Flere i job - Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik

Transkript

1 1 Flere i job - Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik

2 Indhold Forord - Stærk beskæftigelsespolitik styrker væksten! Indledning Politiske mål: Nationale og lokale Beskæftigelsespolitik - fem centrale politikområder Stærkere partnerskaber med virksomhederne Styrket jobrettet fokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job Flere unge skal i uddannelse og job Styrket samarbejde på tværs af sektorer, fx social og sundhedsvæsenet Bilag Situationsbeskrivelse og resultatrevision

3 Forord - Stærk beskæftigelsespolitik styrker væksten! Det går godt i Aarhus. Sammen med Hovedstadsområdet er Aarhus motor for Danmarks internationale konkurrenceevne og vækst. Det er vi glade for, men vi er også bevidste om, at det kræver en målrettet indsats at fastholde den position. Vi skal først og fremmest sørge for, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Derfor står det rigtige match mellem virksomhed og borger som noget helt centralt i beskæftigelsesindsatsen i Aarhus Kommune. Beskæftigelsesforvaltningens virksomhedsstrategi er omdrejningspunktet for beskæftigelsesindsatsen. For vi ved, at en virksomhedsrettet indsats har de største effekter. Målet er at få alle i job også dem, der kun kan arbejde få timer om ugen. På beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune er integrationsområdet en af vores største udfordring. Alt for mange borgere med ikke-vestlig baggrund er udenfor arbejdsmarkedet. Alt for mange er blevet klienter og lever på kanten af samfundet uden et job. Det skal vi gøre noget ved. Alle der kan, skal bidrage til fællesskabet. Det betyder, at mange flere flygtninge og indvandrere skal i job. Det kalder på nye metoder, hvor ikke mindst vores samarbejde med byens virksomheder skal toptunes. Beskæftigelsesindsatsen skal have fokus på resultater. Vi skal gøre mere af det, der virker, og vi skal være klar til at ændre indsatsen, hvis effekterne udebliver. Det understøtter vi i de investeringsmodeller, der er på beskæftigelsesområdet hvor det er resultater, der tæller. Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken er hinandens forudsætning, og arbejdsmarkedet kender ikke kommunegrænser. Et godt samarbejde med Business Region Aarhus og Det Regionale Arbejdsmarkedsråd er derfor vigtigt for Østjyllands vækstdagsorden. Samtidig skal det nyetablerede Arbejdsmarkedspolitisk Forum understøtte en udvikling af det lokale arbejdsmarked, men ikke mindst styrke samarbejdet med uddannelsessektoren og lokale kræfter inden for erhvervsliv og faglige organisationer. Med henblik på både at høre, hvad byrådets medlemmer mener og samtidig styrke opbakning og ejerskab til beskæftigelsespolitikken, har jeg været rundt i alle udvalg for at drøfte og diskutere politikkens indhold. Det har været en spændende og givende proces. Tak for det! Jeg har valgt at kalde beskæftigelsespolitikken Flere i job, for det er grundlæggende det, som indsatserne skal dreje sig om. Det er vi enige om på tværs af politiske skel i byrådet. Det giver os et godt fundament for realisering af Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik. Thomas Medom Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse 3

4 1. Indledning Arbejdsmarkedet har brug for uddannet arbejdskraft og efterspørgslen forventes at stige frem mod Det gælder alle typer af uddannet arbejdskraft, dvs. både inden for videregående uddannelser og inden for faglærte grupper. Den stigende efterspørgsel på uddannet arbejdskraft forstærkes af, at Danmark står over for en række ændringer i den demografiske udvikling. Økonomien er ved at komme i gang igen efter en periode med lavkonjunktur, men på sigt bliver arbejdsstyrken mindre, og der bliver stadigt flere ældre. Efterspørgslen på arbejdskraft er stigende. Rammen for en succesfuld beskæftigelsesindsats er gunstig, og vi bør kunne lykkes med at få flere i beskæftigelse. Beskæftigelsesindsatsen skal både understøtte at ledige hurtigt kommer i job og hjælpe mange flere ud på arbejdsmarkedet, også borgere med begrænsninger i arbejdsevnen. Gruppen af borgere, der er i udkanten af arbejdsmarkedet, er større end gruppen af forsikrede ledige. Denne gruppe er meget forskellig, og vores indsats skal fornyes og styrkes. Flere skal have kontakt til virksomhederne, og vi skal blive endnu bedre til at arbejde på tværs. Det gælder både det sociale system, sundhedsvæsenet og uddannelsesverdenen. Beskæftigelsespolitikken bliver udmøntet i en række konkrete handlinger. En plan for udmøntningen er indarbejdet i beskæftigelsespolitikken, som afløser Beskæftigelsesplan for Politiske mål: Nationale og lokale Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik er udarbejdet med udgangspunkt i de vejledende ministermål for 2016 og Aarhus Kommunes Mål for Aarhus. Herudover henvises til budgetmålene for En situationsbeskrivelse samt resultatrevision er vedlagt som bilag til beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesministeren definerede tidligere de beskæftigelsespolitiske mål, som det var lovpligtigt at indarbejde og styre efter i beskæftigelsesplanen og dens indsatser. Nu er ministermålene alene vejledende. Det betyder, at der er større rum for lokale politiske prioriteringer. Vejledende ministermål for 2016 Ministermålene for 2016 er vejledende. Det drejer sig om følgende ministermål: Flere unge skal have en uddannelse. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på eller ind på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem en styrket, tværfaglig indsats. Langtidsledighed skal bekæmpes. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. 4

5 Sammenhæng med Aarhus målene Aarhus Byråd har vedtaget en række centrale målsætninger for byens udvikling, hvoraf nedenstående fire er helt centrale for beskæftigelsesområdet: BNP-vækst i Business Region Aarhus/Østjylland skal ligge over landsgennemsnittet, skal understøttes af en beskæftigelsesindsats, der sigter på, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for i hele regionen uden den rigtige arbejdskraft ingen vækst! Der skal skabes flere arbejdspladser årligt frem til 2030, forventes at have en naturlig positiv afsmitning i hele regionen og dermed også for ledige i Aarhus Kommune. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, understøttes af en beskæftigelsesindsats med fokus på en ungeindsats, hvor uddannelse er det vigtigste mål. Med en uddannelse er man mere sikker på at komme varigt i beskæftigelse. Andelen af selvforsørgende borgere skal op på landsgennemsnittet, understøttes af virksomhedsstrategien, der betyder et stærkt partnerskab med virksomhederne og et job-fokus i alle indsatser og samtaler i Beskæftigelsesforvaltningen, også for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 3. Beskæftigelsespolitik - fem centrale politikområder Med udgangspunkt i såvel nationale som lokale målsætninger formuleres fem centrale politikområder for beskæftigelsesindsatsen i Aarhus. 1. Stærkere partnerskaber med virksomhederne 2. Styrket jobfokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen 3. Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job 4. Flere unge skal i uddannelse og job 5. Samarbejde på tværs af sektorer, fx social og sundhedsvæsenet. 3.1 Stærkere partnerskaber med virksomhederne Med byrådets beslutning om at styrke samarbejdet med virksomhederne er der gennem de to seneste år sat en lang række initiativer i gang. Virksomhederne er vores kunde nummer ét, og det indebærer, at samarbejdet med Aarhus Kommune, skal være professionelt, ubureaukratisk og skabe værdi for virksomhederne. Målet med et stærkere samarbejde er, at langt flere ledige kommer i tilbud på virksomhederne samtidig med, at virksomhederne får dækket deres behov for arbejdskraft. 5

6 Sigtet er, at antallet af forløb ude på virksomhederne stiger med 50 % over to år, det gælder både jobparate og aktivitetsparate borgere. Langt flere borgere har gavn af en virksomhedsrettet indsats på rigtige arbejdspladser med reelle arbejdsopgaver, og samtidig kan borgerne skabe værdi på virksomheder i løsningen af konkrete opgaver. Derfor er et intelligent match mellem borger og virksomhed afgørende for samarbejdet, og det kræver, at den virksomhedsvendte indsats fortsat professionaliseres og videreudvikles. Samtidig skal initiativer, der styrker samspillet med virksomheder, videreudvikles i de kommende år, bl.a. via Aarhus Charter for Mangfoldighed, Advisory Boardet og samarbejdspartnere som Arbejdsmarkedspolitisk Forum. Initiativer der understøtter politikken I marts og april 2015 blev 22 nye virksomhedskonsulenter ansat for at styrke det virksomhedsrettede arbejde. Som følge af den investeringsmodel, som blev vedtaget i forbindelse med budgetforliget i september For at understøtte investeringsmodellen gennemgik alle virksomhedskonsulenter i Aarhus Kommune et obligatorisk kompetenceudviklingsforløb med bl.a. træning i relationsopbyggende og sælgende kommunikation, virksomhedsforståelse og indledende research. Et fælles koncept for virksomhedsbesøget er ligeledes udviklet. Jobcenter Erhverv. 12 af de 22 virksomhedskonsulenter er ansat i en ny afdeling, Jobcenter Erhverv, som har fået en spydspidsfunktion ift. opsøgende virksomhedskontakt. Konsulenterne er til stede på virksomhederne, lytter til virksomheden og spotter deres behov for arbejdskraft. Flere og bedre virksomhedskonsulenter Det eksisterende kompetenceforløb for virksomhedskonsulenterne styrkes yderligere med mere viden om og bedre værktøjer til at skabe det gode match mellem borger og virksomhed. I forbindelse med Budgetforliget for vedtog byrådet en investeringsmodel på integrationsområdet kaldet Job Først. Beskæftigelsesforvaltningen har i den forbindelse fået tildelt 10,8 mio. kr. til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter. Key Account managers til udvalgte virksomheder én indgang til Beskæftigelsesforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen har indført et key account program, hvor større virksomheder er blevet tilbudt en key account manager i forvaltningen. Det indebærer, at virksomhederne har én indgang til forvaltningen. Programmet vil fra 2016 også omfatte mellemstore og mindre virksomheder. Professionalisering af koncepter og redskaber: Fælles faglige koncepter for mødet med borgeren og for det intelligente match mellem borger og virksomhed, er under udvikling. Formålet er at styrke et jobfokus i alle indsatser. Det er i den sammenhæng vigtigt, at IT-redskaber kan bruges som udmøntning af de fælles faglige koncepter. Disse indsatsfelter vil danne udgangspunkt for et kompetenceløft af medarbejderne i Beskæftigelsesforvaltningen. Fokus i kompetenceudviklingen vil være, at alle medarbejdere: - Kan spotte kompetencer og motivere til forandring - Kan understøtte et klart job- eller uddannelsesmål - Kan skabe det intelligente match mellem borger og virksomhed, der bygger på kendskab til arbejdsmarkedet og den enkelte borger. 6

7 Øget viden om virksomhederne og det østjyske arbejdsmarked hos alle medarbejdere i forvaltningen I Beskæftigelsesforvaltningen skal alle vide, hvordan det går, særligt på det østjyske arbejdsmarked. Hvem etablerer sig, hvem lukker ned, hvem hyrer, hvem fyrer hvilke kompetencer er der brug for inden for de forskellige brancher? Beskæftigelsesforvaltningen skal kende erhvervsstrukturen for at kunne understøtte virksomhedernes behov for arbejdskraft. Alle medarbejdere i forvaltningen er derfor i gang med et kompetenceløft på deres viden om virksomheder og arbejdsmarkedet. Kompetenceudviklingen udbygges løbende. Skærpelse af forvaltningens kommunikation med virksomhederne Det er væsentligt at øge kendskabet til Jobcenter Aarhus service og tilbudsvifte over for virksomhederne og samtidig understøtte forandringerne i forvaltningen med professionel kommunikation. En modernisering af de kommunikative kanaler målrettet virksomhederne er igangsat med ny, forenklet telefonomstilling i Jobcenteret. Besøgskampagne hos udvalgte virksomheder i Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen ønsker at iværksætte en besøgskampagne hos udvalgte virksomheder i Aarhus Kommune. Kampagnen har til formål at synliggøre Aarhus Kommune som en kompetent og servicerende samarbejdspartner, hvor kommunens mange ydelser både fremstår koordinerede og professionelle. Der vil være mulighed for byrådsmedlemmerne at deltage i virksomhedsbesøg Styrket jobrettet fokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen Styrket tydeligt jobrettet fokus i alle indsatser er en videre implementering af virksomhedsstrategien. Det er i selve myndighedsarbejdet (samtaler og aktiviteter) med den enkelte ledige, at et jobfokus skal styrkes. Beskæftigelsesforvaltningens indsatsfelter skal understøtte, at alle borgerne - også borgere i udkanten af arbejdsmarkedet - i hele ledighedsforløbet har et tydeligt jobperspektiv. Initiativer der understøtter politikken Fælles værdigrundlag den aktive borger: Det nuværende høje faglige niveau og den individuelle tilgang til borgeren skal fastholdes. Vi skal styrke borgerens kompetencer og egen tro på, at de faktisk kan bidrage til samfundet den aktive borger. I Aarhus Kommune tror vi på, at næsten alle kan komme ud på arbejdsmarkedet, i det mindste få timer om ugen. Der er et potentiale i at få borgerne til at tage større ansvar for deres eget liv. Jobfokus i alle indsatser: Alle mennesker, også borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, har nogle ressourcer, som kan bruges på arbejdsmarkedet. Vi er de lediges professionelle samarbejdspartner, når det gælder om at finde veje ud på virksomhederne eller holde fast i et job. Også når det er svært. Vi skal derfor styrke vores kompetencer i forhold til at kunne spotte, hvornår borgeren i udkanten af arbejdsmarkedet er klar til en virksomhedsvendt indsats. Vi skal desuden i endnu højere grad stole på, at virksomhederne kan være med til at løse de problemer, borgeren har. De forsikrede ledige skal hurtigere i job - Nedenfor nævnes et udpluk af målgrupperne af indsatserne: Ufaglærte - Afklaring af om der er mulighed for at tage en ordinær uddannelse med særlig fokus på de erhvervsfaglige grunduddannelser. Faglærte almindelig jobformidling eller job med løntilskud. Professionsbachelorer - almindelig jobformidling og virksomhedsvendte redskaber, herunder karriererådgivning om, hvorledes kompetencerne bringes i spil. 7

8 Akademikere - kombinerede virksomhedsrettede forløb samt jobmatchning af nyuddannede i forhold til virksomheder, som ikke har tradition for at ansætte personer med længerevarende uddannelser. Udenlandske dimittender - dialog med uddannelsesinstitutionerne med henblik på at sikre, at unge dimittender med anden baggrund end dansk sprogligt er klædt på til at få ansættelse her i landet. Ledige med helbredsproblematikker - coaching og afklaring af, hvilke jobmuligheder der kan være; dette kombineres med et jobrettet forløb. Seniorer - coaching og afklaring ift. jobmuligheder. Iværksættere - særlige informationsmøder samt tilbud om en screening ift. realismen i forretningsgrundlaget. Hvis forretningsgrundlaget vurderes realistisk, tilbydes et sammenhængende iværksætterforløb, hvor virksomhedsplanerne udfoldes efterfulgt af tilbud om tilknytning af en iværksættermentor. Langvarigt ledige - intensivt kontaktforløb, samt den ledige tilknyttes en personlig jobformidler enten en jobkonsulent fra jobcentret eller hos en ekstern aktør. Investeringsmodel: Der løber fortsat en investeringsmodel for professionsbachelorer og AC ere, Viden til vækst og Vækstgenerator. Samarbejdsprojekt med Erhvervsakademi Aarhus: Der er igangsat et samarbejdsprojekt med Erhvervsakademi Aarhus for at forebygge dimittendledighed ved øget fokus på virksomhederne og samarbejde med Jobcentret. Jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 Blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere er der følgende målgrupper: Ufaglærte. Disse kan tilbydes et kort afklaringsforløb ift., om det er Jobvejen eller Uddannelsesvejen, der skal følges. Jobvejen indebærer, at den ledige tilbydes en personlig jobformidler, hvor den almindelige jobformidling og anvendelsen af jobcentrets emnebanker vil være de relevante redskaber. Ift. Uddannelsesvejen tilbydes den ledige en FVU-test, der f.eks. kan opfølges af Forberedende Voksenundervisning og individuel kompetencevurdering, samt korterevarende opkvalificerende kurser/ordinær uddannelse. Ledige med manglende danskkundskaber. Der kan være tale om ledige EU-borgere, der har været i beskæftigelse i Danmark, men som ikke har tilegnet sig tilstrækkelige danskkundskaber, eller ledige, der har opholdt sig længere tid i landet og har opbrugt deres 3 årige danskuddannelsesret, men stadig ikke mestrer sproget. Her er der behov for et særligt arbejdsmarkedsrettet danskforløb, og der er etableret et særligt forløb for disse målgrupper. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er kendetegnet ved, at de har andre problemer end ledighed. Det kan være helbredsmæssige, sociale, psykiske problemer eller problemer med misbrug. Blandt målgruppen er der endvidere en stor gruppe med anden etnisk baggrund end dansk, som er karakteriseret ved ringe eller ingen forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet. Også for denne målgruppe er der fokus på virksomhedsvendte redskaber, men for de ledige, der har meget komplekse problemstillinger kan der være behov for forberedende og afklarende forløb, inden virksomhedsredskaberne bringes i spil. Der er etableret særlige indsatser for også at bringe disse ledige tættere på det ordinære arbejdsmarked, herunder - Dag-til-dag-jobs er et tilbud, hvor den aktivitetsparate ledige kan varetage et job på ordinære vilkår i få timer og evt. kun i få dage. - Dansk+ - et forløb med kombination af virksomhedspraktik og træning i dansk på arbejdspladsen med tilknytning af en sprogmakker. - Projekt Langtidsledige tager teten et forsøg med borgerbudgetter. 8

9 - Derudover har Beskæftigelsesforvaltningen Ansøgt om en bevilling fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekrutterings pulje til JobFirst. Jobfirst er et forsøg med særligt tilrettelagte virksomhedsforløb, hvor borgeren fra dag et skal i gang med at møde og snuse til forskellige virksomheder og arbejdsopgaver for at finde det rette jobmatch. Målgruppen er borgere, som er fyldt 30 år, som er aktivitetsparate og modtager kontanthjælp har modtaget offentlig forsørgelse i mindst et år. - Den nye investeringsmodel på integrationsområdet indeholder for 400 kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund en særlig tilrettelagt virksomhedsvendt indsats. - Der udlægges myndighed og indsats til anden aktør for 500 aktivitetsparate borgere for at afprøve en anden indsats, end den Jobcentret normalt tilbyder. Indsatser for sygemeldte med en arbejdsgiver: Beskæftigelsesforvaltningens fastholdelseskonsulenter arbejder offensivt i den virksomhedsrettede indsats i forhold til sygemeldte borgere, hvor der ved første kontakt efter 8 ugers sygemelding, ikke er indgået aftale med arbejdsgiveren. Det er vigtigt for både arbejdspladsen og kommunen, at der er lagt en plan for en medarbejders hel eller delvis tilbagevenden til arbejdet. I indsatsen for sygemeldte er der indført det såkaldte fast track for virksomhederne, som betyder, at der kan etableres et samarbejde mellem jobcentret og virksomheden umiddelbart efter en sygemelding. Indsatser for borgere i jobafklaringsforløb: Sygemeldte borgere, der ikke kan raskmeldes efter 22 uger og ikke opfylder nogen af sygedagpengelovens forlængelsesbestemmelser kan overgå til et jobafklaringsforløb. Det tværfaglige rehabiliteringsteam vurderer og anbefaler sammenhængende indsatser, der understøtter borgerens tilbagevenden til arbejdet. Fastholde borgere i det etablerede fleksjob Som en del af virksomhedsstrategien er der etableret en hotline til virksomhederne. Arbejdsgivere kan få råd og vejledning om fastholdelse, og det kan gennem denne sparring vurderes, om der skal igangsættes en fastholdelsesplan med henblik på at fastholde medarbejderen i fleksjobbet. Desuden kan en borger i fleksjob altid henvende sig til sin sagsbehandler i Beskæftigelsesforvaltningen, såfremt der opstår udfordringer i forhold til at fastholde fleksjobbet. Få de længerevarende ledige i fleksjob For de fleksjob ledige, der har været ledige i mere end 18 måneder, gennemgås sagerne systematisk og tværfagligt, så det i hver enkelt sag klarlægges, hvad der skal til for at få den enkelte i fleksjob. Via Investeringsmodellen Fleks-i-job laves midlertidige fleksjob for ledighedsydelsesmodtagere med mere end 18 måneders ledighed inden for de sidste 24 måneder. Som en del af indsatsen fokuseres også på efterfølgende at fastholde borgerne i ordinære fleksjob af mere varig karakter (investeringsmodellen løber frem til 2016) Ressourceforløb Indsatsen bliver anlagt med væsentlig respekt for, at ressourceforløb repræsenterer en nytænkning, hvor det hele menneske og understøttende, koordinerede indsatser i flere regi har til hensigt at samarbejde, så den enkelte bliver en del af et fællesskab. Tanken bag reformen og ressourceforløb er, at alle borgere rummer væsentlige værdier og kan bidrage til samfundet og blive en del af fællesskabet. At understøtte en konkret, individuel tilgang er fokus i alle ressourceforløb Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job Mohamad kom til Aarhus som uledsaget flygtning i december 2013, og kommer oprindeligt fra Syrien. I Danmark har han en bror; resten af familien er tilbage i hjemlandet. Han er ofte bekymret for deres situation. 9 Mohamad har kun gået i grundskole i Syrien. Han har gået i modtagerklasse i Danmark og han har været i forskellige praktikker. I dag er Mohamad i arbejde og er blevet kåret til månedens medarbejder.

10 Aarhus modtager i disse år et stigende antal flygtninge flygtninge i 2015 og 587 flygtninge i Mange får efterfølgende deres familie til Aarhus, og antallet stiger dermed yderligere. Samtidig har vi andre grupper af borgere med etnisk minoritetsbaggrund, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Figuren herunder viser f.eks., at halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne i kommunen har en ikke-vestlig baggrund. På trods af at målgruppen generelt har et lavere uddannelsesniveau, er gruppen overrepræsenteret i statistikken. Antal personer på offentlig forsørgelse i Aarhus Kommune, fordelt på andel vestlig/ikkevestlig. September 2015 (kilde: 100% 80% 60% 40% 20% 12% 88% 51% 49% 27% 73% 9% 19% 11% 91% 81% 89% 31% 35% 69% 65% 19% 11% 81% 89% 29% 71% 0% Personer med dansk/vestlig oprindelse Indvandrere/efterkommerefra ikke-vestlige lande Samtidig ved vi, at udsigterne for vækst og øget beskæftigelse er rigtig gode i Aarhus i de kommende år. For nogle brancher gælder det endda, at der er risiko for flaskehalse og mangel på arbejdskraft. Det skal vi udnytte og kræve, at alle skal yde det, de kan og bidrage til vores vækst og fællesskab. En udfordring er, at flygtninge med uddannelser og erhvervserfaring ofte har vanskeligt ved at anvende kompetencerne i en dansk sammenhæng, og det er derfor vigtigt, at der så tidligt som muligt screenes for, hvilke kompetencer der reelt kan anvendes på virksomhederne i Aarhus området. Det giver også mulighed for at afdække hvilke personer, der med en kort og målrettet opkvalificering kan forbedre mulighederne for at komme i job Ved byrådets forlig om budget for 2016 er det aftalt, at der via en investeringsmodel investeres i den virksomhedsrettede indsats, således at tilknytning til arbejdsmarkedet rykkes meget tidligt frem i integrationsperioden. Kommunens virksomhedskonsulenter skal hurtigt skabe praktikker og forløb ude på arbejdsmarkedet og der skal følges op individuelt, så eventuelle problemer tages i opløbet. Aftaler med virksomheder kan allerede etableres mens flygtningene opholder sig i et asylcenter. Indsatsen lægger vægt på princippet om "Job Først", som indebærer, at job og uddannelse er den højest prioriterede indsats sammen med sprogtræning, som iværksættes samtidig og i sammenhæng med den virksomhedsrettede indsats. Ud over at "Job Først" tilgangen anvendes til de nyankomne, vil indsatsen også blive igangsat for borgere med flygtningebaggrund, som har været langvarigt på kontanthjælp. Med henblik på at skabe bæredygtige og langtidsholdbare løsninger sættes der ekstraordinært ind i forhold til både nyankomne flygtninge og deres familier samt kontanthjælpsmodtagere i udkanten af arbejdsmarkedet. Overordnet set kan de foreslåede aktiviteter grupperes under følgende overskrifter: - Beskæftigelse & Sprog - Inddragelse og samarbejde med civilsamfundet - Sundhed og livsstil 10

11 Nedenfor beskrives nogle af de indsatser, som forventes at blive bragt i spil via investeringsmodellen. Nogle af indsatserne retter sig primært mod gruppen af nyankomne flygtninge, mens andre vil blive brugt bredt også til de borgere, som har været i Danmark i en årrække. Implementeringen vil have fokus på effekt og udvikling af nye effektive samarbejdsformer mellem bysamfund, borgere og kommune. Initiativer der understøtter politikken Beskæftigelse & Sprog Grundlæggende skal den beskæftigelsesrettede indsats indeholde et klart jobperspektiv og indsatsen skal være hurtig, intensiv og uden pauser. Beskæftigelsesforvaltningen har igangsat en fremrykket indsats, hvor flygtningenes kompetencer afdækkes allerede i asylfasen. Initiativet skal dermed understøtte fokus på hurtigt at få de nyankomne ud på arbejdspladserne. Beskæftigelsesforvaltningen er bevidst om, at der er forskellige målgrupper blandt borgere med ikke-vestlig baggrund, og at nogle grupper af forskellige årsager er sværere at få i arbejde end andre. Det er derfor vigtigt, at differentiere indsatsen til de enkelte målgrupper. Der er stort behov for, at man lærer dansk i sammenhæng med en branche, hvor der er brug for arbejdskraft og hvor man indgår i et arbejdsfællesskab. Nogle har kun brug for et kortere danskundervisningsforløb på skolebænken derefter lærer de mere ved at være ude på en virksomhed og deltage i arbejdsliv og samfundsliv. Denne tilgang understøttes via etablering af sprogpraktikker på relevante virksomheder. I sprogpraktikkerne knyttes sprogundervisningen op på en erhvervsrettet kontekst, hvor den sammen med et konkret praktikforløb på virksomheden, understøtter den enkeltes mulighed for at få en tilknytning til brancheområdet. Som en anden central del af den planlagte investering vil der blive etableret virksomhedsrettede forløb inden for brancher, hvor vi ved, at der bliver brug for arbejdskraft. Det kan f.eks. være detailbranchen, industrien, rengøring, køkken og service, fødevareområdet, pleje og omsorg samt lager. En anden målgruppe der er i fokus er gruppen af ægtefælleforsørgede, som er en meget sammensat gruppe. Gruppen spænder fra den højtuddannede medfølgende ægtefælle til den ikke-uddannede og familiesammenførte. Fælles for dem er, at de har behov for netværk, vejledning og hjælp til at komme ud på virksomhederne. Indsatser som åben vejleding og virksomhedspraktik kan med relativt få midler bringe mange ægtefælleforsørgede ud på arbejdsmarkedet. Indsatsen vil blive understøttet af en opsøgende integrationsindsats fx via medier og netværk. Samarbejde med civilsamfundet Det århusianske samfund rummer tusindvis af borgere, som ønsker at bidrage enten individuelt eller via organiseret frivilligt arbejde. Disse kræfter skal vi i endnu højere grad bringe i spil. Privat indkvartering er ét af de initiativer, der arbejdes med i forhold til at bringe den enkelte flygtning ud i civilsamfundet. De borgere der ønsker at bidrage som frivillige vil kunne få en rolle i forhold til en lang række opgaver, som er vigtige i forhold til at mestre livet i Danmark, herunder fx netværksaktiviteter, socialt samvær samt introduktion til forenings- og kulturlivet. Beskæftigelsesforvaltningen vil derudover i højere grad fokusere på brugen af mentorer og rollemodeller. Det er vigtigt at få udbredt og fremhævet de gode eksempler som inspiration og ikke mindst efterlevelse for andre. 11

12 Sundhed og livsstil Et godt helbred er en forudsætning for at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at få udredt og behandlet de helbredsmæssige udfordringer, som både nyankomne og herboende udlændinge har. Beskæftigelsesforvaltningen understøtter samarbejdet med de praktiserende læger og psykiatrien for at sikre, at nyankomne borgere med psykiske lidelser eller handicaps ikke kobles af i forhold til integrations- og arbejdsmarkedsindsatsen. 3.4 Flere unge skal i uddannelse og job Beskæftigelsesforvaltningen har fokus på at understøtte, at unge både påbegynder og gennemfører en ordinær uddannelse. Unge med komplekse problemstillinger af faglig, social eller helbredsmæssig karakter skal have den nødvendige hjælp og støtte, så flere unge kommer i varig beskæftigelse. Virksomhedsstrategien anvendes i videst mulig omfang med en uddannelsesforberedende dagsorden for de unge, som skal påbegynde uddannelse. Det er prognosen, at der vil komme til at mangle faglærte. Beskæftigelsesforvaltningen vil bidrage til, at en større andel af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse. Den nationale målsætning lyder, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 pct. i 2020, og at andelen skal øges til mindst 30 pct. i Andelen i Aarhus er i 2015 på 11 % mod 19 % på landsplan. Vurderingen er derfor, at Aarhus pga. demografi og mangfoldigheden i uddannelsestilbuddene i kommunen bør sigte lavere f.eks. hhv. 15 % i 2020 og 20 % i Erhvervsskolereformen har betydet, at der er en gruppe af unge, der pga. karakterkravene (02 i dansk og matematik) ikke umiddelbart kan påbegynde en uddannelse. Denne gruppe skal der arbejdes intensivt med for at gøre dem uddannelsesparate, så de ikke ender på langvarig offentlig forsørgelse. Initiativer der understøtter politikken Indsatsen for jobparate unge Jobparate unge starter inden 14 dage fra henvendelse i Jobcaféen i Jobcentret. Her støttes de unge i en proaktiv og opsøgende indsats i forhold til at få ordinær beskæftigelse eller alternativt starte i virksomhedspraktik eller løntilskud. Indsatsen for åbenlyst uddannelsesparate unge Ved første henvendelse i Jobcentret vil åbenlyst uddannelsesparate unge få et uddannelsespålæg, hvorefter den unge visiteres til fremrykket straksaktivering med start seneste efter 1 uge. Indsatsen for øvrige uddannelsesparate unge Ved første henvendelse i jobcentret vil øvrige uddannelsesparate unge få et uddannelsespålæg. Der iværksættes tilbud, som kan understøtte, at den unge bliver i stand til at begynde på en uddannelse, inden der er gået ca. et år fra første henvendelse. For at understøtte et kvalificeret valg af uddannelse og et tæt samarbejde med private virksomheder har Unge & Uddannelse etableret et samarbejde med Erhvervsmentor.dk omkring et Erhvervsmentorkorps. Mentorordningen består af frivillige lokale erhvervsledere, som via netværk og branchekendskab baner vej for praktik, lærepladser, fritidsjobs, uddannelse og job til de unge. Indsatsen for aktivitetsparate unge uden uddannelse Aktivitetsparate unge får også et uddannelsespålæg. Opgaven er at bringe de aktivitetsparate unge derhen, hvor de kan starte på en ordinær uddannelse. Målgruppen har - sammenlignet med de uddannelsesparate unge - væsentligt større udfordringer, som der skal tages hånd om. Det kan fx være helbredsmæssige, fysiske, psykiske eller sociale problemer. Uddannelsesplanerne for disse unge vil 12

13 derfor typisk have en længere tidshorisont end hos de øvrige grupper af unge. For nogle unge er forudsætningen for at påbegynde uddannelse, at den unge har gjort sig nogle erfaringer på arbejdsmarkedet, herunder er blevet studieparate via forløb på en lokal virksomhed. Virksomhedsskole er et eksempel på et sådan forløb, som henvender sig til unge mellem 17 og 25 år, som endnu ikke har fået en ungdomsuddannelse, og som har brug for at få afklaret, om en bestemt uddannelse kunne være noget for dem. Eksempelvis er virksomhedsskolen på Aarhus Havn et samarbejde mellem Århus Produktionsskole, Aarhus Tech, NCC og Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvor der er gode erfaringer og resultater, og hvor mange unge efterfølgende påbegynder en uddannelse. Virksomhedsskolemodellen er efterfølgende udvidet med en detail-linje. De eksisterende skoler vil løbende blive udvidet ligesom nye linjer er under etablering. Indsatsen for aktivitetsparate unge med uddannelse Aktivitetsparate unge med uddannelse er længere væk fra arbejdsmarkedet end de jobparate og har typisk en række problemstillinger udover ledighed, som skal håndteres. Indsatsen for de aktivitetsparate unge med uddannelse er et individuelt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb, som hurtigst muligt skal hjælpe den unge ind på arbejdsmarkedet. Særlige uddannelsestilbud under Unge & Uddannelse For målgruppen af unge med komplekse problemstillinger, er der en række særlige uddannelsestilbud. Det drejer sig om Erhvervsgrunduddannelse (EGU), Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) og Virksomhedsskolerne. Fælles for uddannelserne er, at de henvender sig til unge, som ikke umiddelbart passer ind det ordinære uddannelsessystem. Fritidsjobs Beskæftigelsesforvaltningen vil fra den 1. januar 2016 styrke indsatsen for at etablere flere fritidsjobs. Målet er at etablere 200 fritidsjobs i løbet af , og at de unge skal fastholdes i jobbet i minimum tre måneder. Fritidsjobbene er tiltænkt unge, som skønnes at kunne profitere af et fritidsjob fagligt, personligt og/eller socialt (unge på kanten). Målgruppen er unge mellem 12 og 20 år, der har brug for en hjælpende hånd for at kunne begå sig i forhold til skolegang samt overgang til og fastholdelse på ungdomsuddannelserne. Beskæftigelsesforvaltningen har fået bevilget midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til to konsulenter til at styrke indsatsen. 3.5 Styrket samarbejde på tværs af sektorer, fx social og sundhedsvæsenet Der skal tilrettelægges en indsats, hvor den enkelte borger oplever en større sammenhæng med fokus på overgange. Beskæftigelsesforvaltningen vil styrke: o Samarbejdet med uddannelsesinstitutioner i relation til de unge o Samarbejdet med a-kasserne i forhold til udvalgte målgrupper o Samarbejde med virksomhederne om sygedagpengeindsatsen o Samarbejdet med regionen om sundhedsindsats o Samarbejdet på tværs i kommunen for de mest udsatte borgere Set i lyset af at der må påregnes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft frem mod 2020, som følge af økonomisk vækst, ændringer i demografi m.m., så er der gode muligheder for at styrke samarbejde på tværs og vigtigst af alt: At få flere borgere i arbejde. 13

14 Initiativer der understøtter politikken Samarbejde med uddannelsesinstitutioner i relation til de unge Samspillet mellem uddannelses- og beskæftigelsesområdet er kendetegnet ved, at det i mange år har været almindelig praksis at anvende uddannelsestilbud i beskæftigelsesindsatsen. Den nye erhvervsskolereform stiller som nævnt større krav til optagelse på erhvervsuddannelserne, hvilket igen stiller større krav til kommunerne i forhold til at sikre, at de unge rent faktisk kan optages på erhvervsskolerne på lige fod med alle andre. Dette understøttes ved en tæt opfølgning, der forbereder den enkelte unge på det videre uddannelsesforløb. Ungdommens Uddannelsesvejledning har et godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i forhold til at fastholde de unge i uddannelse. Såfremt en ung er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet, igangsættes en tværfaglig fastholdelsesindsats i samarbejde mellem Beskæftigelsesforvaltningen og den konkrete uddannelsesinstitution. Samarbejde med a-kasserne i forhold til udvalgte målgrupper Beskæftigelsesreformen, der trådte i kraft i 2015, betyder et skift fra fokus på aktivering til et intensiveret samtaleforløb. Der indføres fællessamtaler for den ledige med A-kasse og Jobcenter efter 1. måned, ved 6. måned og ved 16. måned. Der planlægges kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere i såvel a-kasser som i Beskæftigelsesforvaltningen. Kompetenceudviklingsforløbene skal være løftestang for et stærkere og smidigere samarbejde mellem de østjyske virksomheder, jobcentre og a-kasser med henblik på at sikre ledige en hurtigere vej til et varigt job. Derfor er der indgået samarbejdsaftaler med 25 a-kasser i Aarhus Kommune om fællessamtalerne. Der er i hver aftale fokus på de særlige udfordringer, der er for medlemmerne i de enkelte a-kasser. Samarbejdet med a-kasserne i forhold til den enkelte ledige er vigtigt, og de indgåede aftaler er en god ramme for at understøtte, at a-kasse og Jobcenter er enige om mål og midler i arbejdet for at få de ledige i job. Samarbejde med virksomhederne om sygedagpengeindsatsen Aarhus Kommune lægger stor vægt på et tæt samarbejde med virksomhederne. Det gælder også i forhold til sygedagpengeindsatsen, hvor virksomhederne kan være med til at sikre, at sygemeldte fastholdes i beskæftigelse. Der er to hovedudfordringer i indsatsen for gruppen af sygemeldte borgere: At sikre arbejdspladstilknytning for sygemeldte borgere, herunder klarhed over, hvilke initiativer, der kan medvirke til, at borgeren kan vende helt eller delvist tilbage til sin arbejdsplads. Fx tilbagevenden til arbejdspladsen i delvis raskmelding, ansættelse i virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller aftale om praktiske hjælpemidler på arbejdspladsen eller arbejdspladsindretninger. At sikre en koordineret indsats i borgeres sygedagpengeforløb, herunder koordinering af indsatserne via arbejdsplads, læge, a-kasse, faglig organisation, træningstilbud til de sygemeldte og hospitaler. Samarbejde med regionen om sundhedsindsatsen For at skabe optimale rammer for samarbejde, er der sundhedsaftaler mellem regionen og kommunerne inden for regionen. I Aarhus Kommune er der indgået en aftale, Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser, for perioden Et væsentligt mål for sundhedsaftalen er, at borgere fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af sygdom. Fleks- og førtidspensionsreform fra 2013 og sygedagpengereform fra 2014 understøtter, at flere borgere skal inkluderes på arbejdsmarkedet. Dette skal ske ved, at arbejdsmarkedsindsatsen og sundhedsindsatsen i kommunen og fra Regionen arbejder sammen om behandlings-, genoptræ- 14

15 nings- og rehabiliteringsforløb. Der skal i aftaleperioden udvikles modeller for, hvordan der i højere grad kan skabes koordinering og sammenhæng mellem behandling, træning og rehabiliteringsindsatsen og arbejdsmarkedsforløb. Koordinere samarbejdet på tværs i kommunen for de mest udsatte borgere Beskæftigelsesforvaltningen vil fortsat styrke samarbejdet på tværs i kommunen, særligt for borgere med komplekse problemstillinger. Vi er hinandens forudsætninger i hver af vores indsatser. Dette betyder en større fælles opmærksomhed på de grupper af borgere, der har brug for en indsats fra forskellige magistratsafdelinger i Aarhus Kommune. Omdrejningspunktet er job- og uddannelsesperspektivet. Dette skal ske ved: - Optimering af samarbejdet mellem Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Magistraten for Sundhed og Omsorg om sundhedsindsatser for sygemeldte, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere - Optimering af det tværmagistratslige samarbejde i sager, der forelægges rehabiliteringsteamet. Fokus skal være det hele menneske samt at opstille mål og delmål der er realistiske og nemme at overskue - Inddragelse af hele familien, når beskæftigelsesindsatsen planlægges, i de sager hvor dette vurderes nødvendigt for en vellykket indsats 15

16 4. Bilag Situationsbeskrivelse og resultatrevision Beskæftigelsessituationen Som beskrevet påvirkes beskæftigelsesområdet i høj grad af den generelle økonomiske udvikling, der er afgørende for virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft og dermed borgernes muligheder for at komme i job. Finanskrisens indtog i efteråret 2008 har haft markant betydning for ledigheden de følgende år. Situationen vendte fra en meget lav ledighed til ledighed på et højere niveau. Bruttoledigheden var i december 2008 på 2,8 % i Aarhus, mens den i september 2015 var på 4,6 %. For hele Østjylland var ledigheden på 3,9 %. Det højeste ledighedsniveau i Aarhus blev nået i marts 2009 med en ledighed på 5,9 %. Siden august 2013 har ledigheden i Aarhus måned for måned været lavere end samme måned året før. Beskæftigelsen er igen stigende efter år med tilbagegang personer er beskæftiget på arbejdspladser i Aarhus og ca aarhusianere er beskæftigede som lønmodtagere i eller uden for Aarhus. Det er en stigning på ca beskæftigede aarhusianere fra 2013 til Andelen af offentligt forsørgede borgere er faldet fra 17,9 % til 17,0 % fra 2014 til Ca borgere er hvert år i berøring med Beskæftigelsesforvaltningen på grund af ledighed, sygdom eller andre forhold, der gør, at de har behov for støtte til at komme i job eller uddannelse. En række forskellige uddannelsesinstitutioner sørger for, at der hele tiden kommer nyuddannet velkvalificeret arbejdskraft ud til de aarhusianske virksomheder. I den seneste periode fra har mange af disse nyuddannede dog haft svært ved at finde job, og har derfor haft kortere eller længere perioder med ledighed. Samlet set bidrager Beskæftigelsesforvaltningens indsats til at hjælpe borgerne i job eller uddannelse og til at øge arbejdskraftudbuddet såvel på kort som på længere sigt. Dette er af afgørende betydning, hvis den stigende udfordring med mangel på kvalificeret arbejdskraft skal imødekommes. Den demografiske udvikling betyder, at der på længere sigt kan opstå et arbejdskraftunderskud, hvor tilgangen af unge til arbejdsmarkedet ikke matcher den aldersbetingede afgang. Resultatrevision for 2014 De fire ministermål for 2014 blev i beskæftigelsesplanen 2014 for Jobcenter Aarhus omsat til målsætninger, hvor Aarhus skulle ligge bedre end gennemsnittet af 6-byerne. Resultaterne for 2014 fremgår af nedenstående tabel: Uddannelseshjælpsmodtageres andel af unge Udvikling i tilgang til førtidspension Langtidslediges andel af befolkning Privat løntilskud og virksomhedsprak tik som andel af alle aktiviteter København 3,0-21,2 1,5 14,1 Aarhus 3,8-19,0 0,9 19,4 Aalborg 4,3-30,6 1,1 17,7 Odense 4,8 8,5 1,5 12,3 Esbjerg 6,7-39,2 0,8 25,0 Randers 6,8-18,9 0,9 22,1 Gnmsn. øvrige 6-byer 3,9-22,0 1,3 16,0 16

17 Tabellen viser at: - Aarhus ligger bedre end gennemsnittet af 6-byerne i forhold til andelen unge på uddannelseshjælp kun overgået af København - Aarhus ligger over gennemsnittet for tilkendelser af førtidspension. Dette på trods af et fald i tilgangen på 19 %. - Aarhus ligger bedre end gennemsnittet af 6-byerne i forhold til andelen af langtidsledige - Aarhus ligger højere end gennemsnittet af 6-byerne ift. andelen af praktik/løntilskud på private virksomheder målt som andel af den samlede aktivering Aarhus ligger altså bedre end gennemsnittet af 6-byerne på tre ud af fire mål. 17