STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune

Transkript

1 STATUSRAPPORT 2015/16 Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Sprog 16 5 TRIVSEL Elevernes trivsel 17 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning 21 2

3 1 FORORD Hedehusene Skole har overordnet arbejdet med at øge kvaliteten via kompetenceudvikling og vidensdeling: Det gives linjefagsuddannelse i den udstrækning, vi kan vikarsætte, uden at det bliver en belastning for skolen som helhed. Således har der i 15/16 været lærere på linjefagsuddannelse i musik, håndværk og design samt natur og teknologi.. Der er desuden uddannet læsevejledere og en matematikvejleder, lige som skolen er i gang med uddannelse af en natur/teknologi-vejleder. Alle med læsevejlederuddannelse og matematikvejlederuddannelse indgår i skolens ressourceteam og skolens læsevejleder og matematikvejleder holder fagmøder med henholdvis dansk-og matematiklærere, hvor de overleverer relevant viden til de øvrige faglærere. 3

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Hedehusene Skole er en tosporet skole fra klasse placeret tæt på Hedehusene Hovedgade. Skolen er afdelingsopdelt og indskolingen har et tæt samarbejde med pædagogerne i SFO Pyramiderne. Lærerne arbejder i årgangsteam som fundament for det nære pædagogiske arbejde. Årgangsteam danner også basis for sammensætning af skolens SP-team.Vi arbejder meget på at skabe den røde tråd i barnets liv fra daginstitutioner til skole og fritidsliv, hvilket bl.a. kommer til udtryk i overgangen mellem børnehave og skole, hvor personalet besøger hinanden og gensidigt arbejder med i hinandens institutioner (fra foråret 2015), samt ved at de kommende lærere i 1. klasse har 6 lektioner ugentlig i børnehaveklassen. De er fordelt således at dansklærerne har 6 lektioner i den ene klasse, mens matematiklæreren har 3 lektioner i hver klasse. Dette overgangsarbejde udvikler vi år for år. Hedehusene Skole er praktikskole for lærerstuderende fra Roskilde. Vi har desuden pædagogstuderende et halvt år ad gangen. Vi har enkelte år desuden været praktikskole for internationale studerende. Vi har lukket op for "den åbne skole" på flere fronter. - Gennem samarbejde med erhvervslivet. - Gennem flere år ved et samarbejde med idrætsorganisationerne - Skolen er en af ministeriets demonstrationsskoler for projekt "udeskole". For Udeskolen betyder det, at alle klasser på skolens mellemtrin mindst en dag hver 14. dag arbejder ude "i det virkelige liv".her har skolen forskellige samarbejdspartnere såvel i som uden for kommunen, f.eks. Hakkemosen ogspejderne i kommunen og Mosede Fort uden for kommunen. Fra dette skoleår har to klasser også haft skolehaver i Nærheden. Dette er fast placeret på 2. og 4. årgang. på 2. årgang præsenteres man for begrebet skolehaver mens man på 4. årgang får det som en del af udeskoleprojektet. Skolen er i færd med at arbejde med overgangen til den nye skole i Nærheden. Dette indebærer såvel fusionen med Charlotteskolen som en anden tilgang til læring. 4

5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Med hensyn til afgangsprøverne har Hedehusene Skole fået et fantastisk resultat i 15/16. I lighed med de år, hvor det går mindre godt ved vi, at det svinger lidt fra årgang til årgang. Et rigtigt godt resultat ét år medfører ikke, at man det følgende år kan arbejde videre herfra, ligesom et dårligt resultat et år ikke betyder, at en skole nu klarer sig dårligt som helhed. Vi kan derfor være lidt bekymret for de målsætninger, der tager afsæt i et enkelt år. Hvis udgangspunktet er et "dårligt år", så er det nemt at vise forbedring året efter- hvis udgangspunktet er et "rigtigt godt år", så kan det være rigtigt svært med nogle helt andre elever at forbedre det resultat året efter (f.eks med antallet af elever, der ikke opnår karakteren 2). M.h.t. de nationale test viser tallene, at skolen er blevet bedre til at løfte elever med "dårlige resultater", hvilket på sigt gerne skulle kunne ses på uddannelsesparathedsvurderingerne. Vi mangler lidt i at nå op på de 80% med gode resultater. Tallene viser dog, at antallet af de allerdygtigste er stigende. De elever, der løftes ud af gruppen med "dårlige resultate"r, er blot ikke nået hel op i kategorien af elever med "gode resultater". Generelt er det punkterne medbestemmelse og toiletforhold, der ligger lavest i trivselsmålingen på skolen. Toiletforholdene har vi forsøgt at shine lidt op på sammen med eleverne, og medbestemmelse er et tema, som 4. årgang arbejder med sammen med elevorganisationen. En del af det går også ud på at klargøre over for eleverne, hvilke rammer der er for indhold m.m., således at de har realistiske forventninger til deres egen medinddragelse. Generelt ligger indskolingen en smule dårligere end sidst og 4-9 klasse en smule bedre end sidst. Da der måles et øjebliksbillede en gang om året, mener vi, at der skal større udsving til, for at man kan tale om et ændret billede. Vi har på skolen dog et fortsat fokus på trivsel. Således anvendes programmet "Perspekt" i såvel indskoling som mellemtrin til at træne eleverne i at udvise opmærksomhed over for hinanden. Der afsættes desuden tid fra den understøttende tid til arbejdet med trivsel. 5

6 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Selv om andelen af "gode læsere" er faldet af forskellige årsager - nogle steder fordi dygtige elever har forladt klassen, så kan vi konstatere, at andelen af "elever med dårlige resultater også er faldet. Da der i denne rapport ikke relateres til gruppen af elever med "jævn præstation", vil der være elever, der hverken hører til blandt elever med gode resultataer eller elever med dårlige resultater. Der kan derfor godt være fremgang for de elever, der pt. går i klassen, selv om andelen af elever med gode resultater er faldet. Det ses i klasser, hvor dygtige elever er gået ud, samtidig med elever med dårlige resultater er steget til gruppen af elever med jævne resultater Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende 8. klasse 6. klasse 4. klasse 2. klasse 6. klasse 3. klasse 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 15/16 15/16 12/13 15/16 Skolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 6

7 Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14-5,4 4,9 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12 11,9 26,1 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14-8,3-2,5 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12 4,8 0,5 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-10,0-2,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Dansk 8 klasse: Eleverne klarede sig godt i 6.klasse, mens resultatet faldt i 8. klasse. Flere af de dygtige elever fra især den ene klasse, skiftede skole i 7-8. klasse. Disse elever talte med ved testen i 6.klasse, mens de var flyttet ved testen i 8.klasse. Enkelte nye elever, der kom fra modtager klasser havde svært ved testen, så disse to ting tilsammen forklarer nedgangen Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 12,3 9,6 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 7

8 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2013/ / / /13 Skolen Ja Nej Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til at læse for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12 9,7 1,8 0,0 3,3 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14-4,5-2,7 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12 5,4 1,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14 0,7 8,4 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

9 Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 4,8 22,6 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

10 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2013/ / / /13 Skolen Ja Ja Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi ser med tilfredshed, at andelen af elever med dårlige resultater er faldet alle steder. Dette skyldes muligvis, at lærerne i vores ressourceteam er bedre uddannede end tidligere. Således har vi i ressourceteamet 3 dansklærere med læsevejlederuddannelse samt en matematiklærer med matematikvejlederuddannelse. I matematik suppleres med lærere med specialuddannelse samt matematik som linjefag Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12-1,7-2,5-8,2-8,1 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12-5,4-1,7 0,9 6,9 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-3,4-0,3 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

11 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13-3,5 0,9 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Generelt gav årgang meget flotte afgangskarakterer, ligesom der var meget få, der ikke opnåede karakteren 02 i dansk og matematik.samtlige drenge på årgangen opnåede 02. Det vil på den baggrund kunne blive svært at leve op til et kommunalt krav om at andelen af elever, der ikke opnår 02 skal nedbringes med 10% per år. Faktisk kan man nemt risikere en stigning i andelen, der ikke får karakteren Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) 8,4 8,0 8,2 5,9 5,6 6,0 Skolen, 2013/14 5,8 6,0 6,0 6,6 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger 7,8 9,0 8,7 7,4 8,1 8,2 4,8 7,1 5,6 5,7 5,4 6,7 Skolen, 2013/14 5,7 5,9 6,6 5,3 5,9 6,1 6,1 7,2 6,5 6,1 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 12

13 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference 8,2 7,7 6,0 6,7* Skolen, 2013/14 6,1 6,1 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme bag-grundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

14 4.2.3 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2013/14 71% 100% 94% 95% 89% 95% 91% 88% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 14

15 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) På Hedehusene Skole afsætter vi en time af den understøttende undervisning i 9.klassen til samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesorientering. Vi gør desuden brug af samarbejde med de virksomheder, der tilbyder sig under projekt "åben skole" på kommunens hjemmeside. Allerede under mellemtrinenet udeskole er nogle klasser på virksomhedsbesøg. således har vi fra 2016 et samarbejde med et tømrerfirma Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 41% 42% 43% 40% 59% 15 måneder, måneder, % 80% 92% 90% 15 måneder, % 86% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Vi kan med glæde konstatere, at antallet af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse set over 15 måneder er stigende år for år. 15

16 4.4 Sprog Sprogvurdering i 0.klasse Antal sprogvurderede elever i 0. klasse 2015/ / /14 Skolen Kilde: Rambøll Sprog Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Drenge Piger Drenge Piger Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Note: Figuren viser andel børn i hver af de respektive indsatsgrupper. Kilde: Rambøll Sprog 16

17 5 TRIVSEL De umiddelbare tal siger, at indskolingen er gået en smule tilbage, mens 4-9 klasse er gået en smule frem. Set i lyset af, at det drejer sig om et øjebliksbillede, er der nok ikke den store ændring fra sidste år. Skolen arbejder med trivsel, dels via Perspekt, som kører i indskoling samt mellemtrin, undtagen i de situationer, hvor der er barselsvikarer eller nyligt tilkomne lærere, som ikke har kurset. Efter hver trivselsmåling bliver årgangteamene bedt om at sætte fokus på mindst to punkter, som målingen har givet anledning til at arbejde med. Der laves en handleplan for disse punkter. Ledelsen har efterfølgende møde med årgangene, hvor det drøftest, hvor langt man er med handleplanen og hvilke resultater, det har givet. 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015/16, skoleniveau Er du glad for din klasse? 6% 41% 54% 36% 62% 5% 28% 67% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? 11% 38% 51% 7% 46% 47% 9% 35% 56% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 16% 54% 30% 11% 53% 36% 13% 45% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? 17

18 5% 18% 78% 4% 15% 80% 15% 82% Nej Ja, lidt Ja, meget Er lærerne gode til at hjælpe dig? 33% 65% 4% 22% 73% 19% 77% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? 11% 42% 48% 6% 36% 58% 8% 31% 61% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? 47% 35% 18% 61% 37% 46% 42% 12% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Generelt er målingen en smule dårligere end året før. I et par af indskolingsklasserne med lærerskift har uroen været udslagsgivende. Ledelsen har hvert år møder med årgangsteamene, hvor trivselsmålingen er et af punkterne. Her giver lærerne udtryk for, at der er arbejdet med uroen, og at det punkt nu er blevet bedre. 18

19 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel 4,0 4,0 4,0 Faglig trivsel 3,7 3,7 3,8 Støtte og inspiration Ro og orden 3,3 3,1 3,3 3,6 3,4 3, Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel 8% 36% 54% 8% 38% 52% 7% 36% 56% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel 6% 60% 34% 14% 60% 25% 11% 58% 30% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 19

20 Støtte og inspiration 4% 28% 55% 13% 8% 37% 49% 7% 5% 27% 55% 13% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden 23% 52% 24% 26% 61% 10% 19% 55% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Selv om skolens 4-9 klasses måling ligger en smule bedre end året før, er der stadig ting, der skal arbejdes med. Når kategorien støtte og inspiration ligger dårligere end de øvrige, skyldes det i høj grad spørgsmålene omkring elevmedbestemmelse. Skolen deltager derfor med 4. årgang i et elevinddragelsesprojekt, der løber og de næste to år. Her sættes der fokus på rammerne for medindragelse, samt graden af medinddragelse. Vi håber at vi af dette projekt kan lære noget, der også kan bruges af andre klasser. 20

21 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Overordnet gælder, at vi stadig har en del lærere med den gamle læreruddannelse, hvor man i flere fag havde undervisningskompetence op til 7. klasse. Disse lærere har altså undervisningskompetencen i de fag, de underviser i- det tæller blot ikke som linjefag. Med løbende kurser kan dette godt give en kvalificeret undervisning, hvilket blot ikke kan ses af grafen Samlet kompetencedækning Skolen, 2013/14 62% 61% 65% 77% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Sammen med de overordnede betragtninger, gælder at der er fag, der ved afgang har været svære at dække ved opslag. Der er en svag fremgang i 15-16, hvilket vil være stigende i de kommende år, når de lærere, der er i gang med ekstra linjefaguddannelser, bliver færdige. Der kunne være ønske om at sætte endnu flere lærere i gang med en linjefagsuddannelse, men der er for en lille skole som vores en grænse for, hvor mange lærere, der kan vikarsættes ad gangen, så løftet for den enkelte ikke sker på bekostning af helheden hjemme på skolen. 21

22 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2015/16 Dansk 69% 93% Engelsk 62% 72% Tysk 42% 84% Historie 55% 58% Kristendomskundskab 20% 40% Samfundsfag 50% 60% Matematik 89% 88% Natur/teknik 17% 46% Geografi 25% 58% Biologi 67% 90% Fysik/kemi 100% 97% Idræt 78% 82% Musik 0% 71% Billedkunst 38% 70% Håndværk og design 50% 61% Madkundskab 33% 49% Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. De fag, der kan dækkes kvalificeret af den gamle grunduddannelse er bl.a. dansk, kristendom, musik og billedkunst. Dette er forklaringen på, at skolen ligger lavt her. Musik var et af de fag, der ikke blev dækket ved opslag. En lærer er i gang med linjefag og bliver færdig i skoleåret To lærere er i startet på linjefag i håndværk og design, hvorfor vi også her vil være dækket ind om et par år. Endelig er en indskolingslærer startet på natur/teknik-uddannelsen, således at dette fag vil stige her. Med hensyn til geografi har vi fra dette skoleår ansat en geografilærer, så her vil resultatet kunne ses fra næste skoleår. 22

23 6.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2015/16 1. Klasse 2. Klasse 44% 48% 77% 77% 3. Klasse 24% 70% 4. Klasse 63% 71% 5. Klasse 68% 80% 6. Klasse 54% 73% 7. Klasse 8. Klasse 81% 79% 82% 91% 9. Klasse 71% 87% Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Når andelen af fag uden linjefag er højere i de små klasser, skyldes det, at det er her, at der er lærere, der har grunduddannelse i f.eks dansk og kristendom, hvilket giver dem undervisningskompetence op til 7.kl., mens det ikke tæller i grafen. 23

24 1