BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE

Transkript

1 i:\marts-2001\vel-b doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE Forskydninger i befolkningens alderssammensætning medfører i sig selv ændringer i efterspørgslen efter offentlig service. Analysen af den demografisk bestemte udvikling i antallet af brugere af ( kundegrundlaget for) offentlig service for perioden viser: befolkningsudviklingen i 80 erne og starten af erne betød samlet set et faldende behov for offentlig service, mens befolkningsudviklingen siden starten af erne har betydet et stigende behov for offentlig service, jf. figur. på trods af det faldende kundegrundlag, så steg den offentlige beskæftigelse med personer i perioden antallet af offentligt ansatte pr. bruger steg hurtigere i perioden , end tilfældet har været i perioden fra 1993 og frem. Tager man således højde for det underliggende behov, så virker billedet af, at det offentlige forbrug nu er ude af kontrol, mens der var mere styr på sagerne i 1980 erne, mildest talt misvisende. antallet af brugere af offentlig service stiger med godt ½ procent om året i de kommende år. En økonomisk politik, der går ud på at fastholde eller reducere niveauet for det offentlige forbrug kan således langt fra fastholde de nuværende standarder for den personlig rettede offentlige service. Figur. Udvikling i antallet af brugere af offentlige service

2 2 BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE Forskydninger i befolkningens alderssammensætning medfører i sig selv ændringer i efterspørgslen efter offentlig service. F.eks vil en stigning i børn og unges befolkningsandel føre til et opadgående pres på de offentlige udgifter til børnepasning og undervisning. Og en stigning i ældreandelen vil føre til et opadgående pres på de offentlige udgifter til ældrepleje. Aktuelt er betydningen af den fremtidige stigning i antallet af ældre meget fremme i medierne. Men faktisk har også de sidste 20 års forskydninger i befolkningssammensætningen givet anledning til forholdsvis store forskydninger i efterspørgslen efter de enkelte dele af den offentlige service. Analyserne i notatet viser, at udviklingen i befolkningssammensætningen i 80 erne og starten af erne samlet set betød et faldende behov for offentlig service, mens befolkningsudviklingen siden starten af erne har betydet et stigende behov for offentlig service. Og på trods af det faldende kundegrundlag, så steg den offentlige beskæftigelse med personer i perioden Endvidere viser tallene, at antallet af offentligt ansatte pr. bruger faktisk steg hurtigere i perioden , end tilfældet har været i perioden fra 1993 og frem. Når man således tager højde for det underliggende behov efter de forskellige typer af offentlig service, så virker billedet af, at det offentlige forbrug nu er ude af kontrol, mens der var mere styr på sagerne i 1980 erne, mildest talt misvisende. Endelig viser befolkningstallene frem mod 2005, at antallet af brugere af offentlig service stiger med godt ½ procent om året. Hvis man har som målsætning at bevare det nuværende serviceniveau for den enkelte bruger, virker det ikke realistisk, hvis man samtidig har en økonomisk politik, der går ud på at fastholde eller beskære det nuværende niveau for det offentlige forbrug. 1. Befolkningsudviklingen Figur 1 viser befolkningsudviklingen for børn, unge og ældre for perioden De lave fødselsrater i starten af 80 erne medførte, at antallet af børn i alderen 0-9 år faldt med 19 procent svarende til et fald på personer fra 1980 til Efter 1989 er børnetallet steget

3 3 stærkt, hvorfor det i dag gælder, at antallet af børn op til 10 år stort set er det samme som for 20 år siden. Udviklingen i antallet af unge i skolealderen er praktisk taget en parallelforskydning af udviklingen i antallet af børn. Især i perioden falder antallet af unge i alderen 7-25 år stærkt. Antallet af unge falder i denne periode med 12½ procent svarende til personer. Igennem anden halvdel af erne og starten af 2000 har antallet af unge i skolealderen været nogenlunde konstant. For de kommende år vil det begynde at stige svagt igen. Antallet af ældre var stigende igennem 80 erne. Fra 1980 til 19 steg antallet af ældre på 65 år og derover med 9 procent svarende til personer. Siden har antallet af ældre været nogenlunde konstant. I årene fremover vil antallet igen værende stigende. Figur 1. Befolkningsudvikling for børn, unge og ældre Kilde: Danmark Statistik. 0-9 år 7-25 år 65+ år Et groft billedet af befolkningsudviklingen de sidste 20 år indikerer således store svingninger i antallet af brugere af (efterspørgsel efter) børnepasning, undervisning folkeskole og ungdomsuddannelser og ældrepleje. Nedenfor ses der på detaljeret niveau nærmere på udviklingen i antallet af brugere indenfor (bl.a.) disse områder af den offentlige service.

4 4 2. Den demografisk bestemte efterspørgsel efter børnepasning Figur 2 viser den demografisk bestemte udvikling i efterspørgslen efter børnepasning. Figuren er konstrueret på baggrund af data for aldersfordelingen af de offentlige udgifter til børnepasning. Ved at krydse denne fordeling med befolkningsudviklingen opgjort på aldersgrupper fås et udtryk for den demografisk bestemte efterspørgsel. Dette udtryk kan også tolkes som udviklingen i antallet af brugere. Figur 2. Demografisk bestemt efterspørgsel efter børnepasning Børnepasning Udviklingen i figur 2 svarer stort set til udviklingen i antallet af børn op til 10 år, jf. figur 1. Figur 2 vedrører dog pasning af børn op til 15 år, og de enkelte aldersgrupper indgår med en vægt afhængig af aldersgruppens træk på børnepasning, hvorfor de to figurer ikke er identiske. Den demografisk bestemte efterspørgsel efter børnepasning lå 13½ procent højere i 1980, end den gjorde i I dag er vi stort set tilbage på niveauet for 1980, hvorfor der siden 1993 har været en stigning i den demografisk bestemte efterspørgsel efter børnepasning på godt 13 procent. 3. Den demografisk bestemte efterspørgsel efter undervisning Den demografisk bestemte efterspørgsel efter undervisning vedrører såvel folkeskole og ungdomsuddannelser som voksen- og efteruddannelse. Derfor svarer udviklingen i figur 3, der viser den demogra-

5 5 fisk bestemte efterspørgsel efter undervisning, ikke helt til udviklingen i antallet af personer i aldersgruppen 7-25 år. Figur 3. Demografisk bestemt efterspørgsel efter undervisning Undervisning Langt de fleste ressourcer i uddannelsessystemet bliver anvendt i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, hvorfor udviklingen i figur 3 dog svarer meget godt til udviklingen i antallet af personer i alderen 7-25 år. Det demografisk bestemte antal af brugere af uddannelsessystemet i 1980 lå således godt 22½ procent over niveauet i 19. Siden 19 har antallet af brugere først været stagnerende og derefter stigende, hvorfor det aktuelle niveau stort set svarer til 1993-niveauet. 4. Den demografisk bestemte efterspørgsel efter plejehjem Ældrepleje indgår som en del af udgifterne til plejehjem. Den del af udgifterne til plejehjem, der vedrører personer over 65 år, udgør 85 procent, hvorfor udviklingen vil være domineret af udviklingen i antallet af ældre. Figur 4 viser den demografisk bestemte udvikling i antallet af brugere af plejehjem.

6 6 Figur 4. Demografisk bestemt efterspørgsel efter plejehjem ( ældrepleje ) Plejehjem Det demografisk bestemte antal brugere af plejehjem lå i 1980 knapt 20 procent lavere end i Selvom antallet af ældre har været stagnerende til (meget) svagt faldende siden 1993, er den demografisk bestemte udvikling i antallet af brugere af plejehjem fortsat med at stige. Niveauet i dag ligger således knapt 6 over niveauet i Det skyldes (bl.a.) de såkaldte sammensætningseffekter dvs. forskydninger over mod de aldersgrupper, der bruger plejehjem relativt mere. 5. Den demografisk bestemte efterspørgsel efter sundhedssektoren Især i de helt unge år og i de sidste år af ens liv forekommer et træk på sundhedssektoren kontakt med hospitaler eller brug af sygesikringen. Generelt er der dog et træk i alle aldersgrupper, hvorfor også efterspørgslen efter sundhedssektoren afhænger af den generelle befolkningsudvikling.

7 7 Figur 5 viser den demografisk bestemte efterspørgsel efter sundhedssektoren Figur 5. Demografisk bestemt efterspørgsel efter sundhedssektoren Sundhed. Der har siden 1980 været en jævn stigning i den demografisk bestemte udvikling i antallet af brugere af sundhedssektoren. Stigningstakten har dog været tiltagende. I 80 erne lå den således på knapt 0,3 procent om året, I erne lå den omkring 0,45 procent om året. Og for perioden ventes den at ligge på godt 0,5 procent om året. 6. Den demografisk bestemte efterspørgsel efter personlig rettet offentlig service Ved at sammenveje udviklingen inden for de enkelte områder, som er gennemgået ovenfor, er det muligt at få et samlet billede af den demografisk bestemte udvikling i den personlig rettede offentlige service. 1 Alt i alt udgør den omkring 2/3 af det offentlige forbrug. Den resterende del vedrører det egentlige kollektive konsum fx generel administration, politi, retsvæsen og forsvar. Figur 6 viser den demografisk bestemte udvikling i antallet af brugere af den offentlige service. 1 Udover ovenstående områder indgår også en mindre restgruppe i beregningen af udviklingen i den samlede personlig rettede offentlige service.

8 8 Figur 6. Demografisk bestemt udvikling i den personlig rettede offentlige service Total I 1980 lå antallet af brugere af efterspørgslen efter offentlig service alt i alt knapt 4 procent højere end i I dag ligger efterspørgslen efter offentlig service 4 procent højere end i Figur 7 viser udviklingen i årsvækstraten. I perioden var der i gennemsnit et årligt fald i antallet af brugere af offentlig service på 0,3 procent. I samme periode steg den offentlige beskæftigelse med personer svarende til en årlig vækst på 0,3 procent. I perioden var der i gennemsnit en årlig stigning i antallet af brugere på knapt ½ procent. I samme periode er den offentlige beskæftigelse steget med personer svarende til en årlig vækst på 0,8 procent. Antallet af offentligt ansatte pr. bruger steg således med ca. 0,6 procent om året i perioden , og knapt 0,4 procent om året i perioden Når man således tager højde for det underliggende behov efter de forskellige typer af offentlig service, så virker billedet af, at det offentlige forbrug nu er ude af kontrol, mens der var mere styr på sagerne i 1980 erne, mildest talt misvisende.

9 9 Figur 7. Årlig vækst i antallet af brugere af offentlige service Procent 0,8 0,6 0,4 0,2 0-0,2-0,4-0,6-0,8 Vækst i Total Ser man på udviklingen i perioden frem mod 2005, er der tale om årlige stigninger i antallet af brugere af offentlig service på godt 0,6 procent om året. En økonomisk politik, der går ud på at fastholde eller reducere niveauet for det offentlige forbrug kan således langt fra fastholde de nuværende standarder for den personlig rettede offentlige service. Sagt med andre ord er det ikke muligt at fastholde den enkelte brugers niveau for offentlig service, hvis man vil fastholde eller reducere det offentlige forbrug i årene fremover.