Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgav ved skrivelse af 11. maj 1999 en udtalelse, hvori styrelsen begærede sagen afvist og anmodede om, at dette spørgsmål udskilles til forlods afgørelse. I udtalelsen anførtes bl.a.:

3 "Styrelsen traf den 3. november 1998 afgørelse vedrørende K Forenings registreringspligt, jf. det af advokat A fremlagte bilag 7. Af afgørelsen fremgår, at styrelsen anser foreningen for en erhvervsdrivende forening, og at årsagen til, at foreningen desuagtet ikke skal registreres, er, at vedtægterne ikke indeholder bestemmelser om ansvarsbegrænsning, hvorfor medlemmerne efter styrelsens opfattelse hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Den 3. december 1998 blev der i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afholdt et møde med deltagelse af advokat A, kontorchef B og undertegnede. Under mødet præciserede styrelsen sin opfattelse af foreningens status som erhvervsdrivende forening, herunder hvorledes medlemmernes økonomiske interesse efter styrelsens opfattelse blev fremmet. Styrelsen henledte endvidere opmærksomheden på muligheden for indbringelse af afgørelsen for Erhvervsankenævnet, jf. således også ankevejledningen i styrelsens afgørelse af 3. november Styrelsen hørte herefter ikke yderligere i sagen, før styrelsen modtog advokat A forespørgsel af 19. januar 1999, jf. det af advokat A fremlagte bilag 10. Da styrelsen allerede den 3. november 1998 med efterfølgende præcisering den 3. december 1998 havde truffet afgørelse i overensstemmelse med det ovenfor anførte, og da det fulgte direkte af denne afgørelse, at såfremt der i vedtægterne blev indsat en bestemmelse om ansvarsbegrænsning, ville foreningen blive registreringspligtig, antog styrelsen, at der forelå nye oplysninger i sagen. Styrelsen udbad sig derfor ved skrivelse af 28. januar 1999 kopi af foreningens senest aflagte årsregnskab, jf. det af advokat A fremlagte bilag 11. Det indsendte årsregnskab foreligger som det af advokat A fremlagte bilag 12. Styrelsen gennemgik herefter det indsendte årsregnskab og fandt, at dette ikke afveg væsentligt fra det tidligere fremsendte årsregnskab for 1996/1997, jf. vedlagte kopi, som lå til grund for styrelsens afgørelse af 3. november Styrelsen fremkom herefter den 23. marts 1999 med en vejledende udtalelse, jf. det af advokat A fremlagte bilag 1. Det fremgår klart af styrelsens skrivelse af 23. marts 1999, at der er tale om en vejledende udtalelse, ligesom det klart fremgår, at styrelsen ikke har fundet anledning til at tage sagen op til ny vurdering, at styrelsen i det hele kan henvise til sin afgørelse af 3. november 1998 og efterfølgende møde af 3. december 1998, samt at det følger af styrelsens afgørelse af 3. november 1998, at indsættelse af en bestemmelse om begrænset ansvar vil medføre, at foreningen bliver registreringspligtig, hvilket ligeledes følger af lov om erhvervsdrivende virksomheder 8, stk. 1, jf. 3, jf. 1, stk. 1. Advokat As forespørgsel af 19. januar vedrørte udelukkende en eventuel ændring af vedtægterne, der således ikke aktuelt var gennemført. På denne baggrund, samt i øvrigt under henvisning til det ovenfor vedrørende styrelsens tidligere trufne afgørelse anførte, fandt styrelsen ikke, at foreningen havde en konkret retlig interesse i at styrelsen på ny traf afgørelse. Derfor meddelte styrelsen ligeledes ved skrivelse af 23. marts 1999, at en eventuel afgørelse ville blive truffet i forbindelse med indsendelse af anmeldelsesblanket og ændrede vedtægter.

4 Styrelsen skal i forlængelse heraf anmode Erhvervsankenævnet om at tage i betragtning, at styrelsen fremkommer med adskillige vejledende udtalelser om året vedrørende mere eller mindre konkret påtænkte dispositioner. Såfremt ankeadgang indrømmes i disse sager, hvor en del af eller hele faktum bygger på hypotetiske overvejelser eller på påtænkte dispositioner, der ikke med sikkerhed vil blive gennemført, vil Erhvervsankenævnet åbne adgang for indbringelse af sager, hvor styrelsen ikke har truffet afgørelse, og hvor klager endnu ikke har en reel og konkret retlig interesse." Ved skrivelse af 31. maj 1999 har klagerens advokat om dette spørgsmål bl.a. anført: "Erhvervs- og Selskabsstyrelsens brev af 23. marts 1999 udgør efter klagerens opfattelse en forvaltningsafgørelse, hvori styrelsen tager konkret stilling til, hvorvidt indføjelsen af den i undertegnedes brev af 19. januar 1999 (sagens bilag 10) anførte bestemmelse i K Forenings vedtægters 5 B, efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse vil medføre registreringspligt efter Lov om Erhvervsdrivende Virksomheder. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens brev af 23. marts 1999 udgør således en forvaltningsafgørelse omfattet af Erhvervsankenævnets kompetence, jf. 1 i Bekendtgørelse om Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn. Det afvises, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen alene ved anvendelsen af betegnelsen "vejledende udtalelse" ensidigt kan fjerne adgangen til at indbringe en afgørelse for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn. Dette bekræftes af Erhvervsankenævnets praksis, jf. Erhvervsankenævnets kendelse af 7. april 1996 (j.nr ). Det afvises endvidere, at det følger af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens brev af 3. november 1998, at den formulering af K Forenings vedtægters 5 B, som først blev forelagt styrelsen ved undertegnedes brev af 19. januar 1999, efter styrelsens opfattelse ville medføre registreringspligt for foreningen. Det var således først efter modtagelsen af undertegnedes brev af 19. januar 1999, at styrelsen fik mulighed for konkret at tage stilling til, hvorvidt den faktisk foreslåede formulering af vedtægternes 5 B ville medføre registreringspligt. Det af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anførte om, at det på mødet den 3. december 1998 blev præciseret, hvorledes medlemmernes økonomiske interesser efter styrelsens opfattelse blev fremmet, afvises i øvrigt. Styrelsen har således alene meddelt, at der var tale om en erhvervsdrivende forening, da der var erhvervsaktiviteter i foreningens regi. Dette synspunkt bygger efter undertegnedes opfattelse på en misforståelse af bestemmelserne i Lov om Erhvervsdrivende Foreninger, da det afgørende kriterium efter undertegnedes opfattelse er, hvorvidt formålet med foreningen er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem udøvelsen af en sådan erhvervsdrift. Styrelsen har ikke konkretiseret, hvorledes K Forening efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse fremmer medlemmernes økonomiske interesser gennem foreningens erhvervsaktiviteter.

5 For så vidt angår det af styrelsen anførte om muligheden for at indbringe styrelsens afgørelse af 3. november 1998 for Erhvervsankenævnet bemærkes, at klageren, som nævnt i klageskriftet af 9. april 1999, var enig i styrelsens afgørelse om, at K Forening ikke var registreringspligtig efter Lov om Erhvervsdrivende Virksomheder. Derimod var og er klageren ikke enig i styrelsens begrundelse for sin afgørelse af 3. november Bekendtgørelse om Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn giver ikke mulighed for at indbringe begrundelsen alene for ankenævnet. Vedrørende det forhold, at der ikke var truffet endelig beslutning om ændring af vedtægterne i overensstemmelse med den foreslåede formulering, følger det bl.a. af den ovenfor nævnte erhvervsankenævnskendelse af 17. april 1996 (j.nr ), at den omstændighed at der ikke foreligger en endelig beslutning om vedtægtsændringen, ikke i sig selv medfører, at der ikke er truffet en afgørelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det må i den forbindelse afvises, at K Forening ikke havde en konkret retlig interesse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse vedrørende konsekvenserne af den ved brev af 19. januar 1999 forelagte vedtægtsformulering. K Forening har således en væsentlig retlig interesse i en afklaring af, hvorvidt K Forening har karakter af enten en ideel forening eller en erhvervsdrivende forening og/eller om foreningens medlemmer hæfter personligt og ubegrænset for foreningens forpligtelser, medmindre der indsættes en bestemmelse i foreningens vedtægter med det i undertegnedes brev af 19. januar 1999 foreslåede indhold. K Forenings interesse i en afklaring af spørgsmålet er endvidere begrundet i den omstændighed, at der med styrelsens udtalelser er skabt tvivl om medlemshæftelsen i foreninger, da styrelsens tilkendegivelser, efter klagerens opfattelse, afviger fra den sædvanlige opfattelse af dette spørgsmål i den foreningsretlige juridiske litteratur samt lovbemærkninger til Lov om Erhvervsdrivende Fonde. Jeg henviser til det i klageskriftet af 19. januar 1999 anførte herom. Med henvisning til det af styrelsen anførte om antallet af vejledende udtalelser, som styrelsen afgiver om året, bemærkes, at der i denne sag er tale om en konkretiseret forespørgsel, hvor den faktiske formulering af den påtænkte vedtægtsændring er forelagt styrelsen. Af hensyn til såvel borgerne som den offentlige administration, bør der være adgang til at forelægge et sådant konkret spørgsmål til afgørelse for den relevante myndighed, forinden en langvarig og kompliceret beslutningsproces sættes i værk. En afskæring af klageadgang for sådanne konkrete forespørgsler vil indebære, at selskaber, foreninger m.v., vil være tvunget til at gennemføre en ofte kompliceret beslutningsproces uden at have mulighed for forinden at sikre sig klarhed over den pågældende beslutnings konsekvenser. I en sag som den foreliggende, hvor K Forening har en reel og konkret retlig interesse i at få det rejste spørgsmål afklaret, og hvor styrelsen er i besiddelse af samtlige de oplysninger, som er nødvendige for at træffe den pågældende beslutning, bør ankeadgang til Erhvervsankenævnet derfor ikke kunne afskæres ved styrelsens anvendelse af betegnelsen "vejledende udtalelser", når det, som i den konkrete sag, er åbenbart, at sagens afgørelse vil være den samme, uanset om der foreligger en påtænkt eller en allerede gennemført beslutning.

6 Såfremt Erhvervsankenævnet, mod forventning, måtte finde, at der allerede ved styrelsens brev af 3. november 1998 og efterfølgende møde den 3. december 1998 er truffet en afgørelse om det ved undertegnedes brev af 19. januar 1999 rejste spørgsmål, som kunne have været indbragt for Erhvervsankenævnet, anmodes Erhvervsankenævnet om at tillade realitetsbehandling af sagen. Der henvises i den forbindelse til Erhvervsankenævnets afgørelse i kendelse af 27. december 1993 (j.nr ) og kendelse af 2. oktober 1992 (j.nr ). Samlet skal jeg derfor på vegne K Forening anmode Erhvervsankenævnet om, ikke at efterkomme Erhvervsog Selskabsstyrelsens ønske om at udskille procedurespørgsmål til særskilt afgørelse eller styrelsens begæring om afvisning af sagen, men at realitetsbehandle klageskriftet af 9. april 1999 i sin helhed." Ankenævnets næstformand udtaler: Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 3. november 1998, hvorefter klageren ikke var registreringspligtig, er ikke til hinder for, at klageren i forbindelse med påklage af en senere afgørelse om registreringspligt får efterprøvet styrelsens præmisser for afgørelsen af 3. november Om klageren - allerede inden den omhandlede vedtægtsændring om hæftelsesansvar eventuelt gennemføres - har en tilstrækkelig retlig interesse i at opnå ankenævnets efterprøvelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens stillingtagen til de registreringsmæssige retsvirkninger af en vedtægtsændring, må bero på en vurdering af, om foreningen kan antages at have en væsentlig og anerkendelsesværdig interesse i at undgå at gennemføre vedtægtsændringen. Vedtægtsændringen vil medføre klarhed med hensyn til hæftelsesforholdene og dermed betrygge foreningens medlemmers retsstilling, hvorved bemærkes, at ankenævnet ikke kan træffe afgørelse om de hæftelsesmæssige forhold med virkning for retstvister mellem foreningens medlemmer og foreningens kreditorer. En gennemførelse af vedtægtsændringen kan endvidere ikke antages at være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger. Indbringelse for ankenævnet af spørgsmålet om registreringspligt inden eventuel gennemførelse af vedtægtsændringen synes således alene at kunne være begrundet i, at foreningen - for det tilfælde, at ankenævnet måtte tiltræde Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering med hensyn til erhvervsdrift og hæftelsesforhold - ønsker at have mulighed for at undlade at gennemføre vedtægtsændringen med henblik på at undgå registreringspligt. Jeg finder herefter ikke, at ankenævnet har grundlag for at realitetsbehandle klagen, som derfor afvises. Afgørelsen er truffet i medfør af 8, stk. 1 i bekendtgørelse om Erhvervsankenævnet, bekendtgørelse nr af 18. december 1994.