Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer

Transkript

1 Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup Kommune (HTK) ansøgte i samarbejde med Herlev Hospital, Taastrup Jordemodercenter om midler fra Forebyggelsespuljen 2011 under Region Hovedstaden (RH). RH har i tilsagnsskrivelse á bevilget kr. til projektet. 1. Projektets forventede målgruppe Gravide, som jordemoderen vurderede havde sociale, medicinske eller psykologiske problemstillinger af kompleks karakter. Disse gravide har ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger behov for et såkaldt niveau 3 tilbud, som bl.a. involverer et tværfagligt samarbejde mellem sundhedssektoren og kommunen. 2. Projektets faktiske målgruppe De gravide, der har fået tilbudt hjemmebesøg af jordemoder og sundhedsplejerske har haft én eller flere af følgende udfordringer: Psykiatriske problemstillinger, fx ADHD eller angst Meget unge gravide Den gravide kvinde har haft dårlige opvækstvilkår Ingen uddannelse Gravide, der har været i tvivl om svangerskabet Øvrige sociale problemstillinger 3. Projektets formål Samarbejdet mellem jordemoderen og sundhedsplejen havde til formål at tilbyde de gravide i målgruppen et hjemmebesøg i graviditetsuge 20, hvor både jordemoderen og sundhedsplejersken deltog. Besøget havde flere formål: 1. at den gravide kvinde oplever en sammenhængende støtte, så hun herigennem bliver bedre i stand til at varetage omsorgen for det ventede barn, 2. at sundhedsplejen får tidligt kendskab til den gravide således at hun kan henvises rettidigt til Høje-Taastrup Kommunes indsatser for sårbare mødre fx Mama Nova (unge mødre), forberedende forældreuddannelse m.v. 3. at den gravide kvinde tidligt i graviditeten etablerer tillid til sundhedsplejen. Flere af Børne- og Ungerådgivningscentrets egne evalueringer viser, at sårbare mødre kan have behov for, at der etableres tillid til sundhedsplejen således, at sundhedsplejersken opleves som én, der vil hjælpe snarere end kontrollere. Flere af de gravide har haft en kombination af ovenstående problemstillinger. Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. BirgitteLar 51902/13 10/29132

2 m.m. Evaluering af projektet 1. Evalueringsmetode og -spørgsmål Evalueringen er kvalitativ. Der er foretaget et fokusgruppeinterview med jordemoderen og de to sundhedsplejersker, der har deltaget i projektet, samt fagkonsulenten i sundhedsplejen. Endvidere er der foretaget kvalitative interview med et mindre udsnit af de mødre, der har modtaget hjemmebesøg. I fokusgruppeinterviewet er jordemoderen og sundhedsplejerskerne spurgt til deres vurdering af: Om målgruppen har svaret til den forventede målgruppe. Hvad hjemmebesøget har haft af betydning for den gravide. Hvad hjemmebesøget har haft af betydning for hhv. jordemoderens og sundhedsplejerskens forhold til den gravide og samarbejde med den gravide. Hvad det fælles hjemmebesøg har haft af betydning for samarbejdet mellem jordemoderen og sundhedsplejen. Om projektets tre formål er blevet opfyldt. Om projektet er blevet gennemført som beskrevet i projektansøgningen. Hvorfor de gravide har sagt hhv. ja tak og nej tak til hjemmebesøget. Implementering af tilbuddet efter puljemidlernes udløb. Mødrene er blevet spurgt til: Hvordan de blev præsenteret for projektet. Hvorfor de sagde ja tak til hjemmebesøget. Hvordan besøget foregik. Hvilken værdi og effekt hjemmebesøget havde for dem. Hvordan de oplevede det, at jordemoderen og sundhedsplejersken kom hjem til dem. 2 Antal hjemmebesøg 33 gravide kvinder er blevet informeret om projektet og muligheden for at få et barselsbesøg af jordemoderen og sundhedsplejersken. 11 gravide kvinder har modtaget hjemmebesøg. Den gravide kvindes partner har ofte været hjemme og deltaget ved besøget. I projektansøgningen blev det vurderet, at i alt ca gravide ville være i målgruppen i Det faktiske antal gravide i målgruppen har således vist sig at være langt mindre. Dette er der flere grunde til: 1) Fødselstallet har været faldende i forhold til det forventede fødselstal. 2) Jordemoderen har vurderet, at de gravide, som udelukkende havde medicinske problemstillinger, men ellers var velfungerende, ikke faldt indenfor projektets målgruppe og disse gravide har derfor ikke fået tilbudt hjemmebesøg. Da disse mødre ikke kunne betragtes som sårbare, var det jordemoderens vurdering, at et hjemmebesøg ikke ville falde indenfor projektets formål. 3) Flere gravide kvinder end forventet har sagt nej tak til hjemmebesøget på grund af, at det ligger i graviditetsuge 20, hvor mange stadig går på arbejde. Kvinderne har således ikke ønsket at bede om fri, idet de har fortalt, at de i forvejen skal bede om fri til de almindelige jordemoderkonsultationer. 4) Andre har sagt nej tak fordi de selv vurderede, at de ikke havde behov. I disse tilfælde har jordemoderen ikke presset på, hvis hun var enig i vurderingen. 5) Nogle kvinder har sagt ja tak til besøg, men er fraflyttet kommunen inden besøget og har således ikke længere været i målgruppen. 2

3 3. Jordemoderens og sundhedsplejerskernes vurdering af projektet 3.1 Betydning af hjemmebesøget for den gravide Både jordemoderen og sundhedsplejerskerne oplever, at det fælles hjemmebesøg har værdi for den gravide. Vurderingen af hvori værdien består, afhænger dog til dels af, om det er jordemoderen eller sundhedsplejersken, der spørges. Jordemoderen vurderer, at det har stor betydning for mødrene, at besøget foregår hjemme hos dem selv. Her får den gravide den fulde opmærksomhed, fordi hjemmebesøget handler om moderens tanker og forventninger til moderskabet og familielivet, om hendes fysiske og psykiske tilstand osv. Dette står i modsætning til en traditionel jordemoderkonsultation, som foregår på jordemodercentralen og mest handler om det ufødte barn. Sundhedsplejerskerne vurderer, at værdien for den gravide kvinde er, at hun får sat et ansigt på sundhedsplejersken meget tidligt i graviditeten. Det vurderes at give tryghed for moderen fordi hun finder ud af, at sundhedsplejersken er der for at støtte og bakke op om graviditet og moderskab. Samtidig gør begge faggrupper opmærksom på, at tidspunktet omkring 20. graviditetsuge erfaringsmæssigt det bedste tidspunkt i graviditeten til at tale med den gravide om hendes tanker og forventninger til moderskabet og familielivet, fordi fødslen ikke er nært forestående: Det er nemmere at tale om moderens baggrund, forventninger til moderskabet, hvad tager du med dig fra din egen barndom, forestillinger om, hvad man kan gøre i konkrete situationer, m.v. det er ikke fødslen der fylder så meget endnu (sundhedsplejerske). Endvidere vurderer sundhedsplejerskerne, at det har stor værdi for nogle af mødrene, at de tidligt i graviditeten er blevet henvist til kommunens øvrige tilbud. Her har de fået hjælp til at få styr på økonomi, bolig m.v. inden barnet kom til verden. For disse kvinder har det været en fordel, at besøget lå i graviditetsuge 20, hvor der således stadig er god tid til fødslen. 3.2 Betydningen af hjemmebesøget for jordemoderen Jordemoderen fortæller, at hjemmebesøget har haft stor betydning for hendes samarbejde med de gravide. Det har i alle tilfælde givet jordemoderen et helt unikt billede af, hvad det er for en kvinde, hun har med at gøre. Normalt foregår jordemoderkonsultationer i jordemodercentralen, og jordemoderen kommer ikke hjem til den gravide. Ved at besøge den gravide får jordemoderen et mere helstøbt billede af kvindens livsomstændigheder, familiære forhold m.v. Eller som hun siger: I konsultationen kan den gravide bluffe. Det kan hun ikke på samme måde, når man er hjemme hos hende. Jordemoderen oplever, at der efter hjemmebesøgene er en mere afslappet og uformel stemning og omgangstone mellem den gravide og jordemoderen. Dette forstærkes af, at den gravides partner ofte er til stede under hjemmebesøget. Efter besøget kan jordemoderen og den gravide referere til ting, der blev drøftet ved besøget: jeg kan referere til hvad sundhedsplejersken har sagt og hvad deres mand har sagt og hvad de talte om (jordemoder). 3.3 Betydningen af hjemmebesøget for sundhedsplejersken Det har stor betydning for sundhedsplejerskerne, at de besøger den gravide kvinde sammen med jordemoderen, fordi jordemoderen er et kendt ansigt. Sundhedsplejerskerne vurderer, at det kan tage tid at opbygge et tillidsfuldt forhold til de gravide, og i denne sammenhæng ses det som en fordel at blive introduceret til kvinden af en velkendt fagperson. Denne pointe understøttes af, at besøget i uge 20 giver god mulighed for at etablere et tillidsfuldt forhold til moderen inden fødslen. Dette vurderes at være vigtigt, især for denne målgruppe, som kan være sårbare i den første tid efter fødslen. Desuden giver det tidlige graviditetsbesøg mulighed for endnu et besøg ved sundhedsplejen inden fødslen, hvis det vurderes at være nødvendigt. 3

4 3.4 Betydningen af hjemmebesøget for samarbejdet mellem jordemoderen og sundhedsplejersken Jordemoderen og sundhedsplejerskerne bliver i interviewet bedt om at reflektere over, hvad det fælles hjemmebesøg har betydet for deres indbyrdes samarbejde. Sundhedsplejerskerne oplever, at det har stor værdi at få sat ansigt på hinanden fordi det gør det lettere at gå til den anden faggruppe og stille spørgsmål og bede om hjælp. Idet kvinder fra Høje-Taastrup kan gå til jordemoderkonsultationer i både Taastrup, Roskilde og Hvidovre, oplever sundhedsplejerskerne, at det gør en stor forskel for deres arbejde, at der er etableret et samarbejde med Taastrup-afdelingen i modsætning til Roskilde og Hvidovre. Begge faggrupper oplever, at man får mere respekt for hinandens arbejdsområde, hvilket man ubevidst signalerer til borgerne. Desuden har begge faggrupper oplevet, at de har lært at se forskelligheden som en styrke og som en fordel for indsatsen overfor den gravide. Alt i alt er det vurderingen, at samarbejdet bevirker, at mødrene får en mere sammenhængende og koordineret støtte i graviditeten og som nybagte mødre. 3.5 Jordemoderens og sundhedsplejerskernes vurdering af, om projektets tre formål er blevet opfyldt Besøget har til formål at sikre: 1. at den gravide kvinde oplever en sammenhængende støtte, så hun herigennem bliver bedre i stand til at varetage omsorgen for det ventede barn, 2. at sundhedsplejen får tidligt kendskab til den gravide således at hun kan henvises rettidigt til Høje-Taastrup Kommunes indsatser for sårbare mødre, 3. at den gravide kvinde tidligt i graviditeten etablerer tillid til sundhedsplejen. Der reflekteres i gruppeinterviewet over formålene hver for sig, samt over, hvorvidt det skyldes projektet: 1. Jordemoderen og sundhedsplejerskerne vurderer, at samarbejdet har medført, at de gravide oplever en mere sammenhængende støtte. Dels fordi begge faggrupper kommer hjem til den kommende mor/familie, og dels fordi fagpersonerne efterfølgende kan referere til hinanden. I forhold til hvorvidt kvinden bliver bedre i stand til at varetage omsorgen for det ventede barn, er det en fordel at det fælles hjemmebesøg ligger allerede i graviditetsuge 20. Her er der stadig god tid inden fødslen til at henvise moderen til kommunens øvrige tilbud eller introducere hende for øvrige fagpersoner i regionalt eller kommunalt regi, hvis der er behov for det. Det er dog ikke hjemmebesøg i sig selv, der gør kvinden bedre i stand til at varetage omsorgen for barnet. 2. En af de helt store fordele ved projektet er muligheden for at henvise den gravide til kommunens øvrige tilbud tidligt i graviditeten. Alle gravide er spurgt, om de kender til kommunens øvrige tilbud for den pågældende målgruppe. Hvis det vurderes, at den gravide kunne have behov for ekstra støtte henvises hun hertil eller opfordres til at deltage. Sundhedsplejerskerne oplever ligeledes, at det tidlige hjemmebesøg giver dem mulighed for at introducere den gravide til det sociale system, hvis der er behov for det: hvis der skal etableres kontakt til en socialrådgiver kan det ske tidligt i graviditeten. Sundhedsplejersken oplever således hjemmebesøget i uge 20 som et springbræt til det øvrige system. Kvinden bliver introduceret til det kommunale system trinvist og den gravides eventuelle mistillid til systemet imødekommes. 3. Sundhedsplejersken oplever, at der i graviditetsbesøget sker en slags overlevering fra jordemoderen til sundhedsplejen til gavn for den gravide. Hun oplever således, at det er en god måde at blive introduceret til kvinden. 4

5 Sundhedsplejersken har i alle besøgene oplevet, at den gravide er imødekommende. Hvorvidt denne imødekommenhed skyldes det fælles hjemmebesøg, kan evalueringen ikke påvise. 3.6 Er projektet blevet gennemført som beskrevet i projektansøgningen? Puljemidlerne skal ifølge projektansøgningen anvendes til at sundhedsplejersken sammen med jordemoderen kan aflægge et hjemmebesøg i graviditetsuge 20 hos alle gravide i målgruppen. Dette tilbud skal supplere jordemoderens og sundhedsplejens øvrige indsats overfor målgruppen. Jordemoderen og sundhedsplejerskerne vurderer, at projektet er gennemført som beskrevet i projektansøgningen i forhold til: At kvinderne i alle tilfælde har været i ca. 20. graviditetsuge Både jordemoder og sundhedsplejerske har været med til alle besøgene. Projektet er delvist blevet gennemført som beskrevet i projektansøgningen i forhold til, at det fælles hjemmebesøg skulle supplere jordemoderens og sundhedsplejens almindelige indsats: I alle tilfælde har hjemmebesøget fungeret som et supplement til jordemoderens generelle indsats. I flere tilfælde har hjemmebesøget været et supplement til sundhedsplejens generelle indsats (almindeligt graviditetsbesøg i uge 30). I de tilfælde hvor hjemmebesøget har erstattet et hjemmebesøg ved sundhedsplejersken i uge 30 har det været en fordel for sundhedsplejersken af få et tidligt kendskab til den gravide. Projektet har ikke været gennemført som beskrevet i projektansøgningen i forhold til antallet af besøg, idet der er gennemført langt færre hjemmebesøg end beskrevet i projektansøgningen. Se afsnit Hvorfor har de gravide sagt ja tak og nej tak til hjemmebesøg? Jordemoderen og sundhedsplejerskerne vurderer, at de gravide kvinder har sagt ja tak til tilbuddet om et fælles hjemmebesøg, fordi det er blevet præsenteret for dem på en måde, så hjemmebesøget fremstår som en ekstra omsorg for mor og barn. Jordemoderen udtaler, at de gravide godt selv er klar over, at de har haft et behov for det. De gravide kvinder, der har sagt nej tak til tilbuddet har ikke selv haft en oplevelse af, at de havde behov for det fælles hjemmebesøg. Dette er især gældende for kvinder, der har børn i forvejen. Hvis jordemoderen har været enig i vurderingen, har hun ikke presset på. 3.8 Implementering af tilbuddet efter puljemidlernes udløb Der er ikke afsat midler til at fortsætte med de fælles hjemmebesøg. Der er dog enighed mellem jordemoderen og sundhedsplejen om, at begge parter vil forsøge at prioritere et fælles hjemmebesøg i uge 20 til de gravide, der har mest behov for det. Der opleves fortsat et stort behov for koordinering, fordi de gravide bevæger sig mellem den regionale og den kommunale sektor. Sundhedsplejen vil på baggrund af projektet forsøge at aflægge barselsbesøg i uge 20. Der er dog praktiske udfordringer forbundet med, at mange gravide vil skulle bede om fri fra arbejde. Det opleves som normalt at tage fri til jordemoder, mens et sundhedsplejerskebesøg ikke betragtes som en gyldig grund. 4. Brugernes oplevelser Interviewene med brugerne af hjemmebesøget foregik efter fødslen. Besøget er dermed ikke i frisk erindring hos de nybagte mødre, hvilket de også selv gør opmærksom på. Der kan dermed være nuancer, der har fortabt sig. Omvendt giver interviewtidspunktet mulighed for, at der i interviewet kan spørges til værdien af det fælles hjemmebesøg på lidt længere sigt. 4.1 Hvordan oplevede kvinderne at blive præsenteret for projektet? Kvinderne fortæller, at de blev præsenteret for projektet af jordemoderen. De fik at vide, at det var et projekt, og at der var tale om et ekstra tilbud udover det almindelige serviceniveau. De fik ikke noget skriftligt materiale vedrørende projektet. 5

6 Brugerne anbefaler, at der gøres mere ud af at præsentere projektet skriftligt især for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Familier, der ikke er så fortrolige med det danske system, kan have svært ved at forstå, at besøget skal betragtes som en støtte og ikke som kontrol. Især hvis de potentielle brugere har hørt skrækhistorier om børn, der er blevet anbragt udenfor hjemmet. Brugerne anbefaler derfor, at den mundtlige information ved jordemoderen suppleres med en folder på forskellige sprog, som den gravide kan få med hjem. 4.2 Hvorfor sagde kvinderne ja tak til hjemmebesøget? De brugere, der har sagt ja tak til at modtage hjemmebesøg ved jordemoder og sundhedsplejerske har primært gjort det fordi de selv kunne se, at de havde behov for besøget. Og samtidig syntes de, at idéen med et fælles hjemmebesøg var god: Det lød spændende, så jeg tænkte: hvorfor ikke? (mor). Mødrene fremhæver at man som gravid - og kommende mor - har en masse spørgsmål, og besøget blev anset som en god mulighed for at få drøftet disse spørgsmål. 4.3 Hvordan foregik besøget og hvad blev der talt om? I flere tilfælde deltog den gravide kvindes partner i besøget. Alle kvinderne oplevede dog, at han ikke sagde så meget til besøget. Dette hænger, ifølge en mor muligvis sammen med, at manden ikke kan forholde sig til barnet i maven på samme måde som kvinden, når parret er i 20. graviditetsuge. De interviewede kvinder husker, at der til besøget blev talt meget om, hvordan de havde det og hvordan deres forventninger til fremtiden som mor/familie så ud. Der blev også talt om, hvordan forløbet ville være, når det lille barn kom til verden. Svære emner som angst og bekymringer blev vendt, og det havde ifølge mødrene stor betydning, at kunne drøfte disse emner sammen med fagfolk. Ingen af mødrene fik foretaget jordemoder-undersøgelser ved hjemmebesøget. Al fokus lå således på mødrenes trivsel og forventninger, hvilket flere af mødrene beskriver som rart (mor). 4.4 Hvilken værdi og effekt havde hjemmebesøget for de gravide kvinder? Alle de interviewede mødre har oplevet det fælles hjemmebesøg som værdifuldt. Dels i forhold til deres oplevelse af graviditeten og forventninger til moderskabet. Og dels for det fremadrettede samarbejdet med jordemoderen og sundhedsplejersken. I forhold til den gravides oplevelse af graviditet og forventninger til moderskab og familieliv, fremhæver de interviewede mødre, at besøget gav anledning til refleksioner, men ingen af kvinderne er i stand til at sætte ord på eller huske, hvad de talte om på netop dette møde. Derimod kan flere af mødrene sætte ord på, hvad hjemmebesøget har betydet for samarbejdet med jordemoderen og sundhedsplejersken. Der fremhæves ord som: ekstra tryghed så hendes ansigt rart at jordemoderen kom hjem til én mere afslappet andet forhold til hende pga. hjemmebesøg dejligt overskred ikke nogen grænse, men nedbryder en grænse. Især blev det fremhævet af mødrene, at samarbejdet med sundhedsplejersken og jordemoderen blev lettere og mere naturligt efter besøget. Graviditets-, fødsels- og barselsforløbet blev således startet på en god måde. Flere af dem giver udtryk for, at besøget gjorde dem mere trygge. 6