Når Arbejdstilsynet kommer på besøg

Transkript

1 Når Arbejdstilsynet kommer på besøg Konference april 2017, Nyborg Strand Rikke Kristiansen og Jeppe Kabell Tilsynsførende i Arbejdstilsynet

2 Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt optaget af? Hvad vil I gerne have ud af vores workshop?

3 Mål for offentlige virksomheders psykiske arbejdsmiljø Regeringens mål i 2020: Andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, reduceres med 20% Arbejdstilsynets Udvidet Risikobaseret Tilsyn (URT) 2016: Undervisning samt døgn- og hjemmepleje 2017: Hospitaler Denne tilsynstype har særligt fokus på Psykisk arbejdsmiljø Ergonomisk arbejdsmiljø Ulykkesrisiko

4 Indsatser Statistiske analyser viser, at ca. 1/5 af langvarigt sygefravær hænger sammen med det psykiske arbejdsmiljø. URT og psykiske arbejdsmiljø Uanmeldte besøg Ofte flere dage med anmeldte besøg Gruppesamtaler Rundgang og observation af ergonomi Der henvises til AT s kvalitetsprocedure RT-15 Udvidet risikobaseret tilsyn

5 Erhvervssygdomme: Anmeldte tilfælde af psykiske sygdomme, pr beskæftigede (2014) 5

6 Medarbejdere i fokus ved indsatsbesøg AT s fokus: Medarbejdere med tæt kontakt til borgere/patienter/brugere Medarbejdere med risiko for belastninger: høje følelsesmæssige krav fysisk og psykisk vold øvrige risikofaktorer

7 Når AT fører tilsyn Det overordnede formål er et sikkert og sundt arbejdsmiljø Udover URT kommer vi på risikobaserede tilsyn, kontrolbesøg, stikprøver eller på baggrund af klager, arbejdsbetingede sygdomme/lidelser, ulykker mv.

8 Dialog på tilsyn - elementer Udgangspunkt i virksomheden Rustet til handling Styrker og problemer Forståelse for påbud Forventningsafstemning Gennemsigtighed

9 Hvad kan Arbejdstilsynet reagere på? Stor arbejdsmængde og tidspres Høje følelsesmæssige krav Mobning og seksuel chikane Fysisk og psykisk vold i og uden for arbejdstid Manglende psykisk førstehjælp Ledelsesret Kvalitetskrav Løn- og pensionsforhold Jobusikkerhed Ligeværdige samarbejdskonflikter Frustrations- og irritationsmomenter Uhensigtsmæssige arbejdsgange

10 Risikofaktorer Høje følelsesmæssige krav Mobning/chikane Stor arbejdsmængde og tidspres Fysisk og psykisk vold Psykisk førstehjælp

11 Arbejdstilsynets fokus Arbejdsmæssige konsekvenser Stor personaleudskiftning? Meget overarbejde? Højt sygefravær? Konflikter/mobning? Lav kvalitet/klager? Risikofaktorer Stor arbejdsmængde og tidspres Arbejde m. borgere (høje følelsesmæssige krav) Vold, trusler og traumatiske hændelser Mobning og seksuel chikane Skiftarbejde Forebyggelse Støtte og opbakning Indflydelse Instruktion og oplæring Hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skiftarbejde

12 Vurdering af sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko Forekomst af Risikofaktorer Arbejdsmæssige konsekvenser Forebyggelse På baggrund af data indsamlet ved brug af fx: Samtaler ud fra spørgeguides Oplysninger fra APV, trivselsmåling, sygefraværsstatistik, personaleomsætning mv. Observationer

13 Påbud - Stor arbejdsmængde og tidspres 1) Der er høje kvantitative krav i arbejdet med konkret betydning for den enkeltes arbejde Arbejdsmængden er stor, fx mange opgaver og korte deadlines. Data om arbejdsmæssige konsekvenser, der handler om tid. Fx højt arbejdstempo gennem hele dagen, meget overarbejde, ikke mulighed for at holde pauser og hyppig inddragelse af ferier og fridage mv. (Har kravene i arbejdet en særlig karakter, som øger den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko (fx stort ansvar for andre mennesker), stilles der højere krav til virksomhedens forebyggelse) 2) Der er arbejdsmæssige konsekvenser, som ikke handler om tid Fx opgaver, der skal udføres, der ikke bliver udført, frister eller lovgivningsmæssige krav, der ikke kan overholdes, mange klager fra borgere pga. arbejdspres mv. NB! Der kan være tale om en hypotetisk situation, hvor arbejdsmæssige konsekvenser først opstår, hvis tempoet sættes ned eller arbejdstiden begrænses.

14 Påbud - Stor arbejdsmængde og tidspres 3) Kravene i arbejdet er inden for Arbejdstilsynets reaktionsområde - situation A, B, C Hvis der er tale enten situation A, B eller C, enten nu eller som en fremtidig hypotetisk situation, hvor tempoet sættes ned eller arbejdstiden begrænses: A. Der er opgaver, som ikke bliver løst/ikke bliver løst til tiden, og det har alvorlige og uacceptable arbejdsmæssige konsekvenser. B. Kvaliteten i arbejdet går under et niveau, som ledelsen har meldt ud. C. Kvaliteten i arbejdet går under et niveau, som de ansatte finder passende. Ledelsen har ikke meldt et niveau ud, og der er dermed uklare krav i arbejdet. 4) Situationen har stået på over en længere periode Den sundhedsmæssige risiko afhænger af den tidsmæssige udstrækning af belastningen. Dette vurderes ud fra, hvor længe situationen med stor arbejdsmængde og tidspres har stået på/står på ad gangen, vurderet i forhold til, hvor belastende kravene i arbejdet er.

15 Forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres Passende balance mellem krav og ressourcer Ledelsen tilgængelig til at bistå med bl.a.: Hensigtsmæssig fordeling af opgaver i forhold til arbejdsopgavernes tyngde, sværhedsgrad mv. Hjælp og støtte i forbindelse med udførelsen af arbejdet Tydelighed om krav i arbejdet Klar prioritering af opgaver Anerkendelse for udført arbejde Klar udmelding om kvalitetsniveau Faglig sparring fra ledelse og medarbejdere Medarbejderindflydelse på bl.a. mængden af opgaver, pauser Afholdelse af jævnlige møder Instruktion, oplæring og uddannelse Information til borgere om serviceniveau Hjælp til håndtering af IT-problemer

16 Høje følelsesmæssige krav Særligt følelsesmæssigt belastende arbejdssituationer kan fx være : 1. Når borgere/brugere/patienter er aggressive, klagende, truende, devaluerende, kværulerende eller usamarbejdsvillige 2. Når patienter/borgere er meget syge/dårlige (særligt når der er tale om børn/unge, eller når borgeren/patienten er sammenlignelig med én selv eller egen situation)

17 Påbud - Høje følelsesmæssige krav 1) Der er belastende forhold ved kontakten i forhold til: hvilken gruppe af mennesker medarbejderne har kontakt med hvilke handlinger fra disse mennesker, som medarbejderne skal håndtere hvilke opgaver medarbejderne skal udføre ift. til disse mennesker den tidsmæssige udstrækning og hyppighed 2) Forebyggelsen er utilstrækkelig i forhold til: hjælp og støtte fra kolleger og ledelse (før, under og efter følelsesmæssigt belastende kontakt) indflydelse på planlægning, prioritering og udførelse instruktion, oplæring og uddannelse 3) Forebyggelsen er præget af: mangelfuld dialog om kontakten til borgere/brugere/patienter utilstrækkelig systematik/effektivitet i forberedelsen og bearbejdningen af kontakten utilstrækkelig tid og rum til kontakt med borgere og brug af effektive metoder Mismatch: kontakten forebyggelsen Eventuelt arbejdsmæssige konsekvenser

18 Forebyggelse ift. høje følelsesmæssige krav Mulighed for sparring, supervision el. lign hos intern, ekstern, leder, kolleger Indflydelse på fx arbejdsmetoder, fordeling af opgaver, pauser i arbejdet hvis det bliver for følelsesmæssigt belastende, og kan man fx være to ansatte til de svære arbejdsopgaver Feedback og anerkendelse fra kolleger og ledelse Klare og realistiske succeskriterier Fælles vision, målsætning (fx fælles pædagogisk tilgang) Klar udmelding til omverdenen om serviceniveau Jævnlige møder, teamorganisering Information og dialog Oplæring og instruktion og uddannelse

19 Sparring, supervision og lign. Hvorfor er det forebyggende at få sparring, supervision og lign. på kontakten/relationen til borgere? Få taget følelsesmæssig intensitet ud af oplevelserne, så man bedre kan håndtere oplevelser (adskille tanker og følelser, genvinde kontrol over følelser) Høj følelsesmæssig intensitet overvælder og gør det svært at reflektere ( hvad gjorde jeg godt/skidt i situationen? ) Målet med supervision o. lign: At sættes i stand til at bruge følelser/håndtere andres følelser professionelt.

20 Påbud Fysisk og psykisk vold Vold kan være fysisk og psykisk. Situation A 1) Der er konkrete eksempler på episoder med vold 2) Virksomheden kan ikke redegøre for en effektiv forebyggelse og håndtering Situation B 1) Der er ikke konkrete eksempler på episoder med vold, men arbejdet er kendetegnet ved risiko for vold 2) Virksomheden kan ikke redegøre for en effektiv forebyggelse og håndtering

21 Påbud Fysisk og psykisk vold Alenearbejde ved voldsrisiko Alenearbejde medfører en særlig fare, enten fordi det øger risikoen for voldsepisoder, når der arbejdes alene, eller fordi der er risiko for at komme mere alvorligt til skade, når der arbejdes alene. Vold uden for arbejdstid Arbejdsgiveren skal fremover også sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, forebygges.

22 Forebyggelse før og efter fysisk og psykisk vold Definition af vold og trusler Fælles holdning til acceptabel/uacceptabel adfærd Retningslinjer for alenearbejde Uddannelse kommunikation, konflikthåndtering mv. Oplæring og instruktion fælles tilgang Risikovurdering Systematisk supervision hos intern, ekstern, leder, kolleger Fysisk indretning og tekniske foranstaltninger Registrering af hændelser Undersøgelse og analyse

23 Forebyggelse og håndtering af fysisk og psykisk vold Før Under Umiddelbart efter Forebyggelse af at vold forekommer Håndtering af hændelser med vold Ledelsesmæssig støtte Psykisk førstehjælp efter traumatisk hændelse Debriefing Ledelsesmæssig støtte Ledelse og medarbejders kendskab til og vurdering af forebyggelse, håndtering og psykisk førstehjælp

24 Psykisk førstehjælp Primær risiko Forebygget= Ingen reaktion Situation A: Særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet Særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet? 1. Ansatte direkte involveret eller vidner til alvorlige ulykker? 2. Arbejdet falder indenfor Bilag 1 liste over særligt farligt arb.? 3. Om arbejdet i øvrigt indebærer en kendt, høj risiko? 4. Sandsynlighed for at der sker en traumatisk hændelse uanset forebyggelse (grundvilkår) Har virksomheden foranstaltninger vedr. psykisk førstehjælp? 1. Er indholdet af psykisk førstehjælp defineret? 2. Er der udpeget personer til at give førstehjælpen? 3. Har disse fået tilstrækkelig instruktion? 4. Er der udpeget tilstrækkeligt antal personer? 5. Råder de over passende materiel? 6. Er ansatte orienteret om foranstaltninger til psykisk førstehjælp? Der skrives påbud: Situation B: Konkret traumatisk hændelse i arbejdet 1. Tilsyn indenfor et døgn stærke reaktioner forventeligt 2. Tilsyn efter 24 timer og ansatte er stærkt påvirkede Er der iværksat nødvendig psykisk førstehjælp: 1. Opsøgende indsats 2. Handlinger som viser, at den ansatte ikke er overladt til sig selv, fx: - Skab ro - Bevar overblik - Tag styring - Lyt nærværende - Sørg for praktiske ting - Underret pårørende - Aftal forløbet fremover Ja Nej Ingen reaktion Ja Nej Påbud om foranstaltninger til psykisk 1. hjælp når begge betingelser er opfyldt 1. Særlig risiko for traumatiske hændelser 2. Utilstrækkelige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp Strakspåbud når begge betingelser er opfyldt 1. Konkret traumatiske hændelse (beskriv) 2. Utilstrækkelig nødvendig psykisk førstehjælp (beskriv)

25 Påbud, mobning Ved vurdering er det centrale ved forekomsten af mobning, om der er data om mobbehandlinger, som er defineret ved: En eller flere personer regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange på grov vis udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger Personen opfatter handlingerne som sårende eller nedværdigende Personen er ikke i stand til at forsvare sig effektivt imod de krænkende handlinger Arbejdstilsynet reagerer ikke på jævnbyrdige konflikter.

26 Afsluttende øvelse Giver oplysningerne i disse slides jer mistanke om problemer med en risikofaktor hos jer hvorfor/hvorfor ikke?

27 Reaktionsformer Forbud og strakspåbud Påbud med frist Rådgivningspåbud/undersøg.påbud Vejledning Bøde ved grove overtrædelser eller manglende efterkommelse af påbud