at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning.

Transkript

1 Pkt.nr: 13 Tilskud til privat børnepasning Indstilling: at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning. Formål med indstilling: At orientere om lovændring vedrørende privat børnepasning, som har medført at ordningen er gjort permanent, og statens medfinansiering er bortfaldet. Beslutningsgrundlag: Det politiske niveau har i følgende møder haft spørgsmålet om indførelse af privat børnepasning i Hvidovre kommune til behandling: Socialudvalget den 5. februar 1996 Kommunalbestyrelsen den 20. februar 1996 Socialudvalget den 18. august 1997 Kommunalbestyrelsen den 23. september Til socialudvalgsmødet den 18. august 1997 havde forvaltningen indstillet følgende: at socialudvalget tager stilling til, om der i Hvidovre kommune skal ydes tilskud til privat børnepasning. Formålet med indstillingen var: at få afklaret, om der skal ydes tilskud til privat børnepasning. Socialudvalget besluttede i møde den 18. august 1997, pkt. 4: Liste V støttede forslaget og begærede sagen i Kommunalbestyrelsen. Liste T ønsker, at der indhentes erfaringer fra Gladsaxes og eventuelt Gentoftes private pasningsordninger. Liste T kunne ikke støtte forslaget i den foreliggende form, men afventer erfaringerne fra andre kommuner, forud for behandlingen i KB. Liste A kunne ikke støtte forslaget. Kommunalbestyrelsesmøde 23.september 1997, pkt. 3: Gruppe V stillede forslag om, at 1) Hvidovre kommune indfører tilskud til privat børnepasning i henhold til Servicelovens 8, stk. 5 fra den 1. januar 1998.

2 2) sagen tilbagesendes til socialudvalget med henblik på nærmere udarbejdelse af regler om antal børn, aldersbegrænsning og tilskudsstørrelse, som kan indgå i ordningen. Grupperne V,C,Z og Jan Christensen stemte for. Grupperne A og F stemte imod. I forbindelse med at ordningen er gjort permanent fra den , er Socialministeriets hidtidige medfinansiering af udgifterne til tilskud til privat børnepasning, bortfaldet. Ordningen går ud på, at forældrene med et kommunalt tilskud ansætter en privat børnepasser typisk en ung pige i huset. Ordningen er nu en permanent bestemmelse i den sociale servicelov. Servicelovens 26 siger: "kommunen kan beslutte at give forældre med børn i alderen fra 24 uger til og med 5 år, dog længst til barnet begynder i børnehaveklasse, mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud. Kommunen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen". Af 26 fremgår endvidere: "Kommunen fastsætter størrelsen af tilskuddet efter stk. 1. Tilskuddet fastsættes ens for alle børn indenfor samme aldersgruppe. Tilskuddet kan højst udgøre 70% af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning, dvs. at forældrene som minimum skal dække 30% at de faktiske pasningsudgifter. Betalingsreglerne for optagelse i øvrige dagtilbud gælder ikke i forbindelse med ydelse af pasningstilbud, dvs. private pasningsordninger ikke er omfattet af bestemmelserne om søskenderabat og hel eller delvis friplads. Kommunen kan højst fastsætte tilskuddet pr. barn til 85% af den billigste nettoudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet fastsættes på grundlag af dagtilbuddets bruttodriftsudgift, med fradrag af den fastsatte forældrebetaling". Såfremt kommunen beslutter at indføre ordningen, skal kommunen i henhold til Servicelovens 26 stk. 8 godkende den enkelte aftale mellem forældre og den private pasningsordning dvs. godkende den enkelte børnepasser, og skal føre løbende tilsyn med ordningen. Erfaringerne på Landsplan er bl.a. beskrevet i Socialforskningsinstituttets rapport "Frit valg af dagpasning" (SFUrapport, 1998:7) Af rapporten fremgår det, af ca. 2/3 af ordningerne indholdsmæssigt nærmest svarer til ansættelse af "ung pige", mens den sidste trediedel ofte minder om privat dagpleje. Det fremgår desuden, at selv om ordningen ikke er tænkt som en erstatning for udbygning med egentlige kommunale dagtilbud, så har nogle forældre alligevel valgt "Frit valg ordningen", fordi de ikke kunne få kommunal pasning. Enkelte kommuner har endog ladet "Fritvalg" løsningen indgå i den pasningsgaranti der tilbydes i kommunen. Ved udgangen af 1998 var der på landsplan ca børn omfattet af ordningen. Pladsanvisningen i Hvidovre kommune har fra 1998 og frem til nu modtaget imellem 7 10 henvendelser fra forældre, som var interesseret i at høre mere om ordningen, heraf har ca. ½ delen udtrykt ønske om at Hvidovre kommune etablerer denne ordning.

3 Hvis ordningen bliver indført i Hvidovre kommune, vil det afledt bevirke en stor administration hertil, herunder er tilsynsopgaven ikke uvæsentlig. Økonomiske konsekvenser: I forsøgsordningen i årene 1996/1997 havde Socialministeriet afsat et rammebeløb på 30 mill. kr. Staten dækkede halvdelen af det kommunale tilskud som kompensation for kommunens merudgifter ved ordningen. Denne medfinansiering fra staten er nu bortfaldet, således at der er tale om en ren kommunal udgift. For Hvidovre kommune vil tilskuddet på max. 85% (1999 budget) pr. barn årligt svare til: Driftsudgifter pr. barn efter fradrag af forældrebetaling (1999 budget): Maximalt tilskud 85% af driftsudgifterne, Netto: Dagpleje Vuggestue Børnehave kr kr kr Dagpleje Vuggestue Børnehave kr kr kr Idet ca. 5 forældre overfor pladsanvisningen tidligere har tilkendegivet interesse for ordningen og deres børn var under 3 år ville en skønsmæssig udgift for tilskud til disse være ca. kr (med udgangspunkt i 5 vuggestuebørn a kr ) som der ikke er budgetmæssig dækning til. Derudover vil der skulle påregnes udgifter til de i lovgivningen bestemte tilsynsbesøg, og der må udgangspunktet være, at for hver etableret ordning med "privat børnepasning", bør der analog den kommunale dagpleje ske tilsynsbesøg ca. 1 x månedligt. Omfanget heraf, og dermed en skønnet udgift afhænger af antal af ordninger, men til sammenligning kan oplyses, at en fuldtidspædagog i dagplejen, fører tilsyn med godt 75 dagplejere. Administrationen i forvaltningen vil derudover blive forøget med oprettelse af sager på hver enkelt ordning, godkende aftalen imellem forældrene og den private pasningsordning idet godkendelsen er en forudsætning for udbetaling af tilskuddet, samt skal sikre at der løbende modtages udbetalingskvitteringer eller de forevises. Forvaltningen skal sikre, at forældrene reelt bruger pengene til pasningsordning, at der ikke bliver tale om proformaaftaler, at der bliver gjort opmærksom på, at den, der modtager tilskuddet, er forpligtet til at opgive betalingen til skattevæsenet. Hvis pasningen af barnet skal ske i forældrenes eget hjem, og børnepasseren samtidig skal varetage andre opgaver i hjemmet end børnepasning, skal forvaltningen træffe afgørelse om, i hvilket omfang udgifter til f.eks. kost og logi kan betragtes som en del af udgiften til børnepasning. Det vurderes, at der skal være et stort administrativt beredskab til denne ordning en administration som også er fastsat i lovgivningen. Hvis ordningen indføres vil kommunen spare dagtilbudspladser i kommunens egne institutioner: Personalemæssige konsekvenser:

4 Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Beregning pladspriser. Informationsfolder til forældre fra Kommunernes Landsforening. Politisk beslutning: Socialudvalgsmøde , pkt. 13: Taget til efterretning. Gruppe V holder fast ved bemærkningerne fra 1997 om at 1) Hvidovre Kommune indfører tilskud til privat børnepasning i henhold til Servicelovens 8, stk. 5 fra den ) Sagen tilbagesendes til Socialudvalget med henblik på nærmere udarbejdelse af regler om antal børn, aldersbegrænsning og tilskudsstørrelse, som kan indgå i ordningen.

5