Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til modning af forebyggende metoder til unge med psykisk sårbarhed (FL

Transkript

1 Socialstyrelsen Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til modning af forebyggende metoder til unge med psykisk sårbarhed (FL ) Ansøgningsfrist den 29. juni 2018 kl Side 1 af 12

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Ansøgningspuljens formål Ansøgningspuljens målgruppe Ansøgerkreds Baggrund for ansøgningspuljen Forventede resultater Støtteegnede projekter Projektperiode Tidsplan Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen Tilskudsberettigede udgifter Ikke tilskudsberettigede udgifter Udarbejdelse af budget Nødvendige udgifter Periodiserede budgetter kr. eller derover Under kr Lønudgifter Enhedspriser Noter til budgettet Moms Ansøgningsprocedure NemID Hvis projektet får tilskud Rapport Statsstøtte Side 2 af 12

3 1 Indledning Som led i satspuljeaftalen for 2018 blev der afsat i alt 10,5 mio. kr. til en ansøgningspulje til modning af forebyggende metoder til unge med psykisk sårbarhed. Midlerne er afsat i finansloven for 2018 på Det forventes, at 2 til 4 kommuner modtager støtte fra ansøgningspuljen. Kommuner kan ansøge om midler til udgifter i forbindelse med videreudvikling og pilottestning samt til beskrivelse og dokumentation af de udvalgte indsatser til unge med psykisk sårbarhed. 2 Ansøgningspuljens formål Ansøgningspuljens formål er at identificere, videreudvikle og pilotteste forskellige indsatser og metoder, med henblik på at skabe ny viden om forebyggende indsatser og metoder til unge med psykisk sårbarhed. Ved at kombinere ansøgernes praksisviden med forskningsviden, samt Socialstyrelsens viden om målgruppen, fagfeltet og den kommunale organisering, forventes indsatserne og metoderne i projektperioden udviklet til et niveau, hvor de efter projektophør kan afprøves og eventuelt udbredes til alle landets kommuner. Viden om målgruppen, fagfeltet og kommunal organisering Praksis-viden Forskningsviden Nyudviklet Indsats/metode De udviklede indsatser og metoder skal bidrage til, at flere unge med psykisk sårbarhed opnår øget trivsel og mestring af hverdagslivet og indgår i meningsfulde sociale fællesskaber. På længere sigt er det et formål, at målgruppen opnår en øget fastholdelse i og opnåelse af uddannelse og beskæftigelse. Indsatserne skal også bidrage til, at de unges problemer ikke forværres og formålet med ansøgningspuljen er dertil at tilbyde unge en målrettet støtte, der understøtter, at de på sigt kan fortsætte et liv uden eller med mindst mulig støtte. 3 Ansøgningspuljens målgruppe Ansøgningspuljens målgruppe er unge med psykisk sårbarhed i alderen 16 til 30 år. Målgruppen er præget af et bredt spektrum af problemer, blandt andet ensomhed, angst, depression eller selvskadende adfærd. Der er tale om unge, der er for raske til at modtage psykiatrisk behandling, men som mistrives i en grad, hvor de belastes og begrænses i deres livsudfoldelse, og har brug for hjælp. 4 Ansøgerkreds Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner. Kommunerne kan indgå i et samarbejde med relevante sociale tilbud, som enten er kommunale, regionale, private eller frivillige aktører. 5 Baggrund for ansøgningspuljen Et stigende antal unge oplever symptomer på psykisk mistrivsel eller diagnosticeres med psykiske lidelser. Begrebet psykisk mistrivsel kan også omtales som psykisk sårbarhed eller mentale helbredsproblemer, Side 3 af 12

4 og der henvises således i ansøgningspuljen til en bredere målgruppe end unge, hvor der er stillet en klinisk diagnose. Psykisk sårbarhed hos unge kan eksempelvis omfatte lavt selvværd, lav tilfredshed med livet, psykiske og psykosomatiske symptomer som f.eks. angst og ængstelighed, depression, oplevet stress og præstationspres, lette spiseforstyrrelser, ensomhed eller selvskadende adfærd. Det ses, at gruppen af unge mellem 18 og 29 år i stigende grad søger hjælp i den kommunale socialpsykiatri. Fra 2014 til 2016 er antallet af unge med psykiske vanskeligheder, der modtager socialpædagogisk støtte, steget med omkring personer 1. De unge får eksempelvis hjælp til at komme ud af ensomhed og isolation, til at deltage i sociale sammenhænge, til at genetablere relationerne til familien og netværket, til at deltage i eller fastholde uddannelse og arbejde eller til at få struktur på hverdagen i form af hjælp til eksempelvis at betale regninger, købe ind og møde til tiden. Flere af disse unge har brug for tidsbegrænset, hurtig, tilgængelig, fleksibel, kompetent og helhedsorienteret støtte, og skal i mange tilfælde tilbage på sporet, hvorefter de på sigt kan leve et selvstændigt liv uden eller med begrænset støtte. Der er en stor risiko for, at unge med psykisk sårbarhed ikke påbegynder eller frafalder en uddannelse eller et arbejde 2. Målgruppen er typisk karakteriseret ved at være for raske til egentlig psykiatrisk behandling, men de mistrives i en sådan grad, at de har brug for hjælp til at håndtere deres problemer. Der er et stort økonomisk potentiale i at forebygge, at de unges begyndende psykiske vanskeligheder udvikler sig til psykisk mistrivsel, som kalder på mere alvorlige og behandlingskrævende indsatser. I Socialpolitisk redegørelse 2017 vurderes det, at der i begrænset omfang findes metoder, der har et forebyggende sigte og kan forhindre, at begyndende sociale og dermed også ofte psykiske problemer udvikler sig til mere alvorlige vanskeligheder. Samtidig med, at der synes at være mangel på og kendskab til solide vidensbaserede metoder i det forebyggende arbejde med gruppen af unge med psykisk sårbarhed, efterspørger kommunerne viden om virksomme forebyggende indsatser og metoder, samt viden om nye måder at tilrettelægge mere fleksible, tidsbegrænsede og helhedsorienterede tilbud til de unge på. 6 Forventede resultater De forventede resultater for de støttede projekter er, at der identificeres, videreudvikles og pilottestes forskellige typer indsatser og metoder, med henblik på at skabe ny viden om effektive forebyggende indsatser og metoder til unge med psykisk sårbarhed. De indsatser og metoder, som identificeres, udvikles og pilottestes, forventes at skabe ny viden, der på sigt kan udbredes nationalt og således også bidrage til at understøtte ambitionerne og mulighederne i de nye forebyggelsesbestemmelser på voksenområdet i serviceloven. Initiativet fokuserer på målgruppen af unge mellem 16 og 30 år, så der også kan tages højde for overgangsproblematikker i forbindelse med det 18. år. Det er forventningen, at der ved projektets afslutning er udviklet en eller flere indsatser og metoder, der er modnet i en grad, så de eventuelt kan afprøves i større skala. Målet med de indsatser og metoder der udvikles i projektet er, at de ved afslutningen af projektperioden lever op til Socialstyrelsens kriterier for indsatser og metoder, der kan afprøves: Indsatsen er færdigudviklet og defineret Indsatsen er succesfuldt implementeret 1 Børne- og Socialministeriet (2017): Socialpolitisk redegørelse 2 Børne- og Socialministeriet (2017): Socialpolitisk redegørelse Side 4 af 12

5 Indsatsen har lovende resultater Indsatsen er ikke urealistisk dyr. 7 Støtteegnede projekter Det er et krav, at kommunen har beskrevet den indsats, som de ønsker at videreudvikle ud fra de 11 elementer, der kendetegner en lovende praksis jf. VIVEs rapport: Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede socialområde 3. Videreudviklingen vil ske i samarbejde med Socialstyrelsen. Initiativet skal identificere og modne forebyggende indsatser og metoder i kommunerne med fokus på: At omsætte en rehabiliterende og recoveryorienteret tilgang til anvendelsesorienteret praksis. Organiseringsmodeller som understøtter en helhedsorienteret og sammenhængende indsats, der kan håndtere samarbejdet og overgange mellem forvaltninger og sektorer. Både overgangen fra børne- til voksenområdet og på tværs af eksempelvis beskæftigelses- og socialområdet. Synlige, tilgængelige og attraktive indsatser for målgruppen, som støtter de unge i at indgå i meningsfulde lokalt forankrede fællesskaber. 8 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. oktober 2018 til 31. december Tidsplan Opstartsfase oktober 2018 Målet med opstartsfasen er at give projektkommunerne information om projektet, forløbet og aktiviteterne i projektet samt om forventningerne til kommunernes deltagelse og projektorganisering. Modningsfase december 2018 til december 2019 Målet med modningsfasen er at videreudvikle de indsatser, der er udvalgt til at indgå i projektet. Dette omfatter udarbejdelse af forandringsteori og en indsatsbeskrivelse for hver indsats, samt gennemførsel af et overordnet koncept for kompetenceudvikling af de medarbejdere i projektkommunerne, der skal implementere indsatserne. Videreudviklingen af de udvalgte indsatser vil tage udgangspunkt i: Kommunernes viden om og erfaringer med forebyggende indsatser til unge med psykisk sårbarhed. Forskningsbaseret viden om virksomme forebyggende indsatser til unge med psykisk sårbarhed. Faglig bistand fra faglige eksperter og Socialstyrelsen i forhold til målgruppen, fagfeltet og den kommunale organisering. Pilottestfase januar 2020 til december 2020 Målet med pilottestfasen er at vurdere de færdigudviklede og færdigimplementerede indsatsers virkning, omkostninger og resultater. Inden pilottesten er afsluttet, planlægges forankringen af indsatserne i projektkommunerne. 3 Side 5 af 12

6 10 Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1. De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt. Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier Vurdering Tildelingskriterier 1. Relevans: At projektets ansøgerkreds, formål og målgruppe ligger inden for puljens ansøgerkreds, formål og målgruppe. 2. Sammenhæng: At ansøgningen beskriver projektets sammenhæng mellem formål, målgruppe, aktiviteter, målsætning på borgeniveau, tidsplan, organisering mv. 3. Faglige krav: At ansøger har foretaget en vurdering af, hvordan indsatsen stemmer overens med de 11 elementer i Lovende praksis jf. VI- VEs rapport: Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede socialområde. At ansøger har relevant erfaring med at arbejde rehabiliterende og recovery-orienteret i deres indsatser for psykisk sårbare unge. At ansøger vurderer, at de indsatser og metoder, som ønskes videreudviklet i projektet, har potentiale til at blive virksomme. At ansøger tilkendegiver, at de i videreudviklingen og pilottestningen vil inddrage de relevante fælles- og kerneelementer, der identificeres i forskningsreviewet over viden om forebyggende ungeindsatser og -metoder nationalt og internationalt 4. At ansøger beskriver den indsats fra egen praksis, som ansøger vil videreudvikle og pilotteste i samarbejde mellem Socialstyrelsen, faglige eksperter og andre kommuner. 4. Organisatoriske krav At ansøger tilkendegiver, at de vil indgå i et samarbejde med Socialstyrelsen, andre projektkommuner og faglige eksperter i videreudvikling, implementering, pilottestning og dokumentation af den forebyggende indsats til unge med psykisk sårbarhed. At ansøger har udpeget en projektleder for projektet. At ansøger har redegjort for sine forudsætninger for at modne en lovende indsats for unge med psykisk sårbarhed organisatorisk, fagligt og ledelsesmæssigt. At ansøger har tilkendegivet, at de i det sidste år vil deltage i formidlingen af resultaterne af projektet. 5. Forankring At ansøger beskriver, hvordan projektets aktiviteter kan forankres i kommunen efter projektperiodens udløb. 4 Udgives i oktober Side 6 af 12

7 6. Budget At der er overensstemmelse mellem budget og beskrevne aktiviteter. Ved vurderingen af ansøgningerne, vil der endvidere blive lagt vægt på: 1) Indsatser, der støtter de unge i at indgå i meningsfulde lokalt forankrede fællesskaber. 2) Indsatser, der styrker de unges trivsel, sociale kompetencer, sociale inklusion og selvstændighed. 3) Indsatser, der er tidlige, forebyggende og mindre indgribende for målgruppen. 4) Indsatser, der er tidsafgrænsede og har fokus på at få eller fastholde den unge i uddannelse eller beskæftigelse. 5) Indsatser, der understøtter en helhedsorienteret og sammenhængende indsats i overgangen fra børne- til voksenområdet og på tværs af forvaltninger. Ad 1) Relevans: Det vil blive vurderet, hvorvidt ansøger ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds. Det vil endvidere blive vurderet, hvorvidt projektets formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe. Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål. Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: o Hvem indgår i målgruppen? Det skal beskrives, hvad der kendetegner de borgere, som indgår i målgruppen. o Hvor mange fra målgruppen forventes at deltage i projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet. o Hvordan vil antal deltagere fra målgruppen i projektet blive opgjort? Det skal beskrives, hvordan antallet deltagere optælles. o Det skal overvejes, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, handicap, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. I så fald skal det beskrives. Ad 2) Sammenhæng: Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem projektets formål, målsætninger, aktiviteter, målsætninger på borgerniveau, tidsplan, organisering, ressourcer mv. Til brug for vurderingen skal der opstilles klare og præcise mål på borgerniveau. Målene på borgerniveau skal afspejle de konkrete resultater eller forandringer, som projektet forventes at opnå i relation til borgerne, og det er således ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter. Derudover vil det indgå i vurderingen, om det er sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af de opstillede målsætninger på borgerniveau. De planlagte aktiviteter skal være klart beskrevet, og aktiviteterne skal hænge sammen med målene på borgerniveau. Projektet skal ud fra en karakteristik af målgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. Projektets tidsplan skal ligeledes beskrives, herunder om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes. Det er således vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektets mål og aktiviteter bidrager til at fremme puljens formål. Ansøger Side 7 af 12

8 skal gøre sig klart, hvilke aktiviteter der er centrale for, at formålet med projektet kan opfyldes, dvs. for at der skabes forandringer og resultater for borgerne. Ad. 3) Faglige krav Det vil blive vurderet, om projektet opfylder ansøgningspuljens faglige krav beskrevet ovenfor. Til brug for vurderingen skal kommunen beskrive: Den indsats fra egen praksis, som ansøger vil videreudvikle og pilotteste i samarbejde mellem Socialstyrelsen, faglige eksperter og andre kommuner ud fra de 11 elementer i Lovende praksis jf. VIVEs rapport: Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede socialområde 5. Baggrunden for at ansøger vurderer, at de indsatser og metoder, som ønskes videreudviklet i projektet, har potentiale til at blive virksomme. Kommunens erfaring med at omsætte en rehabiliterende og recovery-orienteret tilgang til anvendelsesorienteret praksis i deres indsats for psykisk sårbare unge. At ansøger tilkendegiver, at de i videreudviklingen og pilottestningen vil inddrage de relevante fællesog kerneelementer, der identificeres i forskningsreviewet over viden om forebyggende ungeindsatser og -metoder nationalt og internationalt 6. Ad. 4) Organisatoriske krav Det vil blive vurderet, hvorvidt projektets organisering og tilrettelæggelse ligger inden for puljens organisatoriske krav. Til brug for vurderingen af de organisatoriske forudsætninger skal kommunen: Tilkendegive, at kommunen vil indgå i et samarbejde med Socialstyrelsen, andre projektkommuner og faglige eksperter i videreudviklingen, implementering, pilottestning og dokumentation af den forebyggende indsats til psykisk sårbare unge. Angive, hvem der er projektleder for projektet. Redegøre for kommunens forudsætninger for at modne en lovende indsats for psykisk sårbare unge organisatorisk, fagligt og ledelsesmæssigt. En projektorganisation kan eksempelvis bestå af en styregruppe, et implementeringsteam, et fagprofessionelt team og et ungeteam. o Styregruppen har den overordnede beslutningskompetence og består af den ansvarlige chef, ledelsesrepræsentanten fra implementerings- og læringsteamet, myndighedsrepræsentant samt eventuelt øvrige relevante ledelsesrepræsentanter og samarbejdsparter. o Implementeringsteamet skal understøtte den løbende implementering og læring og består som minimum af ledere med beslutningskompetence ift. udvikling af indsatsen, projektleder og to nøglemedarbejdere. o Det fagprofessionelle team består af mellemleder og de fagprofessionelle, der indgår i indsatsen. o Ungeteamet skal bidrage med et indefra-perspektiv i videreudviklingen af indsatsen. Teamet kan bestå af unge, der selv er eller har været modtagere af kommunens indsatser. Tilkendegive, at kommunen i det sidste år vil deltage i formidlingen af resultaterne af projektet. Ad 5) Forankring: Det vil blive vurderet, hvorvidt ansøger har beskrevet, hvordan projektets aktiviteter kan forankres i kommunen efter projektperiodens udløb. Ansøger skal i den forbindelse beskrive, hvordan projektet kan videreføres og forankres efter tilskudsperiodens udløb Udgives i oktober Side 8 af 12

9 Ad 6) Budget: Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet. Budgettet må kun indeholde tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel. Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til. Læs mere om krav til budgettet m.m. i afsnit 11 til Tilskudsberettigede udgifter Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Lønudgifter til aflønning af en projektleder og medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Udgifter til honorarer til konsulenter. 3. Udgifter til revisor. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 6. Udgifter til offentlig transport. 7. Udgifter til aktiviteter i forbindelse med videreudvikling, pilottestning, beskrivelse og dokumentation af indsatsen. 8. Udgifter til formidling. 9. Udgifter til lokaler. 10. Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.) 11. Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). Såfremt der søges om tilskud til materialeanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet. 12. Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse. Relevansen beskrives i en note til budgettet. 12 Ikke tilskudsberettigede udgifter Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 2. Køb af fast ejendom. 3. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 4. Dækning af underskud eller anden gæld. 5. Støtte til enkeltpersoners underhold. 6. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side. 7. Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold. 8. Projekter forankret i udlandet. 9. Uforudsete udgifter. Der må ikke budgetteres med reserve mv. 10. Overhead. Udgifter til administration mv. skal fremgå af særskilte budgetposter. 11. Diverse/øvrige udgifter. Der må ikke budgetteres med uspecificerede udgifter. 12. Midler til borgerrettede udgifter. Side 9 af 12

10 13 Udarbejdelse af budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens ansøgningspuljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes automatisk, når ansøgningen udfyldes elektronisk på Tilskudsportalen. Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstrutkur. Budgettet skal kun indeholde tilskudsberettigede udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel. Således må der ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til (se afsnit 11 og 12). Udgifter skal specificeres i budgettet, og udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 13.1 Nødvendige udgifter Tilskud kan ydes til fremtidige, projektrelaterede udgifter. Det skal være udgifter, der er nødvendige, for at projektet kan gennemføres. Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis de har en klar tilknytning til projektet Periodiserede budgetter kr. eller derover Udgifterne i det enkelte årsbudget skal fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes Under kr. Hvis det ansøgte beløb er mindre end kr., behøves projektudgifter ikke at være opdelt i måneder. De kan samles i den første måned, hvor projektet har udgifter Lønudgifter Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønudgifter må ikke inkluderes under andres budgetposter. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Side 10 af 12

11 13.5 Noter til budgettet Der skal udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse Moms Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl. moms. 14 Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er den 29. juni 2018 kl Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes. Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen ultimo september Socialfaglige spørgsmål kan stilles til Aleksander Marzec Petersen i Socialstyrelsen via apet@socialstyrelsen.dk. Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen behandles af Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Tekniske spørgsmål i forhold til anvendelse af Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk NemID Ansøgere med CVR-nummer skal ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger anvende en NemId medarbejdersignatur tilknyttet det relevante CVR-nummer. Den tilskudsansvarlige såvel som den medarbejder, der opretter ansøgningen, skal have en NemID medarbejdersignatur. Ansøgere, som ikke er CVR-registrerede, kan søge vha. en NemID signatur tilknyttet deres CPR-nummer. Kun personer, som er fritaget fra tilslutning til digital post, behøver ikke at søge gennem Tilskudsportalen. 15 Hvis projektet får tilskud Hvis projektet får tilskud, gælder der en række forpligtelser, som står i bekendtgørelse om ansøgningspuljen til modning af forebyggende metoder til psykisk sårbare unge, af afgørelsen ( tilskudsbrevet ), og af vejledningen om betingelser for tilskud. Der er f.eks. tale om pligt til at indsende relevante dokumenter, rapporter, udbetalingsanmodning og regnskab. Hvis forpligtelserne ikke overholdes, kan Socialstyrelsen f.eks. beslutte tilbageholdelse, bortfald eller tilbagebetaling af tilskud. Nedenfor nævnes puljespecifikke forpligtelser: 15.1 Rapport Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Det skal desuden være muligt for Socialstyrelsen at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Derfor skal det rapporteres til Socialstyrelsen om projektets opstillede mål er/bliver opfyldt. Side 11 af 12

12 Skabelonen for afrapportering kan hentes på Socialstyrelsens tilskudsportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via Socialstyrelsens tilskudsportal. Fristerne for indsendelse af rapporter fremgår af det tilskudsbrev, som tilskudsmodtagere modtager fra Socialstyrelsen. 16 Statsstøtte EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked. Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning. Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsstyrelsen. Side 12 af 12