Ansøgning om udvidelse af indvindingstilladelse på Åsted-Lindet og Stenhøj Pumpestation

Transkript

1 12. juli 2018 Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Att.: Lone Overby Projekt nr.: Dokument nr.: Version 1 Revision 2 Udarbejdet af TINE/KRST/JATH Kontrolleret af JBJ (WatsonC) Godkendt af HEC Ansøgning om udvidelse af indvindingstilladelse på Åsted-Lindet og Stenhøj Pumpestation Indhold 1 Baggrund for ansøgning Fremtidig forsyningsbehov 2 2 Beskrivelse af anlæg Åsted-Lindet Kildeplads (Jupiter ID 71586) Stenhøj Pumpestation (Jupiter ID 71585) 5 3 Hydrologisk påvirkning af vandløb og natur Natur - Åsted-Lindet Kildeplads Åsted Nord Åsted Midt Åsted Syd Natur - Stenhøj Pumpestation 9 4 Opsummering 10 Bilag 1: Påvirkningsberegning Bilag 2: Oversigtskort BEST sænkningsberegning Bilag 3: VVM anmeldeskema Bilag 4: MIKE SHE beregninger Bilag 5: Tillæg til ansøgningen NIRAS A/S Østre Havnegade Aalborg T: D: E: tine@niras.dk CVR-nr Tilsluttet FRI 1

2 1 Baggrund for ansøgning Frederikshavn Vand A/S indvinder grundvand i Frederikshavn Kommune fra bl.a. kildepladserne Åsted-Lindet (Jupiter ID 71586) og Stenhøj Pumpestation (Jupiter ID 71585). Den nuværende tilladelse på Åsted Vandværk er m 3 /år. Forbruget i Frederikshavn Vands forsyningsområde var i m 3. Frederikshavn Vand A/S planlægger at skulle dække et forbrug på op mod m 3 /år frem til omkring 2030, se bilag 5. En del af denne mængde skal findes på Åsted-Lindet Kildeplads og Stenhøj Pumpestation Kildeplads. Frederikshavn Vand A/S ønsker at forøge den samlede tilladelse på Åsted Vandværk fra m 3 /år til m 3 /år fordelt med: Åsted-Lindet (Jupiter ID 71586) Stenhøj Pst. (Jupiter ID 71585) m 3 /år m 3 /år Årsagen til forøgelsen beskrives i følgende afsnit. 1.1 Fremtidig forsyningsbehov Forbruget i Frederikshavn Vand s forsyningsområde var i 2017 i alt m³ og forventes jf. tillæg til Frederikshavn Kommunes Vandforsyningsplan at være stigende pga. tilgang af nye industrier og forsyningsområder. Prognosen for kan ses af bilag 5. Frederikshavn Vand har overtaget forsyningspligten i Voerså og overtager muligvis en mindre vandforsyning, hvilket vil øge behovet med op til m³/år. Der er igangværende projekter på havnene i Skagen og Frederikshavn, som vandforsyningen i dialog med havnene vurderer kan munde ud i et behov op til yderligere ca m³/år drikkevand på hver havn. Ligeledes er der forespørgsel på muligheden for levering af op til m³/år drikkevand til fiskeopdræt i Skagen, og endelig er fiskeindustrierne i Sæby i gang med udvidelser, som kan betyde et yderligere behov på op til m³/år. Vandforsyningen planlægger derfor at skal dække et forbrug på mellem og m³ drikkevand pr. år frem til omkring år 2030, og denne prognose opdateres mindst én gang årligt for at sikre, at der ikke investeres i tiltag til dækning af forbrug, som ikke er aftalt. Frederikshavn Vand forsyner to uafhængige områder: NORD fra Skagen, Tolne og Åsted vandværker, og SYD fra Sæbygård og Ørnedal vandværker. På grund af dårlig råvandskvalitet i Skagen og resulterende drikkevandskvalitet (på trods renoverede vandindvindingsanlæg i og introduktion af nye og udvidede vandbehandlingsanlæg i 2010), er det i dag, og også i fremtiden nødvendig at opblande vand produceret i Skagen med vand produceret i Tolne for at overholde gældende krav til drikkevandskvalitet. Endvidere er produktionsomkostninger på Skagen Vandværk 4 5 gang højere end på Åsted og Tolne vandværker. Vandforsyningens strategi er derfor at ændre tyngdepunktet i produktionen, så vandet produceres på de mest fordelagtige vandværker med hensyn til vandkvalitet, drifts og transportøkonomi. For at kunne imødekomme det potentielle behov for vand i forsyningsområde NORD og strategien om ændring af tyngdepunkt i vandproduktionen, har vandforsyningen gennem de seneste 8 år målbevidst arbejdet på sikre kildepladserne til 2

3 Tolne og Åsted vandværker, og har i et parallelforløb i 2015 fået fornyet indvindingstilladelserne til Tolne Vandværk på hhv. 2,3 mio. m³/år i Hjørring Kommune og 1,6 mio. m³/år til Åsted Vandværk i Frederikshavn Kommune. Skagen Vandværk fik i 2009 fornyet indvindingstilladelsen på 1,9 mio. m³/år. Udnyttelsen af denne er reduceret i det seneste år og vil over tid hovedsagelig dække spidsbelastningssituationer og en nødvendig basisproduktion for at holde vandværket funktionsdygtigt af hensyn til forsyningssikkerheden ved nedbrud af forsyning fra syd. Der er en igangværende dialog med Frederikshavn Kommune om en ny indvindingstilladelse på i alt 1,75 mio. m³/år til Sæbygård og Ørnedal vandværker. Frederikshavn Vand ønsker på ovenstående baggrund at øge indvindingskapaciteten, På Tolne og Åsted vandværker er der potentiel kapacitet til behandling af større vandmængder ind der indvindes i dag. Derfor ønskes det at forøge indvindingstilladelse på Tolne og Åsted vandværker for at opnå den øgede kapacitet. For det nordlige forsyningsområde (Skagen, Tolne og Åsted vandværker) vurderes det fremtidige indvindingsbehov til m3/år. Med et forsyningssikkerhedstillæg på 25 % er det samlede tilladelsesbehov m3/år. De nuværende tilladelser er som følger: Tolne-Dvergetved: m3/år Åsted-Lindet-Stenhøj: m3/år Skagen øst - vest: m3/år Hvilket giver en samlet tilladelse på i alt m3/år, hvilket er omtrentlig det samme som tilladelsesbehovet. Det er Frederikshavn Vand s vurdering at kun ca. halvdelen af tilladelsen i Skagen kan udnyttes grundet behovet for blanding med vand fra Tolne opretholdelse af forsyningssikkerheden i Skagen og Ålbæk, der er således behov for en øget indvindingstilladelse til Tolne og Åsted Vandværker på ca m3/år, fordelt med 50 % til hver. For Tolne Vandværk viser påvirkningsvurderinger ift. vandløb og natur, at den største robusthed findes ved Dvergetved kildeplads og det ønskes derfor, at udvide med hele andelen for Tolne Vandværk på Dvergetved Kildeplads. 2 Beskrivelse af anlæg Åsted Vandværk nuværende indvindingstilladelse er m 3 /år. Indvindingstilladelsen omfatter både Åsted-Lindet og Stenhøj Pumpestation Kildepladser. Figur 2.1 viser årlige oppumpede vandmængder for Åsted Vandværk, samt prognosen for vandforbruget frem mod Indvindingstilladelsen for Åsted Vandværk har siden 1960 været m 3 /år, mens den oppumpede vandmængde har varieret betydeligt med den højeste oppumpede vandmængde på ca m 3 i starten af 1970 erne og den laveste i 2013 på ca m 3. 3

4 Figur 2.1: Årlig oppumpede vandmængder for Åsted Vandværk, samt prognose frem til Åsted-Lindet Kildeplads (Jupiter ID 71586) Der er i alt 12 aktive indvindingsboringer på Åsted-Lindet Kildeplads. På figur 2.2 ses indvindingsboringerne, som er tilknyttet Åsted-Lindet Kildeplads. Figur 2.2: Indvindingsboringernes beliggenhed på Åsted- Lindet Kildeplads. 4

5 2.2 Stenhøj Pumpestation (Jupiter ID 71585) Der er i alt 8 aktive indvindingsboringer på Stenhøj Pumpestations Kildeplads. Der gøres opmærksom på at kildepladsens tre sydvestligste boringer er beliggende i Hjørring Kommune. På figur 2.3 ses indvindingsboringerne, som er tilknyttet Stenhøj Pumpestations Kildeplads. Figur 2.3: Indvindingsboringernes beliggenhed for Stenhøj Pumpestations kildeplads 5

6 3 Hydrologisk påvirkning af vandløb og natur Der er udført modelberegninger til belysning af de hydrologiske påvirkninger, som den forøgede indvindingsmængde på Åsted og Stenhøj pumpestations Kildepladser vil medføre. Den udførte modelberegning, samt resultatet heraf, er beskrevet i særskilt notat, som er vedlagt som bilag 1 og yderligere resultater i bilag 4. Til beregning af vandløbspåvirkning er en MikeSHE model anvendt. Frederikshavn Vand stiller naturligvis MikeShe modellen til rådighed for myndighederne i deres arbejde. Tilsvarende er beregningsværktøjet BEST anvendt. BEST beregner reduktion af vandføring i vandløb og sænkninger i våd 3 natur. Da indvindingen er pågået i en årrække må det forventes, at naturtilstanden har tilpasset sig og er betinget af indvindingen. I BEST sammenholdes den beregnede sænkning ved den øgede indvinding derfor med en sænkning beregnet på baggrund af registrerede oppumpede vandmængder, for en fastsat periode (referenceperiode). Perioden er efter aftale med Frederikshavn kommune valgt som reference periode. Differencesænkningen ved naturtyper som påvirkes af boringerne på Åsted og Stenhøj Pumpestation kildepladser er vist på bilag 2 og bilag 4. Udover BEST- og modelberegningerne er potentielt kritiske naturlokaliteter på Åsted-Lindet Kildeplads besigtiget sammen med Frederikshavn Kommune d. 9. januar 2018 og igen april Nedenfor sammenholdes observationer ved besigtigelse med modelresultater samt resultater af den overvågning som pågår som opfølgning på vilkår i henhold til den gældende indvindingstilladelse for Åsted Vandværk. Der er udarbejdet en vurdering af hydraulisk kontakt mellem mosen ved Sludstrup Bæk og det grundvandsmagasin Åsted Kildeplads indvinder fra, se bilag 5. Ud fra resultaterne vist af bilag 4, er der af Fredetikshavn Kommune udført en gennemgang af eventuelle påvirkede vandløb og det er resulterede i at der er udført særskilte vurderinger af Sludstrup Bæk, Favrholt Bæk, Ravnsholt Bæk og Stokbro Bæk, se bilag 5. I nærværende ansøgning beskrives de enkelte dele af kildepladsen som indvindingszoner: Åsted Nord, Åsted Midt og Åsted Syd samt Stenhøj Nord og Stenhøj Syd. Indvindingszonerne samt placeringen af naturstationer til overvågning af grundvandsstanden er vist på figur

7 Figur 3.1: Indvindingszoner og placering af vandstandsstationer. Indvindingsboringer er markeret med blå mens vandstandsstationerne er vist med rød. 3.1 Natur - Åsted-Lindet Kildeplads Som opfølgning på vilkår givet i den gældende indvindingstilladelse for Åsted Vandværk, er der opsat tre naturstationer til overvågning af vandstandsvariationer. Hver af stationerne er etableret med et kort og dybere pejlerør hvor vandstanden registreres kontinuert. Der er foretaget registreringer af vandspejlet siden marts 2017, se også bilag 5. Der er desuden lavet en særskilt vurdering på mosen ved Sludstrup Bæk, se bilag Åsted Nord I indvindingszone Åsted Nord er én af de tre naturstationer (Station Åsted 3) beliggende. På baggrund af overvågningsdata vurderes Station Åsted 3 (indvindingszone Åsted Nord) ikke at være grundvandspåvirket, men det kan ikke afvises, at en øget indvinding kan sænke den generelle vandstand. Den modelberegnede merpåvirkning ved Åsted 3 er op til 0,28 cm. Målinger viser ens vandstand i begge filtre, men det bemærkes at der er lille afstand mellem filtrene. En grundvandsudstrømning kan derfor ikke udelukkes med udgangspunkt i gradientforholdene. Dog vurderes der usandsynligt at lokaliteten er nævneværdig grundvandspåvirket når der ses på døgnvariationen og den store sommerudtørring, hvor målinger viste stort vandstandsfald. 7

8 Pejledata fra indvindingsboringerne i indvindingszone Åsted Nord viser et rovandspejl som er ca. 3,5 m under vandstanden registreret i Station Åsted 3. Pejledatene indikerer således at stationen ikke er grundvandspåvirket med udstrømning fra det magasin, der pumpes fra. Det kan dog ikke afvises at der er tilstrømning fra et terrænnært grundvandsmagasin med begrænset kontakt med indvindingsmagasinet. Med henblik på yderligere overvågning af grundvandsstanden foreslår Frederikshavn Vand, at der opsættes en logger til kontinuert registrering af grundvandsspejlet i en af de nærliggende indvindingsboringer (DGU nr eller DGU nr ), med henblik på at følge vandstanden i området mere detaljeret Åsted Midt De største modelberegnede sænkningspåvirkninger i det terrænære magasin ses i indvindingszone Åsted Midt. De største sænkninger ses omkring boringerne i områder, hvor der ikke er 3 beskyttet natur. Der er ikke sænkninger i indvindingszone Åsted Midt, som er problematiske ift. naturlokaliteter Åsted Syd I Indvindingszone Åsted syd ligger en mose og eng. Tidligere påvirkningsberegninger har vist at en øget indvinding kan medføre kritisk påvirkning heraf. Området er besigtiget af Frederikshavn Kommune og WatsonC på vegne af Frederikshavn Vand A/S den 9. januar Ved påvirkningsberegningen vedlagt som bilag 1 er der særligt fokus på dette område. For at mindske påvirkningen er indvindingen på de to boringer, DGU nr og , beliggende nærmest mose og engområdet ikke øget. Efter beregningerne vist af bilag 1, 2 og 4 er det besluttet at boringen DGU nr ligeledes friholdes for udvidelse af indvindingen pga. beliggenheden ved private indvindingsboringer og Favrholt Bæk. Forøgelsen er i stedet fordelt på kildepladsens øvrige boringer. Boring DGU nr er beliggende nærmest engområdet ved Lindetvej 41. Boringen er filtersat m u.t. i magasinet KS2 (andet kvartære sandlag). Boringens boreprofil angiver ingen lerlag hvorimod den geologiske model angiver et tyndt lerlag mellem indvindingsniveau og terræn. Ved de seneste rovandstandspejlinger (2017) ligger vandspejlskoten på +40,5 og +42 m. Terrænkoten i engen er ca. kote +38,5 m. Boring DGU nr er beliggende nærmest mosen ved Lindetvej 41. Boringen er som boring DGU nr filtersat i magasinet KS2 (kvartært sand) m u.t. Boreprofilet og den geologiske model angiver et tyndt lerlag mellem indvindingsniveauet og terræn. Ved de seneste rovandstandspejlinger (2017) ligger vandspejlskoten på +40,6 og +42 m. Terrænkoten i mosen er mellem kote +38 og 38,5 m. Den gennemsnitlige beregnede påvirkning ved mose og engområdet er mindre end 5 cm forhold til påvirkningen ved den nuværende tilladelse, i det tilfælde, hvor der ikke sker en forøgelse af indvindingsmængden på DGU nr og bilag 1. Med henblik på yderligere overvågning af grundvandsstanden foreslår Frederikshavn Vand, at indvindingsboringerne og pejles manuelt med et hyppigere interval end der på nuværende tidspunkt stilles krav om. 8

9 Figur 3.2: Grundvandspåvirkning i det terrænnære magasin (lag 1) som følge af øget indvinding på Aasted Kildeplads. Påvirkningen vises kun hvor vandstanden er mindre en 5 meter under terræn. Mose: Kan være grundvandspåvirket Eng: Kan være grundvandspåvirket Syd for indvindingszone syd er de to øvrige naturstationer (Station Åsted 1 og Station Åsted 2) beliggende. På baggrund af den udførte overvågning vurderes Station Åsted 1 ikke at være grundvandspåvirket. Gradienten er nedadrettet i hele måleperioden og der er således ingen grundvandsudstrømning til denne station. Efter aftale med Frederikshavn Kommune er denne naturstation fjernet og vil i august blive opsat ved mosen ved Sludstrup Bæk. Station Åsted 2 er beliggende i en smal ådal, med en afstand til nærmeste indvindingsboring på ca. 1 km. Terrænet ved stationen er i kote +46,4 m og falder med ca. 5 ned mod vandløbet. Der forholdsvise store fald bevirker at der kun er lidt synlig vand på terræn trods den tydelige vældpåvirkning af området. Faldet bevirker også, at vandspejlet i terræn ved stationen er særdeles afhængig af mikrotopografien og forstyrrelser af denne, f.eks. ved færdsel på lokaliteten. Eksempelvis observeres en ændring i tidsserien for stationen den 9. januar hvor lokaliteten blev besigtiget. Det konkluderes af alle spring i vandspejlsniveau har samme forklaring og ikke således ikke kan henføres til en ændret udstrømning. Det vurderes på baggrund af modelberegningerne - bilag 1 - og den udførte besigtigelse i januar 2018, at området er hydrologisk robust og påvirkningen fra indvindingsboringerne er beskeden. Vandstandsvariationerne vil dog fortsat blive overvåget i Station Åsted Natur - Stenhøj Pumpestation Modelberegningerne viser at forøgelsen af indvindingsmængden på Stenhøj Pumpestation kildeplads kan medføre en vandstandspåvirkning i det terrænnære magasin. På figur 3.3 vises trykforskellen som følge af forøgelsen af indvindings- 9

10 mængden. Påvirkningen illustreres udelukkende i områder, hvor afstanden til det terrænnære magasin fra jordoverfladen er mindre end 5 meter. Figur 3.3: Grundvandspåvirkning i det terrænnære magasin (lag 1) som følge af øget indvinding på Aasted og Stenhøj Pumpestation Kildeplads. Påvirkningen vises kun hvor vandstanden er mindre en 5 meter under terræn. Modelberegningerne viser sammenholdt med BEST beregninger, at der er en række våde naturområder, som potentielt kan være kritisk påvirket (se bilag 2). Forøgelsen med m 3 /år fordelt på Stenhøj Pumpestations boringer kan jf. BEST beregninger bidrage til yderligere sænkninger ved beskyttede naturområder. Det bemærkes at samme naturlokaliteter også ved referenceindvindingen og den nuværende tilladelse beregnes, som værende kritisk påvirkede. Da indvindingen er pågået i en årrække må det forventes, at naturtilstanden har tilpasset sig og er betinget af indvindingen. Hjørring og Frederikshavn Kommuner besigtiger disse naturarealer og deres vurdering vil indgå i behandlingen af denne ansøgning. 4 Opsummering Modelberegninger viser en påvirkning ved Station Åsted 3 på op til 0,28 cm. Station Åsted 3 er placeret i indvindingszone Åsted Nord. Station Åsted 3 vurderes ikke at være grundvandspåvirket, men det kan ikke afvises, at en øget indvinding kan sænke den generelle vandstand. Derfor foreslås det, at der opsættes en logger til kontinuert registrering af grundvandsspejlet i en af de nærliggende indvindingsboringer (DGU nr eller DGU nr ), med henblik på at følge vandstanden i området mere detaljeret. Overvågningen ved Station Åsted 3 forsættes. Ved indvindingszone Åsted Midt ses største sænkninger i områder, hvor der ikke er 3 beskyttet natur. Der er ikke sænkninger i indvindingszone Åsted Midt, som er problematiske ift. naturlokaliteter. 10

11 Ved indvindingszone Åsted Syd er der et mose og et engområde som er af særlig interesse. For at minimere sænkningen ved disse naturområder forøges indvindingsmængden ikke på de to nærliggende indvindingsboringer DGU nr og Den gennemsnitlige beregnede påvirkning ved mose og engområdet som kan være grundvandspåvirket er < 5 cm forhold til påvirkningen ved den nuværende tilladelse, i det tilfælde, hvor der ikke sker en forøgelse af indvindingsmængden på DGU nr og Efter beregningerne er udført er det besluttet at friholde boring DGU nr for forøgelse af indvindingen. Den beregnede vandløbspåvirkning på vandløbet der gennemløber Åsted-Lindet kildeplads er op mod ca. 5,3% nedstrøms kildepladsen, svarende til ca. 6 L/s af medianminimumsvandføringen. Vandløbet er klassificeret som havende moderat til god økologisk tilstand. WatsonC og NIRAS har sammen med Frederikshavn Kommune besigtiget mose- og engarealerne på den sydlige del af Åsted-Lindet Kildeplads med henblik på at afdække, om der i området er særlig bevaringsværdig natur, som kan medføre et behov for yderligere monitering. For Stenhøj Pumpestation kildeplads viser BEST- og modelberegningerne, at der er en række våde naturtyper, der påvirkes yderligere som følge af den forøgede indvindingsmængde. Det bemærkes at samme naturlokaliteter også ved referenceindvindingen og den nuværende tilladelse jf. BEST beregninger betragtes som værende kritisk påvirkede. Da indvindingen er pågået i en årrække må det forventes, at naturtilstanden har tilpasset sig og er betinget af indvindingen. På vegne af Frederikshavn Vand søges der hermed om udvidet indvindingstilladelse m 3 /år fordelt med: m 3 /år på Åsted- Lindet Kildeplads og m 3 /år på Stenhøj Pumpestation Kildeplads. 11

12 12. juli 2018 Notat Frederikshavn Kommune Øget indvindingstilladelse på Åsted Kildeplads Bilag 1 Påvirkning af grundvand og vandløb Projekt nr.: Dokument nr : Version 1 Revision 2 Udarbejdet af KRST/JATH Kontrolleret af TINE/JBJ Godkendt af TINE 1 Indledning I forbindelse med Frederikhavn Vands ønske om en øget indvindingstilladelse på Åsted og Stenhøj Pumpestations Kildepladser er NIRAS blevet bedt om at belyse de hydrologiske påvirkninger disse ændringer måtte medføre. I nærværende notat beskrives et scenarie, hvor tilladelsen for kildepladsen Åsted Kildeplads forøges med m 3 /år fra til m 3 /år og hvor tilladelsen på Stenhøj pumpestation kildepladser forøges med m 3 /år. NIRAS har tidligere lavet påvirkningsberegninger, hvor der beregnes indvindingsoplande og nitratfremskrivning for Åsted Vandværk med øget indvinding på i alt m 3 /år fordelt op Åsted og Stenhøj Pumpestation Kildepladser. Der er i analysen beregnet med en procentvis fordeling af indvindingsmængden på de eksisterende boringer jf. nedenstående Tabel 1.1 og figuren bagerst i dokumentet. For Stenhøj pumpestation fordeles forøgelsen på m 3 /år ligeligt på de to kildepladsers boringer. For Åsted Kildeplads fordeles forøgelsen på m 3 /år ligeledes ligeligt på alle boringer, på nær og Disse boringer er undtaget pga. den natur, som findes i området nær disse. Tabel 1.1: Fordeling af indvindingsmængder på aktive indvindingsboringer for Åsted Kildeplads. S1A er beregning med nuværende indvindingstilladelse, hvor S2A er med forøget indvinding. Indv. zone Nord Midt Syd DGU Nr. Indvindingsfordeling S1A Indvindingsfordeling S2A S1A S2A Fordeling pr. zone [%] [%] [m 3 /år] [m 3 /år] [m 3 /år] * *Der er efter beregninger og vurderinger i dette notat aftalt at indvindingen på denne boring ikke øges. NIRAS A/S Østre Havnegade Ålborg T: D: E: krst@niras.dk CVR-nr Tilsluttet FRI 1

13 I nedenstående beskrivelse af den beregnede grundvandspåvirkning og vandløbspåvirkning, er der primært fokuseret på Åsted Kildeplads, da der her er udpeget naturlokaliteter af særlig interesse. 2 Grundvandspåvirkning Grundvandspåvirkningen, som følge af en øget indvinding på Åsted Kildeplads, belyses i nærværende afsnit. Grundvandspåvirkningen opdeles i to delelementer. Grundvandspåvirkning i det terrænnære magasin samt påvirkningen i det primære sandmagasin (KS2), hvor de eksisterende boringer er filtersat. Data udtrækkes som et gennemsnitligt trykniveau i perioden Figur 2.1 viser påvirkningen i det terrænnære magasin, samt de beregnede grundvandsdannende oplande, svarende til de to indvindingsscenarier. Figur 2.1: Grundvandspåvirkning i det terrænnære magasin (lag 1), som følge af øget indvinding på Åsted Kildeplads. Trykforskellen viser forskellen mellem gennemsnitligt trykniveau fra Scenarie 1A og 2A. Indvindingsoplande er ligeledes optegnet. Påvirkningen vises kun hvor vandstanden er mindre en 5 meter under terræn. Det bemærkes af Figur 2.1, hvorledes trykniveauet påvirkes af den øgede indvinding i det terrænnære magasin. Påvirkningen illustreres udelukkende i områder, hvor afstanden til det terrænnære magasin fra jordoverfladen er mindre end 5 meter. 2

14 Mose: Kan være grundvandspåvirket Eng: Kan være grundvandspåvirket Figur 2.2: Grundvandspåvirkning i det terrænnære magasin (lag 1) som følge af øget indvinding på Åsted Kildeplads. Påvirkningen vises kun hvor vandstanden er mindre en 5 meter under terræn. Af Figur 2.2 fremgår de to indvindingsboringer, som friholdes for en forøget indvindingsmængde. Frederikshavn Kommune har udvist interesse for det mose- og engområde som omgiver vandløbet nær boring Her er den beregnede gennemsnitlige påvirkning mindre end 5 cm ved sammenligning af en referencesituation og en øget indvinding. Figur 2.3 viser grundvandspåvirkningen i det primære magasin. Figur 2.3: Grundvandspåvirkning i det primære magasin (lag 3) som følge af øget indvinding på Åsted Kildeplads. Trykforskel viser forskellen mellem gennemsnitligt trykniveau fra Scenarie 1A og 2A. Indvindingsoplande er ligeledes optegnet. BEMÆRK afskæringskriterie er justeret fra Figur 2.1 til 0,2 m. 3

15 Det ses af Figur 2.3, hvorledes grundvandsstanden i det primære magasin påvirkes når indvindingen på kildepladsen forøges. Kildepladsnært forsøges sænkningstragten med ca. 1,5 meter nær indvindingsboringerne. Betragtes det grundvandsdannende oplands forøgelse er udbredelsen størst i den nordlige del af kildepladsområdet. Dette skyldes en kombination af, at indvindingsboringerne her er placeret forholdsvist koncentreret. og at de to boringer som friholdes for øget indvinding er placeret mod syd. 3 Vandløbspåvirkning Åsted Kildeplads gennemløbes af et Elling Å. Desuden løber en større forgrening af Elling Å ca. 2-3 km vest for kildepladsen. Figur 3.1 viser vandløbspåvirkningen, som følge af en øget indvinding på Åsted Kildeplads. samt dertilhørende indvindingsoplande. Figur 3.1: Vandløbspåvirkningen som følge af øget indvinding på Åsted Kildeplads. Modelpåvirkningen angiver differencen mellem Scenarie 2A og Scenarie 1A. På Figur 3.1 ses, hvorledes den øgede indvinding på Åsted påvirker de nærmeste vandløb. Påvirkningen illustreres som differensen mellem Scenarie 2A og Scenarie 1A. Påvirkningen på vandløbet der gennemløber kildepladsen er op mod ca. 5,3% nedstrøms kildepladsen, svarende til ca. 6 L/s af medianminimumsvandføringen. Vandløbet er klassificeret som havende moderat til god økologisk tilstand. WAT- SONC og NIRAS har sammen med Frederikshavn Kommune besigtiget mose- og engarealerne på den sydlige del af Åsted Kildeplads med henblik på at afdække, om der i området er særlig bevaringsværdig natur, som kan medføre et behov for yderligere monitering. Indvindingsoplandets arealmæssige tilvækst som følge af en øget indvinding er minimal. Forøgelsen betyder ikke indlemmelse af flere V1- eller V2-korlagte matrikler, fredede områder eller lignende. Påvirkningsberegningen er ligeledes vedlagt i figuren bagerst i dokumentet. Størrelsen på indvindingsoplandet kan simpelt kontrolleres ud fra en konceptuel betragtning af vandbalancen, hvor: 4

16 Tabel 3.1: Grundvandsdannelse sammenholdt med størrelse på grundvandsdannende opland. Grundvandsdannende opland Areal GNS grundvandsdannelse Grundvandsdannelse opland [ha] [mm/år] [m 3 /år] Scenarie 1A Scenarie 2A Af tabel 3.1 ses det at arealet af det grundvandsdannede opland forøges med 33%, når indvindingsmængden forøges med 33%. Grundvandsdannelsen forøges i hele oplandet med 40%. Der er altså en udmærket sammenhæng mellem den øgede indvindingsmængde og udvidelsen af det grundvandsdannende opland. 5

17 6

18

19 Bilag 3 Ansøgningsskema Nedenstående skema angiver de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af lovens bilag 2, jf. lovens 21. Bygherren skal, hvor det er relevant for ansøgningen om det konkrete projekt, tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6, når skemaet udfyldes. Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet, medsendes disse oplysninger. Skemaet finder ikke anvendelse for sager, der behandles af Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Skemaets oplysningskrav er vejledende og fastsat under hensyntagen til kriterierne i lovens bilag 5. Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Tekst Frederikshavn Vand A/S indvinder grundvand i Frederikshavn Kommune fra bl.a. kildepladserne Åsted-Lindet (Jupiter ID 71586) og Stenhøj Pumpestation (Jupiter ID 71585). Den nuværende tilladelse er m3. Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Forbruget i Frederikshavn Vands forsyningsområde var i m3. Frederikshavn Vand A/S planlægger at skulle dække et forbrug på op mod m3/år frem til omkring En del af denne mængde skal findes på Åsted-Lindet Kildeplads og Stenhøj Pumpestation Kildeplads. Frederikshavn Vand A/S ønsker at forøge den samlede tilladelse fra m3/år til m3/år fordelt med: Åsted-Lindet (Jupiter ID 71586) m3/år Stenhøj Pst. (Jupiter ID 71585) m3/år Frederikshavn Vand A/S Knivholtvej Frederikshavn Lars B. Østergaard, Forsyningschef Vand, tlf.: , laos@forsyningen.dk NIRAS A/S Østre Havnegade Aalborg Att: Tine Sørensen, , tine@niras.dk eller Janni Thomsen, jath@niras.dk Projektets adresse, matr. nr. Kildepladserne Åsted-Lindet (Jupiter ID 71586) og Stenhøj Pumpestation i og ejerlav. For havbrug Frederikshavn Kommune. angives anlæggets geografiske placering angivet ved koordinater for havbrugets 4 hjørneafmærkninger i bredde/længde (WGS-84 datum). Projektet berører følgende Frederikshavn Kommune. kommune eller kommuner Tre boringerne på den sydlige del af Stenhøj Pumpestation kildeplads ligger i Hjørring (omfatter såvel den eller de Kommune. kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Oversigtskort i målestok 1:50.000

20 Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg). Målestok angives: Kort er vedlagt til sidst i anmeldelsesskemaet Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er projektet opført på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Er projektet opført på bilag 2 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Projektets karakteristika Tekst 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav 2. Arealanvendelse efter projektets realisering. Det fremtidige samlede bebyggede areal i m 2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 Nye arealer, som befæstes ved projektet i m 2 Ikke relevant Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: Hvis ja, angiv punktet på bilag 2: 10m Ikke relevant. Der sker ingen ændringer af arealanvendelsen. 3. Projektets areal og Ikke relevant. Der er ingen ændringer af vandforsyningens arealer, blot forøgelse af volumenmæssige indvindingstilladelse. udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2

21 Projektets bebyggede areal i m 2 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Ikke relevant Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vandmængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand til renseanlæg i anlægsperioden Spildevand med direkte udledning til vandløb, søer, hav i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå Projektets karakteristika Tekst 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vandmængde i driftsfasen 6. Affaldstype og årlige mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Frederikshavn Vand A/S ønsker at forøge den samlede tilladelse til m3/år fordelt med: Åsted-Lindet (Jupiter ID 71586) m3/år Stenhøj Pst. (Jupiter ID 71585) m3/år Ikke relevant Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning? 8. Er projektet eller dele af projektet omfattet af standardvilkår eller en branchebekendtgørelse? 9. Vil projektet kunne overholde alle de angivne standardvilkår eller krav i branchebekendtgørelsen? Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt 10 Hvis»nej«angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes.

22 10. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BREFdokumenter? 11. Vil projektet kunne overholde de angivne BREFdokumenter? 12. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BATkonklusioner? Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 13. Vil projektet kunne overholde de angivne BATkonklusioner? 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj eller eventuelt lokalt fastsatte støjgrænser? 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de eventuelt lokalt fastsatte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? 16. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? 19. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen? 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? I driftsfasen? 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til pkt. 12. Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BREF-dokumenter, der ikke vil kunne overholdes. Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt 14. Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, der ikke vil kunne overholdes. Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser. Hvis»nej«gå til pkt. 17. Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Hvis»nej«gå til pkt. 20. Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. Hvis»ja«angives og begrundes omfanget.

23 med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016? Projektets placering Ja Nej Tekst 24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? Projektets placering Ja Nej Tekst 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens Er der forekomst af beskyttede arter og i givet fald hvilke? 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). 35. Vil projektet medføre påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form af udledninger til eller fysiske ændringer af vandområder eller grundvandsforekomster? 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? Hvis»nej«, angiv hvorfor: Hvis»ja«angiv hvilke: Der ligger flere våde naturtyper (Hede, mose og Søer) inden for Åsted-Lindet Kildeplads og Stenhøj Pumpestation. Forekomst af beskyttede arter er kortlagt af Frederikshavn Kommune. På Åsted-Lindet kildeplads er der et fredet område: Lindet Mølledam Fra anlægget (ID71586) Åsted-Lindet, er der minimum ca. 1,5 km mellem habitatområde og nærmeste boring. Fra anlægget (ID71585) Stenhøj Pumpestation, er der ca. 4 km til nærmeste habitatområde. Hvis»ja«angives hvilken påvirkning, der er tale om. Den øgede indvinding kan medføre sænkning af grundvandsspejlet ved beskyttede naturområder.

24 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? 38. Er projektet placeret i et område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse. 39. Er projektet placeret i et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? Projektets placering Ja Nej Tekst 40. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? 41. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? 42. En beskrivelse af de tilpasninger, ansøger har foretaget af projektet inden ansøgningen blev indsendt og de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller kompensere for væsentlige skadelige virkninger for miljøet? Nej, men der ligger en V1 lokalitet øst for boring (Åsted-Lindet kildeplads) Indvindingen påvirker potentielt våde naturtype og vandløb i området. Foranstaltninger med henblik på at undgå, be- /afkræfte kritisk påvirkning, samt opfølgende handlinger er beskrevet i ansøgningen om forøget indvindingstilladelse. 43. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: 5/ Bygherre/anmelder: NIRAS A/S På vegne af Frederikshavn Vand A/S Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til i skemaet. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning, som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på offentlige hjemmesider. Farverne»rød/gul/grøn«angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt.»Rød«angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og»grøn«en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed. Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens 161 om strafansvar ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed.

25

26

27

28

29 Beskyttet natur: Sænkning vises som forskel mellem udvidelse og reference N Naturpåvirkning Natur i habitatområde: Sænkning vises som forskel mellem udvidelse og et scenarie uden indvinding Åsted og Stenhøj Pumpestation Kildeplads (MikeSHE) Anvendt referenceperiode: Tegnforklaring Vandløb Indvindingsboringer Åsted Stenhøj Ingen magasinkontakt Habitatområde Sænkning (cm) < > 150 Udført: TINE Kontrol: JATH Godkendt: TINE Sagsnummer: Dato: Sti: \\albkfs01\data\sag\1040\ 0103\PROJECT\NIRAS Materiale\GISogData\ km

30

31 12. juli 2018 Notat Frederikshavn Vand Tillæg til ansøgningen Bilag 5 Projekt nr.: Dokument nr.: Version 1 Revision 0 Udarbejdet af JBJ, WatsonC og JATH, NIRAS Kontrolleret af MOW Godkendt af JATH 1 Fremtidig indvinding Frederikshavn Vand A/S har pt. en del forespørgsler fra nuværende og potentielle kommende kunder på øget leverance af rent vand indenfor de nærmeste år. Den øgede efterspørgsel har bl.a. baggrund i havneudvidelser ved Skagen og Frederikshavn Havn, planlagt etablering af ny virksomhed, Skagen Dambrug ved Skagen, øget efterspørgsel fra eksisterende virksomheder samt overtagelse af forsyningspligt fra andre vandværker. Tabel 1.1: Udpumpning fra vandværker i og prognose for indvindingsbehov NIRAS A/S Østre Havnegade Aalborg T: D: sss E: sss CVR-nr Tilsluttet FRI 1

32 Forsyningsområde NORD: Forsynes fra Skagen, Tolne og Åsted Vandværker Forsyningsområde SYD: Forsynes fra Ørnedal og Sæbygård Vandværker 2 Monitering ved Åsted Kildeplads I nærheden af Åsted kildeplads er der ligeledes opsat 3 vandstandsstationer (Figur 2.1), hver instrumenteret med et kort og et dybere pejlerør. Figur Placering af vandstandsstationer ved Åsted Kildeplads. Tabel 2.1 viser vandstandsstatistik for stationerne ved Åsted. Tabel Sommerudtørring er vintervandstand minus maksimal dybde af vandspejl i sommerperioden, sommerdøgnudsving er maksimum døgnudsving i sommerperioden og trykforskel som en middel trykforskel på kort og dyb filter i en periode uden nedbør. Station Sommerudtørring Sommerdøgnudsving Trykforskel (pos opadrettet) Åsted 1 0,5 m 0 m -0,1 m Åsted 2 0,02 m 0,005 m 0,5 m Åsted 3 0,6 m 0 m 0 m Figur 2.2, Figur 2.3 og Figur 2.4 viser den geometriske udformning, samt pejletidsserie for de tre vandstandsstationer ved Åsted. Åsted 1 stationen har nedadrettet gradient i hele måleperioden og der er således ingen grundvandsudstrømning til denne station. Åsted 3 stationen har samme vandspejl i kort og dybt filter, men filterne sidder meget tæt på hinanden. En grundvandsudstrømning på denne lokalitet kan derfor ikke udelukkes med udgangspunkt i gradientforholdene. Betragtes derimod døgnvariationen og den store sommerudtørring virker det usandsynlig, at lokaliteten er nævneværdig grundvandspåvirket. 2

33 Figur Vandstandsstation Åsted 1. Grøn er kort filter og blå er dyb filter. Figur Vandstandsstation Åsted 2. Grøn er kort filter og blå er dyb filter. Figur Vandstandsstation Åsted 3. Grøn er kort filter og blå er dyb filter. Åsted 2 stationen har en stor opadrettet gradient på 0,5 m og en særdeles stabil vandstand i det terrænnære filter og her må grundvandsudstrømningen være lig med eller større end fordampningen. I området fornemmes ved tilsyn også en stor 3

34 udstrømning og meget gyngende jordbund. Det er usædvanligt med så stor opadrettet trykforskel mellem 2 filtre, som sidder med godt en meters afstand. For Åsted-området vurderes en indvinding svarende til scenarie 2A acceptabelt for alle indvindingszoner. Endvidere vurderes det, at der er basis for at øge indvindingen i forhold til scenarie 2 for Åsted-området. En fortsat monitering på vandstandsstationenen er dog nødvendig. Specielt Åsted 2 skal overvåges nøje for at sikre at gradienten ikke reduceres, så udstrømningen bliver mindre end fordampningen. 3 Vurdering af Sludstrup Bæk og nærliggende mose 3.1 Vurdering af mose Nedenstående figur viser en snit (rød streg) igennem ådalen og den berørte mose (grøn prik). Snittet starter i DGU , som er den tætteste beliggende boring. DGU nr Figur 3.1: Profilsnit gennem mosen og vandløbet. Snittet viser terræn og potentiale i modellen i det andet kvartære sandlag (KS2), som er det typiske indvindingslag. Modelresultaterne viser er artetisk overtryk på ca. 2 m. De beregnede sænkninger i området er maksimalt 0,17 m. Det artetiske overtryk bliver således maksimalt reduceret med under 10 %. Da udstrømning og ændring i trykændring er proportional vil ændringen i udstrømning maksimalt være 10 %, hvilket set i forhold til naturlige udsving er vurderet ukritisk. DGU er i 2017 pejlet til kote 47.19, hvilket indikerer at det reelle potentiale i området er højere end modellen prædikere. Således kan det artetiske overtryk i ådalen være endnu større end i 2 meter og dermed bliver udstrømningsreduktion mindre end 10 %. 4

35 Pejledata understøtter således konklusionen. 3.2 Vurdering af Sludstrup bæk På nedenstående figur ses en snit (rød streg) langs vandløbet. På snittet er vist terrænniveauet, samt potential i KS2. Figur 3.2: Profilsnit gennem vandløbet. Snittet viser et artetisk overtryk på 4-6 m på hele strækningen. Med de beregnede sænkninger er der ingen risiko for at vandløbet udtørrer som følge af indvinding, tværtimod virker vandløbet robust model indvinding. Modellen beregner påvirkning på knap 18 %, hvilket vurderes som et maksimum, da der tilsyneladende er et større artetisk overtryk i virkeligheden end modellen forudsiger. Selv med en 18 % påvirkning vurderes påvirkningen ikke at være kritisk. 4 Vurdering ved Favrholt Bæk Frederikshavn Kommune har været på besigtigelse af Favrholt Bæk. Den samlede tilstand er ringe. Den er ukendt for DVFI og ringe for fisk, da den følger den øvre del af Åsted Å. Der er dog en DFVI bestemmelse i Winbio på 6. På station i Lindet bæk er der vurderet en forureningsgrad på II i 1991, 1993 og 1999 samt DVFI 6 i Det skal sammenholdes med et fald i indvindingen af grundvand i samme periode. Kommunen vurderede i 2017, at tilstanden kunne være god efter fund af husbyggende vårfluer i vandløbet. Vandløbet ligger mellem 2 bakkeskråninger. Der er ofte særdeles sumpet omkring vandløbet med stor fare for at sidde fast i den øvre del. Der er en terrænforskel på 2 meter eller mere mellem slugten, hvor vandet løber og de omkringliggende bakker. Udspringet af vandløbet ligger længere mod vest end bakkekammen for de dyrkede marker. Vandføringen i vandløbet kan derfor godt være betinget af overfladisk afstrømning af vand. 5

36 Jf. udsætningsplanen har vandløbet ikke interesse som fiskevand. Vandføringen er for ringe. Af nedenstående figurer ses Favrholt Bæk ved besigtigelsen, kilde Frederikshavn Kommune. Figur 4.1: Favrholt Bæk. 6

37 Figur 4.2: Favrholt Bæk. Der er ikke lavet en beregning for det lille vandløb Favrholt Bæk, der løber næsten lige forbi Åsted Kildeplads boring DGU nr , i MIKE SHE. I den forrige tilladelse blev det vurderet, at det vandløb bliver meget påvirket. Desværre kunne det ikke lade sig gøre at få en vandstands- eller vandføringsmåler op i vandløbet pga. lodsejermodstand og den ringe vandføring Figur 4.3: Profilsnit nordvest-sydøst gennem vandløb og boring DGU nr

38 Åsted Kildeplads har en indvindingsboring med DGU nr beliggende lige ved vandløbet. Den originale borejournal for boringen DGU nr viser vekslende lag af sandblandet ler og lerblandet sand fra terræn og ned til 16 meter under terræn. Boredybden er 30 m. Vandspejlet er målt til 6,89 meter under terræn i Åsted Kildeplads har en indvindingsboring med DGU nr beliggende længere mod syd for vandløbet. Den originale borejournal for boringen DGU nr viser vekslende lag af sandblandet ler og lerblandet sand fra terræn og ned til 16 meter under terræn. Boredybden er 29,5 m. Vandspejlet er målt til 7,8 meter under terræn i Lige nord for vandløbet er der en undersøgelsesboring med DGU nr Den originale borejournal for boringen DGU nr viser sand ned til 4 meter under terræn og herunder silt og ler ned til 16 meter under terræn. Boredybden er 115 m. Vandspejlet er ikke målt nogle af boringens tre filtre. På den vestlige side af vandløbet er undersøgelsesboringen med DGU nr beliggende. Borejournal for boringen DGU nr viser vekslende variationer af sand fra fint til mellem og groft ned til 20 meter under terræn hvorefter der ses blåler til bund af boringen. Boredybden er 30 m. Vandspejlet er målt til 9,75 meter under terræn i På den vestlige side af vandløbet er undersøgelsesboringen med DGU nr beliggende. Borejournal for boringen DGU nr viser vekslende variationer af sand fra fint til mellem og groft ned til 19 meter under terræn hvorefter der ses gult og gråt ler til bund af boringen. Boredybden er 28 m. Vandspejlet er målt til 16,49 meter under terræn i Den hydrologisk vurdering er at i de ovennævnte boringer ses et spændt grundvandsmagasin i flere af boringer med ler i sandet. Et spændt magasin er et grundvandsmagasin dækket af vandstandsende lag (ler), hvor de vandførende lag er helt vandfyldte og hvor grundvandsspejlet står højere end oversiden af magasinet. Der er desuden frit magasin ved flere af boringer med sand, men her er vandstanden 8-10 meter under terræn og den vurderes ikke at være med til at føde vandløbene med grundvand. Det vil sige at det magasin Åsted Kildeplads indvinder fra ikke er det samme som vandløbet fødes af, hvis det er grundvandsfødt. Vandløbet får vand fra overfladeafstrømninger, trykvand fra bakkerne og hvis det er født af grundvand, fra et øvre sekundært grundvandsmagasin. Kommunen har tidligere vurderet, at vandløbet pga. den ringe vandføring er sårbar overfor indvinding af grundvand. Samtidig viser data fra WinBio, at tilstanden er forbedret sammen med et fald i indvindingen af grundvand jf. webinar fra NIRAS i marts Den nyeste besigtigelse med fokus på vurdering af terrænet og kilden til vandet i vandløbet indikerer, at vandløbet kan være dannet af trykvand fra de omgivende bakker. 8

39 5 Vurdering ved Ravnsholt Bæk Frederikshavn Kommune besigtigede den øvre del af vandløbet den 12. juni Kommunen konstaterede, at vandløbet ligger dybt nedskåret (2 m) i forhold til terrænet. Der var en god strøm i vandløbet. Det var ca. 1 meter bredt og med ca. 15 cm vand foran rørunderføringer under Guldbækskærvej. Vandløbet er delvist skygget af brinkvegetationen. Der vokser bl.a. lidt alm. mjødurt, liden andemad og mannasødgræs i vandløbet. Bunden fremstår blød med aflejring af lerpartikler. Nedstrøms rørunderføringen er vandløbet fuldstændig skygget af træer. Der stod mere end 20 stk. fiskeyngel (mindre end 5 cm foran røret). Strømmen er frisk. Der er tegn på erosion omkring udløbet af røret. Der ligger vandløbet 2-3 m under terræn. Der var masser af vand i forhold til, at der har været tørke i mere end 1 måned. En mindre del af vandet i vandløbet kan skyldes udledning af filterskyllevand fra Åsted Vandværk, der er ansøgt om at kunne udlede op til ca m³ om året. Jf. udsætningsplanen er den øvre del af vandløbet kedelig og grøfteagtig. Den nedre del har gruset og stenet bund. Bredden er 1,0 m og dybden er 2-10 cm. Der udsættes forsøgsvist yngel i den del af vandløbet. Ifølge kommunens sag Geo om gennemførelse af indsatser i vandplan så er der 4 spærringer i form af styrt og en rørlægning ved udløbet af vandløbet. Disse spærringer er ikke blevet fjernet. Det er Frederikshavn Kommunes vurdering, at vandløbet kan være påvirket af indvindingen af grundvand. Påvirkningen kan være kritisk, da vandføringen er lille. Samtidig må spærringer i vandløbet anses for at være en væsentlig hindring for at der opnås målopfyldelse i dette vandløb. Langs Ravnsholt Bæk er der placeret en række undersøgelsesboringer og geologien og hydrologien for disse er gennemgået. Figur 5.1: Beliggenhed af Ravnsholt Bæk og boringer. 9

40 Den originale borejournal for boringen DGU nr viser vekslende lag af fint sand og lerblandet sand/ler. Boredybden er 64 m. Vandspejlet er i 1960 målt til en vandstand på 3,3 meter under terræn. Den originale borejournal for boringen DGU nr viser vekslende lag af fint sand, ler og sten samt lerblandet sand/ler. Boredybden er 69 m. Vandspejlet er i 1960 målt til en vandstand på 3,8 meter under terræn. Den originale borejournal for boringen DGU nr Den originale borejournal viser vekslende lag af lerblandet sand og ler og lerblandet sand ned til 20 meter under terræn, med ler fra 7-14 meter under terræn. Boredybden er 61 m. Vandspejlet er ikke målt. Den originale borejournal for boringen DGU nr viser vekslende lag af fint sand og lerblandet sand/ler ned til 37 mut hvor her ses sten og ral. Boredybden er 37,5 m. Vandspejlet er målt til 0,4 meter over terræn. Den originale borejournal for boringen DGU nr viser vekslende lag af fint sand/lerblandet sand/ler og hårdt ler-sten. Boredybden er 37,5 m. Vandspejlet er målt til 0,2 meter under terræn. Den originale borejournal fra den nærmeste boring ved Åsted Vandværk DGU nr viser vekslende lag af fint sand, ler og sten samt lerblandet sand/ler. Boredybden er 70 m. Vandspejlet er i 2003 målt til en vandstand på 4,7 meter under terræn. DGU nr Figur 5.2: Profilsnit vest-østgående gennem Ravnsholt Bæk. Den hydrologisk vurdering er at i de ovennævnte boringer ses et spændt/artetisk grundvandsmagasin. Et spændt magasin er et grundvandsmagasin dækket af vandstandsende lag (ler), hvor de vandførende lag er helt vandfyldte og hvor 10

41 grundvandsspejlet står højere end oversiden af magasinet. Et artesisk magasin er et spændt magasin, hvor grundvandsspejlet står højere end terrænoverfladen. Det vil sige at det magasin Åsted Kildeplads indvinder fra, ikke er det samme som vandløbet fødes af, hvis det er grundvandsfødt. Vandløbet får vand fra overfladeafstrømninger og hvis det er født af grundvand, fra et øvre sekundært grundvandsmagasin. 6 Vurdering af Stokbro Bæk Hjørring Kommune mener ikke det er nødvendigt med øget overvågning af Stokbro Bæk, men der er lidt usikkerhed om beskyttet natur ved Stokbro Bæk. Frederikshavn Kommune har besigtigede naturområderne ved Stokbro Bæk og har ikke vurderet at der er grundvandskontakt i området. Der er simuleret sænkninger på under 0,05 m i det meste af området ved 3 naturområderne ved de to sidegrene ved Stokbro Bæk (markeret med orange cirkler på figuren). Figur 6.1: Stokbro Bæk. De sænkninger der er modelleret i celler der rammer 3 polygonerne ligger mellem 0 0,16, men med to områder hvor stregen af 3 naturtype polygonet rører en celle med 0,3 m sænkning (de gule områder). Syd for Stokbro Bæk er tre af Stenhøj Pumpestations boringer placeret og geologien og hydrologien for disse er gennemgået. Den originale borejournal for boringen DGU nr viser vekslende lag af lerblandet sand og finsand i hele boredybden, men lerblandet sand ned til 20 meter under terræn. Boredybden er 84 m. Vandspejlet er målt til 4.42 meter under terræn i