Gudenå og Gjern Bakker

Transkript

1 Vandløbslauget GST 6.april 2011 Høringssvar Natura 2000 plan Gudenå og Gjern Bakker Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr Klostergårdsvej 25, Truust 8882 Fårvang

2 Indledning Med dette dokument afgiver Vandløbslauget GST sit høringssvar til Forslag til Natura 2000-plan Gudenå og Gjern Bakker. Bemærkningerne er godkendt på bestyrelsesmøde den 30. marts Vandløbslauget GST repræsenterer 67 lodsejere langs Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø, og Vandløbslauget GST giver alene bemærkninger til den del af Natura 2000-plan, som vedrører Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø. Vandløbslauget s bestyrelse har haft et dialogmøde med embedsmænd og politikere ved Silkeborg Kommune. Herudover har vi haft en gennemgang af Natura 2000-plan ved Peter Kaarup fra Naturstyrelsen, og på baggrund af ovenstående har vi udarbejdet vedlagte høringssvar. Generelle bemærkninger til planforslaget Vandløbslauget GST har noteret sig, at for første planperiode 2010 til 2015 er indsatsområde for Gudenåen jævnfør sigtelinje 1, at Gudenåen sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet. Vandløbslauget GST har noteret sig, at fra Sminge sø til Kongensbro er Gudenåen B1 målsat, og da faunaklassen på denne strækning er 5, er målsætningen opfyldt jævnfør basisanalysen side 34 og side 38. På strækningen fra Silkeborg Langsø til Sminge sø er der ved den seneste måling af DVFI målt en værdi på 5 svarende til målsætningen for vandløbet. Denne måling er foretaget i Vandløbslauget GST er overbevist om, at en fornyet måling af DVFI også vil vise at målsætningen er opfyldt. Der henvises til Vandløbslauget GST s argumentation i høringssvar vedr. vandplan for Randers Fjord. Bevarelse af Kulturarv Vandløbslauget GST skal påpege, at i Natura 2000 plan for Gudenå og Gjern Bakker fremgår det, at det skal sikres i det videre arbejde, at planen ikke ændrer på områdets kulturarv. Det tolker Vandløbslauget GST således, at trækstien langs Gudenåen skal opretholdes og kunne befærdes til fods i hele sommerhalvåret. Der henvises til Naturplan side 22 og miljørapport side 3, 5 og 7. Vandløbslauget GST konstaterer at Natura 2000 planerne med ønsket om mere fri dynamik i Gudenåen kan varetages uden at konflikte med ønsket om bevarelsen af trækstien med de kulturhistoriske og rekreative interesser, der er forbundet hermed. Vandløbslauget GST skal således anbefale, at ministeriet pålægger vandløbsmyndigheden, at der i forbindelse med udarbejdelse af vandløbsregulativer skal udarbejdes konsekvensberegninger til dokumentation af nødvendig strømrendebredde, således at normal sommervandføring kan finde sted uden at trækstien oversvømmes. Endvidere at vandløbsmyndighederne pålægges, at vedligeholde vandløbet så nødvendig strømrendebredde friholdes i sommerhalvåret. Bevarelse af rekreative muligheder Vandløbslauget påpeger, at det skal sikres, at planen ikke hindrer fortsat rekreativ udnyttelse af områdets natur. Der skal fortsat være muligt at sejle i kanoer og robåde, at fiske og gå på pramdragerstien. Der henvises til forslag til Natura 2000-plan side 22 og miljørapport side 3, 5 og 7. Vandløbslauget GST skal således anbefale, at ministeriet pålægger vandløbsmyndigheden, at der i forbindelse med udarbejdelse af vandløbsregulativer skal udarbejdes konsekvensberegninger til dokumentation af nødvendig strømrendebredde, således at normal sommervandføring kan finde sted uden at trækstien oversvømmes. Endvidere at vandløbsmyndighederne pålægges, at vedligeholde vandløbet så nødvendig strømrendebredde friholdes i sommerhalvåret.

3 Habitatbekendtgørelse contra vandløbslov Vandløbslauget GST skal anbefale ministeriet, at det slås fast overfor vandløbsmyndighederne, at sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb ikke er en tilstandsændring, idet sædvanlig vedligeholdelse netop tilsigter, at opretholde den hidtidige tilstand, og at vedligeholdelsesarbejder i henhold til gældende vandløbsregulativer for offentlige vandløb kan derfor ske uden dispensation fra kommunalbestyrelsen. Dette gælder også for vandløb i et habitatsområde. Vandløbslauget skal henvise til Odense å, som også er et habitatsområde med udpegningsgrundlag 3260 vandløb med vandplanter. I Odense Å skærer man grøden 3 gange om året. Vandløbslauget er enig i, at der skal opretholdes en artsrig vandløbsnatur. Vandløbslauget skal således anbefale, at det pålægges vandløbsmyndighederne at foretages en bekæmpelse af de uønskede grødearter, som hindrer udbredelsen af denne artsrige vandløbsnatur, og som hindrer at vandløbet kan fungere som bestemt i vandløbslovens 1 stk. 1. Vandløbslauget skal endvidere anbefale, at det pålægges vandløbsmyndighederne at grødeskæringen styres ud fra variation af manningtallet for at sikre en så skånsom vedligeholdelse som muligt og ligeledes en så omkostningseffektiv vedligeholdelse som muligt. Vandløbslaugets ideer i den henseende gennemgås herunder. Relationer mellem manningtal og vedligeholdelse Beregning af vandføring sker ud fra Mannings formel: Q = vandføring M = manningtal = ruhedsfaktor A = B * d = Bredde * dybde af vandløbet R = A/P hvor P = det våde perimeter = B + 2 * d I = Energigradient = vandløbets fald Q = M * A * R 2/3 * I ½ Vandføringsevnen som angivet ovenstående beregnes således ud fra en række parametre, som alene er bestemt ved vandløbets skikkelse, samt et tal som er bestemt ud fra vandløbets ruhed. Ruheden s variation over året er for Gudenåen et spørgsmål om, hvor meget grøde der er i åen i kombination med evt. væltede træer eller andet materiale der er aflejret i vandløbet. Det vil være helt åbenlyst at styre vedligeholdelsen af vandløbet ud fra ruhedsfaktoren s variation. Dette vil have følgende fordele: Vedligeholdelse sættes alene ind hvis der er et behov Vedligeholdelsen udføres hermed så omkostningseffektivt som muligt Indsatsen kan spottes uanset nedbørsforhold Indsatsen kan spottes uanset drøftelse af om afledt vandmængde er forøget som følge af større arealer med belægning eller med baggrund i ændret klima

4 Indsatsen det enkelte år vil ikke være styret af kalenderen; men af årets vejrforhold og dermed udviklingen i grødeforhold Den løbende kontrol med udviklingen i manningtal er ganske simpelt regnestykke ud fra de automatiske vandspejlsmålinger ved Tvilum og Kongensbro i kombination med flowmåling samme steder. Ved den hydrometriske station ved Tvilum måler og beregner man løbende vandstand og vandføring. Disse to parametres indbyrdes variation udtrykkes som nævnt ved Manningformlen hvor Manningtallet afspejler grødens påvirkning af vandhastigheden. Jo mere grøde, desto mindre Manningtal og jo mindre Manningtal desto mindre vandhastighed og dermed jo højere vandstand for at borttransportere samme vandmængden. Ved hjælp af de hydrometriske data fra målestationen ved Tvilum kan man beregne daglige værdier af Manningtallet og på den måde få et udtryk for grødemængdens tidsmæssige udvikling på strækningen ved Tvilum. I nedenstående figur 2.8 fra Silkeborg Kommunes rapport fra 2009 vises de beregnede daglige værdier af Manningtallet ved Tvilum i årene 2006 til 2009.

5 Vandløbslauget GST skal således anbefale ministeriet at vandløbsmyndigheden pålægges at beskytte pramdragerstien ved at udføre en vedligeholdelse af Gudenåen som sikrer at pramdragerstien kan befærdes til fods i hele sommerhalvåret. Vandløbslauget GST skal anbefale ministeriet at vandløbsmyndigheden pålægges at styre dette ud fra valg af lavest tilladelige manningtal. Det er forholdsvis simpelt at udføre en beregning der angiver hvor lavt et manningtal der må optræde for at sikre at vandstanden ikke stiger over trækstien. Vandløbsmyndigheden skal så være forpligtiget til at holde øje med aktuel manningtal for at kunne sætte vedligeholdelse i gang, hvis aktuel manningtal er ved at bevæge sig under det manningtal der er aftalt. 3.5 Regulativændringer Regulativets vandføringsevne på det grødefri vandløb er beregnet med et manningtal på 24. Jævnfør tilsynsstrategi udarbejdet til Århus Amt i november 2000 af det rådgivende ingeniørfirma NIRAS er der regnet med manningtal på 18 ved kontrol af sommervandføring. Ved beregning af hvilken indflydelse en reduceret vandløbsvedligeholdelse har på omgivelserne skal vandløbslauget således anbefale, at vandstandsstigningen beregnes ud fra en normalsituation ved et manningtal på 18. Ved at fokusere på udviklingen i manningtallet så afpasser man netop vedligeholdelsen til præcist, hvad der er nødvendigt for at sikre at vandløbet kan benyttes til afledning af vand jævnfør vandløbslovens 1 stk. 1. Den beskrevne metode vurderes af vandløbslauget GST som meget velegnet til at sikre, at der udføres den vedligeholdelse, som der netop er aftalt, og at der alene gives den kompensation, som det er tilsigtet. Metoden vurderes til at være meget omkostningseffektiv såvel i beregning af kompensation, som til minimering af vedligeholdelsesomkostninger. Grøden bliver ikke skåret til nogen bestemte tidsintervaller bestemt i et regulativ; men alene på et tidspunkt hvor der er behov. Nogle år er det slet ikke nødvendigt at skære. Andre år skal der skæres allerede i slutningen af maj. Metoden sikrer at man skærer grøden netop på det tidspunkt, hvor det er nødvendigt, og man får det skåret inden vandstanden er så høj, at det kun vanskeligt lader sig gøre. Som ved Tvilum findes der også en hydrometrisk station ved Kongensbro. Disse to stationer vil efter vandløbslauget GST s opfattelse være tilstrækkeligt til styring af indsats på strækningen fra Silkeborg Langsø til Tange sø.

6 1.1 Anmodning om tilbagemelding Vandløbslauget skal anmode om svar på de indsendte bemærkninger. Svaret bedes indeholde oplysninger og begrundelser for, hvorvidt de enkelte bemærkninger er taget til følge og indgår i den Kommende vandplan og i administrationen heraf. Kongensbro den 30. marts 2011 På bestyrelsens vegne Esper Eriksen