Næstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode

Transkript

1 Næstved Kommune Vandhandleplan andhandleplan Første vandplanperiode

2 Kolofon Titel: Næstved Kommune Vandhandleplan Undertitel: Første vandplanperiode År: 2015 Udgave: 1. udgave Udarbejdet: Forår 2015 Af: Næstved Kommune Forsidefoto: Tidligere rørlagt strækning af Fladsåen genåbnet vinteren 2010/2011. Næstved Kommune Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside

3 Indholdsfortegnelse 1 Planens indhold Detailkort Resumé af vandplanernes indsatsprogrammer i relation til Næstved Kommune Virkemidler Indledning Strategisk miljøvurdering Offentlighedsfase og aktiviteter Baggrund Vandplaner Kommunale vandhandleplaner Målsætning Virkemidler Tidsplan Vandløb Vandplanens virkemidler for vandløb Prioritering af indsatsen Genåbning af rørlagte strækninger Fjernelse af spærringer Restaurering af vandløb Realisering af projekterne Lovgivning og administration Søer Vandplanens virkemidler for søer Snesere Sø Lovgivning og administration Vådområder Prioritering af indsats Kvælstof-vådområder Fosfor-vådområder Finansiering og realisering af vådområder Spildevand Spildevandsplan Vandplanens virkemidler for spildevand

4 8.3 Prioritering af indsatser Renseanlæg Regnbetingede udløb Spildevandsrensning fra ukloakerede ejendomme Grundvand Grundvandets tilstand Vandplanens virkemidler for grundvand Prioritering af indsatser Vandindvinding Indsatsplaner Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning Risikostyringsplaner Badevandsprofiler Regionplan Husdyrgodkendelser Miljøfremmede stoffer Forholdet til anden relevant planlægning Kommuneplanen Råstofplanen Vandforsyningsplanen Spildevandsplanen Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Relation til Natura 2000-handleplan

5 1 Planens indhold Vandhandleplanen indeholder en beskrivelse af Næstved Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogram. Næstved Kommune er omfattet af to vandplaner. Størstedelen af kommunen er beliggende i hovedvandoplandet 2.5 Smålandsfarvandet, mens en mindre del af den østlige del af kommunen er beliggende i hovedvandoplandet 2.6 Østersøen. Grænsen mellem de to vandoplande går stort set langs med sydmotorvejen. Vandplanerne sætter krav om opnåelse af miljømål inden 2015, og vandhandleplanen beskriver hvordan Næstved kommer frem til målene. Der beskrives indsatser på spildevand, vandløb og søer. Det skal bemærkes at endelig realisering og tidspunkt for indsatserne i handleplanen, bortset fra spildevandsindsatser, er betinget af statsligt tilsagn om finansiering. 1.1 Detailkort Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. 5

6 2 Resumé af vandplanernes indsatsprogrammer i relation til Næstved Kommune Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder. Der er i alt 23 vandområder i Danmark, og Næstved Kommune er omfattet af område nr. 2.5 Smålandsfarvandet og nr. 2.6 Østersøen. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder. Vandplanerne kan læses her: Smålandsfarvandet: Østersøen: Med vandplanerne planlægges der indsats for reduktion af ca tons kvælstof. 2.1 Virkemidler Vandplanerne gør brug af en række forskellige virkemidler for at nå målene. Der er dels en række generelle tiltag og nogle meget konkrete tiltag. De generelle tiltag varetages af staten mens de konkrete tiltag varetages af kommunerne. De generelle virkemidler i vandplanerne er: krav om efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret ændringer af normsystemet indførelse af randzoner langs vandløb og søer De konkrete virkemidler er: Fjernelse af næringsstoffer Etablering af P- og N-vådområder Grundvand Flytning af Kildepladser Kompenserende udpumpning Vandløb Genåbning af rørlagte vandløb Fjernelse af spærringer Restaurering af vandløb Søer Sørestaurering Spildevand Forbedret spildevandsrensning på den spredte bebyggelse 6

7 Renseanlæg Regnbetingede udløb I nedenstående Tabel 1 ses indsatskravene i de to vandplaner samt hvor meget af dette, der ligger i Næstved Kommune. Tabel 1. Indsatskrav i de to vandplaner 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen samt hvilken andel, der ligger i Næstved Kommune. Smålandsfarvandet Indsatser i 1. vandplanperiode Østersøen Næstved Kommune Fjernelse af næringsstoffer Vådområder til P-fjernelse 317 ha 0 ha Ca.94 ha Vådområder til N-fjernelse 1202 ha 193 ha Ca. 200 ha Vandindvinding Flytning af kildepladser Kompenserende udpumpning 0 m 3 udskudt 0 m 3 udskudt 0 anlæg 0 anlæg Alle indsatser er udskudt til 2. planperiode Vandløb Fjernelse af spærringer 13 stk. 9 stk. 6 stk. Vandløbsrestaurering 8 km 4 km Genåbning af rørlagte vandløb 12 km 6 km Sørestaurering Ca. 1,5 km på 5 strækninger Ca. 6 km på 24 strækninger i 15 vandløb Snesere sø Spildevand Renseanlæg forbedret rensning Forbedret spildevandsrensning i det åbne land baseline indsats og supplerende indsats Regnbetingede udløb 3 stk. 10 stk. 0 BL: Suppl: 0 BL: Suppl: 0 7 udløb 1 udløb 1 udløb BL: 3300 Suppl: 0 Indsatskrav i 1. planperiode:

8 3 Indledning I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområde 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Næstved Kommunes geografiske område. Næstved Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Figur 1:Kort over Næstved Kommune og de to vandoplande Smålandsfarvandet og Østersøen. Vandplanerne Smålandsfarvandet og Østersøen dækker det sydlige Sjælland, Lolland, Falster og Møn, og omfatter kommunerne Næstved, Slagelse, Ringsted, Faxe, Stevns, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland. Disse 8 kommuner har, via vandoplandsstyregrupperne, et velfungerende samarbejde omkring både vandhandleplaner og etablering af vådområder. Dette samarbejde vil fortsætte omkring realisering af handleplanens indsatser hvor disse går på tværs af kommunegrænser. For Næstved Kommune vil det, i 1. planperiode, særligt dreje sig om samarbejde med Faxe og Sorø og Ringsted Kommuner. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunal-bestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 8

9 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 2. Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. 3.1 Strategisk miljøvurdering For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Denne vandhandleplan skal ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939, 2013). 3.2 Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. 9

10 Næstved Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Allerede i planlægningsfasen, foråret 2012 har lodsejere, der formodes at blive berørt at planen, haft mulighed for at komme i dialog med kommunen. Onsdag d. 9. maj og torsdag d. 10. maj afholdt kommunen to Åbent hus arrangementer om vandløbsindsatserne. 70 lodsejere mødte op og fik information om planens præmisser og de muligheder og begrænsninger der er. Handleplanens indsatser/prioriteringskriterier har været diskuteret med Naturrådet på møder d. 22. februar 2012 og d. 30. maj Der har derudover været møder med den politiske følgegruppe til VOS og landbruget d. 3. februar 2012 og med VOS og de grønne råd d. 23. marts Det første forslag til Næstved Kommunes vandhandleplan var i offentlig høring fra d. 27. juni 2012 til d. 1. oktober Der indkom i alt 28 høringssvar til handleplanen. I december 2012 blev vandplanen underkendt i Natur- og Miljøklagenævnet. Vandplanen blev herefter opdateret af Naturstyrelsen, og sendt ud i en ny høring. Den endelige udgave af vandplanen forelå i oktober Vi har den 24. marts 2015 holdt møde med det lokale vandråd om indsatserne i denne og næste vandplanperiode. Dette forslag til Næstved Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Teknisk Udvalg den 13. april Udvalgets udkast til vandhandleplan vil blive fremlagt til offentlig høring fra d. 15. april 2015 til d. 19. juni Bemærkninger og indsigelser kan indtil den 19. juni 2015 fremsendes til Center for Miljø og Natur Team Vand Rådmandshaven Næstved Att. Anja Rasmussen Eller via mail til vandloeb@naestved.dk Når 10

11 4 Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EUlandene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. 4.1 Vandplaner For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. 4.2 Kommunale vandhandleplaner Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. 11

12 4.3 Målsætning Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Tabel 2. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR). Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Naturlige vandområder Høj økologisk tilstand Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. Tabel 2 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. Tabel 3. Tabel 3. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI. Miljømål Mål for Vandløb Økologisk tilstand Faunaklasse Normale Høj tilstand 7 God tilstand Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderin

13 gen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5% og 10-25% af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige tilstand. 4.4 Virkemidler Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. 4.5 Tidsplan Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4- årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 13

14 5 Vandløb I statens vandplaner er der fastsat mål for km vandløb, og indsatsen omfatter op til 600 km vandløb, hvor der skal foretages en konkret indsats, f.eks. genåbning af rørlagt strækning. I Næstved Kommune er der målsat 341 km vandløb og der skal laves indsats på 7,5 km vandløb. Miljømålene for vandløbene er god tilstand, svarende minimum til en faunaklasse 5 for vandløb med normal bund. Af de målsatte vandløb i Næstved Kommune opfylder 1/4 målsætningen, omkring halvdelen ligger en faunaklasse under målsætningen, dvs. tilstanden er moderat. Lidt under 1/10 ligger 2 eller flere faunaklasser under, dvs. har en tilstand der er ringe eller dårlig. Ca. 1/5 har ukendt økologisk tilstand. Et kort der viser tilstanden i vandløbene i Næstved Kommune kan ses her: Figur 3: Kort over vandløb og deres nuværende tilstand. Det er meget få vandløbsstrækninger, der er indsats på i 1. vandplanperiode. Langt de fleste vandløb har fået fristforlængelse til 2. planperiode. En del af dem fordi de afventer en spildevandsindsats, andre pga. omkostningerne. 5.1 Vandplanens virkemidler for vandløb Genåbning af vandløb Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Vandløbsrestaurering 14

15 5.2 Prioritering af indsatsen På grund af vandplanens lange tilblivelse skal alle projekter udføres i løbet af Det giver derfor ikke mening at tale om en særlig prioritering af disse da vi allerede er et stykke inde i Mange af projekterne er imidlertid igangsat inden vandplanens vedtagelse, og for disse projekter er der sket en prioritering af indsatsen. Næstved Kommune har valgt dels at prioritere de enkelte virkemidler mellem hinanden, og dels at prioritere indenfor virkemidlerne efter en række kategorier. Projekter der opfylder flest kriterier er blevet iværksat først. Af bilag 1 fremgår de enkelte strækninger på lister og kort. Prioriteringen af de enkelte virkemidler for vandløb er sket således: 1. Genåbning af rørlagte strækninger a. Rørlagte strækninger der ligger nederst i et vandløbssystem genåbnes først 2. Fjernelse af spærringer a. I vandløb med indsats på flere spærringer fjernes først dem nederst i systemet 3. Restaurering af vandløb Prioriteringskriterier indenfor virkemidler: 1. Omkostningseffektivitet a. Strækninger hvor målopfyldelse kan ske med en begrænset indsats 2. Fremkommelighed a. Strækninger med offentlige lodsejere, få lodsejere eller hvor lodsejerne b. har vist interesse for projekter 3. Højt målsatte vandløb med stort naturindhold 4. Synergi med spildevandsplanen a. Hvor det er muligt planlægges indsatsen i handleplanen samtidig med en indsats efter spildevandsplanen Figur 4: Kort over indsatser i Næstved Kommune i 1. planperiode. Lyserød er genåbning, mørkebrun er restaurering og rød er spærringer. 15

16 ERROR: stackunderflow OFFENDING COMMAND: ~ STACK: