GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING TRYLLEFLØJTEN HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA.

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE TRYLLEFLØJTEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet

2 GENTOFTE KOMMUNES FÆLLES PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen på området for pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Formålet er, at få læreplansarbejdet til i endnu højere grad at tage udgangspunkt i visionen på 0-6 års området. Den fælles pædagogiske læreplan gælder for alle dagtilbud i Gentofte Kommune og har det enkelte barn i centrum. De fire kompetencespor, som vi kender fra den sammenhængende indsats på årsområdet, omkranser barnet, mens de tre sfærer; Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet danner rammerne for barnets udvikling og indfrielsen af dets fulde og individuelle potentiale. For hvert af de fire kompetencespor er der opstillet tre pædagogiske læringsmål, som det enkelte barn skal støttes i at udvikle sig hen imod.

3 De fælles pædagogiske læringsmål De pædagogiske læringsmål for arbejdet med de fire kompetencespor i den fælles pædagogiske læreplan fremgår nedenfor. Det er således målet, at ethvert barn understøttes i dets udvikling med henblik på at indfri dets fulde og individuelle potentiale indenfor hvert af de i alt 12 pædagogiske læringsmål. Sundhed At gøre noget At mærke noget Personlige kompetencer At være nogen At blive nogen Sociale kompetencer At være og blive nogen sammen med andre Læringskompetencer At blive til noget

4 Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets værdier. Anerkendelse : De voksne skal komme barnet i møde og søge at forstå det med udgangspunkt i dets personlighed og kompetencer. Medbestemmelse: Børn skal opleve at de i takt med deres udvikling og forståelsesramme inddrages i deres egen hverdag. De skal mødes med graduerede krav. Tryghed: Barnet skal møde tydelige, nærværende og troværdige voksne. Der sikre, at barnet bliver fortrolig med det sociale liv i Tryllefløjten. Relationer: Barnet skal opleve en hverdag der bygger på og tager udgangspunkt i de relationer der opstår barn/barn og barn/voksen. Vi voksne skal sikre at den pædagogiske tilrettelæggelse bygger på, og skaber nye relationer. Leg og Læring: Børnene skal have gode muligheder for at bruge deres fantasi, være eksperimenterende og se deres tanker omsat med støtte fra de voksne. Det kræver at vi som pædagogisk personale er troværdige og har gensidig respekt for det job vi udfører, og har tillid til hinanden - at også vi selv tager udgangspunkt i de værdier vi har stillet op for de børn der er bruger af Tryllefløjten. Vi skal i vores dialog med forældrene vise empati og være faglignysgerrig på deres synsvinkel på deres barn - for at sikre at der er en rød tråd mellem livet i og uden for Tryllefløjten. Gennem KIB samtaler skaber vi den røde tråd for det barnet skal mestre som det næste. Dagtilbuddets pædagogiske praksis Vuggestuen (Trommen) er en vuggestue gruppe fordelt på to spise grupper/to grupperum. Alle børn har mulighed for at skabe relationer da vi arbejder med "åbne døre". Personalet har kendskab og viden om alle børn. Der arbejdes med en organisering af ugen, hvor der skabes en vekselvirkning mellem grupper sat sammen på baggrund af: alder,og aktivitet/ indhold. Tværfløjten er den største børne gruppe og er derfor organiseret i såvel spise grupper, tur - og rytmikgrupper. Aktiviteterne følger vores årshjul. Indholdet i den enkelte aktivitet kan tage udgangspunkt i det der pt. optager børnene, Dens voksnes engagement og viden - eller en kombination af begge. Violinen er de kommende skolebørn og holder til på 2 sal. Her er der særlig fokus på at indholdet i dagen tager udgangspunkt i at skabe et lærings miljø, med særlig fokus på gruppearbejde, regler og kollektiv indlæring ( kunne forstå og lærer og lytte). Tryllefløjten tager udgangspunkt i en årsplan, hvor hvert tema går over tre mdr. Indholdet planlægges så det inddrager alle børn og voksne, når dette er relevant. Hverdagen i Tryllefløjten er sammensat af tre forskellige læringsrum: Aktiviteter, rutiner og børnenes egen kultur. Vi voksne indtager tre forskellige positioner i relation til børnenes læreproces; foran ved siden af barnet og bagved barnet. Vuggestue børn flyttes op i børnehaven 1 januar og 1 juli. Det kan betyde at nogle børn er fyldt 3 år andre mangler måske 3mdr. Dagtilbuddets pædagogiske principper

5 Dagtilbuddets pædagogiske principper. Vi skal som pædagogisk personale sikre og hjælpe alle børn til at få personlige kompetencer og selvværd. Vi skal sikre og hjælpe alle børn til at danne venskaber og kammeratskaber. Alle børn skal mødes med sproglig anerkendelse. Vi taler pænt til og med hinanden. Vi deler børnene op i mindre grupper for at sikre en indlæring der tager udgangspunkt i deres formåen - nysgerrighed eller hvad en gruppe er optaget af. Vi forsøger så vidt muligt at sammensætte lærings grupper ud fra børenes formåen, for på den måde at skabe en nysgerrighed, der er sammenligenlig - og giver fælles fornyet nysgerrighed til næste steep. Ud fra at børns "fordybelses tid" er individuel, har vi det princip at vi sender op til fire børn alene på legepladsen. Det kan give en tiltrængt pause - og ny energi. Vi har fokus på at hjælpe og synligører børnenes suscesser, og italesætte dem over for de andre børn. Vi inddrager børnene på skift i borddækning. Vi sikre at de yngste børnehavebørn altid spiser på ved samme bord - så rutiner kan læres og skabe en genkendelig situation. En lille gruppe på ca. 4-5 børn spiser "alene" og har ansvar for at hjælpe og fordele maden mellem sig. ( en voksen på side linjen). Vi vægter ude livet og derfor er vi altid på legepladsen mellem 12-og 14. Bestyrelsens inddragelse i formuleringen af dagtilbuddets pædagogiske principper Denne læreplan med ændringer har ikke været forlagt den nye fælles bestyrelse for Charlottenlund Børnehus, der trådte i kraft

6 Dagtilbuddets handleplan og evaluering Tabel 3.1: Sundhedskompetencer: At gøre noget At mærke noget Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - udvikler sit kendskab til og passer på sin krop - udfordrer sin krops formåen - befinder sig godt i verden Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Tryllefløjten skal lægge vægt på at der gennem tilrettelagte aktiviteter og gennem et tillidsfuldt, inspirerene og støttende samvær skabes betingelser for: - at børnene får oplevelsen af at de er aktive. - at de bliver i stand til at mærke deres krop. - at de oplever, at det at bruge deres krop har en effekt på humøret, på fysikken og på deres egen præsentation i forhold til og sammen med sine kammerater - at børnene har kendskab til sunde vaner, i forbindelse med kost, motion og søvn. - at barnet uden for måltider, selv i talesætter eller viser at det er tørstigt - sulten, men også kan udsætte sit behov inden for overskuelig tid, med hjælp fra en voksen, der fortæller hvorfor der lige må ventes.

7 Indsatser/ aktiviteter "Aktiviteterne tager udgangspunkt i det børn selv gør - og det De gør sig erfaringer med sammen med andre eller alene. Noget nyt de har lært sig eller er optaget af at deres "krop nu kan" fordi jeg er blevet stører eller stærkere - eller tør. vi altid to timer på legepladsen. Brugen af legepladsen. ( taget - balance - klatrestativet/træer - balance og cykler). Aktiviteter der er voksen styret: Idræts lege - legeposen. Fælles ture der oftest er i skoven eller til stranden med det fokus at få brugt sin krop. "Gå turer" vi går oftere end vi tager transportmidler - Når der tages transportmidler går vi ofte hjem fra oplevelsen. ( violingruppen). Fælles lege på legepladsen/ Tryllehaven Vi bruger forskellige indendørs legeredskaber der styrker børenes motorik. vi leger stole og trommedans. Vi opfordre til at forældrene bruger trappen - det er "forbudt" at bruge elevatoren. Vi stiller spørgsmål til tøj, tøj,sult/ tørst, varme/ og kulde. Vi har siden sidste evaluering valgt at alene de yngste børn sidder i Trip Trap stole. De øvrigebørn sidder på skamler. Det betyder at børnene selv har skulle kravle op - eller vise tiltag til dette - og derefter fået hjælp og opmuntring fra personalet. Det har givet det enkelte barn mod på at turde med hjælp og sener alene. Vi opfordre og vægter at barnet sætter sig på toilettet for at mærke om det skal tisse- Måltiderne i vuggestuen tager udgangspunkt i at barnet skal have lov til at mærke maden med sine fingre, føle og lege med den før den kommer i munden. Vi har øje for om barnet tilkendegiver sine behov, og ser at vi som fagpersonale reagerer. Vi bruger Løbefod og Legeposen ude på legepladsen inden vi går ind og spiser eftermiddagsmad. vi er opmærksomme på børns glæde og engagement ved brugen af disse- ( gentagelser). Vi vægter de udendørs fysiske aktiviteter - de det er her gruppen får mest glæde af aktiviteten, grundet de praktiske hensyn der er til samme aktivitet på stuen. Vi vil fastholde alders opdelingen- da det på tværfløjten betyder, at det bliver "nemmere" at få lavet fysiske aktiviteter inde På legepladsen skal vi synligører de rytmikredskaber der findes i Tryllefløjten - for at børnene husker, og også bliver inddraget i hvilke lege der kan leges med redskaberne - og på den måde opfordre andre børn og voksne til at sætte lege igang. bedre organisering i vuggestuen betyder at vi får focus på rytmik og motion." Dokumentationsmetode "Da der er tale om fysisk aktiviteter er det tydeligt at se hvilke børn der har svært ved at deltage, eller fortrinsvis deltager fordi nu er det det der sker. Vi har med udgangspunkt i bla. "løbefod" og Legeposen leget de samme lege flere gange - det er altså genkendeligt det der skal ske. Det har sikret at vi har kunne fokusere på det enkelte barns interesse, aktivitet i legen - og fysiske formåen. Vi har haft glæde af et færdigt materiale, der har skabt nysgerrighed for området - at det er sjovt for den voksne - giver mod og gør os nysgerrige. "hvornår skal vi lave løbefod" - børnenes eget udsagn og ønske om aktiviteten er vores bedst måle redskab." Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling?

8 Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet?

9 Tabel 3.2: Personlige kompetencer: At være nogen at blive nogen Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - udfolder og udvikler sin vilje til at handle - udfordrer og udvikler eget personligt udtryk - udfolder og udvikler emotionelle kompetencer Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring " At barnet er trygge ved den voksne, situationen, så det har lyst til evt. med støtte at fortælle om egne oplevelser eller stille spørgsmål til andre i samlinger - ved måltidet - og i mindre grupper. At barnet sætter ord på egne erfaringer. At barnet lader andre børn få lov at "fortælle" deres oplevelse af f.eks. en konflikt - kan magte at de ikke er i overensstemmelse med egen oplevelse - men ved at det også selv får lov at give udtryk for sin oplevelse. Kan sige "pyt" - kan sige til og fra - vælge og sætte ord på sit valg Sætter ord på og viser at nu bliver jeg ked af det - søger i den sammenhæng hjælp hos kammerater og kan hjælpe andre. Kan aflæse og sætte ord på andres og egen adfærd og derved løse en "konflikt" og komme vider i forløbet. ( legen og indhold her og nu er vigtige end at bestemme - jeg vil gerne fastholde stemningen i legens univers)" Indsatser/ aktiviteter "Aktiviteterne laves i mindre grupper. nærvær mellem barn og voksen Ved at stille vejledende spørgsmål og kaste forslag på bordet og hjælpe dem med at træffe et valg og derved et fravalg. Vi giver frihed til egne initiativer indenfor en grænse som er synlig og genkendelig. Via fri for mobber lærer børnene at give udtryk for ting de ikke kan lide/ er glade for. Hverdagens gode relationer - at barnet bliver set - taget imod når det kommer og at der bliver sagt farvel, aktivt af vennerne ( de andre børn). Vi organisere Tværfløjten i 2 "årgangs grupper" - for på den måde at tilrettelægge mere specifikt til en bestemt aldersgruppe. Indholdet i vores dagligdag skal tage udgangspunkt i "hvad vi ser det enkelte barn eller gruppen " skal styrkes I Som fagpersonale skal vi sikre at p-møder bliver brugt til praksisfortællinger. ( hver 2 gang)." Dokumentationsmetode Vi opsætter Eva skema til brug for fælles fokus områder. Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling?

10 Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet?

11 Tabel 3.3: Sociale kompetencer: At være og blive nogen sammen med andre Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - har mod på og lyst til, at danne relationer og venskaber - udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre - har mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Vi sætter pædagogiske rammer for at børnene gennem fællesskabet føler sig værdigfulde og sem en betydningsfuld medspiller, der udvikles sammen med andre. - gennem en øget bevidsthed om at alle bidrager med de de kan til fællesskabet - vi støtter, udfordre og motivere barnet til at udfordre sig selv - vi skal lytte og prøve at forstå - gennem differentierede fællesskaber skaber vi et læringsmiljø der udfordre barnet til at indgå i relationer med andre end den nære ven Indsatser/ aktiviteter "Aktiviteter: - Fri for mobberi - Samling - øve sig i at lytte til hinanden og turde "være på" - Vi hjælper og guider børnene til at løse konflikter og i at indgå kompromiser. - Samarbejdlege - kunne give hinanden plads - Cirkus projekt - at optræde- Vi organiserer vores dagligdag, så der er mulighed for at lege og lærer i mindre grupper sammen med en voksen. ved aktiviteter hvor pædagogerne sætter børnen sammen på tværs af kendte fællesskaber ved feks. gåture, lege og gruppearbejde. Vi opfordre til at inviteret hinanden hjem. - fortæller forældrene at her opstår der nye relationer. Vi har fastlagt "legegrupper/hjemme hos" hos de ældste (forælderindragelse). For at sikre det sociale engagement og bryde faste legemønstre har vi lavet legegrupper hos de ældste - hvilket betyder at alle kommer hjem og leger hos hinanden. Rum og læring - giver nye legeoplevelse -" Dokumentationsmetode "Vi diskuterer det enkelte barn inden der udfyldes KIB Ud fra de notater der er gjort undervejs. Enkelte børn tages samlet op på fælles personalemøde. Violinens avis "Tryllesprøjten" er et god dokumentation til synligheden af hvad indholdet over en sæson har været." Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os?

12 Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Tabel 3.4: Læringskompetencer: At blive til noget Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - er kreativ, eksperimenterende og reflekterende - udvikler sin evne til at fordybe sig - er kommunikerende Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring At barnet er motiveret ift. egen leg. øver sig i at bevare koncentrationen og opmærksomheden. udvikler evnen til at ændre og udvikle lege og ideer i samspil med andre. Øver og øver sig igen og igen - fordi det er nysgerrig på at få tingene til at lykkes. Sætter ord på egen læring. Kan og tør fortælle - Indsatser/ aktiviteter Vi har fokus på og er opmærksomme på at vores rammer og læringsmilø giver børnene mulighed for at udvikle sig sprogligt, kreativt og reflekterende. At stuens indretning udvikler barnets evne til at tilvælge eller fravælge en leg. Det skal fremgå tydeligt hvad der skal ske her. At vi er fleksible i forhold til hvad der optager børnen, og indretter vores grupperum efter det. Vi stiller bundende opgaver som skal løses enten alene eller sammen med andre. Feks. lave en bestemt tegning, bygge noget sammen af klodser. At børnene får mulighed for at prøve en ting/ eller opgave igen og igen og at vi som pædagoger stiller åbne spørgsmål til processen. Vi styrker sproget gennem højtlæsning/dialogisklæsning. Vi bruger rim og ramser Vi maler vores portræt - Vi indgår i børnenes leg og giver dem nye ider der understøtters deres læring. Dokumentationsmetode Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet?

13 DEN OVERORDNEDE RAMME FOR ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Det er stadig Dagtilbudsloven, der danner rammen for arbejdet med den fælles pædagogiske læreplan i Gentofte Kommune. Det er derfor væsentligt, at der tages højde for følgende områder. Det tematiske arbejde Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan er bygget omkring fire temaer i stedet for oprindelige de seks. Men de seks oprindelige temaer skal stadig være indeholdt i dagtilbuddets pædagogiske arbejde med den fælles pædagogiske læreplan. Når der under Læringskompetencer eksempelvis står øver sig i at fuldføre aktiviteter, så skal aktiviteter forstås bredt og kan eksempelvis favne såvel kulturelle udtryksformer, naturfænomener, teknologi m.m. Det er op til det enkelte dagtilbud at udfolde og tolke dette i forhold til deres praksis og forskellige læringsrum. Sproglig udvikling kan ses som en del af arbejdet med børnenes læringskompetencer Natur og naturfænomener kan eksempelvis væres til stede i arbejdet med såvel sundhed og læringskompetencer, idet barnet i naturen kan udfordre sin krops formåen såvel som være kreativ, eksperimenterende og reflekterende Kulturelle udtryksformer og værdier kan ses i relation til arbejdet med de sociale kompetencer herunder arbejdet med børnenes mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Børn med særlige behov Der er ikke udarbejdet et selvstændigt afsnit i den fælles pædagogiske læreplan vedrørende børn med særlige behov. Den fælles pædagogiske læreplan er tiltænkt at kunne rumme alle børn, uanset behov og forudsætninger. Tanken er, at ethvert barn skal nå sit fulde og individuelle potentiale. Børnemiljøvurdering Ifølge dagtilbudsloven er børnemiljøvurderingen en del af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. I forhold til den fælles pædagogiske læreplan har vi i Gentofte Kommune valgt at flytte beskrivelsen af dagtilbuddenes arbejde med børnemiljøvurderingen over i kvalitets- og resultatrapporten som et selvstændigt afsnit. Offentliggørelse Den lokale handleplan skal ikke offentliggøres, da denne er tænkt som et internt arbejdsredskab. Den fælles pædagogiske læreplan skal derimod offentliggøres på såvel dagtilbuddets hjemmeside og Gentofte Kommunes hjemmeside. Det er dagtilbuddet selv, der skal lægge den på egen hjemmeside. Evaluering Det enkelte dagtilbud skal minimum én gang om året evaluere sit pædagogiske arbejde med de fire kompetencespor i Gentofte Kommunes pædagogiske læreplan. Evalueringen skal ske som en naturlig del af det enkelte dagtilbuds arbejde med den lokale handleplan som opfølgning på de indsatser, der er igangsat med henblik på at nå målene i den fælles pædagogiske læreplan. Inddragelse af forældrebestyrelsen Den enkelte dagtilbudsleder er ansvarlig for, at inddrage forældre- eller institutionsbestyrelse i forhold til evalueringen af dagtilbuddets arbejde med den fælles pædagogiske læreplan.