ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER

Transkript

1 ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER ANDERS KORSGAARD, NIRAS VINGSTED, 7. MARTS 2017

2 INDHOLD Indledning Hvad kendetegner en model (værktøj, type, datagrundlag, kalibrering) Valg af model Opgavetyper Eksempler Sammenfatning

3 INDLEDNING Modeller er et uundværligt værktøj Mange og meget forskellige modeller Ofte flere forskellige modeller i samme område Hvordan får vi mest ud af det arbejde der er lavet Giver det mening at genbruge en model Hvilken model er den bedste Genbruge data til ny skræddersyet model Skal vi overhovedet opstille en model

4 HVAD KENDETEGNER EN MODEL Modelværktøj MIKE SHE Visual Modflow GMS Groundwater Vistas FEFLOW USGS-Modflow Og sikkert flere andre

5 HVAD KENDETEGNER EN MODEL Modeltype Stationære modeller Dynamiske modeller Semi-dynamiske modeller Regionale modeller Lokale modeller Detail modeller 2D-modeller 3D-modeller Stream routing, UZ, sprækkemodel, densitet

6 HVAD KENDETEGNER EN MODEL Datagrundlag Geologiske data (geologisk model) Hydrauliske egenskaber Ledningsevne, porøsitet, Magasintal mv. Randbetingelser Trykniveau langs rand (potentialekort) Nedbør, fordampning, transpiration Kontakt til vandløb og søer Udstrømning til havet Indvinding Diskretisering

7 HVAD KENDETEGNER EN MODEL Kalibrering Stationær kalibrering Potentialekort Enkeltpejlinger Evt afstrømning i vandløb Dynamisk kalibrering Pejleserier Hydrografer Ældre potentialekort Semidynamisk kalibrering Volumenpumpninger (store som små) Længerevarende driftstop på større kildepladser Kalibrerings metode Zonering Autokalibrering

8 HVILKEN MODEL SKAL SÅ VÆLGES Formålet med model Datagrundlag, modeltypen, kalibreringen Kompleksitet, detaljeringsgrad, opfyldes kravene til nøjagtighed? Afspejler modellen den aktuelle situation? Kan den redigeres/opdateres? Er modellen tilgængelig Modelværktøjet Tillid? Økonomi Anden fremtidig anvendelse af modellen?

9 EKSISTERENDE MODELLER DK-modeller NST-modeller, NIRAS -modeller (eksempel fra min lille verden)

10 OPGAVETYPER Anvendelse af modellerne BNBO Strømningsoplande Forureningsspredning Optimering af afværgetiltag Grundvandssænkning (midlertidig og permanent) Påvirkning på miljøet fra indvinding Ressource vurdering Placering af nye kildepladser Simulering af terrænnært potentiale Klimapåvirkning Påvirkning fra nedsivning af regnvand 09/03/2017 Anders Korsgaard, NIRAS Januar

11 EKSEMPLER PÅ ANVENDELSE BNBO Dynamik er ikke nødvendig! Grovkalibrering ikke tilstrækkelig Strømningsretninger er vigtigt Moderate krav til geologi Fin lokal diskretisering nødvendig Ensartethed Skal kunne opdateres Lokalmodel, GKO 11

12 EKSEMPLER PÅ ANVENDELSE Forureningsspredning Cellestørrelse er vigtig Strømningsretning er meget vigtig Lokal god opløsning af geologi (herunder kvartæret) Dynamik er ikke nødvendig! Vandløb, måske Mindre lokale indvindinger Grovkalibrering ikke tilstrækkelig Typisk skal model kunne opdateres 12

13 EKSEMPLER PÅ ANVENDELSE Ny kildeplads Cellestørrelse er mindre vigtig Lokal god opløsning af geologi Strømningsretning er vigtig Dynamik er måske nødvendig! Vandløb, ja Grovkalibrering måske tilstrækkelig indledningsvist Typisk skal model kunne opdateres 13

14 EKSEMPLER PÅ ANVENDELSE Håndtering af grundvand Kræver model der kan forfines lokalt Skal være plads til nye data Lokal god opløsning af geologi Strømningsretning er mindre vigtig Semidynamisk model Vandløb, næppe Grovkalibrering måske tilstrækkelig indledningsvist Modeller skal være nemme og hurtige at arbejde med og opdatere. 14

15 SAMMENFATNING Fastlæg formålet Få overblik over modeller i området (lær dem at kende) Vælg den bedste Den skal dække området og kunne opfylde formålet Der skal være tillid til modellen Den skal afspejle de betydende faktiske forhold Vær klar på begrænsningerne Ny model på gamle data bør overvejes Der er meget stor forskel på anvendelighed af de mange og meget forskellige modeller 15