Tilladelse til udledning af tagvand fra Sct. Alban Church, Churchillparken 11, 1263 København K, til Kastelsgraven.

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Sct. Alban's Church Committe Churchillparken København K Att.: Nigel Rowley, Rowley_dk@yahoo.com og Christopher Parker, parkskov@hotmail.com Tilladelse til udledning af tagvand fra Sct. Alban Church, Churchillparken 11, 1263 København K, til Kastelsgraven Sagsnr Dokumentnr I henhold til miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, 28, stk. 1, meddeles hermed tilladelse til udledning af overfladevand fra tagarealer på Sct. Alban Church, Churchillparken 11, matr. nr. 66b, Østervold kvarter, til Kastelsgraven. Baggrund Eduard Troelsgård, Rådgivende Ingeniører A/S (ved Stephan Meyerheim) har den 31. oktober 2017, på vegne af Sct. Alban s Church Commite (CVR ), ansøgt om tilladelse til udledning af tagvand i forbindelse med opførelse af en ny tilbygning til Sct. Alban Church. Der er tale om et eksisterende udløb, der vil blive brugt til udledning af tagvand fra den nye tilbygning samt fra en mindre del af det eksisterende tag på kirken. Vand og VVM Figur 1: Placering af Sct. Alban Church ved Kastelsgraven. Njalsgade 13 Postboks København S EAN nummer

2 Vilkår for tilladelsen Generelt 1) Tilladelsen er gældende fra dags dato. a) Når tagmaterialer på tilbygningen skal udskiftes første gang, skal det undersøges, om der er kommet nye materialer, som med fordel kan erstatte bly. 2) Center for Miljøbeskyttelse (herefter CMB) skal orienteres via når udledningen påbegyndes. 3) Dæksler til regnvandsbrønde skal markeres, så de adskiller sig fra dæksler til spildevandskloaksystemet, og det fremgår entydigt for tredjemand, at brønden er til regnvand. 4) Udledningspunktet skal ske gennem eksisterende udløb til Kastelsgraven placeret i UTM 32 Euref89 koordinaterne X: ,91; Y: ,72 (jf. figur 2). 5) Udløbet skal placeres under vandoverfladen og være udformet, så bundmateriale (sediment) i Kastelsgraven ikke ophvirvles. 6) Der må kun udledes tagvand fra tagarealerne markeret på Bilag 1. Vandkvalitet og rensning 7) Alt tagvand skal ledes via sandfang inden udledning. 8) Vand fra blytag skal desuden renses i en filtreringsenhed svarende til det foreslåede Hydrosystem ) Der skal etableres prøvetagningsbrønde før og efter renseenheden. 10) Der skal udtages et antal prøver til dokumentation af renseløsningens effektivitet. 11) Renseforanstaltninger skal vedligeholdes, tilses og tømmes regelmæssigt. For sandfang gælder, at disse skal tømmes og bundsuges, senest når 50 % af slamvolumen er fyldt op. For filtreringsenheden gælder, at det skal renses én gang årligt, og filterelementes skal skiftes, når der er behov. 12) Udledningen må ikke forårsage faner af suspenderet stof el.lign. i Kastelsgraven. Det er CMB, der afgør, hvornår dette er tilfældet. Udledningstilladelsen kan - i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30 - tilbagekaldes eller ændres, hvis spildevandsanlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller tilgodeser kravene, fastsat i denne tilladelse. Side 2 af 16

3 Udledningstilladelsen kan også tilbagekaldes eller ændres, hvis forudsætningerne for tilladelsen ikke holder, der er opgivet ukorrekte oplysninger, eller hvis vilkårene anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Klagevejledning Denne afgørelse kan - i henhold til Spildevandsbekendtgørelsens 18 - ikke påklages til anden administrativ myndighed, da der udelukkende er tale om tagvand. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1, dvs. den 16. juli Grundlag for afgørelsen Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale Lov- og plangrundlag 1) Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, 28 stk. 1. 2) Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 3) Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder, jf. bek. nr af 21. november ) Forskrift vedrørende indretning, drift og tømning af olie- og benzinudskillere samt af sand/slamfang i Københavns Kommune. (kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1156_uuppjfu431.pdf ) 5) Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland med BEK nr. 794 og 795 af 24. juni ) Den Blå By Københavns Kommunes Vandhandleplan ) Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 8) Københavns Kommune, Regulativ for Kastelsgraven, Kommunevandløb nr. 1, juli Ansøgningsmateriale 9) Ansøgning fra Stephan Meyerheim af 31. oktober ) Revideret ansøgning af 29. november Side 3 af 16

4 11) Oplysninger i mail fra Stephan Meyerheim af 6. og 10. november samt 11. december ) Miljøprojekt nr. 789, Massestrømsanalyse for bly 2000, udarbejdet af COWI for Miljøministeriet, Relevante tilladelser 13) Byggetilladelse, Center for Bygninger, 21. november ) Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16 til opførelse af tilbygning til St. Albans Church på det fredede fortidsminde Kastellet, Center for Bygninger, 31. marts ) Tilladelse til opførelse af tilbygning til St. Albans Church på det fredede fortidsminde Kastellet, Slots- og Kulturstyrelsen, 6. december Miljøteknisk redegørelse Baggrund Center for Bygninger har den 21. november 2017 meddelt tilladelse til opførelse af en tilbygning til St. Alban Church på den nordlige side af kirken (jf. Figur 2). Det fremgår af byggetilladelsens vilkår, stk. 14, at der skal være indhentet tilladelse til udledning af regnvand til voldgraven (Kastelsgraven). Nærværende tilladelse er derfor en forudsætning for, at den nye tilbygning kan opføres. Det skyldes, at taget på tilbygningen belægges med bly. Det er normalt ikke tilladt jf. blybekendtgørelsen men ifølge Miljøstyrelsens hjemmeside er der følgende undtagelse: Dog er fredede og bevaringsværdige bygninger samt kirkebygninger af kulturhistorisk betydning undtaget. Produkter indeholdende bly til tag- og inddækning på/af fredede og bevaringsværdige bygninger, når der alene er tale om reparation af samt om- og tilbygning på disse, vil derfor være undtaget fra reglerne. Center for Miljøbeskyttelse (CMB) har haft en dialog med Stephan Meyerheim ang. mulighederne for at lede vand ud fra et blytag forud for modtagelse af ansøgningen. Nuværende afvandingsforhold Vandet fra den nordlige side af Sct. Alban Church udledes allerede i dag til Kastelsgraven. Det sker via 4 eksisterende udløb (jf. Bilag 1 + Bilag 4). Fra den sydlige del af kirken ledes vandet formentlig til fælleskloak. Der er ikke en eksisterende udledningstilladelse til tagog overfladevand fra kirken. Side 4 af 16

5 Figur 2: Oversigt over afvandingsforhold fra taget på den nordlige del af Sct. Alban Church. Kommende afvandingsforhold I forbindelse med opførelse af den nye tilbygning til kirken sker der ændringer af hvilke overflader, som vil blive afvandet til Kastelsgraven. Det er derfor nu nødvendigt at meddele tilladelse til denne udledning. Den del af kirkens afvanding, som der ikke ændres ved, er ikke omfattet af denne tilladelse. Der vil således fortsat blive udledt tagvand fra det resterende areal på kirkens nordvendte tag (ca. 130 m 2 ) til Kastelsgraven via 3 selvstændige udløb (jf. Figur 2). Tagvandet fra den nye tilbygning (26 m 2 ) vil blive tilkoblet et eksisterende udløb på grunden, hvorfra der allerede tilføres regnvand fra ca. 51 m 2 af kirkens tag i det nordvestlige hjørne. Taget på selve kirken er belagt med tegl. Vandmængder Tagarealet udgør: m² = 77 m 2. Ansøger har beregnet den dimensionsgivende regnvandsmængde fra tilbygningen ved en 5-årsregnhændelse med et sikkerhedstillæg på 1,3: 26 m 2 x 0,016 l/s/m 2 x 1,3 = 0,54 l/s Side 5 af 16

6 Hvis dette omregnes ud fra den værdi, der i dag anvendes i København (0,024 l/s/m 2 ), fås i stedet 0,81 l/s For hele afstrømningen via udløbet (både tilbygning og eksisterende tagareal) bliver den dimensionsgivende vandmængde: 77 m 2 x 0,024 l/s/m 2 x 1,3 = 2,4 l/s I København er den gennemsnitlige nedbørsmængde ca. 674 mm svarende til 674 liter regn pr. m 2 årligt. Der vil derfor være tale om 17,5 m 3 vand om året fra det 26 m 2 blytag på den nye tilbygning eller samlet set 52 m 3 vand fra bly- og tegltaget via udløbet i Kastelsgraven. Vandkvalitet/rensning Tilbygningens tag vil blive belagt med bly, hvorfra der vil ske en vis udvaskning til regnvandet, når dette lander på taget. Vandet, som skal udledes, må derfor forventes at være forurenet med opløst bly i koncentrationer, som overstiger miljøkvalitetskravene for vandområdet (Kastelsgraven). Derfor vil der inden udledning til Kastelsgraven blive opsat en filtreringsenhed af mærket 3P Hydrosystem 400 metal (se bilag 3). Det er udelukkende tagvand fra blytaget, der vil blive ledt gennem dette filter. Vandet fra tegltaget vil blot blive ledt gennem sandfang. De to vandstrømme ledes til samme før udledning (se Bilag 2). Derfor regnes i det følgende kun med udvaskningen fra de 26 m 2. Ifølge ansøger er blykoncentrationer i vand fra blytage ikke tilstrækkeligt belyst i de gængse vidensdatabaser. Der henvises derfor til et miljøprojekt Massestrømsanalyse for bly 2000 /12/. Af side 35 i denne rapport fremgår det, at der afvaskes ca g Pb/m²/år fra kirketage med bly. Af rapporten fremgår det, at de største afvaskninger sker på sydvendte tage. Hvis det antages, at der afvaskes 14 g pr. m 2 om året, idet tilbygningens tag er nordvendt, og at der falder 674 mm nedbør årligt, vil der således være en gennemsnitlig koncentration på 0,021 g/l. Af data fra producenten af renseløsningen fremgår det, at der afvaskes op til 5000 μg Pb/l fra blytage. Dette stemmer, ifølge ansøger, nogenlunde overens med, at det normalt antages, at der fra kobbertage udvaskes op til 3000 μg Cu/l. Kobbertage har, ifølge ansøger, omtrent en dobbelt så lang halveringstid som bly, dvs. at blytage hurtigere forgår. Af producentens oplysninger fremgår desuden, at renseenheden på Ø400 kan filtrere 90 % af det opløste metal fra. Hvis dette holder, vil der ske en reduktion i koncentrationen af bly i det udledte vand fra Side 6 af 16

7 5000 µg/l til 500 µg/l. Erfaringer fra et andet blytag har ifølge producenten vist, at renseenheden kan rense fra 5000 µg/l til µg/l. På den baggrund anslås det, at den samlede mængde bly, der er tilbage efter rensning er ca. 0,005 g/l x 674 l/m 2 /år x 0,1 x 26 m 2 = 9 g Pb/år Hvis værdien fra rapporten /12/ anvendes, vil der i stedet være tale om ca. 0,021 g/l x 674 l/m 2 /år x 0,1 x 26 m 2 = 36 g Pb/år Tabel 1: Anslåede mængder bly i vandet, som vil blive udledt til Kastelsgraven efter rensning i Hydrofilter 400. Anslået årlig mængde bly i det udledte tagvand (g/år) Rapport fra Miljøstyrelsen (ref. 12) anslår en afvaskning fra blytage på 14 g Pb/m 2 /år HydroSystems Aps oplyser, at der vil være ca µg Pb/l 36 g Pb/år 9 g Pb/år Den valgte renseløsning er dimensioneret til 175 m 2 tag. Der er derfor en forhåbning om, at der vil ske en bedre rensning, da der kun vil blive ledt vand fra 26 m 2 tag gennem filteret. For at have mulighed for at måle på renseenhedens effektivitet, opstilles der målebrønde før og efter renseenheden. Det anslås ikke nødvendigt med overløb, da filterbrønden har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere større regnskyl end det beregnede. Drift af renseløsning Det er kirken/menigheden, der ejer udløb og renseløsning og således også er ansvarlig for driften. Ifølge producenten af den valgte renseløsning anbefales det at rense filteret én gang årligt. Filteret skal skiftes efter behov, og det forventes at holde 5-6 år. Det er producenten, der kan udføre dette arbejde. Det aftales efterfølgende, hvor mange prøver, der skal udtages til dokumentation af renseløsningens effektivitet. Udløb Det eksisterende udløb til Kastelsgraven er placeret ca. i UTM 32 Euref89 koordinaterne ,91; ,72. Det er ikke klart, hvor langt den eksisterende udløbsledning går ud i Kastelsgraven, så de nøjagtige koordinater for udløbspunktet kendes ikke, før anlægsarbejdet er udført. Side 7 af 16

8 Det er ikke planen, at der skal ændres ved det eksisterende udløb, og der vil derfor heller ikke blive gravet i sedimentet i Kastelsgraven. Beskrivelse af vandområdet Kastelsgraven er en sø, som er målsat i Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland /5/. Den er klassificeret som kalkrig, ikke brunvandet, brak, lavvandet. Der må ikke ske forringelse af den aktuelle tilstand, herunder for de enkelte kvalitetselementer. Miljømålene for søen er, at der skulle være opnået god økologisk tilstand samt god kemisk tilstand senest 22. december Status er, at søen har høj økologisk tilstand. Denne klassifikation er på baggrund af målinger af klorofyl og fytoplankton. Søen er omfattet af vandløbsregulativ /8/. Heraf fremgår bl.a. af afsnit 8.4 Udløb fra tilløb og drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på søens skråninger. Udførelse af rørledninger go lægning af kabler, rørledninger o.l. der forudsætter arbejder i søen må kun ske efter forud indhentet tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Kastelsgraven modtager vand fra De Indre Søer i København via Østre Anlæg samt en underføring under jernbanen ved Østerport (jf. Figur 3). Vandets opholdstid i søen er ca. xx, hvorefter det løber til Københavns Havn via et bygværk, som er beliggende lige nord for Langelinje Pavillonen. Der er desuden udledninger af vand fra Den Svenske Gustavskyrkan, fra Kastellet, Langelinje Pavillonen samt det vand, der løber naturligt fra de omkringliggende parkarealer til Kastelsgraven. Figur 3: Oversigt over Kastelsgraven samt de vandområder, som leder vand til Kastelsgraven. Side 8 af 16

9 Miljøteknisk vurdering I henhold til spildevandsbekendtgørelsen er overfladevand defineret som spildevand. Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet kræver en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Sct. Alban Church er beliggende i et opland, som er fælleskloakeret, jf. Spildevandsplan Der har imidlertid været udledninger fra taget på den nordlige side af kirken i mange år. Dette udvides nu blot med tagvand fra den nye tilbygning (26 m 3 ). Resten af overfladerne på kirken og de omkringliggende arealer afvandes til fælleskloak. Det vurderes at være hydraulisk uproblematisk, at vandet fra den nye tilbygning på kirken ledes til Kastelsgraven, da der blot er tale om en merudledning fra 26 m 2 tagareal, svarende til 17,5 m 3 vand om året. Vandkvalitet Tagvandet forventes at være forurenet med bly, og der er derfor sat vilkår om etablering af renseenhed/tungmetaludskiller, som kan rense vandet ned til et acceptabelt niveau. Producenten har oplyst, at vandet kan forventes renset ned til 500 µg/l og måske endda helt ned til µg/l. Derefter blandes vandet op med vand med et forventet lavt blyindhold, hvilket vil resultere i en lavere koncentration i det udledte vand. Det gennemsnitlige miljøkvalitetskrav for bly ved udledning til en sø (indlandsvand) er 1,2 µg/l for den biotilgængelige del af stoffet (jf, bek. 1433, ref. 3). Det vil sige, at der kan udledes mere opløst bly, da ikke alt er tilgængeligt for organismerne i vandet. Det har vist sig, at det for Kastelsgraven betyder, at der kan udledes bly i koncentrationer op til µg/l (jf. CMBs undersøgelse af sårbarheden af kommunens recipienter). Det maksimale miljøkvalitetskrav er 14 µg/l (jf. bek. 1433). Det er ikke sikkert, at vandet kan renses helt ned til det gennemsnitlige miljøkvalitetskrav for bly, men den foreslåede renseenhed vurderes at være en mulig BAT-løsning (Best Available Technology). Det eneste alternativ til udledning med den foreslåede rensning er, at vandet ledes til fælleskloak. Det ville ifølge ansøger kræve en dispensation fra afløbsafdelingen, da det som minimum ville kræve, at der udføres en dobbelt pumpebrønd, sådan at der ikke sker opstuvning i kælder under kirken. Graveområdet ved udførelse af pumpebrønd ville blive væsentlig større, og derfor vurderes det at være mere hensigtsmæssigt med en mindre rensebrønd. CMB har erfaringer med rensning af vand fra et kobbertag på Holmens Kirke med en tilsvarende renseenhed. Målinger fra denne Side 9 af 16

10 udledning har vist, at indholdet af bly kan nedbringes fra mellem 2,6 µg/l og 10 µg/l til mellem <0,5 og 2,5 µg/l. Der var selvfølgelig tale om langt mindre koncentrationer af bly, men det ser alligevel ud til, at filteret fungerer efter hensigten, også hvad angår bly. Da der er tale om vand fra et relativt lille tagareal, og da vandet opblandes med vand fra tegltaget før udledning, vurderer Center for Miljøbeskyttelse, at udledningen af vand fra blytaget ikke vil have væsentlig indflydelse på vandkvaliteten i Kastelsgraven og opfyldelse af målsætningerne i vandområdeplanerne. Forhold til Naturbeskyttelse Før der træffes afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 28, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det skal ligeledes vurderes om en tilladelse kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter der er angivet på Habitatdirektivets bilag IV. CMB har vurderet ansøgningen i henhold til habitatbekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Internationale naturbeskyttelsesområder Det ansøgte område ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er Natura område nr. 143 Vestamager og havet syd for. En eventuel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper vurderes at være af underordnet betydning, dels på grund af afgørelsens vilkår og dels på grund af afstanden fra lokaliteten til nærmeste naturbeskyttelsesområde. Beskyttelse af visse arter (Habitatdirektivets bilag IV) Ifølge habitatdirektivets artikel 12 om strengt beskyttede arter, må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke vil have negativ betydning for bilag IV arter. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at have negativ påvirkning på andre beskyttelseskrævende arter. Side 10 af 16

11 Forhold til øvrig lovgivning Der er med denne tilladelse udelukkende taget stilling til udledning af overfladevand. Der er således ikke taget stilling til evt. øvrige tilladelser, der skal indhentes for at gennemføre projektet efter f.eks. planloven, byggeloven, vejloven, jordforureningsloven. Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Eva B. Hemmersam på tlf eller vand@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til sagsnr Med venlig hilsen Eva Baunegaard Hemmersam Helle Bjerg Sørensen Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter Eduard Troelsgård, Rådgivende Ingeniører A/S, Att. Stephan Meyerheim, sm@et-ing.dk Københavns Kommune, Center for Bygninger, Att. bygninger@tmf.kk.dk Slots- og Kulturstyrelsen, Att. Lea Meistrup-Larsen, lml@kulturstyrelsen.dk Miljøstyrelsen, mst@mst.dk Sundhedsstyrelsen, seost@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Friluftsrådet, koebenhavn@friluftsraadet.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk DOF-København, koebenhavn@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Greenpeace, hoering.dk@greenpeace.org Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: Side 11 af 16

12 Bilag 1 Side 12 af 16

13 Bilag 2 Side 13 af 16

14 Bilag 3 Renseenhed, som etableres før udløb ved Sct. Alban Church. Side 14 af 16

15 Side 15 af 16

16 Bilag 4 Foto fra 2017 med eksisterende udløb (røde cirkler) som afvander det meste af kirkens nordvendte tegltag. Side 16 af 16