SEGES P/S seges.dk. Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere. Afkast. Fodring

Transkript

1 Sorø 6/1-017 Niels Bastian Kristensen KOENS VINKEL. GIV HENDE DEN BEDST MULIGE OVERGANG FRA GOLDPERIODE TIL LAKTATION. Succesfuld laktation er når vi lykkes med kritiske overgange og langvarig stabilitet 0 Afkast Gold Nykælver Laktation.. Succesfuld mælkeproduktion er når vi lykkes med kritiske overgange i serie og langvarig stabilitet Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere 1. laktation. laktation 3. laktation Fodring af goldkøer er den store biologiske udfordring Fodringen af lakterende køer fodrer kontinuitet gennem planlægning daglig styring Mælkeydelse / dag Goldperiode Goldperiode 4, 5, 6.. laktation Biologi Stabilitet Fodring er ikke alt, resultater er spejl af helheden Mange langtidspåvirkninger Mælkeproduktion IKKE UDNYTTET GENETISK POTENTIALE Fodring MILJØ, PASNING OG OPSTALDNING Genetisk potentiale Sundhed som kalv og kvie (fravær af infektioner med langtidseffekter) Stressfri opstart som 1.kalvsko God liggekomfort Reproduktionseffektivitet Klovpleje Lys og temperatur Skånsom malkning og god yversundhed Støjfri fodring af malkekoen der opfylder behov med lav vombelastning og tilstrækkelig foderstyrke Goldfodring der faciliterer problemfri overgang til ny laktation (Far-OFF / Close-UP strategi) Udsætning af de rigtige køer (beholde de gamle) RESTFODER pas foderbordet Årstid og relativ mælkeydelse fra KMP-fuldfoder Lav indsats af foder og miljø Høj indsats af foder og miljø 1

2 GOLDRATIONER Pas på overførsel af foder mellem blandinger og særligt til goldrationer december BRUG MODSKÆR I GOLDRATIONER IKKE I RATIONER TIL MALKENDE GOLDKØER For lidt og for meget.. KETON-VÆRDIER I BLODET I TIDLIG LAKTATION MJ/kg TS 3-Hydroxybutyrat, mmol/l P senlakt < 0,01 P gold < 0,01 P senlakt x gold < 0,01 P uge < 0,01 FF FM MF MM Kælvning Uge efter kælvning STYRING AF HULD I GOLDPERIODEN 1

3 Huldændringsfælden (gold nykælver) 1 eller gold-rationer? Huldtab grundet underfodring Huldtab grundet overfodring Far-OFF Close-UP Energikoncentration 1 ration rationer KAFFEPAUSEN ER ET CENTRALT ELEMENT I BLANDEPROCEDUREN FOR GOLDRATIONER Ældre Seko-blandere kan ofte købes til små penge Sikrer høj blandingsgrad, kan blande små rationer, kan skære halm EN RÆKKE PROBLEMSTILLINGER OMKRING GOLDRATIONER! Variation, indvejning, stabilitet! Foderværdi og fylde! Forskellige strategier far- OFF/close-UP, én ration, goldkogræs Eksempel på variation observeret ved daglig udtagning af prøver OFTE ALT FOR MEGET STØJ I INDVEJNING AF TILSKUDSFODER I GOLDRATIONER HVIS MAN BRUGER FODERBLANDEREN TIL AT AFVEJE DET 3

4 VEJEUSIKKERHED ER ET STÆRKT ARGUMENT FOR GOLDRATIONER MED FÅ KOMPONENTER Majsensilage Halm Rapsskrå Mineralblanding Vand (+/- propionsyre) GOLDRATION Energi total: MJ/d Stivelse: 150 g/kg TS Råprotein (Raps-andel > /3): 11,5-1% CAB: < 50 Ca: < 4 g/kg TS Mg: >= 3,5 g/kg TS P: > 3,5 g/kg TS S:,5g/kg TS Se: 0,5 mg/kg TS Na med ca. 40 g NaCl / ko/dag: 1,5 g/kg TS Vit E IE/dag RAPSSKRÅ I GOLDRATIONER Alfa-tokoferol i råmælk (µg/ml) 35 Goldration med rapskage r (alle prøver) = 0,89 Goldration med rapsskrå Fedt-% i råmælk RÅMÆLKSKVALITETEN OG FODRING BRIX råmælk, residual 6 r = 0, Titrerbar base i urin 1... FODRINGSKONCEPT TIL GOLDKØER BASERET PÅ GOLDKOGRÆS OG TILSKUDSFODER?? GOLDKOGRÆS Variabel Prøve1 Prøve Prøve3 Gennemsnit Tørstof, g/kg Aske, g/kg TS FK org. stof, % Råprotein, g/kg TS NDF, g/kg TS Træstof, g/kg TS Sukker, g/kg TS Calcium, g/kg TS 5,3 4,4 1,9 3,9 Fosfor, g/kg TS 3,1,3,,5 Magnesium, g/kg TS,3 1,7 1,1 1,7 Kalium, g/kg TS 7, 10,0 18,0 11,7 Natrium, g/kg TS 5,1,7 1,1 3,0 S, g/kg TS,8,3 1,1,1 Klorid, g/kg TS 8,8 8,0 7, 8,0 CAB, meq./kg TS

5 GUL GOLDRATION (KONTROL) Fodermiddel Indhold, % af TS (også tilsat vand) Hvedehalm 9 Majsensilage 49 Rapsskrå 18 Valset byg 3 Fodersalt 0,4 Novamin gold prof* 1, TEST AF GOLDKOGRÆS Behandling Gul goldration Standardafvigelse Goldkogræs P-værdi Variabel (kontrol) gennemsnit Timer fra kælvning,4,0 0,6 0,64 til første malkning Råmælksmængde, 7,0 8,5 1,7 0,50 kg Brix-værdi målt i 5,3 0,8 1,6 0,05 stalden Brix-værdi målt på 5,6 1,5 1,6 0,07 laboratoriet *Fedt-%, NIT 4,3 5,0 0,5 0,9 *Protein-%, NIT 15,1 1, 1,1 0,09 Estimeret immunglobulin ,93 udskillelse i råmælk, g/ko Alfa-tokoferol i mælkefedt, µg/g <0,01 mælkefedt Den store syntese anno 017 EFFEKT AF REDUCERET PARTIKELSTØRRELSE Kort Lang Planlagt Udfodret Indtaget Analyse 3 mm sold 30 mm sold Tørstofoptagelse låst 1 1 kg/dag Drøvtygning 374 (6, timer) 490 (8, timer) min/dag Vom ph Medial In-line NIR Kompakt fuldfoder SARF Vom ph Ventral Vom motilitet n/min Vompuljer: Tørstof Kg Væske Kg Total Kg 7... VOMBELASTNING AF KRAFTFODER ER MERE END KEMISK SAMMENSÆTNING BEHOVET FOR FYSISK STRUKTUR Arteriel iltsaturation (so ) Ingen reaktion 0.70 Dyspnoea (åndenød) Tid relativt til fodring, timer Bertram et al., High viscosity Low viscosity 3 Hungate,

6 Mange køer tror dagen skal bruges ved foderbordet! Mange køer tror foder skal ædes nedefra! IKKE FODERREST! En hverdagsbelastning med ukendt og variabel negativ konsekvens FORKERT FODRINGSTIDSPUNKT eller fravær af robot december 017 KØERNE SLADRER FODERREST ER VIGTIGT INDSATSOMRÅDE Se altid foderresten, både goldkøer og malkende Tager foderresten varme? Ser foderresten ud som en færdig TMR eller er den grov eller slimet Udfodringstidspunkt, er det optimalt? Hvordan passes foderbordet særligt i de sidste 4-6 timer inden udfodring Underfodrede køer venter på foder Velfodrede køer, med foderrest Selvom det er restfoder, er det ikke nødvendigvis egnet som foder december december 017 6